Betænkning afgivet 27/4-21

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning L 128

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l128/bilag/5/2384033.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 27. april 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af færdselsloven
    (Forhøjelse af afgift ved ulovlig standsning på handicapparkeringspladser og differentiering af parkeringsafgifter til lastbiler og
    busser)
    [af transportministeren (Benny Engelbrecht)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, KD og Su‐
    sanne Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse
    uændret.
    Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
    stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
    Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin
    stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter den del
    af lovforslaget, som hæver bøden for at standse ulovligt på
    en handicapparkering, så bøden fremover bliver 1.020 kr.,
    ligesom den er ved ulovlig parkering.
    DF støtter til gengæld ikke det andet element i lovforsla‐
    get om differentieret parkeringsafgift for lastbiler og busser
    afhængigt af betalingstidspunktet. Det er uden tvivl et pro‐
    blem, at det kun er ca. 17 pct., der betaler bøderne, hvoraf
    langt størstedelen er udenlandske chauffører, men løsningen
    er ikke at give rabat på bøden for at få folk til at betale. DF
    mener, at løsningen i stedet bør være at gå den anden vej,
    som f.eks. kunne være, at bøden skal betales omgående,
    inden lastbilen kan køre videre.
    DF kan derfor ikke støtte lovforslaget, da vi ikke ønsker,
    at der gives rabat på bøder til udenlandske chauffører.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2020 og var
    til 1. behandling den 23. marts 2021. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transportministeren sendte den 9. oktober
    2020 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag
    12. Den 17. december 2020 sendte transportministeren hø‐
    ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
    transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Til lovforslag nr. L 128 Folketinget 2020-21
    AX026273
    Transportudvalget 2020-21
    L 128 - Bilag 5
    Offentligt
    Henrik Møller (S) Tanja Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
    Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (KD) Rasmus Helveg Petersen (RV)
    Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Eva Flyvholm (EL)
    Susanne Zimmer (UFG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Troels Lund Poulsen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd.
    Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Mads Andersen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2