L 198 - svar på spm. 27 om ministeren kan bekræfte, at der, såfremt lovforslaget vedtages, fortsat vil være frit valg til genoptræning, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 198 - svar på spm. 27.docm
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l198/spm/27/svar/1775702/2382922.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 27. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 27 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 27: ”Kan ministeren bekræfte, at der, såfremt lovforslaget vedtages, fortsat vil være frit valg til genoptræning, og såfremt dette ikke er tilfældet, vil ministeren da yde teknisk bistand til ændringsforslag, der indebærer, at ældre i de berørte kommuner beholder retten til frit valg af genoptræning, som borgere i kommuner, der ikke er en del af forsøget?” Svar: Kommunerne er efter de nuværende regler om genoptræning efter servicelovens § 86 ikke forpligtet til at sikre borgeren et frit valg. Derimod har patienter, som bliver udskrevet til genoptræning efter sygehusophold, ret til at gøre brug af frit valg på genoptrænings-området, hvis deres kommune ikke kan tilbyde en tid til genoptræning inden for syv dage. Det frie valg omfatter de typer genoptræning, som kommunerne tilbyder borgere, der er udskrevet med en genoptræningsplan fra sygehuset. Velfærdsaftalerne på ældreområdet giver ikke i sig selv mulighed for at fravige sundhedsloven. Borgerne i de tre berørte kommuner vil således fortsat have frit valg i forhold til genoptræning efter sundhedsloven som resten af landets kommuner. Det fremgår af lovforslagets § 11, at sundhedsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om fravigelse af bestemte pligter eller opgaver efter sundhedsloven, der påhviler kommunalbestyrelsen. Sundhedsloven kan dog ikke fraviges til skade for patientsikkerheden og patientens retsstilling. Om en ansøgning kan imødekommes vil bero på en konkret vurdering af, om det foreslåede er til skade for patientsikkerheden og patientens retsstilling. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2021 - 2542 Doknr. 417546 Dato 28-04-2021 Social- og Ældreudvalget 2020-21 L 198 - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt