L 148 - svar på spm. 59 om kommentar til henvendelse af 19/4-21 (dateret den 18/4-21) fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl., fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 59, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 59
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. april 2021 (dateret den 18/4-21)
fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl., jf. L 148 - bilag 13.
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i mine svar til KEF L 67 spm. 5, 6, 14, 26,
28, 32, 33, 34 og 35 har svaret uddybende på spørgsmål vedr. borgerenergifælles-
skaber og i mine svar til KEF L 148 spm. 28, 29, 52, 53, 54, 55, 56, 57 og 58 har
svaret uddybende på spørgsmål vedr. VE-fællesskaber.
Derudover har KEF-udvalget i tillægsbetænkning til L 67 af 16. december 2020 an-
modet mig om at igangsætte en analyse til færdiggørelse i 2021, hvor
1) forskellige muligheder for geografisk differentierede tariffer med særlig fo-
kus på lokalt samspil mellem forbrug og produktion via det kollektive net
vurderes i forhold til samfundsøkonomi, fordelingsvirkninger, statens af-
giftsprovenu og administrerbarhed og
2) en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte linjer
vurderes i forhold til samspil mellem forbrug og produktion i elsystemet,
herunder f.eks. borgerenergifællesskaber, og under hensyn til samfunds-
økonomi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed.
Derudover vil jeg gerne helt overordnet bemærke, at implementeringen af borger-
energi- og VE-fællesskaber ikke kun handler om at optimere lokale energifælles-
skabers muligheder for at understøtte den grønne omstilling. Det handler også om
at optimere den grønne omstilling af hele Danmark. I den forbindelse er det centralt
at værne om vores kollektive elnet, så vi i fremtiden er sikre på, at vi kan tilkoble og
distribuere strømmen fra de mange VE-produktionsanlæg, som er nødvendige for
at opnå en bred grøn omstilling af hele Danmark. Derfor skal beslutninger, der kan
få konsekvenser for det kollektive elnet, træffes på et oplyst grundlag.
Jeg afventer derfor resultaterne af ovennævnte analyse igangsat på baggrund af
tillægsbetænkningen til L67, som jeg forventer at kunne give en status på inden
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/2
sommerferien, jf. også mit svar på KEF L 148 spm. 53. For så vidt angår henvisnin-
ger til spørgsmål om forbud mod direkte linjer, matrikelkrav og tarifering som hin-
dringer for borgerenergi- eller VE-fællesskaber, har jeg således ikke yderligere at
tilføje på nuværende tidspunkt.
Jeg kan også henvise til mit svar på KEF L 148 spm. 56, hvor Energistyrelsen har
vurderet, at VE-fællesskabers betydning for klimaet og for Danmarks samlede CO2-
effekt forventes at være positiv, men dog relativt begrænset.
I mine svar til KEF L 67 spm. 32, 33, 34 og 35 har jeg tidligere forholdt mig til lig-
nende materiale fra Ulrik Jørgensen fsva. borgerenergifællesskaberne, som vi ved-
tog i december. Der er ikke fremkommet oplysninger i henvendelsen af 19. april
2021, som giver mig anledning til at ændre min vurdering.
For så vidt angår spørgsmål om netvirksomhedernes praksis, henviser jeg til mine
svar på KEF L 67 spm. 32, 33 og 34, idet jeg hverken dengang eller nu kan for-
holde mig til konkret praksis, som jeg ikke er bekendt med. Jeg henviser dog ligele-
des til svar på KEF L 148 spm. 54, hvori det tilkendegives, at ministeriet vil indlede
en dialog med netvirksomhedernes brancheorganisation, Dansk Energi, og BL med
henblik på at sikre, at almene boligforeninger ikke forskelsbehandles i netvirksom-
hedernes praksis.
I forhold til valg af implementeringsmodel og udformningen af Bekendtgørelse om
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesska-
ber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsy-
ningsvirksomheder er det ministeriets overbevisning, at der er implementeret i hen-
hold til den aftalte model og i overensstemmelse med direktivet. Jeg kan henvise til
mit svar på KEF L 148 spm. 58, hvor implementeringen er gennemgået og forklaret
nærmere.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at identitetskravet vil blive ophævet ved at ændre i
to bekendtgørelser, således at også VE-fællesskaber vil få mulighed for at egetfor-
bruge elektricitet fra VE-anlæg, som ejes af en tredjepart. Jeg vil her i øvrigt hen-
vise til mit svar på KEF L 148 spm. 57.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/1
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr. 2021-1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april 2021 med omtryk af 9.
april 2021 stillet mig følgende spørgsmål 53 til L 148, som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål 53
Vil ministeren oplyse, hvad status er på det arbejde, som udvalget bad ministeren
igangsætte om lokale tariffer og matrikelkrav, jf. tillægsbetænkningen over L 67 af-
givet den 16. december 2020?
Svar
Som oplyst i svar på spm. 303 alm. del. KEF alm. del kan jeg oplyse, at den pågæl-
dende analyse er igangsat. Forligskredsen vil blive orienteret om en status for ana-
lysen inden sommerferien.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt


Side 1/1
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 56, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 56
Hvorledes stemmer den øjensynligt skeptiske tolkning af potentialet ved at fremme
lokale energifællesskaber (VE-fællesskaber) med målsætningen med at reducere
CO2 med 70 pct. frem til 2030 og dermed visionen i klimaaftalen?
Svar
Energistyrelsen har foretaget en faglig vurdering af, hvad implementering af VE-
fællesskaber har af betydning for klimaet og for Danmarks samlede CO2-reduktio-
ner. Energistyrelsen har i den forbindelse vurderet, at den direkte klimaeffekt vurde-
res positiv, men relativt begrænset, ligesom den samlede potentielle CO2-effekt for-
ventes at være positiv, men også relativt begrænset.
Jeg henholder mig til Energistyrelsens faglige vurdering.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt


Side 1/2
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 148 nr. 57, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 57
Vil ministeren forklare, hvorfor substantielle forhold, som er en central del af VE-di-
rektivets bestemmelse om VE-fællesskaber omkring den mere præcise forståelse
af ”nærhed” og ”lokalitet” (VE-D, art.2, nr. 16) ikke uddybes i udkastet til VE-støtte-
lov og slet ikke følges op i det netop fremsendte udkast til bekendtgørelse?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, hvis svar jeg skal henholde mig til:
Indledningsvis bemærkes, at den nævnte VE-støttelov forstås som lov om fremme
af vedvarende energi (herefter VE-loven).
Herudover bemærkes, at begrebet ”lokalitet” i VE II-direktivet alene knytter sig til reg-
lerne om VE-egenforbrugere i artikel 21 i VE II-direktivet og ikke fremgår af artikel 2,
nr. 16, om VE-fællesskaber. Reglerne om VE-egenforbrugere implementeres hver-
ken med L 148 eller i bekendtgørelsen om VE-fællesskaber og borgerenergifælles-
skaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og borgerenergi-fællesskaber og el-
handelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder, som er sendt i høring
den 15. april 2021.
Artikel 21 implementeres derimod ved ændring af to bekendtgørelser. Disse bekendt-
gørelser vedrører egetforbrug og den medfølgende ret til hel eller delvis fritagelse fra
betaling af PSO-tarif1. Forslag til ændring af disse regler blev sendt i høring den 16.
april 2021. Det foreslås med ændringerne heri at ophæve det eksisterende identi-
tetskrav, hvilket implementerer artikel 21, stk. 5, i VE II–direktivet.
1
Bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektrici-
tet og bekendtgørelsen nr. 100 af 29. januar 2019 om frigtagelse for betaling til dækning af
offentlige forpligtelser i medfør af § 8 a og § 8 b i lov om elforsyning for øjebliksforbrug af
elektricitet produceret på visse anlæg ejet af egenproducenten
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/2
Derimod anvendes begrebet ”nærhed” i artikel 2, nr. 16, i VE II-direktivet i relation til
definitionen af et VE-fællesskab. Begrebet ”nærhed” anvendes i VE II-direktivet som
en begrænsning for VE-fællesskaber. Der stilles således i direktivet krav om, at ka-
pitalejere og deltager i et VE-fællesskab skal være beliggende i nærheden af de pro-
jekter for vedvarende energi, der ejes og udvikles af VE-fællesskabet. Det vil sige, at
hvis man ønsker for eksempel at producere, forbruge, lagre eller sælge vedvarende
energi som et VE-fællesskab, så skal man være beliggende i nærheden af produkti-
onsanlægget.
Der er ikke i VE II-direktivet angivet fortolkningsbidrag til, hvorledes begrebet ”nær-
hed” nærmere skal forstås. En nærmere definition af ”nærhed” (f.eks. i form af ma-
trikelkrav eller krav om regional eller kommunal nærhed) i L 148 og bekendtgørelsen
vurderes derfor at kunne skabe uhensigtsmæssige barrierer for udbredelsen af VE-
fællesskaber i visse situationer. Den foreslåede implementering giver således mulig-
hed for, at nærhedskravet udvikles i praksis og sikrer dermed en fleksibel regulering
til gavn for de, som ønsker at udøve bl.a. de nævnte aktiviteter som et VE-fælles-
skab.
Reglerne for VE-fællesskaber, der producerer elektricitet er, ligesom borgerenergi-
fællesskaber, implementeret i elforsyningsloven i form af en bemyndigelsesbestem-
melse. Reglerne foreslås udmøntet i Bekendtgørelse om VE-fællesskaber og bor-
gerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og borgerenergi-fæl-
lesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder. Reg-
lerne for VE-fællesskaber, der ikke producerer elektricitet, foreslås reguleret i VE-
loven ligeledes i form af en bemyndigelsesbestemmelse.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/2
Ministeren
Dato
21. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål L 148 nr. 58, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 58
Vil ministeren i forhold til L 148 – svar på spm. 28 uddybe, hvad Energistyrelsen
mener med, at ”flere af de foreslåede ændringer giver anledning til væsentlig fortolk-
ningstvivl, og at de samlet set vil føre til en uklar retstilstand for såvel borgerenergi-
fællesskaber som for netvirksomheder”; dette med baggrund i, at alle af de foreslå-
ede bestemmelser, henter deres begreber og formuleringer fra VE-direktivet, og at
L148 ikke handler om borgerenergifællesskaber, som ikke er underlagt et nærheds-
krav?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, hvis svar jeg skal henholde mig til:
Det bemærkes indledningsvis, at en del af de begreber, der anvendes i de foreslåede
bestemmelser er uklare i forhold til direktivteksten. For det første indeholder forslaget
til definition af VE-egenforbrugere ikke samme ordlyd som definitionen af VE-egen-
forbrugere i VE-direktivets art. 2 nr. 14. For det andet blandes begreberne VE-fæl-
lesskaber og VE-egenproducenter sammen i de foreslåede bestemmelser på en
måde, så det ikke er klart, hvilke regler, der skal gælde for hhv. VE-fællesskaber og
VE-egenproducenter. Da et VE-fællesskab og en VE-egenproducent ikke er det
samme, er det uhensigtsmæssigt at regulere dem samlet. Derudover efterlades der
tvivl om, hvorvidt direktivet implementeres korrekt, når begreberne ikke anvendes i
samme kontekst som i direktivet. Idet de foreslåede bestemmelser ikke er ledsaget
af bemærkninger eller øvrige fortolkningsbidrag, er det således ikke muligt at lave et
ændringsforslag uden at skabe for stor uklarhed om foreneligheden med fælleskabs-
retten og dansk ret.
For så vidt angår forholdet mellem borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber,
der producerer elektricitet, så skal det bemærkes, at et VE-fællesskab, der produce-
rer elektricitet, uden en mellemstor virksomhed som deltager eller kapitalejer, vil
være det samme som et borgerenergifællesskab. Et sådan fællesskab vil således
ikke være underlagt nærhedskravet som følge af sin status som borgerenergifælles-
skab. Det eneste, der adskiller de to fællesskabstyper er altså – ud over kravet om
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/2
nærhed – sammensætningen af deltagere/kapitalejere, hvor kun VE-fællesskaber,
der producerer elektricitet, kan have deltagelse af mellemstore virksomheder. Dette
indebærer, at fællesskaberne efter deres definitioner i princippet vil være både bor-
gerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, når VE-fællesskabet producerer elektri-
citet, og de ikke har en mellemvirksomhed som deltager/kapitalejer. Af den grund
bør regelsættet for de to fællesskabstyper være ens, nærhedskravet undtaget, idet
der ellers skabes usikkerhed om, hvilke øvrige regler der gælder for det samme fæl-
lesskab.
For at skabe en ensartet og klar retstilstand for VE-fællesskaber, der producerer
elektricitet, og borgerenergifællesskaber, er der således valgt den samme implemen-
teringsmodel for begge disse energifællesskaber. Ændringsforslaget, som blev ved-
lagt spm. 28 til L 148, stillede forslag om at bryde med denne implementeringsmodel.
Implementeringsmodellen i L 148 er dog i overensstemmelse med den model, som
forligskredsen blev enige om at følge i foråret 2020, og som senest blev vedtaget i
forbindelse med vedtagelsen af L 67 den 18. december 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/2
Ministeren
Dato
11. december 2020
J nr. 2019-3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. december 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 35 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 35
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. december 2020 fra Workshop for
borgerenergifælleskaber med forslag til ændring af elforsyningsloven, jf. L 67 - bilag
11.
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i mine svar til KEF L 67 spm. 5, 6, 14, 26,
28, 32, 33 og 34 har svaret på spørgsmål vedr. borgerenergifællesskaber og øvrige
emner, som rejses i materialet fra Workshoppen for borgerenergifællesskaber.
Hvad angår den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 1 bemærker ministe-
riet, at den nugældende formålsbestemmelse allerede indeholder de hensyn, som
er foreslået i henvendelsen. Borgernes engagement er en helt central brik i den
grønne omstilling, men elforsyningsloven skal gælde for hele sektoren. Det vurde-
res på den baggrund uhensigtsmæssigt at ændre lovens formålsbestemmelse i for-
bindelse med en direktivimplementering, som skal være gennemført senest 31. de-
cember 2020. Ministeriet vil dog tage overvejelser om lovens formål med i sit videre
arbejde.
Hvad angår mulighederne for, at borgerenergifællesskaber kan agere som aggre-
gator, elhandelsvirksomhed eller lignende vil jeg pege på, at det har været hensig-
ten at sikre borgerenergifællesskaberne så frie rammer som muligt. De specifikke
former for borgerenergifællesskaber som vil kunne etableres på baggrund af lov-
forslagets bestemmelser, er således op til de borgere, der ønsker at skabe dem, jf.
mit svar til KEF L 67 spm. 28. Såfremt et borgerenergifællesskab måtte ønske at
etablere sig som fx elhandler eller aggregator, er der i lovforslaget intet til hinder for
dette.
I forhold til de foreslåede ændringer af § 9 bemærker ministeriet, at det er netvirk-
somhedernes opgave at vurdere, hvorvidt indbyrdes nærhed og samtidighed mel-
lem forbrug og produktion giver anledning til fordele, samt hvilken konkret tarifmo-
del, der mest hensigtsmæssigt afspejler eventuelle fordele over for nettets brugere,
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 35
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/2
herunder dem der indgår i et borgerenergifælleskab. En sådan tarifmodel skal fast-
sættes i henhold til elforsyningslovens gældende bestemmelser. I øvrigt vil den fo-
reslåede bestemmelse om særlige tarifregler for borgerenergifællesskaber rejse et
behov for nærmere undersøgelse af forholdet til elmarkedsdirektivet.
Jeg henviser i øvrigt til mine svar til KEF L 67 spm. 5, 26 og 34 vedr. de overord-
nede rammevilkår for borgerenergifællesskaber samt den cost-benefit-analyse, der
henvises til i lovforslaget. Jeg vil på den baggrund understrege, at der med den
nævnte cost-benefit-analyse allerede er sat initiativer i gang mhp. yderligere at vur-
dere, om og i hvilket omfang distribuerede energiressourcer kan give anledning til
at justere de gældende regler.
Jeg har i tidligere svar begrundet, hvorfor jeg ikke finder det hensigtsmæssigt, at
give borgerenergifællesskaber særlige økonomiske incitamenter. Jeg har derfor
ikke yderligere at tilføje ift. de foreslåede ændringer til elforsyningslovens § 9 eller
den foreslåede § 25, idet jeg dog vil anføre, at jeg vil se nærmere på spørgsmål om
geografisk differentierede tariffer og praksis for tæt geografisk og brugsmæssig
sammenhæng mellem produktion og forbrug.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/2
Ministeren
Dato
8. december 2020
J nr. 2019-3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 34 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 34
Ministeren bedes – i forlængelse af L 67 – svar på spm. 33 – kommentere den po-
wer point-præsentation, som Workshoppen for borgerenergifælleskaber anvendte i
forbindelse med sit foretræde den 3. december 2020, jf. L 67 – bilag 10?
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i mine svar til KEF L 67 spm. 5, 6, 14, 26,
28, 32 og 33 har svaret på spørgsmål vedr. borgerenergifællesskaber og øvrige
emner, som rejses i materialet fra Workshoppen for borgerenergifællesskaber.
Helt overordnet mener jeg, at lovforslaget skaber de rette rammer for etableringen
af borgerenergifællesskaber. Jeg har i mit svar til KEF L 67 spm. 28 beskrevet,
hvordan de foreslåede regler giver mulighed for, at borgere kan etablere sig i fæl-
lesskaber, særligt omkring fælles elproduktionsanlæg, for at dele elproduktion og -
forbrug. Det kan bidrage til den grønne omstilling ved at skabe et bedre grundlag
hos den enkelte deltager for at tilpasse forbruget til den varierende produktion fra
vedvarende energikilder. I visse områder vil borgerenergifællesskaber herudover
kunne bidrage til at aflaste elnettet og derved udskyde eller reducere investeringer i
netudbygning. Der foreslås samtidig ikke indført begrænsninger for, hvilken sel-
skabsform et borgerenergifællesskab skal etableres som.
Rammerne for borgerenergifællesskaber reflekterer samtidig et overordnet hensyn
til kollektiviteten i vores elnet. Kollektivitet indebærer for mig at se imidlertid også, at
borgerenergifællesskaber virker på lige fod med øvrige elforbrugere, og der indføres
derfor ikke særlige økonomiske incitamenter, der specifikt begunstiger netop borger-
energifællesskaber, jf. mine svar til KEF L 67 spm. 32 og 33. Det fremgår i den sam-
menhæng af det tilsendte materiale, at ”energifællesskaber bidrager med investerin-
ger i VE-anlæg og IKKE belaster det kollektive transmissionsnet og kun i nogle til-
fælde helt lokale linjer i distributionsnettet.” I den forbindelse vil jeg henlede opmærk-
somhed på, at jeg i mit svar til KEF L 67 spm. 5 og særligt spm. 32 specifikt peger
på, at i det omfang borgerenergifællesskabers produktion og forbrug af elektricitet
kan lede til netfordele for netvirksomhederne, f.eks. i form af en mindre belastning af
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/2
nettet som følge af samtidighed mellem produktion og forbrug, kan disse netfordele
afspejles i borgerenergifællesskabets tarifbetaling.
Det er i denne sammenhæng også relevant at pege på den cost-benefit-analyse,
der henvises til i lovforslaget. Jeg har i mit svar til KEF L 67 spm. 26 beskrevet,
hvordan resultaterne fra denne analyse kan bidrage til at klarlægge, om der er be-
hov for at supplere de gældende kriterier i lovgivningen for fastsættelse af tarifmo-
dellerne med andre kriterier. Analysen vil overordnet kunne påpege i hvilke situatio-
ner distribuerede energiressourcer, private eller kommercielle, kan bibringe fordele
til elnettet. Analysen vil dermed på et overordnet niveau også vedrøre borgerener-
gifællesskabers distribuerede energiressourcer. Analysen vil blive udarbejdet af
Energistyrelsen. Alle interesserede parter vil have mulighed for at komme med in-
put og synspunkter.
Jeg vil på den baggrund understrege, at der med den nævnte cost-benefit-analyse
allerede er sat initiativer i gang mhp. yderligere at vurdere, om og i hvilket omfang
distribuerede energiressourcer giver anledning til at justere de gældende regler.
Endelig har jeg i mit svar til KEF L 67 spm. 18 oplyst, at jeg vil se nærmere på
spørgsmålet om bl.a. matrikelkrav. Da der for begge spørgsmål er tale om et kom-
pliceret analysearbejde, hvor konsekvenserne af eventuelle ændringer vil skulle be-
lyses grundigt, finder ministeriet imidlertid ikke, at der er mulighed for at foretage
eventuelle justeringer af det nuværende lovforslag på et oplyst grundlag.
Det fremgår også af materialet, at boligselskaber oplever hindringer fra netvirksom-
heder. I mine svar til KEF L 67 spm. 32 og 33 har jeg bemærket, at jeg har ikke mu-
lighed for at forholde mig til de forhold, som påpeges i materialet, vedr. forskellige
lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikker sager vedr. måleropsætning,
ledningsføring mv. Min forventning er selvfølgelig, at enhver praksis holdes inden
for loven. Jeg vil herudover opfordre til at indberette sager for de relevante klage-
nævn eller myndigheder, såfremt der i helt konkrete forhold måtte være mistanke
om det modsatte.
Jeg vil afslutningsvist bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at elmarkedsdirek-
tivet med dette lovforslag implementeres fuldt ud.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/2
Ministeren
Dato
2. december 2020
J nr. 2019-90526
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 30. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 33 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 33
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. november 2020 fra Ulrik Jørgen-
sen m.fl. på vegne af workshoppen om borgerenergifællesskaber, jf. L 67 – bilag 8.
Svar
I mine svar til KEF L 67 spm. 14 og 28 har jeg peget på, at det ifm. med udarbejdel-
sen af lovforslaget har været hensigten at skabe så frie rammer som muligt for
etableringen af borgerenergifællesskaber. Det indebærer først og fremmest vide
rammer for, hvem der kan indgå i borgerenergifællesskaber og opstille og dele
elektricitet på lige fod med andre aktører. Det forudsættes dog, at borgerenergifæl-
lesskaber anvender det kollektive elnet.
Kollektivitet er fortsat et grundlæggende princip for vores elnet. Der indføres derfor
ikke særlige økonomiske incitamenter for netop borgerenergifællesskaber i form af
eksempelvis nedsættelser eller fritagelser fra tariffer og afgifter.
Hvad angår fordele for borgerenergifællesskaber, så fremgår det dog af lovforsla-
get, at såfremt borgerenergifællesskaber kan lede til netfordele for netvirksomhe-
derne, fx som følge af samtidighed mellem elproduktion og -forbrug, kan disse net-
fordele afspejles i borgerenergifællesskabets tarifbetaling, jf. mit svar til KEF L 67
spm. 5.
Jeg har ikke mulighed for at forholde mig til det forhold, som påpeges i materialet,
vedr. forskellige lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikker sager. Min
forventning er selvfølgelig, at enhver praksis holdes inden for loven.
Jeg vil desuden understrege, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug
skal foregå på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk
og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug, jf. mit svar til KEF L
67 spm. 18.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/2
Dan Jørgensen


Side 1/2
Ministeren
Dato
1 december 2020
J nr. 2019-3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 32 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 32
Vil ministeren uddybe de afgivne svar på L 67 – spm. 14 og 28 om borgerenergi-
fællesskaber ud fra kritikken i vedhæftede henvendelse fra BL – Danmarks Almene
Boliger?
Svar
I mine svar til KEF L 67 spm. 14 og 28 har jeg peget på, at det ifm. med udarbejdel-
sen af lovforslaget har været hensigten at skabe så frie rammer som muligt for
etableringen af borgerenergifællesskaber. De specifikke former for borgerenergi-
fællesskaber, som vil kunne etableres på baggrund af lovforslagets bestemmelser,
er således i sidste ende op til de borgere, der ønsker at skabe dem og medvirke til
den grønne omstilling.
Boligforeninger kan således på den baggrund indgå i borgerenergifællesskaber og
opstille og dele energi på lige fod med andre aktører. Det forudsættes dog, at bolig-
foreninger ved deltagelse i borgerenergifællesskaber på lige fod med øvrige elfor-
brugere anvender det kollektive elnet.
Lovforslaget fastlægger således rammerne for etablering af borgerenergifællesska-
ber. Kollektivitet er fortsat et grundlæggende princip for vores elnet, og det er derfor
forudsat, at borgerenergifællesskaber skal virke på lige fod med øvrige elforbrugere
– der indføres derfor ikke særlige økonomiske incitamenter for netop borgerenergi-
fællesskaber, i form af eksempelvis nedsættelser eller fritagelser fra tariffer og afgif-
ter.
Det indgår dog i lovforslaget, at i det omfang borgerenergifællesskabers produktion
og forbrug af elektricitet kan lede til netfordele for netvirksomhederne, f.eks. i form
af en mindre belastning af nettet som følge af samtidighed mellem produktion og
forbrug, kan disse netfordele afspejles i borgerenergifællesskabets tarifbetaling, jf.
mit svar til KEF L 67 spm. 5.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 32
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/2
Jeg har ikke mulighed for at forholde mig til det forhold, som BL peger på ift. for-
skellige lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikke sager om ledningsfø-
ring i de enkelte netområder. Min forventning er selvfølgelig, at enhver praksis hol-
des inden for loven.
Jeg vil imidlertid anføre, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal fo-
regå på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og
brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug, jf. mit svar til KEF L 67
spm. 18.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/3
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi, og Forsyningsudvalget har i brev af 7. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål 28 til L148, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 28
Vil ministeren kommentere og - som teknisk bistand - udarbejde de ændringsfor-
slag, som beskrives i vedlagte bilag?
Svar
Jeg vil indledningsvis bemærke, at det fremsatte lovforslag (L 148) følger den im-
plementeringsmåde, som forligskredsen gav opbakning til i efteråret 2020. Der er
således indsat en bemyndigelse til at indføre de konkrete regler for VE-fællesska-
ber på bekendtgørelsesniveau, konkret i borgerenergifælleskabsbekendtgørelsen.
Den ændrede bekendtgørelse forventes sendt i høring den 15. april 2021 og vil
medføre, at VE II-direktivets bestemmelser om VE-fællesskaber vil være implemen-
teret korrekt.
Det fremsendte ændringsforslag vurderes ikke at være i overensstemmelse med
den valgte implementeringsmåde, da man med ændringsforslaget i bilaget til spm.
28 foreslår at indføre elementer fra VE II-direktivet direkte i VE-loven, hvilket fører
til, at de konkrete regler i et vist omfang vil fremgå af selve loven fremfor i en be-
kendtgørelse.
Hvad angår kommentering og teknisk bistand til at udarbejde det vedlagte æn-
dringsforslag, har jeg forelagt dette for Energistyrelsen, hvis svar jeg skal henholde
mig til:
”Overordnet savnes en stillingtagen til, hvorledes man med ændringsforslaget ser
forholdet mellem regulering i hhv. lov og bekendtgørelse skal udfoldes. Energisty-
relsen bemærker i den forbindelse, at flere af de foreslåede ændringer giver anled-
ning til væsentlig fortolkningstvivl, og at de samlet set vil føre til en uklar retsstilling
for såvel borgerenergifællesskaber som for netvirksomheder. De foreslåede regler
efterlader på en række punkter overordnet tvivl om, hvordan samspillet bliver med
den øvrige lovgivning på området, idet der rent lovteknisk i dag er valgt andre løs-
ninger for fx borgerenergifællesskaber end der foreslås med ændringsforslaget om
VE-fællesskaber.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/3
Hertil bemærkes, at der mangler tilhørende bemærkninger til lovteksten i ændrings-
forslaget. Disse bemærkninger er centrale for forståelsen af lovteksten, som over-
ordnet bærer præg af at være direktivtekst for både VE-fællesskaber og VE-egen-
producenter. Grundet de fraværende bemærkninger kan der ikke foretages en
grundlæggende tilpasning af den foreslåede lovtekst mhp. implementering i dansk
ret.
Anmodningen om teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslaget indeholder
desuden ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan de enkelte begreber skal forstås,
eller en nærmere beskrivelse af, hvad de foreslåede ordninger skal indebære af
konsekvenser, og det er derfor forbundet med stor usikkerhed at yde teknisk bi-
stand til et ændringsforslag, som indeholder de beskrevne ændringer.
Energistyrelsen vurderer sig på den baggrund ikke i stand til at give teknisk bistand
eller udfylde de manglende bemærkninger til ændringsforslaget ift. hovedparten af
de foreslåede bestemmelser i det fremsendte ændringsforslag.
Energistyrelsen har derfor udarbejdet vedlagte ændringsforslag ud fra et forsigtig-
hedsprincip, hvor ændringsforslaget først og fremmest er udarbejdet ud fra hensy-
net til at sikre den korrekte implementering af VE II-direktivet, og at ændringsforsla-
get ikke medfører tvivl om korrektheden af den eksisterende implementering af el-
markedsdirektivet.
Indledningsvist skal det bemærkes, at forslaget om at indsætte den foreslåede §
21a, stk. 1-3 i elforsyningsloven ikke er taget med i ændringsforslaget, da det er
Energistyrelsens vurdering, at det vil kunne skabe uklarhed om den eksisterende
implementering af regler i elmarkedsdirektivet vedr. tredjepartsadgang og direkte
linjer.
Endvidere kan det bemærkes, at indsættelsen af den foreslåede § 21a i VE-loven
heller ikke er taget med i ændringsforslaget. Det er hertil Energistyrelsens vurde-
ring, at der er en risiko for, at ændringsforslaget i den foreslåede form er i strid med
direktivet, idet det er uklart, hvilke rettigheder der indføres for hhv. egenproducenter
og VE-fællesskaber.
Desuden vil forslaget medføre uhensigtsmæssig dobbeltregulering for peer-to-peer
handel og borgerenergifællesskaber, idet disse områder allerede er reguleret i
dansk ret. Det er væsentligt at holde sig for øje, at definitionerne af borgerfælles-
skaber og VE-fællesskaber har et vist overlap, hvorfor det er nødvendigt, at reg-
lerne, der opstiller rammerne for fællesskaberne, i videst muligt omfang er identiske
– naturligvis med undtagelse af bl.a. nærhedskravet, der alene gælder for VE-fæl-
lesskaber.
Endelig er forslaget om at indsætte en definition af VE-egenforbrugere i VE-loven
ikke medtaget i det vedlagte ændringsforslag. Det skyldes primært, at forslaget ikke
Side 3/3
indeholder samme ordlyd som definitionen af VE-egenforbrugere i VE-direktivets
art. 2 nr. 14. Da der ikke medfølger bemærkninger, eller i øvrigt en stillingtagen til
den ønskede retstilstand ved den forslåede ordlyd af definitionen, er der risiko for,
at implementeringen vil kunne opfattes som direktivstridig. Dertil bemærkes, at der
ikke er praksis i dansk ret for at indsætte definitioner, som ikke anvendes i loven i
øvrigt, hvilket er tilfældet her, for så vidt angår VE-egenforbrugere og VE-loven.
Der er således ydet teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om indfø-
relse af en definition af VE-fællesskaber i elforsyningsloven. Det vurderes dog, at
indførelsen af definitionen af VE-fællesskaber ikke vil medføre en ændring af retstil-
standen, som den foreslås med L 148.”
Jeg skal afslutningsvist bemærke, at regeringen af ovenstående grunde hverken
kan bakke op om det ændringsforslag, som blev fremsendt som bilag til spm. 28,
eller det vedlagte ændringsforslag, der alene er udarbejdet som teknisk bistand.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


UDKAST
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra
vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier,
tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber samt bæredygtighedskriterier og kri-
terier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomasse-
brændsler og flydende biobrændsler, m.v.)
Af Søren Egge Rasmussen (EL), tiltrådt af […]:
Til § 7
1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 5 indsættes efter nr. 31, der bliver nr. 32, som nyt nummer:
»33) VE-fællesskab: Juridisk person, der er baseret på åben og frivillig del-
tagelse, er uafhængig og faktisk kontrolleres af kapitalejere eller deltagere,
der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes
og udvikles af denne juridiske person, hvis kapitalejere eller deltagere er
fysiske personer, SMV᾽er eller lokale myndigheder, herunder kommuner,
og hvis hovedformål er at give sine kapital‐ ejere eller deltagere eller de
lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale
fællesskabsfor‐ dele snarere end økonomisk fortjeneste.«
Nr. 32 bliver herefter nr. 34.«
[Indsættelse af definition af VE-fællesskab]
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
UDKAST
2
Bemærkninger
Til nr. 1
§ 5 i elforsyningsloven indeholder en række definitioner, men ikke en defi-
nition af VE-fællesskaber.
Det følger af forslaget til § 5, nr. 33, at VE-fællesskaber skal forstås som
en juridisk person, der er baseret på åben og frivillig deltagelse, er uaf-
hængig og faktisk kontrolleres af kapitalejere eller deltagere, der er belig-
gende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes og udvik-
les af denne juridiske person, hvis kapitalejere eller deltagere er fysiske
personer, SMV᾽er eller lokale myndigheder, herunder kommuner, og hvis
hovedformål er at give sine kapitalejere eller deltagere eller de lokalområ-
der, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fælles-
skabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste.
Det foreslås at indsætte en definition af VE-fællesskaber, der næsten er
identisk med VE II-direktivets definition af VE-fællesskaber i artikel 2, nr.
16. Med henblik på korrekt gennemførelse af bestemmelsen bør definitio-
nen dog af selskabsretlige grunde afvige fra VE II-direktivets definition i
artikel 2, nr. 16. For det første bør ”retlig enhed” ændres til ”juridisk per-
son”. For det andet bør ”aktionærer” og ”medlemmer” ændres til ”kapital-
ejere” og ”deltagere”. Det er vurderingen, at begge modifikationer bør ske
af hensyn til korrekt anvendelse af dansk juridisk terminologi. For så vidt
angår henvisningen til deltagerne i et VE-fællesskab bør denne følge den
danske selskabsret og i den forbindelse ikke indskrænke muligheden for
valg af selskabsform for VE-fællesskabet. En fysisk eller juridisk person
kan således bl.a. deltage i en forening, et interessentskab eller et a.m.b.a.
En fysisk eller juridisk person kan ligeledes være kapitalejer i et anparts-
selskab eller et aktieselskab. Efter definitionen i artikel 2, nr. 16, kan både
fysiske personer, små og mellemstore virksomheder, og lokale myndighe-
der, herunder kommuner, indgår i VE-fællesskaber. Ordlyden medfører, at
lokale myndigheder i Danmark omfatter kommuner, mens stat og regioner
ikke kan indgå i VE-fællesskaber, da hverken stat eller regioner i forbin-
delse med VE-fællesskaber anses for at falde ind under begrebet lokal
myndighed. Med den foreslåede definition anses VE-fællesskabet efter
ordlyden som uafhængig, det vil sige uafhængigt af de individuelle delta-
gere og andre traditionelle markedsaktører, der deltager i fællesskabet,
som kapitalejere eller deltagere, eller som samarbejder på anden vis såsom
gennem investeringer.


Side 1/2
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr. 2021-1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi, og Forsyningsudvalget har i brev af 7. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål 29 til L148, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 29
Vil ministeren bekræfte og redegøre for, at lovforslaget til fulde lever op til VE-direk-
tivet med hensyn til VE-fællesskaber?
Svar
Bestemmelserne om VE-fællesskaber gennemføres i dansk ret ved en bemyndigel-
sesbestemmelse i VE-loven og i elforsyningsloven. Det er efter samme fremgangs-
måde, som da Folketinget i december 2020 vedtog bestemmelserne om borger-
energifællesskaber.
Ved en bemyndigelsesbestemmelse sikres, at de tekniske regler bliver gennemført
på en smidig måde. Danmark vil fortsat være forpligtet til at overholde de krav vedr.
VE-fællesskaber, der fremgår af VE II-direktivet, og som er gengivet i bemærknin-
gerne til det fremsatte lovforslag. Den valgte implementeringsmåde vil dog give mu-
lighed for at indrette og ændre de konkrete regler, så de harmonerer med de rele-
vante praktiske forhold.
Efter vedtagelse af det fremsatte lovforslag vil der blive udstedt en ændringsbe-
kendtgørelse til den gældende borgerenergifællesskabsbekendtgørelse. I bekendt-
gørelsen vil der - for de VE-fællesskaber, som ejer VE-anlæg, der producerer elek-
tricitet - blive indført samme rettigheder og forpligtelser, som allerede gælder for
borgerenergifællesskaber.
Det vil samtidig i bekendtgørelsen blive præciseret, at der stilles krav om, at hvis
der er tale om VE-fællesskaber, skal dem, der indgår i fællesskabet være belig-
gende i nærheden af produktionsanlægget.
Dette nærhedskrav vil dog alene være relevant, når mellemstore virksomheder vil
indgå i fællesskabet. Fællesskaber der vedrører elektricitet, hvor der ikke indgår
mellemstore virksomheder vil lige så godt kunne gå under betegnelsen borgerener-
gifællesskab. Nærhedskravet stilles ikke i forbindelse med borgerenergifællesska-
ber. Borgerenergifælleskaber kan således lige så vel være betegnelsen for et fæl-
lesskab, hvor der produceres elektricitet ved brug af vedvarende energikilder som
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt


Side 1/2
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål 52 til L148, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 52
Vil ministeren fremsende en skematisk oversigt over de nuværende regler
for opsætning af VE-anlæg sat over for konsekvenserne ved lovforslagets
regler uden de stillede ændringsforslag? Og vil ministeren endvidere
redegøre for, om der er forskel i behandlingen afhængigt af, hvem der søger
og hvor anlægget ønskes opsat, dvs. om det er et boligselskab,
andelsboligforening, privat husstand m.v.?
Svar
Hvad angår fremsendelse af en skematisk oversigt over de nuværende regler for
opsætning af VE-anlæg sat over for konsekvenserne ved lovforslagets regler uden
de stillede ændringsforslag, har jeg forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som
har udarbejdet det vedlagte bilag, som jeg skal henholde mig til. Med lovforslaget, L
148, ændres ikke på de nuværende proceduretrin for opstilling af VE-anlæg. Det
vurderes heller ikke umiddelbart, at det foreslåede ændringsforslag vil ændre på de
nuværende proceduretrin. Der er derfor ikke fundet anledning til at udarbejde en
skematisk sidestilling, mens bilaget giver en oversigt over de gældende regler og
procedurer.
Hvad angår en redegørelse for, om der er forskel i behandlingen afhængigt af,
hvem der søger og hvor anlægget ønskes opsat, dvs. om det er et boligselskab,
andelsboligforening, privat husstand m.v. vil jeg indledningsvist henvise til min be-
svarelse af spm. 18 til lovforslag L 67 om ændring af elforsyningsloven mhp. imple-
mentering af elmarkedsdirektivet.
Reguleringsmæssigt er der ikke forskel på, om det er et boligselskab, en andelsbo-
ligforening, en privat husstand m.v., der søger. Jeg har dog ikke mulighed for at for-
holde mig til forskellige lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikke sager
om ledningsføring i de enkelte netområder. Men jeg forventer selvfølgelig, at en-
hver praksis holdes inden for loven.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/2
Idet jeg i øvrigt henviser til svar på spørgsmål 54 til L148., vil jeg dog gerne se nær-
mere på, om der eksisterer særlige udfordringer forbundet nettilslutning af de al-
mene boligforeninger, der i praksis stiller disse anderledes end andre grundejere.
På den baggrund indleder ministeriet en dialog med BL og netvirksomhedernes
brancheorganisation Dansk Energi mhp. at afdække, om der er almene boligsel-
skaber, som behandles efter uens kriterier. Dette skal sikre, at netvirksomhederne
ligebehandler de almene boligselskaber med andre aktører.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Bilag til besvarelse af Spm. 52 til L148
Med lovforslaget, L 148, ændres ikke på de nuværende proceduretrin for opstilling
af VE-anlæg. Det vurderes heller ikke umiddelbart, at det foreslåede
ændringsforslag vil ændre på de nuværende proceduretrin. Afhængig af projektets
størrelse, type og kontekst vil etablering af et VE-projekt på land skulle igennem en
række procedurer og ansøgninger om tilladelser, som for de fleste projekters
vedkommende inkluderer følgende procedurer hos den pågældende kommune:
 Planlægningsproces, jf. lov om planlægning (planloven), herunder evt. nyt
forslag til lokalplan og evt. kommuneplantillæg.
 Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse) og ansøgning
om VVM-tilladelse, jf. miljøvurderingsloven.
 Ansøgning om byggetilladelse, jf. byggeloven.
 Ansøgning om miljøgodkendelse, jf. lov om miljøbeskyttelse. (Denne
godkendelse kan i nogle tilfælde udstedes af Miljøstyrelsen).
Derudover kan der - afhængig af projektets størrelse og type - være behov for
øvrige procedurer og ansøgning om tilladelser, eksempelvis:
 Ansøgning om etableringstilladelse hos Energistyrelsen, jf. lov om
elforsyning.
 Ansøgning om elproduktionsbevilling hos Energistyrelsen, jf. lov om
elforsyning, for anlæg med en kapacitet på over 25 MW.
 Ansøgning om attest eller dispensation vedr. luftfartsafmærkning hos
Trafikstyrelsen, jf. lov om luftfart, for anlæg med en højde på over 100 m.
 Indgåelse af en nettilslutningsaftale, jf. nettilslutningsbekendtgørelsen,
mellem opstiller og det pågældende lokale netselskab eller Energinet.
Det vil således være forhold som projektets størrelse, kontekst og type, der afgør
proceduretrinene for det enkelte projekt.
I forbindelse med implementering af VE II-direktivets artikel 16 er Energistyrelsen i
gang med - som forventet kommende kontaktpunkt for opstillere af VE-anlæg - at
afklare niveauet for vejledningen på en ny hjemmeside, der forventes etableret med
henblik på at sikre opstillere af VE-anlæg et samlet overblik over processen og
relevant information til brug for ansøgning om de relevante tilladelser, herunder
opstillere af mindre VE-projekter.
Kontor/afdeling
Center for Vedvarende
Energi
Dato
12-04-2021
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt