Fremsat den 28. marts 2014 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL), Henning Hyllested (EL), Trine Mach (SF) og Annette Vilhelmsen (SF)

Fremsat den 28. marts 2014 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL), Henning Hyllested (EL), Trine Mach (SF) og
Annette Vilhelmsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre forhold for forsørgere på erhvervsuddannelser
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
og foretage administrative ændringer, der sikrer, at såvel en-
lige forsørgere som forsørgere på erhvervsuddannelser, der
bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og som er
på elevløn, får samme lånemuligheder som SU-modtagere.
Folketinget pålægger endvidere regeringen at sikre, at så-
vel elever i skolepraktik som i ordinær praktik, som får barn,
sikres ret til barselsydelse.
Beslutningsforslag nr. B 73 Folketinget 2013-14
AX015923
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er i revideret form en delvis genfremsættelse af
B 100, 2010-11, 1. samling: Forslag til folketingsbeslutning
om bedre forhold for forsørgere på erhvervsuddannelserne,
som blev fremsat af Det Radikale Venstre, Socialdemokrati-
et, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det sidste punkt i
beslutningsforslaget er nyt. (Der henvises til Folketingsti-
dende, 2010-11, 1. samling, A, B 100 som fremsat, side 1 ff,
og F møde 91, side 37 ff. )
Lånemuligheder for forsørgere på erhvervsuddannelser
På erhvervsuddannelserne får eleverne SU på grundforlø-
bet, men løn på hovedforløbet. Det betyder, at især enlige
forsørgere og forsørgere, der bor sammen med en anden ud-
dannelsessøgende, vil opleve en stor økonomisk nedgang,
når de skifter fra grund- til hovedforløb.
Situationen for en enlig forsørger illustrerer problemet: En
enlig forsørger på grundforløbet får i 2014 5.839 kr. i SU og
5.839 kr. i forsørgertillæg, dvs. i alt 11.678 kr. om måneden
i SU. Herudover kan hun eller han låne 2.987 kr. om måne-
den som SU-lån samt 1.495 kr. om måneden som suppleren-
de SU-lån til forsørgere, dvs. i alt 4.482 kr. om måneden i
lån. Forsørgere har som SU-modtagere således samlet set
adgang til et forsørgelsesgrundlag på 16.160 kr. om måne-
den.
Når eleverne overgår til hoveddelen, får de i stedet løn.
Lønnen varierer fra fag til fag og stiger med elevens ancien-
nitet. Begyndelseslønnen på eksempelvis elektrikeruddan-
nelsen er på ca. 9.500 kr. om måneden, mens slutlønnen er
på ca. 17.500 kr. om måneden for de længste specialer, jf.
UddannelsesGuiden – www.ug.dk. Det betyder, at en enlig
forsørger risikerer at miste næsten halvdelen af sit forsørgel-
sesgrundlag, når han eller hun overgår til hovedforløbet.
Det kan være en meget stor udfordring for en enlig forsør-
ger at skulle leve af elevlønnen. Ifølge Forbrugerstyrelsens
husholdningsbudget for enlig med barn (3-6 år) skal en enlig
forsørger nemlig bruge ca. 13.318 kr. om måneden til mad,
fritidsinteresser, fjernsyn, vaskemaskine, telefon, daginstitu-
tion m.v., efter at huslejen er betalt (»Hvad koster det at le-
ve? – standardbudget for familier« (marts 2002)). Der er ta-
get udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens 2001-tal (10.318
kr.), som er omregnet til 2014-niveau.
For nogle bliver udfordringen ved overgangen fra grund-
til hovedforløb så stor, at de opgiver at færdiggøre uddan-
nelsen. Hvis 95 pct. af en årgang skal tage en ungdomsud-
dannelse, skal alle have realistiske økonomiske muligheder
for at gennemføre en uddannelse. Forslagsstillerne ønsker at
ligestille enlige forsørgere og forsørgere, der bor sammen
med en anden uddannelsessøgende, på elevløn med forsør-
gere på SU, for så vidt angår lånemuligheder. Det er sund
fornuft, både for forældre, børn og samfund.
Beslutningsforslaget medfører, at enlige forsørgere og for-
sørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgen-
de, og som er på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, på
samme måde som SU-modtagere skal kunne låne 4.482 kr.
om måneden. Dette forslag vil medføre statslige merudgif-
ter. Forudsat at andelen af forsørgere er den samme på ho-
vedforløbet som på grundforløbet, jf. Styrelsen for Videre-
gående Uddannelsesstøtte, SU-støtte og SU-gæld 2011,
skønnes det at dreje sig om ca. 4.400 forsørgere på hoved-
forløbet. Men da der er tale om lån, vil pengene imidlertid
blive tilbagebetalt over tid.
Barselsydelse under skolepraktik og ordinær praktik
Forslagsstillerne ønsker endvidere at sikre en barselsydel-
se til elever i skolepraktik på erhvervsuddannelser. Skole-
praktik er et tilbud til elever på en erhvervsuddannelse, som
ikke har eller har haft en uddannelsesaftale. Elever kan med
skolepraktik gennemføre en erhvervsuddannelsespraktikdel
uden at være i praktik i en virksomhed.
Denne gruppe har i dag – modsat SU-modtagere – ikke en
klar ret til barselsydelse, hvis de går på barsel under deres
skolepraktik. Ifølge Undervisningsministeriet bør skoleprak-
tikelever af begge køn gives frihed fra skolen i forbindelse
med barsel i samme omfang, som elever med uddannelses-
aftale har ret til barselsorlov.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1677 af 22. december
2010 om skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i pro-
duktionsbaseret erhvervsuddannelse, § 5, stk. 3, at skole-
praktikydelse udbetales uanset fravær ved ferier og hellig-
dag samt sygdom. Ved andet fravær end nævnt i § 5, stk. 3,
som ikke er godkendt af skolen, nedsættes ydelserne for-
holdsmæssigt, jf. § 5, stk. 6. Såfremt skolen godkender fra-
vær ved barsel, vil eleven kunne få skolepraktikydelse i den
godkendte periode.
Elever i skolepraktik modtager en skolepraktikydelse, som
i 2014 udgør 670 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.604
kr. for elever på 18 år eller derover.
Forslagsstillerne foreslår, at der skal aftales fravær ved
barsel, hvis eleven ønsker dette. Dermed sikres retten til og-
så at modtage skolepraktikydelse under barsel.
6.310 elever var i skolepraktik i januar 2014 (EUD-prak-
tikpladssituationen ultimo januar 2014, UNI-C Statistik &
Analyse). Der findes ingen opgørelser over antallet af elever
i skolepraktik, som er gået på barsel. Hvis det antages, at
elever i skolepraktik får børn i samme omfang som SU-
modtagere på erhvervsfaglig grunduddannelse, jf. SU-støtte
og SU-gæld 2011, må det forventes, at det drejer sig om
godt og vel hundrede elever om året.
Lige som med skolepraktikelever bør elever i ordinær
praktik sikres ret til fravær ved barsel, hvis eleven ønsker
dette. Denne ret til fravær ved barsel kan sikres ved at ændre
i lov om erhvervsuddannelser, § 58, stk. 3 således at det fag-
lige udvalg skal forlænge uddannelsestiden, hvis enten elev
eller virksomhed ønsker det. I dag kan det faglige udvalg
forlænge uddannelsestiden.
2
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om bedre forhold for
forsørgere på erhvervsuddannelser.
(Beslutningsforslag nr. B 73)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3