Høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 208 - oversendelse af høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l208/bilag/3/2373369.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 208 - forslag til lov om ændring af Lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angi- velses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 (Udvidelse af A-skattelåneordningen og momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.) Til udvalgets orientering vedlægges de modtagne høringssvar. Til kommentaren fra DI om, at der skal være en tilstrækkelig afviklingsperiode for den gæld, der opstår i virksomhederne, bemærkes, at der ved fastlæggelsen af tilbagebetalings- tidspunkterne for låneordningerne er taget højde for, at tilbagebetalingstidspunkter er spredt ud sammen med udskydelserne af betalingsfristerne, således at virksomheder, der gør brug af låneordningerne, ikke vil få to måneder i træk med dobbeltbetalinger. Til bemærkningen fra DI om, at virksomheder, som ønsker at få prøvet administrative bøder fra Skatteforvaltningen ved domstolene, bliver udelukket af låneordningen modsat virksomheder, som accepterer den administrative bøde, og en evt. mulighed for manuel sagsbehandling, bemærkes, at der med dette lovforslag ikke er lagt op til ændring af den omtalte bestemmelse, hvorefter der ikke bevilges lån, hvis virksomheden har en fysisk el- ler juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- og afgiftssvig. Denne afgrænsning sikrer en ensartet behandling af alle virksomheder, som har en person i ovennævnte kreds, der er dømt for skatte- og afgiftssvig. En manuel sagsbehandling af de sager, hvor en person er dømt for overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, vil desuden forsinke udbetalingstiden for lånene. Derudover bemær- kes, at administrationen af de mange låneordninger allerede nu medfører et stort ressour- cepres på Skattestyrelsen, da der løbende skal følges op de bevilgede lån. Morten Bødskov / Jeanette Rose Hansen 14. april 2021 J.nr. 2021-1635 Skatteudvalget 2020-21 L 208 - Bilag 3 Offentligt
Høringssvar - L 208
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l208/bilag/3/2373370.pdf
Skatteudvalget 2020-21 L 208 - Bilag 3 Offentligt