L 196 - svar på spm. 1 om, hvor mange pensionister der i 2030, 2040 og 2050 kun vil have indkomst fra folkepensionen og ATP, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l196/spm/1/svar/1770006/2373022.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Lars Boje Mathiesen
lars.mathiesen@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1970
14. april 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 196), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Ma-
thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren skønne over, hvor mange pensionister, der i 2030, 2040 og 2050
kun vil have indkomst fra folkepensionen og ATP?”
Svar:
Pensionsområdet er et vigtigt velfærdsområde, der har betydning for alle danskere.
Det er også baggrunden for, at regeringen og forligspartierne bag Aftale om ret til
seniorpension for nedslidte i efteråret 2020 nedsatte en kommission om tilbage-
trækning og nedslidning, der skal se pensionssystemet mere generelt efter i søm-
mene.
Jeg kan desuden oplyse, at Finansministeriets i en publikation om pensionssyste-
met bl.a. har opgjort fremtidige pensionisters indkomster. Publikationen kan findes
på Finansministeriets hjemmeside. Opgørelserne i publikationen tager dog ikke
højde for Obligatorisk Pensionsordning, der blev indført efter publikationens udgi-
velse.
Jeg har desuden til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra ATP, der oplyser føl-
gende:
”Efter tilblivelsen af arbejdsmarkedspensionerne i forbindelse med fælleserklærin-
gen i 1987 indbetaler de fleste lønmodtagere (omkring 85-90 pct.) i dag til en ar-
bejdsmarkedspension.
Der er dog stadig grupper (uorganiserede lønmodtagere, selvstændige og overfør-
selsindkomstmodtagere), som ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension, og
derfor er det ”kun” ca. 65 pct. af de 18-64-årige, der årligt indbetaler til en arbejds-
markedspension i søjle 2, mens over 90 pct. indbetaler til ATP-ordningen i søjle 1.
Idet en større andel af befolkningen på et tidspunkt indbetaler til en arbejdsmar-
kedspension, forventes andelen, der slet ikke har en udbetaling fra en ordning i
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
søjle 2 eller 3, i fremtiden at falde. Estimater der rækker op til 30 år frem er natur-
ligvis behæftet med væsentlig usikkerhed f.eks. fordi udviklingen i fx antal uorga-
niserede løsarbejdere ikke kendes, men i 2030 forventes tallet for nærværende at
være ca. 25 pct., i 2040 ca. 15 pct. og i 2050 ca. 10 pct. i 2050.
Om end flere og flere i fremtiden vil have en opsparing i en arbejdsmarkedspen-
sion, vil der dog fortsat være en større andel med en minimal arbejdsmarkedspen-
sion, idet de langt fra har bidraget til ordningen igennem hele arbejdslivet.
Dette kan illustreres ved at se på andelen, hvor ATP-udbetalingen forventes at være
større end udbetalingen fra søjle 2 og 3 (arbejdsmarkedspensioner og individuelle
pensionsordninger) i fremtiden. Det forventes således, at ATP-pensionen vil være
større end eller lige så stor som udbetalingen fra søjle 2 og 3 for ca. 40 pct. i 2030,
ca. 30 pct. i 2040 og ca. 20 pct. i 2050.
Endelig vil ca. 35 pct. have så lave egne pensioner, at de potentielt er berettiget til
mulige supplerende offentlige ydelser som fx ældrecheck, boligydelse og varmetil-
læg. Så selv i fremtiden vil en tredjedel af pensionisterne være afhængige af ATP
og supplerende offentlige pensioner. Et skøn for ATP’s rolle i fremtiden kræver så-
ledes, at svaret ses i sammenhæng med det samlede pensionssystem.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister