Henvendelse af 21/4-21 fra BL - Danmarks Almene Boliger

Tilhører sager:

Aktører:


    Brev vedr. VE-fællesskaber i almene boligforeninger

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l148/bilag/17/2378402.pdf

    Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
    Klima-, Energi- og Forsyningsministeren
    Holmens Kanal 20
    1060 København K
    (kopi til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget)
    Den 21. april 2021
    Kære Dan Jørgensen
    Tak for dit svar i forlængelse af vores foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 9.
    april 2021.
    Vi er meget glade for, at du vil se nærmere på, om der er særlige udfordringer forbundet med
    nettilslutning af de almene boligforeninger, der i praksis stiller disse anderledes end andre grund-
    ejere. Vi er helt enige med dig i, at det er væsentligt at få klarhed om, hvorvidt netvirksomheder
    behandler almene boligselskaber anderledes end øvrige grundejere.
    I dit svar henviser du til analysen om direkte linjer og matrikelkrav. Vi håber, at analysen med
    udgangspunkt i dit ønske om at komme problemstillingen nærmere, vil se særskilt på de almene
    boligforeningers situation. I den forbindelse bidrager vi selvfølgelig meget gerne med viden og
    information, ligesom vi gerne agerer som bindeled til vores medlemmer for yderligere info.
    Vi har et par spørgsmål, som vi synes er nyttige at afklare forud for den dialog, du vil indlede med
    os og Dansk Energi om at sikre, at netvirksomhedernes praksis holdes inden for lovens rammer.
    For det første synes vi umiddelbart, at det ville være fornuftigt at lade analysens konklusioner
    indgå i det aktuelle lovarbejde. Vores bekymring er, at analysen indeholder vigtig information i
    forhold til udformningen af reglerne – og som mistes med den nuværende proces. Kan du gøre os
    klogere på, hvorfor denne tilgang ikke er valgt?
    Vi er også nysgerrige på, hvordan vores kommende dialog hænger sammen med analysen, og i
    den forbindelse, hvornår du forventer, at dialogen vil være afsluttet?
    For det andet mener vi, at den nuværende proces med L67 og L148 i sig selv illustrerer, at den
    danske implementering af direktiverne ikke er optimal. Grundlæggende forsøger vi jo, pga. den
    lovgivningsmæssige implementeringsproces, med vores bemærkninger til L148 at få korrigeret
    uhensigtsmæssigheder ift. de almene boligforeningers muligheder for at deltage og bidrage til
    borgernær grøn omstilling, som skabes i L67. Vi håber derfor, at du kan begrunde opsplitningen
    af de to direktiver i den danske implementering og pege på de evt. lovgivningsmæssige- og sam-
    fundsøkonomiske fordele herved?
    Vi glæder os til svarene på ovenstående, som kan give os et endnu bedre udgangspunkt for en
    konstruktiv dialog, som vi igen gerne vil takke dig for initiativet til.
    Vi håber, at du er enig i, at resultatet af vores dialog skal være både konkret og håndgribelig, fx
    i form af en vejledning eller en bekendtgørelse, så det reelt sikres, at uhensigtsmæssige fortolk-
    ninger og mangler i den praktiske implementering af lovgivningen undgås.
    Med venlig hilsen
    Natalia Rogaczewska
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
    L 148 - Bilag 17
    Offentligt