B 149 - svar på spm. 3 om, at det hverken krænker grundloven eller menneskerettighedskonventionen at lade Folketinget få kendskab til en indfødsretsansøgers religiøse bekendelse, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med
oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold (B 149), som Folketingets
Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. april 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Bo Ruby Nilsson
Sagsnr.: 2021-0038-0030
Dok.: 1928776
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Indfødsretsudvalget 2020-21
B 149 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om, at lov-
forslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om ansø-
gernes religiøse tilhørsforhold (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-
valg:
”Vil justitsministeren som præcisering af B 149 - svar på
spørgsmål 1 bekræfte, at det hverken krænker grundloven eller
menneskerettighedskonventionen at lade Folketinget få kend-
skab til en indfødsretsansøgers religiøse bekendelse? Det tidli-
gere givne svar forholder sig til, om det vil være foreneligt med
grundloven/EMK for Folketinget at afvise indfødsret som følge
af religiøse forhold. Dette var ikke spørgsmålet. Den situation
opstår først, såfremt et flertal i Folketinget ønsker at tillægge re-
ligionen betydning. Dette synes ikke at være tilfældet i dag, hvor
det dog er nærliggende, at visse medlemmer vil tillægge en an-
søgers religion betydning – ikke mindst ved vurdering af ansø-
gers forhold til demokrati, ligestilling, retsstat - hvilken konfes-
sion ansøger tilhører.
Spørgsmålet må således deles op i adskilte sekvenser:
1) Den ønskede information til rådighed for Folketinget.
2) Det enkelte folketingsmedlems frie ret til at stemme efter sin
overbevisning (Grundlovens § 56).
3) Folketingets eventuelle afslag på en ansøgning – altså Folke-
tinget som institution.
Sekvens 1 må ses adskilt fra selve tildelingen ved 3. behandlin-
gen, hvor ethvert medlem kan begrunde sin stemme som
han/hun vil. Traditionelt begrunder hvert enkelt folketingsmed-
lem ikke sin stemme, og det kan således her anses som vanske-
ligt at løfte en bevisbyrde for, at et bestemt hensyn skulle ligge
til grund for, hvad den enkelte har stemt. I den forbindelse er det
værd at nævne i relation til menneskerettighedskonventionens
artikel 14, at denne ikke afholder Folketinget fra at få kendskab
til ansøgeres aktuelle nationalitet selvom også nationalitet er
omfattet af den pågældende artikel. Følgelig må en tilsvarende
oplysning om religion også kunne gives uden at krænke artikel
14. Ydermere skal det nævnes, at Folketinget i dag ikke er af-
skåret fra at nægte en ansøger indfødsret, som han/hun tilkende-
giver modstand mod demokratiet som følge af hans/hendes kon-
fession. Følgelig er det uomtvisteligt lovligt for både det enkelte
folketingsmedlem såvel som for Folketinget som institution at
tillægge en ansøgers religiøse forhold afgørende vægt, når det
kommer til den samlede vurdering af ansøgerens egnethed.”
Side 3/3
Svar:
Det er – som det fremgår af min besvarelse af 25. marts 2021 af spørgsmål
nr. 1 (B 149) fra Folketingets Indfødsretsudvalg – Justitsministeriets vurde-
ring, at en ordning, der går ud på, at Folketinget i forbindelse med behand-
ling af et forslag til en lov om tildeling af indfødsret (naturalisationslov) skal
have adgang til information om ansøgernes religiøse overbevisning, ikke
indebærer berøvelse af adgang til den fulde nydelse af en borgerlig eller
politisk rettighed omfattet af grundlovens § 70. En sådan ordning vil således
efter Justitsministeriets vurdering ikke være i strid med grundloven.
Som det ligeledes fremgår af den nævnte besvarelse, er det Justitsministeri-
ets vurdering, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK), vil kunne lægges vægt på oplysninger om en ansøgers religiøse
overbevisning i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om dansk
indfødsret.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet registrerer nationalite-
ten hos ansøgere om dansk indfødsret. Dette sker bl.a. med hen-
blik på at sikre, at ansøgningen vedrører en person, som ikke har
dansk indfødsret. Ministeriet benytter desuden oplysningerne til
at fastslå, om ansøgeren er omfattet af de lempede betingelser for
erhvervelse af dansk indfødsret, som gælder for visse nationali-
tetsgrupper, herunder nordiske statsborgere og statsløse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet registrerer ikke ansøgere
om dansk indfødsrets religiøse tilhørsforhold.”
Som det fremgår ovenfor, vil der ikke inden for rammerne af Danmarks in-
ternationale forpligtelser kunne lægges vægt på ansøgeres religiøse tilhørs-
forhold, og Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet
vurderer derfor ikke, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ind-
hente oplysninger om en ansøgers religiøse overbevisning i forbindelse med
behandlingen af en ansøgning om dansk indfødsret.


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med
oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold (B 149), som Folketingets
Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. marts 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. marts 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Bo Ruby Nilsson
Sagsnr.: 2021-0038-0030
Dok.: 1891551
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Indfødsretsudvalget 2020-21
B 149 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2020-21
B 149 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om, at lov-
forslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om ansø-
gernes religiøse tilhørsforhold (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-
valg:
”Vil ministeren bekræfte, at Folketingets medlemmer er frit stil-
lede til at følge deres overbevisning, jf. grundlovens § 56, og at
det således ikke vil være i strid med grundloven at lade Folke-
tingets medlemmer få adgang til de informationer, medlem-
merne måtte finde relevante for at kunne træffe afgørelse om
indfødsret efter grundlovens § 44, jf. at Louise Holck i sin egen-
skab af direktør på Institut for Menneskerettigheder og bestyrel-
sesformand for Dignity oplyser til Altinget den 10. marts 2021,
at noget sådan vil stride imod grundlovens § 70, jf. artiklen ”In-
stitut for Menneskerettigheder: DF’s forslag om religiøs sorte-
ring er i strid med grundloven”?
Svar:
1. Det følger af grundlovens § 56, at Folketingets medlemmer ”ene [er] bun-
det ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere”.
Dette gør sig også gældende ved Folketingets behandling af forslag til natu-
ralisationslove omfattet af grundlovens § 44, hvoraf følger, at ”[i]ngen ud-
lænding kan få indfødsret uden ved lov”.
Det forhold, at indfødsret til en udlænding ifølge grundlovens § 44 skal med-
deles ved lov, indebærer, at ingen har retskrav på at blive naturaliseret. Med-
delelse af indfødsret er således et politisk spørgsmål, jf. bl.a. Jens Peter Chri-
stensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 305, og Henrik
Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave (2001), side 98.
Det følger af grundlovens § 70, 1. led, at ”[i]ngen […] på grund af sin tros-
bekendelse eller afstamning [kan] berøves adgang til den fulde nydelse af
borgerlige og politiske rettigheder”. Forbuddet retter sig mod såvel lovgiv-
ningsmagten som forvaltningen. Udtrykket ”borgerlige og politiske ret-
tigheder” forstås bredt, og omfatter således enhver fordelagtig retsposition,
eksempelvis valgret, adgang til ægteskabsindgåelse samt offentlige tilladel-
ser og ydelser, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 415 f.
Det er vurderingen, at en ordning, der går ud på, at Folketinget i forbindelse
med behandling af et forslag til en lov om tildeling af indfødsret (naturali-
Side 3/4
sationslov) skal have adgang til information om ansøgernes religiøse over-
bevisning, ikke indebærer berøvelse af adgang til den fulde nydelse af en
borgerlig og politisk rettighed omfattet af grundlovens § 70.
2. Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, anfører bl.a.
i det debatindlæg, der blev bragt i Altinget den 10. marts 2021, og som
spørgsmålet henviser til, at den ordning, der lægges op til med beslutnings-
forslaget, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. For
fuldstændighedens skyld bemærkes det i den forbindelse, at det følger af
Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, at en kontraherende stats
regler om statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis,
der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted på grund af køn, reli-
gion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.
Endvidere bemærkes det, at Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (EMRK) ikke sikrer en ret til statsborgerskab, men efter Den Europæi-
ske Menneskerettighedsdomstols praksis er tildeling af statsborgerskab efter
omstændighederne omfattet af EMRK artikel 8 om ret til respekt for privat-
liv mv. Betingelserne for tildeling af statsborgerskab skal derfor være i over-
ensstemmelse med EMRK artikel 8 sammenholdt med artikel 14 om forbud
mod diskrimination. Det fremgår af EMRK artikel 14, at der ikke må ske
forskelsbehandling på baggrund af bl.a. religion. EMRK artikel 14 indebæ-
rer et forbud mod usaglig forskelsbehandling, hvilket bl.a. indebærer, at en
forskelsbehandling skal være objektivt og sagligt begrundet. Forskelsbe-
handling alene på baggrund af religion kræver efter Menneskerettigheds-
domstolens praksis meget tungtvejende grunde for at kunne anses for be-
grundet.
Der vil således ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-
telser kunne lægges vægt på oplysninger om en ansøgers religiøse overbe-
visning i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om dansk indføds-
ret.
Det bemærkes i den forbindelse, at Højesteret ved dom af 13. september
2013, der er optrykt i UfR 2013.3328 H, har fastslået, at en ansøger, der ikke
er blevet medtaget i en lov om indfødsret, kan få domstolsprøvelse af, om
Danmarks internationale forpligtelser er blevet krænket, og om ansøgeren
derfor har krav på erstatning eller godtgørelse. Der vil imidlertid ikke kunne
Side 4/4
ske domstolsprøvelse af påstande om, at en ansøger skal medtages på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse eller skal meddeles indfødsret ved lov,
jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 305 f.