L 177 - svar på spm. 22 om, hvorfor der i lovforslagets bemærkninger er stor fokus på kapacitetsopbygning, fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Katarina Ammitzbøll
UFU L 177 - svar på spm. 22.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l177/spm/22/svar/1773258/2378986.pdf
Ministeren Side 1/2 22. april 2021 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 221574 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 30. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF) stil- let mig følgende spørgsmål: L 177 spørgsmål 22 Hvorfor er der i lovforslagets bemærkninger og i de nye virkemidler så stor fokus på kapacitetsopbygning og meget store strategiske platforme? Det er jo ikke, hvad rapporten anbefaler. Det skulle kun være et ekstra element. Hvorfor dette pludselige skifte? Svar Lovforslaget følger bl.a. op på den evaluering, der i 2019 blev gennemført af Inno- vationsfonden. Evalueringen konkluderede, at fonden på mange måder har været velfungerende, men har potentiale til at gøre det endnu bedre. Evalueringen af Innovationsfonden konkluderede bl.a., at fonden ikke i tilstrække- lig grad har prioriteret den strategiske, grundlagsskabende forskning, der er væ- sentlig for at skabe vækst og beskæftigelse på lang sigt. Evalueringen viste desuden, at fonden i perioden fra dens etablering i 2014 i over- vejende grad har lagt hovedvægten på aktiviteter, der styrker vækst og beskæfti- gelse gennem støtte til samarbejdsprojekter mellem enkeltstående virksomheder og videninstitutioner (såkaldte 1-1-projekter). Fonden har ikke haft programmer, der strategisk sigter mod at samle større grupper af virksomheder samt videninsti- tutioner med henblik på at løfte og kapacitetsopbygge hele forsknings- og teknolo- giområder inden for områder med stor national betydning. På den baggrund anbefalede evalueringen bl.a., at fonden i højere grad skal un- derstøtte den strategiske forskning og udvikling, som kan løfte hele forsknings- og teknologiområder med stor national betydning med henblik på at skabe forandring i stor skala. Jeg forventer, at Innovationsfonden fortsætter med de aktiviteter, som allerede er velfungerende. Lovforslag L177 har til hensigt at understøtte de områder, hvor der er potentiale for fonden til at gøre det endnu bedre. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21 L 177 - endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen