L 196 - svar på spm. 3 om, hvorfor Finanstilsynets rolle begrænses, herunder hvorfor Finanstilsynet ikke skal foretage en rimelighedsvurdering i forhold til udbetalingsbonus, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Karsten Hønge
karsten.Honge@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1970
14. april 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(L 196), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge
(SF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Finanstilsynets rolle begrænses, herunder
hvorfor Finanstilsynet ikke skal foretage en rimelighedsvurdering i forhold til ud-
betalingsbonus?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at lovforslaget ikke ændrer i det generelle
område for Finanstilsynets tilsyn. ATP vil med forslaget fortsat være underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn med ATP’s finansielle forhold og pensions- og hensættelses-
grundlagene, herunder tariffer, bonusregler og regler for opgørelse af hensættelser.
Derudover fører Beskæftigelsesministeriet et ressorttilsyn med ATP’s bestyrelse.
Lovforslaget gennemfører en række ændringer, som er foreslået af ATP’s besty-
relse med henblik på den videre udvikling af ATP.
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, så har ændringerne over-
ordnet til formål at forbedre mulighederne for, at ATP kan skabe de bedst mulige
realværdisikrede pensioner til medlemmerne.
Ændringerne i lovforslaget får betydning for Finanstilsynets tilsyn i forhold til mar-
kedsrentebidraget, kodificeringen af bestyrelsens mulighed for at foretage udbeta-
ling af bonus alene til pensionister og den ændrede afdækningsstrategi. Finanstilsy-
net vil dog fortsat føre tilsyn med disse områder.
I forhold til Finanstilsynets tilsyn både generelt og med de områder, som lovforsla-
get får betydning for, henviser jeg til Beskæftigelsesministeriets notat om Finanstil-
synets tilsyn, som jeg oversendte til udvalget den 30. marts 2021 efter den tekniske
gennemgang af lovforslaget den 26. marts 2021. Notatet er for god ordens skyld
også vedlagt denne besvarelse.
Særligt i forhold til Finanstilsynets tilsyn med udbetalingsbonus er det i lovforsla-
get fastholdt, at bestemmelsen i ATP-lovens § 18 om en rimelig fordeling fortsat er
underlagt Finanstilsynets tilsyn, med den i bemærkningerne nævnte begrænsning
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
vedrørende vurdering af rimeligheden i udbetalingsbonus eller generel bonus. Med
lovforslaget skabes desuden større klarhed over, at udbetaling af bonus med samme
procentvise opskrivning til alle medlemmer skal være udgangspunktet.
ATP’s pensionsgrundlag skal fortsat anmeldes til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
forsat vurdere, om de fastlagte regler for fordeling af det realiserede resultat til
medlemmerne og andre berettigede er rimelige, men det følger af lovforslaget, at
Finanstilsynet ikke foretager en rimelighedsvurdering i forhold til udbetalingsbo-
nus, men alene en vurdering af de betingelser, som fremgår af lovforslaget, herun-
der de grænser som er fastsat for, hvornår der kan udbetales udbetalingsbonus.
Finanstilsynet har over for Beskæftigelsesministeriet anført, at Finanstilsynet reelt
ikke kan lave en traditionel rimelighedsvurdering på tidspunktet for udbetaling af bo-
nus alene til pensionisterne, da det vil basere sig på forventninger til fremtidige afkast.
Ændringerne i lovforslaget vedrørende afdækningsstrategien vil også indgå i Fi-
nanstilsynets tilsyn og forudsætter, at der ved bekendtgørelse ændres i regnskabs-
reglerne for ATP. Finanstilsynets har bemyndigelsen til at fastsætte ATP’s regn-
skabsregler, hvilket bl.a. fremgår af notatet sendt til udvalget den 30. marts 2021.
I forlængelse af spørgsmålene om Finanstilsynets tilsyn har jeg til udvalgets orien-
tering vedlagt Finanstilsynets interne høringssvar og Beskæftigelsesministeriets be-
mærkninger hertil. Finanstilsynets høringssvar er internt, og derfor ikke en del af
de eksterne høringssvar og høringsnotatet, som efter vanlig praksis er sendt til ud-
valget. Jeg vedlægger det interne høringssvar og Beskæftigelsesministeriets hø-
ringsnotat, da det giver et uddybende overblik over de overvejelser, der ligger bag
lovforslaget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister


NO TAT
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til
Finanstilsynets interne høringssvar
J.nr. 2021 - 1970
Indledning
Lovforslaget blev sendt i intern høring den 22. januar 2021 med frist den 19. fe-
bruar 2021. Finanstilsynet har den 19. februar afgivet vedlagte interne høringssvar.
Generelle bemærkninger
Finanstilsynet bemærker, at ATP-bidraget ikke har fulgt udviklingen i hverken
forbrugerpriserne eller lønningerne, hvilket har implikationer for den pensions-
ydelse, som ATP kan levere.
Finanstilsynet finder herudover, at det er væsentligt, at der i lovforslaget er klar-
hed over, at det er ATP’s bestyrelses ansvar at fastlægge produktegenskaber, risi-
koprofilen for produktet og grænserne for risikotagning.
På de områder, hvor Finanstilsynet skal føre tilsyn med ATP, lægger Finanstilsy-
net vægt på, at reglerne og dermed rammerne for Finanstilsynets virke er klare. Fi-
nanstilsynets tilsynsrolle skal være veldefineret.
Finanstilsynet vurderer, at de foreslåede ændringer vil medføre en større komplek-
sitet generelt set i ATP’s produkt og styringen heraf, og at de påtænkte ændringer
og konsekvenserne heraf for medlemmerne primært er vurderet af ATP selv
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
ATP-lovforslaget (L 196) har overodnet til formål at forbedre mulighederne for, at
ATP kan skabe de bedst mulige realværdisikrede pensioner til medlemmerne og
dermed fastholde ATP’s relevans. Det skal ske med behørigt hensyn til ATP’s rolle
i forhold til at levere økonomisk grundtryghed i form af garanterede, livslange pen-
sioner til ATP’s medlemmer i tillæg til folkepensionen.
ATP’s bestyrelse har i dag bl.a. ansvaret for at fastlægge ATP’s investeringsstra-
tegi. Det ændrer lovforslaget ikke på, og det er således med ændringerne fortsat be-
styrelsens ansvar bl.a. at inddrage relevante hensyn til risici i investeringsstrate-
gien.
Ændringerne er indstillet af ATP’s bestyrelse, der således er indforstået og enige
om ændringerne. Ændringerne hviler på grundige analyser, beregninger og drøftel-
ser foretaget af ATP’s administration og bestyrelse.
Beskæftigelsesministeriet er opmærksomme på ATP-bidragets størrelse, der også
spiller en vigtig rolle i forhold til at bevare ATP’s relevans. ATP-bidraget fastsæt-
tes af ATP’s bestyrelse, hvori arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Bemærkninger til ATP-lovforslag
Markedsrentebidrag
Finanstilsynet konstaterer, at der med den foreslående produktændring introduce-
res et nyt ugaranteret element i ATP-pensionen, og at lovforslaget fastsætter, at det
udelukkende er bestyrelsens ansvar at fastsætte risikoen i den nye produktdel.
Finanstilsynet vurderer, at det er vigtigt med tydelighed omkring bestyrelsens an-
svar for at fastsætte risikoen, og at ATP kan opretholde formuefællesskabet mellem
de forskellige ATP-ordninger, og finder derfor, at det er vigtigt og godt, at lov-
forslaget tager eksplicit stilling til forholdene.
Finanstilsynet finder, at det med produktændringen bør overvejes, i hvilket om-
fang produktet fortsat kommunikeres som et garantiprodukt over for medlem-
merne, når det fremover kun er levetiden, der vil være garanteret.
Finanstilsynet noterer sig, at det ikke vil have en tilsynsmæssig forpligtelse i for-
hold til de beslutninger, der træffes om indfasningsperiodens længde.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
ATP’s bestyrelse har i dag bl.a. ansvaret for at fastlægge ATP’s investeringsstra-
tegi. Det ændrer forslaget ikke på, og det er således med ændringerne fortsat besty-
relsens ansvar bl.a. at inddrage relevante hensyn til risici i investeringsstrategien.
Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at Finanstilsynet finder det vigtigt og godt, at
lovforslaget tager eksplicit stilling til forholdene omkring den forslåede produktæn-
dring, herunder bestyrelsens pligt og ansvar.
ATP Livslang Pension vil også med de foreslåede ændringer indeholde et betyde-
ligt garantielement fra indbetalingstidspunktet, idet den på indbetalingstidspunktet
forventede levetid garanteres gennem hele medlemsperioden i ATP. Endvidere er
det en vigtig egenskab, at ATP Livslang Pension ligeledes med de foreslåede æn-
dringer vil være fuldstændigt garanteret fra medlemmets pensioneringstidspunkt.
ATP’s bestyrelse har ansvaret for at fastsætte indfasningsperiodens længde, som
udgangspunkt 15 år, men dog mindst 5 år. Den af bestyrelsen fastsatte periode vil
blive anmeldt til Finanstilsynet som en del af ATP’s pensions- og hensættelses-
grundlag, hvilket er på linje med, hvad der gælder for søjle 2 selskaber under tilsyn
af Finanstilsynet. Endvidere vil periodens længde fremgå af den tarifbekendtgørel-
se, der udstedes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP’s bestyrelse.
Bemærkningerne har derfor ikke medført ændringer i lovforslaget.
Kodficering af udbetalingsbonus
Finanstilsynet gør opmærksom på, at ATP med udbetalingsbonus kan anvende bo-
nus på en måde, der adskiller sig fra, hvad der gør sig gældende i livsforsikrings-
og pensionsselskaber.
Finanstilsynet finder, at der med den gældende lovgivning ikke er taget klart stil-
ling til, hvordan samspillet er mellem hensynet til at sikre rimelighed via den
3
samme procentvise bonustilskrivning til alle medlemmer i ATP og hensynet til at
tilstræbe realværdisikring af pensionsrettighederne.
Finanstilsynet noterer sig, at der med lovforslaget skabes større klarhed over, at
udbetaling af bonus med samme procentvise opskrivning til alle medlemmer skal
være udgangspunktet, men at ATP’s bestyrelse i visse situationer kan vælge at ud-
betale bonus alene til pensionister for at understøtte en realværdisikring.
Finanstilsynet noterer sig, at Finanstilsynet ikke har en tilsynsforpligtelse til at
påse rimeligheden ved udbetaling af bonus alene til pensionisterne.
Finanstilsynet vurderer, at det generelt er særdeles vanskeligt at vurdere risikoen
for omfordeling ved anvendelse af udbetalingsbonus, og at en eventuel tilsynsfor-
pligtelse fordrer, at der er taget eksplicit politisk stilling til, hvilken risiko for om-
fordeling, som vurderes acceptabel. Da lovforslaget ikke fastsætter, hvor stor denne
risiko må være og hvordan den skal opgøres, finder Finanstilsynet, at det er hen-
sigtsmæssigt, at der ikke fra Finanstilsynets side skal ske en vurdering af rimelig-
hed i den forbindelse.
Finanstilsynet vurderer, at der er en tæt sammenhæng mellem det realiserede re-
sultat og udbetaling af bonus, og at det derfor er uklart, hvordan en sådan opdeling
af kompetenceområderne kan fungere i praksis, da der umiddelbart er en sammen-
hæng mellem de to dele, dvs. fordeling af realiseret resultat og bonuspolitikken.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets kodificerer gældende praksis, hvorefter ATP’s bestyrelsen siden
2013 har haft mulighed for at udlodde udbetalingsbonus alene til pensionisterne, og
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Finanstilsynet noterer sig, at der med lov-
forslaget skabes større klarhed over, at udbetaling af bonus med samme procentvise
opskrivning til alle medlemmer skal være udgangspunktet, men at ATP’s besty-
relse i visse situationer kan vælge at udbetale bonus alene til pensionister for at un-
derstøtte en realværdisikring.
ATP foretager udlodning af bonus efter andre principper, end der gælder for livs-
forsikrings- og pensionsselskaber. Det skyldes, at ATP, som en del af den økono-
miske grundtryghed for pensionisterne, skal tilstræbe realværdisikring af midlerne.
Det fremgår bl.a. af lovbemærkningerne til den gældende ATP-lov, at ATP ikke
som sådan er underlagt kontributionsprincippet, idet ATP i stedet skal tilstræbe re-
alværdisikring af de garanterede pensioner. Dette ændrer lovforslaget ikke på.
ATP’s bestyrelse har ansvaret for at sikre rimelighed for alle medlemmer, hvilket
skal ses i lyset af de vilkår og rammer, der fremgår af ATP-loven, herunder kravet
om realværdisikring. ATP skal med andre ord afveje hensynet til at sikre pensioni-
ster en realværdisikring her og nu, og hensynet til at sikre et passende bonuspoten-
tiale og dermed mulighed for realværdisikring for de yngre, der først pensioneres
senere, forud for udlodning af udbetalingsbonus. I praksis understøttes denne afvej-
ning af grundige analyser og beregninger fra ATP’s administration.
4
Det er i lovforslaget fastholdt, at bestemmelsen i ATP-lovens § 18 om en rimelig
fordeling fortsat er underlagt Finanstilsynets tilsyn, med den i bemærkningerne
nævnte begrænsning vedrørende vurdering af rimeligheden i udbetalingsbonus eller
generel bonus. ATP’s pensionsgrundlag skal fortsat anmeldes til Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynet vil forsat vurdere, om de fastlagte regler for fordeling af det realise-
rede resultat til medlemmerne og andre berettigede er rimelige. Det følger af lov-
forslaget, at Finanstilsynet ikke foretager en rimelighedsvurdering i forhold til ud-
betalingsbonus, men med forslaget opstilles klare rammer for, at Finanstilsynet
alene skal vurdere de betingelser, som fremgår af lovforslaget, herunder de grænser
som er fastsat for, hvornår der kan udbetales udbetalingsbonus.
Muligheden for brug af udbetalingsbonus indebærer en forøget risiko for omforde-
ling mellem medlemmerne, hvilket også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Bemærkningerne har derfor ikke medført ændringer i lovforslaget.
Ændring i afdækning
Finanstilsynet oplyser, at de alene har vurderet den foreslående ændring af afdæk-
ningsstrategien i en form, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt for Fi-
nanstilsynet at afgøre, hvorvidt ændringen kan gennemføres i praksis. Finanstilsy-
net har således på nuværende grundlag forbehold overfor, om ændringerne er for-
enelige med de internationale regnskabsstandarder, hvordan den nye opgørelse af
hensættelser påvirker Finanstilsynets tilsyn og tilsynet med brugen af et illkvidi-
tetsspænd.
Finanstilsynet vil i det videre arbejde med tilpasningen af regnskabsreglerne have
fokus på, om der kan skabes den nødvendige klarhed over rammerne for brugen af
et illikviditetsspænd, og på Finanstilsynets tilsynsforpligtelse i forhold til hensæt-
telsernes tilstrækkelighed efter § 19, stk. 2.
Finanstilsynet finder ikke, at det fremover vil være oplagt med en tilsynsforplig-
telse i forhold til hensættelsernes tilstrækkelighed, hvis Finanstilsynets vurdering
skal tage afsæt i en opgørelse af hensættelserne, som er baseret på ATP bestyrel-
sens subjektivt fastsatte illikviditetsspænd. Finanstilsynet vurderer, at lovforslaget
ikke afklarer dette forhold.
Finanstilsynet finder, at der vil være en risiko for, at det vil vise sig ikke at være
muligt at fastsætte de nødvendige rammer.
Finanstilsynet bemærker endvidere, at det på nuværende tidspunkt ikke har været
muligt at afgøre, om ændringen af bl.a. regnskabsreglerne kan gennemføres inden
for den tidsmæssige ramme, som lovforslaget lægger op til.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
ATP’s bestyrelse har foreslået ændringerne nu for at varetage medlemmernes inte-
resser og tilstræbe realværdisikring i en periode med negative realrenter. ATP’s be-
styrelse har ansvaret for at sikre den praktiske implementering af den foreslåede
ændring af afdækningsstrategien, som overholder reguleringen af ATP.
5
ATP har i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget drøftet ændringerne med eks-
terne revisorer, der over for ATP bekræfter, at det vil være i overensstemmelse
med internationale regnskabsstandarder, at forpligtelsernes illikvide natur afspejles
i opgørelsen af værdien af forpligtelserne, via inddragelse af et illikviditetsspænd,
som foreslået i lovforslaget.
Det fremgår af lovforslaget, at ATP fremover skal have mulighed for at gøre
brug af et illikviditetsspænd i den rentekurve, der anvendes i opgørelsen af hen-
sættelserne. Det fremgår også, at det påtænkte illikviditetsspænd, som skal til-
lægges rentekurven, skal fastsættes i overensstemmelse med de gældende over-
ordnede regnskabsprincipper for ATP i kapitel VII a i ATP-loven, særlig §§ 25 d
- 25 g, samt inden for rammerne af de regnskabsregler for ATP, som skal fast-
sættes efter § 25 m. Illikviditetsspændet i rentekurven skal i medfør af lovforsla-
get fastsættes af ATP’s bestyrelse gennem deres bemyndigelse til at fastsætte
ATP’s hensættelsesgrundlag, og ATP’s ansvarshavende aktuar skal som i dag
vurdere hensættelsernes tilstrækkelighed. Det fremgår af lovforslaget, at Finans-
tilsynet som i dag skal påse denne vurdering.
Det fremgår af lovforslaget, at der skal gennemføres en ændring af regnskabs-
reglerne for ATP. Finanstilsynet har bemyndigelsen til at fastsætte ATP’s regn-
skabsregler.
Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at Finanstilsynet i det videre arbejde med
tilpasningen af regnskabsreglerne vil have fokus på, om der kan skabes den nød-
vendige klarhed over rammerne for brugen af et illikviditetsspænd, og på Finanstil-
synets tilsynsforpligtelse i forhold til hensættelsernes tilstrækkelighed efter § 19,
stk. 2.
Finanstilsynet har fortsat en tilsynsforpligtelse i forhold til, at det risikomål, der
skal anvendes, skal understøtte en tilstrækkelig identifikation, måling, overvåg-
ning, forvaltning, kontrol og rapportering af de risici, som justeringerne medfø-
rer. Der vil i forbindelse med Finanstilsynets arbejde med fastlæggelse af de
kommende regnskabsregler for ATP ske en vurdering af, om det påtænkte risi-
komål, som ATP vil anvende, afviger fra de risikomål, der ellers anvendes i liv-
og pensionssektoren. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det også for mini-
steriet er centralt, at der fastsættes klare og dækkende regnskabsregler for ATP.
Bemærkningerne har derfor ikke medført ændringer i lovforslaget.


Finanstilsynets høringssvar – forslag til æn-
dring af ATP-loven
Finanstilsynet har modtaget forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, som blev sendt i høring af Beskæftigelsesministeriet
den 22. januar 2021. Finanstilsynet har følgende kommentarer til det frem-
sendte lovforslag.
Generelle bemærkninger
Det fremgår af lovforslaget, at baggrunden for de foreslåede ændringer er, at
renterne har været lave gennem en længere årrække og at udsigten til, at
renterne vil forblive lave et godt stykke tid endnu, udfordrer ATP’s forretnings-
model, der sigter på at levere økonomisk grundtryghed i form af garanterede,
livslange pensioner til ATP’s medlemmer i tillæg til folkepensionen. Der er
angivet to væsentlige forhold i den forbindelse.
Det første forhold er, at den pensionsrettighed, som medlemmerne erhverver
ved indbetaling til ATP, afhænger direkte af markedsrenterne og med det lave
renteniveau er prisen på pensionsrettighederne øget betragteligt i de seneste
år. Udviklingen i ATP-bidraget modsvarer ikke de faldende renter. Finanstil-
synet bemærker, at udviklingen i ATP-bidraget ikke har fulgt udviklingen i
hverken forbrugerpriserne eller lønningerne, hvilket har implikationer for den
pensionsydelse, som ATP kan levere.
Det andet forhold er, at udgifterne til realværdisikring af pensionsrettighe-
derne bliver større på grund af lave renter kombineret med en generel stigning
i levealderen. Udgifterne til realværdisikring finansieres af de fælles midler i
bonuspotentialet. Det stiller ifølge lovforslaget store krav til afkastet på bonus-
potentialet og vanskeliggør, at ATP kan realværdisikre pensionsrettighe-
derne, som ellers er et af formålene med bonuspotentialet.
Finanstilsynet bemærker i den forbindelse, at de senere års kraftige rentefald
har betydet, at værdien af de afgivne pensionsrettigheder er steget markant.
Da renterisikoen i dag er afdækket i ATP, betyder det, at værdien af afdæk-
ningen er steget tilsvarende, og stigningen i pensionsrettighedernes værdi,
som følge af rentefaldet, har derfor ikke ændret bonuspotentialets værdi. Når
værdien af pensionsrettighederne stiger, bliver bonusgraden alt andet lige
Finanstilsynet
19. februar 2021
IMPE
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2/11
mindre, da bonusgraden måles som forholdet mellem bonuspotentialet og
værdien af pensionsrettighederne. Faldende renter medfører, at bonusgraden
i udgangspunktet automatisk falder, og gør det som udgangspunkt sværere
for ATP at realværdisikre pensionsrettighederne. Yderligere rentefald i forhold
til det nuværende niveau vil alt andet lige forringe ATP’s mulighed for at real-
værdisikre pensionsrettighederne.
Forslaget skal overordnet set give ATP et bedre udgangspunkt for at generere
større pensioner ved at tage mere risiko. En større mulighed for ATP for at
tage finansiel risiko kan løfte det forventede afkast og dermed det forventede
pensionsydelsesniveau, men med en større risiko i forhold til pensionsydel-
sernes størrelse som konsekvens. Det er et politisk valg, hvordan man afvejer
afkast og ydelsens niveau i forhold til risiko.
Finanstilsynet finder derfor, at det er væsentligt, at der i lovforslaget er klarhed
over, at det er ATP’s bestyrelses ansvar at fastlægge produktegenskaber, ri-
sikoprofilen for produktet og grænserne for risikotagning.
På de områder, hvor Finanstilsynet skal føre tilsyn med ATP, lægger Finans-
tilsynet vægt på, at reglerne og dermed rammerne for Finanstilsynets virke er
klare. Finanstilsynets tilsynsrolle skal være veldefineret.
Flere af de foreslåede ændringer i det fremsendte udkast til lovforslag relate-
rer sig til områder i ATP-loven, hvor Finanstilsynet har en tilsynsforpligtelse.
Finanstilsynet konstaterer, at ændringerne bl.a.
 giver ATP’s bestyrelse mulighed for at gennemføre en ændring i ATP
produktet Livslang Pension for de fremtidige indbetalinger. Ændrin-
gen består i, at garantibidraget som noget nyt opdeles i to dele – et
”rentebidrag” og et ”markedsbidrag”. Ændringen indebærer, at med-
lemmerne frem mod pensioneringstidspunktet vil have et pensions-
produkt, der er ugaranteret og har markedseksponering i forhold til
forrentningen for den del af garantibidraget, der udgør markedsbidra-
get (produktændring).
 giver klar mulighed for at udbetale bonus alene til pensionister i peri-
oder, hvor bonusgraden ikke muliggør udbetaling af generel bonus til
alle medlemmer (udbetalingsbonus).
 gennemfører ændringer i opgørelsen af ATP’s hensættelser og ATP’s
afdækningsstrategi. ATP vil i den forbindelse introducere mere risiko-
fyldte aktiver i afdækningsporteføljen. Formålet er at forsøge at opnå
et højere afkast end i dag, således at afdækningsporteføljen i mod-
sætning til i dag kan bidrage til at understøtte realværdisikringen af
medlemmernes pensionsrettigheder (ændret afdækningsstrategi).
Finanstilsynet vurderer, at de foreslåede ændringer vil medføre en større
kompleksitet generelt set i ATP’s produkt og styringen heraf. Finanstilsynet
3/11
har ikke på nuværende tidspunkt et fuldstændigt overblik over ændringernes
tekniske karakter og ændringernes konsekvenser i forhold til medlemmerne,
i forhold til ledelse og styring i ATP og i forhold til tilsynet med ATP. Finanstil-
synet bemærker i den forbindelse, at de påtænkte ændringer og konsekven-
serne heraf for medlemmerne primært er vurderet af ATP selv.
Finanstilsynet skal derudover bemærke, at ATP er en særegen institution,
som hører til i søjle 1 i det danske pensionssystem. Der findes ikke tilsvarende
institutioner, og ATP er i udgangspunktet alene underlagt nationalt besluttet
regulering. ATP er på mange områder, som f.eks. ledelsesfunktioner og inve-
steringsreglerne (prudent person), i dag underlagt et regelsæt, som svarer til
det, der gælder for livsforsikring- og pensionsselskaber på baggrund af Sol-
vens II direktivet. Finanstilsynet konstaterer, at lovforslaget lægger op til, at
ATP får muligheder, som ikke gør sig gældende i forhold til livforsikrings- og
pensionssektoren. Finanstilsynet finder, at det er vigtigt, at disse særlige ATP-
forhold er adresseret i lovforslagets bemærkninger. Dermed bliver der fra po-
litisk side taget eksplicit stilling til, hvordan forholdene skal være gældende i
en ATP-kontekst.
Finanstilsynets nærmere kommentarer til de tre foreslåede justeringer frem-
går nedenfor.
Produktændring
Finanstilsynet konstaterer, at der med den foreslående produktændring intro-
duceres et nyt ugaranteret element i ATP-pensionen. Det giver mulighed for
yderligere risikotagning og dermed forventet højere afkast, men samtidig hø-
jere risiko. Finanstilsynet har i forbindelse med udbredelsen af markedsren-
teordninger i pensionsselskaberne generelt kommunikeret om det vigtige i at
holde pensionsopsparingens formål for øje. Pension er det primære forsør-
gelsesgrundlag som pensionist. Det skal indgå, når selskaberne designer de-
res ugaranterede produkter.
Finanstilsynet konstaterer, at lovforslaget fastsætter, at det udelukkende er
bestyrelsens ansvar at fastsætte risikoen i den nye produktdel. Derudover
følger det af lovforslaget, at ATP kan opretholde formuefællesskabet mellem
de forskellige ATP-ordninger. Det gælder uagtet, at en ny produktdel forven-
tes at vokse mere end den øvrige del af ATP-ordningen og derved vil kunne
udhule bonusgraden. Medlemmer med markedsrente vil altså kunne få tildelt
en relativt større andel af de kollektive midler i bonuspotentialet. Finanstilsy-
net vurderer, at det er vigtigt med tydelighed omkring disse to forhold relateret
til den nye produktdel, og finder derfor, at det er vigtigt og godt, at lovforslaget
tager eksplicit stilling til forholdene.
Finanstilsynet finder, at det med produktændringen bør overvejes, i hvilket
omfang produktet fortsat kommunikeres som et garantiprodukt over for med-
lemmerne, når det fremover kun er levetiden, der vil være garanteret. For en
4/11
del af produktet vil der være tale om et markedsrenteprodukt, som i opspa-
ringsperioden er ugaranteret, og hvor forrentningen følger afkastet i den un-
derliggende portefølje, som kan have en ikke ubetydelig aktieandel.
Frem mod pensionsalderen skal der ske en konvertering af pensionsrettighe-
der baseret på markedsbidraget via en gradvis indfasning til en fuldt garante-
ret livrente ved folkepensionsalderen. Indfasningen over en årrække skal
ifølge lovforslaget mindske risikoen for, at udsving på markederne medfører,
at pensionsrettighederne ændres væsentligt kort tid før pensioneringstids-
punktet. I praksis vil indfasningsperioden årligt blive fastsat af ATP’s besty-
relse, og ATP’s bestyrelse vil fastsætte perioden ud fra en afvejning af forud-
sigelighed over for højere pension. Det forventes, at den bliver forholdsvis
stationær. Indfasningsperioden skal dog som minimum være 5 år, idet der
ifølge lovforslaget er behov for en periode af mindst denne varighed for at
sikre, at der ikke opstår udsving i pensionen tæt på pensionering.
Det fremgår af lovforslaget, at det i praksis er bestyrelsens ansvar at sikre, at
der fastlægges en indfasningsperiode, der sikrer den ønskede grad af stabili-
tet og forudsigelighed, og at bestyrelsen løbende kan ændre på længden. Fi-
nanstilsynet vurderer, at der er tale om beslutninger om produktets egenska-
ber og udformning. Finanstilsynet noterer sig, at det ikke vil have en tilsyns-
mæssig forpligtelse i forhold til de beslutninger, der træffes om periodens
længde. Finanstilsynet vurderer, at det stemmer overens med, at det på det
foreliggende grundlag er vanskeligt at se en veldefineret tilsynsforpligtelse for
Finanstilsynet.
Som det fremgår af lovforslaget under gældende ret, punkt 1.1.1., har ATP
fra og med 2015 gjort brug af såkaldte rullende garantier til medlemmer, der
har mere end 15 år til pensionsalderen. Med lovforslaget foreslås det, som
det har været tilfældet siden 2015, at rentebidraget anvendes til at købe en
rullende livrente, hvor forrentningen altså er garanteret for bestemte perioder
frem til pensioneringstidspunktet. Garantiperioden, som aktuelt er på 15 år,
fastsættes af ATP’s bestyrelse. Tilgangen er indført for ikke at fastlåse og
basere pensionsrettighederne på den aktuelle lave markedsrente for medlem-
mer med relativt lang tid til folkepensionsalderen. Ved udløb af perioden på
15 år erstattes medlemmets livrente af en ny livrente med en ny garantiperi-
ode, der er beregnet på den på tidspunktet gældende 15-årige markedsrente.
Den rullende tilgang fortsætter frem til 15 år før pensioneringstidspunktet. For
medlemmer med kortere tid til pensionering – for tiden 15 år – erhverver med-
lemmerne pensionsrettigheder, der er garanteret fuldt ud, dvs. livsvarigt både
hvad angår levetid og forrentning. Tilgangen indebærer, at levetiden er ga-
ranteret fra indbetalingstidspunktet, mens forrentningen alene er garanteret
for 15 år ad gangen, hvorefter der fastsættes forrentning for en ny periode.
Ifølge lovforslaget vil der efter den fastlagte periode ske en opskrivning (ved
markedsrenter over 0 pct.) eller en nedskrivning (ved markedsrenter under 0
5/11
pct.) af de livslange pensionsrettigheder afhængig af det gældende renteni-
veau.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at ATP’s besty-
relse kan beslutte længden af garantiperioden i forhold til de rullende garan-
tier. Finanstilsynet vurderer, at der er tale om beslutninger om produktets
egenskaber og udformning, og noterer sig, at Finanstilsynet ikke vil have en
tilsynsmæssig forpligtelse i forhold til de beslutninger, der træffes om garan-
tiperiodens længde. Finanstilsynet vurderer, at det stemmer overens med,
at det på det foreliggende grundlag er vanskeligt at se en veldefineret til-
synsforpligtelse for Finanstilsynet.
Brug af udbetalingsbonus
Der gives med lovforslaget klar mulighed for, at ATP’s bestyrelse kan beslutte
at afvige fra udgangspunktet om, at bonus udbetales til alle medlemmer, og
dermed at ATP’s bestyrelse i visse situationer kan beslutte at udbetale bonus
alene til ATP’s pensionister for at understøtte realværdisikring af disses pen-
sioner. I henhold til forslaget kan ATP, hvis bonusgraden er mellem 10 og 20
pct., udbetale bonus kun til pensionister, når ATP’s bestyrelse vurderer, at det
er forsvarligt i forhold til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring via
samme procentvise opskrivning til alle medlemmer.
Det fremgår af lovforslaget, at det ikke kan udelukkes, at anvendelsen af ud-
betalingsbonus kan føre til omfordelinger mellem grupper af medlemmer. Der-
med forstås, ifølge lovforslaget, at der ved anvendelse af udbetalingsbonus
kan være en risiko for, at pensioner, der ikke er under udbetaling, ikke på
længere sigt kan opnå de resultater, der er en forudsætning for en realværdi-
sikring.
Finanstilsynet gør opmærksom på, at ATP med udbetalingsbonus kan an-
vende bonus på en måde, der adskiller sig fra, hvad der gør sig gældende i
livsforsikrings- og pensionsselskaber. Der er tale om en væsentlig anderledes
tilgang, end hvad der gælder i medfør af det gængse rimelighedsbegreb, som
Finanstilsynet anvender i forhold til udmøntningen af rimelighedsbegrebet i
forhold til traditionelle livsforsikrings- og pensionsselskaber.
For det første er det Finanstilsynets generelle praksis for livsforsikringssel-
skaber og pensionskasser, at der ved rimelighedsvurderingen af bonusudlod-
ning alene tages afsæt i de midler, som på det tidspunkt er optjent i bonuspo-
tentialet. Det er Finanstilsynets forståelse, at forslaget om udbetaling af bonus
til pensionister inddrager forventninger til de fremtidige afkast og resultater
som begrundelse for, at pensionister kan få bonus nu, mens ikke pensione-
rede medlemmer kan vente henset til en forventning om et fremtidigt afkast,
der muliggør en realværdisikring på sigt. For det andet er det Finanstilsynets
praksis for livsforsikringsselskaber og pensionskasser, at pensionskunder,
6/11
som deler formuefællesskab (er i samme gruppe), skal have samme forholds-
mæssige tilskrivning af bonus (målt ud fra depotstørrelsen).
Finanstilsynet finder, at der med den gældende lovgivning ikke er taget klart
stilling til, hvordan samspillet er mellem hensynet til at sikre rimelighed via
den samme procentvise bonustilskrivning til alle medlemmer i ATP og hensy-
net til at tilstræbe realværdisikring af pensionsrettighederne. En sådan stil-
lingtagen er relevant i situationer, hvor bonusgraden er under 20 pct., og bo-
nuspotentialet har en størrelse, der ikke muliggør udbetaling af bonus med
samme procentvise opskrivning af alle medlemmernes pensionsrettigheder.
Finanstilsynet noterer sig, at der med lovforslaget skabes større klarhed over,
at udbetaling af bonus med samme procentvise opskrivning til alle medlem-
mer skal være udgangspunktet, men at ATP’s bestyrelse i visse situationer
kan vælge at udbetale bonus alene til pensionister for at understøtte en real-
værdisikring. Finanstilsynet noterer sig, at der er klarhed over, at det er ATP’s
bestyrelses ansvar at afveje de to hensyn, og at Finanstilsynet ikke har en
tilsynsforpligtelse til at påse rimeligheden ved udbetaling af bonus alene til
pensionisterne. Finanstilsynet bemærker, at det i praksis reelt ikke er muligt
for Finanstilsynet at lave en traditionel rimelighedsvurdering på tidspunktet for
udbetaling af bonus alene til pensionisterne, da det vil basere sig på forvent-
ninger til fremtidige afkast.
Finanstilsynet vurderer, at det generelt er særdeles vanskeligt at vurdere risi-
koen for omfordeling ved anvendelse af udbetalingsbonus, og at en eventuel
tilsynsforpligtelse fordrer, at der er taget eksplicit politisk stilling til, hvilken ri-
siko for omfordeling, som vurderes acceptabel. Da lovforslaget ikke fastsæt-
ter, hvor stor denne risiko må være og hvordan den skal opgøres, finder Fi-
nanstilsynet, at det er hensigtsmæssigt, at der ikke fra Finanstilsynets side
skal ske en vurdering af rimelighed i den forbindelse.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets nr. 16 (side 35-36),
at det foreslås at ændre bestemmelsen i § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension således, at Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler fremover ikke omfatter de i stk. 3 nævnte forhold. De i stk. 3
nævnte forhold angår kravet om, at ATP skal tilstræbe en langsigtet bonus-
politik, der sikrer pensionernes realværdi. Det foreslås således, at Finanstil-
synet ikke fremadrettet skal have bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om ATP’s bonuspolitik. Finanstilsynet bemærker, at det af § 18, stk. 1, nr.
3, fremgår, at pensionsgrundlaget skal indeholde regler for fordeling af det
realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede og af § 18, stk. 2,
fremgår det, at de anmeldte forhold skal være rimelige over for medlemmerne.
Fremover vil Finanstilsynet kunne fastsætte nærmere regler om fordelingen
af det realiserede resultat men ikke om bonuspolitikken. Det er således en
forudsætning for forslaget, at det er muligt at adskille reglerne for fordeling af
det realiserede resultat og ATP’s bonuspolitik.
7/11
Det er Finanstilsynet vurdering, at der er en tæt sammenhæng mellem det
realiserede resultat og udbetaling af bonus, og at det derfor er uklart, hvordan
en sådan opdeling af kompetenceområderne kan fungere i praksis, da der
umiddelbart er en sammenhæng mellem de to dele, dvs. fordeling af realise-
ret resultat og bonuspolitikken. Finanstilsynet skal derfor foreslå, at det præ-
ciseres, hvordan Finanstilsynets rolle skal forstås i den forbindelse.
Ændret tilgang til afdækning af de garanterede pensionsrettigheder
Ifølge lovforslaget er der lagt op til en ændring i forhold til ATP’s afdæknings-
strategi. Ændringen indebærer, at ATP fremover vil gøre brug af en ny lang-
sigtet risikotagning, hvor illikviditeten i ATP’s forpligtelser afspejles i opgørel-
sen af værdien af pensionsrettighederne gennem anvendelse af et illikvidi-
tetsspænd, som fastsættes af ATP’s bestyrelse. Illikviditetsspændet, som ud-
møntes via et tillæg til diskonteringsrentekurven, skal afspejle, at illikvide ak-
tiver eller forpligtelser har en lavere værdi netop på grund af deres illikviditet.
Illikviditeten består i, at ATP Livslang Pension er en lovpligtig obligatorisk ord-
ning, hvor pensionsrettigheden ikke kan flyttes eller udbetales før tid, og hvor
udbetalingerne er kendte mange år ud i fremtiden.
Med den foreslåede brug af et illikviditetsspænd, i forhold til den rentekurve
ATP anvender til at opgøre værdien af pensionsrettighederne, vil der frem-
over opstå en forskel mellem den opgjorte værdi af pensionsrettighederne
med og uden inddragelse af et illikviditetsspænd. Denne forskel er foreslået
fastholdt som en særskilt kollektiv kapitalbuffer, som kan give et øget investe-
ringsmæssigt råderum. Det øgede råderum skal, gennem en mere langsigtet
risikotagning og som led i afdækningen af de garanterede pensionsrettighe-
der, anvendes til at investere i aktiver med en højere risiko og med et højere
forventet afkast. Den øgede og mere langsigtede risiko i afdækningen er
ifølge forslaget nødvendig for at opnå det forventede højere afkast, som kan
bruges til realværdisikring af pensionsrettighederne.
Finanstilsynet har alene vurderet den foreslående ændring af afdæknings-
strategien i en form, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt for Fi-
nanstilsynet at afgøre, hvorvidt ændringen kan gennemføres i praksis. Fi-
nanstilsynet har således på nuværende grundlag flere forbehold i forhold til
den foreslåede justering i relation til afdækningsstrategien.
For det første foreligger der endnu ikke en afklaring af, hvorvidt den foreslå-
ede tilgang er forenelig med de internationale regnskabsstandarder. For det
andet medfører introduktionen af illikviditetsspændet en ny opgørelse af
ATP’s hensættelser. Det er uklart, hvordan introduktionen af den nye opgø-
relsesmetode påvirker Finanstilsynets tilsynsmæssige forpligtelse til at påse
hensættelsernes tilstrækkelighed. For det tredje er det uklart, om der kan ska-
bes en meningsfuld og tilstrækkeligt veldefineret tilsynsmæssig forpligtelse i
8/11
forhold til brugen af et illikviditetsspænd i den rentekurve, der anvendes til
opgørelsen af ATP’s hensættelser.
De tre forhold behandles nedenfor.
Forslaget bygger på en forudsætning om, at de foreslåede ændringer af af-
dækningsstrategien kan anses for at være forenelig med de internationale
regnskabsstandarder, som ATP’s nuværende regnskabsregler tager afsæt i,
eller at ATP’s regnskabsregler kan tilpasses, så regnskabsreglerne afspejler
den ønskede foreslåede tilgang. Finanstilsynet har ikke på nuværende tids-
punkt foretaget en vurdering af, om hensættelserne opgjort med udgangs-
punkt i det foreliggende forslag vil kunne siges at opfylde de kommende in-
ternationale regnskabsregler.
Det fremgår af lovforslaget, at illikviditetsspændet fastsættes af ATP’s besty-
relse gennem deres bemyndigelse til at fastsætte ATP’s hensættelsesgrund-
lag, og er underlagt vurderingen af den ansvarshavende aktuar og Finanstil-
synet. Det fremgår af lovgivningen i dag, at hensættelsesgrundlaget skal fast-
sættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige, jf. § 19, stk. 2.
Det er uklart, hvad Finanstilsynets vurdering af hensættelserne fremover skal
bestå i. Det er nødvendigt at skabe klarhed over, hvordan en eventuel brug
af et illikviditetsspænd skal spille sammen med kravet om, at hensættelserne
skal være tilstrækkelige efter § 19, stk. 2, idet rentekurven er af væsentlig
betydning for hensættelsernes størrelse. Finanstilsynet vil i det videre arbejde
med tilpasningen af regnskabsreglerne have fokus på, om der kan skabes
den nødvendige klarhed over rammerne for brugen af et illikviditetsspænd, og
på Finanstilsynets tilsynsforpligtelse i forhold til hensættelsernes tilstrække-
lighed efter § 19, stk. 2. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om det er muligt
at skabe den nødvendige klarhed i arbejdet med regnskabsreglerne. Finans-
tilsynet vurderer således, at det på nuværende tidspunkt er uklart, om der er
behov for at fastsætte nærmere regler i medfør af § 19, stk. 3, for at fastlægge
hvordan tilsynet med hensættelsernes tilstrækkelighed skal udmøntes, eller
om lovens § 19, stk. 2 ultimativt bør justeres. Finanstilsynet finder ikke, at det
fremover vil være oplagt med en tilsynsforpligtelse i forhold til hensættelser-
nes tilstrækkelighed, hvis Finanstilsynets vurdering skal tage afsæt i en op-
gørelse af hensættelserne, som er baseret på ATP bestyrelsens subjektivt
fastsatte illikviditetsspænd. Finanstilsynet vurderer, at lovforslaget ikke afkla-
rer dette forhold.
Finanstilsynet har på det foreliggende grundlag ikke taget stilling til, om det er
muligt at fastlægge tilstrækkeligt klare økonomisk meningsfulde rammer og
dermed en veldefineret tilsynsforpligtelse for Finanstilsynet i forhold til anven-
delsen af og størrelsen på et illikviditetsspænd. Finanstilsynet finder, at der vil
være en risiko for, at det vil vise sig ikke at være muligt at fastsætte de nød-
vendige rammer. Det skal bl.a. ses i lyset af, at Finanstilsynet ikke kender til
9/11
andre sammenlignelige eksempler eller praksis i forhold til anvendelse af illi-
kviditetsspænd i de rentekurver, som benyttes til opgørelse af hensættelser,
og at et illikviditetsspænd ikke kan aflæses i markedet.
Finanstilsynet bemærker endvidere, at det på nuværende tidspunkt ikke har
været muligt at afgøre, om ændringen af bl.a. regnskabsreglerne kan gen-
nemføres inden for den tidsmæssige ramme, som lovforslaget lægger op til.
Her vil de foreslåede ændringer få betydning for regnskabsåret, der påbegyn-
des 1. januar 2022.
Finanstilsynet finder overordnet set, at der med lovforslaget introduceres en
væsentligt øget kompleksitet i ATP’s produkt og styringen heraf, idet der ikke
som i dag er en skarp opdeling mellem afdækningsporteføljen, som anvendes
til at afdække garantierne og som i dag ikke tager risiko, og bonuspotentialet,
som påtager sig risiko.
Finanstilsynet bemærker at introduktionen af risikofyldte aktiver, f.eks. aktier
i afdækningsporteføljen, indebærer en forventning om højere afkast, men
også en risiko for, at der ikke er midler nok i afdækningsporteføljen til at ho-
norere de afgivne garantier i modsætning til i dag, hvor afdækningsstrategien
betyder, at markedsrisikoen stort set er elimineret. Med lovforslaget bliver bo-
nuspotentialet den ultimative risikotager i det tilfælde, at kapitalbufferen bliver
opbrugt ved betydelige realiserede tab i afdækningsporteføljen. Med lov-
forslaget bliver det endvidere umiddelbart muligt at investere et større penge-
beløb i risikable aktiver end størrelsen af den nye buffer. Det svarer overord-
net til den måde, som den nuværende investeringsportefølje låner midler fra
afdækningsporteføljen, men risikostyringen i afdækningsporteføljen baseres
på et ikke nærmere defineret langsigtet risikomål der adskiller sig fra den nu-
værende risikostyringstilgang i investeringsporteføljen. Det indebærer alt an-
det lige en forøget risiko for at tabe bufferen og dermed overføre risiko til bo-
nuspotentialet. Finanstilsynet bemærker, at da ATP ikke er underlagt et kapi-
talkrav, vil niveauet for den risiko, der kan løbes, i udgangspunktet alene være
op til bestyrelsen at fastsætte.
Finanstilsynet bemærker endvidere, at det med lovforslaget umiddelbart for-
udsættes, at det vil være en fordel at fastholde risikoen i den risikofyldte del
af afdækningsporteføljen selv ved tab, fordi det forventes, at ATP over tid vil
kunne tjene det tabte tilbage. Finanstilsynet finder, at dette indebærer en ri-
siko, som ikke er tilstede i samme omfang i dag. Det er Finanstilsynets forstå-
else, at tilgangen med fastholdelse af investeringsrisikoen også ved tab for-
udsætter, at markedet vil rette sig forholdsvis hurtigt. Hvis dette ikke sker som
forudsat, er det for Finanstilsynet ikke klart hvor store tab, der kan opstå, hvis
f.eks. markederne over en lang periode fortsætter med at falde. Hvis tabene
overstiger de midler, som ATP forudsætter opsamlet i en kapitalbuffer, opstår
der behov for at anvende midler fra bonuspotentialet. Ændringen vil altså
kunne betyde et mindre bonuspotentiale, hvilket på længere sigt giver både
10/11
en ringere mulighed for risikotagning, og en mindre evne til realværdisikring.
Ultimativt er der risiko for, at ATP ikke fuldt ud kan honorere medlemmernes
garanterede pensionsrettigheder. Finanstilsynet har ikke fuld indsigt i størrel-
sen af denne risiko.
Den foreslåede tilgang forudsætter blandt andet, jf. lovforslaget, anvendelsen
af et passende langsigtet risikomål, som skal kvantificere risikoen for ikke at
have tilstrækkelige midler på det tidspunkt, hvor de garanterede ydelser skal
udbetales. Risikomålet er centralt i forhold til den fremtidige risikostyring og
risikomålet spiller en afgørende rolle i forhold til de justeringer, der foreslås i
afdækningsstrategien. Finanstilsynet konstaterer på baggrund af den forelø-
bige beskrivelse af det påtænkte risikomål, at der er tale om et risikomål, der
afviger fra de risikomål, der ellers anvendes i liv- og pensionssektoren. Fi-
nanstilsynet vurderer, at de gældende regler forudsætter, at risikomålet skal
understøtte en tilstrækkelig identifikation, måling, overvågning, forvaltning,
kontrol og rapportering af de risici, som justeringerne medfører. Der er ikke
for nuværende fra Finanstilsynets side foretaget en fuldstændig vurdering af
ATP’s påtænkte risikomål i forhold til de gældende krav til risikostyring. Fi-
nanstilsynet finder, at det er centralt, at det risikostyringsmæssige set up er
velintegreret i ATP, når de tiltænkte tiltag skal implementeres i praksis.
Af bemærkningerne til nr. 4 fremgår det (side 30), at ændringerne i afdæk-
ningsstrategien vil betyde, at medlemmerne bidrager til en ny kollektiv buffer,
som opstår, fordi renten i tarifgrundlaget er højere end den rente med illikvi-
ditetsspænd, som benyttes til opgørelse af hensættelserne. Medlemmerne
bidrager ikke ligeligt til den nye kollektive kapitalbuffer, idet det primært er de
yngre generationer, som bidrager i kraft af deres længere forpligtelser. Det
anses i lovforslaget for at være rimeligt, idet det samtidig er de yngre genera-
tioner, der via fremtidige bonusudlodninger kan forvente at opnå den største
økonomiske fordel af den ændrede afdækningsstrategi. Finanstilsynet be-
mærker, at introduktionen af en ny kollektiv kapitalbuffer dermed ændrer på
udgangspunktet i ATP i dag, hvor alle medlemmer bidrager med 20 pct. til de
fælles kollektive midler (bonuspotentialet).
Finanstilsynet vurderer, at nye indbetalinger er nødvendige for, at den kollek-
tive kapitalbuffer løbende tilføres midler i et omfang, der sikrer, at risikoen i
afdækningsstrategien kan fastholdes. Forslaget forudsætter dermed en fort-
sat tilgang af yngre generationer, der løbende stiller den største risikokapaci-
tet til rådighed for fællesskabet. Finanstilsynet finder, at det bør fremgå klart
af lovforslaget, at fremtidige indbetalinger herigennem spiller en afgørende
rolle i forhold til løbende at skabe den nødvendige risikoevne for at skabe de
forventede bonusudbetalinger. Finanstilsynet skal derfor foreslå, at der ind-
sættes en sætning i det fjerde afsnit på side 30 i lovforslaget, som beskriver,
at det er en forudsætning for, at de yngre medlemmer over tid samlet set kan
forvente at få mere bonus, at der fremover fortsat indbetales midler, i samme
omfang og på uændrede betingelser, fra kommende yngre generationer.
11/11
Finanstilsynet foreslår endvidere, at det fremgår af lovforslaget, at den nye
kollektive buffer giver anledning til en risiko for omfordeling mellem generati-
oner. Det er især de yngre medlemmer, som stiller risikoevne til rådighed,
mens de nuværende ældre medlemmer ikke bidrager nævneværdigt, men til
gengæld har mulighed for at få opskrevet pensionsrettighederne. Det kan ske
enten som led i udbetalingen af generel bonus, hvor de ældre vil få i samme
omfang som andre og yngre medlemsgrupper, eller i tilfælde af udbetaling af
bonus kun til pensionister, hvor gruppen af pensionister vil få større del i de
kollektive midler end andre medlemmer.


NO TAT
Finanstilsynets tilsyn med ATP Marts 2021
J.nr.
CADI
Baggrund
ATP er underlagt Finanstilsynets tilsyn med ATP’s finansielle forhold og pensions-
og hensættelsesgrundlagene, herunder tariffer, bonusregler og regler for opgørelse
af hensættelser. Derudover fører Beskæftigelsesministeriet et ressorttilsyn med
ATP. Nærværende notat beskriver kort Finanstilsynets tilsyn med ATP samt æn-
dringer i forhold til det fremsatte L 196 Forslag til lov om ændring af lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (fremsat 24. marts 2021).
Finanstilsynets tilsyn med ATP
Reglerne om Finanstilsynets tilsyn med ATP findes i ATP-lovens kapitel IX, hvor
tilsynsområdet specifikt fremgår af § 27, stk. 1. Finanstilsynet fører som følge
heraf tilsyn med overholdelse af en række forskellige regler, f.eks. fit & proper-
reglerne, reglerne om ledelse og styring af ATP, herunder kravene til effektiv virk-
somhedsstyring, samt kravene til den ansvarshavende aktuar mv.
Finanstilsynet fører desuden tilsyn med overholdelse af reglerne i ATP-lovens ka-
pitel VI om pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensionsgrundlaget er
betryggende og rimeligt og at hensættelsesgrundlagets regler indebærer, at hensæt-
telserne er tilstrækkelige. Derudover føres der tilsyn med reglerne i kapitel VII a
om årsrapport og revision samt i kapitel VIII om fondsanbringelse, herunder over-
holdelse af prudent person princippet.
Finanstilsynet har en række reaktionsmuligheder over for ATP. Reaktionsmulighe-
derne består generelt af de samme reaktionsmuligheder som for øvrige pensions og
forsikringsvirksomheder i form af påbud, påtale, risikooplysninger og vejledning.
På områder, hvor ATP’s særlige forhold, som følger af lovgrundlaget for ATP, gør
det nødvendigt, vil Finanstilsynets reaktionsmulighed ske ved at foretage indberet-
ning til beskæftigelsesministeren. Dette gælder fx reaktioner i forhold til bestyrel-
sesmedlemmers egnet- og hæderlighed og om pensionsgrundlaget er betryggende
og rimeligt.
Indhold i L 196 om forslag til ændring af ATP-loven
Det fremsatte lovforslag L 196 om forslag til ændring af ATP-lovens overordnede
formål har til formål at forbedre mulighederne for, at ATP kan skabe de bedst mu-
lige realværdisikrede pensioner til medlemmerne. Det skal ske med behørigt hen-
syn til ATP’s rolle i forhold til at levere økonomisk grundtryghed i form af garante-
rede, livslange pensioner til ATP’s medlemmer i tillæg til folkepensionen.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Lovforslaget muliggør tilpasninger af ATP’s nuværende forretningsmodel, hvilket
består af dels en ændret afdækningsstrategi, som vedrører de opsparede midler,
dels en tilpasning af pensionsproduktet vedrørende fremtidige bidragsindbetalinger,
kaldet livrente med markedseksponering. I tillæg til disse justeringer tydeliggøres
der med lovforslaget muligheden for, at ATP’s bestyrelse kan beslutte at afvige fra,
at bonus udbetales til alle medlemmer og i visse situationer beslutte at udbetale bo-
nus alene til ATP’s pensionister. Herved gives ATP’s bestyrelse mulighed for at
tilstræbe en sikring af pensionernes realværdi for ATP’s pensionister i perioder,
hvor det ikke er muligt at udlodde generel bonus til alle medlemmer.
Lovforslagets betydning for Finanstilsynets tilsyn
Lovforslaget foreslår ingen ændringer til § 27, stk. 1, og dermed ingen ændringer
til det generelle område for Finanstilsynets tilsyn.
Lovforslaget har dog betydning for Finanstilsynets tilsyn i forhold til forslaget om
at indføre markedsrentebidrag, kodificeringen af bestyrelsens mulighed for at fore-
tage udbetaling af bonus alene til pensionister og den ændrede afdækningsstrategi.
Finanstilsynet vil fortsat føre tilsyn med disse områder.
Markedsrentebidraget
I forhold til det nye markedsrentebidrag fremgår det af lovforslaget, at det er ATP
bestyrelsens ansvar at fastsætte risikoen i produktet, og at Finanstilsynet ikke har
en særskilt tilsynsmæssig forpligtelse i den forbindelse. Det svarer til, at Finanstil-
synet heller ikke i dag har en tilsynsforpligtelse i forhold til risikotagningen i inve-
steringsporteføljen, hvor ATP i dag påtager sig markedsrisiko.
Derudover fremgår det, at ATP kan opretholde formuefællesskabet mellem de for-
skellige ATP-ordninger uagtet, at en ny produktdel forventes at vokse mere end
den øvrige del af ATP-ordningen. Det kan bevirke, at medlemmer med markeds-
rente vil kunne få tildelt en relativt større andel af de kollektive midler i bonuspo-
tentialet, hvis pensionsrettigheden på baggrund af markedsrentebidraget vokser
som forventet.
Finanstilsynets rolle fsva. markedsbidraget er således, at Finanstilsynet fremadret-
tet vil skulle inddrage udgangspunktet om, at medlemmerne har et forskelligt ud-
gangspunkt i forhold til bonus i tilsynets vurdering af rimeligheden ved udlodning
af ATP’s fælles midler.
Kodificering af udbetalingsbonus
I forhold til forslaget om udbetaling af bonus indebærer Finanstilsynets tilsyn i dag,
at Finanstilsynet påser, hvorvidt ATP’s bonusudbetalinger er rimelige. Finanstilsy-
3
nets tilsyn med ATP’s udbetaling af bonus vil med lovforslaget fortsat blive opret-
holdt, men med den modifikation, at ATP ifølge ATP-loven skal tilstræbe at real-
værdisikre medlemmernes pensioner, hvilket er præciseret i lovforslaget. Hensynet
til realværdisikring er særegent for ATP og gælder ikke for traditionelle pensions-
virksomheder.
Det er i lovforslaget fastholdt, at bestemmelsen i ATP-lovens § 18 om en rimelig
fordeling fortsat er underlagt Finanstilsynets tilsyn, med den i bemærkningerne
nævnte begrænsning vedrørende vurdering af rimeligheden i udbetalingsbonus eller
generel bonus. ATP’s pensionsgrundlag skal fortsat anmeldes til Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynet vil forsat vurdere, om de fastlagte regler for fordeling af det realise-
rede resultat til medlemmerne og andre berettigede er rimelige, men det følger af
lovforslaget, at Finanstilsynet ikke foretager en rimelighedsvurdering i forhold til
udbetalingsbonus, men alene en vurdering af de betingelser, som fremgår af lov-
forslaget, herunder de grænser som er fastsat for, hvornår der kan udbetales udbeta-
lingsbonus.
Der er i lovforslaget indskrevet klare rammer for tildeling af udbetalingsbonus,
svarende til ATP’s nugældende bonuspolitik. I medfør af lovforslaget, vil der så-
ledes kunne udbetales bonus alene til pensionister, hvis bonusgraden er mellem
10 og 20 pct., og kun når ATP’s bestyrelse vurderer, at det er forsvarligt i for-
hold til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring for alle medlemmer.
Det vil være ATP’s bestyrelse, der fastlægger bonusudbetaling. ATP’s bestyrel-
ses beslutningsgrundlag i forbindelse med de årlige beslutninger om bonusudbe-
taling, herunder eventuel udbetalingsbonus, vil forsat være baseret på den an-
svarshavende aktuars vurdering af overholdelsen af ATP-lovens krav og rammer
om bl.a. realværdisikring og forventninger til fremtidige afkast.
Ændring i afdækning
De foreslåede ændringer i relation til afdækningen vil medføre en større komplek-
sitet i ATP’s produkt og styringen heraf. Finanstilsynet har oplyst, at ændringernes
tekniske karakter og ændringernes konsekvenser vil indgå i opgaven med tilsynet
med ATP. Det vil indgå i arbejdet med udmøntningen af kommende ændringer i
forhold til Finanstilsynets fastlæggelse af nye regnskabsregler for ATP jf. nedenfor.
Det fremgår af lovforslaget, at ATP fremover skal have mulighed for at gøre
brug af et illikviditetsspænd i den rentekurve, der anvendes i opgørelsen af hen-
sættelserne. Det fremgår også, at det påtænkte illikviditetsspænd, som skal til-
lægges rentekurven, skal fastsættes i overensstemmelse med de gældende over-
ordnede regnskabsprincipper for ATP i kapitel VII a i ATP-loven, særlig §§ 25 d
4
- 25 g, samt inden for rammerne af de regnskabsregler for ATP, som skal fast-
sættes efter § 25 m. Illikviditetsspændet i rentekurven skal i medfør af lovforsla-
get fastsættes af ATP’s bestyrelse gennem deres bemyndigelse til at fastsætte
ATP’s hensættelsesgrundlag, og ATP’s ansvarshavende aktuar skal som i dag
vurdere hensættelsernes tilstrækkelighed. Det fremgår af lovforslaget, at Finans-
tilsynet som i dag skal påse denne vurdering.
Det fremgår af lovforslaget, at der skal gennemføres en ændring af regnskabs-
reglerne for ATP. Finanstilsynet har bemyndigelsen til at fastsætte ATP’s regn-
skabsregler. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet i det videre arbejde med tilpasnin-
gen af regnskabsreglerne vil have fokus på samspilsudfordringer mellem Finans-
tilsynets tilsynsforpligtelse i forhold til hensættelsernes tilstrækkelighed på den
ene side og en veldefineret tilsynsforpligtelse for Finanstilsynet i forhold til an-
vendelsen af og størrelsen på et illikviditetsspænd, der fastsættes af ATP’s be-
styrelse og har stor betydning for hensættelsernes størrelse, på den anden side.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at et illikviditetsspænd ikke kan aflæses i markedet.
Den foreslåede tilgang til afdækning forudsætter blandt andet, jf. lovforslaget, an-
vendelsen af et passende langsigtet risikomål, som skal kvantificere risikoen for
ikke at have tilstrækkelige midler på det tidspunkt, hvor de garanterede ydelser
skal udbetales. Risikomålet er centralt i forhold til den fremtidige risikostyring og
risikomålet spiller en afgørende rolle i forhold til de justeringer, der foreslås i
afdækningsstrategien.
Finanstilsynet har fortsat en tilsynsforpligtelse i forhold til, at det risikomål, der
skal anvendes, skal understøtte en tilstrækkelig identifikation, måling, overvåg-
ning, forvaltning, kontrol og rapportering af de risici, som justeringerne medfø-
rer. Finanstilsynet har oplyst, at den foreløbige beskrivelse af det påtænkte risi-
komål, som ATP vil anvende, indikerer, at der er tale om et risikomål, der afvi-
ger fra de risikomål, der ellers anvendes i liv- og pensionssektoren. Der vil i for-
bindelse med Finanstilsynets arbejde med fastlæggelse af de kommende regn-
skabsregler for ATP ske en vurdering heraf.