Fremsat den 28. marts 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Flemming Damgaard Larsen (V) og Lars Barfoed (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15924

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B76/20131_B76_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. marts 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Flemming Damgaard Larsen (V) og Lars Barfoed (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om understøttelse af bevaring af kulturhistoriske vandanlæg, herunder
    historiske vandmøller med tilhørende vandtekniske anlæg, voldgrave,
    kaskadeanlæg, karpedamme m.m.
    Folketinget pålægger regeringen at sikre, at bevaring af de
    kulturhistoriske vandanlæg, herunder historiske vandmøller,
    voldgrave, kaskadeanlæg, karpedamme m.m., understøttes.
    Det kræver i forhold til arbejdet med implementeringen af
    vandrammedirektivet, herunder vandløbsrestaureringer, at
    de enkelte vandanlæg sikres tilstrækkelig vandføring, og at
    vandrammedirektivets mål vedrørende de ferskvandsbiolo-
    giske interesser i disse tilfælde følgelig må nedjusteres her-
    efter. Alternativt bestemmes, at vandløbslovens § 37, stk. 3,
    udvides til også at gælde krav til vandføringen til anlægge-
    ne.
    Beslutningsforslag nr. B 76 Folketinget 2013-14
    AX015924
    Bemærkninger til forslaget
    Bemærkninger til forslaget vedrørende vandmøller
    Medregnes de vanddrevne elværker, er der i dag op mod
    60 fredede vandmøller i Danmark. Heraf er omkring 30
    vandmøller i funktionsdygtig tilstand.
    Vandmøller består af en bygningsdel, et mølleværk og et
    vandteknisk anlæg. Afgørende for at kunne bevare et mølle-
    værk er, at det skal holdes i drift, ikke bare for at kunne be-
    vare selve værket, men også for at kunne bevare den nød-
    vendige viden om møllerhåndværket. For de vandtekniske
    anlæg gælder, at de udgør en værdifuld og uundværlig del af
    vandmølleanlægget.
    De historiske vandmøller kan således alene bevares for ef-
    tertiden, hvis muligheden for fortsat opretholdelse af daglig
    drift er til stede ved en tilstrækkelig vandføring til møllen,
    dvs. vand nok til, at en daglig drift på mindst 2 timer kan
    opretholdes hele året.
    Mølleanlæggene skal sikres rigelige mængder vand for at
    sikre deres fortsatte funktion. I modsat fald efterlades de
    som kulturhistoriske kulisser i landskabet. En mølle er ikke
    bare en bygning, men en funktionel enhed. Uden funktionen
    mister møllen sin værdi. Det gælder både den fysiske til-
    stand og den kulturhistoriske fortælleværdi.
    Bemærkninger til forslaget vedrørende andre kulturhisto-
    riske vandanlæg
    For de op mod 100 kulturhistoriske vandanlæg omkring
    voldsteder, kaskadeanlæg, karpedamme og øvrige anlæg,
    der fortrinsvis er beliggende i tilknytning til vore herregår-
    de, gælder, at disse ligeledes bør sikres såvel tilstrækkelig
    vandføring som vandgennemstrømning til, at de kan opret-
    holdes på en måde, så hverken vandsænkning, udtørring,
    forsumpning eller tilgroning truer anlæggene.
    En sikring af de historiske vandanlæg, og for vandmøller-
    nes vedkommende som funktionelle enheder, kræver et tæt
    samarbejde mellem Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen, KL
    (Kommunernes Landsforening) og de lokale museer. Konse-
    kvensen vil være en afbalancering af de biologiske interes-
    ser i forhold til de kulturhistoriske interesser.
    Økonomiske konsekvenser
    Beslutningsforslaget vil i værste fald være udgiftsneutralt,
    i bedste fald besparende.
    I publikationen »Vandløbsrestaurering i Danmark – 24 ek-
    sempler«, Naturstyrelsen, 2006, fremgår det, hvor meget det
    koster at genoprette vandløb. Af de større kan nævnes Da-
    lum Papirfabrik på 6,1 mio. kr. og Brobyværk Mølle på 3,3
    mio. kr.
    I »Vandkraftens kulturarv«, Kulturarvsstyrelsen 2010,
    nævnes Børkop Mølle, hvor faunapassagen kostede 1,8 mio.
    kr.
    Ved at undlade genetablering af vandløb ved kulturhistori-
    ske vandanlæg kan der med andre ord spares adskillige mil-
    lioner, samtidig med at vandanlæg i drift bevares for efterti-
    den.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Alex Ahrendtsen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om understøttelse af
    bevaring af kulturhistoriske vandanlæg, herunder historiske
    vandmøller med tilhørende vandtekniske anlæg, voldgrave,
    kaskadeanlæg, karpedamme m.m.
    (Beslutningsforslag nr. B 76)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3