Fremsat den 16. april 2021 af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS2000

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b295/20201_b295_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 16. april 2021 af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om danske militære bidrag til Guineabugten
    Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære
    bidrag indsættes til pirateribekæmpelse i Guineabugten.
    Beslutningsforslag nr. B 295 Folketinget 2020-21
    AS002000
    Bemærkninger til forslaget
    I. Guineabugten er vigtig for dansk og international sø‐
    fart. Som verdens femtestørste søfartsnation er retten til fri
    sejlads af afgørende betydning for Danmark. I gennemsnit
    sejler 30-40 danskopererede skibe gennem Guineabugten på
    daglig basis. Den danske tilstedeværelse udgør en vigtig kil‐
    de til beskæftigelse og velstand for såvel landene i regionen
    som for Danmark.
    Den maritime sikkerhedssituation i Guineabugten er mar‐
    kant forværret i det seneste år og har haft væsentlig negativ
    betydning for danske rederier. F.eks. blev ’MÆRSK CAR‐
    DIFF’ angrebet syd for Nigeria den 13. januar 2021, og
    den 19. december 2020 blev ’MÆRSK CADIZ’ angrebet
    af pirater i samme område. Måneden inden blev ’TORM
    ALEXANDRA’ udsat for pirateriangreb. Alle tre skibe var
    danskopererede.
    I 2020 fandt omkring 40 procent af alle rapporterede pira‐
    tangreb på verdensplan sted i Guineabugten, heraf størstede‐
    len ud for Nigeria og med et lavere antal ud for Ghana,
    Togo, Benin, Cameroun og Gabon. Endvidere fandt op mod
    95 procent af alle kidnapninger til søs i 2020 sted i Guinea‐
    bugten. Samtidig ses en tendens til, at piraterne i højere
    grad angriber alle typer og størrelser af handelsskibe og
    fiskefartøjer, inkl. større containerskibe, helt ud til 200 sømil
    fra kysten.
    II. Danmark har et bredt samtænkt engagement i regionen,
    som bl.a. omfatter stabiliserings- og diplomatiske indsatser
    i samarbejde med kyststaterne, den regionale maritime sik‐
    kerhedsarkitektur (Yaoundé Code of Conduct), Det Vestafri‐
    kanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) samt med FN-
    organisationer som Den Internationale Søfartsorganisation
    (IMO) og FN’s Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og
    Kriminalitet (UNODC). Gennem det maritime freds- og
    stabiliseringsprogram for Guineabugten har Danmark siden
    2015 bidraget til at fremme udvikling og sikkerhed samt
    kapacitetsopbygning i regionen. Freds- og stabiliseringspro‐
    grammet har en integreret tilgang, som er med til at håndtere
    de kortsigtede sikkerhedsudfordringer, og også en langsigtet
    indsats for at fremme udbygningen af nødvendige nationale
    kompetencer, f.eks. til retsforfølgelse af formodede pirater
    og fængselsafsoning.
    Den danske indsats er i januar 2021 blevet styrket med
    udnævnelsen af den særlige repræsentant for maritim sikker‐
    hed, som skal være med til at fremme Danmarks relationer
    til allierede og partnere på området. Dette vil bl.a. ske
    ved at styrke dialogen med kyststaterne, den nationale og
    internationale rederibranche, med EU, herunder i forhold til
    initiativet om en koordineret maritim tilstedeværelse (CMP)
    i regionen, med regionale og internationale organisationer
    og partnere. Danmark er derudover med i det fransk-ledede
    European Intervention Initiative (EI2), hvori Danmark leder
    en arbejdsgruppe om maritim sikkerhed i Guineabugten,
    hvis formål er at undersøge, hvordan man kan forbedre det
    operative militære samarbejde i regionen. Særligt Frankrig,
    Italien, Portugal og Spanien er aktive i Guineabugten med
    bl.a. flådebidrag.
    Danmark har et tæt samarbejde og løbende dialog om
    maritim sikkerhed med særligt Nigeria, Ghana og flere re‐
    gionale samarbejdsfora, herunder den regionale sikkerheds‐
    arkitektur – Yaoundé Code of Conduct, som samler 25
    vestafrikanske kyststater. Danmark deltager desuden i G7+
    + Friends of the Gulf of Guinea, der omfatter en række
    internationale partnere, herunder USA, Canada, Frankrig,
    Tyskland, Norge, Nederlandene, samt en række internationa‐
    le organisationer.
    III. Der anmodes om Folketingets samtykke til udsendelse
    af danske militære bidrag på op til ca. 195 personer, som
    indsættes til pirateribekæmpelse i og omkring Guineabug‐
    ten.
    Konkret drejer det sig om et fregatbidrag med tilhøren‐
    de Seahawk-helikopter og en maritim indsatsstyrke, stabs-
    eller forbindelsesofficerer samt indsættelse af den danske
    cyberkapacitet. Fregatbidraget med tilhørende helikopter og
    maritim indsatsstyrke vil have en samlet besætning på op
    til ca. 175 personer. Den maritime indsatsstyrke udgør op
    til ca. 25 personer, hvori der bl.a. vil indgå specialoperati‐
    onsstyrker samt personel fra Militærpolitiet og Søværnets
    dykkertjeneste. Den nøjagtige størrelse og sammensætning
    af den maritime indsatsstyrke vil kunne variere over tid,
    idet der kan være behov for periodevis udsendelse af op til
    yderligere 15 personer til evt. højrisikoopgaver. Fregatbidra‐
    get indsættes i Guineabugten i fem måneder i perioden fra
    omkring november 2021. Derudover vil der kunne indsættes
    op til ca. 5 stabs- eller forbindelsesofficerer før, under og
    efter fregatbidraget.
    Fregatbidragets opgave vil være forebyggelse og bekæm‐
    pelse af pirateri, herunder etablering af et maritimt situa‐
    tionsbillede med henblik på at understøtte retten til fri
    sejlads. Opgaverne kan omfatte overvågning og rekogno‐
    scering; områdebeskyttelse; ledsagelse eller eskortering af
    skibe; samt eftersøgning og redning. Helikopteren vil bi‐
    drage til fregatbidragets samlede opgaveløsning, herunder
    etablering af maritimt situationsbillede, overvågning, rekog‐
    noscering, ledsagelse af skibe, indsættelse af den maritime
    indsatsstyrke med videre. I visse tilfælde vil den maritime
    indsatsstyrke kunne indsættes i opgaver med højere risiko
    såsom indsættelse af bordinghold på kaprede skibe, undsæt‐
    telsesoperationer og særlige rekognosceringsopgaver. Fre‐
    gatten skal som udgangspunkt operere under national kom‐
    mando, med mindre der etableres en passende international
    eller multinational ramme.
    Stabs- og forbindelsesofficerer vil kunne udsendes til rele‐
    vante hovedkvarterer, koordinationscentre samt andre landes
    militære bidrag til regionen med henblik på at understøtte
    den samlede indsats mod pirateri, herunder ved at bidrage til
    indhentning af oplysninger og koordination mellem operati‐
    ve hovedkvarterer.
    2
    Endvidere vil den danske cyberkapacitet kunne blive ind‐
    sat til imødegåelse af piraters evne til at forberede, under‐
    støtte og gennemføre piraterioperationer. Kapaciteten vil
    kunne indsættes selvstændigt eller som en del af de øvrige
    danske militære indsatser og kan indsættes fra vedtagelse af
    beslutningsforslaget og indtil seks måneder efter hjemtagel‐
    se af fregatbidraget.
    Operationsområdet for de danske militære bidrag vil være
    internationalt farvand (åbent hav og eksklusiv økonomisk
    zone) i Guineabugten. De militære bidrag vil efter omstæn‐
    dighederne og med respekt for folkeretten derudover kunne
    operere på kyststaters territorium, herunder søterritoriet og
    indre farvande.
    De danske militære bidrag vil have mandat til magtan‐
    vendelse i medfør af FN’s havretskonvention, herunder til
    bekæmpelse af pirateri mod danskflagede og ikke-danskfla‐
    gede skibe i regionen, samt i selvforsvar.
    Det kan ikke udelukkes, at der som led i skibsbidragets
    opgavevaretagelse vil blive foretaget frihedsberøvelse af
    personer i forbindelse med indsættelsen, hvorfor der vil
    blive afsøgt mulighed for indgåelse af aftaler med relevan‐
    te stater i regionen om overdragelse til retsforfølgelse. En
    tværministeriel task force vil håndtere særlige situationer
    med frihedsberøvede personer, hvis behovet skulle opstå.
    Under indsættelsen bevarer forsvarschefen fuld komman‐
    do- og instruksionsbeføjelse over de danske militære bidrag,
    idet det endelige kommando- og kontrolforhold for stabs- og
    forbindelsesofficerer fastlægges under hensyn til de konkre‐
    te opgaver.
    IV. Det folkeretlige grundlag for de danske militære bidrag
    vil være FN’s havretskonvention, der i kapitel VII bl.a. in‐
    deholder generelle bestemmelser om flådefartøjers adgang
    til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af pirateri i
    internationalt farvand. Såfremt de danske militære bidrag
    skal operere på kyststaters sø- og landterritorium, søges i
    nødvendigt omfang samtykke fra de relevante stater.
    V. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra
    piratangreb generelt er HØJ i hele Guineabugten, idet an‐
    grebene hyppigst forekommer i farvandene ud for Nigeria,
    Ghana, Togo, Benin, Cameroun og Gabon. Truslen fra pira‐
    tangreb mod civil skibsfart med henblik på kidnapning for
    løsepenge er HØJ i hele Guineabugten, idet sådanne angreb
    hyppigst forekommer i farvandene ud for Nigeria, Ghana,
    Togo, Benin, Cameroun og Gabon.
    Truslen fra berigelsestyveri rettet mod civile skibe og
    ombordværende skibsbesætninger er HØJ i hele Guineabug‐
    ten. Det er Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at
    der ikke er udsigt til, at de økonomiske og sociale proble‐
    mer, der forårsager pirateriet, vil blive løst på kort til mel‐
    lemlangt sigt. Kyststaternes maritime sikkerhedskapaciteter
    er generelt begrænsede, det transnationale samarbejde svagt,
    og de juridiske strukturer mangelfulde.
    Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra pi‐
    ratangreb mod et dansk sømilitært bidrag med henblik på
    bortførelser er LAV. Piraterne afbryder generelt set angreb,
    såfremt de erkender, at der er bevæbnede vagter om bord på
    skibe, eller hvis et sømilitært fartøj nærmer sig.
    VI. Da de danske militære bidrag vil indgå i indsatser, hvor
    der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler,
    forelægges sagen for Folketinget under henvisning til grund‐
    lovens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget giver
    sit samtykke til udsendelse af de danske bidrag som beskre‐
    vet ovenfor.
    VII. Regeringen vil løbende vurdere de danske bidrags
    sammensætning med henblik på at sikre effektiv opgaveløs‐
    ning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at genud‐
    sende, væsentligt justere eller væsentligt forlænge bidrage‐
    ne, eller såfremt der skulle ske væsentlige ændringer i for‐
    hold til de ovenfor beskrevne opgaver eller operationsområ‐
    der, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske
    Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for
    Folketinget.
    VIII. Meromkostningerne forbundet med bidraget estimeres
    at udgøre ca. 80 mio. kr., heraf 17 mio. kr. i 2021. Merom‐
    kostningerne til bidraget finansieres af Forsvarsministeriets
    reserve til internationale operationer.
    3