L 148 - svar på spm. 66 om Energistyrelsen forklaring på svaret på spm. 56, hvori det anføres, at borgerenergifællesskaber er det samme som VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF L 148 spm. 66.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/spm/66/svar/1775862/2383185.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
28. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 66, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 66
Hvordan vil Energistyrelsen forklare svaret på spm. 56, hvori det anføres, at borger-
energifællesskaber er det samme som VE-fællesskaber, der producerer elektricitet,
men hvor der ikke indgår en mellemstor virksomhed, når et formål med et VE-fæl-
lesskab er, at det skal give det lokalområde, hvor det opererer, miljømæssige, øko-
nomiske eller sociale fællesskabsfordele?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, hvis svar jeg skal henholde mig
til:
”Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i, at det er spm 58, der skulle have været
henvist til i spørgsmålet.
Det fremgår af de respektive direktivtekster, at det primære formål for både borger-
energifællesskaber og VE-fællesskaber bl.a. er at give de lokalområder, hvor det
drives/opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem
for at give økonomisk gevinst.”
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spm. 65 ift. ligheder mellem VE-fælles-
skaber og borgerenergifællesskaber.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 66,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 66,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt


Svar på KEF L 148 spm 65.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/spm/66/svar/1775862/2383186.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
28. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 65, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 65
Vil ministeren uddybe henvisningen til et forligskredsmøde den 25. september
2020, som indgår som et centralt argument i svaret på spm. 55 med hensyn til,
hvorledes dette specifikt kan begrunde, at forligskredsen har tiltrådt:
(a) at der ses bort fra, at det særlige ved VE-fællesskaber er, at de etablerer en
nærhed mellem produktion og forbrug, som afgørende for at skabe bæredygtige
løsninger ved at nedbringe netomkostninger og tab og udnytte de lokale potentialer
for VE-baseret produktion af energi, herunder elektricitet,
(b) at der (jf. det nyeste bekendtgørelsesforslag, der aktuelt er i høring) sættes lig-
hedstegn mellem borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, og
(c) at ministeren ikke ønsker at implementere reglerne for VE-egenforbrugere i
dansk lovgivning (udover at fjerne identitetskrav, jf. svar på spm. 57)?
Svar
I forhold til delspørgsmål a) bemærker jeg, at implementeringsmodellen og ram-
merne for bemyndigelsen blev drøftet og tiltrådt i forbindelse med forligskredsmø-
det 25. september 2020. Der var dog ikke en teknisk drøftelse af de enkelte be-
stemmelser, der skulle fremgå af bekendtgørelsen.
Ift. energifællesskabernes mulighed for at nedbringe netomkostninger og tab, er
netvirksomhederne forpligtede til at udvikle en tarif, der afspejler de fordele og
ulemper, som fællesskaberne medfører for netdriften, hvilket er beskrevet i lovbe-
mærkningerne til L 148. Denne forpligtelse gælder allerede vedrørende tarifering af
borgerenergifællesskaber, og vil tillige gælde for VE-fællesskaber, hvis lovforslaget
vedtages. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 63 i forhold til tarifering af
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber, når disse er etableret med indbyr-
des nærhed mellem produktion og forbrug.
I forhold til delspørgsmål b) bemærker jeg, at vi på forligskredsmødet blev enige
om, at implementeringen af VE-fællesskaberne skulle følge implementeringen af
borgerenergifællesskaberne, som vi implementerede i december 2020. Med L 148
og tilhørende bekendtgørelsesforslag har vi implementeret energifællesskaberne
efter ensartede principper.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 66,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 66,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
Side 2/2
Derudover bemærker jeg, at der efter de foreslåede regler vil være lighed mellem
et borgerenergifællesskab, der ejer et VE-anlæg, hvor der produceres elektricitet,
og hvor der er nærhed mellem produktion og forbrug og et VE-fællesskab, der pro-
ducerer elektricitet, når der ikke indgår en mellemstor virksomhed. Derfor foreslås
energifællesskaberne også reguleret i samme bekendtgørelse.
VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, og hvor deltagerkredsen indeholder en
mellemstor virksomhed, har derimod ikke lighed med borgerenergifællesskaber,
fordi mellemstore virksomheder ikke kan indgå i borgerenergifællesskaber. VE-fæl-
lesskaber, som ikke producerer elektricitet, har heller ikke har lighed med borger-
energifællesskaber, fordi et borgerenergifællesskab alene kan producere elektrici-
tet.
Som også delvist redegjort for i svar på spørgsmål 63, er der mange ligheder mel-
lem direktivbestemmelserne for hhv. VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber,
hvorfor de foreslås reguleret ens i det omfang direktiverne tillader det. Dette sikrer
ensartethed i anvendelsen af fællesskaberne og klarhed omkring rettigheder og
pligter for fællesskaberne uanset om de fungerer som borgerenergi- eller VE-fæl-
lesskaber. Det sikrer også, at vi på et senere tidspunkt let kan justere reglerne med
virkning for begge fællesskaber, hvis dette skulle blive nødvendigt.
I forhold til delspørgsmål c) er det ministeriets vurdering, at de rettigheder, der ved-
rører VE-egenforbrugere efter VE II-direktivets art. 21, allerede eksisterer efter de
eksisterende danske regler med undtagelse af retten til at være VE-egenforbruger,
selvom VE-anlægget ejes af en tredjepart. Med undtagelse af den foreslåede op-
hævelse af identitetskravet, der sikrer, at VE-egenforbrugere også kan egenfor-
bruge fra VE-anlæg ejet af tredjepart, vurderes der dermed ikke at være behov for
at indføre nye regler eller justere eksisterende regler. Jeg henviser i øvrigt til min
besvarelse af spm. 64.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Svar på L 148 spm. 58

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/spm/66/svar/1775862/2383227.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål L 148 nr. 58, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 58
Vil ministeren i forhold til L 148 – svar på spm. 28 uddybe, hvad Energistyrelsen
mener med, at ”flere af de foreslåede ændringer giver anledning til væsentlig fortolk-
ningstvivl, og at de samlet set vil føre til en uklar retstilstand for såvel borgerenergi-
fællesskaber som for netvirksomheder”; dette med baggrund i, at alle af de foreslå-
ede bestemmelser, henter deres begreber og formuleringer fra VE-direktivet, og at
L148 ikke handler om borgerenergifællesskaber, som ikke er underlagt et nærheds-
krav?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, hvis svar jeg skal henholde mig til:
Det bemærkes indledningsvis, at en del af de begreber, der anvendes i de foreslåede
bestemmelser er uklare i forhold til direktivteksten. For det første indeholder forslaget
til definition af VE-egenforbrugere ikke samme ordlyd som definitionen af VE-egen-
forbrugere i VE-direktivets art. 2 nr. 14. For det andet blandes begreberne VE-fæl-
lesskaber og VE-egenproducenter sammen i de foreslåede bestemmelser på en
måde, så det ikke er klart, hvilke regler, der skal gælde for hhv. VE-fællesskaber og
VE-egenproducenter. Da et VE-fællesskab og en VE-egenproducent ikke er det
samme, er det uhensigtsmæssigt at regulere dem samlet. Derudover efterlades der
tvivl om, hvorvidt direktivet implementeres korrekt, når begreberne ikke anvendes i
samme kontekst som i direktivet. Idet de foreslåede bestemmelser ikke er ledsaget
af bemærkninger eller øvrige fortolkningsbidrag, er det således ikke muligt at lave et
ændringsforslag uden at skabe for stor uklarhed om foreneligheden med fælleskabs-
retten og dansk ret.
For så vidt angår forholdet mellem borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber,
der producerer elektricitet, så skal det bemærkes, at et VE-fællesskab, der produce-
rer elektricitet, uden en mellemstor virksomhed som deltager eller kapitalejer, vil
være det samme som et borgerenergifællesskab. Et sådan fællesskab vil således
ikke være underlagt nærhedskravet som følge af sin status som borgerenergifælles-
skab. Det eneste, der adskiller de to fællesskabstyper er altså – ud over kravet om
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 66,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 66,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
Side 2/2
nærhed – sammensætningen af deltagere/kapitalejere, hvor kun VE-fællesskaber,
der producerer elektricitet, kan have deltagelse af mellemstore virksomheder. Dette
indebærer, at fællesskaberne efter deres definitioner i princippet vil være både bor-
gerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, når VE-fællesskabet producerer elektri-
citet, og de ikke har en mellemvirksomhed som deltager/kapitalejer. Af den grund
bør regelsættet for de to fællesskabstyper være ens, nærhedskravet undtaget, idet
der ellers skabes usikkerhed om, hvilke øvrige regler der gælder for det samme fæl-
lesskab.
For at skabe en ensartet og klar retstilstand for VE-fællesskaber, der producerer
elektricitet, og borgerenergifællesskaber, er der således valgt den samme implemen-
teringsmodel for begge disse energifællesskaber. Ændringsforslaget, som blev ved-
lagt spm. 28 til L 148, stillede forslag om at bryde med denne implementeringsmodel.
Implementeringsmodellen i L 148 er dog i overensstemmelse med den model, som
forligskredsen blev enige om at følge i foråret 2020, og som senest blev vedtaget i
forbindelse med vedtagelsen af L 67 den 18. december 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Svar på L 148 spm. 56

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/spm/66/svar/1775862/2383226.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 56, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 56
Hvorledes stemmer den øjensynligt skeptiske tolkning af potentialet ved at fremme
lokale energifællesskaber (VE-fællesskaber) med målsætningen med at reducere
CO2 med 70 pct. frem til 2030 og dermed visionen i klimaaftalen?
Svar
Energistyrelsen har foretaget en faglig vurdering af, hvad implementering af VE-
fællesskaber har af betydning for klimaet og for Danmarks samlede CO2-reduktio-
ner. Energistyrelsen har i den forbindelse vurderet, at den direkte klimaeffekt vurde-
res positiv, men relativt begrænset, ligesom den samlede potentielle CO2-effekt for-
ventes at være positiv, men også relativt begrænset.
Jeg henholder mig til Energistyrelsens faglige vurdering.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 66,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 66,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt