B 100 - svar på spm. 3 om, hvordan der kan indrettes en hensigtsmæssig ordning med hensyn til eftervederlag og modregning af øvrige indtægter m.v., fra indenrigs- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og boligministeren
- Adressat: indenrigs- og boligministeren
- Stiller: Jens Henrik Thulesen Dahl
BOU B 100 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b100/spm/3/svar/1774926/2381622.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg Svar på spørgsmål fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) stillet den 19. april 2021. Spørgsmål nr. 3: ”Kan ministeren redegøre nærmere for, hvordan der kan indrettes en hensigtsmæssig ordning med hensyn til eftervederlag og modregning af øvrige indtægter, f.eks. ved at der sker en modregning i eftervederlag på baggrund af indkomstoplysninger fra SKAT?” Svar: 1. Jeg kan generelt oplyse, at eftervederlag til borgmestre m.fl. og regionsrådsformænd ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, den sammenhængende funktions- tid har varet, svarer til 1½ gange det sidst ydede månedlige borgmester- henholdsvis regionsrådsformandsvederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede måned- lige vederlag. Efter de gældende regler forfalder eftervederlag svarende til indtil 6 gange det sidst ydede månedlige vederlag som borgmester eller regionsrådsformand til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes. Eventuelt eftervederlag herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at engangsbeløbet er udbetalt. Hver udbetaling af denne del af eftervederlaget svarer til det sidst ydede månedlige vederlag som borgmester eller regionsrådsfor- mand. Den sidste udbetaling kan dog udgøre 1½ gange det sidst ydede månedlige vederlag. Der ydes ikke eftervederlag, hvis en fratrådt borgmester henholdsvis regionsrådsfor- mand tiltræder som borgmester, regionsrådsformand, medlem af Folketinget eller minister. 2. Vederlagskommissionen anførte i sin rapport fra 2016 at eftervederlag må betragtes som et væsentligt element i forhold til at skabe ordentlige vilkår for politikerne. Efter- vederlag udgør et økonomisk fundament, der understøtter politikernes overgang fra politik til anden form for beskæftigelse. Denne sikring skaber en vis tryghed under selve varetagelsen af det politiske hverv. Samtidig tillagde kommissionen det stor be- tydning, at ordningen ikke går videre, end formålet tilsiger. Som jeg gav udtryk for ved behandlingen af B 100, er jeg indstillet på at tage en åben drøftelse af, om vi med de nuværende regler har den rigtige balance i forhold til efter- vederlag til borgmestre m.fl. og regionsrådsformænd. Sagsnr. 2020 - 12025 Doknr. 408531 Dato 27-04-2021 Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21 B 100 - endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2 Eftervederlaget er imidlertid blot ét element i de samlede vilkår for politikerne i form af vederlag, eftervederlag og pension. Jeg mener derfor, at man må se på, om helheden fortsat hænger sammen, hvis man justerer på ét enkelt element. Det er i dét lys, at jeg vil indkalde til et møde med partierne. 3. Hvis en sådan drøftelse fører til, at vi vil justere reglerne om modregning af efterve- derlag, vil sådanne ændringer i givet fald kunne udformes på forskellige måder. Det vil i den forbindelse være vigtigt for mig, at eventuelle nye regler ikke må blive for administrativt bureaukratiske – hverken for kommuner, regioner eller politikere. Jeg vil derfor også gerne kvittere for spørgerens forslag, som jeg opfatter som et bud, der netop har til formål at lette administrationen af en eventuel modregningsordning. Om en modregningsordning, som sker på baggrund af indkomstoplysninger fra SKAT, vil være hensigtsmæssig i praksis, eller om der i givet fald skal findes en anden model, synes jeg, det er for tidligt at konkludere på. Det må vi drøfte nærmere. Jeg imødeser alle gode forslag, og jeg ser frem til en god drøftelse. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek