B 101 - svar på spm. 8 om, på hvilket juridisk grundlag en bank kan forhindre en forening i at disponere over sine penge, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
19. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Kulturudvalg
Besvarelse af spørgsmål 8 ad B 101 stillet af udvalget den 13. april 2021
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for på, hvilket juridisk grundlag en bank kan for-
hindre en forening i at disponere over sine penge, hvis banken ikke mener
at have tilstrækkeligt kendskab til alle bestyrelsesmedlemmer, men dog har
fyldestgørende identifikation af de tegningsberettigede bestyrelsesmed-
lemmer og ikke har nogen som helst mistanke om, at foreningen er involve-
ret i hvidvask og terrorfinansiering? Spørgsmålet drejer sig ikke om, hvor-
vidt banken kan opsige kundeforholdet, men udelukkende om det juridiske
grundlag på hvilket banken kan hindre foreningen i at disponere over sine
egne midler og f.eks. kræve pengene overført til en anden bank.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Banker og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven er forpligtede
til at gennemføre kundekendskabsprocedurer på alle sine kunder. Bankerne
skal i overensstemmelse med loven tilrettelægge sine kundekendskabspro-
cedurer på baggrund af en risikovurdering af den enkelte kunde.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6 ad B 101 for så vidt angår til-
rettelæggelsen af kundekendskabsprocedurer over for foreninger. Det
fremgår heraf, at en bank, der har en forening som kunde, altid skal identi-
ficere alle de reelle ejere af foreningen, hvilket kan ske ved indhentelse af
navn og cpr-nr. Endvidere fremgår det, at i tilfælde hvor banken efter en
konkret risikovurdering er kommet frem til at der er tale om lavrisikofor-
ening, kan selve kontrollen af identitetsoplysningerne ske alene for en del
af de reelle ejere, f.eks. for de tegningsberettigede medlemmer af forenin-
gens bestyrelse, selvom hele bestyrelsen anses som reelle ejere.
Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kundekendskabskravene
ikke kan opfyldes, skal banken afbryde eller afvikle en etableret forret-
ningsforbindelse, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner for
kunden.
Bestemmelsen gælder dog kun i de tilfælde, hvor banken har udtømt mu-
lighederne for at gennemføre kundekendskabsprocedurer.”
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERHVERVSMINISTEREN
19. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Kulturudvalg
Besvarelse af spørgsmål 6 ad B 101 stillet af udvalget den 12. april 2021
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes fremsende en juridisk redegørelse, der belyser, hvilke
muligheder Danmark i følge EU-reglerne har for at indføre en bagatel-
grænse udformet således, at bankerne kan nøjes med ved hjælp af NemID
at identificere de personer, der kan disponere over almennyttige forenin-
gers konti for så vidt, der er tale om almennyttige foreninger med begrænset
risiko. Dette henset til at det af brev fra EU-kommissionen til Justitsmini-
steriet af den 2. oktobet-2015, jf. https://www.ft.dk/samling/20181/alm-
del/EUU/bilag/473/2025104/index.htm fremgår, at Danmark ikke kan ind-
føre en bagatelgrænse, der undtager visse foreninger fra reglerne angående
hvidvask og terrorfinansiering. Men det fremgår også, at EU ikke stiller
krav om, at Danmark betragter samtlige bestyrelsesmedlemmer som de re-
elle ejere. Det sidste harmonerer også med Hvidvaskvejledningen s. 73:
"Det kan også efter en konkret vurdering være berettiget kun at foretage en
kontrol af identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede medlemmer
af en forenings bestyrelse, når virksomheden [banken] har vurderet, at for-
eningen udgør en begrænset risiko, jf. https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/de-
fault/files/2021-01/Hvidvaskvejledning_November_
2020%20pdf.pdf Derfor er spørgsmålet, hvilke muligheder EU-reglerne gi-
ver for at anvende en bagatelgrænse, der indebærer, at bankerne kan nøjes
med at identificere de personer, der kan disponere over en almennyttig for-
enings konti, såfremt den almennyttige forening udgør en begrænset risiko.
Endvidere er spørgsmålet, hvilke muligheder EU-reglerne giver for at be-
tragte NemID som et gyldigt elektronisk identifikationsmiddel, jf. Artikel
13 i det konsoliderede hvidvaskdirektiv, jf. https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02015L0849-
20180709&from=EN. NemID burde i udgangspunktet være tilstrækkelig,
når der er tale om foreninger der udgør en begrænset risiko, jf. at det i Hvid-
vaskvejledning s. 74 vedrørende reelle ejere af almennyttige foreninger an-
føres: "Ud fra en konkret risikovurdering vil det i nogle tilfælde med be-
grænset risiko ikke være nødvendigt at foretage en kontrol af de udleverede
identitetsoplysninger.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2/2
”Omfanget af en banks kundekendskabsprocedurer afhænger af bankens
risikovurdering af den enkelte kunde, f.eks. en forening. Hvidvaskloven,
som direktivnært implementerer EU’s hvidvaskdirektiv, pålægger ban-
kerne at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer på højrisiko-
kunder og giver samtidig bankerne mulighed for at anvende lempede kun-
dekendskabsprocedurer på lavrisikokunder.
Banken skal uanset risikoklassificeringen af en forening identificere for-
eningens reelle ejere. I foreninger vil det ofte være den daglige ledelse, der
skal betragtes som reelle ejere af foreningen. Vurderingen af, hvem der er
den daglige ledelse, kan ofte foretages ud fra foreningens vedtægter, stif-
telsesdokument eller referater fra generalforsamlingen. Ofte vil det være
enten foreningens bestyrelse eller direktion, hvis foreningen har en sådan,
der vil udgøre foreningens daglige ledelse. Det er dog en konkret vurdering
af den enkelte forening og dennes forhold. Identifikationen af de reelle
ejere kan f.eks. ske ved indhentelse af navn og CPR-nummer.
Banken skal kontrollere identitetsoplysningerne på de reelle ejere ud fra en
risikovurdering af, hvad der er rimelige foranstaltninger i forhold til at
kende den konkrete forening. Vurderer banken, at foreningen udgør en be-
grænset risiko, vil banken kunne vurdere, at det er tilstrækkeligt at kontrol-
lere identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede medlemmer af for-
eningens bestyrelse, uanset at den samlede bestyrelse anses som reelle
ejere. Det er således ikke identifikationen af foreningens reelle ejere, men
derimod kontrollen af identitetsoplysninger på de reelle ejere, som banken
kan begrænse i tilfælde af, at en forening udgør begrænset risiko.
NemID kan på baggrund af bankens risikovurdering af kunden bruges til
kontrol af kundens eller kundens reelle ejeres identitetsoplysninger. Ne-
mID kan anvendes som eneste kontrolkilde i de tilfælde, hvor banken vur-
derer det konkrete kundeforhold til at udgøre en begrænset risiko, og hvor
banken finder, at banken kan opnå et tilstrækkeligt kendskab til kunden ved
brug af NemID. Udgør et kundeforhold ikke begrænset risiko, skal NemID
som kontrolkilde suppleres med andre kontrolkilder eller risikobegræn-
sende tiltag.
I de tilfælde hvor der er tale om en forening med begrænset risiko, har ban-
kerne således allerede i dag mulighed for at kontrollere foreningens reelle
ejeres identitetsoplysninger ved hjælp af NemID, og alene foretage kon-
trollen for de tegningsberettigede medlemmer af foreningens bestyrelse.
Det afhænger dog af en konkret og individuel risikovurdering af den en-
kelte forening, i overensstemmelse med den risikobaserede tilgang i EU’s
hvidvaskdirektiv.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup