L 206 - svar på spm. 9 om bekræftelse af, at de minkafhængige følgeerhverv i alle henseender skal stilles, som om de var blevet eksproprieret m.m., fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 206 - svar på spm. 9.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l206/spm/9/svar/1772355/2377108.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 20. april 2021
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 9 til L 206,
forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, stillet den 19. april 2021 af udvalget.
Spørgsmål nr. 9 til L 206
”Det fremgår af høringsnotatet af 15. april 2021, jf. L 206 - bilag 8, at Fødevareministeriet på baggrund
af de indkomne høringssvar finder, at det vil være hensigtsmæssigt sprogligt at præcisere, at der i medfør
af den gældende lovs § 8, stk. 3, vil blive fastsat regler om fuldstændig erstatning og kompensation til
minkavlere og fuldstændig kompensation til minkafhængige følgeerhverv, jf. den politiske aftale. Der vil
derfor blive stillet et ændringsforslag til lovforslaget om en sproglig præcisering af ordlyden af lovens §
8, stk. 3.
Vil ministeren, henset til at ændringen alene er en sproglig præcisering, bekræfte, at det minkafhængige
følgeerhverv i alle henseender skal stilles som om de var blevet eksproprieret, uanset at der bruges
terminologien ”fuldstændig kompensation”, således at denne retsstilling kan lægges til grund, når
sagerne skal behandles af erstatnings- og taksationskommissionen, overerstatnings- og
taksationskommissionen samt når sagerne eventuelt indbringes for domstolene?
Med formuleringen ”i alle henseender” menes bl.a.,
at den ”fuldstændige kompensation” skal fastsættes, som når der ved ekspropriation betales
”fuldstændig erstatning”,
at den ”fuldstændige kompensation” skattemæssigt bliver behandlet, som når der ved ekspropriation
betales ”fuldstændig erstatning”, og
at den ”fuldstændige kompensation” bliver fastsat af erstatnings- og taksationskommissionen og
overerstatnings- og taksationskommissionen efter samme principper og samme processuelle regler,
uanset om der i det enkelte tilfælde vurderes at være tale om ekspropriation eller ej.”
Svar
Jeg kan bekræfte, at den ”fuldstændige kompensation” skal fastsættes efter principperne i den politiske
aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19, hvoraf
det fremgår, at der skal ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv,
uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej. I aftalen er fastlagt
de erstatningsmodeller, som skal benyttes i udmålingen af fuldstændig erstatning og kompensation til
minkavlerne og fuldstændig kompensation til minkafhængige følgeerhverv. For følgeerhverv betyder
det, at den fuldstændige kompensation fastlægges ved en vurdering af virksomhedens værdi i såkaldt
”handel og vandel”.
Jeg kan ligeledes bekræfte, at ”fuldstændig kompensation” skattemæssigt vil blive behandlet på samme
måde, som når der ved ekspropriation ydes ”fuldstændig erstatning”. Det vil sige, at den fuldstændige
kompensation også vil følge det generelle skatteretlige udgangspunkt, hvormed kompensationen
skattemæssigt behandles på samme måde som det, kompensationen træder i stedet for.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 206 - endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
De erstatnings- og taksationskommissioner, der påtænkes oprettet, skal behandle sagerne efter de
erstatnings- og kompensationsmodeller, der er fastlagt i den politiske aftale, og som udmøntes i
bekendtgørelse med hjemmel i bl.a. lovens § 8, stk. 3. Det er ikke hensigten, at kommissionerne skal
tage stilling til, om der foreligger ekspropriation i det konkrete tilfælde, men at kommissionerne skal
taksere fuldstændig erstatning og fuldstændig kompensation m.v. efter principperne i den politiske
aftale, uanset om der i det enkelte tilfælde vurderes at være tale om ekspropriation eller ej.
Rasmus Prehn / Paolo Drostby