Fremsat den 29. april 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ1725

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l225/20201_l225_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. april 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af
    bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders
    vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19
    (Bemyndigelse til midlertidig udskydelse af indsendelsesfristen for årsrapporter og fravigelse af visse bestemmelser i
    virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler)
    § 1
    I lov nr. 385 af 7. april 2020 om bemyndigelse til
    midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde
    ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller
    tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19, som ændret
    ved § 3 i lov nr. 2199 af 29. december 2020, foretages
    følgende ændringer:
    1. Lovens titel affattes således:
    »Lov om bemyndigelse til midlertidig udskydelse af
    indsendelsesfristen for årsrapporter og fravigelse af
    visse bestemmelser i virksomheders vedtægter eller
    tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19.«
    2. Efter § 1 indsættes:
    »§ 1 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ud‐
    skydelse af fristen for indsendelse af årsrapporter m.v., jf.
    årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., henholdsvis § 143,
    stk. 1, eller § 144, for følgende virksomheder og filialer af
    udenlandske virksomheder, når det må anses for umuligt el‐
    ler uforholdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfat‐
    tede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder
    at overholde indsendelsesfristen som direkte eller indirekte
    konsekvens af covid-19:
    1) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C, for
    regnskabsår, der afsluttes i perioden den 31. december
    2020 til 30. juni 2021.
    2) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, for regn‐
    skabsår, der afsluttes i perioden den 31. januar 2021 til
    31. juli 2021.
    3) Filialer af udenlandske virksomheder, der i medfør af
    årsregnskabsloven skal indsende en udenlandsk virk‐
    somheds årsrapport henholdsvis koncernregnskab, når
    den udenlandske virksomheds regnskabsår afsluttes i
    perioden den 31. december 2020 til 30. juni 2021.
    Stk. 2. Har erhvervsministeren fastsat regler i medfør af
    stk. 1, nr. 1 og 2, kan ministeren endvidere fastsætte reg‐
    ler, der muliggør, at virksomhedernes ledelse kan fravige
    bestemmelser om frist eller tidspunktet for indkaldelse til og
    afholdelse af generalforsamling eller en anden forsamling,
    der er virksomhedens øverste myndighed, eller bestemmel‐
    ser om indsendelse af årsrapporten i virksomhedens vedtæg‐
    ter eller tilsvarende aftaler, når det må anses for umuligt
    eller uforholdsmæssigt vanskeligt for visse af de omfattede
    virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller
    indirekte konsekvens af covid-19.
    Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 2 kan ikke give
    virksomheder en mere byrdefuld retsstilling, end der følger
    af de vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
    § 1 b. For ledelsesmedlemmer i virksomheder, der omfat‐
    tes af regler om en forlænget indsendelsesfrist for årsrappor‐
    ter m.v., som fastsættes i medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 1
    og 2, beregnes afgiften uanset årsregnskabslovens § 151,
    stk. 2, fra udløbet af den forlængede frist. 1. pkt. finder
    med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på
    filialbestyrere for filialer af udenlandske virksomheder, der
    omfattes af regler om en forlænget indsendelsesfrist fastsat i
    medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 3.«
    3. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 2« til: »§ 1 b«.
    Lovforslag nr. L 225 Folketinget 2020-21
    Erhvervsmin.,
    Erhvervsstyrelsen j.nr.
    CQ001725
    § 2
    Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti‐
    dende.
    § 3
    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
    dog stk. 2.
    Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis
    sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn‐
    landske forhold tilsiger.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets baggrund
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Bemyndigelse til midlertidig udskydelse af indsendelsesfristen for årsrapporter
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    3.1.3. Den foreslåede ordning
    3.2. Bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    3.2.3. Den foreslåede ordning
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    I foråret 2020 var virksomhederne hårdt presset på grund
    af covid-19 og de direkte såvel som indirekte konsekvenser,
    som pandemien medførte. Folketinget vedtog på den bag‐
    grund i april 2020 regler, der bl.a. gav erhvervsministeren
    bemyndigelse til at fastsætte regler, der sikrede, at virksom‐
    hederne fik bedre tid til at færdiggøre og indsende deres
    årsrapporter. Bemyndigelsen blev bl.a. udmøntet i en frist‐
    forlængelse på 3 måneder for de ca. 200.000 virksomheder,
    der har kalenderåret som regnskabsår. Bemyndigelsen til at
    forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter bortfaldt, da
    loven blev ændret i december 2020.
    I foråret 2021 har flere af de største erhvervsorganisatio‐
    ner henvendt sig til erhvervsministeren med en anmodning
    om 1 måneds fristforlængelse for indsendelse af årsrappor‐
    ter for virksomheder, der har kalenderåret som regnskabs‐
    år. Opfordringen er begrundet i, at en meget stor del af
    virksomhederne og revisorerne står i en situation med et
    helt ekstraordinært arbejdspres, da mange af virksomheder‐
    ne ikke alene skal færdiggøre årsrapporten for 2020, men
    samtidig har pligt til at udarbejde en slutafregning, der skal
    indberettes som dokumentation til brug for den kontrol, som
    Erhvervsstyrelsen udfører i forbindelse med udbetalte hjæl‐
    pepakkemidler. Mange virksomheder har behov for revisor
    til at bistå med udarbejdelse af og erklæringsafgivelse på
    årsrapporten, og mange virksomheder har derudover i år og‐
    så behov for revisors bistand i forbindelse med udarbejdelse
    af slutafregningen og en evt. revisorerklæring herpå. Fristen
    for indberetning af kalenderårsregnskaberne for 2020 og
    fristen for indberetning af slutafregningen er sammenfalden‐
    de, dvs. den 31. maj 2021. Herudover har organisationerne
    opfordret til, at visse virksomheder, på grund af helt særlige
    forhold relateret til covid-19, skal kunne få op til 3 måne‐
    ders fristforlængelse for årsrapporten for kalenderåret for
    2020.
    Ifølge forslaget får erhvervsministeren bemyndigelse til at
    fastsætte regler om fristudskydelse for indsendelse af årsrap‐
    porter for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C
    med regnskabsår, der afsluttes i perioden 31. december 2020
    til 30. juni 2021 og virksomheder omfattet af regnskabsklas‐
    se D med regnskabsår, der afsluttes i perioden 31. januar
    2021 til 31. juli 2021. Forslaget indeholder herudover en
    bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte tilsva‐
    rende regler for filialer af udenlandske virksomheder, der i
    medfør af årsregnskabsloven, skal indsende en udenlandsk
    virksomheds årsrapport. Det foreslås desuden, at ministeren
    bemyndiges til at fastsætte regler, der muliggør, at virksom‐
    heders ledelse kan fravige visse vedtægtsbestemmelser af
    betydning for indkaldelse eller afholdelse af virksomhedens
    generalforsamling eller indsendelse af årsrapport.
    Bemyndigelserne vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
    idet der vil blive fastsat regler om fristudskydelse i over‐
    ensstemmelse med det, som er efterspurgt i henvendelsen
    fra erhvervsorganisationerne. Den foreslåede bemyndigelse
    giver mulighed for, at der i løbet af 2021 kan fastsættes
    yderligere regler om fristudskydelser. Der vil alene blive
    fastsat yderligere regler herom, hvis det efterspørges og i
    øvrigt vurderes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Bemyndigel‐
    sen giver ikke mulighed for at erhvervsministeren kan fast‐
    sætte regler om at udskyde indsendelsesfristen til en dato,
    der ligger efter den 31. december 2021, da loven ophæves
    pr. denne dato. Herudover vil der blive fastsat regler, der gør
    det muligt for virksomhedernes ledelse at fravige vedtægts‐
    bestemmelser af betydning for indkaldelse eller afholdelse
    3
    af virksomhedens generalforsamling eller indsendelse af års‐
    rapport.
    2. Lovforslagets baggrund
    I forbindelse med håndteringen af covid-19 i foråret 2020
    vedtog Folketinget lov nr. 385 af 7. april 2020, der gav
    erhvervsministeren bemyndigelse til midlertidigt at fravige
    virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på
    Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område. Erhvervsmi‐
    nisteren fremsatte lovforslaget blandt andet på baggrund af
    en opfordring fra flere af de største erhvervsorganisationer.
    Erhvervsministeren fastsatte ved bekendtgørelse nr. 393
    af 7. april 2020 og bekendtgørelse nr. 396 af 8. april 2020
    regler om fristforlængelse for indsendelse af virksomheders
    årsrapporter og muligheden for at fravige bestemmelser om
    frist eller tidspunktet for indkaldelse til og afholdelse af
    generalforsamling eller en anden forsamling, der er virk‐
    somhedens øverste myndighed, eller bestemmelser om ind‐
    sendelse af årsrapporten i virksomhedens vedtægter eller
    tilsvarende aftaler.
    Reglerne indebar blandt andet en 3 måneders fristforlæn‐
    gelse for det store flertal af virksomheder, som har kalen‐
    deråret som regnskabsår. Disse virksomheder fik forlænget
    deres frist for at indsende årsrapporten for 2019 fra 31. maj
    2020 til 31. august 2020. Bekendtgørelsen blev ændret ved
    bekendtgørelse nr. 1379 af 17. september 2020, hvor der
    blev fastsat fristforlængelse for blandt andre virksomheder
    med andre regnskabsår end kalenderåret, når virksomheder‐
    ne havde væsentlige aktiviteter i udlandet. Bekendtgørelsen
    er herudover ændret ved bekendtgørelse nr. 1665 af 17.
    november 2020, hvorved der blev givet fristforlængelse til
    virksomheder, der var ramt af de særlige restriktioner i 7
    nordjyske kommuner. Lov nr. 385 og bekendtgørelse nr. 393
    indeholdt en solnedgangsklausul, hvorefter såvel loven som
    bekendtgørelsen ville blive ophævet 1. januar 2021.
    I efteråret 2020 viste det sig imidlertid, at der fortsat var
    brug for en håndtering af covid-19, der bl.a. omfattede op‐
    retholdelse af forsamlingsforbuddet. Virksomheder, der ikke
    havde optaget bestemmelser i deres vedtægter om mulighed
    for afholdelse af hel eller delvis elektronisk generalforsam‐
    ling, kunne derfor komme i klemme i generalforsamlingssæ‐
    sonen i foråret 2021.
    Lov nr. 385 blev derfor ændret ved lov nr. 2199 af 29.
    december 2020, idet bemyndigelsen i loven blev indsnævret,
    så den alene indeholder en bemyndigelse til, at erhvervsmi‐
    nisteren kan fastsætte regler om, at virksomheder kan fra‐
    vige bestemmelser i deres vedtægter om fysisk fremmøde
    ved generalforsamling. Muligheden for at fravige bestem‐
    melser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virk‐
    somheders vedtægter eller tilsvarende aftaler blev udmøntet
    i bekendtgørelse nr. 2240 af 29. december 2020. Lovæn‐
    dringen og den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 1.
    januar 2021. Reglerne betyder, at det fortsat er muligt at af‐
    holde en fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsam‐
    ling. Indsnævringen af bemyndigelsen betyder imidlertid,
    at erhvervsministeren ikke længere kan fastsætte regler om
    fravigelse af andre pligter efter selskabs- eller regnskabslov‐
    givningen, som f.eks. fristen for indsendelse af årsrappor‐
    ter. Erhvervsministeriet vurderede på daværende tidspunkt,
    at der ikke var behov for at beholde bemyndigelsen til at
    udskyde fristen for indsendelse af årsrapporter. Ved lovæn‐
    dringen blev lovens ophørstidspunkt (solnedgangsklausul)
    forlænget fra 1. januar 2021 til 31. december 2021.
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Bemyndigelse til midlertidig udskydelse af indsendel‐
    sesfristen for årsrapporter
    3.1.1. Gældende ret
    Det følger af § 3, stk. 1, i årsregnskabsloven, som senest
    bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august
    2019, at virksomheder omfattet af loven skal aflægge en
    årsrapport efter loven, medmindre de er undtaget herfra efter
    reglerne i årsregnskabslovens §§ 4-6.
    Ifølge årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 1. pkt., skal
    virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D uden
    ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten indsen‐
    de denne til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten skal i henhold
    til § 138, stk. 1, 2. pkt., være modtaget i styrelsen senest
    5 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog
    er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse
    D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, medmindre
    der er tale om virksomheder i rekonstruktion eller under
    konkurs.
    For filialer af udenlandske virksomheder gælder ifølge
    lovens § 143, at filialbestyreren skal indsende den udenland‐
    ske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget
    i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter den udenlandske
    virksomheds regnskabsår er afsluttet. Der kan ikke dispen‐
    seres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsen‐
    des i stedet. Ifølge § 144, kan filialbestyreren, hvis den
    udenlandske virksomhed er en dattervirksomhed, i stedet
    for, indsende modervirksomhedens koncernregnskab til Er‐
    hvervsstyrelsen.
    Er årsrapporten ikke modtaget inden udløbet af fristen,
    sendes der i henhold til årsregnskabslovens § 150, stk. 1, et
    brev til virksomhedens ledelse med påkrav om at indsende
    virksomhedens årsrapport. Tilsvarende sendes til filialbesty‐
    rerne. I brevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets
    datering til indsendelse af årsrapporten, og hvis årsrappor‐
    ten modtages inden da, foretages der ikke yderligere, jf.
    årsregnskabslovens § 150, stk. 2. Der anføres endvidere en
    frist på 4 uger i brevet, jf. årsregnskabslovens § 150, stk.
    3. Overskrides denne frist, kan Erhvervsstyrelsen beslutte at
    anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overens‐
    stemmelse med den gældende lovgivning herom.
    I henhold til årsregnskabslovens § 151, stk. 1, pålægger
    Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens ledelse
    henholdsvis filialbestyrer en afgift, hvis årsrapporten mod‐
    tages senere end de 8 hverdage fra påkravsbrevets date‐
    ring. Afgiften beregnes ifølge årsregnskabslovens § 151, stk.
    2, fra udløbet af fristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2.
    pkt. Afgiftens størrelse afhænger af, hvor forsinket årsrap‐
    4
    porten indsendes. Indsendes årsrapporten inden for den 1.
    påbegyndte måned, udgør afgiften 500 kr. pr. ledelsesmed‐
    lem eller filialbestyrer, mens den for 2. påbegyndte måned
    og 3. påbegyndte måned udgør henholdsvis 2.000 kr. og
    3.000 kr. pr. ledelsesmedlem eller filialbestyrer. Indsendes
    årsrapporten ikke, pålægges der ingen afgift.
    Efter den gældende selskabslovgivning er der for virk‐
    somheder, der efter årsregnskabsloven har pligt til at udar‐
    bejde en årsrapport, krav om, at årsrapporten skal godkendes
    på virksomhedens ordinære generalforsamling eller tilsva‐
    rende møde, der skal afholdes i så god tid, at den godkendte
    årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er
    modtaget inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. For
    kapitalselskaber fremgår dette af selskabslovens § 88, og for
    erhvervsdrivende fonde af § 59 i lov om erhvervsdrivende
    fonde. Efter den gældende selskabslovgivning er virksomhe‐
    ders vedtægter eller tilsvarende aftale samt bilag hertil bin‐
    dende for virksomheden. Vedtægterne eller den tilsvarende
    aftale skal indeholde visse lovpligtige oplysninger.
    Ifølge selskabslovens § 77, stk. 1, som bekendtgjort ved
    lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019, kan et kapital‐
    selskabs centrale ledelsesorgan beslutte, at selskabets gene‐
    ralforsamling afholdes delvist elektronisk, medmindre det i
    vedtægterne er bestemt, at generalforsamlingen skal ske ved
    fysisk fremmøde. Efter § 77, stk. 2, skal en bestemmelse om
    at afholde selskabets generalforsamling fuldstændig elektro‐
    nisk uden adgang til fysisk fremmøde fremgå af selskabets
    vedtægter.
    Det følger af § 1 i lov 385 af 7. april 2020 om bemyndi‐
    gelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på
    selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19,
    som ændret ved § 3 i lov nr. 2199 af 29. december 2020,
    at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at virksom‐
    heders ledelse kan fravige bestemmelser om fysisk fremmø‐
    de ved generalforsamling i virksomhedens vedtægter eller
    tilsvarende aftaler, når det må anses for umuligt eller ufor‐
    holdsmæssigt vanskeligt for visse af de omfattede virksom‐
    heder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte
    konsekvens af covid-19, og virksomheden er omfattet af
    selskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på
    Erhvervsstyrelsens område eller selskabsretlige regler i den
    finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på
    Finanstilsynets område.
    Ifølge § 1 i bekendtgørelse nr. 2240 af 29. december 2020
    om midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk frem‐
    møde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller
    tilsvarende aftaler på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets
    område i forbindelse med covid-19, kan det centrale ledel‐
    sesorgan i kapitalselskaber, der er omfattet af selskabsloven,
    beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk
    uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuld‐
    stændig elektronisk generalforsamling, jf. selskabslovens §
    77, stk. 2, 1. pkt., uanset at dette ikke er vedtaget og optaget
    i selskabets vedtægter. Tilsvarende kan det centrale ledelses‐
    organ beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde
    på generalforsamlingen gives adgang til, at kapitalejerne kan
    deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme
    elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsam‐
    lingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk
    generalforsamling, jf. selskabslovens § 77, stk. 1, uanset at
    vedtægterne bestemmer andet.
    Ifølge bekendtgørelsens § 2 gælder der tilsvarende regler
    for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
    virksomheder.
    3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    I løbet af det seneste års tid har pandemien betydet store
    forandringer for virksomhederne og deres aktiviteter, organi‐
    sering, økonomi m.v. I begyndelsen af pandemien var der
    tale om en helt ny og ukendt situation, som virksomheder‐
    ne skulle lære at manøvrere i. Mange virksomheder måtte
    hjemsende medarbejdere, og mens virksomheder i nogle
    brancher kunne opretholde en vis aktivitet, måtte andre virk‐
    somheder indstille aktiviteten i en periode eller forsøge at
    omlægge aktiviteten. Medarbejdere blev allokeret til andre
    opgaver, herunder opgaver i forhold til at sikre virksomhe‐
    dens overlevelse. Den første tid var præget af stor usikker‐
    hed, og virksomhederne måtte bruge mange ressourcer på
    helt andre opgaver end sædvanligt.
    Dette var baggrunden for, at Folketinget sidste forår ved‐
    tog regler, der muliggjorde en udskydelse af fristen for ind‐
    sendelse af årsrapporter. Reglerne bortfaldt den 1. januar
    2021, da Erhvervsministeriet på det tidspunkt vurderede, at
    der ikke var behov for at opretholde bemyndigelsen.
    Erhvervsministeriet har imidlertid i foråret 2021 modtaget
    en henvendelse fra flere af de største erhvervsorganisationer,
    der peger på, at der også i år er behov for en begrænset
    fristforlængelse for virksomhederne i en ekstraordinær svær
    tid. Mange af de virksomheder, der har kalenderåret som
    regnskabsår, og deres revisorer, skal varetage ekstra opgaver
    relateret til covid-19 frem mod frister, der udløber den 31.
    maj 2021. Herudover peger organisationerne på, at der for
    virksomheder med mere konkrete udfordringer i relation til
    covid-19, kan være behov for en længere fristudskydelse
    og opfordrer til, at sådanne virksomheder, med regnskabsår
    der udløber den 31. december 2020, kan få udskudt fristen
    i 3 måneder. Ministeren opfordres samtidig til at sikre, at
    virksomheder med sådanne konkrete udfordringer, men med
    regnskabsår der udløber senere end 31. december 2020, også
    vil kunne få fristudskydelse, hvis der måtte vise sig behov
    herfor.
    Det er ministeriets vurdering, at en fristforlængelse på
    1 måned for det store flertal og en fristforlængelse på 3
    måneder for de forventeligt relativt få virksomheder med
    særlige behov, er en afbalanceret løsning, der imødekommer
    såvel hensynet til virksomheder og revisorer som hensynet
    til at sikre, at regnskaberne ikke forsinkes unødigt til ulem‐
    pe for regnskabsbrugerne. Det er herudover ministeriets vur‐
    dering, at filialer af udenlandske virksomheder, der ifølge
    årsregnskabsloven har pligt til at indsende den udenlandske
    virksomheds årsrapport, kan have tilsvarende behov for ud‐
    skydelse af indsendelsesfristen.
    Den foreslåede bemyndigelse giver mulighed for, at der
    5
    i løbet af 2021 kan fastsættes yderligere regler om fristud‐
    skydelser. Det sidste års tid har lært os, at pandemien og
    omfanget og karakteren af de mange direkte og indirekte
    konsekvenser heraf er ganske uforudsigelige. Det er derfor
    Erhvervsministeriets vurdering, at bemyndigelsen bør udfor‐
    mes således, at der kan fastsættes yderligere regler om ube‐
    tingede eller betingede fristforlængelser for virksomheder,
    som ikke har kalenderåret som regnskabsår, hvis der måtte
    vise sig behov herfor i løbet af 2021. Sådanne fristudskydel‐
    ser kan gælde for alle virksomheder i en regnskabsklasse,
    eller for en mindre del, hvor det konkret vurderes hensigts‐
    mæssigt – og forsvarligt – at fastsætte regler om fristud‐
    skydelse, og forventningen er, at det alene vil ske, hvor dette
    efterspørges af erhvervslivets organisationer.
    Det er ministeriets vurdering, at der ikke er behov for, at
    bemyndigelsen omfatter mulighed for at udskyde fristen for
    indsendelse med årsrapporter for virksomheder, der aflæg‐
    ger årsrapport efter regler udarbejdet af Finanstilsynet, ek‐
    sempelvis kreditinstitutter, forsikringsselskaber investerings‐
    foreninger m.fl., da langt de fleste af disse virksomheder
    har kalenderåret som regnskabsår og skal indsende deres
    årsrapport allerede senest den 30. april 2021.
    3.1.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at erhvervsministeren får bemyndigelse til at
    udskyde indsendelsesfristen for årsrapporter for virksomhe‐
    der omfattet af regnskabsklasse B og C, hvis regnskabsår
    afsluttes i perioden den 31. december 2020 til 30. juni 2021,
    og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, hvis
    regnskabsår afsluttes i perioden den 31. januar 2021 til 31.
    juli 2021, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæs‐
    sigt vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder
    at overholde indsendelsesfristen som direkte eller indirekte
    konsekvens af covid-19. Det foreslås herudover, at ministe‐
    ren kan fastsætte tilsvarende regler for filialer af udenland‐
    ske virksomheder.
    Det er hensigten, at ministeren i forlængelse af lovens
    vedtagelse vil fastsætte regler, der betyder, at virksomheder
    omfattet af regnskabsklasse B og C, hvis regnskabsår afslut‐
    tes den 31. december 2020, og filialer af udenlandske virk‐
    somheder, hvor den udenlandske virksomheds regnskabsår
    afsluttes den 31. december 2020, får 1 måneds fristforlæn‐
    gelse, så årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrel‐
    sen senest den 30. juni 2021 i stedet for 31. maj 2021.
    Det er herudover hensigten, at ministeren vil fastsætte reg‐
    ler om, at virksomheder, der lever op til nærmere fastsatte
    betingelser, får en fristforlængelse på 3 måneder. Fristfor‐
    længelsen vil gælde for virksomheder som har væsentlige
    udenlandske aktiviteter og filialer af udenlandske virksom‐
    heder, hvor den udenlandske virksomhed har væsentlige
    udenlandske aktiviteter, og hvor det på grund af vanskelig‐
    heder med at fremskaffe det nødvendige regnskabsmateriale
    fra udlandet, må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt
    vanskeligt for virksomheden eller filialen af den udenland‐
    ske virksomhed, at overholde fristen i årsregnskabslovens §
    138 som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19.
    Herudover vil der blive fastsat regler om en fristforlængel‐
    se på 3 måneder for virksomheder, der er dattervirksomhe‐
    der af udenlandske modervirksomheder, og hvor den danske
    virksomhed ønsker at anvende muligheden i årsregnskabs‐
    loven for at indsende den udenlandske modervirksomheds
    koncernregnskab i stedet for selv at udarbejde et koncern‐
    regnskab, men hvor fristen for den udenlandske virksom‐
    heds offentliggørelse af koncernregnskabet er udskudt på
    grund af covid-19.
    Endelig vil der blive fastsat regler om en 3 måneders
    fristudskydelse for virksomheder, der på grund af ejerkred‐
    sens/medlemskredsens helt særlige karakteristika ikke for‐
    svarligt kan afholde hel eller delvis elektronisk generalfor‐
    samling og af den grund ikke kan overholde fristen i års‐
    regnskabslovens § 138. Den 3 måneders fristforlængelse
    vil for alle tre situationer gælde for virksomheder med regn‐
    skabsår, der afsluttes den 31. december 2020, og filialer af
    udenlandske virksomheder, hvor den udenlandske virksom‐
    heds regnskabsår afsluttes den 31. december 2020.
    Det foreslås herudover, at den afgift, som Erhvervsstyrel‐
    sen i medfør af årsregnskabslovens § 151, stk. 1, pålægger
    ledelsesmedlemmer og filialbestyrere, når årsrapporten ind‐
    sendes efter udløbet af den frist, der er fastsat i årsregn‐
    skabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., skal regnes fra udløbet af
    den forlængede frist, der fastsættes af ministeren, og ikke fra
    udløbet af fristen i § 138.
    Der henvises i øvrigt til de foreslåede § 1 a, stk. 1, og § 1
    b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
    3.2. Bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser
    i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler
    3.2.1. Gældende ret
    Efter den gældende selskabslovgivning er der for virk‐
    somheder, som efter årsregnskabsloven har pligt til at udar‐
    bejde en årsrapport, krav om, at årsrapporten skal godkendes
    på virksomhedens ordinære generalforsamling eller tilsva‐
    rende møde, der skal afholdes i så god tid, at den godkendte
    årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er
    modtaget inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. For
    kapitalselskaber fremgår dette af selskabslovens § 88, og for
    erhvervsdrivende fonde af § 59 i lov om erhvervsdrivende
    fonde.
    Efter den gældende selskabslovgivning er virksomheders
    vedtægter eller tilsvarende aftale samt bilag hertil bindende
    for virksomheden. Vedtægterne eller den tilsvarende aftale
    skal indeholde visse lovpligtige oplysninger. Virksomhedens
    ejere kan dog tillige træffe beslutning om, at visse frivillige
    forhold skal gælde for virksomheden, f.eks. et nærmere fast‐
    sat tidspunkt for indkaldelse til og/eller afholdelsen af ge‐
    neralforsamling eller et tidspunkt, hvor årsrapporten senest
    skal være indsendt til Erhvervsstyrelsen. For kapitalselska‐
    ber gælder et krav om, at vedtægterne skal indeholde oplys‐
    ning om indkaldelse til generalforsamling, jf. selskabslovens
    § 28, nr. 6.
    Efter selskabslovgivningen er det ledelsen, der har ansva‐
    ret for at indkalde til generalforsamling og for at påse over‐
    6
    holdelsen af lovbestemte frister for indkaldelsen til general‐
    forsamlingen og vedtægtsbestemte forhold, f.eks. tidspunk‐
    tet for generalsamlingens afholdelse.
    3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    For virksomheder, der gerne vil benytte en fristforlængel‐
    se til indsendelse af årsrapporten, kan dette vise sig umu‐
    ligt, hvis der i vedtægterne er fastsat et bestemt tidspunkt
    (frist) for afholdelse af den ordinære generalforsamling,
    medmindre der forinden afholdes en ekstraordinær general‐
    forsamling med henblik på at ændre den konkrete vedtægts‐
    bestemmelse om tidspunktet for afholdelse af den ordinære
    generalforsamling. Vedtægterne er skrevet ud fra en normal
    situation og tager således ikke højde for den ekstraordinæ‐
    re situation, som covid-19 forårsager. Virksomheden vil
    formentlig ikke påse fristerne om afholdelse af generalfor‐
    samling ud fra en nødretsbetragtning og kan derfor risikere
    erstatningskrav og andre typer tvister, fordi de formelle krav
    i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale ikke kan
    overholdes.
    En mulighed for ledelsen til at fravige konkrete bestem‐
    melser om tidspunktet (frist) for afholdelse af den ordinære
    generalforsamling, hvor årsrapporten skal godkendes, vil
    betyde, at virksomhederne vil kunne gennemføre general‐
    forsamlingen i overensstemmelse med selskabslovgivningen
    uden forinden at være nødsaget til at afholde en ekstraor‐
    dinær generalforsamling med henblik på ændring af en så‐
    dan bestemmelse i vedtægterne eller tilsvarende aftaler. På
    den baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at en
    fristforlængelse for indsendelse af virksomheders årsrapport
    tillige vil nødvendiggøre muligheden for at kunne fravige
    konkrete bestemmelser om tidspunktet for afholdelse af den
    ordinære generalforsamling, eller om at indkaldelse skal ske
    på et bestemt tidspunkt i vedtægterne eller tilsvarende afta‐
    ler.
    Med forslaget bemyndiges erhvervsministeren til at kunne
    fastsætte regler, der midlertidigt muliggør, at ledelsen i de
    omfattede virksomheder, kan fravige en sådan bestemmelse
    i vedtægterne eller tilsvarende aftaler. Dette vil medføre,
    at vedtægtsbestemmelserne ikke udgør en hindring for at
    benytte muligheden for fristforlængelsen til indsendelsen af
    årsrapporten. Det samme gælder eventuelle vedtægtsbestem‐
    melser, som fastsætter et bestemt tidspunkt for indkaldelse
    til generalforsamlingen.
    Erhvervsministeriet vil ligeledes overveje, om der bør
    gives mulighed for at fravige eventuelle længere indkaldel‐
    sesvarsler, som er fastsat i de omfattede virksomheders
    vedtægter. Det er erhvervsministeriets vurdering, at bemyn‐
    digelsen skal omfatte virksomheder, for hvilke ministeren
    ifølge forslaget kan udskyde indsendelsesfristen for årsrap‐
    porten. Muligheden for at fravige bestemmelser af betyd‐
    ning for indkaldelse eller afholdelse af virksomhedens gene‐
    ralforsamling eller indsendelse af årsrapport giver virksom‐
    hedernes ledelser mulighed for at forene hensynet til den
    demokratiske proces, samtidig med at den sikrer, at ledelser‐
    ne ikke kommer på kant af virksomhedernes vedtægter eller
    tilsvarende aftaler.
    Med de omfattede virksomheder er der tale om de virk‐
    somheder, som er omfattet af den foreslåede mulighed for
    udskydelse af fristen for indsendelse af årsrapporten.
    3.2.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til mid‐
    lertidigt at kunne fastsætte regler, der giver ledelsen i de
    virksomheder, der omfattes af en fristforlængelse for indsen‐
    delse af årsrapporten, mulighed for at fravige konkrete be‐
    stemmelser om frist for eller tidspunkt for indkaldelse og af‐
    holdelse af generalforsamling eller en anden forsamling, der
    er virksomhedens øverste myndighed, eller bestemmelser
    om indsendelse af årsrapporten i virksomhedens vedtægter
    eller tilsvarende aftale. Det foreslås, at bemyndigelsen giver
    mulighed for at fastsætte regler om et eller flere af de nævn‐
    te forhold. Det er således ikke en betingelse for udnyttelse af
    bemyndigelsen, at der fastsættes regler om samtlige nævnte
    forhold.
    Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes reg‐
    ler, der giver ledelsen i de virksomheder, der foreslås omfat‐
    tet af muligheden for udskydelse af fristen for indsendelse af
    årsrapporten, mulighed for at fravige konkrete bestemmel‐
    ser om frist for eller tidspunkt for indkaldelse og afholdel‐
    se af generalforsamling eller en anden forsamling, der er
    virksomhedens øverste myndighed, eller bestemmelser om
    indsendelse af årsrapporten i virksomhedens vedtægter eller
    tilsvarende aftale.
    Ledelsens mulighed for at fravige bestemmelser i vedtæg‐
    ter eller tilsvarende aftaler forudsætter ikke et behov for at
    kunne fravige samtlige forhold, der nævnes. Det vil være
    muligt at fravige bestemmelser om kun et enkelt forhold.
    Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 1 a, stk. 2, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
    4. Økonomiske konsekvenser og
    implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Den foreslåede udskydelse af indsendelsesfristen forven‐
    tes at medføre, at relativt flere virksomheder end normalt
    overholder fristen. I 2020, hvor blandt andre virksomheder
    med kalenderåret som regnskabsår fik en fristudskydelse
    på 3 måneder, var afgiftsprovenuet hidrørende fra for sent
    indsendte årsrapporter, således lavere end sædvanligt. Frist‐
    udsættelsen i år er kortere end sidste år, hvorfor det er
    forventningen, at afgiftsprovenuet også i 2021 vil blive på‐
    virket i et vist omfang, men forventeligt i mindre omfang
    end i 2020. Et forsigtigt estimat er, at afgiftsprovenuet i
    2021 vil være ca. 3 mio. kr. lavere end i sædvanlige år. Det
    bemærkes, at estimatet er behæftet med stor usikkerhed.
    Der vil være mindre udgifter forbundet med it-tilpasnin‐
    ger i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en udmøntning af
    bemyndigelsen til at forlænge indsendelsesfristen for årsrap‐
    porter.
    Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er vurde‐
    ret. Da lovforslagets hovedindhold er at tillægge erhvervs‐
    ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for visse
    virksomheder, regulerer lovforslaget således ikke direkte
    7
    virksomhedernes forhold. Af den grund vurderes princip 1
    og 4-7 ikke relevante for lovforslaget.
    I forhold til princip 2 om digital kommunikation, indehol‐
    der lovforslaget ikke bestemmelser, der ændrer på den digi‐
    tale kommunikation mellem virksomheder og myndigheder
    i forbindelse med indsendelse af årsrapporter og udsendelse
    af rykkere i forbindelse med for sent indsendte årsrapporter
    m.v.
    I forhold til princip 3 om muliggørelse af automatisk
    sagsbehandling, indeholder lovforslaget ikke bestemmelser,
    der ændrer grundlæggende ved Erhvervsstyrelsens digitale
    administration i forbindelse med modtagelse af indsendte
    årsrapporter, udsendelse af rykkere, afgifter m.v.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
    for erhvervslivet.
    Erhvervsministeriet har vurderet, at principperne om agil
    regulering ikke er relevante, da de foreslåede ændringer ikke
    påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle
    og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller
    eller udmøntes i en ny digital erhvervsrettet løsning.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekven‐
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Med forslaget har regeringen ønsket at imødekomme en
    opfordring fra en række af de største erhvervsorganisatio‐
    ner. I henvendelsen opfordrer organisationerne ministeren
    til at sikre en udskydelse af fristen for indsendelse af års‐
    rapporter for kalenderåret 2020 med 1 måned. Årsagen til
    hastebehandlingen af lovforslaget, herunder den forkortede
    høringsperiode skyldes, at virksomheder med kalenderåret
    som regnskabsår, skal indsende årsrapporten til Erhvervs‐
    styrelsen senest den 31. maj 2021. For at give disse virk‐
    somheder mulighed for at indrette sig efter den foreslåede
    fristudskydelse af årsrapporter, har regeringen anset det for
    nødvendigt dels at forkorte høringsperioden dels at anmode
    Folketinget om at hastebehandle lovforslaget. På baggrund
    heraf har et udkast til lovforslag i perioden fra den 16. april
    til den 21. april 2021 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    92-gruppen, Aarhus BSS, Advokatrådet, Advokatsam‐
    fundet, Amnesty, Akademikernes Centralorganisation, Ar‐
    bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs
    Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Centralorganisationens
    Fællesudvalg, CEPOS, Concord Danmark, Copenhagen
    Business School, CSR Forum, Danish Venture Capital
    and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,
    Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskre‐
    dit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universi‐
    tet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
    Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er‐
    hverv, DI, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Investor
    Relations Forening - DIRF, Dansk Standard, Dansk Iværk‐
    sætterforening, Dansk Mode & Textil, Danske Advokater,
    Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forsikrings‐
    funktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske
    Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende
    Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dom‐
    merforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den
    Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesfor‐
    bund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det
    Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Eksport‐
    kreditfonden, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssek‐
    torens Arbejdsgiverforening, First North, Folkekirkens Nød‐
    hjælp, Forbrugerrådet, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitut‐
    ter, Foreningen af Interne revisorer, Foreningen Freelance
    Bogholdere, FSR – Danske Revisorer, Foreningen Danske
    Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjene‐
    stemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og
    investorer, GRAKOM, Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniør‐
    foreningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder,
    IT-branchen, IT-Universitetet, Komiteen for god Selskabsle‐
    delse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
    Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kris‐
    telig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kura‐
    torforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Føde‐
    varer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Lands‐
    dækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark, Leder‐
    nes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale
    Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfol‐
    keligt Samvirke, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OX‐
    FAM IBIS, Red Barnet, Rigsadvokaten, økonomi og ledel‐
    se, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde
    Universitetscenter, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk
    og International Kriminalitet, SMV Danmark, Syddansk
    Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, UN
    Global Compact, Verdens Skove, Virksomhedsforum for So‐
    cialt Ansvar, Værdipapircentralen, WWF, XBRL Danmark,
    Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindre udgifter
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    8
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Den foreslåede udskydelse af indsendel‐
    sesfristen forventes at medføre, at relativt
    flere virksomheder end normalt overholder
    fristen. I 2020, hvor blandt andre virksom‐
    heder med kalenderåret som regnskabsår
    fik en fristudskydelse på 3 måneder, var
    afgiftsprovenuet hidrørende fra for sent
    indsendte årsrapporter, således lavere end
    sædvanligt. Fristudsættelsen i år er kortere
    end sidste år, hvorfor det er forventningen,
    at afgiftsprovenuet også i 2021 vil blive
    påvirket i et vist omfang, men forventeligt
    i mindre omfang end i 2020. Et forsigtigt
    estimat er, at afgiftsprovenuet i 2021 vil
    være ca. 3 mio. kr. lavere end i sædvanlige
    år. Det bemærkes, at estimatet er behæftet
    med stor usikkerhed.
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Klima- og miljømæssige
    konsekvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
    Er i strid med de principper for
    implementering
    af erhvervsrettet EU-regulering/
    Går videre end minimumskrav i
    EU-regulering
    (sæt X)
    Ja Nej X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Lovens titel er »Lov om bemyndigelse til midlertidig fra‐
    vigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved general‐
    forsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende afta‐
    ler på selskabsområdet i forbindelse med covid-19«.
    Den bemyndigelse, der fremgår af den gældende lov, vil
    med lovforslaget blive suppleret med en bemyndigelse til
    at fastsætte regler om udskydelse af indsendelsesfristen for
    årsrapporter og en bemyndigelse til at fastsætte regler om
    virksomheders fravigelse af visse vedtægtsbestemmelser.
    Derfor foreslås det, at lovens titel ændres til »Lov om
    bemyndigelse til midlertidig udskydelse af indsendelsesfri‐
    sten for årsrapporter og fravigelse af visse bestemmelser i
    virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindel‐
    se med covid-19«, så det med titlen tydeliggøres, at loven
    nu også indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om
    udskydelse af indsendelsesfristen for årsrapporter.
    Til nr. 2
    Til § 1 a
    Efter den gældende § 138, stk. 1, 1. pkt., i årsregnskabslo‐
    ven, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 838
    af 8. august 2019, skal virksomheder omfattet af regnskabs‐
    klasse B, C og D uden ugrundet ophold efter godkendelsen
    af årsrapporten indsende denne til Erhvervsstyrelsen. Års‐
    rapporten skal i henhold til årsregnskabslovens § 138, stk.
    1, 2. pkt., være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter
    regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for
    virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke
    dispenseres fra disse frister, medmindre der er tale om virk‐
    9
    somheder i rekonstruktion eller under konkurs, jf. årsregn‐
    skabslovens §§ 140 og 141.
    Ifølge lovens § 143, skal 1, skal filialbestyrerne for en
    filial, der er registreret i Erhvervsstyrelsen som filial af
    en udenlandsk virksomhed, indsende den udenlandske virk‐
    somheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrel‐
    sen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der
    kan ikke dispenseres fra fristen. Er den udenlandske virk‐
    somhed en dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet
    for den i § 143 nævnte årsrapport indsende modervirksom‐
    hedens koncernregnskab til Erhvervsstyrelsen i henhold til §
    146, stk. 5, jf. lovens § 144, stk. 1, hvis en række betingelser
    er opfyldt.
    Efter den gældende selskabslovgivning er der for virk‐
    somheder, der efter årsregnskabsloven har pligt til at udar‐
    bejde en årsrapport, krav om, at årsrapporten skal godkendes
    på virksomhedens ordinære generalforsamling eller tilsva‐
    rende møde, der skal afholdes i så god tid, at den godkendte
    årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er
    modtaget inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. For
    kapitalselskaber fremgår dette af selskabslovens § 88, og for
    erhvervsdrivende fonde af § 59 i lov om erhvervsdrivende
    fonde.
    Efter den gældende selskabslovgivning er virksomheders
    vedtægter eller tilsvarende aftale samt bilag hertil bindende
    for virksomheden. Vedtægterne eller den tilsvarende aftale
    skal indeholde visse lovpligtige oplysninger. Virksomhedens
    ejere kan dog tillige træffe beslutning om, at visse frivillige
    forhold skal gælde for virksomheden, f.eks. et nærmere fast‐
    sat tidspunkt for afholdelsen af den ordinære generalforsam‐
    ling. For kapitalselskaber gælder et krav om, at vedtægterne
    skal indeholde oplysning om indkaldelse til generalforsam‐
    ling, jf. selskabslovens § 28, nr. 6.
    Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at erhvervsministeren kan
    fastsætte regler om udskydelse af fristen for indsendelse
    af årsrapporter m.v. i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2.
    pkt., for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C,
    for regnskabsår der afsluttes i perioden den 31. december
    2020 til 30. juni 2021, når det må anses for umuligt eller
    uforholdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfattede
    virksomheder at overholde indsendelsesfristen som direkte
    eller indirekte konsekvens af covid-19.
    Bemyndigelsen indebærer, at erhvervsministeren kan fast‐
    sætte regler om udskydelse af indsendelsesfristen for virk‐
    somheder omfattet af regnskabsklasse B og C, hvis regn‐
    skabsår afsluttes i perioden den 31. december 2020 til 30.
    juni 2021, og som derfor skal indsende årsrapporten, så
    den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest i perioden den
    31. maj til 30. november 2021. Da loven ophæves den 31.
    december 2021, jf. § 3, stk. 2, kan der med den foreslåede
    bemyndigelse ikke fastsættes regler om at udskyde indsen‐
    delsesfristen til en dato, der ligger efter den 31. december
    2021.
    Udmøntning af bemyndigelsen forudsætter, at det for en
    stor del af de virksomheder, for hvilke der fastsættes regler
    om fristudskydelse, som direkte eller indirekte konsekvens
    af covid-19, må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt
    vanskeligt at overholde fristen. Det vil f.eks. være tilfældet,
    hvis det kan lægges til grund, at det for en stor del af de
    virksomheder, der ønsker at gøre brug af revisorbistand –
    eller som har pligt til at anvende en revisor – gør sig gæl‐
    dende, at deres revisor ikke har tid til at udføre lovpligtig
    revision eller andre opgaver forbundet med virksomhedens
    årsrapport, fordi de har ekstraordinært travlt med at udføre
    opgaver, som er relateret til covid-19, herunder opgaver
    forbundet med de mange kompensationsordninger, der er
    etableret for at afbøde konsekvenserne af covid-19 for virk‐
    somhederne.
    Et andet eksempel kunne være, hvor det er uforholdsmæs‐
    sigt vanskeligt for en stor del af virksomhederne at færdig‐
    gøre deres årsrapport, fordi relevante medarbejdere op til
    regnskabsaflæggelsen enten har været ramt af covid-19, væ‐
    ret i karantæne eller på anden måde været uarbejdsdygtige
    som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19.
    Virkningen af den foreslåede bemyndigelse er, i det om‐
    fang bemyndigelsen udmøntes til at fastsætte regler om ud‐
    skydelse af indsendelsesfristen for årsrapporter, at en del af
    de omfattede virksomheder vil indsende deres årsrapport se‐
    nere end tilfældet ville være, hvis der ikke blev fastsat regler
    om en fristforlængelse. Det er dog vurderingen, at mange
    virksomheder vil anstrenge sig for at indsende årsrapporten
    hurtigst muligt og måske nå det inden udløbet af den gæl‐
    dende frist i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt. Det
    vil virksomhederne formentlig gøre af hensyn til hurtigst
    muligt at stille finansiel information til rådighed for deres
    regnskabsbrugere, herunder kreditorer, samhandelspartnere
    m.fl. Det er dog samtidig forventningen, at en del af de
    virksomheder, der omfattes af en fristforlængelse, først vil
    indsende årsrapporten hen imod udløbet af den forlængede
    indsendelsesfrist.
    For den del af virksomhederne, der benytter den mulig‐
    hed, der vil blive fastsat i bekendtgørelsen, hvorefter de kan
    indsende årsrapporten efter udløbet af den gældende indsen‐
    delsesfrist, vil regnskabsbrugerne opleve, at de senere end
    sædvanligt vil få stillet finansiel information til rådighed i
    form af en årsrapport. Det er dog antagelsen, at kreditgivere,
    samhandelspartnere eller andre, der ønsker finansielle oplys‐
    ninger fra en konkret virksomhed, kan aftale sig til rette med
    virksomheden herom, og at den virksomhed, der har behov
    for kredit eller er i dialog med en potentiel ny kunde, vil
    stille de ønskede oplysninger til rådighed.
    Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at erhvervsministeren kan
    fastsætte regler om udskydelse af fristen for indsendelse af
    årsrapporter m.v. i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt.,
    for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, hvis regn‐
    skabsår afsluttes den 31. januar 2021 til 31. juli 2021, når
    det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt
    for en stor del af de omfattede virksomheder at overholde
    indsendelsesfristen som direkte eller indirekte konsekvens af
    covid-19.
    Bemyndigelsen indebærer, at erhvervsministeren kan fast‐
    sætte regler om udskydelse af indsendelsesfristen for virk‐
    somheder omfattet af regnskabsklasse D, hvis regnskabsår
    10
    afsluttes den 31. januar 2021 til 31. juli 2021, og som derfor
    skal indsende årsrapporten, så den er modtaget i Erhvervs‐
    styrelsen senest i perioden den 31. maj til 30. november
    2021. Da loven ophæves den 31. december 2021, kan der
    med den foreslåede bemyndigelse ikke fastsættes regler om
    at udskyde indsendelsesfristen til en dato, der ligger efter
    den 31. december 2021.
    Om den nærmere rækkevidde af den foreslåede bemyndi‐
    gelse og virkningen heraf henvises til de specielle bemærk‐
    ninger til den foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 1, ovenfor.
    Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at erhvervsministeren kan
    fastsætte regler om udskydelse af fristen for indsendelse af
    årsrapporter for filialer af udenlandske virksomheder, der i
    medfør af årsregnskabsloven skal indsende en udenlandsk
    virksomheds årsrapport henholdsvis koncernregnskab, når
    den udenlandske virksomheds regnskabsår afsluttes i perio‐
    den den 31. december 2020 til 30. juni 2021.
    Bemyndigelsen indebærer, at der kan fastsættes regler, der
    udskyder 5-måneders fristen, der fremgår af årsregnskabslo‐
    vens § 143, stk. 1, 1. pkt.
    Virkningen af, at bemyndigelsen udmøntes til at fastsætte
    regler om fristforlængelse, vil være, at filialer får længere
    frist til at indsende årsrapporten for den udenlandske virk‐
    somhed, som filialen er en filial af, jf. § 143, stk. 1, hen‐
    holdsvis modervirksomhedens koncernregnskab, hvis den
    udenlandske virksomhed er en dattervirksomhed, jf. § 144.
    Det foreslås desuden i stk. 2, at har erhvervsministeren
    fastsat regler i medfør af stk. 1, nr. 1. og 2., kan ministeren
    endvidere fastsætte regler, der muliggør, at virksomhedernes
    ledelse kan fravige bestemmelser om frist eller tidspunktet
    for indkaldelse til og afholdelse af generalforsamling eller
    en anden forsamling, der er virksomhedens øverste myndig‐
    hed, eller bestemmelser om indsendelse af årsrapporten i
    virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler, når det
    må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for
    visse af de omfattede virksomheder at opfylde bestemmel‐
    serne som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19.
    Bestemmelsen vil indebære, at erhvervsministeren for
    virksomheder, for hvilke, der i medfør af stk. 1, nr. 1 og
    2, er fastsat regler om udskydelsen af fristen for indsen‐
    delse af årsrapporter, kan fastsætte regler om, at ledelsen
    kan beslutte at tilrettelægge generalforsamlingen således,
    at den forlængede frist for indsendelse af årsrapporten kan
    benyttes. Dvs. at ledelsen lovligt vil kunne fravige konkrete
    bestemmelser om frist eller tidspunktet for indkaldelse og
    afholdelse af generalforsamling eller tilsvarende forsamling,
    der er virksomhedens øverste myndighed, i en virksomheds
    vedtægter eller tilsvarende aftaler. Desuden kan bestemmel‐
    ser om indsendelse af årsrapporten ligeledes fraviges. Dette
    gælder uanset, at der er tale om vedtægtsbestemmelser om
    et eller flere forhold generalforsamlingen frivilligt har truf‐
    fet beslutning om skal gælde for den pågældende virksom‐
    hed. Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte regler
    om et eller flere af de nævnte forhold. Det er således ikke en
    betingelse for udnyttelse af bemyndigelsen, at der fastsættes
    regler om samtlige nævnte forhold.
    Bemyndigelsen kan alene anvendes til at fastsætte regler
    om fravigelse af bestemmelser om frist eller tidspunktet
    for indkaldelse og afholdelse af generalforsamling eller til‐
    svarende forsamling, der er virksomhedens øverste myndig‐
    hed, samt bestemmelser om indsendelse af årsrapporten i
    vedtægterne eller tilsvarende aftaler, når det må lægges til
    grund, at det for visse af de omfattede virksomheder, vil væ‐
    re uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at opfylde den
    konkrete pligt, der følger af bestemmelsen i virksomhedens
    vedtægter eller tilsvarende aftaler.
    Det er vurderingen, at det må anses for uforholdsmæssigt
    vanskeligt eller umuligt for visse af de omfattede virksom‐
    heder at opfylde en konkret bestemmelse om afholdelse af
    generalforsamlingen på et bestemt tidspunkt i virksomhe‐
    dens vedtægter eller tilsvarende aftaler, som direkte eller
    indirekte som konsekvens af covid-19, når det kan lægges til
    grund, at der fortsat er virksomheder, der har en bestemmel‐
    se i vedtægterne eller tilsvarende aftaler, hvori tidspunktet
    (fristen) for afholdelse af den ordinære generalforsamling er
    fastsat, som derfor vil have store vanskeligheder ved at op‐
    fylde vedtægtsbestemmelsen, hvis muligheden for at kunne
    indsende årsrapporten efter den foreslåede fristforlængelse
    skal kunne udnyttes.
    Muligheden for at fravige bestemmelser om frist eller tids‐
    punktet for indkaldelse til og afholdelse af den ordinære
    generalforsamling eller tilsvarende forsamling, der er virk‐
    somhedens øverste myndighed, samt bestemmelser om ind‐
    sendelse af årsrapporten i vedtægter eller tilsvarende aftaler
    vil gælde for alle virksomheder for hvem, der er fastsat
    regler i medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, så det
    sikres, at der er størst mulig klarhed om, hvad der gælder i
    denne situation. Se i øvrigt bemærkningerne til stk. 1, nr. 1.
    og 2, for så vidt angår de omfattede virksomheder.
    I modsætning hertil omfatter den gældende bemyndigelse
    til at fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om fy‐
    sisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders ved‐
    tægter eller tilsvarende aftaler alle virksomheder omfattet af
    selskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens område.
    Ved ledelsen forstås det centrale ledelsesorgan i et ka‐
    pitalselskab omfattet af selskabsloven, dvs. bestyrelsen i
    selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, og ellers
    direktionen. For virksomheder med begrænset ansvar, inte‐
    ressentskaber og kommanditselskaber omfattet af lov om
    visse erhvervsdrivende virksomheder skal ledelsen forstås
    som det organ, der svarer til det centrale ledelsesorgan i et
    kapitalselskab. For erhvervsdrivende fonde omfattet af lov
    om erhvervsdrivende fonde skal der ved ledelsen forstås
    bestyrelsen.
    Virkningen af, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
    regler om, at ledelsen kan fravige virksomhedens vedtægter
    eller tilsvarende aftaler, vil være, at virksomheder, der ikke
    uden at holde generalforsamling med henblik på ændring
    af vedtægtsfastsatte krav om f.eks. tidspunkt for generalfor‐
    samling, med en sådan fravigelse lovligt vil kunne undlade
    at påse sådanne vedtægtsbestemmer. De fastsatte regler vil
    dermed modvirke, at ledelsen ellers vil risikere erstatnings‐
    krav og andre typer tvister fordi de formelle krav i virksom‐
    11
    hedens vedtægt ikke kan overholdes, da en mulighed for fra‐
    vigelse af konkrete vedtægtsbestemmelser vil være lovligt i
    en midlertidig periode.
    Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af stk. 2 ikke
    kan give virksomheder en mere byrdefuld retsstilling, end
    der følger af de vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
    Bestemmelsen vil indebære, at retstilstanden for de omfat‐
    tede virksomheder ikke vil kunne blive mere byrdefuld som
    følge af fravigelse af visse bestemmelser i virksomhedernes
    vedtægter eller tilsvarende aftaler.
    Til § 1 b
    Det fremgår af årsregnskabslovens § 151, stk. 1, at Er‐
    hvervsstyrelsen, ved for sen modtagelse af årsrapporten,
    pålægger hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse
    henholdsvis hver filialbestyrer en afgift. Afgiftens størrelse
    er afhængig af forsinkelsens længde, jf. årsregnskabslovens
    § 151, stk. 3. Det fremgår af årsregnskabslovens § 151, stk.
    2, at afgifter beregnes fra udløbet af fristen i årsregnskabslo‐
    vens § 138, stk. 1, 2. pkt.
    Det foreslås i § 1 b, 1. pkt., at afgifter for ledelsesmedlem‐
    mer i virksomheder, der omfattes af regler om en forlænget
    indsendelsesfrist for årsrapporter m.v., som fastsættes i med‐
    før af § 1 a, stk. 1, nr. 1 og 2, uanset årsregnskabslovens §
    151, stk. 2, beregnes fra udløbet af den forlængede frist.
    Forslaget indebærer, at afgiftsberegning ved for sen ind‐
    beretning af årsrapporter m.v., for de virksomheder, der om‐
    fattes af regler om forlænget indsendelsesfrist, vil ske på
    samme måde som i dag, dvs. fra udløbet af den lovbestemte
    frist eller fristen fastsat i medfør af lov. Fristforlængelsen
    for indsendelsen af årsrapporterne vil således ikke have
    betydning for afgiftens størrelse, da denne beregnes som i
    dag, men med udgangspunkt i den forlængede indsendelses‐
    frist. Da der i årsregnskabslovens § 151, stk. 2, henvises
    direkte til den lovbestemte frist i årsregnskabslovens § 138,
    stk. 1, 2. pkt., er der behov for særskilt at fastsætte, at den
    lovbestemte frist, hvorfra afgiftsberegningen skal ske, for
    virksomheder omfattet af fristforlængelsen, er den forlænge‐
    de frist, som denne er fastsat i bekendtgørelsen.
    Det foreslås i § 1 b, 2. pkt., at 1. pkt. med de nødvendige
    tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på filialbestyrere
    for filialer af udenlandske virksomheder, der omfattes af
    regler om en forlænget indsendelsesfrist fastsat i medfør af §
    1 a, stk. 1, nr. 3.
    Forslaget indebærer, at afgiftsberegning ved for sen indbe‐
    retning af årsrapporter m.v., for de filialer af udenlandske
    virksomheder, der omfattes af regler om forlænget indsen‐
    delsesfrist, vil ske på samme måde som i dag, dvs. fra
    udløbet af den lovbestemte frist eller fristen fastsat i medfør
    af lov. Fristforlængelsen for indsendelsen af årsrapporterne
    vil således ikke have betydning for afgiftens størrelse, da
    denne beregnes som i dag, men med udgangspunkt i den
    forlængede indsendelsesfrist. Da der i årsregnskabslovens
    § 151, stk. 2, henvises direkte til den lovbestemte frist i
    årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., er der behov for
    særskilt at fastsætte, at den lovbestemte frist, hvorfra afgifts‐
    beregningen skal ske, for virksomheder omfattet af fristfor‐
    længelsen, er den forlængede frist, som denne er fastsat i
    bekendtgørelsen.
    Til nr. 3
    Efter den gældende § 3, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 385 af
    7. april 2020 om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af
    bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling
    i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler på sel‐
    skabsområdet i forbindelse med covid-19 som ændret ved
    § 3 i lov nr. 2199 af 29. december 2020, kan erhvervsmini‐
    steren i forbindelse med ophævelsen af loven fastsætte over‐
    gangsregler om håndtering af genindtrædelse af de pligter,
    der er fraveget i medfør af loven. Efter § 3, stk. 4, 2. pkt.,
    fremgår det, at § 2 finder anvendelse, hvis der efter 1. pkt.
    fastsættes frister for indsendelse af årsrapporter m.v.
    Det foreslås i § 3, stk. 4, 2. pkt., at § 2 ændres til § 1 b.
    Ændringen er en konsekvens af, at bestemmelsen om, at
    fristen skal beregnes fra udløbet af den forlængede frist,
    foreslås indsat som § 1 b.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø‐
    relsen i Lovtidende.
    Dette skyldes, at en stor del af de virksomheder, der har
    kalenderåret som regnskabsår, i øjeblikket oplever et eks‐
    traordinært arbejdspres, da de udover at skulle færdiggøre
    årsrapporten for 2020, så den kan indsendes og modtages i
    Erhvervsstyrelsen senest 31. maj 2021, samtidig har travlt
    med at udarbejde slutafregninger, der skal indberettes som
    dokumentation til brug for den kontrol, som Erhvervssty‐
    relsen udfører i forbindelse med udbetalte hjælpepakkemid‐
    ler. Samtidig oplever virksomhederne, at det kan være svært
    at få den efterspurgte revisorbistand til såvel færdiggørelse
    af årsrapporten, erklæringsopgaver i tilknytning til årsrap‐
    porten som bistand og eventuelle erklæringer i forbindelse
    med slutafregningerne.
    Det ønskes derfor, at loven træder i kraft hurtigst muligt,
    så bemyndigelsen til at udskyde indsendelsesfristen for års‐
    rapporter for virksomheder, der ifølge de gældende regler
    skal indberette årsrapporten senest 31. maj 2021, kan ud‐
    møntes i en bekendtgørelse hurtigst muligt.
    Bemyndigelserne forventes udmøntet i en bekendtgørelse,
    der forventes at træde i kraft i umiddelbar forlængelse af
    lovens ikrafttrædelse.
    Til § 3
    Den foreslåede § 3 angiver lovens territoriale gyldigheds‐
    område. Loven gælder ifølge stk. 1 ikke for Færøerne og
    Grønland, jf. dog stk. 2.
    Det foreslås i stk. 2, at loven ved kongelig anordning kan
    sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændrin‐
    ger, som de grønlandske forhold tilsiger.
    Det er hensigten at kontakte de grønlandske myndigheder
    med henblik på at opnå deres tilslutning til, at de foreslåede
    12
    ændringer – eller nogle af disse – efter vedtagelsen også
    sættes i kraft for Grønland.
    Færøerne har overtaget lovgivningskompetencen på det
    selskabsretlige område.
    13
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 385 af 7. april 2020 som ændret ved § 3 i lov nr.
    2199 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
    1. Lovens titel affattes således:
    Lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af be‐
    stemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling
    i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler på
    selskabsområdet i forbindelse med covid-19
    »Lov om bemyndigelse til midlertidig udskydelse af
    indsendelsesfristen for årsrapporter og fravigelse af visse
    bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvaren‐
    de aftaler i forbindelse med covid-19«.
    § 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at virk‐
    somheders ledelse kan fravige bestemmelser om fysisk
    fremmøde ved generalforsamling i virksomhedens vedtægter
    eller tilsvarende aftaler, når det må anses for umuligt eller
    uforholdsmæssigt vanskeligt for visse af de omfattede virk‐
    somheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indi‐
    rekte konsekvens af covid-19, og virksomheden er omfattet
    af
    1) selskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf
    på Erhvervsstyrelsens område eller
    2) selskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og
    regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan ikke give
    virksomhederne en mere byrdefuld retsstilling, end den der
    følger af de bestemmelser i virksomhedens vedtægter eller
    tilsvarende aftaler, der fraviges.
    2. Efter § 1 indsættes:
    »§ 1 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ud‐
    skydelse af fristen for indsendelse af årsrapporter m.v., jf.
    årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., henholdsvis § 143,
    stk. 1, eller § 144, for følgende virksomheder og filialer af
    udenlandske virksomheder, når det må anses for umuligt el‐
    ler uforholdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfat‐
    tede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder
    at overholde indsendelsesfristen som direkte eller indirekte
    konsekvens af covid-19:
    1) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C, for
    regnskabsår, der afsluttes i perioden den 31. december 2020
    til 30. juni 2021.
    2) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, jf. års‐
    regnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., for regnskabsår, der
    afsluttes i perioden den 31. januar 2021 til 31. juli 2021.
    3) Filialer af udenlandske virksomheder, der i medfør
    af årsregnskabsloven skal indsende en udenlandsk virksom‐
    heds årsrapport henholdsvis koncernregnskab, når den uden‐
    landske virksomheds regnskabsår afsluttes i perioden den
    31. december 2020 til 30. juni 2021.
    14
    Stk. 2. Har erhvervsministeren fastsat regler i medfør af
    stk. 1, nr. 1 og 2, kan ministeren endvidere fastsætte reg‐
    ler, der muliggør, at virksomhedernes ledelse kan fravige
    bestemmelser om frist eller tidspunktet for indkaldelse til og
    afholdelse af generalforsamling eller en anden forsamling,
    der er virksomhedens øverste myndighed, eller bestemmel‐
    ser om indsendelse af årsrapporten i virksomhedens vedtæg‐
    ter eller tilsvarende aftaler, når det må anses for umuligt
    eller uforholdsmæssigt vanskeligt for visse af de omfattede
    virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller
    indirekte konsekvens af covid-19.
    Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 2 kan ikke give
    virksomheder en mere byrdefuld retsstilling, end der følger
    af de vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
    § 1 b. For ledelsesmedlemmer i virksomheder, der omfat‐
    tes af regler om en forlænget indsendelsesfrist for årsrappor‐
    ter m.v., som fastsættes i medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 1
    og 2, beregnes afgiften uanset årsregnskabslovens § 151,
    stk. 2, fra udløbet af den forlængede frist. 1. pkt. finder
    med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på
    filialbestyrere for filialer af udenlandske virksomheder, der
    omfattes af regler om en forlænget indsendelsesfrist fastsat i
    medfør af § 1 a, stk. 1, nr. 3.«
    § 3. ---
    Stk. 1-3. ---
    Stk. 4. Erhvervsministeren kan i forbindelse med ophævel‐
    sen af denne lov fastsætte overgangsregler om håndtering
    af genindtrædelse af de pligter, der er fraveget i medfør af
    denne lov. Fastsættes der efter 1. pkt. frister for indsendelse
    af årsrapporter m.v., finder § 2 anvendelse.
    3. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 2« til: »§ 1 b«.
    15