L 177 - svar på spm. 26 om bedre sammenhæng i Innovationssystemet, fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Katarina Ammitzbøll
UFU L 177 - svar på spm. 26.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l177/spm/26/svar/1773256/2378982.pdf
Ministeren Side 1/2 22. april 2021 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 221574 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 30. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF) stil- let mig følgende spørgsmål: L 177 spørgsmål 26 Der er i lovforslaget et ønske om bedre sammenhæng i Innovationssystemet. Kan ministeren forklare, hvordan det kan lade sig gøre med dette lovforslag? Svar Det er hensigten med lovforslaget at styrke sammenhængen i innovationssyste- met på flere måder. Med forslaget til nyt § 3, stk. 1, i L 177, fastlægges det, at fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation, som både på kort og lang sigt samlet bidrager til at øge antallet af innovative virksomheder, private virksomhe- ders investeringer i forskning og udvikling samt antallet af højtuddannede medar- bejdere i virksomheder. Hensigten med forslaget er, at det fastsættes i fondens lovgrundlag, at fonden har til opgave at støtte hele værdikæden fra grundlagsskabende forskning til mere markedsnær udvikling og innovation. Dette skal i sig selv styrke sammenhængen i innovationssystemet. Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 21 i lov om Danmarks Innovations- fond, at fonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offent- lige og private bevillingsmyndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af administrati- onen. Det foreslås med lovforslaget, at § 21, 1. pkt., ændres, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at fonden ud over at koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder også skal koordi- nere sin bevillingsfunktion med relevante forsknings- og innovationsudførende ak- tører i det samlede forsknings-, innovations og erhvervsfremmesystem. Dette skal ligeledes bidrage til en øget sammenhæng i innovationssystemet. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21 L 177 - endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Den foreslåede ændring vil bl.a. indebære, at fonden skal koordinere sine aktivite- ter, herunder sammensætningen af virkemidler og temaer for opslag med udfø- rende aktører. Med udførende aktører menes aktører, der vil kunne søge om mid- lerne, herunder navnlig de danske universiteter, Godkendte Teknologiske Service- institutter (GTS'er) samt erhvervslivets organisationer. Endvidere skal fonden ko- ordinere sine aktiviteter med bl.a. videns- og erhvervsklyngerne samt de tværkom- munale erhvervshuse. Fonden skal fortsat koordinere sin bevillingsfunktion med andre offentlige og pri- vate bevillingsmyndigheder. Det gælder bl.a. Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, de europæiske forsknings- og udviklingsprogram- mer, udviklings- og demonstrationsprogrammerne (UDP'erne), Vækstfonden, Dan- marks Erhvervsfremmebestyrelse og Danmarks Grønne Investeringsfond. Endeligt skal fondens udmøntning af tilskud på baggrund af forslaget til § 3, stk. 2, nr. 4, understøtte dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, tek- nologiudvikling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus på de politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevil- lingslove, og danske forsknings- og innovationsmiljøers kompetencer og interes- ser. Dette skal yderligere styrke sammenhængen mellem det danske innovations- system og internationale samarbejdspartnere. Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen