Fremsat den 4. maj 2021 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 4. maj 2021 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191
af 5. august 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 8 B, stk. 1, indsættes efter ”straffelovens kapitel 12 og
13,”: ”eller som ifalder straf efter straffelovens § 81 a,”.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2. Loven gælder ikke for handlinger begået før lo‐
vens ikrafttræden. For sådanne handlinger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds‐
vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 230 Folketinget 2020-21
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2020-17129
CS001051
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Indførelse af frakendelse af dansk statsborgerskab for visse typer af alvorlig bandekriminalitet
2.1. Gældende ret
2.1.1. Frakendelse af dansk statsborgerskab
2.1.2. Administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab
2.1.3. Straffelovens § 81 a
2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.2.2. Gerningsindhold
2.2.3. Proportionalitetsvurdering
3. Forholdet til grundloven og internationale forpligtelser
3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
3.2. FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekonventionen)
3.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger med lovfor‐
slaget op til, at alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig
skade for Danmarks vitale interesser, kan føre til frakendelse
af dansk statsborgerskab ved dom, medmindre den pågæl‐
dende derved bliver statsløs.
Efter gældende ret er det alene muligt at blive frakendt
dansk statsborgerskab ved dom, hvis man dømmes for over‐
trædelse af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og an‐
dre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed)
og 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme m.v.), medmindre man derved
bliver statsløs.
Regeringen ønsker, at mulighederne for at frakende statsbor‐
2
gerskabet fra bandemedlemmer, der deltager i bandekonflik‐
ter, udnyttes i videst muligt omfang inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår som følge
heraf, at der indføres en mulighed for, at alvorlig bandekri‐
minalitet til alvorlig skade for statens vitale interesser kan
føre til frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom.
2. Indførelse af frakendelse af dansk statsborgerskab for
visse typer af alvorlig bandekriminalitet
2.1. Gældende ret
2.1.1. Frakendelse af dansk statsborgerskab
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes
for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelo‐
vens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed) og 13 (Forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro‐
risme m.v.), ved dom frakendes sit danske statsborgerskab,
medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan medføre frakendelse
af dansk statsborgerskab, kan statsborgerskab frakendes i
medfør af straffelovens § 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk.
2.
Efter straffelovens § 11 kan frakendelse af dansk statsbor‐
gerskab ske efter offentlig påtale her i landet, hvis en person,
der har dansk statsborgerskab og er bosat i den danske stat
eller har lignende fast ophold her i landet, i en fremmed stat
er straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre
frakendelse eller fortabelse af kald eller erhverv eller anden
rettighed.
Indfødsretslovens § 8 B blev indført ved lov nr. 311 af
5. maj 2004 om ændring af indfødsretsloven (Ændring af
reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring
samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk
indfødsret).
Ved indførelsen af adgangen til at frakende dansk statsbor‐
gerskab, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, blev det i pkt.
4.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
138 af 28. januar 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg
A, side 4908, lagt til grund, at straffelovens kapitel 12 og
13 normerer, hvad der må anses for at være til alvorlig
skade for statens vitale interesser. Det blev endvidere lagt
til grund, at indfødsretslovens § 8 B efter bestemmelsens
udformning også ville omfatte forhold, som på et senere
tidspunkt måtte blive kriminaliseret i straffelovens kapitel
12 eller 13.
Det fremgår endvidere af pkt. 4.2.4 i de almindelige be‐
mærkninger, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
4908, bl.a., at muligheden for at frakende en person dennes
danske statsborgerskab efter forslaget er betinget af, at den
pågældende er dømt for handlinger kriminaliseret i straffelo‐
vens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbr‐
ydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndighe‐
der, terrorisme m.v.). Det anføres, at bestemmelsen på dette
punkt bygger på Den europæiske konvention om statsbor‐
gerret, hvorefter statsborgerskab kan fratages på grund af en
handlemåde, som er til »alvorlig skade for et lands vitale
interesser«.
Det fremgår af pkt. 4.2.5 i de almindelige bemærkninger,
jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4908, at det
i overensstemmelse med almindelige betragtninger om pro‐
portionalitet er forudsat, at domstolene ved vurderingen af,
om en person skal frakendes dansk statsborgerskab, foreta‐
ger en afvejning af på den ene side forholdets grovhed, og
på den anden side frakendelsens betydning for den pågæl‐
dende.
Det fremgår videre, at den betydning, som frakendelse eller
fratagelse af dansk statsborgerskab har for en person, beror
på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved
denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens
tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller
de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i
den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakte‐
ren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Det bør
således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har haft
sin opvækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre
vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske inte‐
resser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i
udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks.
gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske for‐
eninger i udlandet mv.
Der kan ifølge bemærkningerne endvidere lægges vægt på
bl.a. en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet
og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om
familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også
sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i
hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget
i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger
i. Også udlændingelovens regler om inddragelse og opnåelse
af opholdstilladelse og udvisning bør i et vist omfang indgå i
proportionalitetsafvejningen.
Det fremgår af pkt. 4.2.2 i de almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4906, at bestem‐
melsen som udgangspunkt omfatter alle danske statsborgere,
uanset hvorledes dansk statsborgerskab er erhvervet, og be‐
stemmelsen omfatter således f.eks. både personer, som har
erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, ved adoption,
ved erklæring og ved naturalisation. Det er dog en betingel‐
se for frakendelsen af dansk statsborgerskab, at den pågæl‐
dende ikke derved bliver statsløs.
Frakendelsen af dansk statsborgerskab har alene virkning
for den person, som er dømt efter straffelovens kapitel 12
eller 13. Eventuelle børn, som har erhvervet dansk statsbor‐
3
gerskab gennem den pågældende, vil således ikke være om‐
fattet af frakendelsen.
Efter indfødsretslovens § 8 C kan en person ikke støtte ret
på at have haft dansk statsborgerskab, når den pågældende
er frakendt statsborgerskabet i medfør af § 8 A (om svig)
eller § 8 B. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet
vedrører tiden før frakendelse.
Frakendelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens
§ 8 B har virkning fra afsigelse af endelig dom. Afgørelser
om frakendelse af dansk statsborgerskab har således ikke
tilbagevirkende kraft i den forstand, at den pågældendes
rettigheder og forpligtelser skal revurderes for så vidt angår
perioden fra erhvervelsen og indtil frakendelsen af det dan‐
ske statsborgerskab. Det gælder, selvom statsborgerskabet
helt eller delvist har været afgørende for den pågældendes
retsstilling på visse punkter.
Omvendt kan en person ikke efter frakendelse af dansk
statsborgerskab støtte ret på, at vedkommende tidligere har
haft dansk statsborgerskab. Personer, som er frakendt dansk
statsborgerskab, vil således ikke kunne påberåbe sig lovbe‐
stemmelser, som giver særlige rettigheder m.v. til tidligere
danske statsborgere.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 d, at der efter ansøg‐
ning gives opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere
har haft dansk statsborgerskab, medmindre udlændingens
danske statsborgerskab er frakendt ved dom efter indføds‐
retslovens § 8 A eller § 8 B.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der meddeles op‐
holdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen
er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Det
gælder navnlig i tilfælde, hvor en ret til ophold følger af
Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Euro‐
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten
til respekt for privat- og familieliv.
I sager, hvor frakendelsen af dansk statsborgerskab samtidig
medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab,
skal det endvidere indgå i vurderingen, om frakendelsen
af statsborgerskabet har følger, som på en uforholdsmæssig
måde – i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger –
påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie
og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også
indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-
lande i proportionalitetsvurderingen, jf. herved pkt. 2.2.2 i
bemærkningerne til lovforslag nr. L 38 af 22. oktober 2019,
jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 6. Lovforslaget,
der blev gennemført som nr. 1057 af 24. oktober 2019 om
ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven,
ændrede indfødsretslovens § 8 B, så retsstillingen blev bragt
i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 12. marts
2019 i sagen C-221/17, Tjebbes.
I en sådan vurdering skal således indgå tilknytningselemen‐
ter, der knytter sig til øvrige EU-lande, f.eks. om den berør‐
te person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet udsæt‐
tes for vanskeligheder ved at opretholde en familie- eller
beskæftigelsesmæssig tilknytning i et (eller flere) medlems‐
land(e), der allerede er opbygget under unionsborgerens ud‐
øvelse af retten til fri bevægelighed i EU. Hypotetiske eller
eventuelle fremtidige ønsker om at opbygge familie- eller
beskæftigelsesmæssig tilknytning til én eller flere medlems‐
stater er ikke relevante ved denne vurdering.
2.1.2. Administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan udlændinge- og in‐
tegrationsministeren administrativt fratage det danske stats‐
borgerskab fra en person, som har udvist en handlemåde,
som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, med‐
mindre den pågældende derved bliver statsløs.
Indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1057
af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret
og udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra frem‐
medkrigere m.v.).
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1057 af 24. oktober
2019, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr.
L 38 af 22. oktober 2019, jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, side 13, at det som udgangspunkt er udlændinge-
og integrationsministeren, der vurderer, om pågældende har
udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens
vitale interesser og herefter træffer afgørelse, om der skal
ske fratagelse. I sager, hvor vurderingen af, om der er ud‐
vist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser, i væsentligt omfang hviler på oplysninger,
som ud fra sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan udleveres til
parten eller til Udlændinge- og Integrationsministeriet, kan
justitsministeren efter anmodning til brug for behandlingen
af en sag om fratagelse vurdere, om den pågældende må
anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig
skade for statens vitale interesser. Denne vurdering lægges
til grund ved udlændinge- og integrationsministerens afgø‐
relse af sagen.
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, er der ikke krav om,
at den pågældende er dømt for et strafbart forhold forinden
fratagelsen, eller at pågældende befinder sig her i landet
i forbindelse med behandlingen af sagen om administrativ
fratagelse. Den pågældende vil således kunne opholde sig
i udlandet under behandlingen af sagen. Bestemmelsen i
indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, er således tiltænkt som et
relevant, fleksibelt og effektivt redskab i bl.a. forebyggelsen
af terror.
Det fremgår af pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 38 af 22. oktober 2019, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, side 5, at ”[d]et forudsættes […], at i
tilfælde, hvor det både er muligt at indlede en sag om fra‐
kendelse af dansk statsborgerskab i henhold til indfødsrets‐
lovens § 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse sker ved dom og
4
i henhold til den foreslåede § 8 B, stk. 3, vil frakendelsessa‐
gen blive indledt i henhold til § 8 B, stk. 1”.
I praksis vil der kunne indledes en sag om administrativ
fratagelse af statsborgerskabet i medfør af indfødsretslovens
§ 8 B, stk. 3, i en situation, hvor der foreligger dokumenta‐
tion for, at en person aktivt forsøger at lade sig løse fra et
andet statsborgerskab for derved at undgå frakendelse af sit
danske statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B,
stk. 1, og hvor det under hensyntagen til sagens forberedelse
ikke vurderes at være muligt at indlede og afslutte en sag
om frakendelse ved dom i henhold til indfødsretslovens §
8 B, stk. 1, inden pågældende måtte blive løst fra sit andet
statsborgerskab.
Det følger af pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 5-6, om ”handle‐
måde”, at med muligheden for administrativ fratagelse efter
indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, i tilfælde, hvor en person har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser, vil der f.eks. kunne ske fratagelse i de
tilfælde, hvor en dansk statsborger uden tilladelse indrejser
eller opholder sig i et område, hvor der er indrejse- og
opholdsforbud, og hvor det vurderes, at den pågældende i
den forbindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig
skade for statens vitale interesser.
Det afgørende er således, om pågældende har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser. Formuleringen ”handlemåde, som er til alvorlig
skade for statens vitale interesser” stammer fra Europarådets
konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved
der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraheren‐
de stats nationale lovgivning må indeholde bestemmelser
om fortabelse af statsborgerskab ex lege, dvs. ifølge (eller i
henhold til) loven, eller på foranledning af en kontraherende
stat.
Det er arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om
der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig krimi‐
nalitet, kan ikke i sig selv begrunde, at der er tale om en
handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale inte‐
resser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke statens
vitale interesser negativt for at kunne føre til fratagelse. Ved
vurderingen af, om der er tale om en handlemåde, som er
til alvorlig skade for statens vitale interesser, kan det indgå,
om en sådan handlemåde er kriminaliseret i straffelovens
kapitel 12 og 13. Således kan eksempelvis tilslutning til
en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den dan‐
ske stat, terrorisme, herunder træning, instruktion eller på
anden måde oplæring af en person til at begå eller fremme
terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk
bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre
statsforfatningen eller sætte den ud af kraft danne grundlag
for administrativ fratagelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er en betingelse,
at vedkommende er blevet dømt for overtrædelse af en eller
flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. Ved
vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administrativ
fratagelse vurderes det således ikke, om den pågældende har
gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmel‐
ser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der forelig‐
ger det til domfældelse fornødne forsæt. Det er således alene
gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages
i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for
statens vitale interesser.
Det er ikke udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af
nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven,
men som er af lignende karakter, kan føre til administrativ
fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade
for statens vitale interesser. Det forudsættes i den forbindel‐
se, at fratagelsen sker inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser, herunder statsborgerretskonven‐
tionens artikel 7, stk. 1, litra d.
Der foretages i hver enkelt sag en konkret og individuel
vurdering af, om der f.eks. i forbindelse med indrejsen eller
opholdet i et område, hvor der er indrejse- og opholdsfor‐
bud, er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
statens vitale interesser.
2.1.3. Straffelovens § 81 a
Straffelovens § 81 a blev indsat ved lov nr. 501 af 12. juni
2009 og er siden blevet ændret ved henholdsvis lov nr. 733
af 25. juni 2014, lov nr. 672 af 8. juni 2017 og senest ved
lov nr. 1832 af 8. december 2020, hvor henvisningen til
straffelovens § 119 b blev tilføjet.
Efter straffelovens § 81 a, stk. 1, kan den straf, der er fore‐
skrevet i straffelovens §§ 119, 123, 192 a og 244, § 244,
jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246,
jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk.
1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf.
§ 281, og § 288, forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovover‐
trædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en
konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben
eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås
brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180.
Det følger videre af straffelovens § 81 a, stk. 2, at det ved
fastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens §
180, § 183, stk. 2, og § 237 i almindelighed skal indgå som
en særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædel‐
sen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
som nævnt i stk. 1.
De bestemmelser, der er henvist til i straffelovens § 81 a,
stk. 2, er kendetegnet ved, at strafferammens maksimum er
fængsel indtil på livstid. Bestemmelsen er derfor ikke udfor‐
met som en forhøjelse af strafferammen, men er begrænset
til at angå udmåling af en skærpet straf inden for den allere‐
de foreskrevne strafferamme.
Straffelovens § 81 a vil kunne anvendes på forsøgs- og med‐
5
virkenshandlinger, jf. henholdsvis straffelovens §§ 21 og 23,
til de forbrydelser, der er oplistet i § 81 a. F.eks. vil en
”bagmand”, der giver ordre til eller understøtter forbrydelser
omfattet af bestemmelsen også kunne få forhøjet sin straf
med henvisning til bestemmelsen. Der henvises til bemærk‐
ningerne til § 1, nr. 2 (§ 81 a), i lovforslag nr. L 211 af 29.
april 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, s. 8092.
Straffelovens § 81 a indebærer ifølge dens forarbejder, at der
som udgangspunkt sker en fordobling af straffen i forhold
til den straf, der ellers ville være blevet anvendt, jf. pkt.
2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 211
af 29. april 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A,
s. 8061 f., samt Højesterets dom af 17. november 2020 i sag
52/2020, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, s. 617.
Bestemmelsen finder anvendelse, ”hvis lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer”. Det er med denne formulering
ikke en betingelse, at den omhandlede konflikt allerede er
igangværende. Det er tilstrækkeligt, at den omfattede over‐
trædelse er egnet til at forvolde en konflikt, dvs. at forholdet
til pådømmelse kan være det første i en konflikt. Forbrydel‐
ser som drab, drabsforsøg, grov vold eller frihedsberøvel‐
se vil ifølge bestemmelsens forarbejder som udgangspunkt
skulle anses for egnet til at fremkalde en konflikt, når de
begås af en person fra eksempelvis en rocker- eller bande‐
gruppe mod en person fra en rivaliserende gruppe, medmin‐
dre der foreligger ganske særlige forhold, der taler for et
andet resultat. Omvendt vil eksempelvis en forbrydelse som
vold mod personer i offentlig tjeneste eller ulovlig våbenbe‐
siddelse under særligt skærpende omstændigheder i almin‐
delighed næppe kunne anses for egnede til at fremkalde
en konflikt mellem grupper i bestemmelsens forstand. Der
henvises til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 190 af 26. april 2017, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, s. 14.
Det er herudover en betingelse for, at bestemmelsen finder
anvendelse, at ”der som led i konflikten enten anvendes
skydevåben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller begås brandstiftelse omfattet af [straffelovens] §
180”. Det er med denne formulering ikke en betingelse, at
der tidligere i konflikten har været anvendt skydevåben, eks‐
plosivstoffer eller er begået brandstiftelse omfattet af straffe‐
lovens § 180. Straffelovens § 81 a kan bringes i anvendelse
også i situationer, hvor forholdet til pådømmelse er første
gang, der er anvendt skydevåben, eksplosivstoffer eller for‐
voldt brandstiftelse. Der kan i den forbindelse henvises til
Højesterets dom af 17. november 2020 i sag nr. 52/2020,
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, s. 617.
Med betegnelsen ”grupper” forstås ifølge bestemmelsens
forarbejder ikke kun formaliserede grupper med en fast
struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast til‐
holdssted og med fast navn eller lignende. Bestemmelsen
omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog
virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast re‐
aktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at personerne
i gruppen som regel bliver alarmeret og instrueret via tele‐
fon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige
eller truende begivenheder, som indtræffer, jf. pkt. 2.2.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 211 som
fremsat den 29. april 2009, jf. Folketingstidende 2008-09,
tillæg A, s. 8062.
Det er efter forarbejderne til bestemmelsen ikke en betin‐
gelse for at anvende bestemmelsen, at de omhandlede lov‐
overtrædelser begås over for personer, der tilhører eller har
tilknytning til en gruppe, der er involveret i konflikten. Be‐
stemmelsen kan ifølge forarbejderne f.eks. bruges, hvis der
i forbindelse med politiets arrestation af gerningsmanden
til en forbrydelse, der er begået som led i en konflikt som
nævnt i bestemmelsen, udøves vold mod en politibetjent for
at få denne til at undlade at gennemføre arrestationen, eller
hvis der fremsættes trusler mod et vidne til et angreb, der er
foretaget som led i konflikten. Angreb, hvor gerningsman‐
den fejlagtigt troede, at ofret havde tilknytning til en rivali‐
serende gruppe, vil også kunne være omfattet af den foreslå‐
ede bestemmelse. Der henvises til pkt. 2.2.4 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 211 som fremsat den 29.
april 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, s. 8063.
Begrebet ”konflikt” skal ifølge forarbejderne forstås således,
at enhver uoverensstemmelse eller uenighed mellem to eller
flere grupper vil kunne udgøre en konflikt i straffelovens §
81 a’s forstand. Det er uden betydning, hvad årsagen til kon‐
flikten er, og hvad konflikten drejer sig om. En konflikt kan
f.eks. vedrøre kontrollen over et kriminelt marked, et ideolo‐
gisk modsætningsforhold eller tidligere hændelser som af en
af grupperne anses for ærekrænkende. Der kan også være
tale om personlige uoverensstemmelser. Der henvises til pkt.
2.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
112 som fremsat den 15. januar 2014, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, s. 13.
2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
2.2.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Det fremgår af Socialdemokratiets udlændingepolitiske ud‐
spil ”Retfærdig og realistisk – En udlændingepolitik der
samler Danmark” fra februar 2018 bl.a., at Socialdemokrati‐
et vil arbejde for, at statsborgerskabet kan frakendes i de
tilfælde, hvor en person f.eks. begår alvorlig personfarlig
kriminalitet eller narkokriminalitet, hvis det er muligt inden
for de internationale konventioner.
Der er allerede efter gældende ret mulighed for frakendelse
af dansk statsborgerskab ved dom i tilfælde, hvor en person
dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydel‐
ser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel
13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats‐
myndigheder, terrorisme m.v.). Af bemærkningerne til den
gældende bestemmelse fremgår det, at også forhold, som
6
på et senere tidspunkt kriminaliseres i straffelovens kapitel
12 eller 13, kan danne grundlag for frakendelse af dansk
statsborgerskab. Det er således forudsat, at den daværende
affattelse af kapitel 12 og 13 ikke udtømmende normerer,
hvad der kan anses for at være til skade for statens vitale
interesser. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at der inden for rammerne af Danmarks internati‐
onale forpligtelser vil kunne indføres en ordning, hvorefter
der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom
for visse typer af alvorlig bandekriminalitet. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet for konflikter mellem grupperinger af
kriminelle personer, der udfordrer og sætter spørgsmålstegn
ved statens magtmonopol, og som derved udgør en handle‐
måde til alvorlig skade for statens vitale interesser.
Det foreslås derfor, at indfødsretslovens § 8 B ændres, så‐
ledes at der også i tilfælde, hvor personen dømmes efter
straffelovens § 81 a, kan ske en frakendelse af statsborger‐
skabet ved dom, medmindre den pågældende derved bliver
statsløs. Med forslaget tilsigtes en udvidelse af, i hvilke
tilfælde der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab
ved dom som følge af handlinger til skade for statens vitale
interesser. I overensstemmelse med Danmarks konventions‐
forpligtelser vil den foreslåede ændring således alene rette
sig mod frakendelse af statsborgerskabet for personer, som
dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, der er
til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.
Den foreslåede ændring af indfødsretsloven § 8 B, stk. 1,
om frakendelse ved dom af dansk statsborgerskab vil om‐
fatte alle personer med dansk statsborgerskab. Dansk stats‐
borgerskab kan erhverves ved fødsel (indfødsretslovens §
1), ved forældrenes indgåelse af ægteskab (lovens § 2),
ved adoption (lovens § 2 A), ved erklæring (lovens § 3
m.v.) eller ved Folketingets vedtagelse af et lovforslag om
indfødsrets meddelelse (naturalisation).
Afgrænsningen af den foreslåede bestemmelse er således
i overensstemmelse med princippet i Europarådets konven‐
tion af 6. november 1997 om statsborgerret om ikke at gøre
forskel på statsborgere, der har erhvervet statsborgerskab
ved fødslen eller efterfølgende. Der kan henvises til pkt. 3
om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.
Der tilsigtes ikke med lovforslaget en ændring af den gæl‐
dende mulighed for frakendelse af dansk statsborgerskab for
personer, som dømmes for overtrædelse af en eller flere
bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller i øvrigt
en ændring af anvendelsen af den gældende bestemmelse i
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.
2.2.2. Gerningsindhold
Med forslaget lægges der op til at udvide anvendelsesområ‐
det for den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8
B, stk. 1, om frakendelse ved dom til også at gælde i de
tilfælde, hvor en person ifalder straf efter straffelovens §
81 a. Med forslaget vil der således efter omstændighederne
kunne ske frakendelse i tilfælde, hvor en person ifalder straf
efter straffelovens § 81 a.
Den foreslåede bestemmelse vil som den gældende bestem‐
melse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skulle anvendes in‐
den for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,
hvilket bl.a. medfører, at der alene vil kunne ske frakendel‐
se, hvis den pågældende har udvist en handlemåde, som
er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Formule‐
ringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6.
november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmen‐
de er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats natio‐
nale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse
af statsborgerskab ex lege, dvs. ifølge (eller i henhold til)
loven, eller på foranledning af en kontraherende stat. Det
følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra d, at en af
disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor en person har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for den
kontraherende stats vitale interesser.
Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen,
der alene indeholder begrænsede bidrag til den nærmere
forståelse af formuleringen ”handlemåde som er til alvorlig
skade for den kontraherende stats vitale interesser”, at be‐
stemmelsen især omfatter landsforræderi og andre handlin‐
ger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en
udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almin‐
delig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end
måtte være.
Det vil således være arten og karakteren af handlemåde,
herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret afgør,
om der efter den foreslåede ordning vil kunne ske frakendel‐
se af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om alvorlig
kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er
tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke
statens vitale interesser negativt for at kunne føre til frata‐
gelse.
Det vurderes overordnet, at konflikter mellem grupperinger
af kriminelle personer kan udfordre og sætte spørgsmåls‐
tegn ved magtmonopolet, som er en helt central del af stats‐
magtens kompetence, og ved den grundlæggende samfunds‐
struktur og orden. Handlinger, der foretages som led i en
allerede igangværende konflikt, må på den baggrund antages
i almindelighed i højere grad at kunne føre til frakendelse
end handlinger, som mere abstrakt er egnet til at fremkalde
en konflikt mellem grupper, men der vil altid skulle foreta‐
ges en konkret vurdering af handlemådens art, karakter og
følgevirkninger.
Der ændres med den foreslåede ordning ikke på straffelo‐
vens § 81 a og dens anvendelsesområde, dvs. at der fortsat
skal være tale om handlinger, som har baggrund i eller som
er egnet til at fremkalde en konflikt omfattet af straffelovens
§ 81 a mellem grupper af personer. Grupper af personer,
der udøver systematisk kriminalitet i et område og måske
7
også udøver en vis effektiv kontrol over dette, men uden
at der foreligger en konflikt eller handlinger, der er egnet
til at fremkalde en konflikt omfattet af straffelovens § 81
a, vil ikke kunne dømmes – og frakendelse ved dom af
dansk statsborgerskab vil dermed ikke kunne ske – med
henvisning til straffelovens § 81 a.
Ved vurderingen af om den enkelte gerningsmand har ud‐
vist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens
vitale interesser, vil der med den foreslåede ordning bl.a.
kunne lægges vægt på antallet af handlinger og deres grov‐
hed. Et enkeltstående mindre alvorligt forhold vil formentlig
kun sjældent i sig selv være tilstrækkeligt til frakendelse
af dansk statsborgerskab, uanset at personen er dømt med
henvisning til straffelovens § 81 a, men hvis flere person‐
er virker sammen, f.eks. om at opretholde kontrollen over
et område med vold, ulovlig, tvang, trusler eller lignende,
vil et enkelt forhold efter omstændighederne kunne være
tilstrækkeligt til, at der kan ske frakendelse. Det vil heller
ikke være udelukket, at enkeltstående grove forhold udført
af få eller en enkelt person kan have en sådan karakter,
at frakendelse af dansk statsborgerskab kan ske efter den
foreslåede ordning.
Frakendelse ved dom af dansk statsborgerskab kan med den
foreslåede ordning ske, uanset at gerningsmanden ikke selv
direkte har udført de forhold, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a, men f.eks. medvirket til dem, jf. straffelovens §
23. F.eks. vil ledende bandemedlemmers planlægning, koor‐
dinering, organisering eller understøttelse af andre kriminel‐
le handlinger i konfliktsituationer ofte være af en karakter
og have implikationer, der er til alvorlig skade for statens
vitale interesser.
Ved vurderingen af, om der skal ske frakendelse af dansk
statsborgerskab, vil det som efter gældende ret kunne til‐
lægges vægt, om vedkommende tidligere er straffet for li‐
geartet kriminalitet, jf. Højesterets dom af 8. juni 2016 i
sag nr. 211/2015 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016,
s. 3235 ff.), hvor Højesteret ved frakendelse af dansk stats‐
borgerskab bl.a. lagde vægt på, at tiltalte tidligere havde
været straffet for ligeartet kriminalitet. Denne retsstilling
forudsættes også at gælde for den foreslåede ordning ved
vurderingen af, om der er udvist en handlemåde, der er til
alvorlig skade for statens vitale interesser. Eksempelvis vil
et strafbart forhold omfattet af straffelovens § 81 a vurderet
i lyset af tidligere, ligeartet kriminalitet kunne være af en
sådan karakter, at det er til alvorlig skade for statens vitale
interesser, uanset at forholdet til pådømmelse ikke i sig selv
ville have en sådan karakter.
2.2.3. Proportionalitetsvurdering
Det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en
konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning
for den pågældende sammenholdt med handlemådens grov‐
hed.
Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den pro‐
portionalitetsafvejning, der i dag foretages ved domstolene i
forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk.
1, i indfødsretsloven, jf. afsnit 2.1.1 ovenfor.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser. Nedenfor følger en
kort gennemgang af forholdet til de mest relevante konventi‐
oner på indfødsretsområdet.
3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om stats‐
borgerret (statsborgerretskonventionen)
Det fremgår af statsborgerretskonventionens artikel 4, litra
c, at de kontraherende staters regler om statsborgerskab skal
bygge på princippet om, at ingen kan fratages sin statsbor‐
gerret på et vilkårligt grundlag.
Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen,
at eksempler på vilkårlig fratagelse af statsborgerret er frata‐
gelse på grund af bl.a. religion, race, national eller etnisk
oprindelse og fratagelse af politiske grunde. Det fremgår
endvidere af den forklarende rapport, at princippet om, at
statsborgerret ikke må fratages på et vilkårligt grundlag,
generelt indebærer, at en afgørelse om fratagelse skal være
forudsigelig, proportional og foreskrevet ved lov.
I forhold til fortabelse af statsborgerskab ex lege eller på
foranledning af en kontraherende stat er det udtømmende
fastsat i konventionens artikel 7, i hvilke situationer en stats
lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborger‐
skab. Det følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra d,
at en af disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor der
er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for den
kontraherende stats vitale interesser.
Europarådets forklarende rapport til statsborgerretskonventi‐
onen indeholder bidrag til den nærmere forståelse af formu‐
leringen af hvilke handlinger, som er til alvorlig skade for
den kontraherende stats vitale interesser. Det er således an‐
ført, at bestemmelsen omfatter især landsforræderi og andre
handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde
for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens almindelig
kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte
være.
Fortolkningen af, hvilke handlinger som er til alvorlig skade
for statens vitale interesser, må ske med udgangspunkt i
traktatretskonventionens artikel 31, hvorefter en traktat skal
fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige
betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i dens sam‐
menhæng og belyst af dens hensigt og formål. Derudover
kan relevant praksis i andre deltagerstater, samt øvrige re‐
levante folkeretlige regler, som finder anvendelse mellem
deltagerstaterne indgå i fortolkningen.
Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3,
at en stats nationale lovgivning ikke må indeholde bestem‐
8
melser om, at statsborgerretten fortabes, hvis den pågælden‐
de person derved bliver statsløs.
Det fremgår endelig af statsborgerretskonventionens artikel
12, at enhver kontraherende stat skal sikre, at afgørelser,
der vedrører bl.a. fortabelse af statsborgerskab, kan gøres
til genstand for fornyet administrativ eller retslig prøvelse i
overensstemmelse med landets nationale lovgivning.
Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen om frakendelse
af dansk statsborgerskab ved dom, således at den også om‐
fatter alvorlig bandekriminalitet, forudsættes med forslaget
anvendt således, at der kun kan ske frakendelse i tilfælde,
hvor den person, der dømmes i medfør af straffelovens § 81
a, har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
den danske stats vitale interesser. Bestemmelsen indeholder
endvidere forbehold for, at der ikke kan ske frakendelse i
tilfælde, hvor pågældende derved bliver statsløs.
Frakendelsen vil derudover som følge af dette lovforslag
være hjemlet ved lov, ligesom det vil fremgå af lovhjemlen,
i hvilke tilfælde frakendelsen kan ske. Det er endvidere
forudsat, at der foretages en individuel og konkret proportio‐
nalitetsvurdering i hver sag om frakendelse.
Frakendelse af dansk indfødsret omfatter ikke den pågæl‐
dendes børn.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat‐
telse, at den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 8 B,
stk. 1, om frakendelse ikke rejser spørgsmål i forhold til
statsborgerretskonventionen.
3.2 FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed
(statsløsekonventionen)
Det følger af statsløsekonventionens artikel 8, stk. 1 og
2, bl.a., at en kontraherende stat ikke må frakende nogen
person statsborgerretten, hvis en sådan frakendelse vil gøre
den pågældende statsløs. Som undtagelse hertil hører dog
tilfælde, hvor statsborgerretten eksempelvis er opnået ved
urigtige anbringender eller svig.
Herudover følger det af konventionens artikel 9, at ingen
kontraherende stat må frakende nogen person eller persong‐
ruppe deres statsborgerret af racemæssige, etniske, religiøse
eller politiske grunde.
Det er en forudsætning for frakendelse efter den foreslåede
bestemmelse, at pågældende ikke bliver statsløs.
Definitionen af statsløse er angivet i artikel 1, stk. 1, i
konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers
retsstilling. Det fremgår af bestemmelsen, at ”[f]or denne
konventions vedkommende betyder udtrykket »statsløs per‐
son« en person, som ingen stat i medfør af sin lovgivning
anser som sin statsborger”. Statsløsekonventionen vedrører
statsløshed og regulerer således ikke frakendelse af statsbor‐
gerskab i situationer, hvor den pågældende opretholder et
andet statsborgerskab. Frakendelse af statsborgerskab for en
person, som har dobbeltstatsborgerskab reguleres af Europa‐
rådets statsborgerretskonvention.
Det fremgår af pkt. 24-26 i UNHCR’s guidelines on stateles‐
sness no. 4 vedrørende tildeling af statsborgerskab til stats‐
løse, at en stat ikke er forpligtet til at tildele statsborgerskab
til en statsløs, hvis den pågældende kan opnå et andet stats‐
borgerskab ved blot at lade sig registrere i det pågældende
land. Det er en forudsætning, at der ikke er tillagt myndighe‐
derne et skøn i forhold til tildeling af statsborgerskab, men
at det alene beror på en registrering.
Det fremgår af pkt. 16 i Handbook on Protection of Stateless
Persons, at en person er statsløs fra det øjeblik, betingelsen i
konventionens artikel 1, stk. 1, er opfyldt.
Endvidere fremgår følgende af pkt. 5 i summary conclusi‐
ons fra et ekspertmøde arrangeret af UNHCR i 2013 om
”Interpreting the 1961 Statelessness Convention and Avoi‐
ding Statelessness resulting from Loss and Deprivation of
Nationality” om, hvornår en person er statsløs (dansk over‐
sættelse):
”Hvor det følger af konventionen af [30. august] 1961 [om
begrænsning af statsløshed], at en person ikke kan fortabe
sin statsborgerret, hvis vedkommende derved bliver statsløs,
er de kontraherende stater forpligtede til at undersøge, om
en person er i besiddelse af en anden statsborgerret på tids‐
punktet for fortabelsen eller fratagelsen af statsborgerretten,
og ikke om vedkommende på et tidspunkt i fremtiden kan
erhverve en statsborgerret. ”
Der vurderes på baggrund af ovenstående, herunder pkt.
24-26 i UNHCR’s guidelines on statelessness no. 4 vedrø‐
rende tildeling af statsborgerskab til statsløse, at være rum
for at fortolke statsløsekonventionen på den måde, at hvis
en person har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte
registrering hos det andet lands myndigheder, uden at der er
efterladt et skøn til myndighederne, vil personen ikke kunne
påberåbe sig konventionernes beskyttelse mod at blive fra‐
kendt til statsløshed.
Det bemærkes, at følgende bl.a. fremgår af pkt. 80-82 i
UNHCR’s Guidelines on statelessness no. 5 fra maj 2020
(dansk oversættelse):
“80. Med forbehold af de begrænsede undtagelser fra det
generelle forbud mod statsløshed som følge af fortabelse
eller fratagelse af statsborgerret, der er beskrevet i kon‐
ventionen af 1961, skal de kontraherende stater sikre, at
den nationale lovgivning indeholder beskyttelse mod stats‐
løshed, hvis lovgivningen giver mulighed for at frakende
personer deres statsborgerret. En kontraherende stats vur‐
dering af, om en person har en anden statsborgerret, skal
foretages samtidig med den kontraherende stats afgørelse
om at fratage den pågældende person vedkommendes stats‐
borgerret. De kontraherende stater kan som sådan og med
forbehold af de begrænsede undtagelser i artikel 8, stk. 2,
og artikel 8, stk. 3, i konventionen af 1961 ikke fratage en
person vedkommendes statsborgerret på det grundlag, at
9
vedkommende tidligere har haft, er berettiget til eller kan
(gen)erhverve en anden statsborgerret. Det er god praksis,
at de kontraherende stater fastsætter i deres egen lovgiv‐
ning, at der kun kan ske frakendelse af statsborgerretten,
hvis personen allerede har en anden statsborgerret.
81. For at vurdere, om en person vil blive statsløs ef‐
ter frakendelse af statsborgerretten, er det relevant, om
vedkommende aktuelt er i besiddelse af eller har bevis for
at have en anden statsborgerret. Denne vurdering bør ikke
foretages på grundlag af en stats fortolkning af en anden
stats indfødsretslovgivning, men bør i stedet underbygges af
høringer af og skriftlig bekræftelse fra den pågældende stat.
82. Hvis en kontraherende stat ønsker at fratage en person
vedkommendes statsborgerret i overensstemmelse med arti‐
kel 8 i konventionen af 1961, skal den pågældende stat
foretage en vurdering af, om personen bliver statsløs i det
øjeblik, vedkommende bliver frataget statsborgerretten. Det
er spørgsmålet om statsløshed efter frakendelse af statsbor‐
gerret og ikke en persons eventuelle berettigelse til en anden
statsborgerret, der er afgørende i forhold til konventionen
af 1961. Lovgivning, der tillader, at personer fratages deres
statsborgerret, såfremt de anses for at have mulighed for at
få en anden statsborgerret, er yderst problematisk, eftersom
der er stor risiko for, at personer kan blive statsløse efter at
være blevet frataget deres statsborgerret."
Denne forståelse af, hvornår der kan ske fratagelse af stats‐
borgerskab, herunder forudsætningen om, at den pågælden‐
de ikke derved bliver statsløs, er ikke afgørende ny i for‐
hold til den forståelse, der indgår i UNHCR’s tidligere for‐
tolkningsbidrag. Det bemærkes, at UNHCR’s Handbook on
Protection of Stateless Persons og UNHCR’s guideline on
statelessness no. 4 ikke er blevet erstattet af guideline no. 5
fra maj 2020.
Det vurderes derfor, at statsløsekonventionen kan fortolkes
på den måde, at hvis en person har ret til et andet statsbor‐
gerskab ved den blotte registrering hos et andet lands myn‐
digheder, uden at der er efterladt et skøn til myndighederne,
vil personen ikke kunne påberåbe sig konventionernes be‐
skyttelse mod statsløshed. Dette er ligeledes lagt til grund i
lovforslag nr. L 38 af 22. oktober 2019, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, side 10.
Ved vurderingen af, om en person ved frakendelsen bliver
statsløs, kan det således indgå, om den pågældende kan
erhverve et statsborgerskab i et andet land ved blot at lade
sig registrere ved dette lands myndigheder.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat‐
telse, at den foreslåede bestemmelse ikke rejser spørgsmål i
forhold til statsløsekonventionen.
3.3 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Det følger af EMRK artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til
respekt for sit privat- og familieliv. Det følger endvidere af
EMRK artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må
gøre indgreb i udøvelsen af retten til respekt for privat- og
familielivet, medmindre det sker i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn
til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller lan‐
dets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbry‐
delse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for
at beskytte andres rettigheder og friheder.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen)
har udtalt, at en frakendelse af statsborgerskab efter omstæn‐
dighederne kan rejse spørgsmål i relation til bestemmelsen. I
sådanne sager vurderer Domstolen dels konsekvenserne af
frakendelsen for den pågældende, herunder om den pågæl‐
dende ved frakendelsen bliver statsløs, dels om frakendelsen
kan karakteriseres som vilkårlig, jf. f.eks. Domstolens afvis‐
ningskendelser af 7. februar 2017 i K2 mod Storbritannien,
og 22. januar 2019 i Said Abdul Salam Mubarak mod Dan‐
mark. Der kan endvidere henvises til Domstolens dom af 25.
juni 2020 i sagen Ghoumid m.fl. mod Frankrig.
For så vidt angår konsekvenserne af fratagelsen bemærkes
det, at det fremgår udtrykkeligt af den gældende bestemmel‐
se i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at der ikke kan ske
frakendelse, hvis den pågældende bliver statsløs. Dette gæl‐
der også for de personer, der omfattes af den foreslåede
ændring. Som det fremgår af pkt. 2.2.3 ovenfor, forudsættes
det endvidere med forslaget, at der i forbindelse med sagen
om frakendelse skal foretages en konkret proportionalitets‐
vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende
sammenholdt med handlemådens grovhed.
Det vurderes, at det ikke vil være i strid med Den Euro‐
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, hvis en
person fratages sit statsborgerskab i det tilfælde, hvor den
pågældende har statsborgerskab i et andet land eller er beret‐
tiget hertil ved den blotte registrering hos det andet lands
myndigheder.
Ved vurderingen af, om frakendelsen er vilkårlig, lægger
Domstolen navnlig vægt på, om frakendelsen er foreskrevet
ved lov, om frakendelsen er ledsaget af nødvendige proces‐
suelle garantier, herunder om der er mulighed for at indbrin‐
ge afgørelsen for domstolene, og om myndighederne har
handlet omhyggeligt og hurtigt.
Idet sager om frakendelse efter den foreslåede ændring af
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, alene angår personer, som
dømmes for strafbare forhold ved domstolene, er det Udlæn‐
dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at frakendelse
af statsborgerskab efter dette lovforslag ikke vil kunne anses
for vilkårlig.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini‐
steriets vurdering, at forslaget kan gennemføres inden for
rammerne af EMRK artikel 8.
4 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekven‐
10
ser, der ikke er af betydning på Udlændinge- og Integrati‐
onsministeriets område. Der forventes endvidere at være
merudgifter for straffesagskæden forbundet med lovforsla‐
get. Merudgifterne forventes at kunne holdes inden for
henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriets samt
Justitsministeriets egne rammer.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin‐
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
EU-Domstolen har den 12. marts 2019 afsagt en dom vedrø‐
rende nederlandske regler om fortabelse af statsborgerskab
(EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes).
Det fremgår bl.a. af dommen, at det skal indgå i vurderin‐
gen, om fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på en
uforholdsmæssig måde – i forhold til det mål, som lovgiv‐
ningen forfølger – påvirker den normale udvikling af ved‐
kommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse in‐
debærer dommen, at domstolene ved behandlingen af sager
om frakendelse af dansk statsborgerskab, i den situation
hvor dette fører til, at man derved mister sit unionsborger‐
skab, vil skulle inddrage en række yderligere momenter med
henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne
i forhold til EU-retten. Domstolene vil således skulle foreta‐
ge en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten
af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med
formålet med fortabelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 om proportionalitetsvur‐
dering ovenfor.
9 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. april
2021 til den 23. april 2021 været sendt i høring. Den korte
høringsfrist skyldes, at regeringen har prioriteret, at lovfor‐
slaget kan fremsættes i indeværende samling. Udkastet har
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa‐
tioner m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International,
Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World‐
wide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor‐
ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgi‐
verforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, DFUNK
– Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiver‐
forening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod
Tortur, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøer‐
nes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/
Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitets‐
hospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret‐
tigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby
(på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga
for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen
Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvoka‐
ter, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mel‐
lemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæ‐
redygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Bar‐
net, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka‐
ten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,
samtlige byretter, SOS Racisme, Work-live-stay southern
denmark, UNHCR, Ældresagen, Ægteskab uden grænser,
Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐
før ”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Eventuelle merudgifter forventes af‐
holdt inden for ministeriernes egne
rammer.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
11
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som døm‐
mes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straf‐
felovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser
mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13
(Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn‐
digheder, terrorisme m.v.), ved dom frakendes sit danske
statsborgerskab, medmindre den pågældende derved bliver
statsløs.
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan den, som har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren
administrativt fratages sit danske statsborgerskab, medmin‐
dre den pågældende derved bliver statsløs.
Det er forudsat, at i tilfælde hvor det både er muligt at
indlede en sag i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk.
1, hvorefter frakendelse af dansk statsborgerskab sker ved
dom, og i henhold til § 8 B, stk. 3, hvor fratagelse af dansk
statsborgerskab sker administrativt, skal der indledes en sag
om frakendelse i henhold til § 8 B, stk. 1.
Det foreslås, at indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ændres,
således at også den, som ifalder straf efter straffelovens §
81 a ved dom kan frakendes sit danske statsborgerskab,
medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Forslaget vil betyde en udvidelse af den eksisterende be‐
stemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, hvorefter den,
som dømmes for overtrædelse af forhold kriminaliseret i
straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom kan frakendes sit
danske statsborgerskab, medmindre den pågældende derved
bliver statsløs. Med forslaget er det hensigten at sikre, at der
kan ske frakendelse i tilfælde, hvor en person ifalder straf
efter straffelovens § 81 a.
Forslaget vil således indebære, at en person, der dømmes
med henvisning til straffelovens § 81 a (og dermed som
udgangspunkt modtager en fordobling af straffen i forhold
til den straf, der ellers ville være blevet anvendt), kan fra‐
kendes sit danske statsborgerskab, medmindre den pågæl‐
dende derved bliver statsløs. Straffelovens § 81 a, stk. 1,
kan finde anvendelse, hvis den pågældende har begået en
lovovertrædelse efter straffelovens §§ 119 (vold og trusler
om vold mod personer i offentlig tjeneste), 119 b (angreb
med genstand på personer i offentlig tjeneste), 123 (vidne‐
trusler), 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær‐
pende omstændigheder), og § 244 (simpel vold), § 244,
jf. § 247 (simpel vold i gentagelsestilfælde), § 245 (grov
vold), § 245, jf. § 247 (grov vold i gentagelsestilfælde),
§ 246, jf. § 245 (grov vold under særdeles skærpende om‐
stændigheder), § 246, jf. § 245, jf. § 247 (grov vold under
særdeles skærpende omstændigheder i gentagelsestilfælde),
§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260, stk. 1
(ulovlig tvang), § 261, stk. 1 og 2 (ulovlig frihedsberøvelse
samt ulovlig frihedsberøvelse for vindings skyld eller som
har været langvarig etc.), § 266 (trusler), § 285, stk. 1,
jf. § 281 (afpresning), § 286, stk. 1, jf. § 281 (afpresning
af særlig grov beskaffenhed), og § 288 (røveri), og lovover‐
trædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en
konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben
eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås
brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Det følger videre af straffelovens § 81 a, stk. 2, at det ved
12
fastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens §
180 (kvalificeret brandstiftelse), § 183, stk. 2 (kvalificeret
forvoldelse af sprængning m.v.), og § 237 (manddrab) i
almindelighed skal indgå som en særdeles skærpende om‐
stændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er
egnet til at fremkalde en konflikt som nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil som den gældende bestem‐
melse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skulle anvendes
inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtel‐
ser, hvilket bl.a. medfører, at der alene kan ske frakendelse,
hvis den pågældende har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for statens vitale interesser. Formuleringen
”handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6. no‐
vember 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmende
er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats nationa‐
le lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af
statsborgerskab ex lege dvs. ifølge (eller i henhold til) loven
eller på foranledning af en kontraherende stat. Det følger af
konventionens artikel 7, stk. 1, litra d, at en af disse situati‐
oner er fortabelse i tilfælde, hvor en person har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende
stats vitale interesser.
Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen,
der alene indeholder begrænsede bidrag til den nærmere
forståelse af formuleringen "handlemåde som er til alvorlig
skade for den kontraherende stats vitale interesser", at be‐
stemmelsen især omfatter landsforræderi og andre handlin‐
ger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en
udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almin‐
delig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end
måtte være.
Det vil således være arten og karakteren af handlemåden,
herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret afgør,
om der efter den foreslåede ordning vil kunne ske fratagelse
af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om alvorlig
kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er
tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke
statens vitale interesser negativt for at kunne føre til frata‐
gelse.
Det vurderes overordnet, at konflikter mellem grupperinger
af kriminelle personer kan udfordre og sætte spørgsmåls‐
tegn ved magtmonopolet, som er en helt central del af stats‐
magtens kompetence, og ved den grundlæggende samfunds‐
struktur og orden. Handlinger, der foretages som led i en
allerede igangværende konflikt, må på den baggrund antages
i almindelighed i højere grad at kunne føre til frakendelse
end handlinger, som mere abstrakt er egnet til at fremkalde
en konflikt mellem grupper, men der vil altid skulle foreta‐
ges en konkret vurdering af handlemådens art, karakter og
følgevirkninger.
Der ændres med den foreslåede ordning ikke på straffelo‐
vens § 81 a og dens anvendelsesområde, dvs. at der fortsat
skal være tale om handlinger, som har baggrund i eller som
er egnet til at fremkalde en konflikt omfattet af straffelovens
§ 81 a mellem grupper af personer. Grupper af personer,
der udøver systematisk kriminalitet i et område og måske
også udøver en vis effektiv kontrol over dette, men uden
at der foreligger en konflikt eller handlinger, der er egnet
til at fremkalde en konflikt omfattet af straffelovens § 81
a, vil ikke kunne dømmes – og frakendelse ved dom af
dansk statsborgerskab vil dermed ikke kunne ske – med
henvisning til straffelovens § 81 a.
Ved vurderingen af om den enkelte gerningsmand har udvist
en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale
interesser, vil der med den foreslåede ordning bl.a. kunne
lægges vægt på antallet af handlinger og deres grovhed. Et
enkeltstående mindre alvorligt forhold vil formentlig kun
sjældent i sig selv være tilstrækkelig til frakendelse af dansk
statsborgerskab, uanset at personen er dømt med henvisning
til straffelovens § 81 a, men hvis flere personer virker sam‐
men, f.eks. om at opretholde kontrollen over et område
med vold, ulovlig, tvang, trusler eller lignende, vil et enkelt
forhold efter omstændighederne kunne være tilstrækkeligt
til, at der kan ske frakendelse. Det vil heller ikke være ude‐
lukket, at enkeltstående grove forhold udført af få eller en
enkelt person kan have en sådan karakter, at frakendelse af
dansk statsborgerskab kan ske efter den foreslåede ordning.
Frakendelse ved dom af dansk statsborgerskab kan med den
foreslåede ordning ske, uanset at gerningsmanden ikke selv
direkte har udført de forhold, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a, men f.eks. medvirket til dem, jf. straffelovens §
23. F.eks. vil ledende bandemedlemmers planlægning, koor‐
dinering, organisering eller understøttelse af andre kriminel‐
le handlinger i konfliktsituationer ofte være af en karakter
og have implikationer, der er til alvorlig skade for statens
vitale interesser.
Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmel‐
se skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab, vil det som
efter gældende ret kunne tillægges vægt, om vedkommende
tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, jf. Højesterets
dom af 8. juni 2016 i sag nr. 211/2015 (gengivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2016, s. 3235 ff.), hvor Højesteret ved fraken‐
delse af dansk statsborgerskab bl.a. lagde vægt på, at tiltalte
tidligere havde været straffet for ligeartet kriminalitet. Den‐
ne retsstilling forudsættes også at gælde for den foreslåede
ordning ved vurderingen af, om der er udvist en handlemå‐
de, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Ek‐
sempelvis vil et strafbart forhold omfattet af straffelovens §
81 a vurderet i lyset af tidligere, ligeartet kriminalitet kunne
være af en sådan karakter, at det er til alvorlig skade for
statens vitale interesser, uanset at forholdet til pådømmelse
ikke i sig selv ville have en sådan karakter.
Den foreslåede bestemmelse vil i princippet kunne omfatte
alle danske statsborgere, uanset hvorledes dansk statsborger‐
skab er erhvervet. Bestemmelsen vil således omfatte både
personer, som har erhvervet dansk statsborgerskab ved føds‐
len, ved adoption, ved erklæring og ved naturalisation.
13
Det er dog efter forslaget en betingelse for frakendelse af
dansk statsborgerskab, når en person dømmes efter straffelo‐
vens § 81 a, at den pågældende ikke ved frakendelsen bliver
statsløs.
I vurderingen af om en person ved frakendelsen bliver stats‐
løs, kan det indgå, om den pågældende kan erhverve et
statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere
ved dette lands myndigheder, selv om den pågældende på
tidspunktet for frakendelsen kun er i besiddelse af dansk
statsborgerskab.
Det kan eksempelvis være tilfældet i en frakendelsessituati‐
on, hvor personen har ret til et andet statsborgerskab ved
blot at lade sig registrere som statsborger i dette land. Per‐
sonen kan så lade sig registrere og erhverve dette lands
statsborgerskab og derved undgå statsløshed.
Det kan også være tilfældet i en frakendelsessituation, hvor
en person lader sig løse fra det andet lands statsborgerskab
for at undgå frakendelse af det danske statsborgerskab, og
hvor personen ved en registrering kan generhverve det løste
statsborgerskab.
Det bemærkes i den forbindelse, at det skal være en reel
mulighed for personen at opnå det pågældende statsborger‐
skab. Hvis den pågældende ikke har et andet statsborgerskab
og reelt ikke har mulighed for at opnå et andet statsborger‐
skab, og den pågældende derved ved en frakendelse af det
danske statsborgerskab vil blive statsløs, vil personen ikke
kunne frakendes sit danske statsborgerskab, uanset at de
øvrige betingelser måtte være opfyldt.
Ved domstolenes vurdering af, om der efter den foreslåede
ordning kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab for
personer, der er ifaldet straf efter straffelovens § 81 a, vil
der skulle foretages en konkret proportionalitetsafvejning af
frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt
med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen
vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der i
dag foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse
efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven. Den
betydning, som frakendelse af dansk statsborgerskab har for
en person, må herefter bero på en konkret vurdering af den
pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig
lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til
udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige
er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt
på varigheden og karakteren af en persons ophold i Dan‐
mark og i udlandet samt en persons aktuelle familiemæssige
forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes
rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til
Danmark.
I sager, hvor frakendelsen af dansk statsborgerskab samtidig
medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, vil
det efter den foreslåede ordning endvidere – som efter den
gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 –
skulle indgå i vurderingen, om frakendelsen af statsborger‐
skabet har følger, som på en uforholdsmæssig måde – i for‐
hold til det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker den
normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv
i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå tilknyt‐
ningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i propor‐
tionalitetsvurderingen.
Frakendelse af dansk statsborgerskab sker ved dom, under
en sag i strafferetsplejens former, og de almindelige straffe‐
processuelle retssikkerhedsgarantier vil således være iagtta‐
get i forbindelse med en sag om frakendelse også efter den
foreslåede ordning.
Det bemærkes i øvrigt, at frakendelse af dansk statsborger‐
skab vil have retsvirkning, fra dommen er endelig, dvs. når
fristen for anke er udløbet, hvis ikke ankeafkald er meddelt
jf. retsplejelovens § 999, stk. 1.
Dom om frakendelse af dansk statsborgerskab indebærer
ikke, at den pågældendes rettigheder og forpligtelser skal
revurderes for så vidt angår perioden fra erhvervelsen og
indtil frakendelsen af det danske statsborgerskab. Det gæl‐
der, selvom statsborgerskabet helt eller delvist har været
afgørende for den pågældendes retsstilling på visse punk‐
ter. Omvendt kan en person ikke efter frakendelse af dansk
statsborgerskab støtte ret på, at vedkommende tidligere har
haft dansk statsborgerskab. Personer, som er frakendt dansk
statsborgerskab, vil således ikke kunne påberåbe sig lovbe‐
stemmelser, som giver særlige rettigheder m.v. til tidligere
danske statsborgere. Forslaget ændrer ikke herved.
Frakendelse af dansk statsborgerskab efter den foreslåede
ordning har alene virkning for den person, som ifalder straf
efter straffelovens § 81 a, og som har udvist en handlemå‐
de, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interes‐
ser. Eventuelle børn, som har erhvervet dansk statsborger‐
skab gennem den pågældende, vil således ikke være omfat‐
tet af frakendelsen.
Frakendes en person sit danske statsborgerskab i medfør af
den foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, vil
den pågældende ikke længere have noget opholdsgrundlag i
Danmark.
De omstændigheder, der danner grundlag for frakendelse af
dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 B, vil nor‐
malt indebære, at der samtidig er grundlag for, at domstolen
kan træffe afgørelse om udvisning af den pågældende af
Danmark, jf. udlændingelovens §§ 22-24.
Mulighed for at frakende dansk statsborgerskab er betin‐
get af dom for et nærmere bestemt strafbart forhold, og
muligheden for at frakende dansk statsborgerskab forældes
samtidig med det eller de strafbare forhold, som frakendelse
skal støttes på.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, fastsætter tids‐
14
punktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder
i kraft den 1. juli 2021.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse
for handlinger begået før lovens ikrafttræden, for hvilke
handlinger de hidtil gældende regler finder anvendelse.
Forslaget indebærer, at der ikke vil kunne ske frakendelse
af dansk statsborgerskab i tilfælde, hvor den handling, som
den pågældende ifalder straf for efter straffelovens § 81 a,
er begået eller har fundet sted før den 1. juli 2021. Dette
gælder også, selvom straffesagen afgøres efter den 1. juli
2021.
Det er derimod ikke afgørende, om den pågældende har
erhvervet dansk statsborgerskab før eller efter lovens ikraft‐
træden. Også dansk statsborgerskab erhvervet før lovens
ikrafttræden omfattes således af loven, forudsat at de øvrige
betingelser for frakendelse i medfør af den foreslåede ord‐
ning i lovens § 1 er opfyldt efter lovens ikrafttræden.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse i § 3 indebærer, at loven ik‐
ke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved
kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af
5. august 2020, foretages følgende ændring:
§ 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere
bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom
frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågælden‐
de derved bliver statsløs.
1. I § 8 B, stk. 1, indsættes efter ”straffelovens kapitel 12 og
13,”: ” eller som ifalder straf efter straffelovens § 81 a,”.
Stk. 2. ---
16