Indberetning nr. 4/2021, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Bilag 19)
Aktører:
Indberetning nr 4 - 2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/fæu/bilag/19/2380373.pdf
Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 23 april 2021 Amtmansbrekkan 6 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28 FO-100 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338 J.nr. 2015-96-lmj Indberetning nr. 4/2021 Emner: • Færøerne lemper corona-restriktionerne • Møde mellem landsstyremanden for udenrigsanliggende og forsvarsministeren • Udenrigspolitisk redegørelse fremlagt • Selvstyrepartiet og koalitionen i dialog om muligt samarbejde • Lovforslag om fangstafgift fremsat i Lagtinget • Køb af fast ejendom på Færøerne • Grøn el-produktion udgjorde 49 pct. af den samlede el-produktion i årets første kvartal • Forbrugerpriserne er stigende • Ny tunnel til Hvalba er færdigbygget Færøerne lemper corona-restriktionerne Landsstyret har lempet karantænereglerne og anbefaler nu fire dages hjemmeophold ved indrejse. Anbefalingen gælder dog ikke fuldt vaccinerede eller personer, som har haft COVID-19. Endvidere er det nu muligt for grupper på op til 500 personer at forsamles. Møde mellem landsstyremanden for udenrigsanliggender og forsvarsministeren Landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana (Miðflokkurin) har holdt møde med for- svarsminister Trine Bramsen. Jenis av Rana oplyste efterfølgende, at de havde haft et godt møde, hvor det blev aftalt, at færøske og danske embedsmænd vil påbegynde forhandlinger om en evt. kom- mende radar på Færøerne. Jenis av Rana forventer, at forhandlingerne er færdige til efteråret, hvoref- ter resultatet skal forelægges for Lagtingets Udlandsudvalg. Udenrigspolitisk redegørelse fremlagt Landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana fremlagde den 21. april 2021 den årlige udenrigspolitiske redegørelse for Lagtinget. Redegørelsen beskriver bl.a. følgende områder: De juri- diske rammer for et større råderum, sikkerhedspolitik, Arktis, handel og Færøerne som en storhavs- nation. Redegørelsen skal til debat i Lagtinget den 26. april 2021. Selvstyrepartiet og koalitionen i dialog omkring muligt samarbejde Formændene for koalitionspartierne og Sjálvstýri-partiets ene medlem i Lagtinget, Kristin Michelsen, har på foranledning af Sjálvstýri holdt møde for at diskutere samarbejdet mellem partiet og koalitio- nen. Sjálvstýri har indtil videre støttet op om de fleste sager, som koalitionen har fremsat, og parterne har på mødet diskuteret emner, som Sjálvstýri nu vil have på dagsordenen. Det er ikke oplyst, hvilke emner der er tale om, men Kristin Michelsen, der er valgt på Suðuroy, har sendt et brev til Lagtingets Økonomiudvalg vedr. to vejanlæg i forbindelse med den nye tunnel i Hvalba på Suðuroy. Lagmanden oplyser, at Sjálvstýri ikke bliver en del af koalitionen. Færøudvalget 2020-21 FÆU Alm.del - Bilag 19 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2 Lovforslag om fangstafgift fremsat i Lagtinget Den 15. april 2021 fremlagde landstyremanden for fiskerianliggender Jacob Vestergaard (Fólkaflok- kurin) forslag til lagtingslov om nye regler for fangstafgift. Forslaget forventes at indbringe ca. 300 mio. kr. årligt til landskassen. Fagforeningerne for fiskeribesætningerne har i deres bemærkninger til lovforslaget påpeget, at det alene er rederierne, som skal betale afgiften, og at afgiften således ikke må belaste besætningsmedlemmerne. Landsstyreområdet for finansanliggender har oplyst, at spørgs- målet om, hvem der skal betale afgiften, ligger inden for arbejdsmarkedets betingelser og forhandlin- ger, og er derfor ikke behandlet i forslaget. Forslaget er sendt til behandling i Lagtingets Økonomi- udvalg. Køb af fast ejendom på Færøerne Tjóðveldi fremlagde i marts måned forslag til lagtingslov, hvis formål er at forhindre, at udlændinge køber fast ejendom på Færøerne. Lagtingets retsudvalg har i udvalgsbetænkningen bl.a. oplyst, at der årligt sælges ca. 600 ejendomme på Færøerne, og at mellem 5-10 købes af udlændinge. Flertallet i retsudvalget, som består af medlemmer i koalitionspartierne, støtter ikke forslaget, da landsstyret ar- bejder med sit eget forslag om køb af fast ejendom, som er sendt i høring. Grøn el-produktion udgjorde 49 pct. af den samlede el-produktion i årets første kvartal Mere end halvdelen af el-produktionen i marts måned blev produceret af vand, vind, biogas og sol- energi. Især produktionen af vandenergi var høj og udgjorde 39,6 pct. af den samlede produktion. Den grønne el-produktion udgjorde 49 pct. af den samlede el-produktion i årets første kvartal. Um- hvørvisstovan (Miljøstyrelsen) har for nyligt givet det privatejede selskab Vindrøkt, tilladelse til pro- duktion af vindenergi i et område i udkanten af Tórshavn. Afgørelsen har medført debat og stor uenig- hed mellem Miljøstyrelsen og SEV (det kommunale energi selskab), som har påpeget, at el-nettet på nuværende tidspunkt ikke kan tage imod al den strøm, der bliver produceret. Forbrugerpriserne er stigende Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) oplyser, at forbrugerpriserne er stigende. I starten af corona- pandemien var der et fald i forbrugerpriserne, men nu, hvor pandemien er under kontrol, steg priserne med 1,3 pct. i årets første kvartal i forhold til kvartalet før. Olieprisen er faldet, mens tøj og biler er blevet dyrere. Inden COVID-19 steg priserne 1-2 pct. årligt, men nu er prisen på flere varegrupper højere end før pandemien. Ny tunnel til Hvalba er færdigbygget Den 27. juni 2019 påbegyndte man arbejdet på en ny tunnel til Hvalba. Den nuværende tunnel fra 1963 er den ældste på Færøerne. Den nye tunnel har kostet 272 mio.kr. og er 2,5 km. Tunnellen åbner den 8. maj 2021. Med venlig hilsen Lene Moyell Johansen