L 148 - svar på spm. 65 om uddybning af henvisningen til et forligskredsmøde den 25/9-20, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
28. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 65, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 65
Vil ministeren uddybe henvisningen til et forligskredsmøde den 25. september
2020, som indgår som et centralt argument i svaret på spm. 55 med hensyn til,
hvorledes dette specifikt kan begrunde, at forligskredsen har tiltrådt:
(a) at der ses bort fra, at det særlige ved VE-fællesskaber er, at de etablerer en
nærhed mellem produktion og forbrug, som afgørende for at skabe bæredygtige
løsninger ved at nedbringe netomkostninger og tab og udnytte de lokale potentialer
for VE-baseret produktion af energi, herunder elektricitet,
(b) at der (jf. det nyeste bekendtgørelsesforslag, der aktuelt er i høring) sættes lig-
hedstegn mellem borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, og
(c) at ministeren ikke ønsker at implementere reglerne for VE-egenforbrugere i
dansk lovgivning (udover at fjerne identitetskrav, jf. svar på spm. 57)?
Svar
I forhold til delspørgsmål a) bemærker jeg, at implementeringsmodellen og ram-
merne for bemyndigelsen blev drøftet og tiltrådt i forbindelse med forligskredsmø-
det 25. september 2020. Der var dog ikke en teknisk drøftelse af de enkelte be-
stemmelser, der skulle fremgå af bekendtgørelsen.
Ift. energifællesskabernes mulighed for at nedbringe netomkostninger og tab, er
netvirksomhederne forpligtede til at udvikle en tarif, der afspejler de fordele og
ulemper, som fællesskaberne medfører for netdriften, hvilket er beskrevet i lovbe-
mærkningerne til L 148. Denne forpligtelse gælder allerede vedrørende tarifering af
borgerenergifællesskaber, og vil tillige gælde for VE-fællesskaber, hvis lovforslaget
vedtages. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 63 i forhold til tarifering af
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber, når disse er etableret med indbyr-
des nærhed mellem produktion og forbrug.
I forhold til delspørgsmål b) bemærker jeg, at vi på forligskredsmødet blev enige
om, at implementeringen af VE-fællesskaberne skulle følge implementeringen af
borgerenergifællesskaberne, som vi implementerede i december 2020. Med L 148
og tilhørende bekendtgørelsesforslag har vi implementeret energifællesskaberne
efter ensartede principper.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 65,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 65,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt
Side 2/2
Derudover bemærker jeg, at der efter de foreslåede regler vil være lighed mellem
et borgerenergifællesskab, der ejer et VE-anlæg, hvor der produceres elektricitet,
og hvor der er nærhed mellem produktion og forbrug og et VE-fællesskab, der pro-
ducerer elektricitet, når der ikke indgår en mellemstor virksomhed. Derfor foreslås
energifællesskaberne også reguleret i samme bekendtgørelse.
VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, og hvor deltagerkredsen indeholder en
mellemstor virksomhed, har derimod ikke lighed med borgerenergifællesskaber,
fordi mellemstore virksomheder ikke kan indgå i borgerenergifællesskaber. VE-fæl-
lesskaber, som ikke producerer elektricitet, har heller ikke har lighed med borger-
energifællesskaber, fordi et borgerenergifællesskab alene kan producere elektrici-
tet.
Som også delvist redegjort for i svar på spørgsmål 63, er der mange ligheder mel-
lem direktivbestemmelserne for hhv. VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber,
hvorfor de foreslås reguleret ens i det omfang direktiverne tillader det. Dette sikrer
ensartethed i anvendelsen af fællesskaberne og klarhed omkring rettigheder og
pligter for fællesskaberne uanset om de fungerer som borgerenergi- eller VE-fæl-
lesskaber. Det sikrer også, at vi på et senere tidspunkt let kan justere reglerne med
virkning for begge fællesskaber, hvis dette skulle blive nødvendigt.
I forhold til delspørgsmål c) er det ministeriets vurdering, at de rettigheder, der ved-
rører VE-egenforbrugere efter VE II-direktivets art. 21, allerede eksisterer efter de
eksisterende danske regler med undtagelse af retten til at være VE-egenforbruger,
selvom VE-anlægget ejes af en tredjepart. Med undtagelse af den foreslåede op-
hævelse af identitetskravet, der sikrer, at VE-egenforbrugere også kan egenfor-
bruge fra VE-anlæg ejet af tredjepart, vurderes der dermed ikke at være behov for
at indføre nye regler eller justere eksisterende regler. Jeg henviser i øvrigt til min
besvarelse af spm. 64.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/1
Ministeren
Dato
28. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 64, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 64
Når VE-egenforbrugeres rettigheder kun gennemføres i dansk ret ved at fjerne
identitetskravet (100 pct. samme juridiske person, enhed eller person) i bekendtgø-
relsen for nettoafregning og øjebliksforbrug, hvordan sikrer staten så, at VE-egen-
forbrugere ikke bliver underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige gebyrer og
netgebyrer for den el, de tilfører nettet, og heller ikke bliver underlagt nogen geby-
rer eller afgifter i forbindelse med deres egenproducerede el, som forbliver på de-
res lokalitet (VE-direktivet art. 21.2a)?
Svar
Indledningsvist skal jeg bemærke, at begrebet afgifter, som bruges i VE II-direkti-
vets artikel 21 ikke er det samme som danske skatter og afgifter. Retten til at ud-
skrive skatter og afgifter er et nationalt anliggende. EU-regler, der angår nationale
skatter og afgifter, skal derfor vedtages enstemmigt i EU. VE II-direktivets regler om
VE-egenforbrugere har derfor ikke noget med den danske elafgift at gøre og vil der-
for heller ikke være omfattet af nærværende svar.
VE-egenforbrugere er brugere af det kollektive elnet, og de skal derfor betale for
deres brug af nettet på lige fod med andre. Idet jeg henviser til min besvarelse af
spm. 63, bemærker jeg, at der tillige gælder de samme rammer for tarifering af VE-
egenforbrugere som for VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber. Dette frem-
går af de almindelige principper for tarifering i EU-reglerne, herunder elmarkedsfor-
ordningen, hvorefter tariffer bl.a. skal afspejle omkostningerne, være gennemsig-
tige og anvendes uden forskelsbehandling. Dvs. at der ikke må opkræves diskrimi-
nerende eller uforholdsmæssige nettariffer, heller ikke i forbindelse med egenpro-
duceret elektricitet, som hhv. bliver leveret til nettet eller forbliver på egenforbruge-
rens lokalitet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 65,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 65,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt


Side 1/2
Ministeren
Dato
28. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 63, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 63
Når VE-fællesskaber ved gennemførelse af L 148 skal reguleres som borgerenergi-
fællesskaber, der er reguleret gennem borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen
(BEK nr. 2252 af 29/12/2020), hvordan vil staten så sikre, at VE-fællesskaber bliver
underlagt rimelige, forholdsmæssige, gennemsigtige og omkostningsrelaterede net-
gebyrer (VE-direktivet art. 22.4.d), når tariferingen af borgerenergifællesskaber
ifølge borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen § 14 skal udarbejdes ud fra de kol-
lektive elforsyningsvirksomheders vurdering af fordelene for de kollektive elforsy-
ningsvirksomheder ved borgerenergifællesskabers brug af nettet, og når metoden
hertil kun skal godkendes af Forsyningstilsynet, men ikke skal udarbejdes eller god-
kendes af Energistyrelsen?
Svar
I dansk lovgivning anvendes begrebet tarifering i stedet for opkrævning af netgeby-
rer.
Helt overordnet er rammerne for tarifering af VE-fællesskaber efter VE II-direktivet
indholdsmæssigt sammenfaldende med rammerne for tarifering af borgerenergifæl-
lesskaber efter elmarkedsdirektivet, som vi implementerede med L 67 i december
2020. Implementeringen af VE-fællesskaberne indebærer derfor, at VE-fællesska-
berne underlægges samme rammer for tarifering som borgerenergifællesskaber.
Tarifering af både VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber er underlagt de al-
mindelige principper for tarifering i EU-reglerne, herunder elmarkedsforordningen,
hvorefter tariffer bl.a. skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige og anven-
des uden forskelsbehandling.
I bemærkningerne til L 67, der gennemførte elmarkedsdirektivets bestemmelser om
borgerenergifælleskaber, fremgår det desuden, at det gøres muligt at tarifere bor-
gerenergifællesskaberne ud fra objektive kriterier, der tager højde for forbrugs- og
produktionsenhedernes indbyrdes nærhed til hinanden, herunder tilgodeser borger-
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21,Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 65,L 148 A - endeligt svar på spørgsmål 65,L 148 B - endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt
Side 2/2
energifællesskaber, hvis deltagere og kapitalejeres forbrug er beliggende i nærhe-
den af den produktion, der ejes og udvikles af borgerenergifællesskabets deltagere
og kapitalejere.
Med L 148 gives samme mulighed for at tarifere VE-fællesskaber ud fra objektive
kriterier, der er udtryk for indbyrdes nærhed mellem produktion og forbrug.
I forhold til spørgsmålet om hvem der udarbejder og godkender tarifmodellerne be-
mærker jeg, at kompetencefordelingen i tarifsystemet er fastsat på baggrund af
regler i elmarkedsdirektivets artikel 59, stk. 1, litra a. Herefter er det den regule-
rende myndighed, der har til opgave at fastsætte eller godkende transmissions- el-
ler distributionstariffer eller deres metoder eller begge dele i overensstemmelse
med gennemsigtige kriterier. I Danmark er det Forsyningstilsynet, der er udpeget
som den regulerende myndighed.
I Danmark er dette implementeret således, at Energinet udformer metoderne for
opgørelse af tariffer på transmissionsniveau, hvorefter denne metode godkendes
hos Forsyningstilsynet.
På distributionsniveau er det netvirksomhedernes brancheforening Dansk Energi,
der udformer metoderne for opgørelse af tariffer, hvorefter de enkelte netvirksom-
heder skal have godkendt deres konkrete implementering af disse metoder hos
Forsyningstilsynet.
Hverken jeg eller Folketinget kan diktere tarifudformningen eller særlige elementer i
tariferingsmodellerne. Dog kan Folketinget inden for rammerne af EU-reglerne godt
bestemme hvilke hensyn, der skal inddrages, når metoderne udvikles.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen