Aktstykke taget til efterretning
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk54/20131_aktstk_afgjort54.pdf
Afgjort den 19. december 2013 54 Skatteministeriet. København, den 3. december 2013. a. Skatteministeriet orienterer herved Finansudvalget om, at SKAT vil tage nye principper for vær- diansættelse af SKATs restancedebitorer, der knytter sig til finanslovens § 38. (skatter og afgifter m.v.), i brug. Med de nye principper er det hensigten, at der regnskabsmæssigt kan hensættes til for- ventet tab på disse debitorer. Omlægningen starter i indeværende finansår og forventes at løbe indtil udgangen af 2015. b. Rigsrevisionen har i beretning af november 2011 til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnska- bet for 2010 fundet, at den reelle værdi af beholdningen af restancedebitorer på ca. 66 mia. kr. ultimo november 2010 måtte antages at være væsentligt lavere end den bogførte værdi. I et opfølgende notat af marts 2012 til Statsrevisorerne tilkendegav rigsrevisor, at man var enig i, at Skatteministeriets praksis var/er i overensstemmelse med gældende regler. Rigsrevisor fandt imidlertid, at Finansmini- steriet og Skatteministeriet burde overveje, hvordan regnskabsaflæggelsen kan forbedres, så både hensynet til retvisende statsregnskab og hensynet til at fastholde kravene over for skyldnerne tilgode- ses. Størsteparten af SKATs restancedebitorer er hidtil bogført til kurs 100, dog med undtagelse af en beholdning på ca. 12 mia. kr., der tidligere regnskabsmæssigt er afskrevet som uerholdelige, men fortsat søges inddrevet, når skyldnerne får betalingsevne. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Moderniseringsstyrelsen og SKAT har givet anbefalinger til nye regnskabsprincipper for værdiansættelse af restancedebitorer. Første led i omlægningen består i, at SKATs restancedebitorer (skatter og afgifter m.v.) som ud- gangspunkt får samme kursmæssige valør (kurs 100), og at de nye principper for værdiansættelse tager udgangspunkt heri. For at nå dette udgangspunkt foretages i indeværende finansår en regn- skabsmæssig opskrivning til kurs 100 af ovennævnte ca. 12 mia. kr. Ved at skabe et ensartet ud- gangspunkt blandes gamle principper for regnskabsmæssig afskrivning som uerholdelig ikke sam- men med de nye værdiansættelsesprincipper. Andet led i omlægningen består i at implementere følgende nye hovedprincipper for værdiansættel- se af restancedebitorer: Summen af fordringer til inddrivelse hos SKAT defineres som »totalrestancen«. I SKATs nye ind- drivelsessystem – Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) – optages restancedebitorerne svarende til den Aktstykke nr. 54 Folketinget 2013-14 AN011649 samlede sum af fordringer, der skal inddrives hos virksomheder og borgere. Totalrestancen opdeles i en hovedgruppe for aktuelt reelt inddrivelige restancer og en hovedgruppe for aktuelt ikke-inddriveli- ge restancer. De aktuelt reelt inddrivelige restancer udtrykker den restancemasse, hvor skyldnerne har reel beta- lingsevne, hvor SKAT har mulighed for at iværksætte inddrivelsesskridt, og hvor gælden reelt kan nedbringes. Der forventes ikke tab på restancer omfattet af denne hovedgruppe. De aktuelt ikke-inddrivelige restancer udtrykker den restancemasse, hvor SKAT ikke har mulighed for at inddrive restancen, eller hvor muligheden for inddrivelse er begrænset. Derudover omfatter de aktuelt ikke-inddrivelige restancer gæld, der øges som følge af, at rentetilskrivning mv. er større end skyldnerens betalingsevne. De aktuelt ikke-inddrivelige restancer deles endvidere op i en række grupper. En gruppe kan være skyldnere på lavindkomst, f.eks. kontanthjælp, hvor der må forventes et tab. Andre grupper kan være skyldnere under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, hvor der også må forventes tab. I EFI opbygges over tid historiske oplysninger om realiserede tab på disse hovedgrupper. Med udgangspunkt i de historiske erfaringer og den aktuelle viden om skyldnerne kan SKAT stipu- lere en kursværdi på hver gruppe af skyldnere med ikke-inddrivelige restancer. Det kan så danne baggrund for på statsregnskabet at hensætte til fremtidige forventede tab på restancedebitorer. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 3. december 2013 HOLGER K. NIELSEN / Kristian Hertz Til Finansudvalget. Taget til efterretning af Finansudvalget på et møde den 19-12-2013 2