Fremsat den 28. marts 2014 af Charlotte Dyremose (KF), Henrik Høegh (V) og Villum Christensen (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15917

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B70/20131_B70_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. marts 2014 af Charlotte Dyremose (KF), Henrik Høegh (V) og Villum Christensen (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ophævelse af første generation af vandplaner
    Folketinget pålægger regeringen at ophæve første generation af vandplaner og i stedet lade dem indgå i næste generation af
    vandplaner, der gælder for perioden 2015-2021.
    Beslutningsforslag nr. B 70 Folketinget 2013-14
    AX015917
    Bemærkninger til forslaget
    Af Rigsrevisionens beretning om vandplaner (nr. 13/2013)
    fremgår følgende:
    »Rigsrevisionen finder, at Miljøministeriets forberedelse
    af 1. generation af vandplaner ikke har været tilfredsstillen-
    de. [... ] Rigsrevisionen finder, at Miljøministeriet ikke plan-
    lagde og styrede 1. generation af vandplaner med tilstrække-
    ligt fokus på at sikre, at vandplanerne blev udarbejdet på et
    gennemsigtigt grundlag og til tiden. Miljøministeriet an-
    vendte i forberedelsesfasen et datagrundlag, som fra begyn-
    delsen var uensartet, ikke var opdateret og på nogle områder
    direkte var fejlbehæftet. [... ] Rigsrevisionen finder, at Mil-
    jøministeriets fortsatte arbejde med vandplanerne er risiko-
    fyldt. Miljøministeriet skal således færdiggøre 1. generation
    af vandplaner samtidig med forberedelsen af 2. generation.
    Rigsrevisionen finder tillige, at der er en betydelig risiko
    for, at målet om god tilstand i alle danske vandområder se-
    nest i 2015 – som det er fastlagt i EU’s vandrammedirektiv
    – ikke kan nås.«
    Der er med andre ord brug for en ny begyndelse. Anden
    generation af vanplaner, de såkaldte vådområdeplaner, giver
    os denne chance.
    Vådområdeplanerne skal ligge klar senest den 22. decem-
    ber 2015, hvilket betyder, at de skal sendes i offentlig høring
    senest den 22. december 2014, dvs. om mindre end 9 måne-
    der. Det er derfor ikke realistisk, at første generation af
    vandplaner kommer til at virke i praksis, før anden generati-
    on tager over. En sammensmeltning af planerne skal bruges
    til at sikre, at det faglige grundlag forbedres, og at Danmark
    forholder sig til alle miljømål og gældende praksis i de an-
    dre EU-lande.
    Forslagsstillerne opfordrer derfor regeringen til følgende:
    1) På grund af det fremskredne tidspunkt for første gene-
    rations vandmiljøplaner sammenkobles første og anden
    generation i det videre arbejde med vandplanerne. På
    baggrund af Rigsrevisionens beretning opkvalificeres
    datagrundlaget samtidig med behandlingen af indsigel-
    serne til 1. generation vandmiljøplan. I det videre arbej-
    de med planerne koordineres data, målsætninger og
    indsats med henblik på en offentlig høring af begge
    planer med start den 22. december 2014.
    2) Regeringen skal anmode EU om udsættelse med den
    begrundelse, at det må være bedre at komme med en
    god forsinket plan end at spilde en masse ressourcer på
    en tilsyneladende dårlig plan, der samtidig risikerer at
    forsinke næste fase.
    3) De nye vådområdeplaner skal kun indeholde indsatser
    og krav i et omfang, der er fuldt fagligt velunderbyg-
    get. Planerne skal endvidere være baseret på grundige
    analyser af konsekvenserne, herunder for samfunds- og
    erhvervsøkonomi. Såfremt der fortsat er indsatskrav,
    hvor der er usikkerheder med hensyn til behov og ef-
    fekter, udsættes disse til en senere planperiode, når den
    nødvendige viden er tilvejebragt. Hermed sikres det, at
    de vigtigste indsatser prioriteres og dermed gennemfø-
    res hurtigst.
    4) Regeringen skal løbende inddrage Folketingets partier i
    processen med at tilvejebringe fagligt kvalificerede vå-
    dområdeplaner, der både sikrer de nødvendige forbed-
    ringer i miljøet og tager hensyn til omkostningerne ved
    at gennemføre indsatsen for alle parter.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Charlotte Dyremose (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af første
    generation af vandplaner.
    (Beslutningsforslag nr. B 70)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3