Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 22. april 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26253

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b124/20201_b124_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 22. april 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om ret til ambulant behandling for
    voldsudøvere
    [af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og
    Sikandar Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
    forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
    Et mindretal i udvalget (ALT og Sikandar Siddique
    (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uænd‐
    ret.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har altid ment,
    at forebyggelse er vigtig. Ikke mindst, når det handler om at
    forebygge vold. Det har Folketinget også haft fokus på, og
    der er derfor allerede iværksat en række tiltag for at hjælpe
    voldsudøvere. DF har kæmpet for at få tilført permanente
    midler til Dansk Stalking Center, som bl.a. yder hjælp til
    udøvere af stalking. De permanente midler er vigtige, for‐
    di de sikrer en kontinuerlig indsats, der ikke pludselig må
    standses på grund af manglende midler. Derudover findes
    der en række andre tilbud for dem, der udøver vold, som
    f.eks. telefonisk rådgivning og psykologbehandling.
    Det er vigtigt at få brudt de voldelige mønstre, der opstår
    i nogle familier og nære relationer, og det er der allerede
    en række tilbud, der tager hånd om i dag. Om tilbuddene
    er godt nok skruet sammen, om de har en tilstrækkelig
    kapacitet, og om personer, der udøver vold, har nok viden
    om deres muligheder for at få hjælp og støtte, bør vi se
    på ved udarbejdelsen af den nye handlingsplan, der skal
    erstatte handlingsplanen til bekæmpelse af psykisk og fysisk
    vold i nære relationer 2019-2022, der udløber i 2022, jf.
    »Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold
    i nære relationer – Udenrigsministeriet 2019-2022«, marts
    2019, Udenrigsministeriet.
    DF støtter ikke forslaget.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke
    stemme for beslutningsforslaget, da forslaget er ufinansie‐
    ret. SF er dog enig med forslagsstillerne i, at en ret til
    ambulant behandling for voldsudøvere er afgørende. Det er
    vigtigt, at voldsudøvere bliver mødt af den rette faglighed
    for at sikre den rette behandling. Der er allerede blevet taget
    et skridt i den rigtige retning i forhold til at styrke retten
    til ambulant behandling og rådgivning af voldsudøvere og
    voldsudsatte ved aftalen om finansloven for 2020.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter til fulde
    intentionerne i beslutningsforslaget, som dog er ufinansie‐
    ret. EL kan derfor ikke stemme for beslutningsforslaget,
    men vil arbejde videre for bedre forebyggelse, herunder
    hjælp til, at voldsudøvere stopper volden.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 og
    var til 1. behandling den 6. april 2021. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
    Ældreudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Til beslutningsforslag nr. B 124 Folketinget 2020-21
    AX026253
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Birgitte Vind (S) Sikandar Siddique (UFG) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kristian Hegaard (RV) Trine Torp (SF)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
    Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Maja Torp (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    2