L 148 - svar på spm. 54 om ministeren vil kommentere det materiale og den power point-præsentation, som udvalget har modtaget fra BL – Danmarks Almene Boliger i forbindelse med foretræde for udvalget den 8. april 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr. 2021 - 1389
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 54 til L148, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 54
Ministeren bedes kommentere det materiale og den power point-præsentation, som
udvalget har modtaget fra BL – Danmarks Almene Boliger i forbindelse med fore-
træde for udvalget den 8. april 2021 vedrørende lovforslaget og særligt om energi-
fællesskaber, jf. L148 – bilag 11 og 12.
Svar
Først og fremmest er jeg glad for, at der er interesse for energifællesskaberne. Det
vidner om, at vi kan være med til at skabe nogle rammer for en grøn omstilling, der
også drives af borgere, virksomheder og lokale myndigheder.
Når det er sagt, så vil jeg minde om, at spørgsmålet om direkte linjer og matrikel-
krav er forbundet med meget komplekse hensynsafvejninger, som vi allerede i de-
cember 2020 havde gode drøftelser om i forbindelse med implementering af bor-
gerenergifællesskaberne og elmarkedsdirektivet (L67). Som bekendt er mit ministe-
rium i gang med at analysere disse spørgsmål.
Almene boligforeninger kan allerede nu indgå i borgerenergifællesskaber, og får
med dette lovforslag tillige mulighed for at indgå i VE-fællesskaber, og derigennem
opstille og dele vedvarende energi.
Det indebærer bl.a., at de kan bidrage til elmarkedet og den grønne omstilling ved
fx at gå sammen om fælles produktionsanlæg, fælles elleveringsaftaler mv. Med
lovforslaget forudsættes det imidlertid, at VE-fællesskaber på lige fod med øvrige
elforbrugere anvender det kollektive elnet.
På baggrund af BL’s foretræde for KEF-udvalget d. 8. april 2021, vil jeg dog gerne
se nærmere på, om der eksisterer særlige udfordringer forbundet med nettilslutning
af de almene boligforeninger, der i praksis stiller disse anderledes end andre
grundejere. Det spørgsmål er ikke kun aktuelt ift. reguleringen af borgerenergi- og
VE-fællesskaber, men vedrører netvirksomhedernes håndtering af tilslutning af
slutkunder til elnettet i bred forstand.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
Side 2/2
Det er således væsentligt at få klarhed om, hvorvidt netvirksomheder behandler al-
mene boligselskaber efter anderledes kriterier end øvrige grundejere på et usagligt
grundlag. For at komme problemstillingen nærmere og sikre, at netvirksomheder-
nes praksis holdes inden for lovens rammer, vil ministeriet indlede en dialog med
BL og netvirksomhedernes brancheorganisation Dansk Energi.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
7. april 2021
Bemærkninger til L148
Beboerne i den almene sektor ønsker at være en del af den grønne omstilling. Der er 600.000
almene boliger fordelt i hele landet og 1 million beboere i den almene sektor. De almene beboere
er nogle af de mest økonomisk udfordrede i samfundet. Det er derfor vigtigt, at den grønne om-
stilling også er socialt balanceret. Det kan L148 levere på.
Blandt de almene beboere er der stor interesse for solcelleløsninger, energilagring, elbiler og cyk-
ler mv. Her kan VE-fællesskaber engagere og involvere borgere og andre lokale aktører for yder-
ligere at fremme klimaforståelsen og skabe større koordination mellem produktion og forbrug i
den enkelte borgers hverdag. Der er også store samfundsøkonomiske fordele ved almene VE-
fællesskaber. BL har derfor hilst VE-direktivet velkommen. Nedenfor følger de vigtigste bemærk-
ninger pt. til L148:
Lokale energifællesskaber bidrager til store samfundsøkonomiske fordele ved at produ-
cere energi lokalt frem for at transportere den over store afstande. Det medfører stort energitab
til skade for klimaet samt omkostninger til udbygning af elnettet. Ved lokal produktion aftages
strømmen, hvor den skal bruges uden tab af energi, både til opvarmning, transport og øvrigt
privat elforbrug. Uudnyttede tagflader i den almene sektor kan bruges til solcelleanlæg, der samlet
kan producere 5-6% af den totale mængde el, der bruges i private husstande i hele Danmark.
Boligselskaberne oplever desværre (se bilag), at borgerenergifællesskaber ikke kan
etableres på en rentabel måde på grund af netselskabernes fortolkning af reglerne i § 10, stk.
3 i bekendtgørelsen om borgerenergifællesskaber: ”Hvis elektricitet deles af et borgerenergifæl-
lesskab mellem dets deltagere eller kapitalejere, finder de gældende nettariffer og afgifter i for-
bindelse med disse elektricitetsstrømme anvendelse.”
L 148 lægger op til, at reglerne for VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, skal følge de
samme regler, som der fremgår af LF67 og den dertil udstedte bekendtgørelse om borgerenergi-
fællesskaber. Konsekvensen er forskelsbehandling ved forskellige ejerformer, fx ved almene bo-
ligorganisationer, andelsboligforeninger, private udlejere, ejerforeninger mv.
De eksisterende regler er ikke gunstige og skaber ikke incitamenter ved hjælp af nettariffer til at
oprette energifællesskaber, da det bliver for dyrt for borgerne/slutkunderne, herunder de almene
beboere. De eksisterende regler er altså stik modsat både Elmarkedsdirektivets og VE-direktivet
intension om mere grøn energi, gunstige regelsæt og ikke-forskelsbehandlende nettariffer.
Den grønne omstilling skal være socialt balanceret så alle har råd til at deltage i den, og der skal
ikke være forskelsbehandling mellem almene boligområder og private villaejere og virksomheder.
Håbet er derfor, at man politisk vil bruge L148 til at gøre op med de hindringer, som eksisterer i
dag, og dermed fremmer mulighederne for en borgernær og socialt balanceret grøn omstilling via
almene VE-fællesskaber.
Derfor ønskes dels, at de af EL fremsatte ændringsforslag til L148 vedtages (fremsendt
22. marts 2021) og dels, at der evalueres på reglernes praktiske anvendelse med hen-
blik på at fremme etablering af VE-fællesskaber uanset ejerform.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - Bilag 11
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
side 2
BILAG 1 – Fire eksempler på net-selskabernes uheldige praksis
1. Alkjærparken i Ringkøbing, Ringkøbing-Skjern Boligforening (RS Bolig) I forbindelse med udskiftning af
tag på 111 rækkehuse i Alkjærparken, besluttes det at etablere solcelleanlæg på tagene. Det lokale elsel-
skab vil dog ikke tillade, at RS Bolig forbinder bygninger på egen matrikel med et internt net, da de mener
det strider mod deres leveringsbetingelser / rettigheder, idet de ejer kablerne på matriklen.
Konklusionen: RS Bolig har udskiftet tage og installeret solceller i Alkjærparken, men med væsentligt
færre solpaneler end oprindeligt planlagt, til skade for vores fælles klimamål.
2. Tarm (RS Bolig) I forbindelse med et nybyggeri ønsker RS Bolig at opsætte solceller og dermed opsætte
et hoved-/bi-målersystem inde på egen matrikel. Det afviser det lokale netselskab og fastholder deres
tolkning af el-lovgivningen og kræver desuden, at der også her bliver en hovedmåler pr. bygning. Net-
elskabet kræver en hovedmåler pr. bygning til 31 boliger uden mulighed for at flytte solcellestrøm pro-
duceret på en bygning til en anden bygning.
Konklusion: Netselskabet bruger bl.a. reglerne i el-markedsdirektivet til dels at overtage ledningsnettet
på private grunde, og dels begrænse opsætning af solceller i almene boligområder. Opsætning af solceller
i almene boligområder blev ellers vedtaget af et flertal af Folketingets partier, da de vedtog nettomåler-
ordningen (L 221), som sikrede ligestilling mellem private villaejere og almene beboere.
3. Aarhus (Tilst) AL2Bolig
DanSolar har gennem private investorer opsat solcelleanlæg på AL2Boligs byggeri ved Tilst, et anlæg
der efter et halvt år stadig ikke er sat i drift, da det lokale netselskab ikke vil lade dem at benytte kab-
lerne på grunden. Dermed er det ikke muligt at net-tilslutte anlægget. Løsningen kunne ellers være, at
net-selskabet anerkender, at kabler der forefindes mere end 30 meter inde på matriklen er boligselska-
bets ejendom, eller, at netselskabet sælger eller lejer kablet til boligforeningen.
Konklusion: Det er svært at finde investorer til VE-anlæg når der er stor usikkerhed om reglerne for
idriftsættelse af VE-anlæg.
4. Herlev I forbindelse med en større renovering af Lille Birkholm i Herlev, vil man etablere solceller på
bygningerne. Man oplyser net-selskabet om planerne og foreslår, at de ikke opsætter/udskifter til nye
fjernaflæste målere. Det rettet netselskabet sig ikke efter, men opsatte målerne velvidende, at der skal
opsættes solceller og egne bi-målere. Boligselskabet forsøger herefter at købe net-selskabets målere
eller evt. leje dem, da der ellers er tale om et enormt ressourcespild for samfundet.
Konklusion: Øgede omkostninger. Prisen for opsætning af 500 målere i Lille Birkholm er DKK 1.900.050,
hertil kommer netselskabets omkostninger til opsætning og nedtagning af deres 500 målere.


| Side 1
Almene VE-
fællesskaber
- Afgørende bidrag til grøn omstilling, som er socialt
balanceret
8. april 2021
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - Bilag 12
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 - endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
| Side 2
1 million beboere og forbrugere af
energi – herunder en stor gruppe
med lavere gns. indkomster.
600.000 boliger fordelt på over
7.000 boligafdelinger.
Almen boligsektor
- Hvem er vi?
Kilde:Danmarks Statistik.
21%
9%
7%
4%
59%
Almene boliger
Private lejeboliger
Andelsboliger
Andet
Ejerboliger
1 ud af 6
bor i en almen bolig
| Side 3
Almene VE-fællesskaber
Lokale fællesskaber, hvor fx boligafdelinger skaber
og deler energien solidarisk på tværs af matrikler.
Solceller en oplagt mulighed - placeret på
tagflader i alment byggeri.
Beboerne ønsker en borgernær grøn omstilling.
EU-direktiver giver mulighed for, at man kan slutte
sig sammen i fællesskaber.
Et vigtigt bidrag til ambitionerne i Klimaloven om en
grøn omstilling, som er socialt balanceret.
| Side 4
Store samfundsøkonomiske potentialer
Transport af strøm over store afstande undgås
Stort energitab ved transport af strømmen til skade for klimaet undgås
Omkostninger til udbygning af el-nettet mindskes, fordi belastning af nettet kan
flyttes fra dag til nat – og der bliver plads til både el til varme og opladning af
elbiler.
Behov for færre solcelleparker, som ødelægger værdifulde naturområder og
kræver store investeringer i højspændingsnettet.
Uudnyttede tagflader i den almene sektor kan bidrage med solcelleanlæg, der
samlet kan producere 5-6% af den totale mængde el, der bruges i private
husstande i hele Danmark.
| Side 5
Hindringer for almene VE-fællesskaber
Men ikke muligt for de almene boligselskaber, fordi:
Netselskaberne i dag har mulighed for at tage tariffer for førsel af strøm inden for en eller
flere sammenhængende matrikler, hvilket øger omkostningerne, hvorfor VE-
fællesskaberne ikke er rentable. Dermed bliver de:
1. Ikke etableret
2. Etableret i meget mindre omfang end, hvad potentialet er.
L148 giver mulighed for at skabe bedre muligheder for at producere VE på egen eller flere
sammenhængende matrikler.
| Side 6
Boligselskabet ønsker at få leveret strøm fra én hovedmåler inde på
egen matrikel.
Elværket kræver, at der bliver opsat en hovedmåler pr. bygning.
Konsekvensen er 5 hovedmålere (én pr. bygning) til 31 boliger og uden
mulighed for at flytte solcellestrøm produceret på én bygning til en
anden bygning.
Konklusion: Husene bygges uden solcelleanlæg
Case 1: Toften, Ringkøbing
| Side 7
Case 2: Aarhus
Private investorer har opsat solcelleanlæg på et alment boligbyggeri. Et
anlæg der efter et halvt år stadig ikke er sat i drift, da det lokale net-
selskab ikke vil lade dem benytte kablerne på grunden.
Løsning: At net-selskabet anerkender, at kabler, der forefindes mere end
30 meter inde på matriklen, er boligforeningens ejendom eller, at net-
selskabet sælger eller lejer kablet til boligforeningen.
Konklusion: Det bliver svært at finde investorer til VE-anlæg, når der er
stor usikkerhed om reglerne for idriftsættelse
| Side 8
L148 skal som minimum sikre, at:
At alle grundejere inkl. almene kan føre strøm rundt på egne matrikler.
At almene boligselskaber kan benytte sig af allerede eksisterende kabler ved at
leje eller købe kablerne til en fornuftig pris.
Derfor ønsker vi, at
de af EL fremsatte ændringsforslag til L148 vedtages (fremsendt 22. marts 2021).
der efterfølgende evalueres på reglernes praktiske anvendelse med henblik på at fremme
etablering af VE-fællesskaber uanset ejerform.
Hvordan kan potentialet indfries?
| Side 9
Tak
kontakt
Natalia Rogaczewska
nro@bl.dk
53731548