Henvendelse af 22/4-21 fra Biogas Danmark

Tilhører sager:

Aktører:


    Fremrykning af biogasudbud sikrer lavere priser og hurtigere klima og miljøgevinster 2021 04 22

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l171/bilag/9/2380119.pdf

    Side 1 af 2
    Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
    Fremrykningafbiogasudbudsikrerlaverepriseroghurtigereklima-,miljø
    ogbeskæftigelseseffekt
    Klima-, energi- og fødevareministeren har i svar på Udvalgets spørgsmål 9 vedr. L 171 svaret, at han ikke
    finder anledning til at fremrykke udbuddene af de med klimaaftalen for energi og industri aftalte midler.
    Biogas Danmark deler fuldt ud ministeren understregning af vigtigheden af forudsigelighed i
    rammebetingelserne for de aktører, der skal investere i den omkostningstunge projektudvikling, men
    det er mindst lige så vigtigt, at der også er en tilstrækkelig udbudsmasse, så der er en rimelig
    sandsynlighed for, at projektudviklingsomkostningerne ikke er spildt.
    Det er absolut ikke tilfældet med lovforslagets udbudsforløb, der vil give ca. 2 projekter om året, og hvor
    slet ingen anlæg kommer i 2025.Tilmed forøger lovforslaget usikkerheden ved at ministeren
    bemyndiges til at ændre på udbudsforløbet.
    Det er netop for at undgå, at projektudviklingen går i stå og at aktørfeltet reduceres til et fåtal, at Biogas
    Danmark på vegne af projektudviklere, investorer, rådgivere, teknologileverandører, biogasproducenter
    og biomasseleverandører anbefaler at fremrykke puljerne til udbetaling i årene 2024 til 2026.
    En fremrykning af puljerne vil samtidig understøtte virksomhedernes aktuelle efterspørgsel efter mere
    biogas i gasnettet til at sikre en konkurrencedygtig grøn omstilling af industrien. Industriens
    efterspørgsel og betalingsvilje vil samtidig kunne reducere tilskudsomkostningerne.
    Lave priser forudsætter at konkurrencekraften bevares.
    Biogasbranchen har de seneste 5 år projektudviklet og realiseret biogasprojekter, der har øget
    biogasproduktion med over 3 PJ om året og forbedret konkurrencekraften, så der nu ikke er behov for
    etableringstilskud på trods af, at afregningsprisen for biogassen er reduceret.
    Men den positive udvikling kan hurtigt sættes over styr, når aktiviteten de kommende år reduceres til et
    minimum og strækkes over en lang årrække, der kun levner plads til meget få aktører.
    Biogas Danmark
    Axeltorv 3
    1609 København V
    22. april 2021
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
    L 171 - Bilag 9
    Offentligt
    Side 2 af 2
    Fremrykket klima-, miljø- og beskæftigelseseffekt
    Ministeren har ret i, at en fremrykning af puljerne vil fremrykke finansieringsbehovet. Men dette skal ses
    i sammenhæng med de gevinster, der opnås. Det vil således kunne levere en markant reduktion i
    kvælstofudledningen i de vandplaner frem til 2027, som Folketinget står overfor at skulle fastlægge.
    Og for den samme omkostning vil den akkumulerede CO2-udledning frem mod 2030 kunne reduceres
    med yderligere én mio. tons, hvilket har stor betydning i forhold til at holde os på afstand af det
    katastrofale tipping point og overholde Paris-aftalens 1½ graders mål.
    Fremrykningen vil bidrage til at skabe danske arbejdspladser – både i etableringsfasen og i den
    efterfølgende driftsfase - og vil bidrage til en grøn omstilling af fødevaresektoren uden det går ud over
    beskæftigelsen og konkurrenceevnen.
    På den baggrund skal Biogas Danmark gentage opfordringen til at forligskredsen genforhandler den aftalte
    afløbsprofil således at de samlede beskæftigelses-, klima- og miljøeffekter optimeres ved at fremrykke de aftalte
    puljer til 2024-2026.