L 175 - svar på spm. 9 om provenutab for dansk realkredit, som følge af at produktionsejendomme ikke længere kan belånes ud fra genanskaffelsesværdien, men alene ud fra markedsværdi, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om et skibsfinansieringsinstitut. (Gennemførelse af direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og fastsættelse af overdækningskrav m.v. på baggrund af kapitalkravsforordningen (CRR)). (Spørgsmål 9)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om et skibsfinansieringsinstitut. (Gennemførelse af direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og fastsættelse af overdækningskrav m.v. på baggrund af kapitalkravsforordningen (CRR)). (Spørgsmål 9)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Heidi Bank
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Heidi Bank
ERU L 175 - svar på spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l175/spm/9/svar/1773933/2380095.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 23. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 175 stillet af udvalget den 16. april 2021 efter ønske fra Heidi Bank (V). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for provenutab for dansk realkredit, som følge af at produktionsejendomme ikke længere kan belånes ud fra genanskaffel- sesværdien, men alene ud fra markedsværdi. Svar: Der i omegnen af 15 mia. kr. i udlån, hvor værdien af den bagvedliggende ejendom opgøres ved genanskaffelsesværdi. Det udgør således omkring 0,5 pct. af det samlede udlån finansieret med dækkede obligationer på i alt 3.200 mia. kr. Det vil også fremadrettet være muligt at finansiere ejendommene med re- alkreditlån op til et niveau, som afspejler markedsværdien under de inter- nationalt anerkendte standarder, ligesom der opretholdes en begrænset mu- lighed for at anvende genanskaffelsesværdi, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 ad L 175. Ændringen vurderes at medføre en begrænset reduktion i aktiviteten for danske realkreditinstitutter. For de fleste realkreditinstitutter vil ændringen ikke have konsekvenser. Med venlig hilsen Simon Kollerup Erhvervsudvalget 2020-21 L 175 - endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
ERU L 175 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l175/spm/9/svar/1773933/2380096.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 12. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 175 stillet af udvalget den 5. marts 2021 Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5/3-21 fra DI og Landbrug & Fødevarer, jf. L 175 - bilag 2? Svar: DI og Landbrug & Fødevarer har henvist til lovforslagets afskaffelse af genanskaffelsesværdi ved værdiansættelse af ejendomme, som er finansie- ret med traditionelle realkreditobligationer (RO). Organisationerne mener, at det bør være muligt, at den nuværende undtagelse for særligt dækkede obligationer (SDO’er) kan anvendes i bredere omfang for at afbøde effekter af afskaffelsen af brugen af genanskaffelsesværdien. Direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer fastslår, at der fremadrettet alene kan anvendes markedsværdi (eller belå- ningsværdi, som er en særligt forsigtig værdiansættelsesmetode, der med- fører lavere værdi end markedsværdi og primært anvendes i Tyskland). Direktivets artikel 6, stk. 5 litra a) siger, at medlemsstaterne som minimum skal sikre ”at der for et fysisk aktiv stillet som sikkerhed er en aktuel vær- diansættelse på eller under markedsværdien eller belåningsværdien…” Di- rektivet er således meget tydelig på området. Lovforslaget til implemente- ring af direktivet (L 175) fjerner derfor muligheden for at værdiansætte til genanskaffelsesværdi. For finansiering af lån med SDO’er skal der i alle tilfælde i dag værdian- sættes til markedsværdi. SDO-værdiansættelsesbekendtgørelsens § 22 rummer imidlertid en undtagelsesmulighed, hvorefter genanskaffelses- værdi kan anvendes inden for markedsværdibegrebet, som det er fastlagt i de internationale vurderingsstandarder, for ejendomme der meget sjældent omsættes, og hvor der ikke findes et marked. § 22 kan således ikke rumme hele ejendomskategorier, som brugen af gen- anskaffelsesværdien for finansiering med RO giver mulighed for i dag, men kun enkelte ejendomme. Erhvervsudvalget 2020-21 L 175 - endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervsudvalget 2020-21 L 175 - endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2/2 Når reglerne om værdiansættelse vil skulle revideres i andet halvår af 2021 som følge af lovforslaget, har Finanstilsynet tilkendegivet, at realkreditin- stitutterne og de relevante erhvervsorganisationer inddrages med henblik på at sikre, at værdiansættelse af specialiserede industriejendomme også fremadrettet er operationel inden for rammerne af markedsværdi, som denne er fastsat og anvendes på europæisk plan. Konsekvenserne for de konkrete låntagere kræver kendskab til de konkrete individuelle forhold. De 15 mia. kroner i udlån hvor værdien af den bag- vedliggende ejendom opgøres ved genanskaffelsesværdi, udgør kun en lille del af det samlede udlån finansieret med dækkede obligationer på i alt 3200 mia. kroner (privatkunder og erhverv). På den baggrund vurderes det der- for, at ændringen ikke vil have store effekter på den samlede økonomi, men kan have en betydning for nogle virksomheder, der i dag kan få værdiansat deres ejendom på baggrund af genanskaffelsesværdi og ikke kan det frem- over. Ændringen har imidlertid ikke konsekvenser for eksisterende lån, der kan refinansieres i overensstemmelse med låneaftalen. Det vil ligeledes også være muligt at finansiere ejendommene med realkre- ditlån op til et niveau, som afspejler markedsværdien under de internatio- nalt anerkendte standarder, som DI og Landbrug & Fødevarer nævner i de- res henvendelser, herunder undtagelsesvist på baggrund af værdiansættelse til genanskaffelsesværdi inden for markedsværdibegrebet. Dette bruges al- lerede i dag af de fleste danske realkreditinstitutter. Derudover skal det understreges, at genanskaffelsesværdi er en ren dansk mulighed. Ophævelsen af muligheden for værdiansættelse til genanskaffel- sesværdi ligestiller derfor danske realkreditinstitutter med øvrige obligati- onsudstedere i EU, der ikke har mulighed for at anvende denne værdian- sættelsesmetode. Med venlig hilsen Simon Kollerup
ERU L 175 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l175/spm/9/svar/1773933/2380097.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 19. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 175 stillet af udvalget den 12. april 2021 efter ønske fra Heidi Bank (V). Spørgsmål: Afskaffelsen af genanskaffelsesværdien som værdiansættelsesmetode og overgangen til markedsværdien har særlig betydning for specialiserede in- dustriejendomme. Er ministeren enig i, at det den nye værdiansættelsesme- tode vil give lavere værdier på papiret, selv om det underliggende aktiv er det samme som i dag, og vil ministeren give tilsagn om, at der skal findes en løsning, der sikrer, at værdiansættelse af specialiserede industriejen- domme også fremadrettet er operationel inden for rammerne af markeds- værdi på europæisk plan, og at det ikke bliver meget dyrere at belåne denne type ejendomme fremover? Svar: Realkreditinstitutter skal i dag som hovedregel vurdere belånte ejendomme til markedsværdi. Der er en klar lovgivningsmæssig begrænsning på, hvilke ejendomme der kan vurderes på baggrund af genanskaffelsesværdi. Lov- forslaget indebærer, at det ikke længere er muligt at bruge en undtagelse, der alene benyttes på et begrænset antal ejendomme og dermed af et be- grænset antal virksomheder. Afskaffelsen vil således ikke medføre generelle ændringer i virksomheders finansieringsvilkår, da undtagelsen anvendes i begrænset omfang. Udlån, finansieret med realkreditobligationer, hvor værdien af den bagvedlig- gende ejendom opgøres til genanskaffelsesværdi, udgør blot 15 mia. kroner ud af et samlet udlån finansieret med realkreditobligationer på 3200 mia. kroner. Det skal endvidere understreges, at anvendelsen af genanskaffel- sesværdi er en ren dansk mulighed. Ophævelsen af muligheden for værdi- ansættelse til genanskaffelsesværdi ligestiller derfor danske realkreditinsti- tutter med øvrige obligationsudstedere i EU, der ikke har mulighed for at anvende denne værdiansættelsesmetode. Lovforslaget indebærer imidlertid også, at der opretholdes en mere ind- skrænket undtagelse i lovgivningen på området, hvorunder det i visse, kon- krete tilfælde er muligt at bruge genanskaffelsesværdi. Under denne undta- Erhvervsudvalget 2020-21 L 175 - endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervsudvalget 2020-21 L 175 - endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2/2 gelse er det muligt at anvende genanskaffelsesværdi inden for markedsvær- dibegrebet, som det er fastlagt i de internationale vurderingsstandarder, for ejendomme der meget sjældent omsættes, og hvor der ikke findes et mar- ked. Det er forventningen, at denne undtagelse vil gælde for alle typer af dækkede obligationer efter revideringen af reglerne om værdiansættelse, der ventes at finde sted i andet halvår af 2021. Undtagelsen kan dog ikke rumme hele ejendomskategorier, og gælder således kun i enkelte tilfælde. Det er korrekt, at genanskaffelsesværdien typisk er højere end markeds- værdien. Belåningsgrundlaget kan dermed fremover i konkrete tilfælde blive lavere ved belåning af specialiserede industriejendomme eller ejen- domme til brug for energiforsyning, som er de typer ejendomme, hvor gen- anskaffelsesværdi oftest anvendes i dag. Ophævelsen af muligheden for at anvende genanskaffelsesværdi medfører dog ikke i sig selv ændringer på eksisterende lån. Eksisterende lån kan så- ledes refinansieres i overensstemmelse med låneaftalen. For virksomheder, der skal optage nye lån, kan afskaffelsen af genanskaf- felsesværdi betyde dyrere lån. Det skyldes, at det lavere belåningsgrundlag indebærer, at en mindre del af belåningen fremover kan ske med de relativt billigere realkreditlån sammenlignet med situationen i dag. Når reglerne i bekendtgørelserne om værdiansættelse vil skulle revideres i andet halvår af 2021 som følge af lovforslaget, vil Finanstilsynet, som jeg tilkendegav under 1. behandlingen af L 175, inddrage realkreditinstitut- terne og de relevante erhvervsorganisationer med henblik på at sikre, at værdiansættelse af specialiserede industriejendomme mv. også fremadret- tet er operationel inden for rammerne af markedsværdi, som denne er fast- sat og anvendes på europæisk plan. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 1 ad L 175. Med venlig hilsen Simon Kollerup