Fremsat den 15. april 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 15. april 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afholdelse af en vejledende folkeafstemning om epidemiloven
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at afholde en vejledende folkeafstemning om epidemiloven.
Beslutningsforslag nr. B 294 Folketinget 2020-21
AX026157
Bemærkninger til forslaget
Regeringens lovforslag nr. L 134 (epidemiloven) blev
fremsat den 22. december 2020 og vedtaget den 23. febru‐
ar 2021. Selv om der har været en vis folkelig interesse
for loven, er det forslagsstillernes opfattelse, at den store
og brede befolkning slet ikke har opdaget, hvilken lovgiv‐
ning der er vedtaget med epidemiloven, og at denne lov på
mange måder kan være problematisk i forhold til retssikker‐
heden. Forslagsstillerne mener derfor, at befolkningen bør
gives mulighed for at tage stilling til epidemiloven ved en
vejledende folkeafstemning, der afholdes efter ca. 6 måne‐
ders oplysning og debat om loven.
Epidemiloven indeholder både magtbeføjelser, mangel på
mindretalsbeskyttelse, mangel på parlamentarisk kontrol,
mangel på erstatning ved ikkeekspropriative indgreb og
mangel på domstolsprøvelse af påbud om tvangsundersøgel‐
se og tvangsbehandling. Særlig problematisk er det ifølge
forslagsstillerne, at
– loven giver politiet ret til under anvendelse af den for‐
nødne magt at sikre, at påbud efter loven gennemføres
og opretholdes (§ 22),
– der mangler en mindretalsbeskyttelse, der indebærer, at
to femtedele af Folketinget (mindst 72 medlemmer) kan
modsætte sig en ministers forslag om udmøntning af en
bemyndigelse i loven,
– der ikke alene mangler en parlamentarisk kontrol med
udmøntningen af visse bemyndigelsesbestemmelser i lo‐
ven, men også med individuelle påbud, som Styrelsen
for Patientsikkerhed kan meddele om indlæggelse (§ 14)
og behandling (§ 18),
– der mangler en erstatningsmulighed for foranstaltninger,
der ikke er ekspropriative (der burde være mulighed for
at yde erstatning, hvis f.eks. en person har lidt et doku‐
menteret tab som følge af en foranstaltning efter loven),
og
– der mangler en automatisk domstolsprøvelse i tilfælde,
hvor borgere er blevet påbudt tvangsundersøgelse (§ 13)
og/eller tvangsbehandling (§ 18), hvilket kan foregå ved
en magtanvendelse.
Bekymringer og forbehold for loven
Juraprofessor ved Københavns Universitet og forsker i ka‐
tastroferet Kristian Lauta ser hele processen omkring tilbli‐
velsen af den nye epidemilov som rodet: »Problemet med at
vedtage en så omfattende og indgribende lov under de for‐
hold, som vi er i nu, er, at alle de stemmer, vi skal have ind i
debatten, er travlt beskæftigede med faktisk at håndtere den
krise, vi er midt i,« udtalte Kristian Lauta i Information den
22. februar 2021 i artiklen »Efter rodet proces: Eksperter
foreslår i 11. time at udskyde epidemilov«. Desuden udtalte
han i samme artikel: »Konsekvensen er, at vi får øget risiko
for, at loven kan misbruges i fremtiden, og at vi potentielt
får sænket retssikkerheden for den enkelte borger. Den her
lov handler ikke om covid-19, men om alle fremtidige rege‐
ringers håndtering af alle fremtidige epidemier. Det stiller
helt andre krav til, hvordan vi bør diskutere den«.
Derudover kunne Jyllands-Posten den 18. februar 2021 i
artiklen »Tilbageholdte papirer afslører styrelses forbehold
mod tiltag i ny epidemilov« beskrive, hvordan regeringen i
månedsvis har ligget inde med Sundhedsstyrelsens faglige
rådgivning om epidemitiltag uden at dele disse forbehold
med Folketinget. Følgende fremgår af artiklen:
»Sundhedsstyrelsen, den øverste sundhedsfaglige myndig‐
hed i landet, undsiger i dokumenterne flere af de tiltag, som
den nye lov indeholder – f.eks. besøgsforbud på landets
plejehjem. Allerede i september skrev styrelsen, at det bør
overvejes, om sådan et forbud kan gøres gældende i forhold
til ældre, som bor i egen plejebolig, og som kan lukke en
ægtefælle ind ad havedøren.
»Ud fra et sundhedsfagligt perspektiv afspejler ovenstå‐
ende en situation, som kan ligestilles med at bo i samme
husstand, hvor man jo heller ikke vil begrænse adgang for
f. eks. ægtefæller,« lød det.
Sundhedsstyrelsen har også undsagt en helt ny beføjelse,
som åbner for, at hele forsamlinger – f.eks. festgæster og
fodboldfans – kan påbydes at gå i isolation, hvis de har
været et sted med smitte. Styrelsen kan ikke se, »hvilken
forskel sådanne regler skal kunne gøre« i praksis. Alligevel
er det ved at blive vedtaget. Styrelsen anbefaler også at vi‐
dereføre muligheden for tvangsvaccination, som et politisk
flertal ellers er ved at afskaffe.
Sundhedsstyrelsens faglige bidrag har ligget i Sundheds‐
ministeriet siden efteråret 2020, men kommer først frem
nu – blot få dage før epidemilovens planlagte vedtagelse i
Folketinget.
K og EL kritiserer, at det ikke er blevet lagt frem før nu.«
Den bekymring, som juraprofessor Kristian Lauta udtryk‐
ker, og Sundhedsstyrelsens forbehold for forskellige tiltag i
epidemiloven bør ifølge forslagsstillerne tages alvorligt. Det
er bl.a. sådanne bekymringer og forbehold, der gør, at for‐
slagsstillerne ønsker, at der afholdes en vejledende folkeaf‐
stemning om epidemiloven, ikke fordi forslagsstillerne be‐
strider, at Folketinget selvfølgelig er i sin gode, legitime ret
til at tromle loven igennem Folketinget med endog ganske
komfortable flertal, men simpelthen for at sikre, at man
blandt danskerne har en følelse af at være blevet taget med
på råd.
Vejledende folkeafstemninger
Grundloven omtaler ikke vejledende folkeafstemninger, så
derfor kan Folketinget til enhver tid beslutte at afholde en
sådan, hvor Folketinget spørger vælgerne til råds. Som det
fremgår af ordet vejledende, har politikerne ikke pligt til at
følge vælgernes afgørelse og er ikke bundet af udfaldet af
en sådan afstemning. Skal beslutningen være bindende, må
man følge grundlovens bestemmelser.
En vejledende folkeafstemning er kun blevet brugt af Fol‐
ketinget én gang, nemlig i 1986, hvor vælgerne stemte om
Danmarks tiltrædelse af EF-pakken. Resultatet blev, at Dan‐
mark tiltrådte EF-pakken (ft.dk).
2
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en
vejledende folkeafstemning om epidemiloven.
(Beslutningsforslag nr. B 294)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4