Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på konferencen mellem parterne om ændring af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på konferencen mellem parterne om ændring af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel ()
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på konferencen mellem parterne om ændring af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel ()
Aktører:
1_DA_ACT_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/kommissionsforslag/kom(2021)0194/forslag/1772083/2376594.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.4.2021
COM(2021) 194 final
2021/0100 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på
konferencen mellem parterne om ændring af bilag III til Rotterdamkonventionen om
proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og
pesticider i international handel
Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0194 - Forslag til afgørelse/beslutning
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige
kemikalier og pesticider i international handel ("konventionen") trådte i kraft den 24. februar
2004. Den blev godkendt ved Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs
vegne af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for
visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (2006/730/EF) med
tilbagevirkende kraft fra den 19. december 20021
og trådte i kraft i Det Europæiske
Fællesskab den 24. februar 2004. Formålet med konventionen er at styrke ansvarsdelingen og
samarbejdet mellem parterne i den internationale handel med visse farlige kemikalier for
dermed at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod potentielle skader og bidrage til en
miljømæssigt forsvarlig anvendelse af disse stoffer. I konventionen fastlægges en ramme for
udveksling af oplysninger om visse kemikaliers egenskaber med henblik på en
beslutningsproces på nationalt plan om import og eksport af disse og videreformidling af disse
beslutninger til parterne.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 20122
gennemføres de forpligtelser i EU-lovgivningen, der er fastlagt i konventionen.
Partskonferencen, der er indstiftet i henhold til artikel 18 i konventionen, er
Rotterdamkonventionens beslutningstagende organ. Organet træder normalt sammen hvert
andet år for at overvåge gennemførelsen af konventionen. Det undersøger også de kemikalier,
som Kemikalieundersøgelseskomitéen forelægger det til gennemgang.
I henhold til artikel 5, stk. 1, i konventionen skal parterne indgive anmeldelser af definitive
reguleringsindgreb, der er truffet med henblik på at forbyde anvendelsen af et kemikalie på
nationalt plan eller underkaste det strenge restriktioner. Efter sekretariatet har modtaget to
sådanne anmeldelser om det samme kemikalie fra to parter, der hører til to forskellige PIC-
regioner, vil disse anmeldelser blive forelagt Kemikalieundersøgelseskomitéen.
Kemikalieundersøgelseskomitéen skal sammenholde disse anmeldelser med kriterierne i
konventionens bilag II. På grundlag af resultatet af denne undersøgelse henstillede
Kemikalieundersøgelseskomitéen, at acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest,
decabromdiphenylether, fenthion (ultra low volume (ULV)-formuleringer med mindst 640 g
aktivt stof/L), flydende formuleringer (emulgerbare koncentrater og opløseligt koncentrat)
indeholdende mindst 276 g/L paraquatdichlorid svarende til mindst 200 g/L paraquation og
perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser optages i
konventionens bilag III, da alle kriterier var opfyldt. Proceduren for vedtagelse af ændringer
af bilagene er fastlagt i konventionens artikel 22.
I henhold til konventionens artikel 23 har hver part én stemme. Regionale organisationer for
økonomisk integration såsom EU udøver imidlertid deres stemmeret med et antal stemmer
svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i konventionen.
1
Rådets afgørelse 2006/730/EF af 25. september 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs
vegne af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige
kemikalier og pesticider i international handel (EUT L 299 af 28.10.2006, s. 23).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af
farlige kemikalier (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60).
DA 2 DA
På sit tiende ordinære møde vil partskonferencen overveje at vedtage afgørelser om optagelse
af acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest, decabromdiphenylether, fenthion (ultra low
volume (ULV)-formuleringer med mindst 640 g aktivt stof/L), flydende formuleringer
(emulgerbare koncentrater og opløseligt koncentrat) indeholdende mindst 276
g/L paraquatdichlorid svarende til mindst 200 g/L paraquation og perfluoroctansyre (PFOA),
salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser i konventionens bilag III.
Optagelsen i bilag III har den virkning, at kemikalierne vil blive underlagt proceduren for
forudgående informeret samtykke, hvis de handles internationalt. Derfor skal parterne
forelægge importsvar til sekretariatet, således at sekretariatet kan gøre disse importsvar
tilgængelige for alle parter. Eksporterende parter skal overholde importsvarene, når de
eksporterer disse kemikalier.
De påtænkte retsakter bliver bindende for parterne i overensstemmelse med konventionens
artikel 22, stk. 5, litra c), der bestemmer følgende: "En afgørelse om ændring af bilag III
meddeles straks parterne af depositaren. Ændringen træder i kraft for alle parterne på en i
afgørelsen fastsat dato."
Anvendelsen af acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest, fenthion (ultra low volume (ULV)-
formuleringer med mindst 640 g aktivt stof/L) og flydende formuleringer (emulgerbare
koncentrater og opløseligt koncentrat) indeholdende mindst 276 g/L paraquatdichlorid
svarende til mindst 200 g/L paraquation er forbudt i Unionen ved den respektive lovgivning.
Anvendelsen af decabromdiphenylether og perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-
beslægtede forbindelser er underlagt restriktioner, jf. forordning (EU) 2019/1021 om
persistente organiske miljøgifte3
, da begge kemikalier er omfattet af Stockholmkonvention om
persistente organiske miljøgifte.
Forslaget vedrører vedtagelsen af en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal
indtages på Unionens vegne i partskonferencen under Rotterdamkonventionen i forbindelse
med den planlagte vedtagelse af afgørelser om ændring af bilag III om optagelse af
acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest, decabromdiphenylether, fenthion (ultra low volume
(ULV)-formuleringer med mindst 640 g aktivt stof/L), flydende formuleringer (emulgerbare
koncentrater og opløseligt koncentrat) indeholdende mindst 276 g/L paraquatdichlorid
svarende til mindst 200 g/L paraquation og perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-
beslægtede forbindelser.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget er i overensstemmelse med og supplerer gennemførelsen af forordning (EU)
649/2012, som gennemfører Rotterdamkonventionen i Unionen. Det er fuldt ud i tråd med
konventionens mål om at styrke ansvarsdelingen og samarbejdet mellem parterne i den
internationale handel med visse farlige kemikalier for dermed at beskytte menneskers sundhed
og miljøet mod potentielle skader og bidrage til en miljømæssigt forsvarlig anvendelse af
disse stoffer.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1107/2009, forordning (EU) nr.
528/2012 og forordning (EF) nr. 1907/2006, da det ikke griber ind i afgørelser om
markedsføring af kemikalier i Den Europæiske Union.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske
miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).
DA 3 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Det proceduremæssige retsgrundlag for det fremsatte forslag til Rådets afgørelse er
artikel 218, stk. 9, i TEUF, som er det rette grundlag for en retsakt, ved hvilken Den
Europæiske Unions holdning fastlægges vedrørende en international aftale, i dette tilfælde
Rotterdamkonventionen.
Det materielle retsgrundlag er artikel 192, stk. 1, i TEUF, eftersom de foranstaltninger, der er
aftalt inden for rammerne af Rotterdamkonventionen, først og fremmest forfølger et
miljømæssigt formål (dvs. beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet gennem kontrol af
visse farlige kemikalier og pesticider i international handel).
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør derfor være artikel 192, stk. 1, sammenholdt
med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod potentielle skader fra visse farlige
kemikalier og bidrag til en miljømæssigt forsvarlig anvendelse af stofferne er et globalt
problem, og Rotterdamkonventionen er gennemført i Unionen ved forordning (EU) nr.
649/2012. Eftersom Unionen er part i konventionen, bør den deltage i beslutningsprocessen
på partskonferencen.
• Proportionalitetsprincippet
Beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod potentielle skader fra visse farlige
kemikalier og bidrag til en miljøforsvarlig anvendelse af stofferne er et globalt problem og
kræver en global indsats. Konventionens kemikalieundersøgelseskomité har henstillet, at
acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest, decabromdiphenylether, fenthion (ultra low volume
(ULV)-formuleringer med mindst 640 g aktivt stof/L), flydende formuleringer (emulgerbare
koncentrater og opløseligt koncentrat) indeholdende mindst 276 g/L paraquatdichlorid
svarende til mindst 200 g/L paraquation og perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-
beslægtede forbindelser optages i konventionens bilag III, da kemikalierne opfylder
kriterierne i konventionens bilag II. Derfor bør optagelsen af disse kemikalier i konventionens
bilag III støttes for at sikre, at der træffes passende foranstaltninger på globalt plan.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interesserede parter
Der er ikke blevet gennemført en systematisk høring af interessenterne, da der ikke vil være
nogen følger for interessenter i Den Europæiske Union bortset fra, at visse regler skal følges,
når disse kemikalier eksporteres. Interessenterne blev dog konsekvent hørt i forbindelse med
undersøgelsen af anmeldelserne om disse kemikalier, som blev udført af konventionens
kemikalieundersøgelseskomité, og deres kommentarer blev behandlet.
• Konsekvensanalyse
Der er ikke blevet gennemført nogen konsekvensanalyse, da de afgørelser, der kan vedtages i
henhold til konventionen, ikke vil have nogen indvirkning på anvendelsen af disse kemikalier
i Den Europæiske Union.
DA 4 DA
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget kan have en lille indvirkning på den kommercielle aktivitet, eftersom kemikalierne
ikke anvendes kommercielt i Unionen, men kan produceres til eksport, og derfor fritager det
ikke mikrovirksomheder og omfatter ikke særlige bestemmelser for små og mellemstore
virksomheder. Forslaget kan have en lille indvirkning på EU-sektorernes konkurrenceevne
eller på handelen mellem Unionen og tredjelande, fordi visse regler skal følges, når disse
kemikalier handles internationalt.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for budgettet.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Det anses ikke for nødvendigt med en plan for gennemførelse, overvågning, evaluering og
rapportering.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Med forslaget gives Kommissionen mandat til på vegne af Den Europæiske Union at støtte
optagelsen af acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest, decabromdiphenylether, fenthion (ultra
low volume (ULV)-formuleringer med mindst 640 g aktivt stof/L), flydende formuleringer
(emulgerbare koncentrater og opløseligt koncentrat) indeholdende mindst 276
g/L paraquatdichlorid svarende til mindst 200 g/L paraquation og perfluoroctansyre (PFOA),
salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser på konferencen mellem parterne i
Rotterdamkonventionen.
DA 5 DA
2021/0100 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på
konferencen mellem parterne om ændring af bilag III til Rotterdamkonventionen om
proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og
pesticider i international handel
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse
farlige kemikalier og pesticider i international handel ("konventionen") trådte i kraft
den 24. februar 2004 og blev indgået på Unionens vegne ved Rådets afgørelse
2006/730/EF1
.
(2) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012
gennemføres Rotterdamkonventionen i Unionen2
.
(3) I henhold til konventionens artikel 7 skal partskonferencen beslutte, om kemikalierne
skal optages på listen i bilag III.
(4) På det tiende møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen forventes det, at
afgørelserne om at optage yderligere kemikalier på listen i bilag III vedtages.
(5) Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i partskonferencen, bør fastlægges,
da beslutningerne får bindende virkning for Unionen.
(6) For at sikre, at importlandene nyder godt af den beskyttelse, Rotterdamkonventionen
giver, og da alle relevante kriterier i henhold til konventionen er opfyldt, er det
nødvendigt og passende at støtte henstillingen fra Kemikalieundersøgelseskomitéen,
som er et organ under Rotterdamkonventionen, for så vidt angår optagelsen i
Rotterdamkonventionens bilag III af acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest,
decabromdiphenylether, fenthion (ultra low volume (ULV)-formuleringer med mindst
640 g aktivt stof/L), flydende formuleringer (emulgerbare koncentrater og opløseligt
koncentrat) indeholdende mindst 276 g/L paraquatdichlorid svarende til mindst 200
g/L paraquation og perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede
forbindelser. Anvendelsen af disse stoffer er allerede forbudt eller underkastet strenge
1
Rådets afgørelse 2006/730/EF af 25. september 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs
vegne af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige
kemikalier og pesticider i international handel (EUT L 299 af 28.10.2006, s. 23).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af
farlige kemikalier (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60).
DA 6 DA
restriktioner i Unionen, og de fleste af dem er underlagt eksportkrav, der går videre
end det, der kræves i Rotterdamkonventionen, jf. forordning (EU) nr. 649/2012 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages af Den Europæiske Union på det tiende møde i
partskonferencen under Rotterdamkonventionen, er, at Unionen støtter vedtagelsen af
ændringerne af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående
informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel
vedrørende optagelse af acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest, decabromdiphenylether,
fenthion (ultra low volume (ULV)-formuleringer med mindst 640 g aktivt stof/L), flydende
formuleringer (emulgerbare koncentrater og opløseligt koncentrat) indeholdende mindst 276
g/L paraquatdichlorid svarende til mindst 200 g/L paraquation og perfluoroctansyre (PFOA),
salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand