L 148 - svar på spm. 60 om kommentar til henvendelse af 21/4-21 fra BL - Danmarks Almene Boliger, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KEF L148 - spm. 60.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/spm/60/svar/1774796/2381339.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
26. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
KEF-udvalget
Christiansborg
1240 København K
KEF-udvalget har i brev af 21. april 2021 stillet mig følgende spørgsmål L 148 nr.
60, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 60
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. april 2021 fra BL - Danmarks Al-
mene Boliger, jf. L 148 - bilag 17.
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i KEF L 67 spm. 13, begrundede opsplitnin-
gen af elmarkedsdirektivet og VE II-direktivet. Som jeg forklarede tilbage i novem-
ber 2020 har implementeringen af både elmarkedsdirektivet og VE-direktivet givet
anledning til meget store og komplicerede lovforslag. Da fristen for implementering
af elmarkedsdirektivet, lå langt tidligere end fristen for implementering af VE-direkti-
vet, blev det vurderet, at en samlet behandling og implementering kunne medføre
en risiko for forsinkelse af implementering af elmarkedsdirektivet. Dette kunne inde-
bære risiko for, at Europa-Kommissionen ville åbne en sag mod Danmark.
Jeg kan hertil nævne, at den valgte model for implementering af elmarkedsdirekti-
vet og VE II-direktivet for så vidt angår borgerenergi- og VE-fællesskaber bygger på
bemyndigelsesbestemmelser, der skal sikre, at reglerne om borgerenergi- og VE-
fællesskaber fleksibelt kan tilpasses om nødvendigt.
Da implementeringsfristen for Elmarkedsdirektivet var den 31. december 2020 og
for VE II-direktivet er den 30. juni 2021, har det ikke tidsmæssigt været muligt at
lade analysens konklusioner indgå i L 67 og L 148. Jeg forventer dog, at vi på bag-
grund af analysearbejdet tager en drøftelse af borgerenergi- og VE-fællesskaber.
Jeg kan orientere om, at den igangsatte analyse af direkte linjer skal vurdere kon-
sekvenser af en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte
linjer. Der arbejdes mod, at analysen, hvis aktuelt, identificerer løsninger, som kan
sikre et fremtidssikret samspil på tværs af forskellige typer af forbrug, produktion og
elnet. På den baggrund vil analysen ikke tage særskilt udgangspunkt i den særlige
problemstilling for boligforeninger, men behandle relevante problemstillinger i rela-
tion til direkte linjer mv. generelt. Borgere, interesseorganisationer mfl. vil inden for
den nærmeste fremtid få mulighed for at bidrage med skriftligt input til den igang-
satte analyse.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 60
Offentligt
Side 2/2
Jeg kan derudover oplyse, at forligskredsen vi blive orienteret om en status for ana-
lyserne inden sommerferien, jf. svar på KEF L 148 spm. 53.
Dialogen med BL og Dansk Energi derimod handler først og fremmest om at af-
dække, om der er almene boligselskaber, som behandles efter uens kriterier, ek-
sempelvis ift. andre boligformer. Jeg synes derfor ikke på forhånd, vi skal sætte en
slutdato på. Nu vil Energistyrelsen invitere til dialog og søge at afdække, om der er
grundlag for at tage konkrete initiativer til, at sikre, at netvirksomhederne ligebe-
handler de almene boligselskaber med andre aktører.
Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad resultaterne af den
igangværende analyse af direkte linjer og matrikelkrav bliver, og jeg kan heller ikke
sige noget om, hvad udfaldet af den kommende dialog mellem ministeriet, BL og
Dansk Energi bliver. Jeg bliver nødt til at afvente de igangsatte processer, og så
ser jeg frem til, at vi kan drøfte energifællesskaberne, når processerne er afsluttet.
Som jeg henviste til i svar på KEF L 148 spm. 59, er det afgørende, at vi sikrer en
balance mellem lokale energifællesskaber og det kollektive elnet. Det er blandt an-
det den balance, vi er i gang med at analysere på.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Svar på L 67 spm. 13.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/spm/60/svar/1774796/2381340.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 13 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 13
Hvad er årsagen til, at eldirektivet og VE-direktivet behandles og implementeres i to
adskilte forløb fremfor samlet?
Svar
Implementeringen af både elmarkedsdirektivet og VE-direktivet giver begge anled-
ning til meget store og komplicerede lovforslag. Jeg vil gerne medgive, at en samlet
behandling og implementering af de to lovpakker kunne have været hensigtsmæs-
sig. I forbindelse med planlægningen af lovforslaget har det imidlertid vejet særligt
tungt, at fristen for implementering af elmarkedsdirektivet er den 31. december
2020, mens fristen for implementering af VE-direktivet er sat til den 30. juni 2021.
Vurderingen har været, at samlet behandling og implementering kunne indebære
en procesrisiko for en forsinkelse af implementeringen af elmarkedsdirektivet. En
forsinket implementering indebærer en risiko for, at Europa-Kommissionen åbner
en sag mod Danmark.
På den baggrund behandles og implementeres de to direktiver i adskilte forløb.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 60
Offentligt


Svar på L 148 - spm. 53.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/spm/60/svar/1774796/2381341.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr. 2021-1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april 2021 med omtryk af 9.
april 2021 stillet mig følgende spørgsmål 53 til L 148, som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål 53
Vil ministeren oplyse, hvad status er på det arbejde, som udvalget bad ministeren
igangsætte om lokale tariffer og matrikelkrav, jf. tillægsbetænkningen over L 67 af-
givet den 16. december 2020?
Svar
Som oplyst i svar på spm. 303 alm. del. KEF alm. del kan jeg oplyse, at den pågæl-
dende analyse er igangsat. Forligskredsen vil blive orienteret om en status for ana-
lysen inden sommerferien.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 60
Offentligt


Svar på L 148 spm 59.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/spm/60/svar/1774796/2381342.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 59, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 59
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. april 2021 (dateret den 18/4-21)
fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl., jf. L 148 - bilag 13.
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i mine svar til KEF L 67 spm. 5, 6, 14, 26,
28, 32, 33, 34 og 35 har svaret uddybende på spørgsmål vedr. borgerenergifælles-
skaber og i mine svar til KEF L 148 spm. 28, 29, 52, 53, 54, 55, 56, 57 og 58 har
svaret uddybende på spørgsmål vedr. VE-fællesskaber.
Derudover har KEF-udvalget i tillægsbetænkning til L 67 af 16. december 2020 an-
modet mig om at igangsætte en analyse til færdiggørelse i 2021, hvor
1) forskellige muligheder for geografisk differentierede tariffer med særlig fo-
kus på lokalt samspil mellem forbrug og produktion via det kollektive net
vurderes i forhold til samfundsøkonomi, fordelingsvirkninger, statens af-
giftsprovenu og administrerbarhed og
2) en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte linjer
vurderes i forhold til samspil mellem forbrug og produktion i elsystemet,
herunder f.eks. borgerenergifællesskaber, og under hensyn til samfunds-
økonomi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed.
Derudover vil jeg gerne helt overordnet bemærke, at implementeringen af borger-
energi- og VE-fællesskaber ikke kun handler om at optimere lokale energifælles-
skabers muligheder for at understøtte den grønne omstilling. Det handler også om
at optimere den grønne omstilling af hele Danmark. I den forbindelse er det centralt
at værne om vores kollektive elnet, så vi i fremtiden er sikre på, at vi kan tilkoble og
distribuere strømmen fra de mange VE-produktionsanlæg, som er nødvendige for
at opnå en bred grøn omstilling af hele Danmark. Derfor skal beslutninger, der kan
få konsekvenser for det kollektive elnet, træffes på et oplyst grundlag.
Jeg afventer derfor resultaterne af ovennævnte analyse igangsat på baggrund af
tillægsbetænkningen til L67, som jeg forventer at kunne give en status på inden
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 60
Offentligt
Side 2/2
sommerferien, jf. også mit svar på KEF L 148 spm. 53. For så vidt angår henvisnin-
ger til spørgsmål om forbud mod direkte linjer, matrikelkrav og tarifering som hin-
dringer for borgerenergi- eller VE-fællesskaber, har jeg således ikke yderligere at
tilføje på nuværende tidspunkt.
Jeg kan også henvise til mit svar på KEF L 148 spm. 56, hvor Energistyrelsen har
vurderet, at VE-fællesskabers betydning for klimaet og for Danmarks samlede CO2-
effekt forventes at være positiv, men dog relativt begrænset.
I mine svar til KEF L 67 spm. 32, 33, 34 og 35 har jeg tidligere forholdt mig til lig-
nende materiale fra Ulrik Jørgensen fsva. borgerenergifællesskaberne, som vi ved-
tog i december. Der er ikke fremkommet oplysninger i henvendelsen af 19. april
2021, som giver mig anledning til at ændre min vurdering.
For så vidt angår spørgsmål om netvirksomhedernes praksis, henviser jeg til mine
svar på KEF L 67 spm. 32, 33 og 34, idet jeg hverken dengang eller nu kan for-
holde mig til konkret praksis, som jeg ikke er bekendt med. Jeg henviser dog ligele-
des til svar på KEF L 148 spm. 54, hvori det tilkendegives, at ministeriet vil indlede
en dialog med netvirksomhedernes brancheorganisation, Dansk Energi, og BL med
henblik på at sikre, at almene boligforeninger ikke forskelsbehandles i netvirksom-
hedernes praksis.
I forhold til valg af implementeringsmodel og udformningen af Bekendtgørelse om
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesska-
ber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsy-
ningsvirksomheder er det ministeriets overbevisning, at der er implementeret i hen-
hold til den aftalte model og i overensstemmelse med direktivet. Jeg kan henvise til
mit svar på KEF L 148 spm. 58, hvor implementeringen er gennemgået og forklaret
nærmere.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at identitetskravet vil blive ophævet ved at ændre i
to bekendtgørelser, således at også VE-fællesskaber vil få mulighed for at egetfor-
bruge elektricitet fra VE-anlæg, som ejes af en tredjepart. Jeg vil her i øvrigt hen-
vise til mit svar på KEF L 148 spm. 57.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen