Skriftlig fremsættelse (den 28. april 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB311

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l224/20201_l224_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (28. april 2021)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om
    miljøvenligt design af energirelaterede produkter,
    produktenergimærkningsloven, lov om radioudstyr og
    elektromagnetiske forhold og lov om elektroniske
    kommunikationsnet og -tjenester (Tilpasning af
    kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU
    af 20. juni 2019 om markedsovervågning og
    produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv
    2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og 305/2011/EU
    m.v.)
    (Lovforslag nr. L 224)
    Lovforslaget indeholder ændringer af lov om miljøven‐
    ligt design af energirelaterede produkter, produktenergi‐
    mærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagneti‐
    ske forhold med henblik på at gennemføre markedsovervåg‐
    ningsforordningen, der skal sikre, at produkter, der bryder
    med krav til bl.a. sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttel‐
    se, ikke er tilgængelige på de europæiske markeder.
    Formålet med lovforslaget for disse tre love er at fastsæt‐
    te nye kontrol- og sanktionsbestemmelser og gengive for‐
    pligtelser for nye typer erhvervsdrivende således, at det er i
    overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen.
    Dette vil bl.a. betyde, at Sikkerhedsstyrelsen under skjult
    identitet får mulighed for at overvåge de pågældende marke‐
    der og i særlige tilfælde at blokere hjemmesider. Derudover
    betyder lovforslaget, at forpligtelser under forordningen og‐
    så vil gælde for erhvervsdrivende i EU, der opbevarer og
    videresender varer fra lande uden for EU, samt udbydere
    af tjenester, som giver adgang til en hjemmeside, hvor en
    erhvervsdrivende måtte sælge ulovlige produkter.
    Derudover foretages enkelte, mindre ændringer af tele‐
    loven således, at bl.a. tilsynsbestemmelserne i telelovens
    afsnit IV bringes i overensstemmelse med hensigten med
    seneste lovændring af 8. december 2020.
    Strafbestemmelserne i lovforslaget er udformet således,
    at der kun anvendes bødestraf, hvor ingen alternative sank‐
    tioner, såsom salgsforbud, er egnede. Dette skyldes bl.a.,
    at overtrædelser vedrørende ecodesign af produkter, energi‐
    mærkning af produkter og radioudstyr vurderes oftest vil
    bryde med forbrugerbeskyttelse og ikke har samme risiko
    for sundhed og sikkerhed som andre produkttyper som f.eks.
    legetøj og fyrværkeri.
    Lovforslaget har været i høring fra den 23. oktober 2020
    til den 20. november 2020. De enkelte, mindre ændringer af
    teleloven var i høring fra den 24. februar til den 26. februar
    2021. Lovforslaget skal træde i kraft d. 1. juli 2021.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til Folke‐
    tingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 224 Folketinget 2020-21
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2019-96362
    DB000311