Fremsat den 14. marts 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon)

Fremsat den 14. marts 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer1)
(Udvidelse af anvendelsesområdet, mulighed for eneretsaftaler vedrørende digitalisering af kulturelle ressourcer, bemyndigelse
til finansministeren til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af dokumenter og datasamlinger m.v.)
§ 1
I lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer, som ændret ved lov nr. 551
af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/2003/EF af
17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer, EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 90,
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 37/2013/EU af
26. juni 2013 om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer, EU-tidende 2013, nr. L 175, side 1.«
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »som offentlige myndighe-
der«: », herunder offentlige biblioteker, museer og arkiver«.
3. I § 2, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »kulturinstitutioner«:
»jf. dog stk. 1«.
4. I § 4 indsættes før stk. 1, som nyt stykke:
»Offentlige myndigheder herunder offentlige biblioteker,
museer og arkiver kan stille dokumenter og datasamlinger til
rådighed for videreanvendelse, medmindre lovens øvrige
bestemmelser eller anden lovgivning er til hinder herfor.«
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
5. I § 4, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt., indsættes ef-
ter »Betingelserne må ikke«: »unødigt«.
6. § 4, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således:
»Stk. 4. Myndigheden afgør snarest, om anmodningen kan
imødekommes. En anmodning om videreanvendelse skal
færdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen,
medmindre dette på grund af f.eks. omfanget eller komplek-
siteten af de dokumenter og datasamlinger, som anmodnin-
gen vedrører, undtagelsesvist ikke er muligt. Ansøgeren skal
i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen
samt om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbe-
handlet.
Stk. 5. Er der behov for at indgå en løbende aftale om vi-
dereanvendelse, udarbejder myndigheden inden syv arbejds-
dage efter modtagelsen et aftaletilbud til ansøger. Hvis dette
på grund af f.eks. omfanget eller kompleksiteten af de doku-
menter og datasamlinger, som anmodningen vedrører, ikke
er muligt, skal myndigheden underrette ansøgeren om grun-
den hertil samt om, hvornår et aftaletilbud kan forventes at
foreligge.«
7. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når
afslag meddeles af et offentligt bibliotek, museum eller ar-
kiv.«
8. § 7 affattes således:
»§ 7. Når dokumenter og datasamlinger stilles til rådighed
for videreanvendelse, skal offentlige myndigheder sikre, at
disse er tilgængelige i alle allerede eksisterende sprogversio-
ner og formater, herunder i elektroniske formater. Er det
muligt og hensigtsmæssigt skal dokumenter og datasamlin-
ger endvidere stilles til rådighed i formelle, åbne og maskin-
læsbare formater sammen med dokumenters og datasamlin-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 37/2013/EU af 26. juni 2013 om videreanvendelse af
den offentlige sektors informationer, EU-tidende 2013, nr. L 175, side 1.
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2013-14
Finansmin.,
Digitaliseringsstyrelsen
AE002036
gers metadata, medmindre det ikke kan klares ved en simpel
ekspeditionssag.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ikke, at offentlige
myndigheder er forpligtet til at fremstille eller tilpasse doku-
menter eller til at stille uddrag til rådighed for at efterkom-
me stk. 1, hvis dette ikke kan klares som en simpel ekspedi-
tionssag.«
9. § 8, stk. 1 affattes således:
»Når dokumenter eller datasamlinger stilles til rådighed
for videreanvendelse, kan der opkræves et gebyr til dækning
af de meromkostninger, der er forbundet med at stille doku-
menter eller datasamlinger til rådighed for videreanvendel-
se.«
10. I § 10, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og 4«.
11. I § 10 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Varigheden af en eneretsaftale om digitalisering
af kulturelle ressourcer kan ikke overstige 10 år. Dog kan en
eneretsaftale overstige 10 år, hvis det er nødvendigt for leve-
ringen af en tjenesteydelse i offentlighedens interesse. Kul-
turministeren sikrer efter forhandling med finansministeren,
at en aftale med længere løbetid end 10 år revurderes for så
vidt angår aftalens løbetid i det 11. år og herefter hvert 7.
år.«
12. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler
om offentliggørelse af dokumenter og datasamlinger efter
stk. 1-2.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Aftaler om eneret, der er indgået før lovens ikraft-
træden, og som ikke opfylder betingelserne for undtagelse
efter § 10, stk. 4, skal ophøre ved kontraktens udløb, dog se-
nest den 18. juli 2043.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1 Visse kulturinstitutioner er omfattet
3.1.1 Gældende ret
3.1.2 PSI-direktiv II
3.1.3 Lovforslagets indhold
3.2 Udvidelse af adgang til at indgå eneretsaftaler
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 PSI-direktiv II
3.2.3 Lovforslagets indhold
3.3 Præcisering af formater
3.3.1 Gældende ret
3.3.2 PSI-direktiv II
3.3.3 Lovforslagets indhold
3.4 Gebyrregler
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 PSI-direktiv II
3.4.3 Lovforslagets indhold
3.5 Retten til at offentliggøre dokumenter og datasamlinger
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Lovforslagets indhold
3.6 Betingelser for videreanvendelse
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Lovforslagets indhold
3.7 Praktiske ordninger
3.7.1 Gældende ret
3.7.2 PSI-direktiv II
3.7.3 Lovforslagets indhold
3.8 Regler om sagsbehandlingstid
3.8.1 Gældende ret
3.8.2 PSI-direktiv II
3.8.3 Lovforslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at implementere dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26.
juni 2013 (PSI-direktiv II) om videreanvendelse af den of-
fentlige sektors informationer. Direktivet er optrykt som bi-
lag 2 til lovforslaget. Direktivet er en revision af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. novem-
ber 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors in-
formationer (PSI-direktiv I).
Der lægges i lovforslaget bl.a. op til en udvidelse af lo-
vens anvendelsesområde til også at omfatte offentlige bibli-
oteker, arkiver og museer. Det foreslås endvidere, at der ind-
føres en mulighed for at indgå eneretsaftaler på op til 10 år
om digitalisering af kulturelle ressourcer samt en nærmere
fastlæggelse af gebyrer. Herudover foreslås det, at finansmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om myn-
dighedernes offentliggørelse af dokumenter og datasamlin-
ger. Endelig fastlægges der en udtrykkelig hjemmel for of-
3
fentlige myndigheder til at stille dokumenter og datasamlin-
ger til rådighed for videreanvendelse.
Endelig foreslås bemyndigelsen til videnskabsministeren
om at fastsætte regler om brug af standardformater m.v. i
den gældende PSI- lovs § 7, stk. 2, ophævet.
2. Lovforslagets baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17.
november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sek-
tors informationer (PSI-direktiv I) indeholder regler for vi-
dereanvendelse og midler til i praksis at fremme viderean-
vendelse af eksisterende dokumenter, som myndighederne
er i besiddelse af. Direktivet er gennemført i dansk ret ved
lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informati-
oner (PSI-loven, lov nr. 596 af 24. juni 2005). PSI-loven
blev ændret ved lov nr. 551 af 17. juni 2008, hvor lovens an-
vendelsesområde blev udvidet til at omfatte Folketinget og
hertil knyttede organer samt domstolene. Baggrunden for
denne lovændring var, at Europa-Kommissionen efter vedta-
gelsen af PSI-loven fra 2005 meddelte Danmark, at både
Folketinget og hertil knyttede organer samt domstolene
principielt var omfattet af PSI-direktiv I.
Med henblik på yderligere at fremme videreanvendelsen
af informationer fra den offentlige sektor har Europa-Parla-
mentet og Rådet den 26. juni 2013 vedtaget direktiv
2013/37/EU om ændring af direktiv 2003/98/EF om videre-
anvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-di-
rektiv II).
PSI-direktiv II indeholder en udvidelse af anvendelsesom-
rådet til at omfatte offentlige biblioteker, museer og arkiver.
I forbindelse med denne udvidelse af anvendelsesområdet
indeholder det reviderede direktiv endvidere bestemmelser
om særlige regler for gebyrer og eneretsaftaler for det kul-
turelle område. Udvidelsen er begrundet i, at disse institutio-
ners samlinger i stigende grad er og vil være værdifuldt rå-
materiale for videreanvendelse i mange produkter, herunder
mobile applikationer. Andre kulturinstitutioner f.eks. orke-
stre, operaer, balletter og teatre er fortsat ikke omfattet af di-
rektivet. Dette skyldes, at disse institutioners materiale ty-
pisk er omfattet af tredjemandsrettigheder og derfor under
alle omstændigheder falder udenfor PSI-direktivets anven-
delsesområde.
Derudover præciserer PSI-direktiv II, at dokumenter og
datasamlinger, som er omfattet af direktivet, kan viderean-
vendes til kommercielle og ikke-kommercielle formål.
Medlemslandene skal senest den 18. juli 2015 offentliggø-
re de love og administrative bestemmelser, der er nødvendi-
ge for at gennemføre direktivet jf. direktivets artikel 2. Nær-
værende lovforslag foreslås at træde i kraft den 1. juli 2014,
hvorved PSI-direktiv II er gennemført i dansk ret.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Visse kulturinstitutioner er omfattet
3.1.1 Gældende ret
Efter § 2, stk. 3, nr. 3, i PSI-loven finder loven ikke an-
vendelse på kulturinstitutioner. Det fremgår af bemærknin-
ger til bestemmelsen, at kulturinstitutioner omfatter f.eks.
museer, biblioteker, arkiver, orkestre, operaer, balletter og
teatre.
3.1.2 PSI-direktiv II
PSI-direktiv II artikel 1, nr. 1, litra a, nr. v, medfører, at
offentlige biblioteker, museer og arkiver bliver omfattet af
direktivets anvendelsesområde. Der er tale om en udvidelse
af direktivets anvendelsesområde. Udvidelsen begrundes
med, at disse institutioners samlinger i stigende grad er og
vil være værdifuldt råmateriale for videreanvendelse i man-
ge produkter, herunder mobile applikationer. Andre kultur-
institutioner f.eks. orkestre, operaer, balletter og teatre er
fortsat ikke omfattet af direktivet. Dette skyldes, at disse in-
stitutioners materiale typisk er omfattet af tredjemandsrettig-
heder og derfor under alle omstændigheder falder udenfor
direktivets anvendelsesområde.
3.1.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lovens anvendelsesområde ændres i PSI-
lovens § 2 således, at det fremgår af bestemmelsen, at of-
fentlige biblioteker, museer og arkiver omfattes af lovens
anvendelsesområde.
Ændringen indebærer, at dokumenter og datasamlinger
som offentlige biblioteker, museer og arkiver er i besiddelse
af, kan videreanvendes til kommercielle og ikke-kommerci-
elle formål i overensstemmelse med lovens øvrige bestem-
melser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkninger-
ne hertil.
3.2 Udvidelse af adgang til at indgå eneretsaftaler
3.2.1 Gældende ret
Det følger af § 10, stk. 1, i PSI-loven, at aftaler om videre-
anvendelse af dokumenter og datasamlinger ikke må tildele
eneret. Det følger af § 10, stk. 2, at såfremt eneret er nød-
vendig for leveringen af tjenesteydelsen i offentlighedens
interesse, kan den offentlige myndighed indgå en eneretsaf-
tale. Begrundelsen for enerettens tildeling revurderes hvert
tredje år.
Det følger af bemærkningerne til PSI-loven (lov nr. 596 af
24. juni 2005), at bestemmelsen giver mulighed for, at der i
særlige tilfælde, kan tildeles en eneret til videreanvendelse
af visse dokumenter fra den offentlige sektor af hensyn til
tjenesteydelser af almen samfundsmæssig interesse. Aftaler
om eneret skal efter bestemmelsen beskrive baggrunden og
præmisserne for beslutningen om indgåelsen af aftalen om
eneret.
4
3.2.2 PSI-direktiv II
PSI-direktiv II artikel 1, nr. 10, litra b, medfører, at det
bliver muligt også at indgå eneretsaftaler vedrørende digita-
lisering af kulturelle ressourcer. Disse aftaler må som ho-
vedregel ikke overstige 10 år. Aftaler, der overstiger 10 år,
skal revurderes i det 11. år og herefter hvert 7. år.
Udvidelsen begrundes med, at der findes eksempler på
samarbejdsaftaler mellem offentlige biblioteker, museer, og
arkiver og med private partnere, som omfatter digitalisering
af kulturelle materialer og indebærer, at der gives private
partnere enerettigheder. Praksis har vist, at sådanne offent-
lig-private partnerskaber kan være en forudsætning for at få
digitaliseret kulturelt materiale og således give mulighed for
en meningsfuld udnyttelse af de kulturelle goder, og at de
samtidig fremskynder borgernes adgang til den kulturelle
arv. En vis eneretsperiode kan være nødvendig for at give
den private partner mulighed for at tjene sin investering ind
igen. Denne periode bør dog være tidsbegrænset og så kort
som mulig for at overholde princippet om, at offentligt ma-
teriale skal forblive offentligt tilgængeligt, når det er digita-
liseret.
En eneretsperiode på mere end 10 år bør være underlagt
krav om revurdering under hensyntagen til teknologiske, fi-
nansielle og administrative ændringer i det pågældende mil-
jø, siden aftalen blev indgået.
3.2.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at PSI-lovens § 10 ændres således, at der gi-
ves mulighed for at indgå eneretsaftaler med henblik på di-
gitalisering af kulturelle materialer. Varigheden af en ene-
retsaftale om digitalisering af kulturelle ressourcer kan ikke
overstige 10 år. Dog kan en eneretsaftale overstige 10 år,
hvis det er nødvendigt for leveringen af en tjenesteydelse i
offentlighedens interesse. Kulturministeren sikrer efter for-
handling med finansministeren, at en aftale med længere lø-
betid end 10 år revurderes for så vidt angår aftalens løbetid i
det 11. år og herefter hvert 7. år.
Ændringen indebærer, at offentlige myndigheder, som er
omfattet af PSI-loven, kan indgå eneretsaftaler vedrørende
digitalisering af kulturelle ressourcer, og at disse aftaler ikke
kan overstige 10 år. Dog kan en eneretsaftale overstige 10
år, hvis det er nødvendigt for leveringen af en tjenesteydelse
i offentlighedens interesse. En aftale med længere løbetid
end 10 år skal revurderes, for så vidt angår aftalens løbetid i
det 11. år og herefter hvert 7. år.
Muligheden for indgåelse af eneretsaftaler vedrører kun
digitaliseringen af institutionens egne materialer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærknin-
gerne hertil.
3.3 Præcisering af formater
3.3.1 Gældende ret
Efter § 7 i PSI-loven er det gældende, at når dokumenter
og datasamlinger stilles til rådighed, skal offentlige myndig-
heder sikre, at disse er tilgængelige i alle allerede eksisteren-
de sprogversioner og formater, herunder elektroniske forma-
ter, og såfremt det er muligt i elektronisk form.
Det følger af PSI-lovens § 7, stk. 2, at ministeren for vi-
denskab, teknologi og udvikling efter aftale med finansmini-
steren kan fastsætte regler om standarder for formater til
brug for videreanvendelse af offentlige myndigheders doku-
menter og datasamlinger i forbindelse med etablering af nye
grænseflader og kvalitetsforbedring af data.
3.3.2 PSI-direktiv II
PSI-direktiv II artikel 1, nr. 2, og artikel 1, nr. 5, medfører
en præcisering af de formater, der så vidt muligt, og hvis det
er hensigtsmæssigt, skal anvendes ved tilrådighedsstillelse.
Dokumenter bør således stilles til rådighed i åbne og ma-
skinlæsbare formater sammen med metadata, der begge så
vidt muligt bør være i overensstemmelse med formelle åbne
standarder. Derudover defineres »maskinlæsbart format«,
»åbent format« og »formel åben standard«.
Præciseringen begrundes med, at offentlige myndigheder
skal stille deres data til rådighed i åbne og maskinlæsbare
formater, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt for at let-
te videreanvendelsen af offentlige dokumenter og datasam-
linger.
3.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at PSI-lovens § 7 ændres, så dokumenter så
vidt muligt stilles til rådighed i formelle, åbne og maskin-
læsbare formater sammen med dokumenter og datasamlin-
gers metadata.
Ændringen indebærer, at offentlige myndigheder, som er
omfattet af PSI-loven, så vidt muligt skal stille deres doku-
menter til rådighed for videreanvendelse sammen med deres
metadata i formelle, åbne og maskinlæsbare formater.
Herudover foreslås det, at den gældende bemyndigelse til
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling ophæves.
Ændringen indebærer, at der ikke længere i medfør af loven
kan fastsættes regler på dette område. Bemyndigelsen har
ikke været anvendt og vurderes derfor ikke at være nødven-
dig. Såfremt der måtte opstå et behov for at anvende fælles
standarder, vil dette kunne aftales mellem de relevante par-
ter.
Endelig foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, der præci-
serer, at en myndighed, som hidtil, ikke er forpligtet til at
fremstille eller tilpasse dokumenter for at imødekomme en
anmodning om tilrådighedsstillelse, hvis det ikke kan klares
som en simpel ekspeditionssag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkninger-
ne hertil.
3.4 Gebyrregler
3.4.1 Gældende ret
I § 8 i PSI-loven fremgår det, at gebyrer skal fastsættes ef-
ter de eksisterende retningslinjer for prissætning af data,
hvilket følger af Finansministeriets vejledning om priskalku-
lation fra 1998 og senere udmøntning af principperne for be-
5
taling for data. Hovedprincippet er, at offentlige data, der er
produceret som led i udførelsen af bevillings- og gebyrfi-
nansierede omkostninger, prisfastsættes til distributionsom-
kostningerne samt eventuelle omkostninger til kvalitetsfor-
bedring af data, der ligger udover, hvad der er nødvendigt
for at tilgodese myndighedens eget behov.
Når dokumenter og datasamlinger stilles til rådighed for
videreanvendelse, kan der som hovedregel opkræves et ge-
byr, der ikke overstiger meromkostningerne ved distribution
og eventuel kvalitetsforbedring af dokumenterne og data-
samlingerne, herunder etablering af grænseflader, der er
nødvendige for at kunne imødekomme ansøgers anmodning.
Med meromkostninger forstås således de yderligere om-
kostninger, der opstår i forbindelse med distributionen.
I de få tilfælde, hvor data produceres som led i en ind-
tægtsdækket offentlig produktionsvirksomhed, dvs. hvor
den offentlige myndigheds hovedopgave er helt eller delvist
indtægtsfinansieret, og datasamlingen følgelig ikke allerede
er finansieret over en bevilling, gives der dog mulighed for
at opkræve fuld betaling, der også bidrager til at dække om-
kostningerne ved selve dataproduktionen.
Det følger af bemærkningerne til PSI-lovens § 8, at gebyr-
bestemmelserne ikke har konsekvenser for bestemmelser i
andre love, der fastsætter størrelsen af betaling for viderea-
nvendelse, herunder bestemmelser om betaling, der har skat-
temæssig karakter.
3.4.2 PSI-direktiv II
PSI-direktiv II artikel 1, nr. 6 skærper gebyrreglerne i for-
hold til det hidtil gældende direktiv, således at gebyret nu
ikke må overstige meromkostninger ved reproduktion, tilrå-
dighedsstillelse og formidling af dokumenterne.
Det er en forudsætning, at de offentlige myndigheder be-
regner gebyrerne i overensstemmelse med objektive, gen-
nemsigtige og kontrollerbare kriterier.
Med PSI-direktiv II er der endvidere indført særlige ge-
byrregler for de kulturelle institutioner. Offentlige bibliote-
ker, museer og arkiver, kan tage et gebyr, der dækker om-
kostningerne til indsamling, produktion, reproduktion, for-
midling, opbevaring og afklaring af rettigheder samt en ri-
melig forrentning af investeringerne. Gebyrerne beregnes i
overensstemmelse med de regnskabsprincipper, der gælder
for de pågældende offentlige myndigheder.
Ændringerne begrundes med, at offentlige myndigheders
gebyr i princippet bør begrænses til de marginale omkost-
ninger, men at der bør tages hensyn til nødvendigheden af
ikke at hindre den normale funktion af offentlige myndighe-
der, der skal generere indtægter til dækning af en betydelig
del af deres omkostninger til udførelse af deres offentlige
opgaver. For de kulturelle myndigheder begrundes det med,
at de bør kunne opkræve gebyrer udover de marginale om-
kostninger for ikke at hindre deres normale funktion.
3.4.3 Lovforslagets indhold
Efter lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde, så
loven fremover også vil gælde for offentlige biblioteker,
museer og arkiver. Disse institutioner har ofte typer af om-
kostninger i forbindelse med at stille dokumenter og data-
samlinger til rådighed for videreanvendelse, som ikke er
dækket af ordlyden i den gældende § 8, stk. 1, herunder op-
bevaring, der er nødvendig for at stille dokumenter til rådig-
hed samt afklaring af rettigheder.
Det foreslås derfor, at PSI-lovens § 8, stk. 1, ændres og af-
fattes i en mere generel form, så den også dækker sådanne
og eventuelle andre typer af omkostninger. Når dokumenter
og datasamlinger stilles til rådighed for videreanvendelse,
kan der opkræves et gebyr, der ikke overstiger meromkost-
ningerne forbundet hermed, herunder omkostningerne ved
distribution og eventuel kvalitetsforbedring af dokumenter-
ne og datasamlingerne, etablering af grænseflader, opbeva-
ring, der er nødvendig for at stille dokumenter til rådighed,
afklaring af rettigheder, løn og materialer.
Det vil sige, at der er tale om en begrænsning i forhold til
direktivets bestemmelser, hvorefter der også kan tages en ri-
melig forrentning af investeringerne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkninger-
ne hertil.
3.5 Retten til at offentliggøre dokumenter og datasamlinger
3.5.1 Gældende ret
I § 4, stk. 1, i PSI-loven fremgår det, at når en myndighed
giver adgang til videreanvendelse af dokumenter eller data-
samlinger efter denne lov, kan myndigheden i en aftale fast-
sætte betingelser for videreanvendelse.
Det følger af bemærkningerne til PSI-lovens § 4 (lov nr.
596 af 24. juni 2005), at hvis dokumenter og datasamlinger
ikke på forhånd stilles til rådighed for videreanvendelse,
f.eks. ved tidligere at være stillet til rådighed for andre pri-
vate virksomheder eller offentlige myndigheders kommerci-
elle aktiviteter ved offentliggørelse på myndighedens hjem-
meside eller ved en tidligere aftale om videreanvendelse, vil
den offentlige myndighed endvidere i forbindelse med en
anmodning skulle afgøre spørgsmålet om, hvorvidt der kan
gives adgang til videreanvendelse af dokumentet eller data-
samlingen samt fastsætte eventuelle betingelser herfor i en
aftale.
3.5.2 Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i
§ 4 i PSI-loven.
Det foreslås, at offentlige myndigheder, som er omfattet af
denne lov, kan stille dokumenter og datasamlinger til rådig-
hed for videreanvendelse i medfør af denne lov, medmindre
lovens øvrige bestemmelser eller anden lovgivning er til
hinder herfor.
Det nye stk. 1 medfører, at der indføres en udtrykkelig
hjemmel til, at offentlige myndigheder, som er omfattet af
denne lov, kan stille informationer til rådighed for viderea-
nvendelse, herunder til både kommercielle og ikke-kommer-
cielle formål, medmindre lovens øvrige bestemmelser eller
anden lovgivning er til hinder herfor.
6
Myndighederne kan således stille informationer til rådig-
hed for videreanvendelse eksempelvis ved at offentliggøre
dokumenter eller datasamlinger på deres hjemmeside. Lov-
forslaget ændrer ikke på de gældende regler om adgang til
aktindsigt i eksempelvis offentligheds- og forvaltningsloven,
reglerne om immaterialretten, jf. ophavsretsloven, og regle-
rne om persondatabeskyttelse i persondataloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkninger-
ne hertil.
3.6 Betingelser for videreanvendelse
3.6.1 Gældende ret
I § 4, stk. 1 i PSI-loven fremgår det, at dokumenter og da-
tasamlinger kan videreanvendes uden betingelser, eller myn-
digheder kan stille betingelser, der ikke begrænser mulighe-
den for videreanvendelse eller begrænser konkurrencen.
3.6.2 Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det, at den eksisterende § 4,
stk. 1, ændres, således at offentlige myndigheder kan fast-
sætte betingelser, der ikke begrænser muligheden for videre-
anvendelse unødigt eller begrænser konkurrencen.
I den eksisterende PSI-lov indgår »unødigt« ikke, hvilket
har betydet, at offentlige myndigheder ikke kan fastsætte be-
tingelser, der begrænser videreanvendelse eller konkurren-
cen. Dette har i praksis vist sig at være uhensigtsmæssigt for
myndighederne, idet der i nogle tilfælde kan være behov for
at fastsætte nærmere betingelser f.eks. vedrørende kildeangi-
velse, som kan medføre en begrænsning i videreanvendel-
sen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
3.7 Praktiske ordninger
3.7.1 Gældende ret
I § 11 i PSI-loven fremgår det, at den offentlige myndig-
hed offentliggør en oversigt over dokumenter, der stilles til
rådighed for videreanvendelse efter denne lov. Beslutter den
offentlige myndighed ikke længere at stille dokumenter og
datasamlinger til rådighed for videreanvendelse eller ikke
længere at opdatere dem, skal myndigheden offentliggøre en
beslutning herom, så snart det kan lade sig gøre, og såfremt
det er muligt i elektronisk form.
3.7.2 PSI-direktiv II
PSI-direktiv II artikel 1, nr. 9, medfører, at medlemslande-
ne skal etablere praktiske ordninger, som gør det lettere at
søge efter dokumenter, hvortil der er givet adgang til videre-
anvendelse. Dette kan f.eks. være lister over de vigtigste do-
kumenter med relevante metadata, der såfremt det er muligt
og hensigtsmæssigt er tilgængelige online og i et maskinlæs-
bart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til sådan-
ne lister over dokumenter.
3.7.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at PSI-lovens § 11 ændres, så finansministe-
ren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om offentlig-
gørelse af dokumenter og datasamlinger.
Ændringen indebærer, at finansministeren kan fastsætte
regler om anvendelse af et datakatalog over offentlige myn-
digheders dokumenter og datasamlinger. Finansministeren
kan herunder bestemme, at kravet til en offentlig myndig-
heds offentliggørelse i medfør af bestemmelserne i § 11,
stk. 1 og 2, kun kan opfyldes ved at anvende et bestemt da-
takatalog.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærknin-
gerne hertil.
3.8 Regler om sagsbehandlingstid
3.8.1 Gældende ret
Det fremgår af PSI-lovens § 4, stk. 3, at myndigheden
snarest afgør, om anmodningen kan imødekommes. Er be-
gæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage ef-
ter, at anmodningen er modtaget af myndigheden, skal den-
ne underrette ansøgeren om grunden hertil, samt om hvornår
afgørelsen kan forventes at foreligge.
Det fremgår endvidere af PSI-lovens § 4, stk. 4, at såfremt
der er behov for at indgå en løbende aftale om videreanven-
delse, udarbejder myndigheden snarest aftaletilbud til ansø-
geren. Er tilbuddet ikke udarbejdet inden 10 dage efter, at
anmodningen er modtaget af myndigheden, skal denne un-
derrette ansøgeren om grunden hertil samt om, hvornår et
aftaletilbud kan forventes at foreligge.
Det følger af bemærkningerne til PSI-lovens § 4, at den i
bestemmelserne fastsatte 10-dages frist for behandling af
ansøgninger efter dette lovforslag følger fristerne i hen-
holdsvis offentlighedsloven og forvaltningsloven og de de-
raf følgende betingelser.
3.8.2 PSI-direktiv II
Der er ikke nogen ændringer i PSI-direktiv II.
Det følger af artikel 4 i PSI-direktiv I, at offentlige myn-
digheder behandler, såfremt det er muligt og hensigtsmæs-
sigt, anmodninger om videreanvendelse elektronisk og giver
ansøgeren adgang til at anvende dokumentet, eller, hvis der
kræves licens, udarbejder licenstilbuddet til ansøgeren inden
for en rimelig frist, der svarer til fristerne for behandling af
anmodninger om aktindsigt.
3.8.3 Lovforslagets indhold
For at skabe overensstemmelse med den nye offentlig-
hedslov og de ændringer af forvaltningsloven, der trådte i
kraft den 1. januar 2014 med hensyn til tidsfrister for be-
handling af aktindsigtsanmodninger m.v., foreslås en æn-
dring af § 4, således at en anmodning om videreanvendelse
skal færdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagel-
sen, medmindre dette på grund af f.eks. omfanget eller kom-
pleksiteten af de dokumenter og datasamlinger, som anmod-
ningen vedrører, undtagelsesvist ikke er muligt. Ansøgeren
7
skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridel-
sen samt om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbe-
handlet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkninger-
ne hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget udvider lovens anvendelsesområde til at om-
fatte offentlige biblioteker, museer og arkiver. Derudover
indeholder lovforslaget en række tiltag, der kan forventes at
føre til forøget videreanvendelse af offentlige dokumenter
og datasamlinger i den private sektor.
Afhængigt af forøgelsen i videreanvendelsen af offentlige
myndigheders dokumenter og datasamlinger vil der kunne
være afledte økonomiske gevinster for den offentlige sektor
i form af forøgede skatteindtægter som følge af højere vækst
i private virksomheder, der bygger på videreanvendelse af
offentlige informationer.
Lovforslagets gebyrbestemmelse præciserer gebyrreglerne
i den gældende PSI-lov, og følger de eksisterende retnings-
linjer for prissætning af data, hvilket følger af Finansmini-
steriets vejledning om prisfastsættelse fra 2006 og senere
udmøntning af principperne for betaling for data. Hoved-
princippet er, at offentlige data, der er produceret som led i
udførelsen af bevillings- og gebyrfinansierede omkostnin-
ger, prisfastsættes til distributionsomkostningerne samt
eventuelle omkostninger til kvalitetsforbedring af data, der
ligger udover, hvad der er nødvendigt for at tilgodese myn-
dighedens eget behov. I de få tilfælde, hvor data produceres
som led i en indtægtsdækket offentlig produktionsvirksom-
hed, dvs. hvor den offentlige myndigheds hovedopgave er
helt eller delvist indtægtsfinansieret, og datasamlingen føl-
gelig ikke allerede er finansieret over en bevilling, gives der
dog mulighed for at opkræve fuld betaling, der også bidra-
ger til at dække omkostningerne ved selve dataproduktio-
nen.
Den foreslåede ændring til den gældende § 8, stk. 1 har til
hensigt at sikre, at de offentlige myndigheder får mulighed
for at opkræve gebyrer, der dækker de samlede meromkost-
ninger fra udlevering af og tilladelse til videreanvendelse af
dokumenter, herunder meromkostninger til opbevaring og
afklaring af rettigheder. Meromkostninger til opbevaring og
afklaring af rettigheder er således eksempler på omkostnin-
ger, der forventeligt især vil være relevante for offentlige
biblioteker, museer og arkiver.
Det forventes ikke at føre til merudgifter for offentlige
biblioteker, museer og arkiver, da gebyrbestemmelsen åbner
mulighed for at opkræve fuld brugerbetaling til dækning af
de omkostninger, der er forbundet med indsamling, produk-
tion, reproduktion, formidling, opbevaring og afklaring af
rettigheder, som er nødvendige for at imødekomme anmod-
ningen om videreanvendelse.
Gebyrbestemmelsen har ikke konsekvenser for bestem-
melser i andre love, der fastsætter størrelsen af betaling for
videreanvendelse, herunder bestemmelser om betaling, der
har skattemæssig karakter.
Lovforslaget medfører ikke større ændringer for de myn-
digheder, der allerede er omfattet af den gældende PSI-lov.
Lovforslaget forpligter ikke de offentlige myndigheder til at
stille dokumenter og datasamlinger for videreanvendelse i
bestemte formater eller standarder til rådighed i videre om-
fang, end hvad der følger af den gældende PSI-lov.
Lovforslaget forpligter offentlige biblioteker, museer og
arkiver til at offentliggøre en oversigt over, hvilke doku-
menter og datasamlinger der stilles til rådighed for viderea-
nvendelse efter denne lov. Omkostningerne ved denne of-
fentliggørelse vil kunne indregnes i omkostningerne ved at
stille dokumenterne til rådighed og dermed kunne opkræves
som gebyr.
Lovforslaget vurderes derfor ikke at føre til merudgifter
for stat, kommuner og regioner.
For offentlige biblioteker, museer og arkiver vurderes de
administrative konsekvenser at være af beskeden karakter
for så vidt angår kravet om offentliggørelse af en oversigt
samt selve tilrådighedsstillelsen af dokumenter. Der kan væ-
re en vis arbejdsbyrde forbundet med afklaring af rettighe-
der i forbindelse med en anmodning om videreanvendelse.
Eventuelle omkostninger forbundet med administrationen
heraf vil kunne indregnes i de opkrævede gebyrer jf. lovfor-
slagets gebyrbestemmelser.
Lovforslaget vurderes ikke herudover at have administra-
tive konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Europa-Kommissionen fik i 2011 udført en analyse med
henblik på at estimere det økonomiske potentiale ved øget
videreanvendelse af offentlig information i EU, den såkaldte
Graham Vickery rapport. Rapporten anslog det samlede
marked for den offentlige sektors informationer i 2008 til at
udgøre 28 mia. EUR for hele EU, men samtidig at den øko-
nomiske gevinst ved at lempe adgangen til den offentlige
sektors informationer yderligere udgør 40 mia. EUR årligt
for EU. Rapporten anslår, at den samlede direkte og indirek-
te økonomiske fortjeneste ved videreanvendelse af den of-
fentlige sektors informationer i hele EU udgør omkring 140
mia. EUR årligt.
Rapporten vurderer, at en væsentlig forudsætning for at
realisere de økonomiske værdier er, at der er let adgang til
offentlige myndigheders dokumenter og datasamlinger, og
at disse data enten er gratis, eller at gebyrer højst dækker de
marginale omkostninger forbundet med distribution.
Finansministeriet har ikke foretaget skøn over, hvor stor
en del af den potentielle økonomiske værdi ved viderea-
nvendelse af offentlige data, der i dag er indfriet i den priva-
te sektor. Det vurderes dog, at erhvervslivets forudsætninger
for at realisere den økonomiske værdi af offentlige informa-
tioner allerede i dag i udstrakt grad er til stede som følge af
de eksisterede danske regler for gebyrfastsættelse, som lov-
forslaget viderefører uændret.
8
Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Re-
gioner indgik i oktober 2012 en aftale om at igangsætte et
grunddataprogram. Grunddata er de grundlæggende data om
enheder af central betydning for samfundet såsom ejendom-
me, adresser, geografi, personer og virksomheder. Program-
met har til formål at sikre tilgængelighed af grunddata, ved
bl.a. ensartede tekniske grænseflader, og ét centralt sted
hvor brugerne kan finde og hente grunddata samt indgå
eventuelle aftaler om brugen af grunddata.
I forbindelse med grunddataprogrammet vurderes det, at
frigivelse af grunddata kan skabe gevinster for op mod en
halv milliard kroner for erhvervslivet. Dertil kommer et be-
tydeligt vækst- og innovationspotentiale. Ejendoms- og for-
sikringsbranchen, den finansielle sektor, teleselskaber, gps-
producenter og iværksættere forventes at være blandt dem,
der vil få fordele af bedre og gratis grunddata.
Lovforslaget udvider lovens anvendelsesområde til at om-
fatte offentlige biblioteker, museer og arkiver. Offentlige
biblioteker, museer og arkiver har en betydelig mængde
værdifulde offentlige informationsressourcer, navnlig fordi
digitaliseringsprojekter har mangedoblet mængden af digi-
talt offentligt materiale. Disse kulturhistoriske samlinger og
dertil hørende metadata er et potentielt grundlag for produk-
ter og tjenester med digitalt indhold og har et kæmpe poten-
tiale for innovativ videreanvendelse på områder som læring
og turisme.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om videre-
anvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-di-
rektiv II), som er en revision af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videre-
anvendelse af den offentlige sektors informationer.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra
den 2. december 2013 til den 6. januar 2014 hos følgende
myndigheder og organisationer:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Banedanmark, Berlingske Tidende, Danmarks Meteorologi-
ske Institut, Danmarks Radio, Danmarks Rederiforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT,
Dansk Metal, Dansk Sprognævn, Dansk Standard, Danske
Regioner, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier
Research, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Det Kgl. Bibliotek, DI-ITEK, DK-Hostmaster
A/S, Domstolsstyrelsen, DSB, FDIH-Foreningen for Dansk
Internethandel, Finansrådet, Forlæggerforeningen, IT-bran-
chen, Jyllands Posten, KLF- Kirke og Medier, Kommuner-
nes Landsforening, Københavns Kommune, Teknik og Mil-
jøforvaltningen, Københavns Universitet, juridisk fakultet,
professor dr. jur. Mads Bryde Andersen, Landbrug og Føde-
varer, Nationalmuseet, Politiken, Post Danmark, Rigsrevisi-
onen, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer,
Septima P/S, Statens Arkiver, Statsbiblioteket, TEKNIQ In-
stallatørernes organisation, TV2 og UNI-C.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regio-
ner og kommuner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, re-
gioner og kommuner
Ingen Ingen nævneværdige, dog administrative
konsekvenser for biblioteker, museer og
arkiver i forbindelse med behandlinger af
anmodninger om videreanvendelse.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Der vil kunne være økonomiske gevinster
for informationsindustrien ved udvikling
af nye indholdstjenester som følge af lov-
forslagets udvidede anvendelsesområde.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
9
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/37/EU af 26. juni 2013 om videreanvendelse af den offentlige sektors informa-
tioner.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget indsættes der en fodnote til PSI-lovens titel,
således at det fremgår af hovedloven, at loven gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/2003/EF
af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentli-
ge sektors informationer, EU-Tidende 2003, nr. L 345, side
90, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 37/2013/EU
af 26. juni 2013 om videreanvendelse af den offentlige sek-
tors informationer, EU-tidende 2013, nr. L 175, side 1.
Til nr. 2
Bestemmelserne sikrer gennemførelse af PSI-direktiv II
artikel 1, nr. 1, litra a, nr. v, som udvider kredsen af offentli-
ge myndigheder, der er omfattet, med visse kulturinstitutio-
ner.
Bestemmelsen er en udvidelse af kredsen af offentlige
myndigheder, der er omfattet af loven, idet offentlige biblio-
teker, museer og arkiver foreslås omfattet i det omfang de er
offentlige myndigheder, som er omfattet af § 3, stk. 1.
Ved denne lov forstås offentlige biblioteker, museer og ar-
kiver museer i overensstemmelse med henholdsvis biblio-
teks-, museums- og arkivloven, i det omfang de er offentlige
myndigheder.
Offentlige biblioteker omfatter også universitetsbibliote-
ker, som ved denne lov forstås som et bibliotek, der er pla-
ceret på et offentligt universitet, som leverer en videregåen-
de uddannelse og medfører en akademisk grad.
Derudover gælder de generelle undtagelsesbestemmelser i
den eksisterende PSI-lovs § 2 i forhold til dokumenter og
datasamlinger, som er tilvejebragt eller kvalitetsforbedret
som led i offentlige myndigheders kommercielle aktiviteter,
eller hvortil tredjemand besidder en immateriel rettighed.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring følger af forslagets § 1, nr. 2, idet
det er offentlige biblioteker, museer og arkiver, der foreslås
omfattet af loven, men ikke alle øvrige kulturinstitutioner.
Til nr. 4
Bestemmelsen sikrer gennemførelse af PSI-direktiv II arti-
kel 1, nr. 3, med henblik på at tydeliggøre, at offentlige
myndigheder skal sikre, at dokumenter, som omfattet af di-
rektivet, kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-
kommercielle formål. For dokumenter, som offentlige bibli-
oteker, museer og arkiver har intellektuelle ejendomsrettig-
heder til, sikrer medlemsstaterne, når videreanvendelse af
sådanne dokumenter er tilladt, at disse dokumenter videre-
anvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål.
Bestemmelsen skaber udtrykkelig hjemmel til, at offentli-
ge myndigheder, som er omfattet af denne lov, kan stille do-
kumenter og datasamlinger til rådighed for videreanvendel-
se, herunder både til kommercielle og ikke-kommercielle
formål, medmindre lovens øvrige bestemmelser er til hinder
herfor, eller aktindsigt er begrænset eller udelukket i medfør
af anden lovgivning.
Såfremt en offentlig myndighed har publiceret dokumen-
ter og datasamlinger kan disse videreanvendes til kommerci-
elle og ikke-kommercielle formål i medfør af betingelserne i
denne lov. Bestemmelsen medfører ikke en pligt til at myn-
digheder af egen drift skal publicere data, men at myndighe-
derne er forpligtet til at imødekomme anmodninger om tilrå-
dighedsstillelse med henblik på videreanvendelse, medmin-
dre lovens øvrige bestemmelser eller anden lovgivning er til
hinder herfor. F.eks. skal den offentlige myndighed sikre, at
offentliggørelse af dokumenter eller datasamlinger ikke er i
strid med konkurrencereglerne eller persondatareglerne.
Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler om akt-
indsigt i eksempelvis offentligheds- og forvaltningsloven.
Såfremt dokumenter eller datasamlinger er udleveret efter
offentlighedsloven eller forvaltningsloven, kan de i alminde-
lighed frit videreanvendes, medmindre der følger begræns-
ninger heraf i disse love eller i anden lovgivning, herunder
bl.a. ophavsretsloven eller persondataloven. Der skal således
i almindelighed ikke søges om tilladelse til at bruge doku-
menter eller datasamlinger, der er udleveret efter offentlig-
hedsloven eller forvaltningsloven til f.eks. kommercielle
formål. Lovforslaget ændrer ikke ved dette.
Til nr. 5
Det foreslås, at det præciseres, at myndighederne kan fast-
sætte betingelser, der ikke må begrænse videreanvendelsen
unødigt.
I det hidtil gældende direktiv har det været gældende, at
dokumenter og datasamlinger kan videreanvendes uden be-
tingelser, eller myndigheder kan stille betingelser, der ikke
begrænser muligheden for videreanvendelse unødigt eller
begrænser konkurrencen. Direktivændringen medfører ikke
ændringer i dette.
I den gældende PSI-lov indgår »unødigt« ikke, hvilket har
betydet, at det har været uklart for offentlige myndigheder,
hvorvidt de kunne fastsætte betingelser i forbindelse med vi-
dereanvendelse.
Der bør under alle omstændigheder indføres så få restrikti-
oner for videreanvendelse som muligt. Begrænsninger, der
må indføres, er eksempelvis begrænsninger i forhold til
myndighedens ansvar for oplysninger, der findes i en
brugers service og eventuelt pålæg om at oplyse kildeangi-
10
velse for så vidt angår informationer, der videreformidles i
uændret form.
Til nr. 6
Bestemmelserne følger af PSI-direktiv I artikel 4, nr. 1.
Den i bestemmelserne fastsatte frist på syv arbejdsdage for
behandling af anmodninger efter PSI-loven følger fristerne i
henholdsvis den nye offentlighedslov og af de ændringer i
forvaltningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2014.
Den offentlige myndighed skal således, hvis myndigheden
ikke kan træffe en afgørelse, herunder udfærdige et aftaletil-
bud inden for de fastsatte tidsfrister, underrette ansøger om
grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse henholdsvis et
eventuelt aftaletilbud kan forventes at foreligge.
Det er f.eks. omfanget eller kompleksiteten af de doku-
menter og datasamlinger, der anmodes om, der undtagelses-
vist kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om at af-
gørelse træffes inden syv arbejdsdage efter modtaget ansøg-
ning. Der kan heri indgå, at der er tale om dokumenter og
datasamlinger, der ikke tidligere har været genstand for vi-
dereanvendelse, og som det derfor kræver særligt ressource-
forbrug hos myndigheden at kunne stille til rådighed, f.eks.
test af udtræk. Endvidere kan evt. gebyrfastsættelse for tilrå-
dighedsstillelse af data og dokumentsamlinger, der ikke tid-
ligere har været stillet til rådighed, være forbundet med af-
klaringer og beregninger, som ikke kan foreligge inden for
syv arbejdsdage.
Til nr. 7
Det foreslås, at kravet om at henvise til rettighedshaveren
ikke gælder for offentlige biblioteker, museer og arkiver.
Bestemmelsen sikrer gennemførsel af PSI-direktiv II artikel
1, nr. 4.
Til nr. 8
Det foreslås, at tilgængelighed af dokumenter skal sikres
ved anvendelse af et formelt åbent og maskinlæsbart format
sammen med dokumenters og datasamlingers metadata.
I overensstemmelse med direktivet forstås »maskinlæsbart
format« som et filformat, der er struktureret på en sådan må-
de, at softwareapplikationer nemt kan identificere, genkende
og uddrage specifikke data af interesse, herunder individuel-
le oplysninger og deres interne struktur.
Data kodet i filer, der er struktureret i et maskinlæsbart
format, såsom OIOXML eller en tilsvarende åben standard,
er maskinlæsbare data. Dokumenter, der er kodet i et filfor-
mat, som begrænser en sådan automatisk behandling, fordi
data ikke kan eller ikke uden problemer kan uddrages af så-
danne dokumenter, kan ikke betragtes som dokumenter i
maskinlæsbart format.
Ved »åbent format« forstås et filformat, der er uafhængigt
af platform, og som gøres tilgængeligt for offentligheden
uden restriktioner, der hæmmer videreanvendelse af doku-
menter.
Ved »formel åben standard« forstås en standard, der er
blevet fastlagt i skriftlig form, og som indeholder detaljere-
de specifikationer for kravene til, hvordan der sikres intero-
perabel software.
Det foreslås, at den gældende PSI-lovs § 7, stk. 2, ophæ-
ves, således at den deri indeholdte bemyndigelse til ministe-
ren for videnskab, teknologi og udvikling ophæves. Ændrin-
gen indebærer, at der ikke længere i medfør af loven kan
fastsættes regler på dette område. Bemyndigelsen har ikke
været taget i brug, og vurderes derfor ikke at være nødven-
dig. Såfremt der måtte opstå et behov for fælles standarder i
forbindelse med videreanvendelse vil dette kunne aftales
mellem de relevante parter.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, der præciserer,
at en myndighed, som hidtil, ikke er forpligtet til at fremstil-
le eller tilpasse dokumenter for at imødekomme en anmod-
ning om tilrådighedsstillelse, hvis det ikke kan klares som
en simpel ekspeditionssag.
Til nr. 9
Efter lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde, så
loven fremover også vil gælde for offentlige biblioteker,
museer og arkiver. Disse institutioner har ofte typer af om-
kostninger i forbindelse med at stille dokumenter og data-
samlinger til rådighed for videreanvendelse, som ikke er
dækket af ordlyden i den gældende § 8, stk. 1, herunder op-
bevaring, der er nødvendig for at stille dokumenter til rådig-
hed, samt afklaring af rettigheder.
Gebyrreglerne hindrer ikke gebyrfri udveksling af oplys-
ninger mellem offentlige myndigheder som led i ikke-kom-
mercielle opgaver, selv om andre brugere, f.eks. private
virksomheder, skal betale gebyr for videreanvendelse af de
samme dokumenter. Dokumenter og datasamlinger skal stil-
les til rådighed for private brugere i samme omfang og på
samme vilkår, som gælder for offentlige myndigheders
kommercielle aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksom-
hed, da der i dette tilfælde er tale om sammenlignelige kate-
gorier af videreanvendelse. Gebyrreglerne hindrer i øvrigt
ikke, at der vedtages en differentieret gebyrpolitik for hen-
holdsvis kommerciel og ikke-kommerciel videreanvendelse.
Når dokumenter og datasamlinger stilles til rådighed for
videreanvendelse, kan der opkræves et gebyr, der ikke over-
stiger meromkostninger forbundet hermed, herunder om-
kostningerne ved distribution og eventuel kvalitetsforbed-
ring af dokumenterne og datasamlingerne, etablering af
grænseflader, opbevaring, der er nødvendig for at stille do-
kumenter til rådighed, afklaring af rettigheder, løn og mate-
rialer.
Omkostningsberegningen skal bygge på en beregning af
omkostningerne ved at distribuere de enkelte data. Hvis den
dataafgivende myndighed videreformidler forskellige typer
data/dataprodukter, skal beregningen foretages for hver en-
kelt af disse produkter, evt. på baggrund af en skønnet for-
deling af omkostninger, der ikke kan henføres direkte.
Finansiering af beregning af standardgebyrer er en del af
distributionsomkostninger, ligesom eventuelle administrati-
ve omkostninger ved offentliggørelse af oversigter over of-
fentlig information, der stilles til rådighed for videreanven-
11
delse, vil kunne indregnes i gebyrerne som en del af de mer-
omkostninger, der er ved at stille data til rådighed.
Generelt kan administrative omkostninger, der følger af at
offentlige myndigheders dokumenter og datasamlinger stil-
les til rådighed for videreanvendelse, finansieres som led i
selve gebyret.
Hvis en myndighed på aftageres foranledning indsamler
eller kvalitetsforbedrer data ud over myndighedens egne be-
hov eller hensynet til videregivelseskrav i lovgivningen, kan
denne kvalitetsforbedring brugerfinansieres fuldt ud. Det
skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke med bestem-
melsen gives en særlig hjemmel til, at offentlige myndighe-
der kan indsamle og kvalitetsforbedre data ud over myndig-
hedens egne behov.
Det betyder, for så vidt gælder data, der indsamles eller
kvalitetsforbedres på aftagers eller aftageres foranledning, at
den afgivende myndighed kan opnå en pris, der dækker de
langsigtede gennemsnitsomkostninger ved både dataindsam-
ling og distribution.
Det vil sige, at der i beregningen af gebyret i overensstem-
melse med de nuværende regler og praksis må tages hensyn
til den forventede fremtidige afsætning. Alle omkostninger
til kvalitetsforbedring skal ikke nødvendigvis pålægges den
første aftager, ligesom det generelle princip om omkost-
ningsdækning også gælder for kvalitetsforbedringer. Offent-
lige myndigheder kan dog forudsætte fuld finansiering af
omkostningerne til kvalitetsforbedring af data.
Til kvalitetsforbedring af data kan henregnes initiativer,
der forbedrer adgangen til data, f.eks. gennem udvikling af
nye grænseflader.
Offentlige myndigheder vil kunne forudsætte fuld bruger-
finansiering af eventuelle meromkostninger, herunder gene-
relle omkostninger med at leve op til og etablere en standar-
diseret grænseflade til et offentligt system, hvor disse er
etableret på aftagers foranledning. Denne brugerfinansiering
af grænseflader er tiltænkt at rumme alle omkostninger til
udvikling, implementering, vedligeholdelse og lignende, der
er foretaget som følge af aftagers anmodning om viderea-
nvendelse eller som konsekvens heraf. Ingen offentlige
myndigheder vil således kunne forpligtes til eventuelle
fremtidige udgifter, som ikke fuldt ud vil kunne indeholdes i
de opkrævede gebyrer.
Til nr. 10
Forslagets bestemmelse er en konsekvens af forslagets
§ 1, nr. 11.
Til nr. 11
Bestemmelsen foreslår, at der gives hjemmel til, at en of-
fentlig myndighed i forbindelse med digitalisering af kultur-
elle ressourcer kan indgå en eneretsaftale, der ikke kan over-
stige en løbetid på op til 10 år. Dog kan en eneretsaftale
overstige 10 år, hvis det er nødvendigt for leveringen af en
tjenesteydelse i offentlighedens interesse. Kulturministeren
sikrer efter forhandling med finansministeren, at en aftale
med længere løbetid end 10 år revurderes for så vidt angår
aftalens løbetid i det 11. år og herefter hvert 7. år.
Kulturministeren sikrer efter forhandling med finansminis-
teren, at en eneretsaftale på mere end 10 år revurderes for så
vidt angår aftalens løbetid under hensyntagen til teknologi-
ske, finansielle og administrative ændringer i det pågælden-
de miljø, siden aftalen blev indgået.
Kulturelle ressourcer forstås i denne lov som offentligt
kulturelt materiale på offentlige biblioteker, museer og arki-
ver.
En eneretsaftale bør under alle omstændigheder være så
kort som mulig.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der i særlige tilfælde
kan tildeles eneret til videreanvendelse af visse dokumenter
fra den offentlige sektor af hensyn til tjenesteydelser af al-
men samfundsmæssig interesse. Aftalen om eneret skal efter
bestemmelsen beskrive baggrunden og præmisserne for be-
slutningen om indgåelse af aftalen om eneret. Et eksempel
på, hvor denne regel kan benyttes, kan være en situation,
hvor man fra offentlig side, ud fra en samfundsmæssig vur-
dering, ønsker visse oplysninger gjort tilgængelige for bor-
gerne, men hvor der ikke er mulighed for etablering af en
sådan service indenfor offentlige rammer, og hvor der ikke
umiddelbart kan ses nogen forretningsmodel, der vil kunne
tiltrække private virksomheder til at vedligeholde servicen
indenfor 10 år. Dette kan f.eks. være, fordi etablering vil
være meget dyr og tage lang tid at forrente, eller fordi det
kommercielle potentiale er så beskedent, at det af den grund
vil tage så lang tid at opnå økonomisk balance, at intet kom-
mercielt foretagende vil offentliggøre informationen uden en
sådan eneret.
Dette er også baggrunden for, at aftaler om eneret på mere
end 10 år, skal revurderes mindst hvert 7. år. Hvis der er ud-
viklet mulighed for et kommercielt marked, vil eneretten ik-
ke kunne fornyes.
En eneretsaftale skal tillige indeholde bestemmelse om, at
den offentlige myndighed vederlagsfrit skal modtage et ek-
semplar.
Denne udvidede mulighed finder kun anvendelse på afta-
ler om digitalisering af kulturelle ressourcer. Der findes
flere eksempler på samarbejdsaftaler mellem kulturelle insti-
tutioner og private partnere, som omfatter digitalisering af
kulturelle ressourcer og indebærer, at der gives private part-
nere enerettigheder. Praksis har vist, at sådanne offentlig-
private partnerskaber kan være en forudsætning for at få di-
gitaliseret kulturelt materiale og således give mulighed for
en meningsfuld udnyttelse af de kulturelle goder, og at de
samtidig fremskynder borgernes adgang til den kulturelle
arv. En vis eneretsperiode kan være nødvendig for at give
den private partner mulighed for at tjene sin investering ind
igen. Denne periode bør være tidsbegrænset og så kort som
mulig for at overholde princippet om, at offentligt materiale
skal forblive offentligt tilgængeligt, når det er digitaliseret.
Kulturministeren sikrer efter forhandling med finansmini-
steren, at en eneretsaftale på mere end 10 år revurderes for
så vidt angår aftalens løbetid under hensyntagen til teknolo-
12
giske, finansielle og administrative ændringer i det pågæl-
dende miljø, siden aftalen blev indgået.
Enhver aftale om digitalisering af kulturelle ressourcer
skal være betinget af, at den offentlige myndighed veder-
lagsfrit modtager en kopi af de digitaliserede ressourcer.
Til nr. 12
Den foreslåede bestemmelse giver en bemyndigelse til fi-
nansministeren til at fastsætte nærmere regler om offentlig-
gørelse af offentlige myndigheders dokumenter og datasam-
linger. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne bruges til at fastsætte
nærmere regler om, at offentlige myndigheder skal offent-
liggøre en oversigt over deres dokumenter og datasamlinger
i et bestemt datakatalog, herunder over de dokumenter og
datasamlinger, der ikke længere stilles til rådighed eller op-
dateres. Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at
fastsætte nærmere regler om, at myndighederne kun kan op-
fylde den eksisterende forpligtelse i § 11, stk. 1 og 2, ved at
anvende, herunder linke til, det datakatalog, som måtte blive
fastsat af finansministeren. Ved fastsættelse af regler om an-
vendelse af et bestemt datakatalog kan indgå overvejelser
om at samle data fra forskellige portaler, eksempelvis IN-
SPIRE geoportalen. Endvidere kan det være relevant at ind-
drage erfaringer fra det fællesoffentlige grunddataprogram
om anvendelse af datakatalog.
Til § 2
I stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2 er en ny bestemmelse, der implementerer PSI-direk-
tiv II artikel 1, nr. 10, litra d.
Til § 3
I lighed med den nuværende PSI-lov gælder lovændrin-
gerne ikke for Færøerne og Grønland. Lovændringerne kan
dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønland-
ske forhold tilsiger.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendel-
se af den offentlige sektors informationer, som
ændret ved lov nr. 551 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/2003/EF af 17. november 2003 om videreanven-
delse af den offentlige sektors informationer, EU-
Tidende 2003, nr. L 345, side 90, og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 37/2013/EU af 26. juni
2013 om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer, EU-tidende 2013, nr. L 175, side 1.«
§ 2. Loven omfatter videreanvendelse af doku-
menter og datasamlinger, som offentlige myndig-
heder er i besiddelse af, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven omfatter ikke dokumenter og data-
samlinger,
1) der er tilvejebragt eller kvalitetsforbedret som
led i offentlige myndigheders kommercielle aktivi-
teter, eller
2) hvortil tredjemand besidder en immateriel ret-
tighed.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på
1) programvirksomhed i tv- og radioorganer, som
er pålagt en public service-forpligtelse,
2) uddannelses- og forskningsinstitutioner og
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »som offentlige myn-
digheder«: », herunder offentlige biblioteker, muse-
er og arkiver«.
3) kulturinstitutioner. 3. I § 2, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »kulturinstituti-
oner«: »jf. dog stk.1«.
§ 3. Ved »offentlig myndighed« forstås statslige,
regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige
organer og sammenslutninger af en eller flere af så-
danne myndigheder eller offentligretlige organer.
Stk. 2. Ved »offentligretligt organ« forstås ethvert
organ,
14
1) der er oprettet specielt med henblik på at imø-
dekomme almenhedens behov, dog ikke på det er-
hvervs- eller forretningsmæssige område,
2) som er en juridisk person, og
3) hvis drift hovedsagelig er finansieret af staten,
de regionale eller lokale myndigheder eller andre
offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt
disses kontrol, eller hvortil staten, de regionale eller
lokale myndigheder eller andre offentligretlige or-
ganer kan udpege mere end halvdelen af medlem-
merne i organets administrative ledelse, bestyrelse
eller tilsynsorgan.
Stk. 3. Ved »dokument« forstås alle informationer
uanset medium og enhver del af disse informatio-
ner.
Stk. 4. Ved »datasamling« forstås registre eller
andre systematiske fortegnelser, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling.
Stk. 5. Ved »videreanvendelse« forstås brug af of-
fentlige myndigheders dokumenter eller datasam-
linger til andre kommercielle eller ikke-kommerci-
elle formål end det oprindelige formål, som doku-
menterne eller datasamlingerne blev udarbejdet til.
Udveksling af dokumenter eller datasamlinger mel-
lem offentlige myndigheder betragtes alene som vi-
dereanvendelse, når offentlige myndigheder stiller
dokumenter eller datasamlinger, der er omfattet af
denne lov, til rådighed for kommercielle aktiviteter.
§ 4. Når en offentlig myndighed giver adgang til
videreanvendelse af dokumenter eller datasamlin-
ger efter denne lov, kan myndigheden i en aftale
fastsætte betingelser for videreanvendelse. Betin-
gelserne må ikke begrænse mulighederne for vide-
reanvendelse og må ikke benyttes til at begrænse
konkurrencen.
Stk. 2. Anmodning om videreanvendelse indgives
til den offentlige myndighed, der er i besiddelse af
dokumentet eller datasamlingen, eller til myndighe-
der, der i henhold til anden lovgivning administre-
rer datasamlinger.
4. I § 4 indsættes før stk. 1, som nyt stykke:
»Offentlige myndigheder herunder offentlige bib-
lioteker, museer og arkiver kan stille dokumenter
og datasamlinger til rådighed for videreanvendelse,
medmindre lovens øvrige bestemmelser eller anden
lovgivning er til hinder herfor. «
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
5. I § 4, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt., ind-
sættes efter »Betingelserne må ikke«: »unødigt«.
Stk. 3. Myndigheden afgør snarest, om anmodnin-
gen kan imødekommes. Er begæringen ikke imøde-
kommet eller afslået inden 10 dage efter, at anmod-
ningen er modtaget af myndigheden, skal denne
underrette ansøgeren om grunden hertil, samt om
hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
6. § 4, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes så-
ledes:
»Stk. 4. Myndigheden afgør snarest, om anmod-
ningen kan imødekommes. En anmodning om vide-
reanvendelse skal færdigbehandles inden syv ar-
bejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på
15
Stk. 4. Såfremt der er behov for at indgå en løben-
de aftale om videreanvendelse, udarbejder myndig-
heden snarest aftaletilbud til ansøgeren. Er tilbud-
det ikke udarbejdet inden 10 dage efter, at anmod-
ningen er modtaget af myndigheden, skal denne
underrette ansøgeren om grunden hertil samt om,
hvornår et aftaletilbud kan forventes at foreligge.
Stk. 5. Hvis afgørelse af anmodningen om videre-
anvendelse af eksisterende dokumenter eller data-
samlinger forudsætter væsentlige omkostninger til
dokumentation, konsulentundersøgelser og lign. for
den offentlige myndighed, skal myndigheden un-
derrette ansøgeren herom med skøn over nødvendi-
ge udgifter i forbindelse med behandling af anmod-
ningen, såfremt omkostningerne bedes afholdt af
ansøgeren. Hvis ansøgeren stillet over for kravet
om afholdelse af disse udgifter ikke ønsker at op-
retholde anmodningen, kan den offentlige myndig-
hed indstille den videre behandling af anmodnin-
gen.
grund af f.eks. omfanget eller kompleksiteten af de
dokumenter og datasamlinger som anmodningen
vedrører undtagelsesvist ikke er muligt. Ansøgeren
skal i givet fald underrettes om grunden til frist-
overskridelsen samt om, hvornår anmodningen kan
forventes færdigbehandlet. »
»Stk. 5. Er der behov for at indgå en løbende afta-
le om videreanvendelse, udarbejder myndighe-
den inden syv arbejdsdage efter modtagelsen et af-
taletilbud til ansøger. Hvis dette på grund af f.eks.
omfanget og kompleksiteten af de dokumenter og
datasamlinger, som anmodningen vedrører ikke er
muligt, skal myndigheden underrette ansøgeren om
grunden hertil samt om, hvornår et aftaletilbud kan
forventes at foreligge.«
§ 6. Når en offentlig myndighed giver afslag på
anmodningen om videreanvendelse med henvis-
ning til § 2, stk. 2, nr. 2, skal afslaget indeholde en
henvisning til den fysiske eller juridiske person,
som er indehaver af rettighederne, når denne ken-
des. Alternativt skal den offentlige myndighed hen-
vise til den licensgiver, hvorfra den offentlige myn-
dighed har indhentet det relevante materiale.
7. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-
delse, når afslag meddeles af et offentligt bibliotek,
museum eller arkiv.«
§ 7. Når dokumenter og datasamlinger stilles til
rådighed for videreanvendelse, skal offentlige myn-
digheder sikre, at disse er tilgængelige i alle allere-
de eksisterende sprogversioner og formater, herun-
der elektroniske formater, samt, såfremt det er mu-
ligt, i elektronisk form.
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og ud-
vikling kan efter aftale med finansministeren fast-
sætte regler om standarder for formater til brug for
videreanvendelse af offentlige myndigheders doku-
menter og datasamlinger i forbindelse med etable-
ring af nye grænseflader og kvalitetsforbedring af
data.
8. § 7 affattes således:
»§ 7. Når dokumenter og datasamlinger stilles til
rådighed for videreanvendelse, skal offentlige myn-
digheder sikre, at disse er tilgængelige i alle allere-
de eksisterende sprogversioner og formater, herun-
der i elektroniske formater. Er det muligt og hen-
sigtsmæssigt skal dokumenter og datasamlinger
endvidere stilles til rådighed i formelle, åbne og
maskinlæsbare formater sammen med dokumenters
og datasamlingers metadata, medmindre det ikke
kan klares ved en simpel ekspeditionssag.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ikke, at
offentlige myndigheder er forpligtet til at fremstille
eller tilpasse dokumenter eller til at stille uddrag til
rådighed for at efterkomme stk. 1, hvis dette ikke
kan klares som en simpel ekspeditionssag.«
16
§ 8. Når dokumenter eller datasamlinger stilles til
rådighed for videreanvendelse, kan der opkræves et
gebyr. Såfremt der opkræves et gebyr, må gebyret
ikke overstige marginalomkostningerne ved at stille
data til rådighed, dvs. omkostningerne ved distribu-
tion og eventuel kvalitetsforbedring af dokumenter-
ne og datasamlingerne, herunder etablering af
grænseflader, der er nødvendige for at kunne imø-
dekomme ansøgers anmodning.
9. § 8, stk. 1 affattes således:
»Når dokumenter eller datasamlinger stilles til rå-
dighed for videreanvendelse, kan der opkræves et
gebyr til dækning af de meromkostninger, der er
forbundet med at stille dokumenter eller datasam-
linger til rådighed for videreanvendelse.«
Stk. 2. Når dokumenter eller datasamlinger er
produceret som led i en indtægtsfinansieret offent-
lig produktionsvirksomhed, dvs. hvor den offentli-
ge myndigheds hovedopgave er helt eller delvis
indtægtsfinansieret, kan der ud over gebyret som
nævnt i stk. 1 fastsættes en betaling, som helt eller
delvis dækker omkostningerne ved selve doku-
ment- eller dataproduktionen.
Stk. 3. Offentlige myndigheder fastsætter stan-
dardgebyrer for videreanvendelse af deres doku-
menter og datasamlinger på forhånd.
Stk. 4. Den offentlige myndighed skal efter an-
modning angive beregningsgrundlaget for det fast-
satte gebyr. Den pågældende myndighed skal også
angive, hvilke faktorer der vil blive lagt til grund
for beregningen af gebyrer i atypiske tilfælde.
§ 10. Aftaler om videreanvendelse af dokumenter
og datasamlinger må ikke tildele eneret, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Såfremt eneret er nødvendig for leveringen
af en tjenesteydelse i offentlighedens interesse, kan
den offentlige myndighed indgå en eneretsaftale.
Aftalen skal indeholde en begrundelse for enere-
tten. Begrundelsen for enerettens tildeling revurde-
res med jævne mellemrum og under alle omstæn-
digheder hvert tredje år.
Stk. 3. Aftaler om eneret skal være offentligt til-
gængelige.
10. I § 10, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 2«:
»og 4«
11. I § 10 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Varigheden af en eneretsaftale om digita-
lisering af kulturelle ressourcer kan ikke overstige
10 år. Dog kan en eneretsaftale overstige 10 år,
hvis det er nødvendigt for leveringen af en tjeneste-
ydelse i offentlighedens interesse. Kulturministeren
sikrer efter forhandling med finansministeren, at en
aftale med længere løbetid end 10 år revurderes for
17
så vidt angår aftalens løbetid i det 11. år og herefter
hvert 7. år. «
§ 11. Den offentlige myndighed offentliggør en
oversigt over dokumenter og datasamlinger, der
stilles til rådighed for videreanvendelse efter denne
lov.
Stk. 2. Beslutter den offentlige myndighed ikke
længere at stille bestemte dokumenter og datasam-
linger til rådighed for videreanvendelse eller ikke
længere at opdatere dem, skal myndigheden offent-
liggøre beslutningen herom, så snart det kan lade
sig gøre, og, såfremt det er muligt, i elektronisk
form.
12. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte nærmere
regler om offentliggørelse af dokumenter og data-
samlinger efter stk. 1-2«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Aftaler om eneret, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden, og som ikke opfylder betingel-
serne for undtagelse efter § 10, stk. 4, skal ophøre
ved kontraktens udløb, dog senest den 18. juli
2043.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
18
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv
2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer EØS-relevant tekst
EU-Tidende nr. L 175 af 27/06/2013 s. 0001 - 0008
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU
af 26. juni 2013
om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1],
efter den almindelige lovgivningsprocedure [2], og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Dokumenter produceret af medlemsstaternes offentlige myndigheder udgør en omfattende, forskelli-
gartet og værdifuld samling ressourcer, som kan være til gavn for videnøkonomien.
(2) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendel-
se af den offentlige sektors informationer [3] fastlægges der et minimum af regler for videreanvendelse og
midler til i praksis at fremme videreanvendelse af eksisterende dokumenter, som medlemsstaternes of-
fentlige myndigheder er i besiddelse af.
(3) Åbne datapolitikker, som tilskynder til bred adgang til og videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer til private eller kommercielle formål med minimale eller ingen juridiske, tekniske eller øko-
nomiske begrænsninger, og som fremmer informationsstrømmen ikke kun for økonomiske aktører, men
også for offentligheden kan spille en vigtig rolle med hensyn til at kickstarte udviklingen af nye tjeneste-
ydelser baseret på nye metoder for kombination og anvendelse af sådanne informationer, stimulere øko-
nomisk vækst og fremme socialt engagement. Dette forudsætter imidlertid ensartede bestemmelser på
EU-niveau med hensyn til, hvorvidt videreanvendelse af dokumenter er tilladt eller ej, hvilket ikke kan
opnås ved at lade dette spørgsmål afgøre af medlemsstaternes eller de berørte offentlige myndigheders
forskellige regler og praksis.
(4) Ved at tillade videreanvendelse af dokumenter, som er i en offentlig myndigheds besiddelse, skabes
der merværdi for videreanvendere, for slutbrugerne og for samfundet i almindelighed og i mange tilfælde
også for den offentlige myndighed selv, idet man fremmer gennemsigtigheden og ansvarligheden og får
tilbagemeldinger fra videreanvendere og slutbrugere, hvilket giver den berørte offentlige myndighed mu-
lighed for at forbedre kvaliteten af de indsamlede oplysninger.
(5) Siden det første regelsæt om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer blev vedtaget
i 2003, er mængden af data på verdensplan, herunder offentlige data, steget eksponentielt, og nye typer af
data genereres og indsamles. Sideløbende er vi vidner til en konstant evolution i teknologier til analyse,
udnyttelse og behandling af data. Denne hastige teknologiske evolution gør det muligt at skabe nye tjene-
19
steydelser og nye anvendelsesområder, der er baseret på brug, aggregering eller kombination af data. Reg-
lerne fra 2003 kan ikke længere holde trit med disse hurtige forandringer, og som følge heraf er der risiko
for at gå glip af de økonomiske og samfundsmæssige muligheder ved videreanvendelse af offentlige data.
(6) Samtidig har medlemsstaterne nu indført videreanvendelsespolitikker i henhold til direktiv
2003/98/EF, og nogle af dem har vedtaget ambitiøse åbne datapolitikker for at gøre videreanvendelse af
de tilgængelige offentlige data lettere for borgere og virksomheder ud over det minimumsniveau, der fast-
sættes i nævnte direktiv. For at forhindre, at forskellige regler i forskellige medlemsstater virker som en
hindring for det grænseoverskridende udbud af produkter og tjenesteydelser, og for at give mulighed for
videreanvendelse af sammenlignelige offentlige datasæt til fælleseuropæiske anvendelser baseret på disse
datasæt, er der behov for en minimumsharmonisering til fastlæggelse af, hvilke offentlige data der er til-
gængelige for videreanvendelse på det indre informationsmarked, som er forenelig med den relevante akt-
indsigtsordning.
(7) Direktiv 2003/98/EF indeholder ikke en forpligtelse i forbindelse med aktindsigt eller en forpligtelse
til at tillade videreanvendelse af dokumenter. Det er fortsat medlemsstaterne eller den berørte offentlige
myndighed, der træffer beslutning om tilladelse til videreanvendelse. Samtidig bygger direktiv
2003/98/EF på nationale regler om aktindsigt, og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter er derfor
ikke påkrævet i henhold til direktivet, hvis aktindsigt heri er begrænset (hvis f.eks. de nationale regler kun
giver aktindsigt for borgere eller virksomheder, der kan dokumentere en særlig interesse i at få aktindsigt
i dokumenterne) eller udelukket (hvis f.eks. de nationale regler udelukker aktindsigt på grund af doku-
menternes følsomme karakter, bl.a. under henvisning til den nationale sikkerhed, forsvaret eller den of-
fentlige sikkerhed). Nogle medlemsstater har udtrykkeligt kædet retten til videreanvendelse sammen med
retten til aktindsigt, således at alle almindeligt tilgængelige dokumenter kan videreanvendes. I andre med-
lemsstater er sammenhængen mellem de to regelsæt mindre tydelig, og dette giver anledning til retsusik-
kerhed.
(8) Direktiv 2003/98/EF bør derfor ændres, så der fastlægges en tydelig pligt for medlemsstaterne til at
give mulighed for videreanvendelse af alle dokumenter, medmindre aktindsigt heri er begrænset eller
udelukket i henhold til nationale regler om aktindsigt og med forbehold af de andre undtagelser, der er
fastsat i nærværende direktiv. De ændringer, der indføres ved dette direktiv, søger ikke at definere eller
ændre aktindsigtsordningerne i medlemsstaterne, som fortsat hører under deres ansvar.
(9) Under hensyntagen til EU-retten og medlemsstaternes og Unionens internationale forpligtelser, her-
under navnlig Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker og aftalen om handelsre-
laterede intellektuelle ejendomsrettigheder, bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendoms-
rettigheder til, holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den op-
rindelige ejer af de intellektuelle ejendomsrettigheder til et dokument, som biblioteker, herunder universi-
tetsbiblioteker, museer og arkiver er i besiddelse af, og eneretsperioden ikke er udløbet, bør et sådant do-
kument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejen-
domsrettigheder til.
(10) Direktiv 2003/98/EF bør gælde for dokumenter, hvis tilvejebringelse er omfattet af de pågældende
offentlige myndigheders offentlige opgaver som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstater-
ne. Såfremt der ikke findes sådanne forskrifter, bør de offentlige opgaver defineres i overensstemmelse
med almindelig administrativ praksis i medlemsstaterne, forudsat at de offentlige opgavers rækkevidde er
gennemsigtig og underlagt kontrol. De offentlige opgaver kan defineres generelt eller fra sag til sag for de
enkelte offentlige myndigheder.
(11) Dette direktiv bør gennemføres og anvendes under fuld overholdelse af principperne i tilknytning
til beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [4]. Det er navnlig værd at bemærke, at med-
20
lemsstaterne i henhold til nævnte direktiv bør præcisere, på hvilke betingelser behandling af personoplys-
ninger er lovlig. Desuden er et af principperne i direktivet, at personoplysninger ikke må behandles yder-
ligere efter indsamling på en måde, der er uforenelig med de specifikke, udtrykkeligt angivne og legitime
formål, som oplysningerne blev indsamlet til.
(12) Direktiv 2003/98/EF bør ikke berøre de rettigheder, herunder økonomiske og ideelle rettigheder,
som ansatte i den offentlige sektor har i henhold til national lovgivning.
(13) Stilles et dokument til rådighed for videreanvendelse, bør den pågældende offentlige myndighed
endvidere bevare rettighederne til at udnytte dokumentet.
(14) Anvendelsesområde for direktiv 2003/98/EF bør udvides til også at omfatte biblioteker, herunder
universitetsbiblioteker, museer og arkiver.
(15) Et af hovedformålene med oprettelsen af det indre marked er at skabe betingelser, der fremmer ud-
viklingen af tjenesteydelser, som dækker hele Unionen. Biblioteker, museer og arkiver har en betydelig
mængde værdifulde offentlige informationsressourcer, navnlig fordi digitaliseringsprojekter har mange-
doblet mængden af digitalt offentligt materiale. Disse kulturhistoriske samlinger og dertil hørende meta-
data er et potentielt grundlag for produkter og tjenester med digitalt indhold og har et kæmpe potentiale
for innovativ videreanvendelse på områder som læring og turisme. Mere vidtgående muligheder for at vi-
dereanvende offentligt kulturelt materiale bør bl.a. give EU-virksomheder mulighed for at udnytte dets
potentiale og bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse.
(16) Der er betydelige forskelle mellem de regler og den praksis, der gælder i medlemsstaterne, vedrø-
rende udnyttelsen af offentlige kulturelle ressourcer, hvilket udgør hindringer for udnyttelse af disse res-
sourcers økonomiske potentiale. Samtidig med at biblioteker, museer og arkiver fortsat investerer i digita-
lisering, stiller mange af dem allerede deres offentlige indhold til rådighed til videreanvendelse, og mange
søger aktivt efter muligheder for at videreanvende deres indhold. Da kulturinstitutionerne imidlertid ope-
rerer i meget forskellige lovgivningsmæssige og kulturelle miljøer, har kulturinstitutionernes praksis med
hensyn til udnyttelse af indhold udviklet sig meget forskelligt.
(17) Eftersom forskelle i nationale regler og praksis eller manglende klarhed hindrer et velfungerende
indre marked og en hensigtsmæssig udvikling af informationssamfundet i Unionen, bør et minimum af
harmonisering af nationale regler og praksis for videreanvendelse af offentligt kulturelt materiale på bibli-
oteker, på museer og i arkiver i tilfælde sikres.
(18) En udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF bør begrænses til tre typer kulturinsti-
tutioner — biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver — fordi deres samlinger er og
i stigende grad vil blive et værdifuldt råmateriale til videreanvendelse i mange produkter såsom mobile
applikationer. Andre typer kulturinstitutioner (som f.eks. orkestre, operaer, balletter og teatre), herunder
arkiver, der er en del af disse institutioner, bør fortsat ikke være omfattet på grund af deres særlige karak-
ter af »scenekunstinstitutioner«. Da næsten alt deres materiale er omfattet af tredjemands intellektuelle
ejendomsret og derfor ville forblive uden for direktivets anvendelsesområde, ville det have ringe effekt at
lade dem være omfattet af direktivet.
(19) Digitalisering er et vigtigt middel til at sikre en bredere adgang til og videreanvendelse af kulturelt
materiale i forbindelse med uddannelse, arbejde eller fritid. Det giver også betydelige økonomiske mulig-
heder, som gør det lettere at integrere kulturelt materiale i digitale tjenester og produkter, og dermed
fremmer jobskabelse og vækst. Disse aspekter er bl.a. blevet fremhævet i Europa-Parlamentets beslutning
af 5. maj 2010 om Europeana — næste fase [5], Kommissionens henstilling 2011/711/EU af 27. oktober
2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring [6] og Rådets konklu-
sioner af 10. maj 2012 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring [7].
Disse dokumenter definerer, hvordan man skal håndtere de juridiske, finansielle og organisatoriske aspek-
ter af digitaliseringen af den europæiske kulturarv og onlineadgangen hertil.
21
(20) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder, hvor det er muligt og hen-
sigtsmæssigt, stille deres dokumenter til rådighed i et åbent og maskinlæsbart format, og sammen med
deres metadata, med den bedst mulige præcision og granularitet, i et format, der sikrer interoperabilitet,
f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geo-
grafiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007
om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) [8].
(21) Et dokument bør betragtes som værende i et maskinlæsbart format, hvis det er i et filformat, som er
struktureret på en sådan måde, at softwareapplikationer nemt kan identificere, genkende og uddrage spe-
cifikke data af det. Data kodet i filer, der er struktureret i et maskinlæsbart format, er maskinlæsbare data.
Maskinlæsbare formater kan være åbne eller lukkede; de kan være formelle standarder eller ej. Dokumen-
ter, der er kodet i et filformat, som begrænser en sådan automatisk behandling, fordi data ikke kan eller
ikke uden problemer kan uddrages af sådanne dokumenter, bør ikke betragtes som dokumenter i maskin-
læsbart format. Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, tilskynde til brug af åbne maskinlæs-
bare formater.
(22) Når offentlige myndigheder opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenter, bør gebyret i
princippet begrænses til de marginale omkostninger. Der bør dog tages hensyn til nødvendigheden af ikke
at hindre den normale funktion af offentlige myndigheder, som skal generere indtægter til dækning af en
betydelig del af omkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver eller omkostningerne ved ind-
samling, produktion, reproduktion og formidling af bestemte dokumenter, der stilles til rådighed for vide-
reanvendelse. I sådanne tilfælde bør de offentlige myndigheder kunne opkræve gebyrer ud over de margi-
nale omkostninger. Sådanne gebyrer bør fastsættes i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerba-
re kriterier, og den samlede indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter bør
ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion og formidling samt en rimelig
forrentning af investeringerne. Forpligtelsen til at generere indtægter til dækning af en betydelig del af
omkostningerne til udførelse af de offentlige myndigheders opgaver eller omkostningerne ved indsam-
ling, produktion, reproduktion og formidling af bestemte dokumenter behøver ikke at være lovbestemt,
men kan f.eks. følge af administrativ praksis i medlemsstaterne. En sådan forpligtelse bør regelmæssigt
revurderes af medlemsstaterne.
(23) Biblioteker, museer og arkiver bør også kunne opkræve gebyrer ud over de marginale omkostnin-
ger for ikke at hindre deres normale funktion. For sådanne offentlige myndigheders vedkommende bør
den samlede indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter i den relevante regn-
skabsperiode ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion, formidling, opbe-
varing og rettighedsclearance samt en rimelig forrentning af investeringerne. For så vidt angår biblioteker,
museer og arkiver kan der i betragtning af deres særlige karakter tages hensyn til priserne for viderea-
nvendelse af identiske eller lignende dokumenter i den private sektor ved beregningen af den rimelige for-
rentning af investeringerne.
(24) Kriterierne for gebyrer som fastlagt i dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at anvende
lavere gebyrer eller slet ingen gebyrer.
(25) Medlemsstaterne bør fastsætte kriterier for opkrævning af gebyrer ud over de marginale omkost-
ninger. I den forbindelse kan medlemsstaterne f.eks. fastsætte sådanne kriterier i de nationale regler eller
udpege den eller de relevante myndigheder ud over den offentlige myndighed selv, som har kompetence
til at fastsætte kriterierne. Den pågældende myndighed bør være organiseret i overensstemmelse med
medlemsstaternes forfatningsmæssige og retlige systemer. Det kan være en eksisterende myndighed med
budgetmæssige udøvende beføjelser og under politisk ansvar.
(26) I forbindelse med enhver videreanvendelse af et dokument kan offentlige myndigheder pålægge
videreanvenderen betingelser, i givet fald gennem en licens, såsom kildeangivelse og angivelse af, om do-
kumentet på nogen måde er blevet ændret af videreanvenderen. Enhver licens til videreanvendelse af den
22
offentlige sektors informationer bør under alle omstændigheder indeholde så få restriktioner for viderea-
nvendelsen som muligt, f.eks. begrænset til et krav om angivelse af kilde. Åbne licenser, som er tilgænge-
lige online, og som giver bredere videreanvendelsesrettigheder uden teknologiske, økonomiske eller geo-
grafiske begrænsninger og er baseret på åbne dataformater, bør spille en vigtig rolle i denne henseende.
Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til brug af åbne licenser, som med tiden bør blive almindelig prak-
sis i hele Unionen.
(27) Kommissionen har støttet udviklingen af en onlineresultattavle for den offentlige sektors informati-
oner med relevante resultatindikatorer for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i alle
medlemsstaterne. En løbende opdatering af resultattavlen vil bidrage til udvekslingen af oplysninger mel-
lem medlemsstaterne og tilgængeligheden af oplysninger om politikker og praksis i hele Unionen.
(28) Klageadgangen bør omfatte muligheden for prøvelse ved en uvildig prøvelsesinstans. Der kan her
være tale om en allerede eksisterende national myndighed som f.eks. den nationale konkurrencemyndig-
hed, den nationale myndighed for aktindsigt eller en national domstol. Den pågældende myndighed bør
være organiseret i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige systemer og retssystemer
og bør ikke begrænse andre klagemuligheder, som består for personer, der ansøger om videreanvendelse.
Den bør dog være adskilt fra den mekanisme i medlemsstaten, som fastlægger kriterierne for opkrævning
af gebyrer ud over de marginale omkostninger. Klageadgangen bør omfatte muligheden for prøvelse af
afslag på anmodninger, men også af afgørelser, hvorved der ganske vist gives tilladelse til videreanven-
delse, men som stadig berører ansøgerne af andre grunde, navnlig på grund af gebyrreglerne. Prøvelsen
bør være hurtig i overensstemmelse med behovene på et hurtigt skiftende marked.
(29) Konkurrencereglerne bør overholdes, når man fastlægger principperne for videreanvendelse af do-
kumenter og så vidt muligt undgå aftaler om eneret mellem offentlige myndigheder og private partnere.
Det kan imidlertid nogle gange være nødvendigt med eneret til videreanvendelse af bestemte dokumenter
fra den offentlige sektor for at levere en tjenesteydelse i offentlighedens interesse. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvis intet kommercielt forlag vil offentliggøre informationen uden en sådan eneret. Direktiv
2003/98/EF tillader derfor aftaler om eneret, hvis eneret er nødvendig for leveringen af en tjenesteydelse i
offentlighedens interesse, idet aftalerne bør revurderes med jævne mellemrum.
(30) Som følge af udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF til biblioteker, herunder
universitetsbiblioteker, museer og arkiver bør der tages hensyn til de bestående forskelle i medlemsstater-
ne med hensyn til digitalisering af kulturelle ressourcer, som ikke har kunnet håndteres effektivt i henhold
til direktivets nuværende regler om aftaler om eneret. Der findes talrige samarbejdsaftaler mellem biblio-
teker, herunder universitetsbiblioteker, museer, arkiver og private partnere, som omfatter digitalisering af
kulturelle ressourcer og indebærer, at der gives private partnere enerettigheder. Praksis har vist, at sådan-
ne offentlig-private partnerskaber kan give mulighed for en meningsfuld udnyttelse af de kulturelle goder,
og at de samtidig fremskynder borgernes adgang til den kulturelle arv.
(31) Vedrører en eneret digitalisering af kulturelle ressourcer, kan en vis eneretsperiode være nødvendig
for at give den private partner mulighed for at tjene sin investering ind igen. Denne periode bør dog være
tidsbegrænset og så kort som mulig for at overholde princippet om, at offentligt materiale skal forblive
offentligt tilgængeligt, når det er digitaliseret. Perioden med eneret til at digitalisere kulturelle ressourcer
bør som hovedregel ikke overstige ti år. En eneretsperiode på mere end ti år bør være underlagt krav om
revurdering under hensyntagen til de teknologiske, finansielle og administrative ændringer i det pågæl-
dende miljø, siden aftalen blev indgået. Desuden bør der i forbindelse med alle offentlig-private partner-
skaber om digitalisering af kulturelle ressourcer gives partnerkulturinstitutionen fulde rettigheder med
hensyn til brug af digitaliserede kulturelle ressourcer efter aftalens ophør.
(32) For at tage behørigt hensyn til kontrakter og andre aftaler om eneret, som er indgået inden dette
direktivs ikrafttræden, bør der indføres passende overgangsbestemmelser for at beskytte de berørte parters
interesser, hvis deres enerettigheder ikke falder ind under de undtagelser, som er tilladt i henhold til dette
23
direktiv. Disse overgangsbestemmelser bør give mulighed for, at parternes enerettigheder kan fortsætte
med at bestå indtil udløbet af kontrakten eller, for så vidt angår tidsubegrænsede kontrakter eller kontrak-
ter af meget lang varighed, i en tilstrækkelig lang periode til, at parterne kan træffe passende foranstalt-
ninger. Overgangsbestemmelserne bør ikke finde anvendelse på kontrakter og andre aftaler om eneret,
som indgås efter dette direktivs ikrafttræden men før anvendelsen af nationale bestemmelser til gennem-
førelse af dette direktiv, for at undgå situationer, hvor der indgås kontrakter eller andre langsigtede afta-
ler, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, for at omgå de fremtidige nationale gennemførel-
sesforanstaltninger, der skal vedtages. Kontrakter og andre aftaler, der indgås efter dette direktivs ikraft-
træden, men inden datoen for anvendelse af nationale gennemførelsesbestemmelser, bør derfor overholde
dette direktiv fra datoen for anvendelsen af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direk-
tiv.
(33) Målene for dette direktiv, nemlig at fremme skabelse af informationsprodukter og -tjenester i hele
Unionen, som er baseret på dokumenter fra den offentlige sektor, at øge dels private virksomheders,
navnlig små og mellemstore virksomheders, effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den
offentlige sektor for at skabe informationsprodukter og -tjenester af forøget værdi, dels borgernes effekti-
ve grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor med henblik på at lette den frie in-
formations- og kommunikationsstrøm, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan
derfor på grund af den foreslåede handlings fælleseuropæiske omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan
derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(34) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. er
anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelsen af per-
sonoplysninger (artikel 8) og ejendomsretten (artikel 17). Intet i dette direktiv bør fortolkes eller gennem-
føres på en måde, der er uforenelig med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighe-
der og grundlæggende frihedsrettigheder.
(35) Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om omfanget af
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed,
og praksis med hensyn til klager.
(36) Kommissionen bør bistå medlemsstaterne med at gennemføre dette direktiv på en konsekvent måde
ved at udstikke retningslinjer om navnlig anbefalede standardlicenser, datasæt og gebyrer for viderea-
nvendelse af dokumenter efter høring af de interesserede parter.
(37) Direktiv 2003/98/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2003/98/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1 ændres således:
a) I stk. 2 foretages følgende ændringer:
i) Litra a) affattes således:
»a) dokumenter, hvis tilvejebringelse ikke er omfattet af de pågældende offentlige myndigheders offent-
lige opgaver som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaten eller i mangel heraf, som fast-
lagt i overensstemmelse med almindelig administrativ praksis i den pågældende medlemsstat, forudsat at
de offentlige opgavers rækkevidde er gennemsigtig og underlagt kontrol«.
24
ii) Litra c) affattes således:
»c) dokumenter, som er udelukket fra aktindsigt i henhold til medlemsstaternes regler herom, bl.a. af føl-
gende grunde:
– beskyttelse af den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsvaret eller den offentlige sikkerhed
– statistisk fortrolighed
– kommerciel fortrolighed (f.eks. forretnings-, erhvervs- og virksomhedshemmeligheder)«.
iii) Følgende litraer indsættes:
»ca) dokumenter, hvortil adgang er begrænset i henhold til medlemsstaternes aktindsigtsordninger, her-
under tilfælde, hvor borgere eller virksomheder skal dokumentere en særlig interesse for at få aktindsigt i
dokumenterne
cb) dele af dokumenter, der kun indeholder logoer, emblemer og insignier
cc) dokumenter, hvortil adgang er udelukket eller begrænset i henhold til aktindsigtordningerne, under
henvisning til beskyttelse af personoplysninger, og dele af dokumenter, der i henhold til disse ordninger
er adgang til, som indeholder personoplysninger, hvis videreanvendelse ifølge lovgivningen er uforenelig
med lovgivningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger«.
iv) Litra e) affattes således:
»e) dokumenter, som uddannelses- og forskningsinstitutioner er i besiddelse af, herunder organisationer,
der som opgave har overførsel af forskningsresultater, skoler og universiteter undtagen universitetsbiblio-
teker, og«.
v) Litra f) affattes således:
»f) dokumenter, som kulturinstitutioner bortset fra biblioteker, museer og arkiver, er i besiddelse af.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Dette direktiv er baseret på og berører ikke de eksisterende aktindsigtsordninger i medlemsstaterne.«
c) I stk. 4 erstattes ordet »fællesskabslovgivningen« med ordet »EU-lovgivningen«.
2) I artikel 2 tilføjes følgende numre:
»6) »maskinlæsbart format« : et filformat, som er struktureret på en sådan måde, at softwareapplikatio-
ner nemt kan identificere, genkende og uddrage specifikke data af interesse, herunder individuelle oplys-
ninger og deres interne struktur
7) »åbent format« : et filformat, der er uafhængigt af platform, og som gøres tilgængeligt for offentlig-
heden uden restriktioner, der hæmmer videreanvendelse af dokumenter
8) »formel åben standard« : en standard, der er blevet fastlagt i skriftlig form, og som indeholder detal-
jerede specifikationer for kravene til, hvordan der sikres interoperabel software
9) »universitet« : en offentlig myndighed, som tilbyder en videregående uddannelse, der fører til akade-
miske grader.«
25
3) Artikel 3 affattes således:
»Artikel 3
Generelt princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at dokumenter, som dette direktiv finder anvendelse på i henhold til artikel 1,
kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel
III og IV, jf. dog stk. 2.
2. For dokumenter, som biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver har intellektuel-
le ejendomsrettigheder til, sikrer medlemsstaterne, når videreanvendelse af sådanne dokumenter er tilladt,
at disse dokumenter videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betin-
gelserne i kapitel III og IV.«
4) Artikel 4, stk. 3 og 4, affattes således:
»3. Såfremt der gives afslag på anmodningen, begrunder den offentlige myndighed dette over for ansø-
geren på grundlag af de relevante bestemmelser om aktindsigt i den pågældende medlemsstat eller de na-
tionale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, herunder navnlig artikel 1, stk. 2, litra
a)-cc), eller artikel 3. Såfremt der gives afslag på grundlag af artikel 1, stk. 2, litra b), indsætter den of-
fentlige myndighed en henvisning til den fysiske eller juridiske person, som er indehaver af rettighederne,
når denne kendes, eller alternativt til den licensgiver, hvorfra den offentlige myndighed har indhentet det
relevante materiale. Biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver er ikke forpligtet til
at indsætte en sådan henvisning.
4. Enhver afgørelse vedrørende videreanvendelse skal indeholde oplysning om klagemuligheder, så-
fremt ansøgeren ønsker at påklage afgørelsen. Klagemulighederne skal omfatte muligheden for prøvelse
ved en uvildig prøvelsesinstans med den nødvendige ekspertise, såsom den nationale konkurrencemyn-
dighed, den nationale myndighed for aktindsigt eller en national domstol, hvis afgørelser er bindende for
den pågældende offentlige myndighed.«
5) Artikel 5 affattes således:
»Artikel 5
Tilgængelige formater
1. Offentlige myndigheder sikrer, at deres dokumenter er tilgængelige i alle allerede eksisterende forma-
ter eller i alle allerede eksisterende sprogversioner og, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i et åbent
og maskinlæsbart format sammen med deres metadata. Både formatet og metadataene bør så vidt muligt
være i overensstemmelse med formelle åbne standarder.
2. Stk. 1 indebærer ikke, at offentlige myndigheder er forpligtet til at fremstille eller tilpasse dokumen-
ter eller til at stille uddrag til rådighed for at efterkomme stk. 1, hvis dette ville medføre et uforholdsmæs-
sigt stort arbejde, der ikke kan klares som en simpel ekspeditionssag.
3. Det kan ikke under henvisning til dette direktiv kræves, at offentlige myndigheder fortsætter med at
udarbejde en bestemt type dokumenter, for at de kan videreanvendes af en organisation i den private eller
offentlige sektor.«
26
6) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Gebyrprincipper
1. Såfremt der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal gebyret begrænses til de mar-
ginale omkostninger ved reproduktion, tilrådighedsstillelse og formidling af dokumenterne.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:
a) offentlige myndigheder, som skal generere indtægter til dækning af en betydelig del af omkostninger-
ne til udførelse af deres offentlige opgaver
b) undtagelsesvis dokumenter, for hvilke den berørte offentlige myndighed skal generere tilstrækkelige
indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne ved indsamling, produktion, reprodukti-
on og formidling. Disse forpligtelser fastsættes ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaterne.
Såfremt der ikke findes sådanne forskrifter, fastsættes forpligtelserne i overensstemmelse med almin-
delig administrativ praksis i medlemsstaten
c) biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver.
3. I de i stk. 2, litra a) og b), omhandlede tilfælde, beregner de berørte offentlige myndigheder de samle-
de gebyrer i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, der fastlægges af medlems-
staterne. Myndighedernes samlede indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter
inden for den relevante regnskabsperiode må ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion,
reproduktion og formidling samt en rimelig forrentning af investeringerne. Gebyrerne beregnes i overens-
stemmelse med de regnskabsprincipper, der gælder for de pågældende offentlige myndigheder.
4. Såfremt de i stk. 2, litra c), omhandlede offentlige myndigheder opkræver gebyrer, må den samlede
indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter inden for den relevante regnskabs-
periode ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion, formidling, opbevaring
og rettighedsclearance samt en rimelig forrentning af investeringerne. Gebyrerne beregnes i overensstem-
melse med de regnskabsprincipper, der gælder for de pågældende offentlige myndigheder.«
7) Artikel 7 affattes således:
»Artikel 7
Gennemsigtighed
1. Er der tale om standardgebyrer, fastlægges betingelserne og størrelsen af gebyrerne for videreanven-
delse af offentlige myndigheders dokumenter, herunder beregningsgrundlaget for gebyrerne, på forhånd
og offentliggøres, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i elektronisk form.
2. Er der tale om andre gebyrer for videreanvendelse end de i stk. 1 nævnte, angiver den pågældende
myndighed på forhånd, hvilke faktorer der vil blive lagt til grund for beregningen af disse gebyrer. På
anmodning angiver den pågældende myndighed også, hvordan gebyrerne er beregnet i forbindelse med
den konkrete anmodning om videreanvendelse.
3. De forpligtelser, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra b), fastlægges på forhånd. De offentliggøres,
såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i elektronisk form.
4. De offentlige myndigheder sikrer, at ansøgere om videreanvendelse af dokumenter underrettes om
muligheder for at påklage afgørelser eller praksis, som berører dem.«
27
8) Artikel 8, stk. 1, affattes således:
»1. Offentlige myndigheder kan tillade videreanvendelse uden betingelser, eller de kan stille betingel-
ser, eventuelt gennem en licens. Disse betingelser må ikke begrænse mulighederne for videreanvendelse
unødigt og må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen.«
9) Artikel 9 affattes således:
»Artikel 9
Praktiske ordninger
Medlemsstaterne etablerer praktiske ordninger, som gør det lettere at søge efter dokumenter, hvortil der
er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata,
der, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, er tilgængelige online og i et maskinlæsbart format, og
webportaler, hvorfra der er adgang til sådanne lister over dokumenter. Medlemsstaterne fremmer, hvor
det er muligt, tværsproglig søgning efter dokumenter.«
10) Artikel 11 ændres således:
a) I stk. 2 indsættes følgende afsnit:
»Dette stykke finder ikke anvendelse på digitalisering af kulturelle ressourcer.«
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. Uanset stk. 1, må eneretsperioden, såfremt en eneret vedrører digitalisering af kulturelle ressourcer,
som hovedregel ikke overstige ti år. I tilfælde, hvor den pågældende periode overstiger ti år, skal den va-
righed revurderes i løbet af det 11. år og herefter hvert syvende år.
De i første afsnit omhandlede aftaler om eneret skal være gennemskuelige og offentligt tilgængelige.
I tilfælde af en eneret som omhandlet i første afsnit, skal den berørte offentlige myndighed, som led i
disse aftaler, gratis modtage en kopi af de digitaliserede kulturelle ressourcer. Denne kopi stilles til rådig-
hed med henblik på videreanvendelse ved udgangen af eneretsperioden.«
c) Stk. 3 affattes således:
»3. Aftaler om eneret, der eksisterer den 1. juli 2005, og som ikke opfylder betingelserne for undtagel-
sen i stk. 2, skal ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december
2008.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Med forbehold af stk. 3 skal aftaler om eneret, der eksisterer den 17. juli 2013, og som ikke opfylder
betingelserne for undtagelserne i stk. 2 og 2a, ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændighe-
der senest den 18. juli 2043«.
11) Artikel 13 affattes således:
»Artikel 13
Revision
1. Kommissionen tager anvendelsen af dette direktiv op til revision senest den 18. juli 2018 og forelæg-
ger Europa-Parlamentet og Rådet resultatet af denne revision sammen med eventuelle forslag til ændring
af dette direktiv.
28
2. Medlemsstaterne forelægger hvert tredje år Kommissionen en rapport om tilgængeligheden af den of-
fentlige sektors informationer til videreanvendelse og betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og
praksis med hensyn til klager. Medlemsstaterne foretager på grundlag af denne rapport, som offentliggø-
res, en gennemgang af gennemførelsen af artikel 6, navnlig hvad angår opkrævning af gebyrer ud over de
marginale omkostninger.
3. Den i stk. 1 omhandlede revision skal især dreje sig om dette direktivs anvendelsesområde og virk-
ning, herunder omfanget af stigningen i anvendelsen af den offentlige sektors dokumenter, konsekvenser-
ne af anvendelsen af gebyrprincippet og anvendelsen af officielle tekster af lovgivningsmæssig og admi-
nistrativ art, samspillet mellem databeskyttelsesreglerne og mulighederne for videreanvendelse samt yder-
ligere muligheder for at gøre det indre marked mere velfungerende og fremme udviklingen i den europæ-
iske indholdsindustri.«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 18. juli 2015 de love og administrative bestem-
melser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 18. juli 2015.
2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
29