B 101 - svar på spm. 8 om, på hvilket juridisk grundlag en bank kan forhindre en forening i at disponere over sine penge, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
KUU B 101 - svar på spm. 8.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b101/spm/8/svar/1771892/2376266.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 19. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Kulturudvalg Besvarelse af spørgsmål 8 ad B 101 stillet af udvalget den 13. april 2021 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for på, hvilket juridisk grundlag en bank kan for- hindre en forening i at disponere over sine penge, hvis banken ikke mener at have tilstrækkeligt kendskab til alle bestyrelsesmedlemmer, men dog har fyldestgørende identifikation af de tegningsberettigede bestyrelsesmed- lemmer og ikke har nogen som helst mistanke om, at foreningen er involve- ret i hvidvask og terrorfinansiering? Spørgsmålet drejer sig ikke om, hvor- vidt banken kan opsige kundeforholdet, men udelukkende om det juridiske grundlag på hvilket banken kan hindre foreningen i at disponere over sine egne midler og f.eks. kræve pengene overført til en anden bank. Svar: Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Banker og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven er forpligtede til at gennemføre kundekendskabsprocedurer på alle sine kunder. Bankerne skal i overensstemmelse med loven tilrettelægge sine kundekendskabspro- cedurer på baggrund af en risikovurdering af den enkelte kunde. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6 ad B 101 for så vidt angår til- rettelæggelsen af kundekendskabsprocedurer over for foreninger. Det fremgår heraf, at en bank, der har en forening som kunde, altid skal identi- ficere alle de reelle ejere af foreningen, hvilket kan ske ved indhentelse af navn og cpr-nr. Endvidere fremgår det, at i tilfælde hvor banken efter en konkret risikovurdering er kommet frem til at der er tale om lavrisikofor- ening, kan selve kontrollen af identitetsoplysningerne ske alene for en del af de reelle ejere, f.eks. for de tegningsberettigede medlemmer af forenin- gens bestyrelse, selvom hele bestyrelsen anses som reelle ejere. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kundekendskabskravene ikke kan opfyldes, skal banken afbryde eller afvikle en etableret forret- ningsforbindelse, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner for kunden. Bestemmelsen gælder dog kun i de tilfælde, hvor banken har udtømt mu- lighederne for at gennemføre kundekendskabsprocedurer.” Kulturudvalget 2020-21 B 101 - endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt 2/2 Med venlig hilsen Simon Kollerup
KUU B 101 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b101/spm/8/svar/1771892/2376267.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 19. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Kulturudvalg Besvarelse af spørgsmål 6 ad B 101 stillet af udvalget den 12. april 2021 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL). Spørgsmål: Ministeren bedes fremsende en juridisk redegørelse, der belyser, hvilke muligheder Danmark i følge EU-reglerne har for at indføre en bagatel- grænse udformet således, at bankerne kan nøjes med ved hjælp af NemID at identificere de personer, der kan disponere over almennyttige forenin- gers konti for så vidt, der er tale om almennyttige foreninger med begrænset risiko. Dette henset til at det af brev fra EU-kommissionen til Justitsmini- steriet af den 2. oktobet-2015, jf. https://www.ft.dk/samling/20181/alm- del/EUU/bilag/473/2025104/index.htm fremgår, at Danmark ikke kan ind- føre en bagatelgrænse, der undtager visse foreninger fra reglerne angående hvidvask og terrorfinansiering. Men det fremgår også, at EU ikke stiller krav om, at Danmark betragter samtlige bestyrelsesmedlemmer som de re- elle ejere. Det sidste harmonerer også med Hvidvaskvejledningen s. 73: "Det kan også efter en konkret vurdering være berettiget kun at foretage en kontrol af identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede medlemmer af en forenings bestyrelse, når virksomheden [banken] har vurderet, at for- eningen udgør en begrænset risiko, jf. https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/de- fault/files/2021-01/Hvidvaskvejledning_November_ 2020%20pdf.pdf Derfor er spørgsmålet, hvilke muligheder EU-reglerne gi- ver for at anvende en bagatelgrænse, der indebærer, at bankerne kan nøjes med at identificere de personer, der kan disponere over en almennyttig for- enings konti, såfremt den almennyttige forening udgør en begrænset risiko. Endvidere er spørgsmålet, hvilke muligheder EU-reglerne giver for at be- tragte NemID som et gyldigt elektronisk identifikationsmiddel, jf. Artikel 13 i det konsoliderede hvidvaskdirektiv, jf. https://eur-lex.europa.eu/legal- content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02015L0849- 20180709&from=EN. NemID burde i udgangspunktet være tilstrækkelig, når der er tale om foreninger der udgør en begrænset risiko, jf. at det i Hvid- vaskvejledning s. 74 vedrørende reelle ejere af almennyttige foreninger an- føres: "Ud fra en konkret risikovurdering vil det i nogle tilfælde med be- grænset risiko ikke være nødvendigt at foretage en kontrol af de udleverede identitetsoplysninger.” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: Kulturudvalget 2020-21 B 101 - endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt 2/2 ”Omfanget af en banks kundekendskabsprocedurer afhænger af bankens risikovurdering af den enkelte kunde, f.eks. en forening. Hvidvaskloven, som direktivnært implementerer EU’s hvidvaskdirektiv, pålægger ban- kerne at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer på højrisiko- kunder og giver samtidig bankerne mulighed for at anvende lempede kun- dekendskabsprocedurer på lavrisikokunder. Banken skal uanset risikoklassificeringen af en forening identificere for- eningens reelle ejere. I foreninger vil det ofte være den daglige ledelse, der skal betragtes som reelle ejere af foreningen. Vurderingen af, hvem der er den daglige ledelse, kan ofte foretages ud fra foreningens vedtægter, stif- telsesdokument eller referater fra generalforsamlingen. Ofte vil det være enten foreningens bestyrelse eller direktion, hvis foreningen har en sådan, der vil udgøre foreningens daglige ledelse. Det er dog en konkret vurdering af den enkelte forening og dennes forhold. Identifikationen af de reelle ejere kan f.eks. ske ved indhentelse af navn og CPR-nummer. Banken skal kontrollere identitetsoplysningerne på de reelle ejere ud fra en risikovurdering af, hvad der er rimelige foranstaltninger i forhold til at kende den konkrete forening. Vurderer banken, at foreningen udgør en be- grænset risiko, vil banken kunne vurdere, at det er tilstrækkeligt at kontrol- lere identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede medlemmer af for- eningens bestyrelse, uanset at den samlede bestyrelse anses som reelle ejere. Det er således ikke identifikationen af foreningens reelle ejere, men derimod kontrollen af identitetsoplysninger på de reelle ejere, som banken kan begrænse i tilfælde af, at en forening udgør begrænset risiko. NemID kan på baggrund af bankens risikovurdering af kunden bruges til kontrol af kundens eller kundens reelle ejeres identitetsoplysninger. Ne- mID kan anvendes som eneste kontrolkilde i de tilfælde, hvor banken vur- derer det konkrete kundeforhold til at udgøre en begrænset risiko, og hvor banken finder, at banken kan opnå et tilstrækkeligt kendskab til kunden ved brug af NemID. Udgør et kundeforhold ikke begrænset risiko, skal NemID som kontrolkilde suppleres med andre kontrolkilder eller risikobegræn- sende tiltag. I de tilfælde hvor der er tale om en forening med begrænset risiko, har ban- kerne således allerede i dag mulighed for at kontrollere foreningens reelle ejeres identitetsoplysninger ved hjælp af NemID, og alene foretage kon- trollen for de tegningsberettigede medlemmer af foreningens bestyrelse. Det afhænger dog af en konkret og individuel risikovurdering af den en- kelte forening, i overensstemmelse med den risikobaserede tilgang i EU’s hvidvaskdirektiv.” Med venlig hilsen Simon Kollerup