Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. april 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 191

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l191/bilag/6/2379721.pdf

    Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. april 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i
    Danmark
    (Investeringsscreeningsloven)
    [af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]
    1. Ændringsforslag
    Erhvervsministeren har stillet 9 ændringsforslag til lov‐
    forslaget.
    2. Evaluering af loven
    Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Erhvervs‐
    ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en
    rapport om erfaringerne med den nye lovgivning, og at Er‐
    hvervsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, vil udarbejde
    en sådan rapport til Folketinget. Det fremgår endvidere, at
    rapporten f.eks. kan indeholde en overordnet beskrivelse af
    loven, herunder især lovens formål og anvendelsesområde,
    en statistisk analyse af udviklingen i sager, fordelt på bl.a.
    sagstyper, sektorer og lande, synspunkter fra relevante inte‐
    ressenter og den generelle udvikling på området i andre
    lande. Erhvervsministeriet vil til brug for rapporten foreta‐
    ge en høring af interesseorganisationer, advokater, forskere
    m.v., der har berøring med ordningen. Erhvervsministeriet
    vil endvidere indhente oplysninger fra udvalgte lande med
    nationale screeningsordninger og inddrage erfaringer fra
    EU-samarbejdet på området, hvor Kommissionen senest den
    12. oktober 2023 skal foretage en evaluering af FDI-forord‐
    ningen med henblik på at undersøge, hvordan forordningen
    fungerer, og hvor effektivt den virker. Erfaringerne kan dan‐
    ne baggrund for overvejelser om, hvorvidt der eventuelt er
    behov for at præcisere eller ændre reglerne. Evalueringen
    vil blive iværksat i 2023, således at resultaterne af Kommis‐
    sionens evaluering af FDI-forordningen vil kunne indgå i
    og sammenholdes med den danske evaluering af loven. Rap‐
    porten om evalueringen af loven vil herefter blive oversendt
    til Folketinget.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind‐
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings‐
    forslag.
    Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Venstre og Det Konservative Folkeparti
    Venstre og Det Konservative Folkeparti havde gerne set,
    at der blev fastsat en nedre omsætningsgrænse for dual use
    og andre kritiske teknologier, så investeringsscreeningerne
    kunne være fokuseret på de virksomheder, som har dual use-
    produkter og kritiske teknologier som en helt central del af
    deres forretningsgrundlag. Erhvervsministeren har imidler‐
    tid ikke villet imødekomme dette ønske, jf. ministerens svar
    på spørgsmål 2. Venstre og Det Konservative Folkeparti har
    noteret sig, at regeringen vil lave en evaluering af den nye
    lovgivning om screening af visse direkte investeringer m.v.
    i Danmark, som vil blive oversendt til Folketinget. Venstre
    og Det Konservative Folkeparti vil i den sammenhæng tæt
    følge evalueringen, herunder navnlig i forhold til behovet
    for at få fastsat en omsætningsgrænse.
    Til lovforslag nr. L 191 Folketinget 2020-21
    AX026227
    Erhvervsudvalget 2020-21
    L 191 - Bilag 6
    Offentligt
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 4
    1) I nr. 4, 2. pkt., ændres »kontrol eller betydelig indfly‐
    delse i« til: »kontrol med eller betydelig indflydelse på«.
    [Lovteknisk ændring]
    2) I nr. 5, 2. pkt., ændres »kontrol eller betydelig indfly‐
    delse på« til: »kontrol med eller betydelig indflydelse på«.
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 5
    3) I stk. 6 ændres »og om beregning af ejerandele eller
    stemmerettigheder efter stk. 3 og 4« til: », om tilsvarende
    kontrol ved andre midler efter stk. 2 og om beregning af
    ejerandele eller stemmerettigheder efter stk. 3 og 4«.
    [Præcisering]
    Til § 10
    4) I stk. 3 ændres »om beregning af ejerandele eller stem‐
    merettigheder efter stk. 2« til: »om tilsvarende kontrol ved
    andre midler efter stk. 1 og om beregning af ejerandele eller
    stemmerettigheder efter stk. 2«.
    [Præcisering]
    Til § 16
    5) I stk. 3, 3. pkt., ændres »påtegning« til: »erklæring«.
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 31
    6) Stk. 2, nr. 2, affattes således:
    »2) En investering eller aftale bliver i strid med en tilbage‐
    kaldelse efter § 9, stk. 4-6, eller § 13, stk. 5-7, ikke
    afviklet.«
    [Lovteknisk ændring]
    7) Stk. 2, nr. 3, affattes således:
    »3) Der er i strid med §§ 5 eller 7 ikke ansøgt om tilladelse
    til investeringen eller aftalen.«
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 42
    8) I stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 48
    9) Stk. 2 affattes således:
    »Stk. 2. Særlige økonomiske aftaler, der er i strid med et
    afslag eller forbud efter § 18 eller et påbud om afvikling af
    en særlig økonomisk aftale efter § 19 eller § 31, stk. 2, er
    uden gyldighed mellem parterne.«
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Der er tale om en lovteknisk ændring. I lovforslagets § 4,
    nr. 4 og 5, er der anvendt forskellige sproglige formuleringer
    i forbindelse med kontrol eller betydelig indflydelse. I nr.
    4 skrives »kontrol eller betydelig indflydelse i en virksom‐
    hed«, og i nr. 5 skrives »kontrol eller betydelig indflydelse
    på (denne)«. Det foreslås at skrive »kontrol med eller bety‐
    delig indflydelse på« i både § 4, nr. 4 og 5.
    Til nr. 3 og 4
    Det foreslås præciseret, at hjemmelen til, at Erhvervssty‐
    relsen kan fastsætte nærmere regler om beregning af ejer‐
    andele eller stemmerettigheder, også omfatter kontrol ved
    andre midler. Derved vil man kunne imødekomme ønsker
    fra erhvervsorganisationerne om nærmere regler for vurde‐
    ring af, hvornår der foreligger kontrol ved andre midler,
    og herunder også regler om, at erhvervelse af ejerandele,
    stemmerettigheder eller aktiver i virksomheden som led i
    kreditorforfølgning eller overdragelse inden for samme kon‐
    cern under visse betingelser ikke anses for erhvervelse af
    kontrol. Sådanne forhold er undtaget fra krav om overtagel‐
    sestilbud efter § 46, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 931 af 6. september 2019.
    Til nr. 5
    Der er tale om en lovteknisk ændring. I lovforslagets
    § 16, stk. 3, om en årlig redegørelse for, at vilkår for en
    udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
    overholdes, foreslås, at redegørelsen skal være ledsaget af
    en påtegning fra en godkendt revisor. Udtrykket påtegning
    er misvisende, da der ikke er tale om en årsrapport, og det
    foreslås, at der i stedet anvendes udtrykket erklæring, så
    bestemmelsen sprogligt svarer til de andre bestemmelser i
    lovforslagets § 8, stk. 3, § 12, stk. 5, og § 29, stk. 2, om
    revisors erklæring.
    Til nr. 6
    Der er tale om en lovteknisk ændring. I den foreslåede §
    31, stk. 2, nr. 2, er der henvist til § 9, stk. 4-7. Der er tale
    om en henvisningsfejl, og det foreslås derfor, at der henvises
    til § 9, stk. 4-6. Det foreslås endvidere, at ordene »ikke
    afviklet« i § 31, stk. 2, nr. 2, placeres til sidst i sætningen
    efter »stk. 5-7«, så sætningen fremstår sprogligt korrekt.
    Til nr. 7
    Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås i § 31,
    stk. 2, nr. 3, at ordene »i strid med §§ 5 eller 7« placeres
    forrest i sætningen, så den fremstår sprogligt korrekt.
    Til nr. 8
    Der er tale om en lovteknisk ændring. I det foreslåede
    § 42, stk. 3, henvises der til den særlige advokat efter stk.
    1. Der er tale om en henvisningsfejl, da den særlige advokat
    2
    beskikkes efter lovforslagets § 42, stk. 2. Det foreslås derfor
    i stedet at henvise til stk. 2.
    Til nr. 9
    Der er tale om en lovteknisk ændring. I det foreslåede §
    48, stk. 2, foreslås der en sproglig præcisering af, at økono‐
    miske aftaler, der er såvel i strid med et afslag eller forbud
    efter § 18 som i strid med et påbud om afvikling efter § 19
    eller § 31, stk. 2, er uden gyldighed mellem parterne.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2021 og var til
    1. behandling den 16. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Erhvervsudvaglet.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Teknisk gennemgang
    Embedsmænd fra Erhvervsministeriet har den 12. marts
    2021 foretaget en teknisk genemgang af lovforslaget over
    for udvalget.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 10. decem‐
    ber 2020 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag
    120. Den 10. marts 2021 sendte erhvervsministeren hørings‐
    svarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål
    til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik Møller (S)
    Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Samira Nawa (RV)
    Theresa Berg Andersen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG)
    Torsten Schack Pedersen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Anni Matthiesen (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V)
    Preben Bang Henriksen (V) Heidi Bank (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Kristian Skibby (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Alex Vanopslagh (LA)
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    3