B 137 - svar på spm. 2 om, hvad den ekstra klimabelastning ved nedrivninger af boliger er i forhold til renoveringer af boliger i de hårde ghettoområder m.v., fra indenrigs- og boligministeren

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Svar på spørgsmål fra Søren Egge Rasmussen (EL) stillet den 7. april 2021.
Beslutningsforslag B 137 - spørgsmål nr. 2:
”Hvad er den ekstra klimabelastning ved nedrivninger af boliger i forhold til renove-
ringer af boliger i de hårde ghettoområder, hvor der planlægges eller er gennemført
nedrivninger for at kunne opføre nybyggeri, som del af en udviklingsplan?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser følgende:
”Styrelsen har ikke data vedrørende klimabelastningen for de konkrete nedrivningssa-
ger i de hårde ghettoområder.
Udviklingsplanerne i de hårde ghettoområder planlægges ud fra en helhedsvurdering.
Det betyder, at de miljømæssige, de sociale og de økonomiske aspekter vægtes i for-
hold til hinanden. Det forsøges altid at udnytte bygningerne og deres levetid mest mu-
ligt1.
De planlagte nedrivninger i udviklingsplanerne er alle begrundet i strategiske hensyn
og har til hensigt at løfte området socialt. Kommuner og boligorganisationer har i flere
tilfælde valgt strategisk nedrivning frem for andre nedbringelsesredskaber, fordi det
lokalt anses for nødvendigt med strukturelle ændringer, og fordi nedrivninger anses
for at være velegnede til at omdanne boligområderne til velfungerende bydele.
Der er typisk tale om, at nedrivningerne planlægges gennemført for at give plads til
”nye funktioner”, f.eks. erhverv, kulturinstitutioner, beboerhuse eller nye boligformer.
Derudover kan der være behov for ny infrastruktur, som f.eks. veje, som skal ”åbne
området op” (for andre end de lokale beboere), og derved undgå at boligområdet luk-
ker sig om sig selv. En af gevinsterne herved kan være at forbedre beboernes trygheds-
følelse.
I sådanne tilfælde vil en renovering af det eksisterende byggeri ikke være nok.
Boligmassen i de hårde ghettoer har generelt været i dårlig stand. I nogle områder er
der herudover byggetekniske problemer med bygningerne. Der er således tilfælde,
hvor nedrivninger – ud over at være begrundet strategisk – også begrundes med, at
det er økonomisk mest hensigtsmæssigt, da boligerne er i så dårlig en stand.
1 Der gives dispensation fra nedbringelseskravet bl.a. med det formål at afværge uhensigtsmæssige nedriv-
ninger. En gennemgang af udviklingsplanerne viser, at nedrivning anvendes i begrænset omfang og at en del
af nedrivningerne allerede er gennemført eller har været besluttet, før lovgivningen om parallelsamfund blev
fremlagt i 2018.
Sagsnr.
2021 - 2877
Doknr.
405692
Dato
20-04-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 137 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Analyser fra BUILD2 og Rambøll3 viser ikke desto mindre, at der ligger et stort poten-
tiale i den eksisterende bygningsmasse, og at renovering ikke kun klimamæssigt er
rentabelt, men oftest også totaløkonomisk.
Bolig- og Planstyrelsen er opmærksom på at skabe et bedre beslutningsgrundlag for
bygherrer og rådgivere mv., når de står i beslutningen mellem at rive ned og bygge nyt,
eller at renovere.
Med aftalen om en national strategi for bæredygtigt byggeri er der fokus på helheds-
vurderinger i renoveringssager – og der er planlagt en formidlingsindsats herom. Ini-
tiativet i forbindelse hermed skal forelægges aftaleparterne bag strategien, og har det
sigte, at det skal være muligt at stille krav om maksimal klimapåvirkning ved renove-
ringer af byggeri, ligesom der vil være fokus på renoveringssager, hvor valget står mel-
lem nybyggeri eller renovering.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2 Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer (SBI 2015:29)
3 Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg (Rambøll 2020)