L 198 - svar på spm. 25 om ministeren kan bekræfte, at ældre borgere i de tre kommuner omfattet af lovforslaget, vil have nøjagtig de samme rettigheder vedr. fritvalgsordningen, som de har, før loven træder i kraft, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 198 - svar på spm 25.docm
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l198/spm/25/svar/1773544/2379520.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 25 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 25: ”Kan ministeren bekræfte, at ældre borgere i de tre kommuner omfattet af lovforslaget, vil have nøjagtig de samme rettigheder vedr. fritvalgsordningen, som de har, før loven træder i kraft, hvis det ændringsforslag, som ministeren har ydet teknisk bistand til (vedlagt i svar på spørgsmål nr. 2) og lovforslaget vedtages?” Svar: Med svar på SOU L 198 – spm. 2 er der ydet teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, der indebærer, at kommunerne fortsat skal sikre ældres ret til frit valg af private leverandører. Ændringsforslaget vil, såfremt det vedtages, have den virkning, at borgerne i de tre kommuner, der er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, vil have et frit valg i forhold til ydelser, der tilsvarer de ydelser, som er omfattet af servicelovens § 91. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2021 - 2542 Doknr. 415503 Dato 23-04-2021 Social- og Ældreudvalget 2020-21 L 198 - endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt