Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig. (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig. (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig. (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Øget brug af telekommunikation med billede i retsmøder om visse foranstaltninger). (Bilag 1)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love. (Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald). (Bilag 1)
Aktører:
Oversendelsesbrev REU (høringsoversigt)
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l212/bilag/1/2373316.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig (Effektivisering af straffesagskæden, di- gital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuld- mægtige m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar. Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 14. april 2021 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Mikkel Holt Christensen Sagsnr.: 2020-731-0064 Dok.: 1939542 Retsudvalget 2020-21 L 212 - Bilag 1 Offentligt
Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l212/bilag/1/2373317.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesa- ger, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.) I. Høringen Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører digital kommunikation i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige, har i perioden fra den 23. oktober 2020 til den 20. november 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Procesbevil- lingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Advo- katrådet, Akademikerne, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Er- hvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys, ATP, Au- tobranchen Danmark, BL – Danmarks Almene Boliger, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilfor- handler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen- domskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu- stri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Dødsboad- vokater, Danske FAMILIEadvokater, Danske Inkassoadvokater, Danske In- Dato: 14. april 2021 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Mikkel Holt Christensen Sagsnr.: 2020-731-0064 Dok.: 1857638 Retsudvalget 2020-21 L 212 - Bilag 1 Offentligt 2 solvensadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, EjendomDanmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den- mark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, Fore- nede Danske Motorejere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forsikring & Pen- sion, Forsvarerforeningen i Grønland, FRIE, FSR – danske revisorer, Funk- tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejer- nes Landsorganisation, Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater, HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menne- skerettigheder, International Transport Danmark, InvesteringsForeningsRå- det, ISOBRO, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kredsdommerforenin- gen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorfore- ningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakul- tet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands- foreningen KRIM, Landsforsvareren for Grønland, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Mødrehjælpen, Politiforbundet i Danmark , PROSA, Retspolitisk Forening, Rådet for Digital Sikkerhed, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Rets- hjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), 3F Fagligt Fælles Forbund og Grønlands Selvstyre. Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører effektivisering af straf- fesagskæden, har i perioden fra den 12. februar 2021 til den 12. marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advoka- trådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO Kommunernes Re- vision, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Bestyrelsesforeningen for So- cial- og Sundhedsskolerne, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Centralor- ganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejds- giverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, 3 Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner, Danske Re- visorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicap- råd, Det faglige hus, Det Kriminalpræventive Råd, DI, Digitaliseringssty- relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Familieretshuset, Finansrådet, Finanssektorens Arbejds- giverforening, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkeds- chefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlings- fællesskabet (tidl. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske re- visorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af Forsvar- sadvokater, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen af patientrådgivere og bistandsværger i Danmark, Lands- foreningen for førtidspensionister, Landsforeningen KRIM, Landsforenin- gen LEV, Landsforeningen SIND, Lederne, Lægeforeningen, Pension Dan- mark, Politiforbundet, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Retssikker- hedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Udbetaling Danmark, Udviklingshæmmedes Landsfor- bund, Ældre Sagen og 3F Fagligt Fælles Forbund. II. Høringssvarene til lovforslagets del om effektivisering af straffesagskæden m.v. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Ankestyrelsen, Advokatrådet Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Digitaliseringsstyrel- sen, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Domstolenes Tjenestemands- forening, Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset, Forhandlingsfællesskabet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Justitia, Landsforeningen af For- svarsadvokater, Politiforbundet, Retspsykiatrisk Interessegruppe, Rigsad- vokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk 4 for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbeta- ling Danmark og Ældre Sagen. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv. 1. Generelt Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Digitaliserings- styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset, Forhandlingsfællesska- bet, Politiforbundet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Mi- noriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet og Ældre Sa- gen har ingen bemærkninger til forslaget. Østre Landsret, Vestre Landsret og Dommerforeningen kan overordnet tilslutte sig sigtet med lovforslaget om at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af domstolenes ressour- cer. Samtidig bemærkes bl.a., at lovforslaget ikke vil bidrage væsentligt til at forbedre domstolenes samlede ressourcesituation. Lovforslaget vil kunne smidiggøre dele af sagsbehandlingen, men vil næppe føre til markant kortere sagsbehandlingstider i straffesagerne. Endvidere bemærkes, at det er nød- vendigt, at der mere generelt ses på, om domstolene er tildelt tilstrækkelige økonomiske ressourcer. HK Landsklubben Danmarks Domstole og Domstolenes Tjeneste- mandsforening kan henholde sig til Dommerforeningens høringssvar. Domstolsstyrelsen finder overordnet, at lovforslaget indeholder en række forslag, der kan medvirke til at effektivisere straffesagskæden. Det er dog Domstolsstyrelsens vurdering, at de foreslåede ændringer i praksis vedrører et mindre antal sager, hvorfor det samlede lovforslag må forventes reelt at få en begrænset betydning for sagsbehandlingstiderne ved retterne. Advokatrådet er enig i, at rettidig og effektiv sagsbehandling er en grund- læggende forudsætning for et retssamfund, og at lange sagsbehandlingstider i straffesager af flere grunde er uhensigtsmæssige. Dertil kommer, at Advo- katrådet også gerne ser, at der tillige sker en konstruktiv udnyttelse af advo- katernes ressourcer. Danske Advokater støtter lovforslagets formål om at effektivisere dele af straffesagskæden og bemærker, at det samtidig er vigtigt at have øje for ba- 5 lancen mellem de enkelte led i straffesagskæden. Desuden hilser Danske Advokater bl.a. en effektivisering af straffesagsbehandlingen ved domsto- lene velkommen i håb om, at det kan have en positiv indvirkning på behand- lingen af civile sager ved domstolene. Rigsadvokaten kan overordnet tilslutte sig det samlede lovforslag, som ef- ter Rigsadvokatens opfattelse generelt er egnet til at effektivisere straf- fesagskæden, uden at det kompromitterer retssikkerheden. Justitia bemærker bl.a., at det af hensyn til såvel de tiltalte selv som til ofre og andre involverede i straffesager er vigtigt, at behandlingen af sagerne er effektiv, og at sagerne kan afsluttes inden for rimelig tid. Justitia bemærker desuden, at det ligeledes må være en forudsætning, at de foreslåede tiltag er egnede til at opnå det ønskede formål og ikke medfører forringelser af til- taltes retssikkerhed. Endvidere bemærker Justitia, at lovforslaget mangler et tilstrækkeligt datagrundlag for reelt at kunne vurdere årsagerne til, at straf- fesager må udsættes. Retspsykiatrisk Interessegruppe har umiddelbart ingen indvendinger mod forslaget og bemærker, at forslagets værdi og konsekvenser må evalueres efter praksis, herunder særligt forslaget om nedsatte offentlige ydelser ved udeblivelse fra retsmøde ved lovlig indkaldelse og uden dokumenteret for- fald. Som anført i afsnit 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er rettidig og effektiv sagsbehandling en grundlæggende forudsætning for et retssam- fund. Lange sagsbehandlingstider i straffesager har betydning for både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at opklare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet. Det er en velkendt problematik, at straffesagsbehandlingen er udfordret af stigende sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker. Med den nye fler- årsaftale for politiet og anklagemyndigheden er der taget et vigtigt skridt mod at løse udfordringerne. Aftalen indeholder således en række nøgleini- tiativer, hvor der er investeret markant i indsatsen for at nedbringe sagsbe- handlingstiderne særligt hos politiet og anklagemyndigheden. Men der er også behov for initiativer, som styrker sagsbehandlingen og for- korter sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden. Der skal sikres balance mellem alle led i straffesagskæden, og det er afgørende, at 6 også domstolenes ressourcer anvendes bedst muligt, så sagerne også kan afgøres inden for rimelig tid. Domstolene er en hjørnesten i det danske retssystem, og det er derfor be- kymrende, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker. I 2020 blev der afsat 7 mio. kr. til blandt andet at ansætte 10 nye dommere ved byretterne og landsret- terne, der arbejder målrettet med at afhjælpe de sagsbunker, som har vokset sig endnu større på grund af COVID-19. Desuden er der i 2021-2023 tilført 13,3 mio. kr. årligt til domstolene til samme formål. Justitsministeriet aner- kender, at man dermed ikke har løst de store udfordringer, som domstolene står med, og Justitsministeriet vil heller ikke afvise, at det kan blive relevant at tilføre domstolene yderligere ressourcer, ligesom Justitsministeriet ar- bejder for at lette presset på domstolene på andre måder. Lovforslaget om effektivisering af straffesagskæden indeholder i den forbin- delse en lang række forslag, som har til formål at sikre, at strafferetsplejen er indrettet med regler, der er velegnede i praksis, og som fremmer effekti- viteten, så anklagemyndigheden og domstolene ikke bruger unødvendige ressourcer på eksempelvis berammelse, forkyndelse og afholdelse af yderli- gere retsmøder mv., fordi den tiltalte ikke møder op i retten. Forslagene vedrører ændringer af bl.a. retsplejeloven og færdselsloven, der overordnet har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager, at sikre respekten for retsvæsenet og aktørernes tid og at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer. 2. Tiltaltes udeblivelse – skærpet dokumentationskrav til lov- ligt forfald Østre Landsret, Vestre Landsret og Dommerforeningen bemærker, at forslaget om et skærpet dokumentationskrav til lovligt forfald ved tiltaltes udeblivelse fra retsmøder vil kunne forøge den samlede sagsbehandlingstid i straffesager, idet en del af de sager, som er gennemført til dom efter for- slaget, vil skulle genoptages, hvis tiltalte efterfølgende dokumenterer at have haft lovligt forfald. Rigsadvokaten kan tilslutte sig forslaget, som har til formål at sikre, at der ikke skal kunne spekuleres i udsættelse af retsmøder. Efter Rigsadvokatens opfattelse må det således forventes, at der som følge af forslaget vil blive gennemført flere sager uden først at skulle afvente en eventuel lægeerklæ- ring med deraf følgende omberammelse til følge. Rigsadvokaten bemærker 7 dog, at der i praksis vil være en række tilfælde, hvor sygdom først opstår på dagen for retsmødet, og hvor det ikke er muligt at fremskaffe den fornødne dokumentation for lovligt forfald inden retsmødet. Konsekvensen af forsla- get vil her kunne blive, at en række sager efterfølgende skal genoptages. Advokatrådet bemærker bl.a., at forslaget ikke angiver, hvor ofte en ud- sættelse skyldes andet end forhold hos den tiltalte, herunder udeblivelse af vidner, eller sygdom eller andet fravær hos de professionelle aktører, dom- mere og lægdommere, anklagere og advokater. Desuden bemærker Advo- katrådet, at den gældende anke- og genoptagelsesadgang er en væsentlig for- udsætning for den efter forslaget udvidede mulighed for at gennemføre en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse. Justitia, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Danske Advokater og Institut for Menneskerettigheder bemærker bl.a., at forslaget ikke synes at tage højde for den situation, hvor en tiltalt bliver syg samme dag, som vedkommende skal i retten, og at det i de fleste af sådanne tilfælde ikke vil være praktisk muligt at fremskaffe en lægeerklæring, som kan fremlægges ved retsmødets start. Justitia bemærker hertil, at forslaget henset til de al- vorlige konsekvenser tiltaltes udeblivelse kan medføre for vedkommende, hverken kan anses for hensigtsmæssigt eller retssikkerhedsmæssigt forsvar- ligt. Rådet for Socialt Udsatte mener, at socialt udsatte personer, herunder per- soner der er afhængige af stoffer, kan have svært ved at frembringe doku- mentation før et retsmøde. Rådet bemærker, at selv om sagen kan genopta- ges, hvis det efterfølgende viser sig, at der var tale om lovligt forfald, bør retten som udgangspunkt tage hensyn til tiltaltes omstændigheder og til- passe dokumentationskravene til disse. Som anført i afsnit 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder Justitsministeriet, at der er behov for at skærpe kravet til dokumentation for lovligt forfald fra tiltalte i straffesager med henblik på at begrænse antallet af retsmøder, der udsættes, fordi tiltalte ikke har fremlagt den nødvendige dokumentation for lovligt forfald inden et retsmødes begyndelse. Rettidig og effektiv sagsbehandling er af afgørende betydning både for de forurettede, vidnerne og de tiltalte – men også for borgernes generelle retsfølelse. Der- for skal enhver sag så vidt muligt fremmes med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. En forudsætning herfor er, at der er en effektiv proces frem mod hovedforhandlingen i sagen, og at retsmøderne så vidt muligt gen- nemføres uden udsættelser eller omberammelser. Udsættelse af en straf- 8 fesag skyldes ofte oplyst lovligt forfald fra den tiltalte, hvor sygemeldinger i praksis udgør den væsentligste forfaldsgrund. Der ses i den forbindelse eksempler på, at den tiltalte sygemelder sig kort før hovedforhandlingens start ved et telefonopkald, en SMS eller e-mail til den pågældendes forsva- rer, som videreformidles til retten, når retsmødet er påbegyndt. I sådanne situationer vil retten i dag normalt udsætte retsmødet og give tiltalte mulig- hed for at eftersende den nødvendige lægeerklæring inden for en frist fastsat af retten. Hvis den tiltalte ikke fremsender den nødvendige dokumentation for sin udeblivelse, kan retten beslutte, at vedkommende skal anholdes til det næste retsmøde i sagen. Det er afgørende, at der er respekt for retssy- stemet. Derfor skal sygemeldinger som udgangspunkt heller ikke kunne rin- ges ind på dagen, uden at der er dokumentation herfor, med den konsekvens at retsmødet udsættes. Det giver mulighed for spekulation i udsættelse af sagen og er grundlæggende et udtryk for en mangel på respekt for retssy- stemet. Forslaget vil efter Justitsministeriets vurdering medføre, at der vil kunne afsiges udeblivelsesdomme og afhøres vidner mv. i tiltaltes fravær i et større antal sager end i dag. Der vil dog samtidig skulle tages højde for, at der vil være tilfælde, hvor tiltalte faktisk har haft lovligt forfald, men under de kon- krete omstændigheder ikke har haft mulighed for at fremskaffe dokumenta- tion herfor forud for retsmødet. Justitsministeriet kan i den forbindelse til- slutte sig Justitias, Rigsadvokatens, Danske Advokaters, Institut for Menne- skerettigheders og Landsforening af Forsvarsadvokaters bemærkning om, at denne situation vil kunne foreligge, hvis årsagen til den tiltaltes forfald opstår på dagen for det berammede retsmøde. Som anført i afsnit 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil der i sådanne tilfælde være mulighed for anke eller genoptagelse af straffesa- gen, hvis den er fremmet i tiltaltes fravær, ligesom retten fortsat vil have mulighed for at undlade at fremme en sag til dom, hvis tiltaltes tilstedevæ- relse findes nødvendig. Justitsministeriet finder det på den baggrund rets- sikkerhedsmæssigt forsvarligt at indføre et skærpet krav om dokumentation for tiltaltes lovlige forfald i straffesager. 3. Digital forkyndelse af udeblivelsesdomme Justitia bemærker bl.a., at selv om effektivitetshensyn kan tale for øget brug af forenklet digital forkyndelse, er der væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, der taler for, at der fortsat bør stilles krav om, at en tiltalt i en straf- fesag, som kan medføre frihedsstraf, er gjort personligt bekendt med denne 9 enten telefonisk, jf. retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 6, jf. § 156 a, eller på anden vis. Rådet for Socialt Udsatte anfører, at personer uden bopæl og personer, der er fritaget for NemID eller på anden vis ikke kan bruge digitale løsninger, fortsat bør have overbragt meddelelser personligt. Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at mange af de perso- ner, der udebliver fra retsmøder og følgelig dømmes som udeblevne, ikke benytter digitale løsninger – ofte grundet sociale forhold – og derfor de facto er afskåret fra digital forkyndelse. Som anført i afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger kan de nuværende regler om personlig forkyndelse af enten tilsigelsen til hovedfor- handlingen eller udskriften af dommen i sager efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, efter Justitsministeriets opfattelse være en hæmsko for effekti- viteten i straffesagskæden, idet der i nogle tilfælde går lang tid, før dom- mene får retsvirkning, og de domfældte dermed kan begynde en eventuel afsoning eller samfundstjeneste. Samtidig kan det for ofrene for forbrydel- serne virke stødende, at det trækker i langdrag med at få en endelig afkla- ring på sagen. En ophævelse af kravet om, at domme i sager, der er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, skal forkyndes personligt, vil efter Justitsministeriets op- fattelse medvirke til en mere effektiv straffesagskæde, da det vil betyde, at straffesager vil kunne afsluttes mere effektivt. Retterne kan således fremover forkynde domme i sager, der er fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, på samtlige måder, der er angivet i retsplejelovens § 155, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013 om forkyndelse, herunder ved brug af forenklet digital forkyndelse. For så vidt angår personer, der er fritaget for Digital Post, kan forkyndelsen i stedet ske på en række forskellige måder, herunder bl.a. ved stævningsmandsforkyndelse eller telefonforkyndelse. For andre personer, der ikke er fritaget for Digital Post, men som af forskellige årsager ikke benytter digitale løsninger, vil forkyndelsen fremover kunne ske digitalt og forenklet digitalt. Forkyndelseskravene skal i så fald være opfyldt, og der vil eksempelvis ved forenklet digital forkyndelse efter rets- plejelovens § 156 c først være sket forkyndelse, hvis der sker åbning eller anden behandling af meddelelsen. 4. Meddelelse af omgørelse af påtaleopgivelse eller tiltalefra- fald 10 Østre Landsret bemærker, at forslaget om, at en afgørelse om en omgørelse af en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald skal meddeles den pågældende med Digital Post eller med anbefalet brev, ikke synes at åbne op for, at med- delelse kan ske på anden vis, hvilket ellers synes afspejlet i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse. Østre Landsret bemærker i den forbindelse, at der savnes en beskrivelse af, hvornår og hvordan omgørelsesafgørelsen kan meddeles på anden vis end ved Digital Post eller med anbefalet brev. Justitsministeriet har på baggrund af Østre Landsrets bemærkninger juste- ret lovforslagets § 1, nr. 13, så det nu fremgår heraf, at personer, som har været sigtet, fremover vil blive underrettet om en omgørelse af en påtaleop- givelse eller et tiltalefrafald med Digital Post eller anbefalet brev, medmin- dre sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse. Det medfører, at hvis anklagemyndigheden ikke er bekendt med den pågældendes adresse – f.eks. fordi den pågældende ikke har oplyst en adresse og i folkeregisteret er re- gistreret som værende uden fast bopæl, forsvundet eller udrejst af landet – vil fremsendelse af omgørelsen kunne undlades, såfremt det heller ikke er muligt at anvende Digital Post. Det bemærkes i den forbindelse, at ankla- gemyndigheden ikke vil være forpligtet til at sende omgørelsen til den på- gældende, hvis dette efter fristens udløb bliver muligt, f.eks. fordi anklage- myndigheden bliver bekendt med vedkommendes adresse. 5. Øget brug af telekommunikation med billede Byretterne finder, at forslaget om øget brug af telekommunikation med bil- lede dels er overflødigt, dels risikerer at medføre en forlænget sagsbehand- lingstid og risiko for fejl i afgørelserne. Byretterne bemærker i den forbin- delse bl.a., at der med den nuværende regel i retsplejelovens § 748 a, stk. 3, er hjemmel til, at retten kan tillade anklageren at deltage i et retsmøde ved anvendelse at telekommunikation med billede (videoretsmøde), hvis det er forsvarligt, og sigtede ikke deltager i retsmødet. Desuden bemærkes, at Kø- benhavns Byret har oprettet en afdeling, der dagligt behandler et stort antal kendelser ved afholdelse af fysiske retsmøder med deltagelse fra anklage- myndigheden, og at erfaringen viser, at denne ordning, der også i et vist omfang anvendes af Retten i Aarhus, sikrer en hurtig og kvalitativ sagsbe- handling. Københavns Byrets præsident henstiller på den baggrund alvorligt til, at forslaget udgår af lovforslaget eller alternativt, at det i den foreslåede § 748 a, stk. 4, og i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at “retten kan kræve, at anklageren deltager i et fysisk møde, når det på grund af logistiske og ressourcemæssige forhold skønnes hensigtsmæssigt”. 11 Østre Landsret, Vestre Landsret, Dommerforeningen og Domstolssty- relsen har bemærket, at de kan tilslutte sig byretternes bemærkninger. Det bemærkes, som anført i afsnit 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærk- ninger, at det er vigtigt, at processen for og afviklingen af retsmøder kan gennemføres effektivt, og at den digitale udvikling og de teknologiske mu- ligheder udnyttes bedst muligt. Dette gælder for retsmøder, som generelt er egnede hertil, og hvor det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forslaget om øget brug af telekommunikation med billede omfatter på den baggrund retsmøder om foranstaltninger, hvor der ikke er beskikket en advokat for den, som indgrebet vedrører, og som sædvanligvis er af kortere varighed og ofte kun gennemføres med deltagelse fra en anklager og en dommer. Med forslaget vil det fremover være det klare udgangspunkt – og ikke blot en mulighed som i dag – at sådanne retsmøder gennemføres ved, at aktø- rerne deltager ved anvendelse af telekommunikation med billede, eller at sagen behandles på skriftligt grundlag, hvis sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger det, og det findes forsvarligt. Det bemærkes, at retsmøder omfattet af den foreslåede ordning efter det oplyste allerede i dag behandles på skriftligt grundlag ved visse retter. Ligeledes bemærkes, at gennemførelse af retsmøder ved hjælp af telekommunikation bl.a. kan reducere ressource- forbruget i forbindelse med transport til retten. Samtidig har den teknologi- ske udvikling medført, at både opløsningen og hastigheden af videoforbin- delser i dag normalt er af en sådan kvalitet, at retsmøder, der gennemføres ved hjælp af telekommunikation med billede, i mange henseender opleves at være på højde med afholdelse af retsmøder (dvs. ved fysisk fremmøde i ret- ten). Desuden er det et område, hvor de tekniske løsninger løbende vil for- bedres. Justitsministeriet anerkender samtidig behovet for, at både anklagemyndig- heden og domstolene kan gøre undtagelse til det foreslåede udgangspunkt, således at det kan besluttes, at der afholdes et fysisk retsmøde. Dette gælder eksempelvis, som anført i afsnit 2.6.3 i lovforslagets almindelig bemærknin- ger, hvis den mødende anklager under alle omstændigheder skal deltage i et fysisk retsmøde ved samme ret med henblik på indhentelse af kendelser, som ikke er omfattet af fremgangsmåden i den foreslåede ordning. I lyset af byretternes bemærkninger, som landsretterne, Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen tilslutter sig, om behovet for en udvidet adgang for retterne til at gøre undtagelse til det foreslåede udgangspunkt har Justits- 12 ministeriet præciseret i afsnit 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger samt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, at retten kan be- slutte, at et retsmøde skal gennemføres fysisk, hvis retten finder, at gennem- førelsen af retsmødet ved anvendelse af telekommunikation ikke vil være for- svarlig, eller hvis retten skønner det nødvendigt af logistiske og ressource- mæssige grunde. Dette ændrer dog ikke på, at det med forslaget fremover vil skulle være det klare udgangspunkt – og ikke blot en mulighed som i dag – at sådanne retsmøder gennemføres ved, at aktørerne deltager ved anven- delse af telekommunikation med billede, eller at sagen behandles på skrift- ligt grundlag, hvis sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger det, og det findes forsvarligt. 6. Øget adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme Østre Landsret foreslår i forhold til lovforslagets § 1, nr. 23 (§ 1, nr. 20, i høringsversionen af forslaget), at det præciseres i lovforslagets bemærknin- ger, hvis der med den foreslåede ændring af udtrykket ”førerretsfraken- delse” til ”frakendelse efter færdselsloven” ikke tilsigtes en udvidelse af be- stemmelsens anvendelsesområde. Desuden bemærker landsretten, at fraken- delsen efter lov om sikkerhed til søs foruden at omfatte retten til at føre skib også omfatter retten til at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester. Frakendelsen har således en noget mere indgribende karakter end førerrets- frakendelse som følge af spirituskørsel, der efter lovbemærkningerne er det sammenlignelige eksempel. Hertil kommer, at frakendelse efter lov om sik- kerhed til søs også kan ske som følge af bl.a. grundstødning, forlis eller an- den søulykke ved grov fejl eller forsømmelse i tjenesten, hvilket vil bero på mere skønsmæssige overvejelser og ikke blot på en konstatering af, at der har været tale om spiritussejlads. Dette kunne efter landsrettens opfattelse tale for, at muligheden for at fremme en sag til dom i tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frakendelse efter lov om sik- kerhed til søs, i stedet søges gennemført ved en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, om sager, der kan fremmes i tiltaltes fravær med tiltaltes samtykke. Justitia bemærker, at forslaget om at gøre det muligt at afsige udeblivelses- dom i sager, hvor der tillige skal ske frakendelse efter lov om sikkerhed til søs, synes at være særdeles indgribende, idet frakendelsen indebærer et ge- nerelt forbud mod at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller ma- skinmester. Justitia bemærker endvidere bl.a., at det ikke bør være muligt at fremme sager til dom uden tiltaltes tilstedeværelse, hvis tiltalte er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 om personer, som er psykisk syge m.v. 13 Advokatrådet anerkender behovet for at fremme sager, herunder navnlig sager af mindre alvorlig karakter, hvor den tiltalte er udeblevet. Ifølge Ad- vokatrådet forekommer det dog retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fremme sager som udeblivelsessager, hvor anklagemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning, idet retten ikke desto mindre tager stilling til skyldsspørgsmålet. Desuden bemærker Advokatrådet, at det forekommer uhensigtsmæssigt og forvirrende at ind- føre adgang til at gennemføre en hovedforhandling, når anklagemyndighe- dens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt foranstalt- ning, i både retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, hvorefter sådanne sager vil kunne gennemføres henholdsvis med og uden tiltaltes samtykke. Som anført i afsnit 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger kan retten ifølge straffelovens § 68, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af lovens § 16, træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Hvis en foranstaltningsdømt findes skyldig i ny kriminalitet begået under den igangværende foranstaltning, kan retten enten idømme en ny foranstalt- ningsdom, lade den nye dom have sit forblivende med den igangværende foranstaltningsdom, idømme almindelig straf eller fastsætte en bøde. Sank- tionen afhænger i den forbindelse af de konkrete omstændigheder i sagen, herunder kriminalitetens art og grovhed og tiltaltes personlige forhold. Som anført i afsnit 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder Justitsministeriet det afgørende, at kriminelle hurtigt mærker konsekvensen af deres handlinger. Samtidig er det også vigtigt, at straffesager gennemfø- res hurtigst muligt af hensyn til, at ofre for forbrydelser kan komme videre med deres liv. Derudover skal myndighederne så vidt muligt ikke bruge res- sourcer på berammelse, forkyndelse og afholdelse af yderligere retsmøder mv., fordi den tiltalte ikke møder op i retten. Disse hensyn skal vejes op mod de væsentlige hensyn, der også er til retssikkerheden for tiltalte. Det er Justitsministeriets opfattelse, at den gældende retstilstand, hvorefter sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at en foranstalt- ning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning, ikke kan afgøres uden tiltaltes tilstedeværelse, udgør en unø- dig belastning af straffesagsbehandlingen, når der henses til, at der i disse sager ikke sker ændringer i den foranstaltning, som den tiltalte allerede er underlagt. 14 Desuden er det Justitsmisteriet opfattelse, som anført i afsnit 2.3.2.2 i lov- forslagets almindelige bemærkninger, at det er uhensigtsmæssigt, at det ikke er muligt at fremme straffesager til dom i tiltaltes fravær efter retspleje- lovens § 855, stk. 3, nr. 4, hvis der nedlægges påstand om frakendelse efter lov om sikkerhed til søs. Det betyder i praksis, at en frakendelsessag på bag- grund af spiritussejlads ikke vil kunne fremmes til dom i tiltaltes fravær, mens en frakendelsessag på baggrund af spirituskørsel vil kunne fremmes efter bestemmelsen. Justitsministeriet finder, at der bør indføres en tilsva- rende adgang til at fremme sager om frakendelse efter lov om sikkerhed til søs til dom i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, uanset at frakendelse efter lov om sikkerhed til søs har et bredere anvendelsesom- råde end frakendelse efter færdselsloven. Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at det ifølge retspleje- lovens § 855, stk. 3, nr. 3, er muligt at fremme en straffesag til dom i tiltaltes fravær, når der under sagen er spørgsmål om rettighedsfrakendelse, og til- talte har givet samtykke til gennemførelsen af hovedforhandlingen. Med til- taltes samtykke kan sager om rettighedsfrakendelse, herunder også efter lov om sikkerhed til søs, således allerede i dag fremmes til dom i tiltaltes fravær. Hertil kommer, at det fortsat vil være en forudsætning for at afsige dom i tiltaltes fravær, at retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig. For så vidt angår bemærkningerne fra Østre Landsret til lovforslagets § 1, nr. 23, bemærkes, at det nu er præciseret i afsnit 2.3.3 i lovforslagets almin- delige bemærkninger samt i bemærkningerne til bestemmelsen, at der med forslaget, herunder den ændrede ordlyd for så vidt angår sager om fører- retsfrakendelse efter færdselsloven, ikke i øvrigt er tilsigtet ændringer i an- vendelsesområdet for retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4. Justitsministeriet er endvidere enig med Advokatrådet i, at det er overflødigt at indføre adgang til at gennemføre en hovedforhandling, når anklagemyn- dighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt for- anstaltning, i både retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4. Lovforslaget er på den baggrund ændret, så adgangen alene indsættes i bestemmelsens stk. 3, nr. 4, hvorefter de pågældende sager vil skulle fremmes i tiltaltes fravær uden tiltaltes samtykke, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. 7. Øget adgang til afsigelse af udeblivelseskendelser Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at forslaget om, at retten ved kendelse kan bestemme, at der kan tilvejebringes oplysninger om den sigtedes per- 15 sonlige forhold til brug for mentalundersøgelse ved henvendelse til sigtedes pårørende eller andre privatpersoner, hvis sigtede trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald udebliver fra retsmødet, er et drastisk personligt indgreb. Rådet foreslår bl.a., at det i stedet afdækkes, om tiltaltes udeblivelse skyldes sociale eller psykiske forhold, som kan begrunde ude- blivelsen og være en gyldig grund. Oplysninger indhentet fra pårørende eller andre privatpersoner til brug for udarbejdelse af en mentalundersøgelse er en ikke uvæsentlig del af indhol- det af en mentalerklæring, herunder i særlig grad når sigtede ikke ønsker at udtale sig om sine personlige forhold. I de tilfælde, hvor sigtede ikke møder op til et retsmøde, vil der i dag som udgangspunkt ikke være mulighed for, at retten træffer bestemmelse om ind- hentelse af oplysninger efter retsplejelovens § 810. Der vil derfor i disse tilfælde skulle ske omberammelse af retsmødet, og udebliver sigtede gen- tagne gange, vil der i nogle sager kunne gå lang tid, inden retten har mu- lighed for at træffe bestemmelse om indhentelse af oplysninger efter rets- plejelovens § 810. Justitsministeriet finder derfor, som anført i afsnit 2.3.2.3 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger, at såfremt sigtede udebliver trods lovlig indkal- delse til retsmødet og uden lovligt forfald, bør det være muligt for retten at træffe bestemmelse om tilvejebringelse af oplysninger om den sigtedes per- sonlige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller andre privatperso- ner efter retsplejelovens § 810, selv om den pågældende dermed ikke får lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer bestemmelse. 8. Afvisning af udmålingsanke ved tiltaltes udeblivelse mv. Østre Landsret støtter lovforslagets § 1, nr. 27 (§ 1, nr. 23, i høringsversio- nen) om muligheden for afvisning af tiltaltes bevis- og/eller udmålings- anke, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald. Landsretten støtter i den forbindelse, at tiltaltes anke i almindelighed skal afvises, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald. Landsretten bemærker dog, at der frem over undtagelsesvis bør være mulighed for at fremme en ankesag trods den tiltaltes udeblivelse. Det vil eksempelvis kunne være til- fældet, hvis tiltalte ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situa- tion, hvor der efter fast praksis alene udmåles bødestraf. Ifølge landsretten vil det med en sådan begrænset adgang kunne undgås at skulle afvise en anke bl.a. i tilfælde, hvor tiltalte ikke i tide har kunnet fremlægge fornøden 16 dokumentation for lovligt forfald, men hvor det må forventes, at tiltalte vil kunne tilvejebringe en sådan dokumentation, og hvor det endvidere må for- ventes, at en afvisning vil blive fulgt op af en begæring om genoptagelse med henblik på at få rettet op på en urigtig afgørelse. Endvidere foreslår landsretten – i tilknytning til lovforslagets § 1, nr. 27, om ændringen af rets- plejelovens § 920, stk. 2 – at bestemmelsen i retsplejelovens § 921, stk. 2, om muligheden for at behandle ankesager i tiltaltes fravær, præciseres såle- des, at bestemmelsen fremover alene omfatter anklagemyndighedens anke. Vestre Landsret bemærker, at forslaget giver god mening og ikke vurderes at rejse væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Landsretten bemær- ker dog, at der af retssikkerhedsmæssige grunde som følge af de ændringer, der foreslås i retsplejelovens § 920, stk. 2 og 3, om afvisning af anke, bør indføres krav om forkyndelse af indkaldelsen til hovedforhandlingen – også i ankesager, som ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Landsretten bemærker endvidere, at det bør tydeliggøres i lovforslagets be- mærkninger, hvad der gælder i forhold til afvisning af tiltaltes anke, hvis anklagemyndigheden fastholder sin eventuelle anke. Advokatrådet foreslår, at reglerne indrettes således, at der fortsat er hjem- mel til, at tiltaltes udmålingsanke i visse tilfælde undtagelsesvis kan gen- nemføres uden den tiltaltes tilstedeværelse, da dette formentlig vil minimere risikoen for unødig genoptagelsesprocedure. Danske Advokater bemærker bl.a., at det synes retssikkerhedsmæssigt stø- dende, at det ifølge forslaget vil være muligt at afvise tiltaltes udmålings- anke til formildelse og så i øvrigt gennemføre anklagemyndighedens skær- pelsesanke. Danske Advokater finder det desuden betænkeligt, hvis der med forslaget indføres mulighed for at forhåndsafvise en anke uden domsmænd, når der ikke er forkyndt på sædvanlig vis for tiltalte. Justitsministeriet kan tilslutte sig Østre Landsrets og Advokatrådets be- mærkninger om, at der i retsplejelovens § 920, stk. 2, bør indsættes en ad- gang til helt undtagelsesvist at fremme tiltaltes anke, uanset at tiltalte er udeblevet uden lovligt forfald. Lovforslagets § 1, nr. 27, er på den baggrund justeret således, at retten fremover som det helt klare udgangspunkt ved ken- delse afviser tiltaltes anke i tilfælde, hvor tiltalte udebliver uden lovligt for- fald. Dette vil gælde, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en bevisanke. Retten vil dog undtagelsesvist kunne beslutte, at sagen fremmes i tiltaltes fravær, uanset tiltaltes udeblivelse uden lovligt forfald, hvis retten finder det nødvendigt. Undtagelsen forudsættes administreret restriktivt og 17 vil navnlig kunne være relevant i tilfælde, hvor landsretten skønner, at by- rettens afgørelse er åbenbart urigtig, eksempelvis hvis tiltalte ved den in- dankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der efter fast praksis alene udmåles bødestraf, og sagen derfor af retssikkerhedsmæssige grunde bør behandles uanset tiltaltes fravær. På baggrund af Østre Landsrets og Vestre Landsrets bemærkninger er der desuden indsat et nyt § 1, nr. 30, i lovforslaget, hvorefter det præciseres i retsplejelovens § 921, stk. 2, at denne fremover alene vil vedrøre anklage- myndighedens anke og kontraanke, når denne ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld. Det er i den forbindelse præciseret i afsnit 2.2.3 i lovforsla- gets almindelige bemærkninger, at det fortsat vil være muligt at gennemføre en ankesag i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har anket eller kon- traanket, og hvor anken ikke vedrører beviserne for tiltaltes skyld, selv om tiltalte ikke er fremmødt, jf. retsplejelovens § 855 og § 921, stk. 2. Omvendt vil det – som i dag – ikke være muligt at fremme en sag i tiltaltes fravær, hvor en anke eller kontraanke fra anklagemyndigheden omfatter beviserne for tiltaltes skyld, jf. herved Østre Landsrets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2018, s. 1280 ff. (U.2018.1280). Justitsministeriet kan desuden tilslutte sig Vestre Landsrets og Danske Ad- vokaters bemærkninger om, at der indføres et krav om forkyndelse af ind- kaldelsen til hovedforhandlingen i ankesager, som ikke omfatter bedømmel- sen af beviserne for tiltaltes skyld. Der er således indsat et nyt § 1, nr. 26, i lovforslaget, hvorefter retsplejelovens § 917, stk. 2, 2. pkt., ændres, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at retsplejelovens § 844, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for behandlingen af ankesager efter § 917, stk. 2. Ændringen indebærer, at der indføres krav om forkyndelse af indkaldelsen til hovedforhandlingen i ankesager, som ikke omfatter bedømmelsen af be- viserne for tiltaltes skyld, jf. retsplejelovens § 917, stk. 2, svarende til for- kyndelseskravet ved bevisankesager, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1. Æn- dringen skal ses i sammenhæng med de ændringer, der foreslås i retspleje- lovens § 920, stk. 2 og 3, hvorefter retten fremover som det helt klare ud- gangspunkt ved kendelse afviser tiltaltes anke i tilfælde, hvor tiltalte udebli- ver uden lovligt forfald, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en bevisanke. 9. Forhåndsafvisning af tiltaltes anke uden forkyndelse af an- klageskriftet for tiltalte 18 Østre Landsret bemærker i forhold til lovforslagets § 1, nr. 28 (§ 1, nr. 24, i høringsversionen), at ændringen af bestemmelsen i retsplejelovens § 920, stk. 3, hvorefter ordene ”anklageskrift eller” udgår, tilsvarende bør foretages i retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt., om genoptagelse af sager afvist efter lovens § 920, stk. 3, således at ordene ”anklageskrift eller” også udgår af ordlyden af bestemmelsen i retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt. Vestre Landsret bemærker, at forslaget giver god mening og ikke vurderes at rejse væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Danske Advokater bemærker, at forkyndelse af anklageskriftet for tiltalte fortsat bør foretages bl.a. under hensyn til, at eventuelle ændringer i ankla- geskriftet i ankesagen i forhold til byrettens anklageskrift bør forkyndes for tiltalte. Som anført i afsnit 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger finder Justitsministeriet ikke behov for at videreføre muligheden for afvisning af tiltaltes anke på grund af vanskeligheder med at forkynde anklageskriftet – hvor dette undtagelsesvis kræves – på grund af tiltaltes forhold ved siden af muligheden for at kunne afvise anken på grund af vanskeligheder med at forkynde indkaldelsen på grund af tiltaltes forhold. Som oftest vil anklage- skriftet for landsretten være identisk med det anklageskrift, som forelå for byretten, og i praksis vil anklageskriftet (tiltalen) endvidere være indarbej- det som en integreret del af anklagemyndighedens ankemeddelelse. Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig Østre Landsrets bemærkninger. Lovforslagets § 1, nr. 28, er på den baggrund justeret, således at ordene ”anklageskrift eller” som en konsekvensrettelse også udgår af ordlyden af retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt. 10. Sammenlægning og tilskæring af straffesager Vestre Landsret bemærker bl.a., at det ud fra hensynet til sagsbehandling- stiden for de oprindelige strafbare forhold vil give god mening at ændre rets- plejelovens § 705 som foreslået, således at der som udgangspunkt ikke skal ske udsættelse af en allerede berammet hovedforhandling på grund af nytil- komne forhold. Landsretten bemærker dog, at forslaget vil få et meget be- grænset anvendelsesområde og næppe vil kompensere domstolene i væsent- ligt omfang. 19 Rigsadvokaten bemærker bl.a., at der med forslaget gives mulighed for i højere grad end i dag at afskære nye forhold fra allerede berammede straf- fesager, så der ikke sker sammenlægning af sagerne. Rigsadvokaten er enig i, at en straffesag ikke bør kunne forhales ved, at en tiltalt fortsætter med at begå kriminalitet, således at den berammede straffesag igen og igen må ud- sættes for at inddrage nye forhold. Rigsadvokaten bemærker dog, at en manglende sammenlægning af sager omvendt vil kunne medføre større res- sourceforbrug hos anklagemyndigheden og domstolene i form af flere en- keltstående retsmøder. I øvrigt forudsætter Rigsadvokaten, at der med lov- forslaget også fremover vil være mulighed for at inddrage nye forhold i al- lerede berammede straffesager, hvis forholdene kan rummes inden for den afsatte tid, idet det er ganske væsentligt for ressourceforbruget i anklage- myndigheden, at retterne ikke fremover blot returnerer tillæg uden forudgå- ende dialog med anklagemyndigheden, men derimod drøfter spørgsmålet forlods med anklagemyndigheden af de grunde, der er anført i afsnit 2.7.3 i lovforslaget. Desuden forudsætter Rigsadvokaten, at det som udgangspunkt altid overvejes, om det er muligt, at der kan afsættes ekstra retstid i umid- delbar forlængelse af allerede berammede sager. Rigsadvokaten bemærker endvidere, at den indbyrdes sammenhæng mellem forslaget om sammen- lægning af straffesager og den nye mulighed for at påtaleopgive forhold nødvendigvis vil betyde, at sagsbehandlingstiden for de forhold, der afskæ- res fra at indgå i allerede berammede straffesager, vil blive forlænget. Danske Advokater bemærker, at forslaget om, at straffesager i mindre grad sammenlægges, er særdeles betænkeligt og bemærker i den forbindelse bl.a., at hovedproblemet i relation til sammenlægning af sager og efterføl- gende tillægsanklageskift navnlig består i sagsbehandlingstiden hos ankla- gemyndigheden og ikke som anført på grund af, at de tiltalte begår krimina- litet igen og igen. Desuden bemærker Danske Advokater bl.a., at der bør udvises særlig tilbageholdenhed med tilskæring af forhold, hvor den foru- rettede har et erstatningskrav. Som anført i afsnit 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det en forudsætning for, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver unødig lange, at der er en effektiv proces frem mod hovedforhandlingen i sagen, og at så mange retsmøder som muligt gennemføres uden udsættelser eller omberammelser. Det er Justitsministeriets opfattelse, at udgangspunktet i dag om, at der skal ske sammenlægning af sager, hvis dette kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed, medfører, at der sker sammenlægning i for mange til- fælde, hvor konsekvensen er, at der skal ske omberammelser, og dermed 20 udsættelse, herunder især i sager mod gerningsmænd der begår mange lo- vovertrædelser. Efter ministeriets opfattelse bør allerede berammede straf- fesager i højere grad kunne behandles og afsluttes særskilt for at sikre en mere konsekvent retsforfølgning, hvor der er kortere vej fra forbrydelse til afsoning. Samlet set finder Justitsministeriet således, at hensynet til sagsbe- handlingstiden bør tillægges større vægt, end det sker efter de gældende regler. Samtidig er det væsentligt at fremhæve, at der fortsat vil være tilfælde, hvor hensynet til, at straffesager mod samme tiltalte behandles samlet, eksempel- vis ud fra en samlet bevisvurdering af forholdene, vejer tungere end hensy- net til en hurtigere afgørelse af en allerede berammet sag. Det er i den for- bindelse afgørende at fremhæve, som anført i afsnit 2.7.3 i lovforslagets al- mindelige bemærkninger, at sammenlægning af straffesager konkret kan have betydning for strafudmålingen i en sag. I disse tilfælde bør sagerne behandles samlet. Det kan eksempelvis være en sag, hvor nye forhold har en direkte sammenhæng eller afsmitning på de oprindelige forhold, og det kan have en strafskærpende betydning. Omvendt vil et enkelt forhold om uligeartet kriminalitet ikke skulle inddrages i hovedsagen. Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger, herunder bl.a. om, at der med lovforslaget også fremover vil være mulighed for at inddrage nye forhold i allerede berammede straffesager, hvis forhol- dene kan rummes inden for den afsatte tid, og at det som udgangspunkt af ressourcemæssige grunde altid bør overvejes, om det er muligt, at der kan afsættes ekstra retstid i umiddelbar forlængelse af allerede berammede sa- ger. Endvidere er Justitsministeriet, som anført i afsnit 2.8.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, opmærksom på, at en videre adgang til at op- give påtale vil kunne vanskeliggøre gennemførelsen af forurettedes eventu- elle erstatningskrav. Som også anført i afsnittet vil det forhold, at foruret- tede har et potentielt erstatningskrav mod den sigtede, ikke i sig selv skulle være til hinder for, at forslaget bringes i anvendelse, men der vil i sådanne tilfælde skulle udvises tilbageholdenhed. 11. Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udebli- velse fra retsmøder Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet foretager en menneskeretlig vurdering af forslaget om, at tiltalte, der udebliver fra 21 retsmøder trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i en periode kan få nedsat visse offentlige ydelser, herunder i forhold til grundlovens § 75, stk. 2, og FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Advokatrådet bemærker bl.a., at forslaget forekommer som en retssikker- hedsmæssig meget betænkelig tilgang til bestræbelserne på at løse udfor- dringerne med lange sagsbehandlingstider og manglende respekt for retten, ligesom forslaget har en betydelig indbygget ulighed og slagside til følge. Advokatrådet udtaler sig derfor imod forslaget og anfører, at hvis forslaget fastholdes, skal det udtrykkeligt fremgå, at tiltalte er blevet orienteret om, at udeblivelse kan have denne konsekvens. Justitia bemærker bl.a., at det må anses for tvivlsomt, om forslaget er egnet til at sikre den ønskede effektivisering af straffesagskæden, og at forslaget vil ramme skævt, idet det alene vil ramme tiltalte, som er modtagere af visse offentlige ydelser, men ikke for eksempel tiltalte som er i arbejde. Ifølge Justitia synes forslaget bl.a. at være i strid med princippet i straffelovens § 78 om, at strafbart forhold ikke som udgangspunkt medfører tab af borger- lige rettigheder. Rådet for Socialt Udsatte bemærker bl.a., at retten som minimum skal sikre, at personer omfattet af forslaget ikke mister deres bolig eller ikke læn- gere vil have råd til at købe mad og medicin og andre velfærdstruende kon- sekvenser. Danske Advokater bemærker, at forslaget er et ikke ubetydeligt indgreb i den enkeltes levevilkår i en situation, hvor vedkommende er sigtet og tiltalt, men endnu ikke er dømt. Danske Advokater foreslår, at det overlades til rettens skøn, hvorvidt offentlige ydelser skal nedsættes i en 12 ugers peri- ode, således at retten kan vælge at fravige nedsættelsen. Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker bl.a., at forslaget er en usædvanlig tilbagevenden til tidligere tiders tab af borgerlige rettigheder, og at gennemførelsen af forslaget risikerer at presse personer ud i berigelses- kriminalitet, ligesom fratagelse af de pågældende ydelser kan berøre tiltaltes pårørende. Rigsadvokaten kan overordnet tilslutte sig formålet med forslaget, som er at medvirke til at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde, respekten for retsvæsenet og mindske antallet af udeblivelser i straffesager. Rigsadvoka- 22 ten bemærker dog, at den foreslåede ordning vil medføre praktiske udfor- dringer og øget brug af anklagemyndighedens ressourcer, herunder i forbin- delse med diverse underretninger i forbindelse med iværksættelse og ophør af nedsættelse af visse offentlige ydelser. Rigsadvokaten forudsætter, at un- derretningspligten ifølge forslaget alene indtræder, hvis der i sagen allerede foreligger konkrete oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager offentlige ydelser omfattet af lovforslaget. Ifølge Rigsadvokaten vil anklagemyndigheden i mange tilfælde ikke have sådanne oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager offentlige ydelser omfattet af lovforslaget og dermed en underretningspligt. Udbetaling Danmark foreslår, at ydelsesnedsættelsen efter forslaget opgø- res i måneder i stedet for i uger, da dette vil medvirke til at skabe en mere hensigtsmæssig administration, der følger den månedsbaserede opgørelses- metode for pension. Udbetaling Danmark bemærker dog, at det vil være mu- ligt at foretage beregningen af nedsættelsen baseret på uger frem for måne- der, som det er anført i lovforslaget. Formålet med forslaget er at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde og sikre respekten for retsvæsenet og aktørernes tid. Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 75, stk. 2, eller Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 9 og 11 i FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at der med den ordning, der foreslås i lovfor- slaget, ikke vil kunne ske nedsættelse af ydelsesniveauet under det gældende niveau for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse i lov om aktiv socialpolitik. Forslaget omfatter ikke ydelser, der hovedsagelig har som formål at bidrage til børns forsørgelse, ligesom sociale sikringsydelser, herunder dagpengey- delser, efterløn og fleksydelse, samt uddannelsesstøtte (SU og SVU) ikke medtages. For så vidt angår perioden for ydelsesnedsættelsen foreslås denne, som an- ført i afsnit 2.13.3 i lovforslagets almindelig bemærkninger, fastsat til 12 uger, da dette må antages at være en mærkbar konsekvens for den, som ydel- sesnedsættelsen rammer, uden at det dog vil have varig betydning for ved- kommendes velfærd. Forslaget vurderes i den forbindelse at være i overens- 23 stemmelse med straffelovens § 78 om forbud mod tab af borgerlige rettig- heder som følge af et strafbart forhold. Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger om, at anklagemyndigheden alene har en underretningspligt efter forslaget, hvis anklagemyndigheden på baggrund af de i sagen foreliggende oplysnin- ger har en formodning om, at den pågældende modtager offentlige ydelser omfattet af forslaget. Såfremt anklagemyndigheden alene har en formod- ning om, at den pågældende modtager en offentlig ydelse, men ikke hvilken specifik ydelse, der er tale om, underrettes både Udbetaling Danmark og den relevante kommune. Det forudsættes ikke, som anført i afsnit 2.13.3 i lovforslagets almindelig bemærkninger, at anklagemyndigheden i alle sager fremover undersøger, om den tiltalte modtager offentlige ydelser omfattet af forslaget. For så vidt angår Danske Advokaters forslag bemærkes, at den foreslåede ordning om ydelsesnedsættelse efter lovforslaget forudsætter, at der er tale om en straffesag, som ikke kan fremmes til dom uden den tiltaltes tilstede- værelse, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. rets- plejelovens § 757, fordi tiltalte er udeblevet fra retsmødet trods lovlig ind- kaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald. Der er således tale om en række kriterier, som er afgørende for, om en tiltalt er omfattet af forslaget, herunder for at forslaget har et ensartet anvendelsesområde og kan admi- nistreres af de relevante myndigheder. Justitsministeriet finder på den bag- grund ikke, at forslaget bør ændres, så afgørelsen om ydelsesnedsættelse i stedet overlades til rettens skøn i den konkrete sag. I forhold til bemærkningerne fra Advokatrådet bemærkes, at tiltalte vil blive oplyst om de mulige retsvirkninger af sin udeblivelse fra en hovedforhand- ling, herunder også at udeblivelse kan medføre ydelsesnedsættelse efter for- slaget, i forbindelse med rettens indkaldelse af tiltalte til hovedforhandlin- gen, som forkyndes for den pågældende, jf. retsplejelovens § 844, stk. 2, og § 896, stk. 2 og 3 (som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 24). For så vidt angår Udbetaling Danmarks forslag lægger Justitsministeriet til grund, at det vil være muligt for Udbetaling Danmark at foretage beregnin- gen af ydelsesnedsættelsen baseret på uger frem for måneder, som det er anført i lovforslaget. En uge-baseret opgørelsesmetode vil medvirke til at sikre en hurtig effektuering af ydelsesnedsættelsen, som efter Justitsministe- riet opfattelse er et afgørende hensyn bag forslaget, således at tiltalte, der 24 er omfattet af forslaget, hurtigt mærker konsekvensen af sin udeblivelse og ikke først ved den næstkommende måned. III. Høringssvarene til lovforslagets del om digital kommunika- tion i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuld- mægtige Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Procesbe- villingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Ad- vokatrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA, Danske Advoka- ter, Dommerfuldmægtigforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FDM, Institut for Menneskerettigheder, KL, Politiforbundet i Danmark og Grønlands Selvstyre. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv. 1. Generelt Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Pro- cesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Advokatrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FDM, KL, Politiforbundet i Danmark og Grønlands Selvstyre har ingen bemærkninger til forslaget. Danske Bedemænd og Finans Danmark støtter forslaget. 2. Digital kommunikation i skiftesager Danske Advokater er positive overfor øget anvendelse af digital kommu- nikation med skifteretterne, herunder ved anvendelse af Digital Post. Dan- ske Advokater henstiller, at der gives adgang til alternative underskriftsmo- deller, herunder f.eks. sikker digital signatur ved brug af værktøjer som Pen- neo eller tilsvarende. Endvidere henstiller Danske Advokater, at bobestyrers indlevering af boopgørelse med tilhørende bilag i henhold til bobestyrerbe- kendtgørelsens § 27 tillige kan ske digitalt, således at originalbilag ikke læn- gere skal indsendes. Det foreslås, at krav om skriftlighed ikke skal være til hinder for, at meddel- elser til skifteretten sendes som digital kommunikation, men at skifteretten 25 dog skal kunne bestemme, at en konkret meddelelse til skifteretten skal for- synes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det. Lov- forslaget fastsætter ikke specifikke krav til den digitale kommunikation, og meddelelser vil f.eks. kunne fremsendes som e-mail eller med Digital Post eller, hvis meddelelsen skal underskrives af flere personer, ledsaget af ind- skannede underskriftssider eller fuldmagter for de pågældende. Andre for- mer for digital kommunikation som nævnt i Danske Advokaters høringssvar vil kunne anvendes, hvis skifteretten i praksis kan håndtere den pågældende digitale løsning. Det fremgår af bekendtgørelse om bobestyrere § 27, at bobestyreren afleve- rer boopgørelsen og de dertil hørende bilag, herunder bobestyrerens med- delelser efter dødsboskiftelovens § 45, til skifteretten, og at boopgørelsen og bilagene opbevares af skifteretten. Med de foreslåede ændringer af døds- boskifteloven, jf. lovforslagets § 7, vil bobestyreren fremover kunne sende boopgørelsen med tilhørende bilag til skifteretten ved digital kommunika- tion, og skifteretten vil kunne opbevare boopgørelsen og bilagene i digital form. Bobestyreren vil således fremover ikke skulle sende originale bilag i papirform til skifteretten, medmindre skifteretten i en konkret situation fin- der behov for det. 3. Pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige Dommerfuldmægtigforeningen bemærker, at foreningen ikke har været inddraget i det forberedende arbejde forud for høringsfasen andet end ved orientering fra Domstolsstyrelsen om det forventede lovforslag. Henset til, at forslaget udelukkende berører foreningens medlemmer, finder foreningen anledning til at udtrykke sin beklagelse over den manglende direkte inddra- gelse. Herunder kunne afskedigede dommerfuldmægtiges pensionsforhold have været drøftet. Afskedigede fuldmægtige kan på nuværende tidspunkt overgå til folkepension, men med den løbende forhøjelse af folkepensions- alderen er der risiko for, at der på længere sigt opstår et vakuum mellem den pligtige afgangsalder på 70 år og den almindelige folkepensionsalder. Der- imod overgår tjenestemandsansatte til tjenestemandspension ved pligtig af- skedigelse. Folkepensionsalderen blev ved lov nr. 2203 af 29. december 2020 fastsat til 69 år med virkning fra den 1. januar 2035. Folkepensionsalderen skal næste gang reguleres i 2025 med virkning fra den 1. januar 2040 og derefter i 2030 med virkning fra den 1. januar 2045. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen, jf. lov om social pension § 1 a, stk. 3. Det følger 26 af det anførte, at folkepensionsalderen tidligst i 2045 – på grundlag af en beslutning i 2030 – vil overstige 70 år. Justitsministeriet er enig i, at det til den tid – i 2030 – vil give anledning til overvejelser i forhold til den pligtige afgangsalder for jurister ved domstolene, hvis folkepensionsalderen forhø- jes ud over de 70 år. Med disse tidshorisonter og tidsfrister for ændringer i folkepensionsalderen er der imidlertid ikke behov for allerede i 2021 i for- bindelse med nærværende forslag om en pligtig afgangsalder på 70 år for ikketjenestemandsansatte fuldmægtige ved domstolene at overveje de even- tuelle pensionsmæssige konsekvenser heraf på langt sigt. Dommerfuldmægtigforeningen anfører endvidere, at med ikrafttræden som foreslået den 1. juli 2021 er der tale om et relativt kort varsel for en betyde- lig ændring af ældre fuldmægtiges forhold, som de pågældende ikke har haft mulighed for at indrette sig efter. Foreningen opfordrer derfor til, at der overvejes en ikrafttræden tidligst den 1. januar 2022. Forslaget indebærer en pligtig afgangsalder på 70 år for ikketjeneste- mandsansatte fuldmægtige ved domstolene på linje med, hvad der allerede gælder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domsto- lene. Forslaget indebærer en ændring af de nuværende ikketjenestemands- ansatte fuldmægtiges ansættelsesvilkår med et varsel svarende til perioden frem til, at den pågældende fylder 70 år. Den ældste nuværende ikketjene- stemandsansatte fuldmægtig ved domstolene fylder 70 år i 2026. Der er så længe til, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er behov for at ud- skyde den foreslåede ikrafttræden af hensyn til de nuværende ikketjeneste- mandsansatte fuldmægtiges mulighed for at indrette sig på den nye pligtige afgangsalder. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet overve- jer, om retsplejelovens § 51 a bør omfatte dommerfuldmægtige med henblik på at give mulighed for at overgå til deltidsansættelse i lighed med det, der gælder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister. Retsplejelovens § 51 a fastsætter, at en dommer, som er fyldt 65 år, efter aftale med vedkommende retspræsident kan overgå til deltidsansættelse, hvis retspræsidenten vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved det pågældende embede. Be- stemmelsen gælder for udnævnte dommere og har sammenhæng med, at an- tallet af udnævnte dommere er fastsat ved lov, jf. retsplejelovens §§ 2, 5, 9, 14 og 18 om antallet af dommere ved Højesteret, landsretterne, byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten. Antallet af dommere er fastsat 27 som heltidsstillinger, og der har derfor været behov for en særskilt hjemmel til deltidsansættelse af udnævnte dommere. Antallet af fuldmægtige ved domstolene er ikke fastsat ved lov, og der er ikke noget til hinder for, at en fuldmægtig ved domstolene ansættes på deltid, hvis det vurderes muligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved det pågældende embede. Dette gælder både tjenestemandsan- satte fuldmægtige og ikketjenestemandsansatte fuldmægtige. IV. Lovforslaget I forhold til det udkast til lovforslag om effektivisering af straffesagskæden m.v., der har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget føl- gende indholdsmæssige ændringer: 1. Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 4, foretaget ændringer i lovforslagets § 1, nr. 13, samt i afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige be- mærkninger, således at det nu fremgår af bestemmelsen, at personer, som har været sigtet, fremover vil blive underrettet om en omgørelse af en påta- leopgivelse eller et tiltalefrafald med Digital Post eller anbefalet brev, med- mindre sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse. Der henvises til af- snit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærknin- gerne til lovforslagets § 1, nr. 13. 2. Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 5, foretaget ændringer i afsnit 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt i bemærknin- gerne til lovforslagets § 1, nr. 14, så det nu fremgår, at retten kan beslutte, at et retsmøde skal gennemføres fysisk, hvis retten finder, at gennemførelsen af retsmødet ved anvendelse af telekommunikation ikke vil være forsvarligt, eller retten skønner det nødvendigt af logistiske og ressourcemæssige grunde. 3. Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 6, foretaget ændringer i afsnit 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt i bemærknin- gerne til lovforslagets § 1, nr. 23, idet det er præciseret, at der med forslaget, herunder den ændrede ordlyd for så vidt angår sager om førerretsfrakendelse efter færdselsloven, ikke i øvrigt er tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet for retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4. Lovforslaget er desuden ændret, så- ledes at adgangen til at gennemføre en hovedforhandling i tiltaltes fravær, når anklagemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende med en alle- rede idømt foranstaltning, alene foreslås indsat i retsplejelovens § 855, stk. 28 3, nr. 4, hvorefter de pågældende sager vil skulle fremmes i tiltaltes fravær uden tiltaltes samtykke, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Æn- dringen, hvorefter forslaget også indsættes i § 855, stk. 3, nr. 3, er således udgået. 4. Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 8, foretaget ændringer i lovforslagets § 1, nr. 27, så det nu fremgår, at retten som det helt klare ud- gangspunkt afviser tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvist finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær. Der henvises til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27. 5. Der er, som også anført ovenfor under afsnit II, pkt. 8., indsat et nyt § 1, nr. 30, i lovforslaget, hvori det tydeliggøres, at retsplejelovens § 921, stk. 2, om muligheden for at behandle ankesagen i tiltaltes fravær, fremover alene vil vedrøre anklagemyndighedens anke og kontraanke, når denne ikke om- fatter beviserne for tiltaltes skyld. Der henvises til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30. 6. Der er, som endvidere anført ovenfor under afsnit II, pkt. 8, indsat et nyt § 1, nr. 26, i lovforslaget, hvorefter retsplejelovens § 917, stk. 2, 2. pkt., ændres, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at retsplejelovens § 844, stk. 2, om forkyndelse af indkaldelsen, finder tilsvarende anvendelse for behandlingen af ankesager efter § 917, stk. 2 (udmålingsanker). Ændrin- gen skal ses i sammenhæng med de ændringer, der foreslås i retsplejelovens § 920, stk. 2 og 3, hvorefter retten fremover som det helt klare udgangspunkt ved kendelse afviser tiltaltes anke i tilfælde, hvor tiltalte udebliver uden lov- ligt forfald, uanset om der er tale om en udmålingsanke eller en bevisanke. Der henvises til afsnit 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26. 7. Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 9, foretaget ændringer i lovforslagets § 1, nr. 28, idet der nu er indføjet en henvisning til retspleje- lovens § 987, stk. 5, 2. pkt., i forslaget, hvorefter ordene ”anklageskrift eller” udgår af ordlyden af denne bestemmelse. Der henvises til afsnit 2.2.3 i lov- forslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforsla- gets § 1, nr. 28. 8. Der er, som anført ovenfor under afsnit II, pkt. 9, foretaget ændringer i lovforslagets § 1, nr. 28, idet der nu er indføjet en henvisning til retspleje- 29 lovens § 987, stk. 5, 2. pkt., i forslaget, hvorefter ordene ”anklageskrift eller” udgår af ordlyden af denne bestemmelse. Der henvises til afsnit 2.2.3 i lov- forslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforsla- gets § 1, nr. 28. 9. Derudover er der foretaget række ændringer af teknisk karakter til forsla- get om nedsættelse af visse offentlige ydelser til tiltalte, der udebliver fra retsmøder uden lovlig grund. Ændringerne vedrører reglerne i lov om aktiv socialpolitik og indebærer bl.a., at der alene sker ydelsesnedsættelse efter satserne i lovens § 22, stk. 2, og ikke efter reglerne i § 22, stk. 3, ligesom der indsættes en ny regel i lovens § 89. Ændringerne har til formål at gøre den foreslåede ordning mere administrerbar for de udbetalende myndighe- der og sikre, at de udbetalende myndigheder (kommunerne og Udbetaling Danmark) kan effektuere ydelsesnedsættelsen tilstrækkeligt hurtigt efter til- taltes udeblivelse fra et retsmøde. Der henvises til afsnit 2.13.3 i lovforsla- gets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 3-6. 10. Endvidere er der foretaget justeringer af lovteknisk karakter, som ikke ændrer lovforslaget indholdsmæssigt. I forhold til det udkast til lovforslag om digital kommunikation i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige, der har været i høring, er der i det fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændrin- ger: 1. Der er tilføjet et forslag om at ophæve udpantningsloven, jf. lovforslagets § 11.
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l212/bilag/1/2373318.pdf
Retsudvalget 2020-21
L 212 - Bilag 1
Offentligt
Københavns Byret
Justitsministeriet Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
Strafferetskontoret 1450 København K.
Tlf. 996870 15
CVR2I 659509
adniinisrration.kbh1tdonisrol.dk
J.nr. 9099.2021.15
Den 22. februar 2021
Ved en mail at 12. februar 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivi
sering at straffesagskæden mv.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til de omhandlede forslag bortset fra forslagets nr. 10 (Retsplejelovens 748a, stk.
4), som dels er overflødigt, dels risikerer at medføre en forlænget sagsbehandlingstid og risiko
for fejl i afgørelserne.
Den nuværende regel i retsplejelovens § 748a, stk, 3, åbner mulighed for at retten kan tillade
anklageren at deltage i et retsmøde ved anvendelse at telefonkommunikation med billede,
hvis det er forsvarligt, og sigtede ikke deltager i retsmødet.
Der er således i dag hjemmel til, at anklageren kan møde via video. Byretterne er helt enige i,
at det på grund af lang transport til retten og i situationen, hvor der alene skal indhentes en
enkelt eller ganske få kendelser, er forsvarligt og hensigtsmæssigt at anklageren og retten
drøfter sagen via videolink eller afgør sagen på skriftligt grundlag.
Københavns Byret har imidlertid oprettet en hel afdeling, der dagligt behandler et meget stort
antal kendelser. Arbejdet er tilrettelagt således, at de enkelte advokaturer og Den Særlige Ef
terforskningsenhed øst kan samle deres begæringer, således at de kan afvikles fortløbende
på bestemte dage. Den mødende anklager sørger for, at sagens dokumenter er til stede, så-
ledes at dommeren sammen med forsvareren og anklageren kan sikre, at det er de korrekte
navne, adresse, telefonnumre, IMEI- og andre identifikationsnumre mv. Der er ofte tale om en
meget lang talrække mv., der skal fremgå af kendelserne.
De indgreb, der er nævnt i forslaget, vedrører foranstaltninger, hvor der tilmed ikke medvirker
en indgrebsadvokat eller forsvarer. Det drejer sig som anført i forslaget side 45 blandt andet
om agentvirksomhed, blokering af hjemmesider, tilladelser til legemsindgreb, ransagninger,
beslaglæggelser og kendelser om udlevering af genstande fra ikke-sigtede (edition).
Alle disse foranstaltninger er særdeles indgribende, og for at dommeren kan vurdere det fakti
ske og retlige grundlag i sagerne, kræver det, at dommer har sagens dokumenter. Disse do
kumenter medbringer anklageren i dag til retsmødet, og dommer og anklager gennemgår de
faktiske forhold, og sikrer at oplysningerne i afgørelserne er korrekte. Da anklagemyndigheden
i dag møder i alle de andre indgrebssager, vil det uden besvær være muligt også at møde i de
i forslaget nævnte sagstyper. Erfaringen viser, at der med den nuværende model i Køben
havns Byret, der også i et vist omfang anvendes i Århus, kan sikres en hurtig, smidig og ikke
mindst særdeles kvalitativ behandling af sagerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
Københavns Byret afslutter ca. 22 % af alle landets grundlovssager og dermed antageligt en
tilsvarende andel af de omhandlede kendelser. Ordningen nyder betydelig anerkendelse, og
det vil derfor være ærgerligt, hvis modellen ikke kan opretholdes.
Jeg skal derfor på vegne af Københavns Byret alvorligt henstille, at forslagets nr. 10 udgår af
lovforslaget, idet den nuværende hjemmel i retsplejelovens § 748 a, stk. 3, er fuld tilstrækkelig.
Hvis ikke forslagets nr. 10 udgår, må det i den foreslåede § 748 a, stk. 4, og i bemærkninger
ne til lovforslaget side 112 nederst anføres, at “retten kan kræve at anklageren deltager i et
fysisk møde, når det på grund af logistiske og ressourcemæssige forhold skønnes hensigts
mæssigt”.
Med ven
Sø rei
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: Kate Kengen <KAKE@domstol.dk>
Sendt: 15. marts 2021 08:33
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Emne: SV: Høring sagsnr. 2020-731-0064
Jeg sender lige høringssvar igen, da jeg fik en slåfejl i mailadressen😊
Med venlig hilsen
Kate Kengen
Kontorfuldmægtig
Københavns Byret
Domhuset
Nytorv
1450 København K
M +45 2163 9834
D +45 9968 7072
@ kake@domstol.dk
Fra: Kate Kengen
Sendt: 12. marts 2021 13:14
Til: 'strafferetskontoret@jk.dk' ; 'hlt@jm.dk'
Emne: Høring sagsnr. 2020-731-0064
HK Landsklubben Danmarks Domstole og Domstolenes Tjenestemandsforening kan i det hele henholde sig til det af
Den Danske Dommerforening afgivne høringssvar over udkast til forslag om ændring af retsplejeloven,
færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Med venlig hilsen
Pia Brostrøm Kate Kengen
Domstolenes Tjestemandsforening HK Landsklubben Danmarks Domstole
Københavns Byret
Domhuset
Nytorv
1450 København K
M +45 2163 9834
D +45 9968 7072
@ kake@domstol.dk
Side 1 | 1
Jeg har modtaget ministeriets mail af 12. februar 2021 med bilag vedrørende
høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
8. marts 2021
Dok.nr. 21/00898-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til lovforslag om
ændring af retsplejeloven, færdselsloven
mv. – sagsnr. 2020-731-0064
Bagside
Antal filer:
1
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: info cfu-net <info@cfu-net.dk>
Sendt: 15. februar 2021 08:18
Til: Justitsministeriet
Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Til rette vedkommende.
CFU har modtaget Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail: cc@skaf-net.dk
Fra: Justitsministeriet
Sendt: 12. februar 2021 14:28
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes
du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at
videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: Søren Carøe (Rflam.org) <sc@rflam.org>
Sendt: 21. februar 2021 09:46
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Vi har ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven m.v.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail: sc@rflam.org
web: www.rflam.org
Facebook: facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
Fra: Justitsministeriet
Sendt: 12. februar 2021 14:28
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: Morten Jacob Leth
Sendt: 2. marts 2021 12:41
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Emne: Sv: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).DIGST (Id nr.:
1052607)
Til rette vedkommende
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Leth
________________________________
Morten Jacob Leth
Fuldmægtig, jurist
T: +45 41782431
E: mojal@digst.dk
Kontor for jura og internationale forhold
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
Til:
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Sendt: 12-02-2021 14:28
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og hlt@jm.dk
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325719
MIKL@HUMANR IGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/00516 -2
12. MARTS 20 21
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V
O M Æ N D R I N G A F R E T S P L E J E L O V E N ,
F Æ R D S E L S L O V E N M . V .
Justitsministeriet har ved e-mail af 12. februar 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven m.v.
(Effektivisering af straffesagskæden m.v.).
Instituttet har følgende bemærkninger:
FORRINGET BESKYTTELSESNIVEAU AF VISSE RETTIGHEDER
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en mulighed i retsplejelovens
§ 896, stk. 3, nr. 2, for at begrænse en persons ret til at modtage visse
offentlige ydelser, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet
fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt
forfald, og hvis retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen.
Dette indebærer eksempelvis ifølge den foreslåede § 10 j i lov om aktiv
socialpolitik, at denne person i en periode på 12 uger alene kan
modtage visse ydelser efter denne lov med et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.
Forslaget skal medvirke til at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde,
respekten for retsvæsenet og mindske antallet af udeblivelser i
straffesager (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.2).
FN’s Ko ve tio o Øko o iske, Sociale og Kulturelle Rettigheder er
tiltrådt af Danmark og indeholder bestemmelser, der blandt andet
sikrer retten til social tryghed (artikel 9) og en passende levestandard
(artikel 11), hvilket indebærer, at staterne skal træffe passende
2/4
foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen af denne rettighed.1
Disse
rettigheder må i vidt omfang søges opnået gradvist og fremadskridende
samtidig med, at staterne generelt er overladt en bred
implementeringsfrihed. Staterne er dog forpligtede til i videst mulig
udtrækning og ved alle egnede midler, herunder især
lovgivningsforanstaltninger, at træffe forholdsregler med henblik på
den fremadskridende fulde virkeliggørelse af rettighederne i
konventionen.2
FN’s Ko ité for Øko o iske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har i en
ikke-bindende generel kommentar om fortolkning af konventionen
udtalt, at fordi staterne er forpligtede til den fulde virkeliggørelse af
konventionens rettigheder, så kræver det tungtvejende grunde at
sænke beskyttelsesniveauet bevidst. Komitéen anser også
rettighederne for at indeholde en kernebeskyttelse, som angiver et
minimumsniveau for den menneskeretlige beskyttelse. Dette
minimumsniveau er staterne forpligtet til at sikre allerede ved
konventionens ikrafttræden. Minimumsniveauet er således efter
komitéens opfattelse ikke en målsætning, der skal opnås gradvist.3
Efter instituttets opfattelse indeholder lovforslagets regler om i 12 uger
at kunne nedsætte visse offentlige ydelser til et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelser, hvis en tiltalt
er udeblevet fra et retsmøde uden dokumenteret lovligt forfald, som en
bevidst forringelse af beskyttelsesniveauet af de omfattede rettigheder
i FN’s Ko ve tio o Øko o iske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.
Instituttet ønsker i den forbindelse af gøre opmærksom på instituttets
rapport fra 2018 om familier på integrationsydelse (nu selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse og overgangsydelse), hvori det blandt andet blev
konkluderet, at der levede personer på denne ydelse, der ikke kunne
forsørge sig selv og deres familie, og som ikke modtog den offentlige
hjælp, der var nødvendig for at kunne leve på et eksistensminimum –
dette især ved familier med børn.4
1
For en nærmere gennemgang af Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder se instituttets grundnotat fra 2017 derom. Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/grundnotat-oekonomiske-sociale-
kulturelle-rettigheder.
2
Bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976 af international konvention af
16. december 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,
artikel 2, stk. 1.
3
FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder,
General Comment 3, 1991, pkt. 9.
4
Institut for Menneskerettigheder, Familier på integrationsydelse – En
analyse af økonomi, afsavn og social ekslusion i et menneskeretligt
3/4
Instituttet bemærker dog, at lovforslaget ikke indeholder en
menneskeretlig vurdering af, hvordan denne forringelse af
beskyttelsesniveauet skal ses i lyset af konventionen eller af, om en
ydelse på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelser er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2,
som indeholder en ret til at leve på et eksistensminimum. Det fremgår
således heller ikke af lovbemærkningerne, om hensynet til at sikre
tiltaltes fremmøde til et retsmøde, respekten for retsvæsenet og til at
mindske antallet af udeblivelser i straffesager, er tilstrækkeligt
tungtvejende til at være i overensstemmelse med FN’s Ko ve tio o
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
foretager en menneskeretlig vurdering af lovforslaget, herunder i
forhold til gru dlove s § 75, stk. 2, og FN’s Ko ve tio o
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.
DOKUMENTERET LOVLIGT FORFALD
I lovudkastet foreslås en skærpelse af, hvad en tiltalt skal kunne
dokumentere ved retsmødets begyndelse for at kunne anses for at have
lovligt forfald med den konsekvens, at sagen udsættes. Det fremgår af
lovudkastet, at sygemeldinger i praksis udgør sygemeldinger den
væsentligste grund til lovligt forfald. Med de nugældende regler kan en
tiltalt for eksempel melde sig syg på dagen, hvorefter dommeren
normalt vil udsætte retsmødet og anmode den tiltalte om efterfølgende
at eftersende den nødvendige lægeerklæring inden for en frist fastsat af
retten (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.1).
Det foreslås fremover, at en tiltalt senest på tidspunktet, hvor
retsmødet indledes, skal kunne dokumentere at have lovligt forfald for
eksempel ved at fremlægge en tilstrækkelig lægeerklæring til retten i de
tilfælde, hvor den tiltalte er syg (de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.3.1). Hvis en tiltalt ikke kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation
skal tiltalte betragtes som udeblevet, hvilket blandt andet giver visse
muligheder for at fremme sagen i tiltaltes fravær (såkaldte
udeblivelsesdomme).
Det fremgår af lovudkastet, at der vil skulle tages højde for tilfælde,
hvor tiltalte faktisk har haft lovligt forfald, men under de konkrete
omstændigheder ikke har haft mulighed for at fremskaffe
perspektiv, 2018. Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/familier-paa-integrationsydelse.
4/4
dokumentation herfor forud for retsmødet (de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.2.3).
Det fremgår således videre af samme afsnit af lovudkastet, at der
fortsat vil være mulighed for anke eller genoptagelse af en straffesag,
som er fremmet i tiltaltes fravær, ligesom retten fortsat vil have
mulighed for at undlade at fremme en sag til dom, hvis tiltaltes
tilstedeværelse findes nødvendig.
Samtidig foreslås det, at en tiltalt fremover kan begære en sag
genoptaget blandt andet, hvis vedkommende dokumenterer at have
haft lovligt forfald, og at vedkommende har været forhindret i at
anmelde dette i tide på grund af omstændigheder, som den tiltalte ikke
selv kunne forudse (den foreslåede ændring til retsplejelovens § 987,
stk. 1 og 3).
Instituttet bemærker i den forbindelse, at kravet om at kunne
dokumentere lovligt forfald ved retsmødets begyndelse i visse tilfælde
ikke vil være praktisk muligt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis
en tiltalt bliver syg om natten eller om morgenen umiddelbart før, at
den tiltalte er indkaldt til et retsmøde, der starter kl. 9. I sådanne
situationer er det umiddelbart svært at se, hvordan en tiltalt skal kunne
nå at dokumentere sin sygdom ved at indhente en lægeerklæring.
I lovudkastet beskrives det ikke nærmere, hvornår det vil være
sandsynligt, at den tiltalte ikke vil have en mulighed for at fremskaffe
den nødvendige dokumentation på tidspunktet for retsmødets
begyndelse, men hvor den tiltalte efterfølgende må antages at kunne
godtgøre at have haft lovligt forfald.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovudkastet beskriver, hvornår den tiltalte ikke ved retsmødets
begyndelse kan dokumentere lovligt forfald, men hvor den
tiltalte efterfølgende må formodes at kunne dokumentere
dette, herunder ved at give relevante eksempler.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-731-0064.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
SPEC IAL KO NSULENT
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sendt: 15. februar 2021 12:00
Til: £Strafferetskontoret (951s18)
Cc: Mikkel Holt Christensen
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Vedhæftede filer: Høringsbrev (generelt).PDF; Udkast til lovforslag (høring).PDF; Høringsliste.PDF
Til Justitsministeriet, strafferetskontoret.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2021-00316.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf. +45 3345 5965
E-
mail
mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende
fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. februar 2021 14:28
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering
af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
2
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk
Sendt: 24. februar 2021 08:25
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Justitsministeriet har den 12. februar 2021 sendt udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. februar 2021 14:28
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: Hanna Giørtz Behrens
Sendt: 12. februar 2021 15:45
Til: £cphoer; Justitsministeriet; £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Cc: Louise Spangsberg Lundsager; kos-Direktionssekretariatet@politi.dk
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Vedhæftede filer: Høringsbrev (generelt).PDF; Udkast til lovforslag (høring).PDF; Høringsliste.PDF
Kære Mikkel
Der ses umiddelbart ikke at være ændringer i vedhæftede, der angår politiet, hvorfor RP ikke har bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hanna Giørtz Behrens
Chefkonsulent
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V
Mobiltlf.: +45 61200574
E-mail hgb002@politi.dk
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. februar 2021 14:28
Emne: VS: KTO/LSS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: Samfundsanalyse <samfundsanalyse@aeldresagen.dk>
Sendt: 1. marts 2021 10:15
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Emne: Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og
færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064)
Til Justitsministeriet
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86 Læs vores persondatapolitik
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. februar 2021 14:28
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-0064).
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
DOMSTOLSSTYRELSEN – STORE KONGENSGADE 1-3 – 1264 KØBENHAVN K – TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 – EAN.NR. 5798000161184
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
12. marts 2021
J.nr.: 21/05801-11
Sagsbehandler:
Charlotte Edholm
Dir. tlf.:
Mail: CHED@domstolsstyrel-
sen.dk
Høringssvar fra Domstolsstyrelsen
Ved brev af 12. februar 2021 har Justitsministeriet sendt udkast til forslag om ændring af retsple-
jeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) i høring, Justitsministeriets
sagsnr. 2020-731-0064.
I den anledning skal Domstolsstyrelsen udtale følgende:
Domstolsstyrelsen finder overordnet, at lovforslaget indeholder en række forslag, der kan med-
virke til at effektivisere straffesagskæden. Det er dog Domstolsstyrelsens vurdering, at de fore-
slåede ændringer i praksis vedrører et mindre antal sager, hvorfor det samlede lovforslag må
forventes reelt at få en begrænset betydning for sagsbehandlingstiderne ved retterne.
Det fremgår af lovforslaget under pkt. 3 om de økonomiske konsekvenser, at lovforslaget vil føre
til en kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid i straffesager, men herudover vurderes lovforsla-
get samlet set ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af
betydning.
Domstolsstyrelsen kan tilslutte sig disse vurderinger, idet der dog efter Domstolsstyrelsens opfat-
telse er tale om en isoleret betragtning. Det er således ikke realistisk, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid vil blive kortere så længe retterne modtager flere straffesager, end der er
kapacitet til at afslutte. Domstolsstyrelsen er i dialog med Justitsministeriet om denne strukturelle
udfordring.
Det hører med til billedet, at Domstolsstyrelsen i en række tidligere høringssager vedrørende
lovændringer mv. på straffesagsområdet har vurderet, at disse vil medføre merudgifter på dom-
stolsområdet. Det er dog ikke sjældent tilfældet, at disse merudgifter afholdes indenfor de eksi-
sterende økonomiske rammer, herunder særligt når der er tale om merudgifter i størrelsesorde-
nen op til ca. 1-2 mio. kr. Som aktuelle eksempler kan fx nævnes høring om lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger mv., hvidvaskloven og forskellige
andre love (1), lovforslag om styrket indsats mod stalking (2) samt forslag til lov om ændring af
straffeloven, lov om politiets virksomhed og retsplejeloven (tryghedsskabende opholdsforbud, for-
bud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande) (3).
For så vidt angår forslagets § 1, nr. 10, ny § 748, stk. 4, foreslår Domstolsstyrelsen at det tyde-
liggøres, at det skal være muligt for de retter, hvor der behandles et stort antal sager af denne
type, at bestemme, at der af logistiske og ressourcemæssige årsager skal afholdes retsmøder,
hvor anklagemyndigheden fysisk møder frem i retten.
Som følge af en generelt stigende brug af video ved retterne gennem de senere år, er det Dom-
stolsstyrelsens vurdering, at den øgede brug af video, som vil være en konsekvens af lovforsla-
gets § 1, nr. 10, ikke vil kunne rummes inden for den eksisterende videokapacitet. Domstolssty-
relsen vurderer således, at lovforslaget medfører behov for at konsolidere videokapaciteten i de
fem byretter, der behandler flest af de i lovforslaget omhandlede indgrebsanmodninger og i for-
vejen har en høj videoaktivitet.
Indkøb af videoudstyr til fem retssale vil samlet medføre merudgifter for ca. 1,5 mio. kr. til instal-
lation og ca. 200.000 kr. i årlige driftsudgifter.
Domstolsstyrelsen bemærker for en ordens skyld, at det på grund af en igangværende opgrade-
ring af justitsområdets eksisterende videoløsning (Video3) i 2021 ikke forventes muligt at tilkøbe
yderligere videoinstallationer (Video4) i retssale før tidligst primo 2022.
I øvrigt giver udkastet ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: 1 - ERST Høring <hoering@erst.dk>
Sendt: 11. marts 2021 09:55
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. Fasttracksvar vedrørende lovforslag om
ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden
mv.)(ERST Sagsnr: 2021 - 3042)
Kære modtagere i Justitsministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Fasttracksvar vedrørende lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv. (Effektivisering
af straffesagskæden mv.)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt I ikke er enige i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at OBR dels vurderer de
administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger til jeres vurdering af efterlevelsen
af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Simon August Søndergaard
Student
Tlf. direkte: 35291162
E-post: SimSon@erst.dk
Med venlig hilsen
Niels Martin Folmersen
Studentermedhjælper
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 +45 35 29 12 16
E-mail: niefol@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
2
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for databehandlingen på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
2019 - 37584
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdsels-
loven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) (sagsnr. 2020-731-
0064)
Ovennævnte høring falder udenfor Familieretshusets ressort, hvorfor Familierets-
huset ikke har bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten E. Snitker
Juridisk chef
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato:
10-03-2021
Direktion
Sagsnr.:
2021-15754
Sagsbehandler:
Indira Beckovic
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: mail@dukh.dk | sikker e-mail: sikkermail@dukh.dk | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.
Mikkel Holt Christensen
Sagsnr.: 2020-731-0064
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:
Den fremsendte høring er ikke inden for DUKHs rådgivningsområde og vi har derfor ikke
bemærkninger af retssikkerhedsmæssig karakter.
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent/Jurist
Journalnr.
Jurist Merethe Laursen
Telefon 22 68 23 05
E-mail merethe.laursen@dukh.dk
Dato: 12. marts 2021
Formand: Afsnitsleder, overlæge Kirsten Nitschke Kasserer: Ledende overlæge Per Balling Medlemsadministration:
Retspsykiatrisk Klinik, Aarhus Universitetshospital Afdeling for retspsykiatri, Region Sjælland Sektionsleder Charlotte Oehlenschlæger
Thyge Søndergårds Vej 26, 8200 Aarhus N Fælledvej 6, 4200 Slagelse retspsyk.interessegruppe@gmail.com
www.retspsykiatriskinteressegruppe.dk www.retspsykiatriskinteressegruppe.dk www.retspsykiatriskinteressegruppe.dk
R§
RETSPSYKIATRISK INTERESSEGRUPPE
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab
Hans Henrik Ockelmann
3. marts 2021
Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven, mv.
som led i effektivisering af straffesagskæden
Retspsykiatrisk Interessegruppe har umiddelbart ingen indvendinger mod de foreslåede ændringer,
hvis værdi og konsekvenser må evalueres efter praksis, herunder særligt forslaget om nedsatte of-
fentlige ydelser ved udeblivelse fra retsmøde ved lovlig indkaldelse og uden dokumenteret forfald.
På bestyrelsens vegne
Kirsten Nitschke
formand
Formand: Kristian Mølgaard
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
krm@boelskifteadvokater.dk
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
pt@strafferetsadvokaten.dk
www.lffa.dk
Justitsministeriet
strafferetskontoret@jm.dk
hlt@jm.dk
12. marts 2021
2020-731-0064, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Ef-
fektivisering af straffesagskæden mv.)
Justitsministeriet har den 12. februar 2021 anmodet om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring
af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) med frist den 12. marts 2021.
Høringen har været drøftet i bestyrelsen i Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).
LFFA bemærker indledningsvist, at hovedtemaet i lovforslaget er, at der skal en hurtigere sagsbehandling
med stort fokus på tiltaltes forhold. Der er stort set intet om, hvilke ændrede eller tilføjede krav, der kunne
stilles til politi og anklagemyndighed, der kunne føre til en hurtigere samlet sagsbehandling.
Ad 2.1 Tiltaltes udeblivelse – skærpet dokumentationskrav til lovligt forfald
Det foreslås at ændre retsplejelovens regler om tiltaltes udeblivelse ved lovligt forfald, så lovligt forfald
fremover skal dokumenteres – og ikke blot oplyses – forud for et berammet retsmøde. Fremlægges der ikke
tilstrækkelig dokumentation forud for retsmødet, eller tilsidesætter retten de fremlagte oplysninger som
mangelfuld dokumentation for lovligt forfald, vil retten i visse tilfælde kunne fremme sagen i tiltaltes fravær.
Problemet er, at sygdom ofte først opstår på selve dagen (eller natten forinden), ligesom det i tilfælde af at
kunne konstateres tidligere oftest ikke kan erklæres fortsat at ville være gældende på tidspunktet for rets-
mødet, hvorfor det af lavpraktiske grunde kan være umuligt at fremskaffe den relevante dokumentation
inden retsmødets påbegyndelse. Såfremt forslaget på trods af denne problematik måtte blive vedtaget, bør
det ledsages af forbedrede fyldestgørende muligheder for at komme i kontakt med en læge, der kan bistå
med den fornødne dokumentation.
Ad 2.4. Forkyndelse af udeblivelsesdomme
Det foreslås således, at udeblivelsesdomme, der er afsagt uden den tiltaltes samtykke, ikke længere vil skulle
forkyndes personligt for den dømte, men fremover vil kunne forkyndes på anden vis, herunder ved brug af
forenklet digital forkyndelse. Det foreslås derudover, at anklagemyndigheden fremover ikke skal forkynde
meddelelser om afgørelser om påtaleopgivelser og tiltalefrafald, men i stedet blot kan sendes som en med-
delelse herom med Digital Post eller med anbefalet brev.
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Et problem er, at mange af de personer, der udebliver og følgelig dømmes som udeblevne, ikke benytter e-
boks, ofte grundet sociale forhold. Det er muligt, at de ikke er formelt fritaget herfor (da den procedure også
er omstændelig), men det ændrer ikke på, at de reelt ikke formår at benytte e-boks, og derfor de facto er af
skåret fra elektronisk forkyndelse.
Ad 2.6. Øget anvendelse af telekommunikation med billede mv.
Det foreslås, at retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens kendelse om foranstaltninger i hen-
hold til retsplejelovens kapitel 6974, og hvor der ikke er beskikket en forsvarer eller en bistandsadvokat eller
en advokat for den, som indgrebet vedrører, fremover så vidt muligt gennemføres ved, at anklageren delta-
ger i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede (videoretsmøde) eller på skriftligt grund-
lag.
LFFA har ikke bemærkninger til dette forslag, men vil benytte anledningen til at påpege, at det bør overvejes,
om der er områder, hvor forsvareren kan deltage i forberedende retsmøder online.
Ad 2.13. Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald
Med lovforslaget foreslås en række ændringer af relevante ydelseslove, der skal sikre, at tiltalte, der udebli-
ver fra retsmøder trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i en periode kan få nedsat
visse offentlige ydelser.
Forslaget er en noget usædvanlig tilbagevenden til tidligere tiders tab af borgerlige rettigheder. Gennemfø-
relse af forslaget risikerer at presse personer ud i berigelseskriminalitet, ligesom fratagelse af de pågældende
ydelser kan berøre tiltaltes pårørende.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K.• Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
12. marts 2021
J.nr.: 21/04619-1
Sagsbehandler: Stine Dyppel
Justitsministeriet har ved brev af 12. februar 2021 (sagsnr. 2020-731-0064) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.).
Landsretten kan overordnet tilslutte sig sigtet med lovudkastet om at nedbringe sagsbehandlingstiden
i straffesager og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af domstolenes ressourcer.
Landsretten finder samtidig anledning til at bemærke, at lovudkastet langt fra kan stå alene og ikke vil
bidrage væsentligt til at forbedre domstolenes samlede ressourcesituation. Lovudkastet vil kunne
smidiggøre dele af sagsafviklingen, men vil næppe føre til markant kortere sagsbehandlingstider i
straffesagerne; visse elementer i lovudkastet må tværtimod forventes at forøge den samlede
sagsbehandlingstid, jf. nedenfor. Lovudkastet indeholder ingen konkrete tiltag, der kan være med til at
nedbringe sagsbehandlingstiderne i de civile sager, som i de senere år har udviklet sig i en kritisk
retning.
For så vidt angår de enkelte elementer i lovudkastet skal landsretten bemærke følgende:
I forhold til lovudkastets § 1, nr. 9, om en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 724, stk. 2,
følger det af den foreslåede ændrede ordlyd, at afgørelsen om en omgørelse af en påtaleopgivelse
eller et tiltalefrafald skal meddeles ”den pågældende med Digital Post eller med anbefalet brev…”,
mens det i pkt. 2.5.3 i lovudkastets almindelige bemærkninger og i de specielle bemærkninger til
bestemmelsen anføres, at ”[m]ed den foreslåede ændring vil personer, som har været sigtet eller tiltalt,
fremover som hovedregel blive underrettet om en omgørelse af en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald
med Digital Post eller anbefalet brev” (understregning tilføjet). Der savnes i den forbindelse en
beskrivelse af, hvornår og hvordan omgørelsesafgørelsen kan meddeles på anden vis end ved Digital
Post eller med anbefalet brev, ligesom ordlyden af bestemmelsen ikke synes at reflektere en alternativ
fremgangsmåde.
I forhold til lovudkastets § 1, nr. 10, om gennemførelse af visse retsmøder under efterforskningen ved
anvendelse af telekommunikation med billede eller på skriftligt grundlag henvises til
byretspræsidenternes høringssvar, som landsretten kan tilslutte sig. Det bemærkes, at forslag, der
tager sigte på at øge anvendelsen af video ved gennemførelsen af retsmøder, under alle
omstændigheder bør følges af øgede midler til domstolene med henblik på at sikre, at det nødvendige
videoudstyr er til stede.
I forhold til lovudkastets § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at ”førerretsfrakendelse” i bestemmelsen i
retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, ændres til ”frakendelse efter færdselsloven og lov om sikkerhed til
søs”, bemærkes for det første, at der med den foreslåede ændring af udtrykket ”førerretsfrakendelse”
til ”frakendelse efter færdselsloven” ikke ses tilsigtet en udvidelse af bestemmelsens
anvendelsesområde. Dette foreslås reflekteret i lovbemærkningerne. For det andet bemærkes, at
frakendelsen efter lov om sikkerhed til søs foruden at omfatte retten til at føre skib også omfatter retten
til at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester. Frakendelsen har således en noget mere
indgribende karakter end førerretsfrakendelse som følge af spirituskørsel, der efter lovbemærkningerne
er det sammenlignelige eksempel. Hertil kommer, at frakendelse efter lov om sikkerhed til søs også
kan ske som følge af bl.a. grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller forsømmelse i
tjenesten, hvilket vil bero på mere skønsmæssige overvejelser og ikke blot på en konstatering af, at der
har været tale om spiritussejlads. Dette kunne tale for, at muligheden for at fremme en sag til dom i
tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frakendelse efter lov om sikkerhed
til søs, i stedet søges gennemført ved en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3.
I forhold til lovudkastets § 1, nr. 23, om afvisning af tiltaltes bevis- og/eller udmålingsanke, hvis tiltalte
udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, kan landsretten tilslutte sig, at der skabes hjemmel til også
at kunne afvise tiltaltes udmålingsanke i tilfælde af udeblivelse. Landsretten kan i den forbindelse støtte,
at tiltaltes anke i almindelighed skal afvises, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald. Der
kan imidlertid tænkes eksempler, hvor der undtagelsesvis bør være mulighed for at fremme sagen;
eksempelvis hvis tiltalte ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der efter fast
praksis alene udmåles bødestraf. Det foreslås på den baggrund, at det overvejes at formulere
bestemmelsen som en fakultativ adgang til at afvise tiltaltes anke (bevis/udmåling), idet udgangspunktet
samtidig bør være, at anken afvises i tilfælde af udeblivelse. Med en sådan begrænset adgang vil det
kunne undgås at skulle afvise en anke bl.a. i tilfælde, hvor tiltalte ikke i tide har kunnet fremlægge
fornøden dokumentation for lovligt forfald, men hvor det må forventes, at tiltalte vil kunne tilvejebringe
en sådan dokumentation, og hvor det endvidere må forventes, at en afvisning vil blive fulgt op af en
begæring om genoptagelse med henblik på at få rettet op på en urigtig afgørelse.
Det bør i øvrigt overvejes i tilknytning til en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 920, stk. 2,
tillige at ændre bestemmelsen i retsplejelovens § 921, stk. 2, da denne bestemmelse i modsat fald
fremover kan (mis)forstås derhen, at den også omfatter det tilfælde, hvor tiltalte har anket udmålingen.
Bestemmelsen i § 921, stk. 2, kun eksempelvis formuleres således: ”Hvis anklagemyndighedens anke
eller kontraanke ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan sagen behandles, selv om tiltalte ikke
møder. Sagen kan dog kun behandles, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.”.
I forhold til lovudkastets § 1, nr. 24, om en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 920, stk. 3, bør
der i givet fald foretages en konsekvensrettelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt.,
om genoptagelse af sager afvist efter lovens § 920, stk. 3, således at ordene ”anklageskrift eller” også
udgår af ordlyden af bestemmelsen i retsplejelovens § 987, stk. 5, 2. pkt.
Særligt for så vidt angår forslaget om at skærpe dokumentationskrav til lovligt forfald skal landsretten
bemærke, at denne del af lovudkastet må forventes at forøge den samlede sagsbehandlingstid i
straffesager. Et skærpet dokumentationskrav må således antages at føre til et øget antal
udeblivelsesdomme, hvilket alt andet lige vil afføde et større antal sager, der genoptages efter
bestemmelsen i retsplejelovens § 987. Fremover må det således forventes, at der i flere sager vil blive
gennemført to hovedforhandlinger – den første, hvor udeblivelsesdommen afsiges, og den anden i
anledning af genoptagelsen – med en øget arbejdsbelastning for domstolene til følge.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
1
Freja Sofie Sørensen
Fra: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Sendt: 12. marts 2021 12:51
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Mikkel Holt Christensen
Cc: Kristian Hertz; Carsten Kristian Vollmer; Helle Bertung
Emne: høringssvar til 2020-731-0064
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Ved mail af 12. februar 2021 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, færdselsloven mv. (effektivisering af straffesagskæden mv.).
Lovudkastet har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.
Dommerforeningen kan tilslutte sig formålet med lovforslaget og bemærker, at forslaget indeholder en række
ændringer, som det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at de omhandlede forslag alene vil have begrænset betydning for
domstolenes samlede ressourceanvendelse. Lovforslaget kan ikke – uden en samtidig og løbende tilførsel af
ressourcer til domstolene - forventes at få en mærkbar effekt på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Det er
nødvendigt, at der mere generelt ses på, om domstolene er tildelt tilstrækkelige økonomiske ressourcer.
En gennemførelse af lovudkastets § 1, nr. 6 og 11, vil kunne føre til, at et antal sager gennemføres til dom ved
tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald, men det må forventes, at en del af disse vil skulle
genoptages, hvis tiltalte efterfølgende dokumenterer at have haft lovligt forfald, og at det samlede ressourceforbrug
af den grund muligvis ikke vil blive mindre.
Dommerforeningen kan tiltræde, at en gennemførelse af lovudkastets § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 9, 18, 19,20, 22, 24 og 26
vil være hensigtsmæssig, uden at det dog vil have nogen større effekt på den samlede sagsbehandlingstid.
En gennemførelse af lovudkastets § 1, nr. 6 vil være hensigtsmæssig og vil være i overensstemmelse med, hvordan
det allerede i vidt omfang praktiseres ved en række retter.
En gennemførelse af lovudkastets § 1, nr. 7 og 8 vil kunne begrænse antallet af bagatelagtige forhold/sager og
dermed medvirke til en bedre udnyttelse af domstolenes ressourcer, men en mærkbar effekt af forslaget vil nok
kræve, at området udvides betragteligt til blandt andet ligeledes at omfatte betingede domme. Den foreslåede
ordning har et meget begrænset anvendelsesområde.
Efter Dommerforeningens opfattelse ville det i det hele taget være ønskeligt, hvis anvendelsesområdet for
anklagemyndighedens slutning og tilskæring af sager blev udvidet og fandt udtryk i loven eller i bemærkningerne.
Dommerforeningen må derimod fraråde en gennemførelse af udkastets § 1, nr. 10, da den gældende bestemmelse i
retsplejelovens § 748a, stk. 3, allerede åbner mulighed, for at retten kan tillade anklageren at deltage i et retsmøde
ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det er forsvarligt, og sigtede ikke deltager i retsmødet.
Forslaget er ensidigt til fordel for anklagemyndighedens tilrettelæggelse af arbejdet, og vil medføre forlængede
sagsbehandlingstider og risiko for fejl i afgørelserne ved retterne.
Forslaget omfatter blandt andet kendelser om agentvirksomhed, blokering af hjemmesider, tilladelser til
legemsindgreb, ransagninger, beslaglæggelser og kendelser om udlevering af genstande fra ikke-sigtede (edition).
Ved vurderingen af, hvor arbejdsbyrden bør ligge i sådanne sager, må det efter Dommerforeningens opfattelse med
betydelig vægt indgå, at sagerne rejses på initiativ af anklagemyndigheden. Det er anklagemyndigheden, der må
formodes at kende sagen bedst, det er anklagemyndigheden, der fører sagen, og det er i anklagemyndighedens
interesse, at sagen fremmes med tilpas hurtighed. Det savner derfor mening i et lovforslag om effektivisering af
sagsbehandlingen ved domstolene at fravige den nuværende arbejdsdeling mellem anklagemyndigheden og retten
og så ensidigt lægge byrden i disse sager på retten.
Der er som nævnt i dag hjemmel til, at anklageren kan møde via video. Dommerforeningen er enig i, at det på grund
af lang transport til retten og i situationer, hvor der alene skal indhentes en enkelt eller ganske få kendelser, er
forsvarligt og hensigtsmæssigt, at anklageren og retten drøfter sagen via videolink eller afgør sagen på skriftligt
grundlag. Situationen er imidlertid ganske anderledes ved nogle af de store byretter, herunder blandt København og
Aarhus.
De foranstaltninger, der omfattes af lovforslaget kan være særdeles indgribende, og for at retten kan vurdere det
faktiske og retlige grundlag i sagerne, kræves det, at dommeren har sagens dokumenter. Disse dokumenter
medbringer anklageren i dag til retsmødet, hvor grundlaget for indgrebet bliver gennemgået. Ved de større retter
2
møder anklagemyndigheden dagligt i andre indgrebssager, og det vil kræve et uforholdsmæssigt større
ressourceforbrug ved retterne, hvis de nævnte sagstyper skulle udskilles og behandles via video eller på skriftligt
grundlag. Den nuværende model i Københavns byret, der også i et vist omfang anvendes i Aarhus, sikrer en hurtig,
smidig og ikke mindst særdeles kvalitativ behandling af sagerne. Til eksempel kan nævnes, at Københavns byret
afslutter 22 % af alle landets grundlovssager og dermed antageligt en tilsvarende andel af de omhandlede kendelser.
En ordning som den foreslåede, hvor sagerne nærmest undtagelsesvist fremsendes elektronisk til retten og uden, at
anklagemyndigheden senere forelægger sagerne, vil være overordentlig ressourcetung for retten og kan ikke undgå
at forlænge sagsbehandlingstiden betragteligt.
Dommerforeningen finder derfor, at forslagets § 1, nr. 10 bør udgå af lovforslaget, så det overlades til retten at
afgøre, om anklageren kan deltage ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Dommerforeningen er bekendt med landsretternes bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 23 om afvisning af
tiltaltes bevis- og/eller udmålingsanke. Dommerforeningen kan tilslutte sig landsretternes høringssvar.
Samlet finder Dommerforeningen, at udkastet til lovforslaget indeholder mange gode elementer, som - bortset fra
forslagets § 1, nr. 10 om telekommunikation - hver især og samlet vil føre til hurtigere og smidigere gennemløbstid
ved domstolene. Det er som oven for nævnt Dommerforeningens opfattelse, at forslaget imidlertid ikke vil medføre
særligt mærkbare eller målelige forbedringer af sagsbehandlingstiden. Dette skal ses i lyset af, at der i den senere tid
er taget flere lovgivningsmæssige initiativer, der indebærer et væsentligt forøget tidsforbrug i et betydeligt antal
sager ved domstolene, og som derfor trækker i den modsatte retning af dette lovforslag, og som utvivlsomt vil
påvirke den nuværende sagsbehandlingstid negativt. Noget mærkbart ved gennemløbstiden ved domstolene sker
der først, når man erkender og tilfører domstolene øgede ressourcer.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
strafferetskontoret@jm.dk
hlt@jm.dk
12. marts 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Danske Advokater takker for muligheden for at udtale sig om udkastet til
lovforslaget, der har til hensigt at effektivisere dele af straffesagskæden.
Lovforslagets hovedelementer
Lovforslaget indeholder en række forskellige initiativer, der alle har til formål at få
straffesager fremmet ved domstolene. Initiativerne falder i seks afdelinger:
Med lovforslaget foreslås for det første en række ændringer af retsplejeloven, der
har til formål at sikre respekten for retsvæsenet og mindske antallet af udeblivelser i
straffesager.
Med lovforslaget foreslås for det andet enkelte ændringer af reglerne om
forkyndelse og om afholdelse af retsmøder ved brug af video, der skal medvirke til at
sikre effektivitet i straffesagskæden, og at reglerne er indrettet, så de tager højde for
den teknologiske udvikling.
Lovforslaget indeholder for det tredje forslag til ændringer af reglerne om
sammenlægning og tilskæring af straffesager.
Det foreslås for det fjerde at undtage sager om overtrædelse af straffelovens § 191 a
(grov doping) og § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) fra
nævningebehandling.
Med lovforslaget foreslås for det femte en række ændringer af relevante
ydelseslove, der skal sikre, at tiltalte, der udebliver fra retsmøder trods lovlig
indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i en periode kan få nedsat visse
offentlige ydelser.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2021-006301
2/4
Endelig foreslås for det sjette en række yderligere ændringer af retsplejeloven og
færdselsloven, der samlet set skal medvirke til at sikre en effektiv
straffesagsbehandling.
Principielle overvejelser
Danske Advokater hilser hensigten med at effektivisere dele af straffesagskæden
velkommen. Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at straffesagskæden består af en
række ”forbundne kar” fra politi til fængselsvæsen, hvor tiltag til effektivisering i et
”kar” har stor indflydelse på gennemstrømningen til de andre kar.
Samtidig hilser vi en effektivisering af straffesagsbehandlingen ved domstolene
velkommen i et håb om, at det kan have en positiv indvirkning på behandlingen af
civile sager ved domstolene. Danske borgere og virksomheder er afhængige af et
retssystem, hvor civile sager berammes inden for overskuelig tid, og det er ofte ikke
tilfældet i dag. Det er derfor væsentligt at have fokus på en mere generel
effektivisering af domstolenes muligheder for at behandle flere sager. I den
forbindelse er Danske Advokater tidligere fremkommet med en række forslag til at
sætte yderligere skub i udviklingen.
Blandt Danske Advokaters forslag var gennemførelse af flere retsmøder på trods af
udeblivelser, som dette udkast til lovforslag adresserer, men Danske Advokater
foreslog også en mere systematisk ”overbooking” af den enkelte ret, således at
kapaciteten udnyttes bedre, overflytning af visse sagstyper fra domstolene til
myndigheds- eller nævnsbehandling, særligt ”masse-sager”, og øget anvendelse af
teknologi til beslutningsstøtte for dommerne.
Vedr. dokumentation for lovligt forfald
For så vidt angår spørgsmålet om tiltaltes dokumentation for lovligt forfald inden
retsmødets begyndelse forekommer dette som et særdeles urimeligt vilkår, når det
holdes op imod den praktiske virkelighed. Det er for de fleste lægepraksis’
vedkommende først muligt at få kontakt til en læge kl. 8.00. Vagtlægen vil ikke
modtage personer uden akut sygdom. Lovligt forfald i relation til sygdom behøver
ikke at være af så presserende karakter, at man kan opnå henvisning til vagtlæge. De
fleste retsmøder ved de danske domstole påbegyndes kl. 9.00, 9.15 eller 9.30. Det vil
således ikke være muligt for en syg tiltalt at få fat i en læge, blive tilset, få udarbejdet
erklæring og fremsende denne inden retsmødets begyndelse.
Justitsministeriet anfører, at sager kan blive fremmet i lyset af manglende
dokumentation for lovligt forfald for tiltaltes vedkommende på trods af, at en tiltalt
rent faktisk har haft lovligt forfald, og angiver genoptagelse og anke som et svar på
denne uhensigtsmæssige retstilstand. Såfremt tiltalte overlades til at anke, vil to-
instans princippet blive udvandet, idet tiltaltes egen forklaring ikke vil være
inddraget under byrettens behandling af sagen, hvilket synes overordentligt
betænkeligt. En genoptagelsesanmodning i disse sager forekommer som en særlig
byrdefuld reaktionsmulighed for tiltalte og vil belaste det strafferetlige system.
Vedr. afvisning af tiltaltes anke
For så vidt angår spørgsmålet om afvisning af tiltaltes anke ved udeblivelse, navnlig
for så vidt angår udmålingsanke, synes det særlig betænkeligt, at Justitsministeriet
finder, at en eventuel kontraanke vedrørende skærpelse fra anklagemyndigheden
skal gennemføres, navnlig når anklagemyndigheden konsekvent i ankesager påstår
3/4
skærpelse. Det synes retssikkerhedsmæssigt stødende, at man vil afvise tiltaltes
udmålingsanke til formildelse (når hans forsvarer er til stede) og så i øvrigt
gennemføre anklagemyndighedens skærpelsesanke.
Det er særligt betænkeligt, at Justitsministeriet vil indføre mulighed for at
forhåndsafvise en anke (og dette uden domsmænd), når der ikke er forkyndt på
sædvanlig vis for tiltalte. Ofte vil en forsvarer have haft mulighed for at drøfte sagen
og oplyse tidspunktet for ankesagen for tiltalte på trods af, at denne ikke ”står til
rådighed” for almindelig forkyndelse. Justitsministeriet anfører, at forsvarer og
anklagemyndighed skal høres forud for forhåndsafvisning, men ofte dukker tiltalte
op uden at have svaret på forsvarerens henvendelser, hvorfor det er betænkeligt at
forhåndsafvise også af den grund.
Vedr. forkyndelse
Det er helt afgørende, at anklageskriftet forkyndes for tiltale. Såfremt der er
ændringer heri i forhold til byrettens anklageskrift, skal tiltalte naturligvis have
forkyndelse herom. Tiltalte kan i modsat fald, i tiltro til at ankesagen er identisk med
byrettens sag, vælge ikke at dukke op, hvilket tiltalte ville have gjort, såfremt han var
bekendt med det ændrede indhold. På baggrund heraf bør forkyndelse af
anklageskrift fortsat foretages.
Vedr. tilskæring og sammenlægning
For så vidt angår tilskæring og sammenlægning af sager skal det præciseres, at
hovedproblemet i relation til sammenlægning af sager og efterfølgende
tillægsanklageskift navnlig består i sagsbehandlingstiden hos anklagemyndigheden
og ikke som anført på grund af, at de tiltalte begår kriminalitet igen og igen. Det er
særdeles betænkeligt, at man fraviger udgangspunktet om sammenlægning, idet
tiltalte belastes af, at en mindre sag har ligget i månedsvis i anklagemyndigheden
uden sagsbehandling og først ”dukker op” i forbindelse med anklagemyndighedens
forberedelse af hovedforhandlingen. Det er betænkeligt at ændre retsplejelovens §
705 på den foreslåede måde, hvorefter ”væsentlig” erstattes af ”urimelig”. Det har
afgørende betydning for straffens udmåling, at sagerne mod tiltalte behandles samlet
og en efterfølgende behandling under henvisning til straffelovens § 89 kan ikke
kompensere herfor. Det forekommer i øvrigt uheldigt, at Justitsministeriet
udtrykkeligt anfører, at strafskærpende forhold skal medinddrages.
For så vidt angår tilskæring af nævningesager bør der udvises særlig
tilbageholdenhed med tilskæring af forhold, hvor den forurettede har
erstatningskrav, da mulighederne herfor i anden sammenhæng og
Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid i øvrigt vil medføre en forværring af
retsstillingen for ofre for forbrydelser.
Vedr. nedsættelse af visse offentlige ydelser
Nedsættelse af offentlige ydelser i 12 uger som følge af udeblivelse fra retten uden
oplyst lovligt forfald er et ikke ubetydeligt indgreb i den enkeltes levevilkår i en
situation, hvor vedkommende er sigtet og tiltalt, men endnu ikke dømt for den
pågældende tiltale efter straffeloven.
Uagtet den incitamentsvirkning, der søges tilsikret, kan man forestille sig tilfælde,
hvor den udeblevne i forvejen befinder sig i en så sårbar situation, at en nedsættelse
4/4
af offentlige ydelser vil forringe vedkommendes livsvilkår – eller vedkommendes
families livsvilkår – på en måde, der ikke står mål med tiltalen.
På den baggrund foreslås det at overlade det til rettens skøn, hvorvidt offentlige
ydelser skal nedsættes i en 12 ugers periode eller ej, således at retten kan vælge at
fravige nedsættelsen.
Med venlig hilsen
Paul Mollerup
Adm. Direktør
pmo@danskeadvokater.dk
Advokatråde t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
strafferetskontoret@jm.dk
hlt@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 11. marts 2021
SAGSNR.: 2021 - 660
ID NR.: 725243
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Ved e-mail af 12. februar 2021 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets be-
mærkninger til ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af retsplejeloven og færdsels-
loven, der overordnet har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager,
at sikre respekten for retsvæsenet og aktørernes tid og at sikre en hensigtsmæssig
udnyttelse af anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.
Advokatrådet er enig i, at rettidig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende
forudsætning for et retssamfund, og at lange sagsbehandlingstider i straffesager af
flere grunde er uhensigtsmæssig. Dertil kommer, at Advokatrådet også gerne ser, at
der tillige sker en konstruktiv udnyttelse af advokaternes ressourcer.
Advokatrådet finder anledning til at kommentere på enkelte af de i lovforslaget frem-
satte initiativer.
Ad tiltaltes udeblivelse – skærpet dokumentationskrav til lovligt forfald, jf. pkt.
2.1.3.
Det foreslås at præcisere retsplejelovens regler om tiltaltes udeblivelse, så lovligt
forfald fremover skal dokumenteres allerede forud for et berammet retsmøde, idet
dette vil kunne forbedre rettens grundlag for at fremme sager, hvor tiltalte udebliver.
Indledningsvis fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at udsættelse af en
straffesag ofte skyldes oplyst lovligt forfald fra den tiltalte, hvor sygemeldinger i
praksis udgør den væsentligste forfaldsgrund. Det ses imidlertid ikke oplyst, hvor
ofte en udsættelse skyldes andet end forhold hos den tiltalte, herunder udeblivelser af
vidner, sygdom eller fravær hos de professionelle aktører, dommere og lægdommere,
anklagere og advokater. Det kan på den baggrund forekomme som en lovændring,
Advokatråde t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
2
der ikke rent faktisk adresserer problemet adækvat, hvis udsættelserne i lige så høj
grad skyldes forhold, som ikke kan tilregnes den tiltalte.
Advokatrådet noterer sig, at der med lovforslaget tages højde for, at der vil være til-
fælde, hvor tiltalte faktisk har haft lovligt forfald, men under de konkrete omstæn-
digheder ikke har haft mulighed for at fremskaffe dokumentation herfor forud for
retsmødet. Der vil således fortsat være mulighed for anke eller genoptagelse af en
straffesag, som er fremmet i tiltaltes fravær, ligesom retten fortsat vil have mulighed
for at undlade at fremme en sag til dom, hvis tiltaltes tilstedeværelse findes nødven-
dig. Denne lempelige anke- og genoptagelsesadgang er efter Advokatrådets opfattel-
se en væsentlig forudsætning for denne - nu udvidede - mulighed for at gennemføre
en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse.
Ad afvisning af anke ved tiltaltes udeblivelse mv., jf. pkt. 2.2.3.
Med lovforslaget foreslås der indført udtrykkelig hjemmel i retsplejeloven til, at
landsretten forud for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse om afvisning af tiltal-
tes anke, hvis indkaldelse på grund af tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har
kunnet forkyndes for tiltalte. Advokatrådet har ikke bemærkninger til, at anke kan
afvises under disse omstændigheder.
Det forekommer imidlertid drastisk at ændre reglerne i en sådan grad, at udmåling-
sanker slet ikke kan gennemføres uden den tiltaltes fremmøde. Der kan således tæn-
kes en række eksempler, hvor den tiltaltes tilstedeværelse, navnlig i udmålingsanker,
er helt unødvendig for sagens fremme, og hvor kravet om dennes tilstedeværelse
derfor kan forekomme urimelig, når vedkommendes advokat er mødt til at varetage
klientens interesser. Det skal derfor foreslås, at reglerne indrettes således, at der fort-
sat bliver hjemmel til, at en tiltalts udmålingsanke i visse tilfælde undtagelsesvis kan
gennemføres uden den tiltaltes tilstedeværelse. Dette kunne i givet fald efter anmod-
ning afklares af de juridiske dommere på forhånd, således som det ligeledes foreslås
med hensyn til de tilfælde, hvor der ikke er sket forkyndelse. Dette ville formentlig
også minimere risikoen for unødig procedure om genoptagelse.
Ad øget adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme og kendelser, jf. pkt. 2.3.3.
Efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, kan visse sager allerede i dag fremmes i
tiltaltes fravær, hvis tiltalte er udeblevet uden lovligt forfald. Det er bl.a. tilfældet, når
der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 1 år eller derunder,
konfiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og tiltalte har givet
samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen, jf. bestemmelsens nr. 3. Det gæl-
der desuden, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder
eller andre retsfølger end konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller erstat-
ning, jf. bestemmelsens nr. 4.
Advokatråde t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
3
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 og nr. 4, så bestemmelserne
også omfatter sager med påstand om, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal
have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning.
Advokatrådet anerkender behovet for at fremme sager, herunder navnlig sager af
mindre alvorlig karakter, hvor den tiltalte er udeblevet. I de sager, hvor anklagemyn-
dighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning,
tager retten ikke desto mindre stilling til skyldsspørgsmålet. Selvom der ikke sker
ændringer i den foranstaltning, som den tiltalte allerede er underlagt, forekommer det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fremme disse sager som udeblivelsessager,
alene under henvisning til, at der sanktionsmæssigt ikke skal ske ændringer, navnlig
når der henses til, at personer, der idømmes anden foranstaltning end straf, med deres
psykiske egenart i forvejen tilhører en udsat gruppe. Sager omfattet af den foreslåede
bestemmelse, kan have vidtrækkende konsekvenser for den domfældtes fortsatte fri-
hedsberøvelse og ikke mindst mulige lempelser heri.
Advokatrådet bemærker endvidere, at medmindre der foretages en vurdering af det
strafniveau, der ville blive udmålt i tilfælde af en tidsbestemt straf, forekommer det
uhensigtsmæssigt og forvirrende med ændringer, hvori den ene bestemmelse giver
mulighed for at gennemføre hovedforhandlingen med den tiltaltes samtykke, mens
den anden giver mulighed for at gennemføre den uden samtykke. Hvis det, som det
foreslås med § 855, stk. 3, nr. 4, bliver muligt at gennemføre en hovedforhandling,
når anklagemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, uden den tiltaltes samtykke, vil det naturligvis så meget desto mere
også være tilfældet, hvis tiltalte samtykker.
Hvis forslaget fastholdes, skal Advokatrådet derfor foreslå, at muligheden for at gen-
nemføre sager, hvor der alene nedlægges påstand om, at en foranstaltning efter straf-
felovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning, får sit
eget nr. 5, således at det tydeliggøres, hvad der rent faktisk ændres.
Ad sammenlægning af straffesager, jf. pkt. 2.7.3.
Det foreslås, at retsplejelovens § 705, stk. 1, ændres, så der fremadrettet bør ske sam-
tidig forfølgning mod samme sigtede for flere forbrydelser eller mod
flere sigtede som delagtige i en eller flere forbrydelser, hvis dette kan ske uden uri-
melig forhaling eller vanskelighed. Det foreslås herved, at der i højere
grad end i dag gives mulighed for at afskære nye forhold fra allerede berammede
straffesager, så der ikke sker sammenlægning af sagerne.
Det foreslås således, at sager som udgangspunkt ikke vil skulle sammenlægges med
allerede berammede sager, hvis det vurderes, at sagen dermed må
udsættes og omberammes, medmindre dette kan ske uden urimelig forhaling eller
vanskelighed. Sagens parter bør i den forbindelse høres til, om det er muligt, at der
kan afsættes ekstra retstid i umiddelbar forlængelse af allerede berammede sager. Er
Advokatråde t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
4
der tale om erkendte strafbare forhold, tilsigtes det ud fra en ressourcemæssig be-
tragtning, at disse inddrages i allerede berammede sager.
Advokatrådet skal opfordre til, at der ikke pålægges den tiltalte yderligere sagsom-
kostninger for de sager, man på baggrund af en vurdering af behovet for en hurtig
sagsbehandlingstid ikke sammenlægger med en allerede berammet sag, men derimod
udskyder og gennemfører på et senere tidspunkt.
Ad sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, jf. pkt. 2.9.2.2.
Det foreslås at affatte retsplejelovens § 1018 f, stk. 4, således, at bestemmelsen frem-
over fastsætter, at sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning i alle
tilfælde behandles uden medvirken af domsmænd.
Sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning indebærer almindeligvis
ikke vidneførsel eller anden bevisførelse som i en straffesag, og der vil heller ikke
skulle foretages en vurdering af, om den tiltalte er skyldig i en rejst tiltale. Det, der
skal tages stilling til i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, angår
typisk formueretlige spørgsmål om ansvarsgrundlag, kausalitet og adækvans m.v.
samt den nærmere opgørelse af erstatningskravet. Det er Advokatrådets opfattelse, at
sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a imidlertid ofte angår spørgsmål
om den erstatningssøgendes egen skyld osv., hvorfor det netop vurderes hensigts-
mæssigt, at lægmænd medvirker til en stillingtagen til f.eks. nægtelse af erstatning
under henvisning hertil, ligesom der næppe er en langvarig sagsbehandlingstid for-
bundet med medvirken af domsmænd i disse sager.
Ad nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret
lovligt forfald, jf. pkt. 2.13.
Med henblik på at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde foreslås det, at en person i
en periode på 12 uger alene kan modtage visse offentlige ydelser
med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydel-
se efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen
er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og
uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen,
jf. retsplejelovens § 757.
Det kan forekomme som en besnærende tanke at idømme personer bøder ved udebli-
velse, men Advokatrådet skal udtale sig imod det pågældende forslag, der forekom-
mer som en retssikkerhedsmæssig meget betænkelig tilgang til bestræbelserne på at
løse udfordringerne med lange sagsbehandlingstider og manglende respekt for retten,
ligesom forslaget har en betydelig indbygget ulighed og slagside til følge. Forslaget
er i realiteten en for visse personer på forhånd (mere eller mindre) fastsat bøde for
udeblivelse. Hvis initiativet fastholdes, skal det derfor udtrykkeligt fremgå, at tiltalte
er blevet orienteret om, at udeblivelse kan have denne konsekvens. Størrelsen ses
endvidere ikke nærmere begrundet, idet det i lovforslaget alene bemærkes, at ”det
Advokatråde t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
5
foreslås, at perioden for ydelsesnedsættelsen fastsættes til 12-ugersperioden, da dette
må antages at være en mærkbar konsekvens for den, som ydelsesnedsættelsen ram-
mer, uden at det dog vil have varig betydning for vedkommendes velfærd.” Der er
ikke beskrevet evidens for, at dette initiativ skulle have den ønskede effekt, ligesom
den angivelige manglende varige betydning for vedkommendes velfærd ikke ses un-
dersøgt. Under henvisning til, at forslaget har karakter af en straf, hvoraf de præven-
tive effekter er ukendte, og at der ikke er dokumentation for, at dette skridt rent fak-
tisk vil sikre tiltaltes fremmøde, henstiller Advokatrådet derfor til, at man i første
omgang vurderer effekten af de øvrige initiativer.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
J.nr. 21-7352
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og
færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
(sagsnr. 2020-731-0064).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
10. marts 2021
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
12. marts 2021
J.nr.: 21/05050-2
Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk
Sagsbehandler: Lars B. Olesen
Vestre Landsrets høringssvar til udkast til lovforslag om effektivisering i straffesagskæden
Justitsministeriet har ved brev af 12. februar 2021 (sagsnr. 2020-731-0064) anmodet om en udtalelse
om et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.).
Landsretten udtaler i den anledning følgende:
Lovudkastet indeholder en række enkeltforslag på specifikke områder, og en række af forslagene giver
efter landsrettens opfattelse god mening at gennemføre, jf. nærmere herom nedenfor.
Det er i lyset af det angivne formål med lovudkastet imidlertid vigtigt at understrege, at de omhandlede
forslag alene vil have begrænset betydning for domstolenes samlede ressourceanvendelse og samlet
set ikke kan forventes at få en mærkbar effekt på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved
domstolene. Udfordringen med lange sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker løses således
ikke med dette forslag, men forudsætter, at der mere generelt ses på, om domstolene er tildelt de
økonomiske ressourcer, som er nødvendige for, at domstolene kan løse de opgaver, som er forudsat i
lovgivningen, inden for en rimelig tid for de berørte borgere. Landsretten henviser i den forbindelse
også til, at der i den senere tid er taget flere lovgivningsmæssige initiativer, der vil indebære et
væsentligt forøget tidsforbrug i et betydeligt antal sager ved domstolene, og som dermed vil påvirke
den nuværende sagsbehandlingstid negativt.
Initiativerne i lovudkastets § 1, nr. 6 og 11, kan efter omstændighederne forøge domstolenes
ressourceforbrug. Ud fra en samlet betragtning kan lovudkastet således ikke nødvendigvis forventes at
medføre de i bemærkningerne omtalte begrænsede positive økonomiske konsekvenser for
retssystemet.
Lovudkastets § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 18, 22, 23, 24 og 26
Det vil efter landsrettens opfattelse give god mening at gennemføre disse forslag, og forslagene
vurderes ikke at rejse væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål.
Som følge af de ændringer, der foreslås i retsplejelovens § 920, stk. 2 og 3 (lovudkastets § 1, nr. 23 og
24), bør der dog af retssikkerhedsmæssige grunde indføres krav om forkyndelse af indkaldelsen til
hovedforhandlingen i ankesager, som ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, jf.
retsplejelovens § 917, stk. 2 (navnlig udmålingsankesager), svarende til forkyndelseskravet ved
bevisankesager, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1. Sådan som retsplejelovens § 920, stk. 3, er formuleret,
vil et krav om forkyndelse endvidere være en forudsætning for, at bestemmelsen kan anvendes i forhold
til udmålingsankesager mv. Det skyldes, at det er betingelse for afvisning af en anke efter denne
bestemmelse, at indkaldelsen til hovedforhandlingen på grund af tiltaltes forhold ikke har kunnet
forkyndes på sædvanlig måde, og afvisning med denne begrundelse savner mening, hvis indkaldelsen
ikke skal forkyndes.
Landsretten bemærker endvidere, at det bør tydeliggøres i lovudkastets bemærkninger, hvad der
gælder i forhold til afvisning af en tiltalts anke, hvis anklagemyndigheden fastholder sin eventuelle anke.
Lovudkastets § 1, nr. 6 og 8
Det vil ud fra hensynet til sagsbehandlingstiden for de oprindelige forhold give god mening at ændre
retsplejelovens § 705 som forslået, således at der som udgangspunkt ikke skal udsættelse af en
allerede berammet hovedforhandling på grund af nytilkomne forhold.
Som det er anført i bemærkningerne, vil forslaget medføre, at der vil komme flere sager ved
domstolene, herunder sager hvor der som følge af en allerede idømt straf ikke kan forventes udmålt en
tillægsstraf af betydning. Det vil indebære et øget ressourceforbrug ved domstolene. Landsretten har
noteret sig, at det for at kompensere domstolene herfor foreslås at udvide anklagemyndighedens
mulighed for at opgive påtale af ressourcemæssige grunde, jf. lovudkastets § 1, nr. 8. Det er et politisk
spørgsmål, om og i givet fald i hvilket omfang anklagemyndigheden skal kunne opgive at føre sager af
ressourcemæssige grunde. Da ordningen ifølge forslaget skal kompensere domstolene for en øget
sagsmængde, finder landsretten dog anledning til at bemærke, at den foreslåede ordning har et meget
begrænset anvendelsesområde og derfor næppe vil kompensere domstolene i væsentligt omfang.
Lovudkastets § 1, nr. 10
Vedrørende udkastets forslag om gennemførelse af visse retsmøder under efterforskningen ved
anvendelse af telekommunikation med billede eller på skriftligt grundlag kan landsretten tilslutte sig
byretspræsidenternes høringssvar.
Øvrige dele af lovudkast
Landsretten har ikke grundlag for at udtale sig om de øvrige dele af udkastet.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
12. marts 2021 | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering
af straffesagskæden mv.)
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at formålet med dette er at
nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager, at sikre respekten for retsvæsnets og aktørernes tid
og at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.
Lovudkastet indeholder på den baggrund forslag til en række ændringer af reglerne i retsplejeloven
og færdselsloven om behandlingen af straffesager, herunder navnlig reglerne om betingelserne og
mulighederne for at afgøre straffesager, uden at tiltalte er til stede (udeblivelsessager).
Desuden indeholder lovudkastet forslag til ændring af en række love på det sociale område, der –
hvis de gennemføres – vil give mulighed for at nedsætte visse offentlige ydelser for tiltalte, der
udebliver fra et retsmøde, som vedkommende er lovligt indkaldt til, uden at have dokumenteret
lovligt forfald.
Indledningsvis bemærkes, at det af hensyn til såvel de tiltalte selv som til ofre og andre involverede
i straffesager er vigtigt, at behandlingen af sagerne er effektiv, og at sagerne kan afsluttes
inden for rimelig tid.
Tiltag, der har til formål at effektivisere behandlingen af straffesager, kan således være
velbegrundede, men det må nødvendigvis være en forudsætning for sådanne tiltag, at der foreligger
dokumentation for de reelle årsager til og omfanget af de problemer, der søges løst. Ligeledes må
det være en forudsætning, at de forslåede tiltag er egnede til at opnå det ønskede formål og ikke
medfører forringelser af tiltaltes retssikkerhed.
Manglende data om behovet for at udvide mulighederne for at afsige dom, uden at tiltalte er
til stede
Justitsministeriet henviser i sin pressemeddelelse vedrørende lovforslaget til en analyse af
straffesager fra Københavns Vestegns Politi. Det fremgår imidlertid ikke af den nævnte analyse, i
hvilket omfang tiltaltes udeblivelse er årsag til udsættelse af straffesager, eller om udsættelsen af de
af analysen fremhævede 125 sager skyldtes andre forhold, herunder rettens eller
anklagemyndighedens forhold eller for eksempel, at indkaldelsen til retsmødet ikke er forkyndt for
tiltalte, at der ikke er indkaldt eller møder tolk til retsmødet, eller at et vidne ikke møder.
12. marts 2021 | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
2
I et notat fra Domstolsstyrelsen fra 2012, som er oversendt til Retsudvalget i forbindelse med
justitsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Retsudvalget (spørgsmål 76, 2012-13) anføres det,
at det på baggrund af en stikprøveundersøgelse gennemført over en 6 ugers periode i 12 byretter
og Vestre Landsret samme år kunne konstateres, at tiltalte i 55 ud af 1.429 afsluttede
domsmandssager - svarende til i 3,8 % af det samlede antal domsmandssager - var udeblevet uden
oplyst lovligt forfald. Domstolsstyrelsen oplyste videre i notatet, at en undersøgelse gennemført i
2008 viste nogenlunde det samme.
Justitsministeriet har ikke forud for fremsættelsen af dette lovforslag tilvejebragt valide data, der
giver anledning til at antage, at tiltaltes udeblivelse er årsag til udsættelse af straffesager i et større
antal sager end hidtil. Der foreligger således fortsat ikke tilstrækkeligt grundlag for reelt at kunne
vurdere årsagerne til, at straffesager må udsættes.
Justitia finder dette meget uheldigt, særligt da lovforslaget på visse punkter har en meget
indgribende karakter.
Justitia skal i den forbindelse også henvise til den analyse af straffesager, der afgøres af byretterne i
medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, som Justitia forventer at offentliggøre indenfor meget
kort tid.
Skærpede krav til dokumentation af lovligt forfald
Det foreslås at skærpe det tidsmæssige krav til dokumentation af lovligt forfald. Det synes imidlertid
ikke afspejlet i lovudkastet eller bemærkningerne hertil, at det for en tiltalt, som vågner op og er syg
den dag, hvor vedkommende skal i retten, i de fleste tilfælde ikke vil være praktisk muligt at
fremskaffe en lægeerklæring, som kan fremlægges ved retsmødets start.
Henset til de meget alvorlige konsekvenser tiltaltes udeblivelse kan medføre for vedkommende, kan
dette hverken anses for hensigtsmæssigt eller retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ændring.
Mulighed for at behandle straffesager mod tiltalte, som er psykisk syge mv., uden at
vedkommende er til stede
Der bør udvises stor tilbageholdenhed med at øge de allerede meget udstrakte muligheder for at
fremme straffesager til dom, uden at tiltalte er til stede. Navnlig bør det ikke være muligt at fremme
sager til dom uden tiltaltes tilstedeværelse, hvis tiltalte er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 om
personer, som er psykisk syge mv. Det kan således også have betydning for vurderingen af
skyldsspørgsmålet, at en person er psykisk syg.
12. marts 2021 | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
3
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ændring.
Hvis forslaget til ændring af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, alligevel gennemføres, bør
det præciseres, at den foreslåede ordning med hensyn til foranstaltninger efter straffelovens §
68 indebærer, at der ikke i tiltaltes fravær kan træffes afgørelse, hvorved tiltalte idømmes en
foranstaltning af samme indhold som en tidligere foranstaltning, men med en ny
(længere) længstetid.
Mulighed for at afsige dom om frakendelse efter lov om sikkerhed til søs, uden at tiltalte er
til stede
For så vidt angår forslaget om at gøre det muligt at afsige udeblivelsesdom i sager, hvor der tillige
skal ske frakendelse efter lov om sikkerhed til søs, synes der at være tale om en særdeles indgribende
afgørelse, idet frakendelsen efter det oplyste indebærer et generelt forbud mod at føre skib eller
gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester. En sådan afgørelse om frakendelse efter lov om
sikkerhed til søs bør derfor ikke kunne træffes i tiltaltes fravær, medmindre tiltalte har givet samtykke
til sagens fremme uden vedkommendes tilstedeværelse.
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ændring.
Ophævelse af kravet om personlig forkyndelse i sager, hvor der kan idømmes frihedsstraf,
uden at tiltalte er til stede
En afgørende forudsætning for, at det kan anses for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at
behandle straffesager, uden at tiltalte er til stede, må under alle omstændigheder være, at
tiltalte bliver gjort bekendt med såvel sagen som den trufne afgørelse.
Dette sikres i dag ved retsplejelovens § 219 a, stk. 5. 3. pkt., hvoraf det fremgår, at en dom, som er
afsagt uden tiltaltes tilstedeværelse, skal forkyndes for tiltalte personligt, hvis ikke indkaldelsen til
retsmødet, hvori dommen blev afsagt, har været forkyndt for tiltalte personlig.
Kravet om personlig forkyndelse giver sikkerhed for, at tiltalte personligt er blevet gjort bekendt med
sagen. En sådan sikkerhed opnås ikke ved forenklet digital forkyndelse. Indehaveren af en digital
postkasse kan således have givet andre personer adgang til postkassen, ligesom udsatte og
ressourcesvage borgere kan være dårligt rustet til at modtage og forstå meddelelser via digital post
og uforvarende kan komme til at behandle disse uden nødvendigvis at være klar over eller
forstå deres indhold.
Selvom effektivitetshensyn kan tale for øget brug af forenklet digital forkyndelse, er der således
væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, der taler for, at der fortsat bør stilles krav om, at en tiltalt
i en straffesag, som kan medføre frihedsstraf, er gjort personligt bekendt med denne
enten telefonisk, jf. retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 6, jf. § 156 a, eller på anden vis.
12. marts 2021 | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
4
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ophævelse af retsplejelovens § 219 a,
stk. 5, 3. pkt.
Mulighed for, at anklagemyndigheden kan anke også sager, hvor tiltalte kun er idømt en bøde
Efter gældende ret kan anklagemyndigheden alene anke sager, hvor der efter loven kan idømmes
andre offentligretlige følger end bøde og konfiskation. Det betyder, at anklagemyndigheden i sager,
hvor der kun kan idømmes bøde og konfiskation, i dag er nødt til enten at søge
Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke, eller søge Den Særlige Klageret om genoptagelse, hvis
anklagemyndigheden finder, at dommen bør ændres. Et sådant behov kan opstå for eksempel, hvis
politiet efterfølgende bliver opmærksom på, at der er tekniske fejl i politiets systemer til foretagelse
af fartmålinger eller lignende.
Justitia er enig i, at dette er uhensigtsmæssigt og kan tilslutte sig forslaget om, at
anklagemyndigheden får mulighed for at anke til fordel for tiltalte – også sager, hvor der kun kan
idømmes bøde og konfiskation.
Mulighed for at nedsætte offentlige ydelser, en tiltalt modtager, hvis tiltalte udebliver fra et
retsmøde
Lovudkastet indeholder forslag til ændring af en række love på det sociale område, der, hvis de
gennemføres, vil give mulighed for at nedsætte offentlige ydelser, en tiltalt modtager, hvis tiltalte
udebliver fra et retsmøde, som vedkommende er lovligt indkaldt til, uden at have dokumenteret
lovligt forfald.
En tværministeriel arbejdsgruppe, nedsat af Finansministeriet med det formål at overveje
mulighederne for at indføre opkrævning af et gebyr ved udeblivelse fra aftaler med det
offentlige, udtalte i april 2004, at det formentlig må anses for tvivlsomt, om truslen om et gebyr i sig
selv vil have nogen effekt på en person, der eksempelvis risikerer en dom på flere måneders
fængsel. Arbejdsgruppen udtalte videre, at der ikke på baggrund af de foreliggende statistikker
kunne oplyses noget sikkert om et særligt mønster i udeblivelserne, herunder om bestemte personer
eller socialgrupper udebliver oftere end andre, men at det dog var vurderingen, at ressourcesvage
borgere udebliver oftere end andre.
Det må på den baggrund anses for tvivlsomt, om forslaget om nedsættelse af visse offentlige ydelser
er egnet til at sikre den ønskede effektivisering af straffesagskæden.
Det bemærkes yderligere, at forslaget vil ramme særdeles skævt, idet det alene vil ramme tiltalte,
som er modtagere af de i lovforslaget nævnte offentlige ydelser, men ikke for eksempel tiltalte som
er i arbejde.
12. marts 2021 | Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar: effektivisering af straffesagskæden
Justitia Fruebjergvej 3 2100 København Ø 23926100 info@justitia-int.org
5
Hertil kommer, at forslaget om nedsættelse af visse offentlige ydelser også synes at være i strid med
flere grundlæggende principper i dansk ret. Det gælder blandt andet princippet i straffelovens § 78
om, at strafbart forhold ikke som udgangspunkt medfører tab af borgerlige rettigheder.
Den foreslåede ordning vil reelt og uden særskilt domstolsprøvelse påføre tiltalte, som modtager de
af lovforslaget omfattede ydelser, en betydelig ekstra straf, og forslaget er derfor også i strid med
de principper for at pålægge og udmåle straf, som i øvrigt er gældende i dansk ret.
I det hele taget savnes der vedrørende forslaget om nedsættelse af visse offentlige
ydelser en gennemgang og analyse af de mere principielle aspekter, herunder også af forholdet til
EMRK.
Endelig skal der peges på, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald allerede er sanktioneret ved
retsplejelovens § 1007 a, hvorefter en tiltalt, skal erstatte det offentlige udgifterne, for eksempel
forsvarerens salær, i forbindelse med et retsmøde vedkommende er udeblevet fra, hvis sagen ikke
kan fremmes til dom. En sådan form for sanktionering synes mere hensigtsmæssig, idet den rammer
alle tiltalte uden hensyn til deres forsørgelsesgrundlag.
Justitia kan på denne baggrund ikke tilslutte sig den ønskede ændring.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør
JUSTITIA
Mobil/Cell +45 30 86 84 97
E-mail: birgitte@justitia-int.org
http://www.justitia-int.org
Høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven
mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Lovforslaget stiller forslag om, at udeblivelsesdomme ifølge forslaget fremadrettet kan
overbringes digitalt, hvor det før blev overbragt personligt. Endvidere kan
anklagemyndigheden efter lovforslaget formidle meddelelser om afgørelser om
påtaleopgivelser og tiltalefrafald via Digital Post eller med anbefalet brev.
Rådet for Socialt Udsatte mener, at personer uden en bopæl og personer, der er fritaget for
NemID eller på anden vis ikke kan bruge digitale løsninger, fortsat bør have overbragt
meddelelser personligt.
Hovedparten af udeblivelser fra retsmøder begrundes med sygdom. I praksis har tiltalte haft
lovligt forfald, hvis man forud et retsmøde via telefonopkald eller SMS til forsvareren har
oplyst, at man er syg. Retten har i praksis accepteret, at dokumentation i form af en
lægeerklæring blev fremskaffet efterfølgende. Med forslaget skal dokumentationen foreligge
før retsmødet. Sker det ikke, kan retten bl.a. vælge at føre vidner og i visse tilfælde afsige dom.
I visse tilfælde kan tiltalte miste retten til at anke.
Rådet mener, at der er socialt udsatte fx personer afhængige af stoffer, der kan have svært ved
at frembringe dokumentation før et retsmøde. Selvom sagen kan genoptages, hvis det
efterfølgende viser sig, at der var tale om lovligt forfald, bør retten som udgangspunkt tage
hensyn til tiltaltes omstændigheder og tilpasse dokumentationskravene til disse.
Ved udeblivelse uden tilstrækkelig dokumentation kan retten desuden beslutte, at tiltalte skal
mentalundersøges og retten kan i den forbindelse tage kontakt til familie og omgangskreds.
Rådet mener, at et sådant tiltag er et drastisk personligt indgreb. Rådet foreslår, at det i stedet
afdækkes, om tiltaltes udeblivelse skyldes sociale eller psykiske forhold, som kan begrunde
udeblivelsen og være en gyldig grund, og at dokumentation og kommunikation i sagen i givet
fald tilpasses tiltaltes situation, således at tiltaltes sociale forhold ikke forværres af sanktioner
og lignende.
Lovforslaget indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre modtagere
af offentlig ydelser, der er tiltalte i en straffesag, men som udebliver fra retsmøder trods lovlig
indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet
anholdelsesbeslutning i sagen, i en periode kan trækkes i visse offentlige ydelser. Konkret
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
strafferetskontoret@jm.dk
Dato 10. marts 2021
2
foreslås, at personen i perioden mens sagen står på højst kan få ydelser, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv
socialpolitik. Ved tiltalefrafald efterbetales forskellen til den oprindeligt tildelte ydelse.
Rådet mener, at retten som minimum skal sikre, at de ramte personer ikke mister deres bolig
eller ikke længere vil have råd til at købe mad og medicin og andre velfærdstruende
konsekvenser. Borgerens personlige forhold bør derfor undersøges inden sanktionen
effektueres, så den baseres på en vurdering af tiltaltes samlede situation.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Rådet for Socialt Udsatte
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Justitsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 17. februar 2021
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: ABI
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af
straffesagskæden mv.)
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
J.nr. 2021-11-0586
Dok.nr.
Sagsbehandler
Andreas Arnsel
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Sendt med Digital Post
Høring over om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv.
(Effektivisering af straffesagskæden mv.)
Ved e-mail af 12. februar 2021 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger, men Datatilsy-
net forudsætter generelt, at enhver behandling af personoplysninger foranlediget af lovforsla-
get vil ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.
Med venlig hilsen
Andreas Arnsel
26. februar 2021
1
Justitsministeriet
Politi- og Strafferetsafdelingen
Strafferetskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven
og færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden)
Justitsministeriet har ved e-mail af 12. februar 2021 anmodet Rigsadvokaten om en
udtalelse om udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven og færdselsloven mv.
(sagsnr. 2020-731-0064).
Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at Rigsadvokaten overordnet kan tilslutte
sig det samlede lovforslag, som efter Rigsadvokatens opfattelse generelt er egnet til at
effektivisere straffesagskæden, uden at det kompromitterer retssikkerheden.
Rigsadvokaten skal herudover bemærke følgende:
1. Skærpet dokumentationskrav ved tiltaltes udeblivelse
Rigsadvokaten kan tilslutte sig forslaget, som har til formål at sikre, at der ikke skal
kunne spekuleres i udsættelse af retsmøder. Det må efter Rigsadvokatens opfattelse
således forventes, at der som følge af forslaget vil blive gennemført flere sager uden
først at skulle afvente en eventuel lægeerklæring med deraf følgende omberammelse til
følge.
Rigsadvokaten skal for god ordens skyld samtidig bemærke, at der i praksis vil være en
række tilfælde, hvor sygdom først opstår på dagen for retsmødet, og hvor det ikke er
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 15. marts 2021
JOURNAL NR.
RA-2021-3200601-5
SAGSBEHANDLER: JSM/
Page 1 of 3
2
muligt at fremskaffe den fornødne dokumentation for lovligt forfald inden retsmødet.
Konsekvensen af forslaget vil her kunne blive, at en række sager efterfølgende skal
genoptages.
2. Sammenlægning af straffesager (kumulation)
Med forslaget gives der mulighed for i højere grad end i dag at afskære nye forhold fra
allerede berammede straffesager, så der ikke sker sammenlægning af sagerne.
Rigsadvokaten er enig i, at en straffesag ikke bør kunne forhales ved, at en tiltalt
fortsætter med at lave kriminalitet, således at den berammede straffesag igen og igen
må udsættes for at inddrage nye forhold.
Rigsadvokaten skal dog bemærke, at en manglende sammenlægning af sager omvendt vil
kunne medføre større ressourceforbrug hos anklagemyndigheden og domstolene i form
af flere enkeltstående retsmøder. Endvidere må det forventes, at der i en del sager vil
blive spørgsmål om anvendelsen af straffelovens §§ 61 og 89, hvilket i visse tilfælde kan
give udfordringer.
Rigsadvokaten forudsætter i øvrigt, at der med lovforslaget også fremover vil være
mulighed for at inddrage nye forhold i allerede berammede straffesager, hvis forholdene
kan rummes inden for den afsatte tid. I den forbindelse bemærkes, at det er ganske
væsentligt for ressourceforbruget i anklagemyndigheden, at retterne ikke fremover blot
returnerer tillæg over en kam uden forudgående dialog med anklagemyndigheden, men
derimod drøfter spørgsmålet forlods med anklagemyndigheden af de grunde, der er
anført i afsnit 2.7.3 i lovforslaget. Endvidere bør det som udgangspunkt altid overvejes,
om det er muligt, at der kan afsættes ekstra retstid i umiddelbar forlængelse af allerede
berammede sager, jf. også lovforslagets afsnit 2.7.3. I modsat fald vil
anklagemyndigheden komme til at møde i for mange sager, som kunne og burde være
sammenlagt. Herudover vil sagsbehandlingstiden for så vidt angår de ”nye forhold” blive
unødig længere.
3. Tilskæring af straffesager – øget brug af påtaleopgivelse
Rigsadvokaten skal bemærke, at den indbyrdes sammenhæng mellem forslaget om
sammenlægning af straffesager og den nye mulighed for at påtaleopgive forhold
nødvendigvis vil betyde, at sagsbehandlingstiden for de forhold, der afskæres fra at indgå
i allerede berammede straffesager, vil blive forlænget.
Page 2 of 3
3
4. Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden
dokumenteret lovligt forfald
Rigsadvokaten kan overordnet tilslutte sig formålet med forslaget, som er at medvirke
til at sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde, respekten for retsvæsenet og mindske
antallet af udeblivelser i straffesager.
Rigsadvokaten skal dog bemærke, at den foreslåede ordning vil medføre praktiske
udfordringer og øget brug af anklagemyndighedens ressourcer, herunder i forbindelse
med diverse underretninger i forbindelse med iværksættelse og ophør af nedsættelse af
visse offentlige ydelser.
Rigsadvokaten forudsætter på baggrund af lovforslagets bemærkninger i den forbindelse,
at underretningspligten alene indtræder, såfremt der i sagen allerede foreligger konkrete
oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager
offentlige ydelser omfattet af lovforslaget. Hertil bemærkes for god ordens skyld, at
anklagemyndigheden i mange tilfælde ikke vil have sådanne oplysninger, der kan danne
grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager offentlige ydelser omfattet
af lovforslaget og dermed en underretningspligt.
Anklagemyndigheden forudsættes, som Rigsadvokaten forstår lovforslaget, således ikke
at skulle iværksætte særskilte undersøgelser. En pligt hertil ville efter Rigsadvokatens
opfattelse i øvrigt indebære et ressourcetræk på anklagemyndigheden, som næppe ville
stå mål med den effekt, der kan opnås ved forslaget.
Med venlig hilsen
Thomas Kloppenburg
Enhedschef
Page 3 of 3
1
15. marts 2021
Udbetaling Danmarks bemærkninger til udkast til forslag til lov om effektivisering
af straffesagskæden (nedsættelse af ydelse ved udeblivelse fra retsmøde)
Justitsministeriet har bedt Udbetaling Danmark om bemærkninger til et udkast til forslag til lov om
effektivisering af straffesagskæden. Forslaget indeholder bestemmelser om, at personer, der modtager
visse offentlige ydelser, og udebliver fra et retsmøde og som følge heraf efterfølgende begæres anholdt,
skal nedsættes i ydelse. Udkastet til lovforslaget omfatter folkepension, førtidspension, tidlig pension, samt
seniorpension, der udbetales af Udbetaling Danmark. Nedenfor følger Udbetaling Danmarks
bemærkninger til lovudkastet, samt en indledende vurdering af de økonomiske konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslaget
Det fremgår af lovforslaget, at pensionen efter §§ 31, 32c og 48 a i lov om social pension og § 29 i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. i en periode på 12 uger højst kan
udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2
i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), hvis personen er tiltalt i en straffesag og udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i
sagen, jf. retsplejeloven § 757.
Det fremgår hertil, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i
perioden, hvis den udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
efter § 22, stk. 2 i aktivloven i 12 ugers perioden.
For at nedsætte pensionen skal Udbetaling Danmark vurdere, hvilken kategori i aktivlovens § 22, stk. 2
borgeren falder ind under. Efter aktivloven § 22, stk. 2, udgør selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse et månedligt beløb, hvis størrelse er afhængig af om (1) der er tale om en person, der er
forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller (2) om der er tale om en person, der forsørger eget barn i
hjemmet og ikke har erhvervet sig ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, eller (3) om der er tale om en person, der er fyldt 30 år eller er under 30 år og
ikke bor hos en eller begge forældre, eller (4) om personen er under 30 år og bor hos en eller begge
forældre.
Det er Udbetaling Danmarks vurdering, at fordi satserne er reguleret direkte i aktivlovens § 22, stk. 2, og
fordi Udbetaling Danmark selv kan indhente oplysninger om en pensionists ret til eksempelvis ekstra
børnetilskud mv., kan Udbetaling Danmark foretage beregningen af nedsættelsen af pensionen, men det
skal bemærkes, at myndighedsudøvelse efter aktivloven ligger uden for Udbetaling Danmarks område.
2
Udkastet til lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at nedsættelsen gælder for en periode på
12 uger fra det tidspunkt, hvor en person begæres anholdt. Udbetaling Danmark forslår, at nedsættelsen i
stedet opgøres i måneder. Dette vil medvirke til at skabe en mere hensigtsmæssig administration, der
følger den månedsbaserede opgørelsesmetode for pension. Beregning af nedsættelsen baseret på uger
fremfor måneder er en tungere administrativ opgave, som kræver, at hver enkel sag behandles manuelt .
De berørte sager skal ligeledes efterreguleres manuelt. Udbetaling Danmark skal dog hertil bemærke, at
det er muligt at foretage denne beregning af nedsættelsen.
Udbetaling Danmark forslår endvidere, at en nedsættelse vil gælde fra den første dag i den følgende måned
efter, at der er sket begæring om anholdelse. Dette vil medvirke til at sikre, at Udbetaling Danmark i højere
grad kan nå at nedsætte ydelsen inden udbetalingstidspunktet.
Det bemærkes endeligt, at nogle af de ydelser, der administreres af kommunerne og som er omfattet af
udkastet til lovforslaget, indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet, som administreres af Udbetaling
Danmark. Med henblik på at kunne sikre en korrekt loftsberegning for borgere, som er omfattet af udkastet
til lovforslaget, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark modtager oplysninger fra kommunerne, som
indeholder en korrekt angivelse af borgerens kontanthjælpsloft og kontanthjælpssats. Såfremt dette ikke
er tilfældet, vil UDK ikke kunne beregne en korrekt effekt af kontanthjælpsloftet for disse borgere. Dette
kan yderligere få en afsmittende effekt på borgerens berettigelse og beregning af det midlertidige
børnetilskud, som er knyttet til borgerens reduktion af boligstøtte og særlig støtte på grund af
kontanthjælpsloftet.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Udbetaling Danmark har med væsentlig usikkerhed skønnet over de forventede økonomiske konsekvenser
af udkastet til lovforslag.
På baggrund af oplysninger fra Justitsministeriet har Udbetaling Danmark lagt til grund for estimatet, at
den årlige bruttosagsmængde vil udgøre 1.200-1.500 personer, der udebliver fra et retsmøde og
efterfølgende begæres anholdt. Baseret på andelen af pensionister i den voksne befolkning generelt,
antages det, at op til 350 personer i bruttomålgruppen kan modtage enten folkepension, førtidspension,
tidlig pension eller seniorpension.
Opgaven forudsættes håndteret manuelt i UDK kundeservice i lyset af den forventede begrænsede
mængde. På baggrund af oplysninger fra Justitsministerie ligger Udbetaling Danmark desuden til grund, at
der vil være meget få sager, hvor begæringen om anholdelse omstødes, og som derfor uretmæssigt er
blevet nedsat i ydelse.
Det skønnes, at sagsbehandlingen vedrørende nedsættelse af en ydelse i gennemsnit tager ca. 60
minutter. Dette omfatter bl.a. modtagelse og journalisering af oplysninger fra anklagemyndigheden,
sagsbehandling og afgørelse af nedsættelse af ydelse, henvendelser fra borgerne og klager. Sagerne skal
endvidere udtages til manuel efterregulering. De løbende driftsomkostninger skønnes således at udgøre
0,1-0,2 mio. kr. årligt.
Det ligger til grund for estimatet, at der etableres et standardiseret format for udveksling af oplysninger
mellem anklagemyndigheden og Udbetaling Danmark. Dette har betydning for Udbetaling Danmarks
muligheder for at sikre den hurtigst mulige sagsbehandling og nedsættelse af ydelsen for derved at sikre,
at borgere ikke får udbetalt ydelser på for højt et niveau, som efterfølgende skal tilbagebetales. Såfremt
3
en væsentlig del af målgruppen får udbetalt for høj en ydelse, vil dette have betydning for Udbetaling
Danmarks omkostninger til løbende sagsbehandling og i forbindelse med efterreguleringen, hvor en
eventuelt ikke dækket indregning vil indgå.
Derudover forventes mindre omkostninger til implementering forbundet med tilretning af instrukser,
arbejdspakker mv. Det skønnes at udgøre 0,2 mio. kr.