Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 21. april 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26226

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l138/20201_l138_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 21. april 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om mark- og vejfred
    (Videreformidling af optagne katte)
    [af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)]
    1 Ændringsforslag
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2
    ændringsforslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og LA) indstil‐
    ler lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (DF, NB og Susanne Zimmer
    (UGF)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
    ændringsforslag.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkning
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB og Susan‐
    ne Zimmer (UGF)):
    Til titlen
    1) Titlen affattes således:
    »Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om mark- og vejfred og
    dyrevelfærdsloven
    (Videreformidling af optagne katte og obligatorisk
    mærkning af katte)«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
    Ny paragraf
    2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    Ȥ 01
    I lov nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd foretages
    følgende ændringer:
    1. Efter kapitel 2 indsættes:
    »Kapitel 2 a
    Mærkning af katte
    § 15 a. Besidderen af en kat skal sørge for, at katten, in‐
    den den er 12 uger gammel, er synligt mærket og registreret.
    Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐
    sætter nærmere regler om mærkning og registrering af kat‐
    te.«
    2. I § 43 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr for
    mærkning og registrering af katte, jf. § 15 a.«
    Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
    3. I § 43, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3 og 5.« til:
    »stk. 3, 5 og 6.«
    4. I § 46, stk. 1, indsættes efter »dyrehold,«: »besiddere af
    katte,«.
    5. I § 52 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter visse
    afgørelser eller dispositioner i henhold til § 15 a kan træffes
    af en eller flere private organisationer. Ministeren kan i for‐
    bindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage
    over den private organisations afgørelser truffet i henhold til
    Til lovforslag nr. L 138 Folketinget 2020-21
    AX026226
    denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder
    om den private organisations adgang til at genoptage en sag,
    efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørel‐
    serne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin
    fulde instruktionsbeføjelse.«
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
    6. I § 58, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »§ 9, stk. 1, stk. 2, 2.
    pkt., eller stk. 3,«: »§ 15 a, stk. 1,«.«
    [Obligatorisk mærkningsordning for katte]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Ændringsforslagene indeholder en obligatorisk mærk‐
    ningsordning for katte parallelt med, hvad der gælder for
    hunde. Pligten til at sørge for en synlig mærkning påhviler
    ejeren af dyret, og en overtrædelse af mærkningspåbuddet
    vil kunne sanktioneres med bødestraf, hvis en katteejer an‐
    træffes med en umærket kat. Det er således ikke hensigten,
    at politiet skal iværksætte egentlig efterforskning.
    Det vil være muligt at overlade administrationen af
    mærknings- og registreringsordninger til en eller flere priva‐
    te organisationer, ligesom det vil være muligt at lade disse
    organisationer opkræve et gebyr herfor.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2021 og var til
    1. behandling den 4. marts 2021. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud‐
    valget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for fødevarer, fiskeri og li‐
    gestilling sendte den 7. september 2020 dette udkast til
    udvalget, jf. MOF alm. del – bilag 706 (folketingsåret
    2019-20). Den 14. januar 2021 sendte ministeren for fødeva‐
    rer, landbrug og fiskeri høringssvarene og et høringsnotat til
    udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål
    til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig
    besvarelse, som ministeren har besvaret.
    Anders Kronborg (S) Karin Gaardsted (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Roug (S) nfmd.
    Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF)
    Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
    Susanne Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Pia Kjærsgaard (DF)
    Lise Bech (DF) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    2