L 191 - svar på MFU spm. 1, om f.eks. tidligere aggressiv skatteplanlægning eller skattesvindel hos den udenlandske investor vil blive taget i betragtning, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Signe Munk
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Signe Munk
ERU L 191 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l191/spm/1/svar/1770156/2373343.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 15. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 191 stillet af udvalget den 8. april 2021 efter ønske fra Signe Munk (SF). Spørgsmål: Hvilke forhold hos den udenlandske investor vil blive taget i betragtning? Vil det eksempelvis også indgå i vurderingen, hvis investoren tidligere har deltaget i aggressiv skatteplanlægning eller medvirket til decideret skatte- svindel? Svar: Lovens §15 fastlægger en række afgørelseskriterier, som kan lægges til grund ved vurderingen af, om en udenlandske investering eller aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. I forhold til den udenlandske investor skal der tages hensyn til alle relevante omstændigheder og foreliggende oplysninger, herunder følgende kriterier: 1. Om den udenlandske investor direkte eller indirekte kontrolleres af en udenlandsk regering, udenlandske statslige organer eller uden- landske væbnede styrker, herunder gennem ejerforhold eller bety- delig finansiering. 2. Om den udenlandske investor er eller har været involveret i aktivi- teter, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden i en EU- medlemsstat eller i andre venligtsindede og allierede lande. 3. Om der er en alvorlig risiko for, at den udenlandske investor delta- ger i eller har relationer til ulovlige eller kriminelle aktiviteter af betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden. 4. Om der er indikationer på, at den udenlandske investor bevidst for- søger at omgå screeningsreglerne, f.eks. gennem anvendelse af strå- mandslignende selskabskonstruktioner. Der skal dermed tages hensyn til, om den udenlandske investor deltager i eller har relationer til ulovlige eller kriminelle aktiviteter af betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsudvalget 2020-21 L 191 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2/2 Hvis der fremkommer oplysninger, som tyder på, at en udenlandsk investor er involveret i ulovlig eller kriminel skatteunddragelse, der udgør en sik- kerhedstrussel, vil der efter en konkret vurdering af alle forholdene om- kring investeringen være mulighed for at gribe ind. Hvis der i stedet er tale om lovlig skatteoptimering og lovlig udnyttelse af muligheder for at begrænse skattebetaling, vil det ikke være omfattet af loven. Med venlig hilsen Simon Kollerup