L 198 - svar på spm. 1 om en oversigt over de kommuner, som i dag ikke tilbyder frit valg til ældre borgere af f.eks. hjemmehjælp, madservice og genoptræning, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 198 - svar på spm. 1.docm
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l198/spm/1/svar/1772680/2377888.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 1: ”Den Socialdemokratiske ordfører, Birgitte Vind, oplyste under 1. behandlingen af lovforslaget, at en række kommuner ikke i dag tilbyder frit valg. Vil ministeren fremsende en oversigt over de kommuner, som i dag ikke tilbyder frit valg til ældre borgere af f.eks. hjemmehjælp, madservice og genoptræning?” Svar: Social- og Ældreministeriet er ikke i besiddelse af en opgørelse over, hvorledes kommunerne tilvejebringer det frie valg efter § 83 i serviceloven. Til brug for besvarelsen har Social- og Ældreministeriet anmodet KL om et bidrag. KL oplyser i besvarelsen: ”KL noterer sig, at kommunerne ifølge serviceloven er forpligtet til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83.kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Kommunerne kan tilvejebringe det frie valg enten ved at indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83 adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse. KL er gennem sit daglige virke løbende blevet opmærksom på, at nogle kommuner oplever problemer med at rekruttere private leverandører til personlig og praktisk hjælp – og derfor ikke har mulighed for at indgå kontrakt med en privat leverandør om at løse opgaven. Det synes særligt at gøre sig gældende for mindre landkommuner samt ø-kommuner. Det er dog ikke et område, som KL fører statistik over, og derfor har KL pt. ikke overblik over om eller hvor dette skulle gøre sig gældende. Hvis en kommune ikke kan lykkes med at finde en privat leverandør til at løse opgaverne, kan kommunen udstede et frivalgsbevis til borgerne. Derudover kan KL ikke afvise, at der i forbindelse med en overgangsperiode, fx hvis en privatleverandør trækker sig fra opgaven eller går konkurs, kan være kommuner som evt. ikke kan opfylde forpligtelsen om frit valg af leverandør, indtil der er fundet en ny leverandør til opgaven eller udstedt frivalgsbeviser.” Sagsnr. 2021 - 2542 Doknr. 412532 Dato 21-04-2021 Social- og Ældreudvalget 2020-21 L 198 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Jeg kan henholde mig til KL’s besvarelse. Med venlig hilsen Astrid Krag
SOU L 198 - svar på spm. 1
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l198/spm/1/svar/1772680/2378086.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 1: ”Den Socialdemokratiske ordfører, Birgitte Vind, oplyste under 1. behandlingen af lovforslaget, at en række kommuner ikke i dag tilbyder frit valg. Vil ministeren fremsende en oversigt over de kommuner, som i dag ikke tilbyder frit valg til ældre borgere af f.eks. hjemmehjælp, madservice og genoptræning?” Svar: Social- og Ældreministeriet er ikke i besiddelse af en opgørelse over, hvorledes kommunerne tilvejebringer det frie valg efter § 83 i serviceloven. Til brug for besvarelsen har Social- og Ældreministeriet anmodet KL om et bidrag. KL oplyser i besvarelsen: ”KL noterer sig, at kommunerne ifølge serviceloven er forpligtet til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83.kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Kommunerne kan tilvejebringe det frie valg enten ved at indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83 adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse. KL er gennem sit daglige virke løbende blevet opmærksom på, at nogle kommuner oplever problemer med at rekruttere private leverandører til personlig og praktisk hjælp – og derfor ikke har mulighed for at indgå kontrakt med en privat leverandør om at løse opgaven. Det synes særligt at gøre sig gældende for mindre landkommuner samt ø-kommuner. Det er dog ikke et område, som KL fører statistik over, og derfor har KL pt. ikke overblik over om eller hvor dette skulle gøre sig gældende. Hvis en kommune ikke kan lykkes med at finde en privat leverandør til at løse opgaverne, kan kommunen udstede et frivalgsbevis til borgerne. Derudover kan KL ikke afvise, at der i forbindelse med en overgangsperiode, fx hvis en privatleverandør trækker sig fra opgaven eller går konkurs, kan være kommuner som evt. ikke kan opfylde forpligtelsen om frit valg af leverandør, indtil der er fundet en ny leverandør til opgaven eller udstedt frivalgsbeviser.” Sagsnr. 2021 - 2542 Doknr. 412532 Dato 21-04-2021 Social- og Ældreudvalget 2020-21 L 198 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Jeg kan henholde mig til KL’s besvarelse. Med venlig hilsen Astrid Krag