Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. april 2021
Tilhører sager:
Aktører:
AX26250
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l206/20201_l206_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. april 2021 Forslag til Lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv, regler om krav om miljøtilladelser m.v., regler om ansøgning, frister og dokumentationskrav, regler om statens overtagelse af erstattede eller kompenserede aktiver og adgang til nedrivning og bortskaffelse m.v., regler om klageadgang og søgsmålsfrister m.v.) § 1 I lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink foretages følgende ændringer: 1. I § 6, stk. 5, indsættes efter »loven«: », herunder opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af aktiver som nævnt i §§ 8 a og 8 b og § 8 e, stk. 2«. 2. I § 8, stk. 3, indsættes efter »regler om«: »fuldstændig«, og »herunder erstatning og« ændres til: »herunder fuldstæn‐ dig«. 3. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter herudover regler om, at der kan ydes fuldstændig kompen‐ sation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, og pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark.« 4. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning er en betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 8 e, stk. 1.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. 5. I § 8, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: », § 8 d og § 8 e, stk. 1, herunder regler om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav og krav om erklæring fra en godkendt revisor«, og i 2. pkt. indsættes efter »myndigheder, der skal behandle sagerne,«: »og om deres virksomhed og sekretariatsbistand«. 6. I § 8 indsættes som stk. 6-9: »Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug for behandlingen af sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal afgives på tro og love. Stk. 7. Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. videregiver efter anmodning fra Fødevarestyrelsen visse nærmere angiv‐ ne oplysninger om minkavleres salg og afregning hos Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling af sag‐ er efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 3. Stk. 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstat‐ ning og kompensation som fastsat efter regler udstedt i med‐ før af stk. 3 og § 8 e, stk. 1, herunder om erstatningens og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere, om samtykke fra rettighedshavere og om det tidspunkt, som skal danne grundlag for værdiansættelsen af rettigheder. Stk. 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om statens betaling af renter af krav på erstatning eller kompensation fastsat efter regler udstedt i medfør af stk. 3 og § 8 e, stk. 1, herunder om rentens fastsættelse.« 7. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9: »§ 8 a. Ved fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, for minkavl, opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, pelseri, som har været drevet i tilknytning til en minkvirk‐ somhed, eller udlejning af stald- og burkapacitet er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten er‐ Til lovforslag nr. L 206 Folketinget 2020-21 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, j.nr. 2021-14 AX026250 hverver ret som nævnt i stk. 2 og 3 over de aktiver, der er ydet erstatning eller kompensation for. Stk. 2. Ved erstatning eller kompensation for fast ejendom er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger, bygnings‐ installationer m.v., der er en del af den faste ejendom. Ret‐ ten til bortskaffelse omfatter ret til nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. og ejendomsret til de bortskaffede akti‐ ver. Staten afholder udgifterne til nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. Staten afholder ikke andre omkostnin‐ ger, herunder omkostninger til anden oprydning eller forure‐ ningsbekæmpelse. Staten oppebærer eventuelle indtægter i forbindelse med de bortskaffede aktiver. Stk. 3. Ved erstatning eller kompensation for løsøre, her‐ under driftsmateriel og driftsinventar, immaterielle rettighe‐ der og alle øvrige aktiver er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ejendomsret til aktiverne. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af stk. 1-3, herunder om, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at modtagere af erstatning eller kom‐ pensation aktivt skal medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver som nævnt i stk. 2 og 3, herunder efter anmodning fra den enkelte minkavler eller følgeerhvervsvirksomhed, og om fradrag i opgørelsen af erstatningen eller kompensatio‐ nen som følge heraf. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at der som vilkår for, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver, jf. stk. 4, 2. pkt., vedtages en deklaration på ejendommen eller dele af denne, hvorfra virksomheden har været drevet, hvorefter der for fremtiden ikke kan drives minkproduktion og pelseri på ejendommen. § 8 b. For følgeerhverv, som ikke er omfattet af § 8 a, er det et vilkår for kompensationen, at staten ved fastsættelsen af kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, erhverver ejendomsret til den faste ejendom, løsøre og immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som ejes af og blev anvendt i den minkrelaterede virksomhed uanset graden af anvendelse i den minkrelaterede virksomhed, og som der ydes kompensation for. Stk. 2. Vilkår fastsat efter stk. 1 kan dog ikke omfatte fast ejendom, hvorpå der er en ejerbolig, medmindre ejeren fremsætter begæring herom. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af stk. 1, herunder om, at det er et vilkår for kompensationen, at modtagere af kompensation aktivt skal medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter stk. 1. Mini‐ steren kan endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt i stk. 1, herunder efter anmodning fra følgeer‐ hvervsvirksomheden, ikke overtages og dermed heller ikke kompenseres. § 8 c. Det kan fastsættes som et vilkår for erstatningen og kompensationen efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, og § 8 e, stk. 1, at modtagere af erstatning eller kompensa‐ tion aktivt skal medvirke til at give de involverede myndig‐ heder og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig, med henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse eller overtagelse eller anden hermed forbunden aktivitet. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af stk. 1, herunder om krav til oprydning, friholdelse af adgangsveje og passende varsel før påbegyndelse af nedriv‐ ningsarbejde m.v. § 8 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger afholdt af minkavlere og følgeerhverv i perioden frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, og § 8 e, stk. 1. § 8 e. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at staten på begæring fra den enkelte minkavler eller følgeerhvervsvirksomhed ud over erstatning og kompensation, der fastsættes efter regler udstedt i med‐ før af § 8, stk. 3, kan yde erstatning og kompensation for virksomhed, som ikke på rimelig måde kan omstilles eller videreføres som selvstændig virksomhed. Stk. 2. Ved fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af stk. 1 er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ejen‐ domsret til de aktiver, der har været anvendt i virksomhe‐ den, og som der ydes erstatning eller kompensation for. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af stk. 2, herunder om, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at modtagere af erstatningen eller kompensationen aktivt skal medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter stk. 2.« 8. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11: »Klage og delegation § 10 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller miljøministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under det pågældende ministerium, kan vedkommende minister fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Vedkommende minister kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om form‐ krav til klagen. Stk. 2. Fastsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om andre offentlige myndigheders eller offent‐ lige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver ef‐ ter loven, jf. § 6, stk. 5, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institu‐ tioners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte 2 regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen. Stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i af‐ delingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 4. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs‐ punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved vide‐ resendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en ud‐ talelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter. § 10 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om efterprøvelse af de i § 8, stk. 5, 2. pkt., omtalte myndigheders afgørelser, herunder regler om 1) adgangen til at påklage myndighedernes afgørelser, 2) at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet, og 3) at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for nærmere fastsatte frister. Obligatorisk digital kommunikation § 10 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller til og fra myndigheder som nævnt i § 6, stk. 5, og § 8, stk. 5, 2. pkt., om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐ stemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 10 d. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller myndigheder som nævnt i § 6, stk. 5, og § 8, stk. 5, 2. pkt., skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi‐ gelse af underskriftskrav, herunder om, at personlig under‐ skrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.« § 2 I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020 og § 73 i lov nr. 133 af 25. februar 2020, foretages følgende ændring: 1. I § 19, nr. 5, indsættes efter »dyrevelfærdsloven«: »og lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink«. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. maj 2021. Stk. 2. Verserende klagesager om afgørelser truffet efter regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf, der ikke er færdigbehandlet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og af‐ gøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevarekla‐ genævnet behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i klagesagen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Folketinget, den 27. april 2021 Karen Ellemann / Annette Lind 3