2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. april 2021
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, herunder
bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber samt bæredygtighedskriterier og kriterier for
drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler m.v.)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 26 æn‐
dringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovfor‐
slaget.
2. Indstillinger
[Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget. ]
[Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og ALT) indstiller
lovforslag A og B til vedtagelse med de af klima-, energi-
og forsyningsministeren stillede ændringsforslag. ]
[Et mindretal i udvalget (V, DF, KF, NB og LA) indstil‐
ler lovforslag A til vedtagelse med de stillede ændringsfor‐
slag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
for ændringsforslag nr. 25 og 26 til det under B nævnte
lovforslag. ]
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslag nr. L
148 a, da forslaget grundlæggende understøtter og fremmer
grønne tiltag som opfølgning på Klimaaftale for energi og
industri m.v. af 22. juni 2020 og implementeringen af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendel‐
sen af energi fra vedvarende energikilder.
Venstre bemærker dog, at det ser ud til, at regeringen
ikke i tilstrækkelig høj grad har haft dialog med de berørte
brancher. Det mener vi, regeringen i højere grad burde have
gjort.
Venstre mener, at lovforslaget illustrerer, at der er en
generel udfordring i, hvordan sektorkoblingen fungerer i
spørgsmål om godtgørelse og gevinst ved klimareduktio‐
ner. Det er i lovforslaget kommet til udtryk i forbindel‐
se med udmøntningen af den nye klimabonus på 54 kg
CO2e. Klimabonussen tildeles for forbedret landbrugs- og
gødningsforvaltning, og de 54 kg CO2e medregnes i den
samlede certificering af biogassens klimaaftryk som negati‐
ve emissioner, der er sparet gennem håndteringen af uforar‐
bejdet husdyrgødning. Desværre er det ikke en reduktions‐
effekt, som tilfalder landmanden eller landbruget. Venstre
mener, det er problematisk, at kun energisektoren, og ikke
landbruget, godskrives de klimagasreduktioner, der findes
i landbrugssektoren. Venstre finder dette beklageligt med
tanke på landbrugets arbejde for at reducere klimagasudled‐
Til lovforslag nr. L 148 Folketinget 2020-21
Journalnummer
DokumentId
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - Bilag 16
Offentligt
ningerne i sektoren, og det finder Venstre, der skal tages
hensyn til.
Eftersom ministeren har afvist, at problematikken kan
løses med en ændring af L 148 a, mener Venstre, det er
nødvendigt, at der fra dansk side arbejdes for en ændring
af VE-direktivet, når revisionsarbejdet begynder frem mod
sommeren 2021, så bæredygtighedscertificeringen af biogas
fremadrettet sikrer en godskrivelse af de forskellige redukti‐
onstiltag i den sektor, hvor de finder sted.
Venstre har noteret sig, at de berørte parter i forbindelse
med nye bæredygtighedskriterier for biomasse udtrykker be‐
kymring for, at krav til værker over 20 MW kommer med
kort frist. Venstre har noteret sig, at ministeren har bedt
Energistyrelsen om at sikre, at der i forbindelse med kontrol
og håndhævelse i det første år gøres brug af den fleksibilitet,
som er indeholdt i bekendtgørelserne, uden at kravene i
direktivet tilsidesættes.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af klima-, energi- og forsyningministeren, tiltrådt af <>:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedva‐
rende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning
og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direk‐
tiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgaran‐
tier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtigheds‐
kriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for
biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrænd‐
sler, m.v.)« omfattende §§ 1-11.
B. »Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Be‐
myndigelse til udmøntning af nationale CO2-fortrængnings‐
krav)« omfattende § 2, indledningen, og § 11, stk. 1.
Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 1
2) Nr. 1 affattes således:
»1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr.
L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, EU-
Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20,
side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU
af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side
193, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1010/2019/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr.
L 170, side 115, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tiden‐
de 2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L
158, side 193.««
[Ændring af sproglige fejl]
3) Den under nr. 10 foreslåede § 29 a affattes således:
»§ 29 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler
1) om tidsfrister for tilladelsesprocessen for ansøgninger
om tilladelser efter §§ 25 og 29 for anlæg med henblik
på produktion af elektricitet fra vedvarende energikil‐
der, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser
fra tidsfristerne, og
2) om, at ansøgninger om tilladelser efter §§ 25 og 29
for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra
vedvarende energikilder skal behandles samtidig med
ansøgninger efter anden lovgivning, og undtagelser
herfra.«
[Sproglig ændring]
4) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 6 c ændres i §
56 c, stk. 3, »importerede eller nationalt producerede træ‐
piller, træbriketter eller brænde« til: »træpiller, træbriketter
eller brænde, der er importeret, eller som er produceret nati‐
onalt,«.
[Sproglig ændring]
5) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 6 c ændres i § 56 c,
stk. 4, »stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.
[Ændring af henvisning]
6) I det under nr. 20 foreslåede § 58, nr. 3, ændres »stk. 1,
nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.
[Ændring af henvisning]
Til § 2
7) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 2 indsættes i
nr. 1 efter »direktiv om«: »affald«.
[Sproglig ændring]
8) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 2 ændres
i nr. 8 »punktopkrævningssted« til: »punktafgiftsopkræv‐
ningssted«.
[Sproglig ændring]
9) Den under nr. 4 foreslåede § 3 affattes således:
2
»§ 3. Til opfyldelse af de iblandingskrav og drivhusgasre‐
duktionskrav, der er fastsat i denne lov eller i regler, der er
fastsat i medfør af denne lov, kan en virksomhed alene med‐
regne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport,
der overholder krav til disses bæredygtighed eller drivhus‐
gasreduktionskrav fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal
være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler for transportområdet, herunder for luft- og
søfart, i relation til anvendelse af og krav til brændstoffer
med henblik på reduktion af drivhusgasser og iblanding af
vedvarende energi på transportområdet, jf. dog stk. 7. Mini‐
steren kan herunder fastsætte regler om følgende:
1) Anvendelse og størrelse af drivhusgasreduktionskrav
og iblandingskrav.
2) Begrænsning af anvendelse af visse typer af brændstof‐
fer.
3) Differentierede krav til forskellige brændstofleveran‐
dører i forhold til drivhusgasreduktionskrav og iblan‐
dingskrav.
4) Begrænsning af anvendelse af UER-kreditter.
5) Flertællingsmekanismer.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om lavere iblandingskrav og drivhusgasredukti‐
onskrav end dem, der er fastsat i medfør af stk. 2, såfremt
særlige hensyn gør sig gældende, herunder
1) en krise, hvor der er behov for træk på beredskabslag‐
rene,
2) at avanceret biobrændstof og biogas produceret af de
råprodukter, der er anført i bilag 1, del A, er uforholds‐
mæssigt dyrt,
3) mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller biomasse‐
brændsler til transport eller
4) i tilfælde af brug af andre vedvarende energiteknologier
i transportsektoren end biobrændstoffer eller biomasse‐
brændsler til transport.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at kun brændstoffer, der ikke har modtaget
offentlig støtte, kan medregnes i et iblandingskrav eller driv‐
husgasreduktionskrav.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om definition og krav til dokumentation af virk‐
somhedernes opgørelser af de biobrændstoffer og biomasse‐
brændsler til transport, der er anført i bilag 1, del A og B.
Stk. 6. En virksomhed kan opfylde sine forpligtelser efter
regler fastsat i medfør af stk. 2 eller 3 ved aftale med en
eller flere virksomheder om, at den eller de helt eller delvis
opfylder virksomhedens forpligtelser efter regler fastsat i
medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 7. Bemyndigelsen i stk. 2 kan ikke anvendes til at
fastsætte nationale CO2-fortrængningskrav, der omfatter ud‐
ledningerne fra de fossile brændstoffer benzin, diesel og
gas.«
[Nyaffattelse pga. deling af lovforslag]
10) I den under nr. 10 foreslåede ændring af § 5, stk. 1,
ændres »regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1-3« til: »regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 2-4«.
[Ændring af henvisning]
Til § 3
11) I den under nr. 1 foreslåede ændring af fodnoten til
lovens titel ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og
senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,
EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16« til: »Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende ener‐
gikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140,
side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13.
maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens
tiltrædelse«.
[Lovteknisk ændring]
12) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6, nr. 18, der bliver nr. 21, ændres »§ 2, stk. 2« til:
»§ 2, stk. 2, 1. pkt.«
[Konsekvensrettelse]
13) I det under nr. 6 foreslåede kapitel 6 c ændres i §
36, stk. 1, 2. pkt., »Ministeren overfører, annullerer og fører
tilsyn« til: »Ministeren annullerer og fører tilsyn«.
[Ændring af opgavefordeling vedrørende overførsel af op‐
rindelsesgarantier]
14) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
»02. Overskriften til kapitel 8 a affattes således:
»Kapitel 8 a
Administrative bestemmelser«.
03. Efter § 44 b indsættes:
»§ 44 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel‐
ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom‐
heder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises
til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i
Lovtidende.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedta‐
gelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti‐
dende, jf. stk. 1, kan fås.««
[Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifi‐
kationer m.v.]
Til § 5
15) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 25 a indsættes i kapitel 5:
3
Ȥ 25 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale ved‐
tagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virk‐
somheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der hen‐
vises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres
i Lovtidende.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedta‐
gelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti‐
dende, jf. stk. 1, kan fås.««
[Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifi‐
kationer m.v.]
16) I det under nr. 6 foreslåede kapitel 7 a ændres i §
30, stk. 1, 2. pkt., «Ministeren overfører, annullerer og fører
tilsyn« til: »Ministeren annullerer og fører tilsyn«.
[Ændring af opgavefordeling vedrørende overførsel af op‐
rindelsesgarantier]
Til § 6
17) I den under nr. 3 foreslåede § 6 b ændres i stk. 1, 2.
pkt., «Ministeren overfører, annullerer og fører tilsyn« til:
»Ministeren annullerer og fører tilsyn«.
[Ændring af opgavefordeling vedrørende overførsel af op‐
rindelsesgarantier]
18) Nr. 6 affattes således:
»6. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
»§ 8 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at kommunikation om forhold, som er
omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til
loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal
ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om an‐
vendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af
regler efter 1. pkt. fastsætter ministeren regler om fritagelse
for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomhe‐
der. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om klagead‐
gang, der afviger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på
det enkelte område.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 8 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel‐
ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom‐
heder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises
til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i
Lovtidende.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedta‐
gelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti‐
dende, jf. stk. 1, kan fås.««
[Sproglig ændring og undtagelse fra indførelse i Lovtidende
af tekniske specifikationer m.v.]
Til § 7
19) I den under nr. 5 foreslåede § 11 a ændres i stk. 4
»kontaktpunker« til: »kontaktpunkter«, og »krav inden for
denne« ændres til: »krav efter denne«.
[Sproglig rettelse]
Nye paragraffer
20) Efter § 10 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af bio‐
brændstofloven (Ændring af krav til anvendelse af bæredyg‐
tige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring
af dobbelttællingsbestemmelse m.v.), som ændret ved § 2
i lov nr. 2209 af 29. december 2020, foretages følgende
ændring:
1. § 1, nr. 3, ophæves.
§ 02
I lov nr. 2209 af 29. december 2020 om ændring af bio‐
brændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bære‐
dygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til land‐
transport m.v.), foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 2, ophæves.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 11
21) I stk. 5 ændres »§ 3, stk. 3 eller stk. 7« til: »§ 3, stk. 3
eller 5«.
[Ændring af henvisning]
22) I stk. 6 ændres »§ 2, nr. 5« til: »§ 2, nr. 6«.
[Ændring af henvisning]
23) I stk. 7 ændres »§ 2, nr. 8« til: »§ 2, nr. 9«.
[Ændring af henvisning]
24) I stk. 8 ændres »§ 63 a, stk. 3-5 og 8« til: »§ 63 a, stk.
3-5 og 8, i lov om elforsyning«.
[Præcisering af henvisning]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 2
25) Efter indledningen indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om nationale CO2-fortrængningskrav, der
omfatter udledningerne fra de fossile brændstoffer benzin,
4
diesel og gas. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
anvendelse og størrelse af nationale CO2-fortrængningskrav.
Stk. 2. Til opfyldelse af CO2-fortrængningskrav, der er
fastsat i medfør af stk. 1, kan en virksomhed alene medreg‐
ne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, der
overholder krav til disses bæredygtighed eller drivhusgasre‐
duktionskrav fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal være
opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om begrænsning af visse typer biobrændstoffer i
målopfyldelsen af det nationale CO2-fortrængningskrav, der
kan fastsættes i medfør af stk. 1.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om lavere CO2-fortrængningskrav end dem, der
er fastsat i medfør af stk. 1, såfremt særlige hensyn gør sig
gældende, herunder
1) en krise, hvor der er behov for træk på beredskabslag‐
rene,
2) at avanceret biobrændstof og biogas produceret af de
råprodukter, der er anført i bilag 1, del A, er uforholds‐
mæssigt dyrt,
3) mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller biomasse‐
brændsler til transport eller
4) i tilfælde af brug af andre vedvarende energiteknologier
i transportsektoren end biobrændstoffer eller biomasse‐
brændsler til transport.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at kun brændstoffer, der ikke har modta‐
get offentlig støtte, kan medregnes i CO2-fortrængningskrav
fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 6. En virksomhed kan opfylde sine forpligtelser efter
regler fastsat i medfør af stk. 1 ved aftale med en eller flere
virksomheder om, at den eller de helt eller delvis opfylder
virksomhedens forpligtelser efter regler fastsat i medfør af
stk. 1.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at virksomheder omfattet af CO2-fortræng‐
ningskrav fastsat i medfør af stk. 1 som dokumentation,
for at virksomheden det foregående kalenderår har opfyldt
forpligtelsen, skal indsende en rapport.
Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt‐
ter regler om rapporteringsforpligtelsen, jf. stk. 7, herunder
regler om rapportens form, indhold og opgørelsesmetoder,
hvorledes oplysningerne skal verificeres, og frist for afleve‐
ring af rapporten.««
[Ny bemyndigelse pga. deling af lovforslag]
Til § 11
26) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovfor‐
slag]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene
lovforslag (A) vedrører ændringer i lov om fremme af ved‐
varende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet,
lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling, lov om elforsy‐
ning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om
fremme af energibesparelser i bygninger, lov om CO2-kvo‐
ter og ændringer i biobrændstofloven. Denne del af lovfor‐
slaget gennemfører og muliggør gennemførelse af en række
elementer i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU)
2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder (Herefter benævnt VE
II-direktivet), herunder om oprindelsesgarantier, VE-fælles‐
skaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgase‐
missionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler
og flydende biobrændsler samt en række yderligere elemen‐
ter.
Lovforslaget indeholder de ændringsnumre, som det
fremsatte lovforslag indeholder, dog med visse ændringer
i den foreslåede § 3 i biobrændstofloven, da det foreslås,
at bemyndigelsen ikke skal kunne anvendes til at udmøn‐
te nationale CO2-fortrængningskrav, herunder det nationale
CO2-fortrængningskrav, der er indgået aftale om med den
politiske aftale af 4. december 2020 mellem regeringen (So‐
cialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten om grøn omstilling af vejtransporten. Dette
fremgik af bemærkningerne til det fremsatte forslag til bio‐
brændstoflovens § 3, stk. 2.
Med den foreslåede deling af lovforslaget vil bemyndi‐
gelserne under den i ændringspunkt 14 nævnte § 3, stk. 2-5,
ikke kunne anvendes til at udmønte nationale CO2-fortræng‐
ningskrav.
Lovforslag (B) vedrører ændringer i biobrændstoflo‐
ven. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til klima-,
energi- og forsyningsministeren, der skal muliggøre fastsæt‐
telse af nationale CO2-fortrængningskrav. Den foreslåede
bemyndigelse skal bl.a. anvendes til udmøntning af det
CO2-fortrængningskrav, der følger af aftale af 4. december
2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om grøn om‐
stilling af vejtransporten.
Til nr. 2
Det foreslås at nyaffatte den under nr. 1 foreslåede fodno‐
te, da den foreslåede fodnote i det fremsatte lovforslag inde‐
holder sproglige fejl. Det foreslås derfor at indsætte »1)«
i begyndelsen af affattelsen af fodnoten. Herudover er der
en gentagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv,
mens det mangler et andet sted i fodnoten. Endelig bliver en
henvisning til L 155 ændret til L 158.
Til nr. 3
Det foreslås at foretage nogle sproglige rettelser for at
ensrette sprogbruget i bestemmelsen. Der ændres herved
ikke på det materielle indhold.
Til nr. 4
Det foreslås, at »importerede eller nationalt producerede
træpiller, træbriketter eller brænde« ændres til »træpiller,
træbriketter eller brænde, der er importeret eller som er pro‐
duceret nationalt« i det under nr. 16 foreslåede § 56 c, stk.
5
3. Ændringen foreslås, da den oprindelige sætning ikke er
sproglig korrekt.
Til nr. 5
Det foreslås, at henvisningen i det under nr. 16 foreslåede
§ 56 c, stk. 4, ændres fra »stk. 1, nr. 8« til »stk. 2, nr.
8«. Ændringen foreslås, da der ved en fejl er henvist til stk.
1.
Til nr. 6
Det foreslås, at henvisningen i det under nr. 20 foreslåede
§ 58, nr. 3, ændres fra »stk. 1, nr. 8« til »stk. 2, nr. 8«. Æn‐
dringen foreslås, da der ved en fejl er henvist til stk. 1.
Til nr. 7
Det foreslås, at der i det under nr. 3 foreslåede § 2, nr. 1,
indsættes »affald« efter »direktiv om«. Ændringen foreslås,
da der ved en fejl ikke er medtaget ordet affald i det oprin‐
delige forslag til bestemmelsen.
Til nr. 8
Det foreslås, at »punktopkrævningssted« ændres til
»punktafgiftsopkrævningssted« i det under nr. 3 foreslåede
§ 2, nr. 8. Ændringen foreslås, da det korrekte begreb er
»punktafgiftsopkrævningssted«, som ved en fejl ikke er ble‐
vet angivet i det oprindelige forslag til bestemmelsen.
Til nr. 9
Det foreslås, at den under nr. 4 foreslåede nyaffattelse
af § 3 i biobrændstofloven affattes i et ændringsforlag. Ny‐
affattelsen vil indebære, at den bemyndigelse, der foreslås
i biobrændstoflovens § 3, stk. 2, ikke kan anvendes til at ud‐
mønte nationale CO2-fortrængningskrav, herunder det CO2-
fortrængningskrav, der følger af aftale af 4. december 2020
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folke‐
parti, Radikale Venstre, og Enhedslisten om grøn omstilling
af vejtransporten.
Det følger af det gældende § 3, stk. 1, 1. pkt., i bio‐
brændstofloven, at enhver virksomhed har pligt til at sikre,
at biobrændstoffer udgør mindst 7,6 pct. af virksomhedens
samlede årlige salg af brændstoffer og mindst 5 pct. af virk‐
somhedens samlede årlige salg af benzin til landtransport
målt efter energiindhold, jf. dog stk. 5.
I Danmark har der været et iblandingskrav for bæredygti‐
ge biobrændstoffer til landtransport siden 2010. Bestemmel‐
sen om iblandingskravet og regler fastsat i medfør af loven
sikrer delvis gennemførelse af målsætning om 10 pct. ved‐
varende energi i landtransportsektoren i 2020, der følger af
artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energikilder (VE I-direktivet).
Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt., indebæ‐
rer, at de af loven omfattede virksomheder, jf. § 2, nr. 10,
har pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 7,6
pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til
landtransport målt efter energiindhold.
Af stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at virksomheden alene kan
medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrænd‐
stoffers bæredygtighed fastsat i medfør af lovens § 4. Af stk.
1, 3. pkt., fremgår det, at forpligtelsen skal være opfyldt ved
udgangen af hvert kalenderår.
Hjemmelen i § 4 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2277
af 29. december 2020 om biobrændstoffers bæredygtighed
m.v., herefter benævnt biobrændstofbekendtgørelsen. Bære‐
dygtighedskriterierne fremgår af bekendtgørelsens kapitel 2.
Det følger af den gældende § 3, stk. 2, 1. pkt., at benzin
og diesel, der sælges til landtransport til slutbrugere, skal
indeholde mindst 1 pct. bæredygtigt biobrændstof, jf. § 4,
målt efter energiindhold, jf. dog stk. 4. Af § 3, stk. 2, 2.
pkt., fremgår det, at alt brændstof, der sælges til transport,
dog ikke til landbrugs- og skovbrugstraktorer og fartøjer til
sejlads, og som indeholder biobrændstoffer, anses som solgt
til landtransport.
Det følger af den gældende § 3, stk. 3, 1. pkt., at enhver
virksomhed har pligt til at sikre, at avancerede biobrænd‐
stoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede
årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter ener‐
giindhold. Af stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at virksomheden
alene kan medregne biobrændstoffer, der overholder krav til
biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Af §
3, stk. 3, 3. pkt., følger det, at forpligtelsen skal være opfyldt
ved udgangen af hvert kalenderår.
Det følger af den gældende § 3, stk. 4, at benzin på 98
oktan eller derover er undtaget fra kravet i bestemmelsens
stk. 2, men indgår i forpligtelsen efter bestemmelsens stk. 1.
Det følger af den gældende § 3, stk. 5, at ved opgørelsen
af en virksomheds forpligtelser efter stk. 1 og 2, anses bi‐
drag fra råprodukter og brændstoffer som anført i bilag 1,
del A og B, for at være dobbelt så store som bidrag fra andre
biobrændstoffer.
Det følger af den gældende § 3, stk. 6, at en virksomhed
som minimum skal opfylde den procentsats, der er fastsat i
stk. 1.
Det følger af den gældende § 3, stk. 7, at forpligtelsen
efter stk. 1 ikke gælder ved salg til eksport og salg til andre
virksomheder.
Det følger af den gældende § 3, stk. 8, at en virksomhed
kan opfylde sine forpligtelser efter stk. 1 og 3 eller efter
regler udstedt i medfør af stk. 10 ved aftale med en eller
flere virksomheder om, at de helt eller delvis opfylder virk‐
somhedens forpligtelser efter stk. 1 og 3.
Det følger af den gældende § 3, stk. 9, at bestemmel‐
sens stk. 2 ikke finder anvendelse, hvis der foreligger veldo‐
kumenteret nedbrud i blandingsanlæg, ekstrem kulde eller
force majeure.
Det følger af den gældende § 3, stk. 10, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en anden
biobrændstofandel, der ikke overstiger de procentsatser, der
er fastsat i stk. 1 og 3, såfremt særlige hensyn gør sig
gældende. Det følger endvidere, at de særlige hensyn bl.a.
kan være en krise, hvor der er behov for træk på beredskabs‐
lagrene, at avancerede biobrændstoffer er uforholdsmæssigt
dyre, mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller brug af
andre vedvarende energiteknologier i landtransportsektoren
end anvendelsen af biobrændstoffer.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 10, er i gældende ret udmøntet
i biobrændstofbekendtgørelsen.
6
Det følger af den gældende § 3, stk. 11, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om definition
og krav til dokumentation af virksomhedernes opgørelser af
biobrændstoffer nævnt i stk. 5.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 11, er i gældende ret udmøntet i
bekendtgørelse nr. 2277 af 29. december 2020 om Håndbog
om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB
2017) og i biobrændstofbekendtgørelsen.
Det følger af den gældende bemyndigelse i biobrændstof‐
lovens § 3 b, stk. 1, at virksomheder så gradvis som muligt
skal reducere vugge til gravemissionerne af drivhusgasser
pr. energienhed fra leveret brændstof og elektricitet til brug
i vejkøretøjer, jf. § 3 e, med mindst 6 pct. senest den 31.
december 2020.
Det foreslås med ændringsforslaget, at biobrændstoflo‐
vens § 3 nyaffattes.
Ændringsforslagets nyaffattelse af § 3 foreslås at indehol‐
de en bred bemyndigelsesbestemmelse til klima-, energi- og
forsyningsministeren, der kan anvendes til bl.a. at udmønte
de gældende iblandingsforpligtelser i biobrændstoflovens §
3, stk. 1, 1. pkt., og reduktionsforpligtelsen i § 3 b, stk. 1, i
en bekendtgørelse.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, 1. pkt.,
at til opfyldelse af de iblandingskrav og drivhusgasredukti‐
onskrav, der er fastsat i denne lov eller i regler, der er fastsat
i medfør af denne lov, kan en virksomhed alene medreg‐
ne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, der
overholder krav til disses bæredygtighed eller drivhusgasre‐
duktionskrav fastsat i medfør af § 4.
Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde og er en
videreførelse af gældende ret. Det vurderes hensigtsmæssigt
at samle de krav, der fremgår af den gældende § 3, stk. 1, 2.
pkt., stk. 3, 2. pkt., og den gældende § 3 d.
Som tilfældet er efter de gældende bestemmelser, vil
virksomhederne ligeledes efter den foreslåede bestemmelse
fortsat alene kunne medregne biobrændstoffer og biomasse‐
brændsler, der overholder krav fastsat i medfør af lovens §
4 til biobrændstoffers bæredygtighed. Hjemmelen i § 4 er
udmøntet i biobrændstofbekendtgørelsen.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet en
ændring af retstilstanden på området.
Det fremgår af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at forpligtelsen
skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.
Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde. Ligesom
den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 3.
pkt., indebærer den foreslåede bestemmelse, at forpligtelsen
til opfyldelse af de iblandingskrav og drivhusgasreduktions‐
krav, der er fastsat i loven eller i regler, der er fastsat i
medfør loven, skal være opfyldt ved udgangen af hvert ka‐
lenderår.
Virksomhederne vil med forslaget på samme måde som i
dag fortsat have fleksibilitet med hensyn til, hvornår i løbet
af året de vil opfylde forpligtelsen, så længe forpligtelsen er
opfyldt ved udgangen af kalenderåret. Dette vil indebære,
at det vil være op til virksomhederne selv at sikre, at de på
årsbasis har iblandet tilstrækkelig bæredygtig biobrændstof
i benzin og øvrigt brændstof til at opfylde deres forpligtel‐
ser. Der vil således ikke være et krav om, at der til enhver
tid skal være en bestemt procentandel af bæredygtige bio‐
brændstoffer i alt brændstof.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, og der
er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet en ændring
af retstilstanden på området.
Det følger af forslaget til stk. 2, 1. pkt., at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for
transportområdet, herunder for luft- og søfart, i relation til
anvendelse af og krav til brændstoffer med henblik på re‐
duktion af drivhusgasser og iblanding af vedvarende energi
på transportområdet.
Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelse til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om en række områder inden for biobrændstoflo‐
ven i en bekendtgørelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bl.a. i med‐
før af bemyndigelsen kunne vælge, om der skal reguleres
efter et iblandingskrav eller et drivhusgasreduktionskrav til
integration af vedvarende energi i transportsektoren samt
størrelsen af disse krav. Ministeren vil dog, jf. forslaget
til § 3, stk. 7, ikke kunne anvende bemyndigelsen til at ud‐
mønte nationale CO2-fortrængningskrav, herunder det CO2-
fortrængningskrav, der er aftalt mellem regeringen (Social‐
demokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og
Enhedslisten med aftale af 4. december 2020 om grøn om‐
stilling af vejtransporten, jf. ovenfor. Med aftalen er det
besluttet, at fastsætte nationale CO2-fortrængningskrav fra
2022 og frem.
Den foreslåede § 3, stk. 2, vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en
række forhold, der for indeværende er reguleret direkte i
biobrændstofloven.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler,
der skal sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser
i henhold til VE II-direktivet, der skal være gennemført
i dansk ret senest den 30. juni 2021. Ligeledes vil bemyn‐
digelsen bl.a. give ministeren mulighed for at gennemføre
eksisterende og fremtidige politiske aftaler inden for bemyn‐
digelsens anvendelsesområde.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den
foreslåede bestemmelse også kunne fastsætte regler om for‐
hold inden for transportsektoren, der retter sig mod nationa‐
le målsætninger, der ikke nødvendigvis har sit udspring i
EU-regler eller andre internationale regler.
Efter den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren kunne fastsætte regler for transportom‐
rådet, herunder for luft- og søfart, i relation til anvendelse
af og krav til brændstoffer med henblik på reduktion af
drivhusgasser og iblanding af vedvarende energi på trans‐
portområdet. I bestemmelsen nævnes der eksempler på de
områder, hvor ministeren kan fastsætte regler. Disse tjener
udelukkende som eksempler, og ministeren vil derfor også
kunne fastsætte regler om andet end de i bestemmelsen
nævnte eksempler, så længe reglerne relaterer sig til anven‐
delse af og krav til brændstoffer med henblik på reduktion af
drivhusgasser og anvendelse af vedvarende energi på trans‐
portområdet.
7
Med den foreslåede nyaffattelse af biobrændstoflovens
§ 3, stk. 2, foreslås der indført bemyndigelsesbestemmel‐
ser for dels at sikre, at VE II-direktivet implementeres ret‐
tidigt, og for dels at kunne tage højde for udmøntningen
af politiske aftaler om den fremtidige regulering af områ‐
det. Anvendelsen af bemyndigelserne i lovforslagets forslag
til biobrændstoflovens § 3, stk. 2, i form af udstedelse af en
bekendtgørelse skal som udgangspunkt bygge på en politisk
aftale. Derudover vil bekendtgørelser, hvori der vil blive
udmøntet regler med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 2,
inden udstedelse blive forelagt de partier, der er en del af
den pågældende politiske aftale. Endvidere vil der gælde en
undtagelse for regler vedrørende reduktionskrav eller iblan‐
dingskrav, der skal fastsættes som led i implementering af
EU-regler, herunder VE II-direktivet og brændstofkvalitets‐
direktivet, og hvor der er tale om minimums- eller totalhar‐
monisering. Fastsættelse af regler, der følger direktivernes
minimumsbestemmelser eller i tilfælde af totalharmonise‐
ring, vil ikke forudsætte en politisk aftale og ministeren vil
dermed kunne fastsætte reglerne ved bekendtgørelse uden en
politisk aftale.
Det følger af den foreslåede stk. 2, nr. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om an‐
vendelse og størrelse af iblandingskrav og drivhusgasreduk‐
tionskrav.
Den foreslåede bestemmelsen vil give mulighed for, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, hvorvidt øget integration af vedvarende energi i trans‐
portsektoren skal reguleres ved anvendelse af et iblandings‐
krav eller et drivhusgasreduktionskrav eller en kombination
heraf.
Der har været anvendt iblandingskrav i Danmark siden
2010 og drivhusgasreduktionskrav siden 2020. Disse krav
har fungeret parallelt.
Den foreslåede bestemmelse sætter ikke grænser for,
hvor højt eller lavt et iblandingskrav eller drivhusgasreduk‐
tionskrav klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte efter den foreslåede bestemmelse. Størrelsen af et krav
fastsættes imidlertid som udgangspunkt som led i en politisk
aftale. VE II-direktivet sætter ikke deciderede krav til stør‐
relsen af krav til brændstofleverandørerne.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
bl.a., vil fastsætte et reduktionskrav på 6 pct. i henhold
brændstofkvalitetsdirektivet i medfør af den foreslåede be‐
myndigelse i biobrændstoflovens § 3, stk. 2, nr. 1, uden en
politisk aftale herom, da kravet følger af direktivets artikel 7
a, stk. 2, og der er tale om minimumsimplementering. Fast‐
sættelse af reduktionskrav, der er højere eller lavere end
fastsat i EU-regler, forudsætter en politisk aftale.
Det fremgår af kravet i artikel 7 a, stk. 2, i brændstofkva‐
litetsdirektivet, at brændstofleverandører skal reducere deres
drivhusgasemissioner med mindst 6 pct. fra 2020.
Kravet indebærer, at alle virksomheder omfattet af bio‐
brændstofloven fra 2020 skal reducere deres drivhusgase‐
missioner med mindst 6 pct. årligt målt i forhold til en refe‐
renceværdi fra 2010. Reduktionen kan ske ved anvendelse
af f.eks. biobrændstoffer, men også ved elektricitet der leve‐
res til brug i vejkøretøjer, samt ved brug af UER-kreditter.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere give mulig‐
hed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om, at el kan bidrage til opfyldelse af både
et nationalt iblandingskrav og et drivhusgasreduktionskrav
eller for brugen af klimakreditter, herunder brug af infra‐
strukturkreditter m.v. Infrastrukturkreditter kan bruges til
finansiering af opstilling af f.eks. ladestandere til eldrevne
køretøjer. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med
den foreslåede bestemmelse få mulighed for at fastsætte reg‐
ler om adgang til at medregne de indirekte drivhusgasreduk‐
tioner, som opstilling af f.eks. ladeinfrastruktur, herunder
ladestandere m.v., i et drivhusreduktionskrav.
I VE II-direktivet fastsættes krav om anvendelse af avan‐
cerede biobrændstoffer og biogas svarende til en VE-andel
på mindst 0,1 pct. i 2022, mindst 0,5 pct. i 2025 og mindst
1,75 pct. i 2030. Se afsnit 2.1.5.7 i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger for uddybning af kravet til avancerede
biobrændstoffer og biogas. Med den foreslåede bemyndigel‐
se vil klima-, energi- og forsyningsministeren også kunne
fastsætte krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer
og biogas.
Efter den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren få mulighed for at fastsætte krav om
anvendelse af vedvarende energi og avancerede biobrænd‐
stoffer og biogas, der er lavere end de nuværende niveauer
bortset fra de år, hvor der er fastsat specifikke målkrav i VE
II-direktivet.
Ligeså vil klima-, energi- og forsyningsministeren få mu‐
lighed for at sætte krav, der er højere end både de nuvæ‐
rende målkrav i den gældende biobrændstoflov, men også
højere end de målkrav, der er fastsat i VE II-direktivet.
Efter den gældende biobrændstoflov er der ikke mulighed
for at begrænse anvendelsen af visse typer af biobrændstof‐
fer. Denne begrænsning blev indført ved gennemførelsen af
VE I-direktivet, der indeholder en ufravigelig bestemmelse
om, at den enkelte medlemsstat ikke kan forbyde anvendel‐
sen af biobrændstoffer, der lever op til bæredygtighedskri‐
terierne i VE I-direktivet. Det skal bemærkes, at der ved
denne vurdering ikke inddrages de ILUC-effekter, der er ved
de enkelte biobrændstoftyper.
Af forslaget til stk. 2, 2. pkt., nr. 2, fremgår det, at mini‐
steren kan fastsætte regler om begrænsning af anvendelse af
visse typer af brændstoffer.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den
foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om be‐
grænsning af anvendelse af visse typer af biobrændstof‐
fer. Det kan være i form af begrænsninger for anvendel‐
sen af visse brændstoffer i medtælling mod et leveran‐
dørkrav. Bestemmelsen giver således mulighed for at kun‐
ne skelne mellem forskellige biobrændstoffer og biomasse‐
brændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der
tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation ved‐
rørende ILUC.
Bestemmelsen vil også give klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren hjemmel til at fastsætte eventuelle yderli‐
gere bæredygtighedskriterier for biomassebrændsel. Mens
bæredygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer er to‐
talharmoniseret efter direktivets bestemmelser, så åbner VE
8
II-direktivet mulighed for, at medlemslandene kan fastsætte
yderligere kriterier for biomassebrændslers bæredygtighed,
dvs. for brændsler, herunder til transport, baseret på fast
biomasse og for biogas.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der
skelner mellem forskellige biobrændstoffer under iagttagelse
af reglerne herom i VE II-direktivet, hvor det i denne forbin‐
delse særligt er artikel 26, stk. 1, nr. 3, der er relevant. Artik‐
len fastlægger bl.a., at medlemsstaterne kan skelne mellem
forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biom‐
assebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet
der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation
vedrørende ILUC. Det nævnes endvidere i artiklen, at med‐
lemsstaterne f.eks. kan fastsætte en lavere grænse for ande‐
len af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomasse‐
massebrændsler, der er baseret på fødevare- eller foderafgrø‐
der, som er produceret af olieholdige afgrøder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil få mulighed
for at fastsætte regler, som begrænser anvendelsen i med‐
tælling mod et leverandørkrav af brændstoffer baseret på
fødevare- og foderafgrøder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere
med forslaget få mulighed for at fastsætte nærmere regler
om medtælling mod et leverandørkrav af biobrændstoffer
fra bilag 1, del B, der, som nævnt, omhandler råprodukter
i form af brugt madolie og animalsk fedt. Dette foreslås
særligt under hensyn til, hvis tilgængeligheden af disse rå‐
produkter ændres.
Efter den gældende biobrændstoflov kan der ikke sondres
mellem de krav, herunder iblandingskrav eller drivhusgas‐
reduktionskrav, der fastsættes til de brændstofleverandører
eller virksomheder, der er omfattet af loven.
En nyskabelse i VE II-direktivet er, at medlemsstaterne
nu gives mulighed for at undtage eller skelne mellem for‐
skellige brændstofleverandører og brændstoffer ved fastsæt‐
telsen af forpligtelsen for brændstofleverandører og derved
sikre, at de varierende grader af modenhed og omkostnin‐
gerne ved forskellige teknologier kan tages i betragtning.
Mange virksomheder af forskellige størrelser forsker og
udvikler nye brændstoftyper med fokus på mindre udledning
af drivhusgasser fra disse brændstoffer.
Af forslaget til stk. 2, 2. pkt., nr. 3, fremgår det, at
ministeren kan fastsætte regler om differentierede krav til
forskellige brændstofleverandører i forhold til drivhusgasre‐
duktionskrav og iblandingskrav.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at sik‐
re, at der ikke lægges hindringer i vejen for udviklingen af
sådanne nye brændstoftyper. Disse hindringer kunne f.eks.
være i form af, at virksomheden også vil skulle opfylde en
række af de andre krav i biobrændstofloven, eksempelvis i
form af iblanding af avancerede biobrændstoffer.
Det skal bemærkes, at langt de fleste, hvis ikke alle, af de
virksomheder, der i dag er omfattet af loven, er store, erfar‐
ne virksomheder, der har været længe i brændstofbranchen
og ikke vil have de beskrevne udfordringer.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at
virksomheder, der leverer brændstoffer i form af elektricitet
eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrænd‐
stoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kan friholdes fra
forpligtelsen til at overholde de minimumsandele af avance‐
rede biobrændstoffer og biogas, der er fastsat i VE II-direk‐
tivet. Der henvises til afsnit 3.4.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger for en uddybning af emnet.
Den foreslåede bestemmelse er bl.a. tiltænkt de tilfælde,
hvor en elleverandør udelukkende leverer el til markedet og
ikke handler med flydende brændstoffer. I sådanne tilfælde
kan klima-, energi- og forsyningsministeren med den fore‐
slåede bestemmelse fastsætte regler om, at disse virksomhe‐
der ikke skal opfylde kravet om iblanding af avancerede
biobrændstoffer og biogas.
Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse, at kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om en nedre grænse i form af antal solgte liter brændstof,
der skal passeres for at være omfattet af biobrændstoflo‐
ven. Da området for biobrændstoffer og andre drivhusgas‐
reducerende brændstoffer er under konstant udvikling, kan
det ikke udelukkes, at der kommer små forsøgsanlæg i Dan‐
mark, der i en periode kun vil producere små mængder
bæredygtige biobrændstoffer. Såfremt disse omfattes af bio‐
brændstofloven og de administrative og økonomiske konse‐
kvenser, der ville følge heraf, kunne dette virke begrænsen‐
de for udviklingen af de nye brændstoftyper uden, at der vil
være en tilsvarende gevinst for virksomheden eller samfun‐
det ved at lade dem være omfattet af biobrændstofloven.
Af forslaget til stk. 2, 2. pkt., nr. 4, fremgår det, at mini‐
steren kan fastsætte regler om begrænsning for anvendelse
af UER-kreditter og opstrømsreduktioner.
UER᾽ere, der kan anvendes til opfyldelse af drivhusgas‐
reduktionskrav i biobrændstofloven, er en helt ny slags kli‐
makreditter, der først har kunnet anvendes til at opfylde
drivhusgasreduktionskravet i 2020. De opstrømsreduktioner,
som UER᾽erne repræsenterer, kan handles frit på markedet. I
Danmark forventes det, at flere af de af loven forpligtede
virksomheder vil gå sammen om at købe UER᾽ere og deref‐
ter fordele dem mellem de enkelte selskaber.
Der er ikke noget krav om, at virksomheder skal anvende
UER᾽ere, og de opstrømsemissioner, som UER᾽ere repræ‐
senterer, vil også kunne opnås på andre måder, f.eks. ved
iblanding af bæredygtige biobrændstoffer, VE-brændstoffer
eller brændstoffer med et lavt drivhusgasaftryk som f.eks.
genanvendt kulstofbrændsel.
Da UER᾽erne er et nyt instrument, er det samtidig van‐
skeligt at vurdere effekten af anvendelsen af UER᾽ere. Dertil
kommer, at UER’ere ikke tæller med i det danske drivhus‐
gasregnskab. Endelig er der visse vanskeligheder med at fø‐
re en effektiv kontrol i forhold til svindel og dobbelttælling.
Den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 4, vil gøre det muligt
for klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte reg‐
ler om at begrænse anvendelsen af UER᾽ere til opfyldelse
af drivhusgasreduktionskravet i den gældende biobrændstof‐
lovs § 3 b, der foreslås ophævet og fremover reguleret efter
den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 1.
Af forslaget til stk. 2, 2. pkt., nr. 5, fremgår det, at mini‐
steren kan fastsætte regler om flertællingsmekanismer.
9
Den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 5, vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om anvendelsen af flertællingsmekanismer i forbindelse
med et leverandørkrav. Det drejer sig om de muligheder,
som er nævnt i VE II-direktivets artikel 27 om bl.a. dobbelt‐
tælling af avancerede biobrændstoffer, biogas og 2. generati‐
ons biobrændstoffer.
I VE I-direktivet har man ladet nogle brændstoftyper tæl‐
le dobbelt i forhold til det i Danmark gældende iblandings‐
krav. Både de såkaldte avancerede biobrændstoffer (der er
lavet på affald eller restprodukter) og 2. generations bio‐
brændstoffer (der laves med brugt madolie eller animalsk
fedt som råprodukt) har kunnet tælle dobbelt. Dette indebæ‐
rer, at såfremt en virksomhed vælger at opfylde det gælden‐
de iblandingskrav på 7,6 pct. udelukkende med dobbelttæl‐
lende biobrændstoffer, vil man kunne nøjes med at iblande
3,8 pct. af disse biobrændstoffer.
Efter VE II-direktivet eksisterer der fortsat en mulighed
for at lade de avancerede og 2. generations biobrændstoffer
samt biogas være dobbelttællende i forhold til det nationale
iblandingskrav.
I VE II-direktivet er det i artikel 25, stk. 1, fastsat, at
andelen af avancerede biobrændstoffer samt biogas skal ud‐
gøre mindst 0,1, 0,5, og 1,75 pct. af energiforbruget i trans‐
portsektoren i henholdsvis 2022, 2025 og 2030.
Endvidere er det i VE II-direktivet fastsat, at bidrag fra
el forbrugt i eldrevne køretøjer til vejtransport og el forbrugt
i elektrificeret jernbanetransport nu kan tælle henholdsvis 4
og 1,5 gange mod det overordnede mål for transportområdet
på 14 pct. i VE II-direktivet.
Endelig er det i VE II-direktivet fastsat, at bidraget fra
brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, med undtagel‐
se af brændstoffer, som er produceret af fødevare- og foder‐
afgrøder, kan tælle med en faktor 1,2 mod det overordnede
mål for transportområdet på 14 pct.
VE II-direktivet har ændret på reglerne for flertæl‐
ling. Den gældende dobbelttælling videreføres i VE II-direk‐
tivet, men det er ikke længere obligatorisk, at avancerede
biobrændstoffer og 2. generations biobrændstoffer skal være
dobbelttællende i et leverandørkrav.
Det er i VE II-direktivet, i modsætning til VE I-direk‐
tivet, fastsat, at bidraget fra brændstoffer, der leveres til
luftfart og søfart, med undtagelse af brændstoffer, som er
produceret af fødevare- og foderafgrøder, skal sættes til 1,2
gange deres energiindhold. Der var ikke en lignende bestem‐
melse i VE I-direktivet, der gjorde det muligt at lade luft- og
søfart bidrage til målene i direktivet.
Særligt den firedobbelte tælling af el til elektriske vejkø‐
retøjer forventes at få betydning for Danmarks opfyldelse
af det overordnede 14 pct.-mål i VE II-direktivet, men også
dobbelttællingen for de avancerede biobrændstoffer forven‐
tes at komme til at spille en stor rolle i forhold til opfyldel‐
sen af målet.
Flertællingsmekanismerne kan, sammen med de andre
flertællingsmekanismer i VE II-direktivet, medføre et uklart
billede af de initiativer, der foretages i forhold til iblanding
af vedvarende energi i transportsektoren.
Det følger af forslaget til § 3, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om lavere iblan‐
dingskrav eller drivhusgasreduktionskrav end dem, der er
fastsat i medfør af stk. 2, såfremt særlige hensyn gør sig
gældende.
I forhold til den gældende bestemmelse i § 3, stk. 10,
vil den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 3, indebære,
at klima-, energi- og forsyningsministeren også vil få de
samme beføjelser i forhold til de drivhusgasreduktionskrav
og iblandingskrav, der vil kunne fastsættes efter den foreslå‐
ede § 3, stk. 2, som ministeren har i forhold til de gældende
iblandingskrav efter den gældende § 3, stk. 1 og 3.
Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 3, nr. 1, at et af
de særlige hensyn kan være en krise, hvor der er behov for
træk på beredskabslagrene.
Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde af, at der
opstår en krisesituation, hvor der er behov for træk på bered‐
skabslagrene, og der dermed kan være behov for at nedsætte
forpligtelsesprocenten midlertidigt. Det kan ikke udelukkes,
at en krisesituation vil kunne begrænse adgangen til bio‐
brændstoffer, hvorefter der ikke kan skaffes biobrændstoffer
nok til opretholdelse af forpligtelsesprocenten på 7,6 pct.,
som forventes videreført fra biobrændstofloven og fastsat i
biobrændstofbekendtgørelsen, hvis der ikke samtidig er sket
en udvidelse af lagringsforpligtelsen til at omfatte biobrænd‐
stoffer.
Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 3, nr. 2, at et af
de særlige hensyn kan være, at avancerede biobrændstoffer
og biogas produceret af de råprodukter, der er anført i bilag
1, del A, er uforholdsmæssigt dyre.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt pri‐
sen på avancerede biobrændstoffer stiger meget, eller der
ikke er tilstrækkelige mængder af avancerede biobrændstof‐
fer til rådighed i forhold til udgangspunktet, har ministeren
mulighed for at justere anvendelsesprocenten for avancerede
biobrændstoffer helt ned til 0,0 pct.
Det følger endvidere af den foreslåede nyaffattelse, at
den foreslåede § 3, stk. 3, nr. 2, også omfatter avanceret
biogas, der er defineret som biogas, der er fremstillet af
råprodukter, og andre brændstoffer, der er anført i bilag 1,
del A. Denne type biogas var også omfattet tidligere, men
pga. den ændrede definition af biobrændstoffer, har det væ‐
ret nødvendigt med denne tilføjelse. Det er ikke tilsigtet, at
tilføjelsen skal medføre nogen ændring af retstilstanden på
området.
Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 3, nr. 3, at
et af de særlige hensyn kan være mangel på bæredygtige
biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport.
Det kan ikke helt udelukkes, at der f.eks. i forbindelse
med en hurtig stigning i efterspørgslen efter biobrændstof‐
fer, der opfylder bæredygtighedskriterierne, opstår en mid‐
lertidig mangel på biobrændstoffer på markedet, eller at
brændstoffer bliver uforholdsmæssigt dyre som følge af en
mangelsituation. I disse situationer kan ministeren vælge at
nedsætte forpligtelsesprocenten i op til et enkelt år. Det vur‐
deres dog, at sandsynligheden for at denne situation opstår
er meget lille.
10
Med den nyaffattede stk. 3, nr. 3, foreslås det i forhold til
den gældende bestemmelse, at der tilføjes ”biomassebrænd‐
sler til transport” til de biobrændstoffer, der er omfattet af
bestemmelsen. Biomassebrændsler er en ny type af brænd‐
stoffer i VE II-direktivet, der defineres som gasformige eller
faste brændsler lavet af biomasse. Biogas er alene gasformi‐
ge brændstoffer lavet på biomasse.
Den foreslåede nyaffattelse vil sikre, at biomassebrænd‐
sler til transport også omfattes af den foreslåede bestemmel‐
se. Biogas var også omfattet af den gældende bestemmelse,
da biogas er en del af biobrændstoffer efter denne bestem‐
melse. VE II-direktivet udsondrer biogas fra biobrændstof‐
fer, hvorfor der foreslås en ændring af bestemmelsens ord‐
lyd. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden på
området bortset fra, at det foreslås, at biomassebrændsler
også skal være omfattet af bestemmelsen.
Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 3, nr. 4, at et af
de særlige hensyn kan være i tilfælde af brug af andre ved‐
varende energiteknologier i transportsektoren end anvendel‐
sen af biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport.
De fire hensyn, som er opregnet i forslaget til stk. 3, nr.
1-4, er eksempler på hensyn, som kan begrunde udstedelse
af regler om nedsættelse af forpligtelsesprocenten. De nævn‐
te eksempler er ikke udtømmende. Øvrige særlige hensyn
vil også kunne begrunde en nedsættelse af forpligtelsespro‐
centen, såfremt de hviler på lignende overvejelser som de
hensyn, der allerede er eksemplificeret i stk. 3, nr. 1-4. For
at øvrige særlige hensyn kan begrunde en nedsættelse af
forpligtelsesprocenten, skal der dog være tale om ekstraordi‐
nære situationer.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kun brænd‐
stoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan medreg‐
nes i et iblandingskrav eller et drivhusgasreduktionskrav.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der gør, at
kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan
anvendes i en virksomheds iblandings- eller drivhusredukti‐
onsforpligtelse.
De eksisterende iblandingskrav og drivhusgasreduktions‐
krav betragtes efter definitionen i VE II-direktivets artikel 2,
nr. 5, som en støtteordning til fremme af vedvarende energi i
transportsektoren. Hensynet til EU-statsstøtteregler bør der‐
for tages i betragtning, for så vidt angår de brændstoffer, der
omfattes af et leverandørkrav. Det gælder særligt i forhold
til at sikre støtteordningers incitamentsvirkning.
Det fremgår af Europa-Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, EU-Ti‐
dende, C 200, 28. juni 2014, s. 1, at støtte til biobrænd‐
stoffer (gasformige og flydende), der samtidig er underlagt
en forpligtelse med hensyn til forsyning eller blanding, i
udgangspunktet ikke betragtes som forenelig med det indre
marked, medmindre en medlemsstat kan påvise, at støtten er
begrænset til bæredygtige biobrændstoffer, som er for dyre
til at lancere på markedet med alene en forsynings- eller
blandingsforpligtelse.
Af ovenstående grunde og af hensyn til at kunne sikre
en fair og lige konkurrence for biobrændstoffer, biomasse‐
brændsler, VE-brændstoffer m.v., som medtæller mod en
leverandørforpligtelse, vurderes det at være hensigtsmæssigt
med den foreslåede bemyndigelse i § 3, stk. 4.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af stk. 5, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om definition og krav til dokumentation af virksomhedernes
opgørelser af de biobrændstoffer og biomassebrændsler til
transport, der er anført i bilag 1, del A og B.
Det foreslåede stk. 5 bemyndiger klima-, energi- og for‐
syningsministeren til at fastsætte regler om definition og
dokumentation for de biobrændstoffer, som der i medfør af
forslaget til biobrændstoflovens § 3, stk. 2, kan fastsættes
regler om vedrørende dobbelttælling i forhold til virksomhe‐
dens biobrændstofforpligtelse.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsæt‐
tes regler om, hvilke biobrændstoffer, biogas og biomas‐
sebrændsler der vil kunne tælle dobbelt efter regler, der
fastsættes i medfør af den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 5. Des‐
uden vil der kunne fastsættes regler om virksomhedernes
dokumentationskrav i forhold til, at biobrændstofferne og
biomassebrændslerne opfylder kravene for at kunne tælle
dobbelt. Dokumentationen indgår i den årlige rapport, som
virksomhederne sender til klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren.
Regler udstedt i medfør af bemyndigelsen vil blive ud‐
stedt således, at de tager højde for EU’s regler om varernes
fri bevægelighed. Ved udstedelse af regler i medfør af stk.
5 vil der blive taget hensyn til Kommissionens praksis på
dette område. § 3, stk. 5, vil således ikke blive anvendt til at
fastsætte særlige danske krav til definitionen af, hvad der
kan henregnes til biobrændstoffer og biomassebrændsler,
der tæller dobbelt. Bestemmelsen muliggør ikke, at der ud‐
stedes særlige danske dokumentationskrav, som hindrer an‐
erkendelsen af biobrændstoffer og biomassebrændsler, som i
øvrigt er anerkendt i EU.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
det gældende § 3, stk. 11, hvor den eneste ændring er hen‐
visningerne i bestemmelsen, og at begrebet biomassebrænd‐
sler foreslås indsat.
Det følger af det foreslåede stk. 6, at en virksomhed kan
opfylde sine forpligtelser efter regler fastsat i medfør af stk.
2 eller 3 ved aftale med en eller flere virksomheder om,
at de helt eller delvis opfylder virksomhedens forpligtelser
efter regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3.
Forslaget vil indebære, at der skabes mulighed for fleksi‐
bilitet for virksomhederne, og bestemmelsen vil medvirke
til en omkostningseffektiv opfyldelse af forpligtelsen til af‐
sætning af biobrændstof. Bestemmelsen vil indebære, at en
virksomhed kan indgå aftale med en anden virksomhed om,
at den helt eller delvis opfylder den første virksomheds for‐
pligtelse til at afsætte biobrændstoffer. En virksomhed kan
også indgå aftale med flere virksomheder, som hver især vil
bidrage til, at den første virksomheds forpligtelse opfyldes
helt eller delvis.
En virksomhed, som indgår en eller flere aftaler, som
samlet opfylder dele af virksomhedens forpligtelse, skal selv
opfylde den resterende del af forpligtelsen.
11
Virksomhederne skal sende en årlig rapport til ministe‐
ren som dokumentation for virksomhedens opfyldelse af
forpligtelsen til at sælge biobrændstoffer. Såfremt virksom‐
heder har indgået en aftale efter forslaget til stk. 6 om at
opfylde forpligtelsen til at sælge biobrændstoffer for hinan‐
den, vil omfanget skulle dokumenteres i rapporten.
Bestemmelsen har sammenhæng med den foreslåede op‐
hævelse af den gældende § 3 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 8,
efter hvilken virksomheder kan aftale, at de i fællesskab,
helt eller delvist, opfylder drivhusgasreduktionskravet i den
gældende lovs § 3 b. § 3 b, stk. 1, foreslås også ophævet,
jf. lovforslagets § 2, nr. 6, og det deri indeholdte drivhusgas‐
reduktionskrav foreslås flyttet til den foreslåede § 3, stk. 2.
Nyaffattelsen af § 3, stk. 6, sker af lovtekniske grun‐
de. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt
nogen materiel ændring af retstilstanden i forhold til den
gældende § 3, stk. 8, eller § 3 c.
Det følger af det foreslåede stk. 7, at bemyndigelsen i
stk. 2 ikke kan anvendes til at fastsætte nationale CO2-for‐
trængningskrav, der omfatter udledningerne fra de fossile
brændstoffer benzin, diesel og gas.
Den foreslåede bestemmelse gør det tydeligt, at bemyndi‐
gelsen i forslaget til biobrændstoflovens § 3, stk. 2, ikke kan
anvendes til udmøntning af nationale CO2-fortrængnings‐
krav, herunder aftale om nationale CO2-fortrængningskrav,
der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), So‐
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten med
aftale af 4. december 2020 om grøn omstilling af vejtrans‐
porten.
Til nr. 10
Det foreslås, at henvisningen i den under § 2, nr. 10
foreslåede ændring af § 5, stk. 1, ændres til »regler udstedt i
medfør af § 3, stk. 2-4«.
Ændringen foreslås, da henvisningen i lovforslaget ikke
er korrekt.
Til nr. 11
Det foreslås, at fodnoten ændres fra »Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi‐
kilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140,
side 16« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og
senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,
EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rå‐
dets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil‐
der på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at hele henvisnin‐
gen til direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder medtages i fodnoten.
Til nr. 12
Det foreslås, at henvisningen til § 2, stk. 2, i § 6, nr.
18, i lov om naturgasforsyning ændres til en henvisning til
§ 2, stk. 2, 1. pkt. Der er tale om en konsekvensrettelse
som følge af, at det i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås, at
der indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter loven tillige finder
anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke
injiceres i og transporteres gennem gassystemet, for så vidt
angår oprindelsesgarantier efter § 36. Da der alene bør ske
en henvisning til § 2, stk. 2, 1. pkt., i § 6, nr. 18, foreslås det,
at det vil fremgå udtrykkeligt af § 6, nr. 18.
Til nr. 13
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet op‐
mærksom på, at det ikke er er klima-, energi- og forsynings‐
ministeren, som overfører oprindelsesgarantier, men at det
derimod sker mellem kontohavere i det digitale oprindelses‐
garantisystem, der anvendes til udstedelse, overførsel og an‐
nullering af oprindelsesgarantier. På baggrund deraf foreslås
derfor en ændring, så det alene fremgår, at ministeren annul‐
lerer og fører tilsyn. Der er foreslået en tilsvarende ændring
i lov om varmeforsyning, jf. nr. 16 og lov om fjernkøling, jf.
nr. 17.
Til nr. 14.
Den gældende overskrift til kapitel 8 a er »Digitalise‐
ring« og indeholder en bestemmelse om bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, samt at
en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for myndigheden, jf. gældende § 44 b.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af overskriften
til kapitel 8 a, at den ændres til: »Administrative bestemmel‐
ser«. Den foreslåede nyaffattelse af overskriften har sam‐
menhæng med, at der i kapitel 8 a foreslås indsat en bestem‐
melse om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i
regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovti‐
dende, jf. nedenfor. Overskriften foreslås derfor ændret, så
den svarer til indholdet af kapitlet.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at
nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske spe‐
cifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indret‐
ninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i
medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 46 c, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg‐
ler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i
regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovti‐
dende. Klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås i
forlængelse heraf bemyndiget i stk. 2 til at fastsætte regler
om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse nær‐
mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifi‐
kationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin‐
12
ger, installationer, produkter m.v. kan undtages fra kravet
om indførelse i Lovtidende, og at klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning
om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer i stedet kan fås.
Forslaget skal sikre, at visse internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer inden for Energistyrelsens ressort
efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lov‐
tidende og kundgøres på anden måde. Der vil være tale om
en konkret vurdering i forhold til eksempelvis ophavsretlige
aspekter, hvornår klima-, energi- og forsyningsministeren vil
anvende bemyndigelsen.
De relevante tekniske specifikationer er primært standar‐
der, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet
af nationale eller internationale standardiseringsorganer som
f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical
Commission (IEC), European Committee for Standardizati‐
on (CENELEC) og European Committee for Standardizati‐
on (CEN), International Organisation for Standardization
(ISO) samt nationale og internationale akkrediteringsorganer
og sammenslutninger som f.eks. Den Danske Akkrediterings
og Metrologifond (DANAK) m.v.
Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med
de regler, der skal fastsættes om oprindelsesgarantier. Det
forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved
udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i § 36, stk. 3,
fastsætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at
oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN
– EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard,
som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af stan‐
dardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af
VE II-direktivet. I den forbindelse vurderes det nødvendigt
med en hjemmel til at kunne undtage CEN – EN 16325 fra
kravet om indførelse i Lovtidende pga. ophavsretlige aspek‐
ter, og klima- og energi- og forsyningsministeren foreslås
i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om,
hvorledes oplysninger om indholdet af CEN – EN 16325 i
stedet kan fås.
Den foreslåede bestemmelsen dækker med sin formule‐
ring lovens anvendelsesområde for at sikre, at et fremtidigt
andet behov tillige kan dækkes.
Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelses‐
bestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direkti‐
vets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.
Til nr. 15
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at
nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske spe‐
cifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indret‐
ninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i
medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 25 b,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel‐
ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom‐
heder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises
til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lov‐
tidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås i
forlængelse heraf bemyndiget i stk. 2 til at fastsætte regler
om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse nær‐
mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifi‐
kationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin‐
ger, installationer, produkter m.v. kan undtages fra kravet
om indførelse i Lovtidende, og at klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning
om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer i stedet kan fås.
Forslaget skal sikre, at visse internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer inden for Energistyrelsens ressort
efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lov‐
tidende og kundgøres på anden måde. Der vil være tale om
en konkret vurdering i forhold til eksempelvis ophavsretlige
aspekter, hvornår klima-, energi- og forsyningsministeren vil
anvende bemyndigelsen.
De relevante tekniske specifikationer er primært standar‐
der, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet
af nationale eller internationale standardiseringsorganer som
f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical
Commission (IEC), European Committee for Standardizati‐
on (CENELEC) og European Committee for Standardizati‐
on (CEN), International Organisation for Standardization
(ISO) samt nationale og internationale akkrediteringsorganer
og sammenslutninger som f.eks. Den Danske Akkrediterings
og Metrologifond (DANAK) m.v.
Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med
de regler, der skal fastsættes om oprindelsesgarantier. Det
forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved
udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i 30, stk. 5, fast‐
sætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at
oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN
– EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard,
som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af stan‐
dardiserings-processen for oprindelsesgarantier i medfør af
VE II-direktivet. I den forbindelse vurderes det nødvendigt
med en hjemmel til at kunne undtage CEN – EN 16325 fra
kravet om indførelse i Lovtidende pga. ophavsretlige aspek‐
ter, og klima- og energi- og forsyningsministeren foreslås
i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om,
hvorledes oplysninger om indholdet af CEN – EN 16325 i
stedet kan fås.
Den foreslåede bestemmelsen dækker med sin formule‐
ring lovens anvendelsesområde for at sikre, at et fremtidigt
andet behov tillige kan dækkes.
Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelses‐
bestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direkti‐
vets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.
Til nr. 16
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet op‐
mærksom på, at det ikke er klima-, energi- og forsynings‐
ministeren, som overfører oprindelsesgarantier, men at det
derimod sker mellem kontohavere i det digitale oprindelses‐
garantisystem, der anvendes til udstedelse, overførsel og an‐
nullering af oprindelsesgarantier. På baggrund deraf foreslås
13
derfor en ændring, så det alene fremgår, at ministeren annul‐
lerer og fører tilsyn. Der er foreslået en tilsvarende ændring
i lov om naturgasforsyning, jf. nr. 13, og lov om fjernkøling,
jf. nr. 17.
Til nr. 17
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet op‐
mærksomme på, at det ikke er klima-, energi- og forsynings‐
ministeren, som overfører oprindelsesgarantier, men at det
derimod sker mellem kontohavere i det digitale oprindelses‐
garantisystem, der anvendes til udstedelse, overførsel og
annullering af oprindelsesgarantier. På baggrund deraf fore‐
slås derfor en ændring, så det alene fremgår, at ministeren
annullerer og fører tilsyn. Der er foreslået en tilsvarende
ændring i lov om naturgasforsyning, jf. nr. 13 og lov om
varmeforsyning, jf. nr. 16.
Til nr. 18
Det følger af den med ændringsforslagets foreslåede ny‐
affattelse af § 8 a, at stk. 1, 3. pkt. ændres fra »skal der
fastsættes« til »fastsætter ministeren«. Derudover foreslås
det med nyaffattelsen at ændre stk. 1, 4. pkt., fra »Der kan
endvidere fastsættes regler« til »Ministeren kan endvidere
fastsætte regler«. Ændringen foreslås, da den oprindelige
sætning ikke er sproglig korrekt. Nyaffattelse foretages af
lovtekniske grunde og vil ikke medføre materielle ændringer
i forhold til den i lovforslaget fremsatte § 8 a. Der findes
ikke på nuværende tidspunkt regler om, at nærmere angivne
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrø‐
rende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter
m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne
lov, ikke indføres i Lovtidende.
Det følger af den foreslåede § 8 b, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere
angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikatio‐
ner vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger,
produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør
af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplys‐
ning om de internationale vedtagelser og tekniske specifika‐
tioner, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 8 b,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel‐
ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom‐
heder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises
til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lov‐
tidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås i
forlængelse heraf bemyndiget i stk. 2 til at fastsætte regler
om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse nær‐
mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifi‐
kationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin‐
ger, installationer, produkter m.v. kan undtages fra kravet
om indførelse i Lovtidende, og at klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning
om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer i stedet kan fås.
Forslaget skal sikre, at visse internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer inden for Energistyrelsens ressort
efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lov‐
tidende og kundgøres på anden måde. Der vil være tale om
en konkret vurdering i forhold til eksempelvis ophavsretlige
aspekter, hvornår klima-, energi- og forsyningsministeren vil
anvende bemyndigelsen.
De relevante tekniske specifikationer er primært standar‐
der, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet
af nationale eller internationale standardiseringsorganer som
f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical
Commission (IEC), European Committee for Standardizati‐
on (CENELEC) og European Committee for Standardizati‐
on (CEN), International Organisation for Standardization
(ISO) samt nationale og internationale akkrediteringsorganer
og sammenslutninger som f.eks. Den Danske Akkrediterings
og Metrologifond (DANAK) m.v.
Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med
de regler, der skal fastsættes om oprindelsesgarantier. Det
forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved
udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i 6 b, stk. 5,
fastsætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at
oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN
– EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard,
som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af stan‐
dardiserings-processen for oprindelsesgarantier i medfør af
VE II-direktivet. I den forbindelse vurderes det nødvendigt
med en hjemmel til at kunne undtage CEN – EN 16325 fra
kravet om indførelse i Lovtidende pga. ophavsretlige aspek‐
ter, og klima- og energi- og forsyningsministeren foreslås
i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om,
hvorledes oplysninger om indholdet af CEN – EN 16325 i
stedet kan fås.
Den foreslåede bestemmelsen dækker med sin formule‐
ring lovens anvendelsesområde for at sikre, at et fremtidigt
andet behov tillige kan dækkes.
Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelses‐
bestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direkti‐
vets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.
Til nr. 19
Det foreslås i det under nr. 5 foreslående § 11 a, stk.
4, at rette »kontaktpunker« til »kontaktpunkter« for at rette
et fejlslag, og at lave en sproglig ændring i reglerne for
fastsættelse af kontaktpunkt for at ensrette sprogbruget.
Til nr. 20
Det foreslås, at der efter § 10, i lovforslag A, indsættes to
nye paragraffer.
Af forslaget til den ene paragraf fremgår det, at § 1,
nr. 3, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring
af biobrændstofloven (Ændring af krav til anvendelse af
bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og
ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.) ophæves.
Af forslaget til den anden paragraf foreslås det, at § 1,
nr. 2, i lov nr. 2209 af 29. december 2020 om ændring
14
af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af
bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til
landtransport m.v.) ophæves.
De to bestemmelser foreslås ophævet, da de vedrører
ændringer i biobrændstoflovens § 3, som vil træde i kraft
den 1. januar 2022. Bestemmelserne er dog ikke længere
relevante, da biobrændstoflovens § 3 nyaffattes med lovfor‐
slaget.
Til nr. 21
Det foreslås, at henvisningen i det fremsatte lovforslags
§ 11, stk. 5, ændres fra »§ 3, stk. 3 eller stk. 7« til »§ 3,
stk. 3 eller stk. 5«¬Ændringen foreslås, da henvisningen i
lovforslaget ikke er korrekt.
Til nr. 22
Det foreslås, at henvisningen i det fremsatte lovforslags
§ 11, stk. 6, ændres fra »§ 2, nr. 5« til »§ 2, nr. 6«. ¬Ændrin‐
gen foreslås, da henvisningen i lovforslaget ikke er korrekt.
Til nr. 23
Det foreslås, at henvisningen i det fremsatte lovforslags §
11, stk. 7, ændres fra »§ 2, nr. 8« til: »§ 2, nr. 9«. Ændringen
foreslås, da henvisningen i lovforslaget ikke er korrekt.
Til nr. 24
Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 8, ændres fra »§
63 a, stk. 3-5 og 8« til: »§ 63 a, stk. 3-5 og 8, i lov om
elforsyning«. Derved vil det fremgår udtrykkeligt, at henvis‐
ningen til § 63 a, stk. 3-5 og 8, er i lov om elforsyning.
Til nr. 25
Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt nummer, der
indeholder en ny paragraf 4 a i biobrændstofloven.
Det følger af forslaget til § 4 a, stk. 1, at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nationa‐
le CO2-fortrængningskrav, der omfatter udledningerne fra
de fossile brændstoffer benzin, diesel og gas. Det fremgår
endvidere, at ministeren herunder kan fastsætte regler om
anvendelse og størrelse af CO2-fortrængningskrav.
Det foreslåede bemyndigelse i § 4 a, stk. 1, vil bl.a. blive
anvendt til udmøntning af det nationale CO2-fortrængnings‐
krav, der er indgået aftale om med aftale af 4. december
2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om grøn om‐
stilling af vejtransporten.
Det følger af denne aftale, at aftalepartierne er enige om
at erstatte det nuværende iblandingskrav med et nationalt
CO2-fortrængningskrav, der omfatter udledningerne fra de
fossile brændstoffer benzin, diesel og gas. Det fremgår end‐
videre af aftalen, at CO2-fortrængningskravet indfases fra
3,4 pct. i 2022-24 stigende til i udgangspunktet 5,2 pct. i
2025, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem. CO2-fortræng‐
ningskravet skønnes at medføre en CO2-reduktion på 0,7
mio. ton i 2025 og 1,4 mio. ton i 2030.
Med det nationale CO2-fortrængningskrav udvides basen
af omfattede brændstoffer, så de omfattede brændstoffer i
det nationale CO2-fortrængningskrav stemmer overens med
det krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv om kvaliteten af benzin og dieselolie (brændstofkvali‐
tetsdirektivet). Udvidelsen vil medføre, at brændstoffer til
ikke-vejgående køretøjer, som f.eks. landbrugs- og entrepre‐
nørmaskiner m.v., omfattes af det nationale CO2-fortræng‐
ningskrav.
Det CO2-fortrængningskrav, der følger af aftale om grøn
omstilling af vejtransporten, og som kan fastsættes med
hjemmel i det foreslåede § 4 a, stk. 1, skønnes at ville
indebære et finansieringsbidrag på ca. 50 mio. kr. årligt i
2022-2024, 350 mio. kr. årligt i 2025-2027, 700 mio. kr. år‐
ligt i 2028 og 2029 og 1.000 mio. kr. fra 2030 til forhøjelser
af fortrængningskravet.
CO2-fortrængningskravet, der følger af denne aftale, vil
blive fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelserne vil in‐
den udstedelse blive forelagt alle de partier, der er en del af
aftalen om grøn omstilling af vejtransporten.
Den foreslåede bemyndigelse kan endvidere blive an‐
vendt til udmøntning af eventuelle fremtidige nationale
CO2-fortrængningskrav, der omfatter drivhusgasudledninger
fra de fossile brændstoffer benzin, diesel og gas. Dette fore‐
slås for at kunne tage højde for udmøntningen af fremtidige
politiske aftaler om nationale CO2-fortrængningskrav. An‐
vendelsen af bemyndigelsen i forslaget til biobrændstoflo‐
vens § 4 a, stk. 1, i form af udstedelse af en bekendtgørelse
skal bygge på en politisk aftale. Derudover vil bekendtgørel‐
ser, hvori der vil blive udmøntet regler med hjemmel i den
foreslåede § 4 a, stk. 1, inden udstedelse blive forelagt de
partier, der er en del af den pågældende politiske aftale.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at til opfyldelse
af CO2-fortrængningskrav, der er fastsat i medfør af stk.
1, kan en virksomhed alene medregne biobrændstoffer og
biomassebrændsler til transport, der overholder krav til dis‐
ses bæredygtighed eller drivhusgasreduktionskrav fastsat i
medfør af § 4.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at virksomheder alene
vil kunne medregne biobrændstoffer og biomassebrændsler i
CO2-fortrængningskrav fastsat i medfør af forslaget til stk.
1, hvis de opfylder krav fastsat i medfør af biobrændstoflo‐
vens § 4 til biobrændstoffers bæredygtighed. De kriterier til
bæredygtighed og drivhusreduktionskrav, der skal opfyldes,
vil være de kriterier, der følger af VE II-direktivet.
Det forventes, at parterne bag aftale om grøn omstilling
af vejtransporten løbende vil træde sammen for at drøfte
udviklingen af markedet for bæredygtige brændstoffer og
vil i 2023 drøfte den konkrete udmøntning af de afsatte
midler til CO2-fortrængningskravet fra 2025 og frem samt
eventuelle skærpelser af fortrængningskravet og specifikke
krav til power-to-x og andre avancerede VE-brændstoffer.
Det følger af forslaget til stk. 2, 2. pkt., at forpligtelsen
skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forpligtel‐
sen til opfyldelse af nationale CO2-fortrængningskrav, der
kan fastsættes i medfør af forslaget til stk. 1, skal være
opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.
15
Forslaget vil sikre virksomhederne fleksibilitet med hen‐
syn til, hvornår i løbet af året de vil opfylde forpligtelsen, så
længe forpligtelsen er opfyldt ved udgangen af kalenderåret.
Det følger af forslaget til stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning
af visse typer biobrændstoffer i målopfyldelsen af nationale
CO2-fortrængningskrav, der kan fastsættes i medfør af stk.
1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den
foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om be‐
grænsning af anvendelse af visse typer af biobrændstof‐
fer. Bestemmelsen giver således mulighed for at kunne skel‐
ne mellem forskellige biobrændstoffer og biomassebrænd‐
sler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der tages
hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrøren‐
de ILUC (Indirect Land Use Change). ILUC betegner indi‐
rekte ændringer i arealanvendelsen og kan forekomme, når
arealer, der tidligere var forbeholdt fødevare- eller foderpro‐
duktion, omlægges til produktion af biobrændstoffer, flyden‐
de biobrændsler og biomassebrændsler. Da efterspørgslen
efter fødevarer og foder stadig vil skulle imødekommes, kan
det føre til, at landbrugsarealer udvides ind på arealer med
stort kulstofslager såsom skove, vådområder og tørvebunds‐
arealer, hvilket forårsager yderligere drivhusgasemissioner.
Det følger af aftale om grøn omstilling af vejtransporten,
at aftalepartierne er enige om, at det er afgørende, at der
løbende sker en udfasning af første generations biobrænd‐
stoffer med høje globale udledninger, og at nye og mere
avancerede teknologier skal tages i brug i takt med, at de
bliver tilgængelige og konkurrencedygtige. Aftalepartierne
er derfor enige om, at nationale ILUC-værdier eller lignen‐
de, der tager højde for globale effekter ved produktionen
af biobrændstoffer, skal indgå i den nationale regulering af
biobrændstoffer hurtigst muligt og ikke senere end fra tids‐
punktet, hvor fortrængningskravet hæves i 2025 under hen‐
syntagen til EU-regulering og inden for de skitserede øko‐
nomiske rammer og skønnede CO2-effekter i aftalen. Det
følger endvidere af aftalen, at aftalepartierne er enige om
at styrke bæredygtigheden af de anvendte biobrændstoffer
i Danmark og derfor udelukke bl.a. biobrændstoffer baseret
på palme- og sojaolie fra at kunne indgå i målopfyldelsen
af det nationale CO2-fortrængningskrav fra 2022, eftersom
palme- og sojaolie har de ubetingede højeste ILUC-værdi‐
er. Det følger endvidere af aftalen, at aftalepartierne ønsker
at begrænse anvendelsen af biobrændstoffer baseret på ani‐
malsk fedt og brugt madolie i overensstemmelse med be‐
grænsningen i VE II-direktivet.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
bl.a. vil anvende den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 til at
sikre opfyldelse af aftale om grøn omstilling af vejtranspor‐
ten ved at fastsætte regler om at udelukke biobrændstoffer
baseret på palme- og sojaolie fra at kunne indgå i målop‐
fyldelsen af det nationale CO2-fortrængningskrav fra 2022,
og det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler
om at begrænse anvendelsen af biobrændstoffer baseret på
animalsk fedt og brugt madolie i forhold til det nationale
CO2-fortrængningskrav, der følger af aftalen.
Det følger af forslaget til stk. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om lavere CO2-
fortrængningskrav end dem, der er fastsat i medfør af stk. 1,
såfremt særlige hensyn gør sig gældende.
Det følger af forslaget til stk. 4, nr. 1, at et af de særlige
hensyn kan være en krise, hvor der er behov for træk på
beredskabslagrene.
Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde af, at der
opstår en krisesituation, hvor der er behov for træk på
beredskabslagrene, og der dermed kan være behov for at
nedsætte forpligtelsesprocenten midlertidigt. Det kan ikke
udelukkes, at en krisesituation vil kunne begrænse adgangen
til biobrændstoffer.
Det følger af forslaget til stk. 4, nr. 2, at et af de særlige
hensyn kan være, at avanceret biobrændstof og biogas pro‐
duceret af de råprodukter, der er anført i bilag 1, del A, er
uforholdsmæssigt dyrt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt pri‐
sen på avancerede biobrændstoffer stiger meget, eller der
ikke er tilstrækkelige mængder af avancerede biobrændstof‐
fer til rådighed i forhold til udgangspunktet, har ministeren
mulighed for at justere anvendelsesprocenten for avancerede
biobrændstoffer helt ned til 0,0 pct.
Det følger af forslaget til stk. 4, nr. 3, at et af de særlige
hensyn kan være mangel på bæredygtige biobrændstoffer
eller biomassebrændsler til transport.
Det kan ikke helt udelukkes, at der f.eks. i forbindelse
med en hurtig stigning i efterspørgslen efter biobrændstof‐
fer, der opfylder bæredygtighedskriterierne, opstår en mid‐
lertidig mangel på biobrændstoffer på markedet, eller at
brændstoffer bliver uforholdsmæssigt dyre som følge af en
mangelsituation. I disse situationer kan ministeren vælge at
nedsætte forpligtelsesprocenten i op til et enkelt år. Det vur‐
deres dog, at sandsynligheden, for at denne situation opstår,
er meget lille.
Det følger af forslaget til stk. 4, nr. 4, at et af de særlige
hensyn kan være i tilfælde af brug af andre vedvarende
energiteknologier i transportsektoren end anvendelsen af
biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport. ¬
De fire hensyn, som er opregnet i forslaget til stk. 4, nr.
1-4, er eksempler på hensyn, som kan begrunde udstedelse
af regler om nedsættelse af forpligtelsesprocenten. De nævn‐
te eksempler er ikke udtømmende. Øvrige særlige hensyn
vil også kunne begrunde en nedsættelse af forpligtelsespro‐
centen, såfremt de hviler på lignende overvejelser som de
hensyn, der allerede er eksemplificeret i stk. 4, nr. 1-4. For
at øvrige særlige hensyn kan begrunde en nedsættelse af
forpligtelsesprocenten, skal der dog være tale om ekstraordi‐
nære situationer.
Det følger af forslaget til stk. 5, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kun brænd‐
stoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan medreg‐
nes i CO2-fortrængningskrav fastsat i medfør af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der gør, at
kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan
anvendes i en virksomheds reduktionsforpligtelse.
16
De gældende iblandingskrav og drivhusgasreduktions‐
krav betragtes efter definitionen i VE II-direktivets artikel 2,
nr. 5, som en støtteordning til fremme af vedvarende energi i
transportsektoren. Hensynet til EU-statsstøtteregler bør der‐
for tages i betragtning, for så vidt angår de brændstoffer, der
omfattes af et leverandørkrav. Det gælder særligt i forhold
til at sikre støtteordningers incitamentsvirkning.
Det fremgår af Europa-Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, EU-Ti‐
dende, C 200, 28. juni 2014, s. 1, at støtte til biobrænd‐
stoffer (gasformige og flydende), der samtidig er underlagt
en forpligtelse med hensyn til forsyning eller blanding, i
udgangspunktet ikke betragtes som forenelig med det indre
marked, medmindre en medlemsstat kan påvise, at støtten er
begrænset til bæredygtige biobrændstoffer, som er for dyre
til at lancere på markedet med alene en forsynings- eller
blandingsforpligtelse.
Af ovenstående grunde og af hensyn til at kunne sikre
en fair og lige konkurrence for biobrændstoffer, biomasse‐
brændsler, VE-brændstoffer m.v., som medtæller mod en
leverandørforpligtelse, vurderes det at være hensigtsmæssigt
med den foreslåede bemyndigelse i § 4 a, stk. 5.
Det følger af det foreslåede stk. 6, at en virksomhed kan
opfylde sine forpligtelser efter regler fastsat i medfør af stk.
1 ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt
eller delvis opfylder virksomhedens forpligtelser efter regler
fastsat i medfør af stk. 1.
Forslaget vil indebære, at der skabes mulighed for fleksi‐
bilitet for virksomhederne, og bestemmelsen vil medvirke
til en omkostningseffektiv opfyldelse af forpligtelsen til af‐
sætning af biobrændstof. Bestemmelsen vil indebære, at der
kan fastsættes regler om, at en virksomhed kan indgå afta‐
le med en anden virksomhed om, at den helt eller delvis
opfylder den første virksomheds forpligtelse til at afsætte
biobrændstoffer. En virksomhed kan også indgå aftale med
flere virksomheder, som hver især vil bidrage til, at den
første virksomheds forpligtelse opfyldes helt eller delvis.
En virksomhed, som indgår en eller flere aftaler, som
samlet opfylder dele af virksomhedens forpligtelse, skal selv
opfylde den resterende del af forpligtelsen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virk‐
somhederne årligt skal sende en rapport til klima-, energi-
og forsyningsministeren som dokumentation for virksomhe‐
dens opfyldelse af forpligtelsen til at sælge biobrændstof‐
fer. Såfremt virksomheder har indgået en aftale efter regler
udstedt i medfør af forslaget til stk. 6 om at opfylde forplig‐
telsen til at sælge biobrændstoffer for hinanden, vil omfan‐
get skulle dokumenteres i rapporten.
Det følger af forslaget til stk. 7, at klima-, energi- og for‐
syningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder
omfattet af CO2-fortrængningskrav fastsat i medfør af stk. 1,
som dokumentation for, at virksomheden det foregående ka‐
lenderår har opfyldt forpligtelsen, skal indsende en rapport.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren i en bekendtgørelse kan
fastsætte regler om, at der skal indsendes en rapport, der
dokumenterer, at virksomheden har opfyldt de krav, som er
påkrævet. Det forventes, at ministeren vil fastsætte krav om,
at virksomheder skal indsende dokumentation årligt.
Det følger af forslaget til stk. 8, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om rapporteringsfor‐
pligtelsen, jf. stk. 7, herunder regler om rapportens form,
indhold og opgørelsesmetoder, hvorledes oplysningerne skal
verificeres og frist for aflevering af rapporten.
Ved verifikationskrav tænkes især på uafhængig verifika‐
tion af, om kravene til bæredygtighed er overholdt, herunder
om der til vurdering heraf er anvendt de påkrævede opgørel‐
sesmetoder.
Endvidere kan ministeren fastsætte andre krav til rap‐
porteringen, som måtte være nødvendige for at kunne fø‐
re tilsyn med forpligtelsens overholdelse, herunder om bio‐
brændstofferne er bæredygtige og anvendelse af dobbelttæl‐
ling af 2. generation af biobrændstoffer.
Reglerne om verifikation fastsættes sådan, at rapporten
tillige indeholder den nødvendige dokumentation, såfremt
en virksomhed, som er omfattet af forpligtelsen til salg
af biobrændstoffer, ønsker at indgå aftale med en anden
virksomhed om, at denne opfylder den første virksomheds
forpligtelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere
kunne fastsætte regler om, at såfremt der er indgået aftale
mellem virksomheder som nævnt i forslaget til stk. 6, skal
det fremgå af de rapporter, som de pågældende virksomhe‐
der sender til klima-, energi- og forsyningsministeren efter
regler fastsat i medfør af forslaget til stk. 7.
Der vil med hjemmel i den gældende § 8, stk. 2, i
biobrændstofloven kunne fastsættes regler om påbud eller
bødestraf for overtrædelse af de regler, som kan fastsættes i
medfør af den foreslåede § 4 a.
Til nr. 26
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 1. Da hele dette lovforslag (B) foreslås
at træde i kraft den 30. juni 2021, uden undtagelser, foreslås
det, at henvisningen til stk. 2 udgår.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. januar 2021 og var til
1. behandling den 26. februar 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
sendte den 20. okotber 2020 dette udkast til udvalget, jf.
KEF alm. del – bilag 25. Den 27. januar 2021 sendte kli‐
17
ma-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor‐
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputa‐
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 59 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva‐
relse, [som ministeren har besvaret. ]
Anders Kronborg (S) Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Jesper Petersen (S)
Jens Joel (S) Orla Hav (S) Andreas Steenberg (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Signe Munk (SF)
Torsten Gejl (ALT) Rasmus Nordqvist (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd.
Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Karsten Lauritzen (V) Tommy Ahlers (V) Carsten Kissmeyer (V)
Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF)
Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
18