Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 22. april 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26252

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b123/20201_b123_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 22. april 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om ret til ambulant behandling for voldsudsatte
    og deres børn
    [af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og
    Sikandar Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
    forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
    Et mindretal i udvalget (ALT og Sikandar Siddique
    (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uænd‐
    ret.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at al‐
    le former for vold er fuldstændig uacceptable. Det gælder,
    uanset hvem der begår volden, og uanset hvem det går ud
    over. Det skønnes, at ca. 38.000 kvinder og 19.000 mænd
    i Danmark i 2017 var udsat for partnervold. For DF er det
    vigtigt, at vi som samfund står klar til at støtte ofre for vold.
    Siden 2018 har der været afsat midler til flere pladser
    både på kvindekrisecentrene og på mandekrisecentrene og
    til ambulant rådgivning og til en styrket ambulant voldsråd‐
    givning. En væsentlig del af midlerne går til at videreføre
    og permanentgøre driftsstøtten til en række eksisterende
    ambulante tilbud. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke
    kan være behov for at forbedre den ambulante indsats, og
    den vurdering kan passende foretages, når handlingsplanen
    til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer
    2019-2022, som er finansieret med tidligere satspuljemidler,
    udløber i 2022.
    DF mener grundlæggende, at der er behov for at revidere
    den måde, hvorpå vi støtter og hjælper voksne og børn, der
    har været udsat for fysisk eller psykisk vold i hjemmet.
    DF har fremsat et beslutningsforslag om, at mænd og
    kvinder skal ligestilles i forhold til tilbud efter servicelovens
    § 109, jf. B 141 Forslag til folketingsbeslutning om lige mu‐
    ligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder. DF
    opfordrer derfor regeringen til at indkalde til forhandlinger
    med henblik på at sikre en ordentlig og god støtte til alle,
    der oplever vold i hjemmet eller nære relationer, så Folke‐
    tingets partier sammen kan finde en samlet løsning på de
    udfordringer, der er på området.
    DF støtter ikke beslutningsforslaget, da vi mener, at mini‐
    steren skal indkalde til forhandlinger i aftalekredsen, inden
    handlingsplanen til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i
    nære relationer udløber i 2022.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke
    stemme for beslutningsforslaget, da forslaget er ufinansie‐
    ret. SF er dog enig med forslagsstillerne i, at en ret til ambu‐
    lant behandling af voldsudsatte og deres børn er vigtig. Der
    bør sikres ret til ambulant behandling for voldsudsatte og
    deres børn langt tidligere, end tilfældet er i dag. Der er alle‐
    rede taget et skridt i den rigtige retning i forhold til at styrke
    den ambulante behandling af voldudsatte og voldsudøvere
    ved finanslovsaftalen for 2020, hvor der blev afsat penge
    til at sikre permanent støtte til organisationer, som tilbyder
    hjælp og rådgivning til voldsudsatte og voldsudøvere.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter til fulde
    intentionerne med beslutningsforslaget, som dog mangler
    finansiering. EL kan derfor ikke stemme for beslutningsfor‐
    slaget. EL har ved begge finanslove siden regeringens til‐
    Til beslutningsforslag nr. B 123 Folketinget 2020-21
    AX026252
    trædelse formået at styrke indsatsen for voldsramte og vil
    fortsætte dette arbejde.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 og
    var til 1. behandling den 6. april 2021. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
    Ældreudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Birgitte Vind (S) Sikandar Siddique (UFG) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kristian Hegaard (RV) Trine Torp (SF)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
    Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Maja Torp (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    2