Fremsat den 14. april 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 14. april 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik,
lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
(Bedre ressourceforløb m.v.)
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som senest ændret ved § 4 i lov nr.
467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 112 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For personer, der har mindre end 6 år til folkepen‐
sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke
iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv
ønsker det. En person, der i løbet af et ressourceforløb når
det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensions‐
alderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.«
2. I § 113 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons sag om
ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat‐
sen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter
kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social servi‐
ce eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6
måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Det gælder
dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.
Stk. 3. En person i ressourceforløb, der mener, at et be‐
skæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til
personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en
samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske
funktion og den koordinerende sagsbehandler. Gør personen
brug af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbe‐
gyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcen‐
teret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Har
personen en jobformidler, jf. § 113 a, kan denne deltage i
samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. Efter § 113 indsættes før overskriften før § 114:
»§ 113 a. Personer i ressourceforløb har ret til en person‐
lig jobformidler. Jobformidleren skal i samarbejde og tæt
dialog med personen understøtte, at der bliver skabt det rig‐
tige match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen
kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få
ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud
efter kapitel 11 eller 12. Jobformidleren skal indgå i et sam‐
arbejde med personens koordinerende sagsbehandler, jf. §
36, stk. 3.«
4. I § 114, stk. 1, 1. pkt., ændres »5« til: »3«.
5. I § 114 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede
periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige
5 år, medmindre personen ønsker det. Personer, der fylder
40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til
det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at
overstige 5 år.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6. I § 114, stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1. pkt., ændres
»40« til: »50«.
7. Efter § 115 indsættes i kapitel 19:
»Bemyndigelsesbestemmelse om ressourceforløb
§ 115 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om, hvornår kommunen skal forelægge en sag for
rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2, herunder om opgø‐
relsen af indsatserne, omfattede indsatser og tilfælde, hvor
kommunen ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringstea‐
Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/21467
BE008868
met, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats senest 6
måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforløbet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om personens ret til en samtale med en sundhedskoordi‐
nator og personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 113,
stk. 3, herunder om kommunens vejledning af personen om
retten, personer, der skal deltage i samtalen og kommunens
anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordinator.«
8. I § 195 udgår »8,«.
9. I § 197, nr. 1, udgår »og 8«.
§ 2
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov
nr. 456 af 25. maj 2016, § 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og
senest ved § 2 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 4. pkt., udgår »og«, og efter »lov om syge‐
dagpenge« indsættes: », og i sager om ressourceforløb, der
forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
2. I § 11, stk. 3, udgår »eller«, og efter »§ 9, stk. 1, 4. pkt.«
indsættes: », og i sager om ressourceforløb, der forelægges
for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig
rådgivning til kommunen i sager om ressourceforløb, når en
person gør brug af retten til en samtale efter § 113, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241
af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr. 466 af 20. marts
2021 og lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Når en åbenlyst uddannel‐
sesparat modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet
af integrationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobpa‐
rat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse eller kontanthjælp« til: »Når en person, som
ikke er omfattet af integrationsloven,«.
2. I § 68 a, stk. 2, ændres »30 pct. af lønindtægten, indtil den
samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-ni‐
veau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover« til: »55
pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der overstiger
15.264 kr. (2021-niveau) per måned«.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af
12. februar 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 44 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Der kan ikke ske frakendelse af pension for tid‐
ligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsan‐
satte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,
belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst, depression,
personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre
psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Ved tidligere
udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte,
forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har
været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt
medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske
statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Per‐
sonen skal efter anmodning dokumentere, at vedkommende
er diagnosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af 1.
pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2.
pkt.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation efter stk. 4, 3. pkt.«
§ 5
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 14, nr. 3, ændres: »efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.« til: »personer, der er
omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, når arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til
korte erhvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme lov.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-2 træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 7
Stk. 1. Er en person i ressourceforløb påbegyndt forløbet
forud for den 1. januar 2022, skal jobcenteret hurtigst muligt
og senest den 1. maj 2022 vejlede personen om retten til en
jobformidler efter § 113 a i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Stk. 2. Er en person, der er påbegyndt et ressourceforløb
før 1. januar 2022, ikke påbegyndt et tilbud efter kapitel
11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller
en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommunen
forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis per‐
sonen ikke påbegynder en indsats senest den 1. juli 2022.
Stk. 3. For personer, der er påbegyndt et ressourceforløb
af mere end 3 års varighed før den 1. januar 2022, fortsætter
forløbet, til det er afsluttet.
2
Stk. 4. § 112, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
1, finder anvendelse for personer, der har fået bevilget et
ressourceforløb før lovens ikrafttræden til påbegyndelse den
1. januar 2022 eller senere, hvis personen den 1. januar 2022
har mindre end 6 år til folkepensionsalderen.
Stk. 5. § 114, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved denne lovs §
1, nr. 4, finder anvendelse for personer, der har fået bevilget
et ressourceforløb før den 1. januar 2022 til påbegyndelse
den 1. januar 2022 eller senere.
Stk. 6. For personer omfattet af § 6, nr. 8, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, der den 31. december 2021 eller
tidligere har deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte,
hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de gældende
refusionsregler i § 195 og § 197, nr. 1, og der ikke er
hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage
refusion i 2022 eller senere.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Opfølgning på indsats i ressourceforløb
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Flere i virksomhedsrettede forløb
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Sanktionering ved udeblivelse fra selvbookede jobsamtaler mv.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Afskaffelse af mulighed for frakendelse af førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre
tidligere udsendte statsansatte med PTSD m.v.
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets og Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
4.1.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
4.1.3. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning
4.1.4 Ret til personlig jobformidler
4.1.5. Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering
4.1.6 Administrative udgifter som følge af flere i virksomhedsrettet aktivering
4.1.7 Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
4.1.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
4.1.9 Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Forligskredsen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkepar‐
ti, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance) bag reformen af førtidspension og
fleksjob fra 2013 har den 11. december 2020 indgået ”Af‐
tale om bedre ressourceforløb”. Aftalen skal skabe bedre
ressourceforløb til gavn for landets udsatte borgere.
Ressourceforløb blev indført i 2013 med henblik på i
højere grad at sætte fokus på den enkelte og dennes res‐
sourcer. Udviklingen af personens arbejdsevne skal være i
centrum i ressourceforløbet. Det skal ske via investeringen
i den enkelte via en tværfaglig indsats, der er tilpasset og
målrettet den enkeltes behov.
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen, som hand‐
ler om at justere ressourceforløbsordningen som følge af, at
flere undersøgelser og evalueringer har vist, at ressourcefor‐
løbsordningen på flere områder ikke lever op til intentionen
med reformen, og at ikke alle personer i ressourceforløb
i dag får den nødvendige, herunder virksomhedsrettede og
tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller
uddannelse.
Aftalen har også til formål at øge motivationen blandt per‐
soner i ressourceforløb ved at sikre større fokus på, at den
enkelte opnår fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og
opnår lønnede timer samt, at der fremover etableres forløb,
hvor der ikke er unødig lang ventetid på at få igangsat en
indsats, der kan hjælpe dem videre.
Endelig ønsker forligskredsen med ”Aftale om bedre res‐
sourceforløb”, at ressourceforløbsordningen i højere grad
målrettes de personer, som vil have mest gavn af en langsig‐
tet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en indsatsga‐
ranti, som indebærer, at en sag skal drøftes i rehabiliterings‐
teamet, hvis der ikke er iværksat en beskæftigelsesindsats,
social indsats eller kommunal sundhedsindsats inden for de
første 6 måneder i ressourceforløb.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil offentlig‐
gøre en systematisk opgørelse, som vil synliggøre, hvilken
og hvor meget indsats de enkelte kommuner giver målgrup‐
pen de første 6 måneder. Opgørelsen vil være et supplement
til det skærpede tilsyn, der trådte i kraft den 1. januar
2020, som følge af ”Aftale om en forenklet beskæftigelses‐
indsats”. Det vil dermed være muligt for forligskredsen, Be‐
skæftigelsesministeriet og landets kommuner at følge med i
den kommunale praksis.
Dertil styrkes den virksomhedsrettede indsats ved, at det
med lovforslaget foreslås, at der indføres en ret til en per‐
sonlig jobformidler, som blandt andet skal hjælpe med at
etablere virksomhedsrettede forløb samt en lempelse af fra‐
draget for lønindkomst i ressourceforløbsydelse under res‐
sourceforløb, således at der fremover kun er fradrag for
lønindkomst på over 15.264 kr. (2021-niveau) om måne‐
den. Det vil således fremover være muligt for borgere, som
har arbejde i begrænset omfang at beholde en større andel
af ressourceforløbsydelsen og dermed få en større samlet
indtægt. Forslagene skal desuden være med til at øge mo‐
tivationen for personer i ressourceforløb til at have ordinære
løntimer.
Det skal samtidig altid være trygt for den enkelte at delta‐
ge i ressourceforløbet. Derfor foreslås det også, at der med
lovforslaget indføres en ret for personer i ressourceforløb
til en samtale med en sundhedskoordinator, som kan rådgi‐
ve kommunen i forhold til, hvorvidt et beskæftigelsesrettet
tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til den enkeltes helbreds‐
mæssige situation.
Med forslaget vil personer med mindre end 6 år til fol‐
kepensionsalderen ikke skulle deltage i et ressourceforløb,
medmindre de selv ønsker det. Dette med henblik på at mål‐
rette ordningen mod de personer, som vil have mest gavn
af en langsigtet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsev‐
nen. I forlængelse heraf foreslås det, at personer mellem 40
og 50 år fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb
dog i maksimalt 5 år sammenlagt. Det afspejler, at personer
i denne aldersgruppe kan have gavn af flere forløb med
henblik på at udvikle deres arbejdsevne.
Den foreslåede målretning af ressourceforløb indebærer
ligeledes, at den maksimale varighed af et ressourceforløb
reduceres til 3 år mod 5 år i dag for alle aldersgrupper. For‐
målet er at fokusere forløbene og bidrage til at fremme en
tidlig indsats.
Endeligt foreslås det at afskaffe den statslige refusion af
kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i ressour‐
ceforløb. Dermed tilpasses den økonomiske styring med de
fleste øvrige ydelsesområder på beskæftigelsesområdet. For‐
målet er at forenkle den økonomiske styring og dermed un‐
derstøtte, at indsatsen i ressourceforløb tilrettelægges efter,
hvad der bedst hjælper den enkelte i job eller uddannelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
2.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, er ressourceforløb med tilhørende res‐
sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpo‐
litik en ordning for personer, der har komplekse problemer
ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en ind‐
sats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og
som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination
af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige
indsatser.
Efter § 112, stk. 2, er et ressourceforløb relevant, når der
er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejds‐
evne. Kun når det er dokumenteret, eller det på grund af
særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan
5
forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressour‐
ceforløb ikke iværksættes.
Det er således en forudsætning for at iværksætte et res‐
sourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en
realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af
indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til
at deltage på arbejdsmarkedet, f.eks. i et fleksjob.
Det betyder, at kommunen skal vurdere, om det kan
forventes, at den enkelte person vil kunne udvikle sin ar‐
bejdsevne i et ressourceforløb, inden der visiteres til forlø‐
bet. Dermed skal der visiteres til ressourceforløb, hvis der
på sigt er en mulighed for, at den enkeltes arbejdsevne kan
udvikles i en sådan grad, at vedkommende vil kunne blive i
stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære
timer eller i et fleksjob − eventuelt efter gennemførelse af en
uddannelse.
Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik‐
les, skal kommunen endvidere vurdere, om nedsættelsen af
arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingel‐
serne for at tilkende førtidspension er til stede.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Ressourceforløb skal bl.a. ses i sammenhæng med regler‐
ne om førtidspension og blev indført for at udvikle den en‐
keltes arbejdsevne og dermed, hvis det er muligt, forebygge
førtidspension. Det er således intentionen med reglerne, at
der kun skal iværksættes ressourceforløb, når der kan peges
på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at
vedkommende kan drage nytte af indsatsen og udvikle sin
arbejdsevne.
Gennem en langsigtet og tværfaglig sammenhængende
indsats er målet med ressourceforløb at hjælpe personen i
ressourceforløb til at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller
komme i uddannelse. Forligspartierne er enige om, at per‐
soner med under 6 år til pensionsalderen ikke skal tilkendes
ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.
Det foreslås derfor, at personer med under 6 år til pensi‐
onsalderen ikke skal bevilliges ressourceforløb, medmindre
de selv ønsker det. Det gælder, uanset om personen tidligere
har deltaget i et eller flere ressourceforløb.
Uanset at en person, der har mindre end 6 år til folkepen‐
sionsalderen, selv ønsker et ressourceforløb, vil det altid
bero på en konkret vurdering, om et ressourceforløb vil være
relevant for vedkommende.
Med den foreslåede ordning vil ressourceforløb blive mål‐
rettet de personer, som vil have mest gavn af en langsigtet
tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen.
For nærmere om ændringen af målgruppen for ressource‐
forløb henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkninger‐
ne hertil.
2.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan ressourceforløbet bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐
sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐
lificering) og en indsats efter anden lovgivning, herunder
efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourcefor‐
løbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en understøt‐
tende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan
stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og socia‐
le tilstand, med henblik på, at personen efterfølgende kan
deltage i tilbud efter denne lov.
Efter den gældende § 9 i lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal kommunen op‐
rette et rehabiliteringsteam, som bl.a. skal afgive indstilling
i sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes res‐
sourceforløb. Det fremgår af lovens § 11, at rehabiliterings‐
teamet bl.a. skal drøfte og afgive indstilling om, hvilke be‐
skæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser,
der er nødvendige for, at den enkelte opnår tilknytning til
arbejdsmarkedet, og hvordan indsatserne koordineres. Det
fremgår videre af bestemmelsen, at kommunen træffer afgø‐
relse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstil‐
ling.
Det fremgår desuden af lovens § 10, at borgeren og borge‐
rens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder,
når borgerens sag behandles.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Evalueringer af ressourceforløb og en fokusrevision på
området fra 2020 viser, at en betydelig andel personer i
ressourceforløb ikke har modtaget en indsats inden for de
første 6 måneder. Det fremgår af aftalen om bedre ressour‐
ceforløb, at der indføres en indsatsgaranti for at bidrage
til at sikre personer i ressourceforløb en tidlig og målrettet
indsats, der hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt
i rehabiliteringsteamets indstilling. Intentionen er, at indsat‐
sen i ressourceforløbet igangsættes hurtigst muligt og senest
inden for 6 måneder. Udgangspunktet er, at personen i res‐
sourceforløb skal have en jobrettet indsats, evt. suppleret
med øvrige relevante indsatser.
I overensstemmelse med aftalen foreslås det derfor, at en
sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, hvis personen ef‐
ter de første 6 måneder i ressourceforløb ikke er påbegyndt
et tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12
(ansættelse med løntilskud) eller kapitel 14 (vejledning og
opkvalificering) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
indsats efter lov om social service eller kommunal indsats
efter sundhedsloven. Det gælder dog ikke, når særlige grun‐
de taler herfor. Det foreslås endvidere, at rehabiliteringstea‐
met alene skal drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsat‐
ser der skal igangsættes.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om
indholdet af rehabiliteringsteamets indstilling, herunder reg‐
ler om, at rehabiliteringsteamets indstilling skal indeholde
6
en plan for borgerens forløb med angivelse af tidspunkter
for, hvornår indsatserne skal iværksættes. Reglerne vil blive
fastsat med hjemmel i den gældende § 12 i lov om orga‐
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets
indstilling i sager om ressourceforløb.
Både personen i ressourceforløb og personens koordine‐
rende sagsbehandler skal deltage i mødet i rehabiliterings‐
teamet som efter de gældende regler. Hvis der er sket
væsentlige ændringer i personens situation, skal sagen på
samme måde som i dag forelægges rehabiliteringsteamet
med henblik på en vurdering af, om personen fortsat er i
målgruppen for ressourceforløb.
Indsatsgarantien vil i forbindelse med indfasningen og‐
så omfatte igangværende ressourceforløb, hvor der ikke er
igangsat en indsats.
For nærmere om indsatsgarantien henvises i øvrigt til af‐
snit 2.3. om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
opgørelse af indsatsen i ressourceforløb og opfølgning på
kommunernes indsats og til lovforslagets § 1, nr. 2 og 7, og
§ 2, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.
2.3. Opfølgning på indsats i ressourceforløb
2.3.1. Gældende ret
Efter det gældende kapitel 3 a i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen fastsætter be‐
skæftigelsesministeren resultatmål og mål for kommunernes
beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med
kommunerne. Kommuner, der ikke lever op til de fastsatte
resultatmål og mål for beskæftigelsesindsatsen (fokusmål),
underlægges et skærpet tilsyn og kan i sidste ende sættes
under administration med faste krav til indsatsen. Dette gæl‐
der også kommunens indsats for personer i ressourceforløb.
Efter den gældende § 45, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats skal rehabiliteringsplanens indsatsdel indgå i
personens ”Min Plan”, således at både indsatser efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og indsatser efter social-
og sundhedslovgivningen bliver vist for personen i ”Min
Plan”. Kommunerne skal derfor indberette indsatserne til det
fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), jf. § 39, stk. 3, i
bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og
det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Indsatsen i ressourceforløb skal have et klart mål i forhold
til arbejdsmarkedet, og formålet med ressourceforløbet er at
udvikle personens arbejdsevne. Viden fra en række beskæf‐
tigelsesprojekter peger på, at en virksomhedsrettet indsats
suppleret med relevante indsatser inden for social- og sund‐
hedsområdet er afgørende for, at personer kommer tættere
på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af den politiske aftale, at forligskredsen er
enige om, at opfølgningen på kommunernes indsats for
personer i ressourceforløb fortsat tager udgangspunkt i det
skærpede tilsyn efter gældende regler i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det bety‐
der, at kommunernes indsats på ressourceforløbsområdet
fortsat monitoreres på lige fod med den øvrige del af be‐
skæftigelsesindsatsen.
Det fremgår videre af aftalen, at der med indførelsen af
indsatsgarantien, jf. punkt 2.2., indføres en særskilt opgørel‐
se af kommunernes indsats for personer i ressourceforløb,
der fokuserer på indsatsen i de første 6 måneder af forløbet.
Forslaget om en særskilt opgørelse tager afsæt i et ønske
om at forebygge indholdsløse ressourceforløb og har til hen‐
sigt at synliggøre, hvilken og hvor meget indsats de enkelte
kommuner giver målgruppen i de første 6 måneder.
Til brug for opfølgningen på indsatsen vil Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering etablere en systematisk op‐
gørelse af indsatsen, som skal synliggøre, hvilken og hvor
meget indsats de enkelte kommuner giver personer i res‐
sourceforløb i de første 6 måneder.
Den systematiske opgørelse af indsatsen vil særskilt vise
hvor stor en andel af personer, der modtager hhv. en virk‐
somhedsrettet indsats efter kapitel 11 og 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, vejledning og opkvalificering
efter samme lovs kapitel 14 og understøttende indsatser efter
social- og sundhedslovgivningen.
Opgørelsen forventes at basere sig på de eksisterende ind‐
beretninger af indsatser, som jobcenteret i dag indberetter
til det fælles it-baserede datagrundlag, og som vises i den
enkeltes ”Min Plan”.
Opgørelsen vil endvidere skulle danne grundlag for en
afrapportering til forligskredsen. Gennem afrapporteringen
til forligskredsen vil der blive fulgt op på, hvilken indsats de
enkelte kommuner giver personer i ressourceforløb. Målin‐
gen offentliggøres, så offentligheden kan følge udviklingen,
og kommunerne kan benchmarke deres indsats.
Når resultater om kommunernes indsats foreligger, vil
forligskredsen mødes og drøfte, om resultaterne giver anled‐
ning til skærpede foranstaltninger over for de kommuner,
der ikke giver personer i ressourceforløb en tilstrækkelig
indsats. Det forventes, at den første afrapportering kan præ‐
senteres for forligskredsen i andet halvår 2022.
Det foreslås derfor, at der med lovforslaget fastsættes
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesmi‐
nisteren bl.a. fastsætter nærmere regler om, hvordan indsat‐
serne opgøres og hvilke indsatser, der medregnes i opgørel‐
sen. Der forventes bl.a. at blive fastsat nærmere regler om,
hvilke særlige grunde der kan tale for, at sagen ikke skal
forelægges for teamet, selvom personen ikke er påbegyndt
en indsats inden for 6 måneder.
For nærmere om bemyndigelsesbestemmelsen om res‐
sourceforløb henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærk‐
ningerne hertil.
7
2.4. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig råd‐
givning
2.4.1. Gældende ret
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, kan et ressourceforløb bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐
sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐
lificering), og en indsats efter anden lovgivning, herunder
lov om social service og sundhedsloven.
Efter § 54, stk. 4, i loven, skal et beskæftigelsesrettet
tilbud altid være tilpasset personens helbredstilstand.
Efter den gældende § 15 i lov om organisering og un‐
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan kommunen
alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra
den kliniske funktion og den praktiserende læge i sagsbe‐
handlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringstea‐
met, og i sager om ressourceforløb m.v.
Ved sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion forstås
den rådgivning om den enkeltes muligheder for arbejde
eller uddannelse, som en sundhedskoordinator fra klinisk
funktion yder på baggrund af sagens oplysninger i sager,
der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i sager, hvor
borgeren er i ressourceforløb m.v., jf. § 2 i bekendtgørelse
om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om res‐
sourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.
Det er kommunen, der efter behov inddrager sundheds‐
koordinatoren i sager om ressourceforløb. Efter de gælden‐
de regler har personer i ressourceforløb ikke ret til at få
inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, i de
tilfælde, hvor personen mener, at et konkret beskæftigelses‐
rettet tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens
helbredstilstand.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Et ressourceforløb må ikke forværre personens helbred, og
de konkrete beskæftigelsesrettede tilbud i et ressourceforløb
skal altid være tilpasset den enkeltes helbredstilstand. Den
enkelte kan dog blive bekymret for, om det vil forværre
personens helbred, hvis vedkommende deltager f.eks. i en
virksomhedspraktik.
Som led i initiativpakken om ”Bedre rammer for ressour‐
ceforløb” blev der i 2017-2019 gennemført et forsøg med
styrket rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator. I
forsøgsordningen fik personer i ressourceforløb ret til at
få inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funktion
i tilrettelæggelsen af den konkrete indsats i ressourceforlø‐
bet. Hvis en person i ressourceforløb mente, at et konkret
beskæftigelsesrettet tilbud ikke tog tilstrækkelig hensyn til
personens helbredsmæssige situation, fik personen ret til en
samtale med en sundhedskoordinator og personens sagsbe‐
handler. Var der tale om virksomhedsrettede tilbud, skulle en
virksomhedskonsulent også deltage i samtalen.
Evalueringen af forsøget viste, at ordningen kun har væ‐
ret anvendt i begrænset omfang. De personer, der anvendte
ordningen, har i forbindelse med evalueringen fortalt, at de
oplevede, at samtalen hjalp dem videre i deres sag. Der er
således tale om en ordning, som kan være nyttig i forhold
til de få, men vanskelige sager, hvor en person i ressource‐
forløb føler sig presset til at skulle deltage i et beskæftigel‐
sesrettet tilbud, som efter personens opfattelse ikke tager
tilstrækkeligt hensyn til vedkommendes helbredsmæssige si‐
tuation.
Det foreslås derfor, at personer i ressourceforløb får ret til
en samtale med en sundhedskoordinator fra klinisk funktion
og personens koordinerende sagsbehandler, hvis personen
mener, at et konkret beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager
tilstrækkeligt hensyn til vedkommendes helbredsmæssige si‐
tuation. Retten gælder både inden personen i ressourceforløb
begynder i tilbuddet og undervejs i tilbuddet. Det foreslås
endvidere, at personen ikke skal påbegynde tilbuddet, før
jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses i
de tilfælde, hvor personen gør brug af retten inden tilbuddet
er påbegyndt.
Forslaget vil styrke retssikkerheden for personer i ressour‐
ceforløb og understøtte, at jobcentrene har særligt fokus
på, at personer i ressourceforløb er trygge ved at deltage i
beskæftigelsesrettede tilbud.
Det foreslås endeligt, at der med lovforslaget fastsættes
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesmi‐
nisteren bl.a. fastsætter nærmere regler om retten til en sam‐
tale med en sundhedskoordinator og personens koordineren‐
de sagsbehandler, herunder nærmere regler om, hvornår job‐
centeret skal vejlede personen om denne ret, personer, der
skal deltage i samtalen, og hvordan kommunen skal anvende
rådgivningen fra sundhedskoordinatoren.
For nærmere om retten til en samtale med en sundheds‐
koordinator henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1,
nr. 2 og 7, og § 2, nr. 3.
2.5. Flere i virksomhedsrettede forløb
2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan ressourceforløbet bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐
sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐
lificering) og en indsats efter anden lovgivning, herunder
efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourcefor‐
løbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en understøt‐
tende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan
stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og soci‐
ale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan
deltage i tilbud efter denne lov.
Efter § 36, stk. 3, skal jobcenteret udpege en gennemgåen‐
de og koordinerende sagsbehandler til en person, der delta‐
ger i et ressourceforløb.
Efter § 45, stk. 3, udarbejder den gennemgående og koor‐
dinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, rehabiliteringspla‐
8
nens indsatsdel i samarbejde med personen, der deltager i
ressourceforløb.
Efter § 45, stk. 4, varetager den gennemgående og koordi‐
nerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, den løbende opfølg‐
ning og koordinering i samarbejde med den enkelte person,
sørger for opdatering af indsatsdelen efter personens aktuel‐
le situation og behov, og bistår personen med at gennemføre
rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og ud‐
dannelsesmål.
Jobcenteret skal efter reglerne i kapitel 12 i bekendtgørel‐
se om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus på beskæftigelsesområdet indberette oplysnin‐
ger om personlige jobformidlere til dagpengemodtagere. For
andre målgrupper skal jobcentret indberette oplysninger
om personens gennemgående og koordinerende sagsbehand‐
ler. De indberettede oplysninger vises for personen på Job‐
net, således at det er tydeligt for personen, hvem der er
dennes eventuelle gennemgående og koordinerende sagsbe‐
handler eller personlige jobformidler.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Viden fra en række beskæftigelsesprojekter, herunder det
kontrollerede forsøg JobFirst og projekt Bedre Ressource‐
forløb, peger på, at en virksomhedsrettet indsats suppleret
med sociale og/eller sundhedsmæssige indsatser er afgøren‐
de for, at udsatte personer kommer tættere på arbejdsmar‐
kedet. Udgangspunktet for, at den enkelte lykkes med at
gennemføre et virksomhedsforløb og dermed komme tættere
på arbejdsmarkedet, er, at der skabes et godt match mellem
den enkelte person og virksomheden.
Det fremgår af den politiske aftale, at der er behov for et
større fokus på at hjælpe personer ud på arbejdsmarkedet i
et ressourceforløb, og at de skal have ret til at få hjælp til at
deltage i virksomhedsrettede forløb.
Det foreslås, at der fastsættes en ny bestemmelse, hvor‐
efter personer i ressourceforløb får ret til en personlig job‐
formidler. Jobformidleren skal have konkret viden om det
lokale arbejdsmarked og skal have en tæt og inddragende
dialog med personen, sådan at jobformidleren kan hjælpe
den enkelte person med at skabe et godt match med en
virksomhed.
Det foreslås også, at jobformidleren skal indgå i et samar‐
bejde med personens koordinerende sagsbehandler. Forsla‐
get ændrer ikke på, at det er den koordinerende sagsbehand‐
ler, der har ansvaret for at koordinere sagen på tværs af
sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder, og for at sik‐
re, at alle væsentlige aftaler mellem personen og jobformid‐
leren kommer til at fremgå af personens ”Min Plan”. Jobfor‐
midlerrollen vil ikke kunne varetages af personens koordi‐
nerende sagsbehandler.
Det forventes, at de gældende administrativt fastsatte reg‐
ler om indberetning af oplysninger om jobformidler til dag‐
pengemodtagere udvides til også at omfatte oplysninger om
jobformidlere til personer i ressourceforløb, således at disse
også vil blive vist for personen på Jobnet.
For nærmere om retten til jobformidler henvises til lovfor‐
slagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.6. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende § 114, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats skal et ressourceforløb være af mindst
1 og højst 5 års varighed. Den nedre grænse på 1 år skal
sikre, at der kun visiteres til et ressourceforløb, når det
er nødvendigt med en længerevarende indsats. Hvis den
påkrævede indsats er af kortere varighed end 1 år, vil den
kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil
hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.
Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til
5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen
til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb
skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at
kommunen vil skulle tage konkret stilling til varigheden af
ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse
om bevilling af ressourceforløbet.
Efter § 114, stk. 2, kan personer tilbydes flere på hinanden
følgende ressourceforløb.
Efter § 114, stk. 3, kan personer over 40 år tilbydes mere
end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at den maksimale va‐
righed af et ressourceforløb skal reduceres til 3 år mod de
gældende 5 år.
Det foreslås derfor, at et ressourceforløb højst kan vare 3
år. Dette har til hensigt at skabe mere fokuserede forløb og
give personen i ressourceforløb en mere overskuelig tidsho‐
risont i ressourceforløbet.
Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1
år. Med forslaget er det derfor fortsat sikret, at der kun
visiteres til ressourceforløb, når det er nødvendigt med en
længerevarende indsats. Det er fortsat hensigten, at forskel‐
len i varighed af ressourceforløb – med forslaget fra 1 år
og op til 3 år – skal give fleksibilitet og mulighed for at
målrette indsatsen efter den enkeltes behov. Det betyder, at
kommunen fortsat vil skulle tage konkret stilling til varig‐
heden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens
afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.
Det fremgår af aftalen, at reglerne for personer i ressour‐
ceforløb i alderen mellem 40 og 50 år i højere grad skal
afspejle, at personer i denne målgruppe kan have gavn af
flere forløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen.
Det foreslås derfor, at personer mellem 40 og 50 år,
fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb af en
varighed på maksimalt 3 år per forløb, men at den samlede
varighed i ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, medmin‐
dre personen selv ønsker det.
9
Som efter de gældende regler, vil det altid bero på en
konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant
for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejds‐
evne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om
nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant om‐
fang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til
stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne
i ressourceforløb i en periode på sammenlagt 5 år, så perso‐
nen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle
indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for
førtidspension.
Det foreslås endvidere, at personer, der fylder 40 år under
et ressourceforløb fortsætter i forløbet, til det er afsluttet,
uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5
år. Det betyder, at en person, som er påbegyndt et forløb før
det fyldte 40. år, ikke skal afbryde sit igangværende forløb,
som følge af at personen fylder 40 år, uanset at personen
på dette tidspunkt har været i ressourceforløb i en samlet
periode på 5 år eller mere. Forslaget afspejler, at personer
mellem 40 og 50 år kan have gavn af flere forløb med hen‐
blik på at udvikle deres arbejdsevne. Når personen afslutter
ressourceforløbet, vil der ikke kunne iværksættes yderligere
forløb, såfremt den samlede varighed efter det fyldte 40. år
er 5 år eller mere, medmindre personen selv ønsker det.
Endelig foreslås det, at grænsen for at kunne blive bevil‐
get mere end ét ressourceforløb bliver rykket fra 40 år til
50 år, således at personer, der er fyldt 50 år, og som har
gennemført et ressourceforløb, efterfølgende alene vil kunne
tilbydes flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det
gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før
eller efter, at personen er fyldt 50 år. Det vil altid bero på en
konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant
for personen.
For nærmere om varighed af ressourceforløb henvises til
lovforslagets § 1, nr. 4-6, og bemærkningerne hertil.
2.7. Sanktionering ved udeblivelse fra selvbookede jobsam‐
taler m.v.
2.7.1. Gældende ret
Af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv so‐
cialpolitik fremgår det, at når en åbenlyst uddannelsesparat
modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet af inte‐
grationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobparat mod‐
tager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse eller kontanthjælp booker en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles
personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til
en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i bestemmelsens
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse
samtaler.
Af den gældende regel i § 37, stk. 1, fremgår det, at hvis
en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale,
herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde
i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcen‐
teret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag,
hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fun‐
det sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme
dag.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen i § 37, stk. 3, 1. pkt.,
ændres, således at når en person, som ikke er omfattet af
integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens
booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsam‐
tale fra jobcenteret.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at
den omfattede personkreds i bestemmelsen udvides til også
at omfatte aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannel‐
seshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsespa‐
rate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod‐
tagere uden for introduktionsprogrammet.
Det betyder, at både uddannelsesparate, herunder åbenlyst
uddannelsesparate, modtagere af overgangsydelse (som ik‐
ke er omfattet af integrationsloven) eller uddannelseshjælp,
jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse eller kontanthjælp og aktivitetsparate
modtagere af overgangsydelse (som ikke er omfattet af in‐
tegrationsloven), uddannelseshjælp eller kontanthjælp frem‐
over vil være omfattet af pligten til at selvbooke samtaler
digitalt således, at en digital selvbooking af en jobsamtale
har samme virkning som en indkaldelse til samtale.
Det indebærer, at disse personer, som uden rimelig grund
udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som
led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller
en rådighedsvurdering i jobcenteret, som personen selv har
booket digitalt, også vil få en sanktion i form af fradrag i
hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt
til den selvbookede jobsamtale, rådighedsvurdering m.v., og
indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil også
blive foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen,
rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Bestemmelsen er en konsekvens af den politiske ”Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats” fra august 2018, som
blev udmøntet med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som bl.a. indebærer, at modtagere
af hjælp i kontanthjælpssystemet – med forskudt ikrafttræ‐
delse for de forskellige målgrupper – fik pligt til selv at
booke jobsamtaler digitalt, og at denne pligt blev fulgt op
af en sanktion for udeblivelser uden rimelig grund. I aftalen
var det forudsat, at pligten til selvbooking for aktivitetspa‐
rate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtage‐
re uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate ud‐
dannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddan‐
10
nelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet kom til at gælde fra 1. januar
2021, og at pligten ville blive fulgt op af en sanktion for
udeblivelser fra selvbookede jobsamtaler m.v. uden rimelig
grund.
Pligten for disse målgrupper blev vedtaget med lov nr. 548
af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats og blev sat
i kraft fra 1. januar 2021 ved bekendtgørelse nr. 1921 af 11.
december 2020 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ændring af lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat‐
sen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser
af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.). Ved
en fejl blev sanktionsbestemmelsen i § 37, stk. 3, hvorefter
målgrupperne vil få foretaget fradrag i hjælpen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet, hvis personen uden rimelig grund udebliver,
ikke konsekvensrettet til at omfatte de nye målgrupper.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen bringer således
lovbestemmelsen i overensstemmelse med den politiske af‐
tale bag det vedtagne lovforslag, jf. ovenfor, og sikrer, at
de nævnte målgrupper kan sanktioneres for udeblivelse fra
selvbookede jobsamtaler m.v. på lige fod med åbenlyst ud‐
dannelsesparate modtagere af overgangsydelse, som ikke er
omfattet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp og job‐
parate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp.
2.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourcefor‐
løbsydelse under ressourceforløb
2.8.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har
personer, der deltager i et ressourceforløb, mulighed for at
beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på
det ordinære arbejdsmarked end efter de regler, der gælder
for kontanthjælp.
Efter § 68 a, stk. 1, i loven, nedsættes ressourceforløbsy‐
delsen, hvis modtageren af ressourceforløbsydelsen har løn‐
indtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager
fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond, ved
ophør af ansættelsen.
Efter § 68 a, stk. 2, i loven, nedsættes ressourceforløbsy‐
delsen med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede løn‐
indtægt inkl. pension udgør 15.264 kr. (2021-niveau), og
med 55 pct. af lønindtægten derudover.
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Med ”Aftale om bedre ressourceforløb” ønsker forligs‐
kredsen, at øge motivationen for, at personer i ressourcefor‐
løb kommer ud på arbejdsmarkedet og får ordinære lønti‐
mer.
Det foreslås derfor, at personer, der modtager ressource‐
forløbsydelse under ressourceforløb, og som har indtægter
fra ordinær beskæftigelse, skal kunne beholde en større del
af sin arbejdsindtægt, end hvad der gælder i dag.
Det foreslås således, at grænsen for nedsættelse af res‐
sourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter til og med
15.264 kr. fjernes helt.
Det betyder, at der fremover ikke vil ske nedsættelse af
ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb af lønindtæg‐
ter inkl. pensionsbidrag op til 15.264 kr. (2021-niveau) per
måned.
Der vil med ændringen af § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, således først ske fradrag i ressourceforløbsy‐
delsen under ressourceforløb, når indtægten inkl. pensions‐
bidrag overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned.
En modtager af ressourceforløbsydelse under ressource‐
forløb, som f.eks. tjener 8.000 kr. i en måned, vil således
kunne beholde dette beløb samt den fulde ressourceforløbs‐
ydelse under ressourceforløb.
2.9. Afskaffelse af mulighed for frakendelse af førtidspen‐
sion for tidligere udsendte soldater og andre tidligere ud‐
sendte statsansatte med PTSD m.v.
2.9.1. Gældende ret
Efter kapitel 3 i lov om social pension er det en betingelse
for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er
varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang,
at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter
den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse
i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende
ved indtægtsgivende arbejde. Førtidspension tilkendes, når
det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold
er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan
forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, res‐
sourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlings‐
mæssige eller andre foranstaltninger.
Når en førtidspension er tilkendt, skal kommunen løbende
påse, om betingelserne for den tilkendte førtidspension fort‐
sat er opfyldt. Hvis der mod forventning er sket en væsentlig
forbedring af arbejdsevnen, således at førtidspensionisten
vedvarende kan forsørge sig selv ved beskæftigelse, skal
kommunen frakende førtidspensionen, jf. § 44, stk. 1, i lov
om social pension. Pensionisten kan også selv rejse sag om
frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 2, i lov om social
pension. Når pensionisten er fyldt 60 år, kan pensionen ikke
frakendes uden pensionistens samtykke, jf. § 44, stk. 3, i
lov om social pension. Det sker sjældent, at førtidspension
frakendes. Ud af knap 100.000 førtidspensionister under 60
år på ny ordning, var der i 2020 således 17 personer, der fik
frakendt førtidspensionen.
Hvis f.eks. førtidspensionisten i en periode arbejder i et om‐
fang, så vedkommende kan forsørge sig selv, kan pensionen
gøres hvilende, jf. § 43 a, i lov om social pension. At pensi‐
11
onen gøres hvilende betyder, at udbetalingen af pensionen
stoppes, mens vedkommende f.eks. prøver kræfter med ar‐
bejdsmarkedet på almindelige vilkår eller i et fleksjob. I den
periode får førtidspensionisten løn fra sin arbejdsgiver, men
pensionisten kan til enhver tid vælge at få sin pensionsudbe‐
taling genoptaget, hvis vedkommende ikke længere arbejder.
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets og Forsvarsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
For nogle tidligere udsendte har udsendelse i internatio‐
nal mission for Danmark ledt til alvorlige psykiske mén,
herunder posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og
stressrelaterede tilstande, angst, depression, personligheds‐
forstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske
lidelser eller komorbide lidelser. I Danmark anvendes for‐
kortelsen PTSD i daglig tale for ICD-10-diagnosen post‐
traumatisk belastningsreaktion. I det efterfølgende anvendes
denne forkortelse, og der refereres alene til de danske diag‐
nosekriterier. Øvrige lidelser, som indgår i det danske diag‐
noseregister og er omfattet af dette forslag, er belastnings-
og stressrelaterede tilstande udover PTSD, angst, depres‐
sion, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser,
andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser.
Sygdommen kan være så alvorlig, at de tidligere udsendte
må forlade arbejdsmarkedet og får tilkendt førtidspension.
Til trods for deres mén ønsker mange tidligere udsendte at
fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og de oplever at
have perioder, hvor de kan arbejde i et vist omfang.
Tidligere udsendte, der har fået tilkendt førtidspension,
oplever ifølge Forsvarsministeriet barrierer for at udnytte de
ressourcer, de i perioder har til at arbejde ved siden af før‐
tidspensionen. Konkret peger Forsvarsministeriet på en frygt
og bekymring hos nogle tidligere udsendte for at få frakendt
førtidspensionen. Dette ses bl.a. hos tidligere udsendte med
PTSD, der kan være relativt friske i perioder og potentielt
kunne arbejde fuld tid, mens de i andre perioder slet ikke vil
være i stand til at arbejde.
Frakendelse af førtidspension sker for et begrænset antal
førtidspensionister hvert år, og alene i tilfælde, hvor førtids‐
pensionistens arbejdsevne mod forventning er forbedret va‐
rigt, så de vedvarende kan forsørge sig selv ved arbejde. Det
udelukker dog ikke, at der kan være nogle førtidspensioni‐
ster, som er bekymrede for at få frakendt førtidspensionen,
og derfor afholder sig fra at arbejde.
Ved at øge incitamentet til at arbejde i de perioder, hvor
det er muligt, er det Beskæftigelsesministeriets og Forsvars‐
ministeriets vurdering, at tidligere udsendte i højere grad vil
kunne fastholde en positiv udvikling blandt andet som følge
af, at de indgår i et arbejdsfællesskab og oplever, at de bi‐
drager positivt til samfundet. Forsvarsministeriet vurderer, at
der i 2020 er ca. 500 tidligere udsendte, som modtager før‐
tidspension. Beskæftigelsesministeriet og Forsvarsministeri‐
et vurderer, at en undtagelse for tidligere udsendte vil sikre
størst mulig ro omkring de tidligere udsendte, som modtager
førtidspension, og som har været i international tjeneste for
Danmark.
Det foreslås derfor at undtage tidligere udsendte med
diagnosticeret PTSD, belastnings- og stressrelaterede lidel‐
ser udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyr‐
relser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser
og komorbide lidelser fra at kunne få frakendt førtidspen‐
sion. Det betyder, at der indføres en undtagelsesbestemmel‐
se for denne gruppe fra den generelle regel om frakendelse
af førtidspensionen i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne.
Det skønnes, at en undtagelse for tidligere udsendte vil
være udgiftsneutralt, da der sker et begrænset antal fraken‐
delser af førtidspension årligt.
Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555
af 2. november 2020, at myndigheden har ansvaret for,
at sager er oplyst i et tilstrækkeligt omfang til, at myn‐
digheden kan træffe afgørelse. Det foreslås, at ordningen
administreres således, at førtidspensionister, som er omfat‐
tet af personkredsen, som er i fare for at få frakendt før‐
tidspensionen, efter anmodning selv skal dokumentere, at
vedkommende er tidligere udsendt soldat eller statsansat
med diagnosticeret PTSD, belastnings- eller stressrelateret
lidelse udover PTSD, angst, depression, personlighedsfor‐
styrrelse, misbrug, søvnforstyrrelser, anden psykiatrisk li‐
delse eller komorbide lidelser, hvorefter kommunen skal
undlade at gå videre med frakendelsen. Det forventes, at
kommunerne allerede er i besiddelse af dokumentation for
såvel udsendelse og diagnose, f.eks. i forbindelse med, at
der er truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension, og
at der derfor ikke vil være behov for, at førtidspensionisten
indleverer dokumentation. Det betyder, at der ikke forventes
at ville være udgifter til administration.
Konkret foreslås det, at der i § 44 i lov om social pen‐
sion indsættes et nyt stykke, hvoraf det vil fremgå, at der
ikke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere
udsendte soldater og andre statsansatte med diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressre‐
laterede lidelser udover PTSD, angst, depression, personlig‐
hedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykia‐
triske lidelser og komorbide lidelser. Det foreslås videre,
at bestemmelsen vil omfatte tidligere udsendte soldater og
andre statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten
har været udsendt mindst en gang, eller i øvrigt i tjenstligt
medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske
statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.
Forslaget betyder, at der ikke vil kunne ske frakendelse af
førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre stats‐
ansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreakti‐
on m.v., hvis de er omfattet af ovenstående definition.
2.10. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering
og udgifter til mentorstøtte
2.10.1. Gældende ret
Efter den gældende § 195 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes
12
driftsudgifter ved aktivering m.v. af personer i ressourcefor‐
løb. Refusionsberettigende driftsudgifter til aktivering m.v.
omfatter udgifter til følgende aktiviteter, tilbud og tillægs‐
ydelser efter lovens § 195:
– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 14, der kan bestå af uddannelser, der har hjemmel
i lov, som udbydes generelt og som umiddelbart er rettet
mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 90,
samt øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under
uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejled‐
nings- og afklaringsforløb, jf. lovens § 91.
– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 15 mellem en virksomhed og et jobcenter om
rekrutteringsforløb for ledige i virksomhedspraktik, hvor
virksomheden inden for rammerne af aftalen kan få til‐
skud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og op‐
kvalificeringsforløb, mentor og administration.
– Undervisningsmaterialer efter lovens § 172 med henblik
på at understøtte, at personen kan få og deltage i et
tilbud.
– Merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176 ved deltagelse
i tilbud efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik),
kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vej‐
ledning og opkvalificering), hvor der efter jobcentrets
vurdering kan udbetales op til 1.000 kr. om måneden i
hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at
deltage i tilbud.
Ved tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens
kapitel 14 er der ikke refusion efter lovens § 195, men efter
§§ 196 og 196 a, hvis der er tale om tilbud efter §§ 96, 97 og
97 a.
Efter § 197, nr. 1, i loven, refunderes en kommunes ud‐
gifter til mentorstøtte til personer i ressourceforløb også
med 50 pct. Udgifter til mentorstøtte, der kan afholdes efter
lovens kapitel 26, omfatter løn til frikøb af mentorer på en
arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, honorar til en eks‐
tern konsulent og tilskud til køb af uddannelse for mento‐
ren. Det omfatter dermed ikke udgifter forbundet med at
levere mentorydelsen, som f.eks. transportudgifter for kom‐
munalt ansatte, der er mentorer, eller løn under mentorers
sygdom.
Driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
til personer i ressourceforløb er omfattet af budgetgarantien
i henhold til lov om kommunal udligning og generelle til‐
skud til kommuner. I lov om kommunal udligning og gene‐
relle tilskud til kommuner, er der fastsat regler om den kom‐
munale budgetgaranti, der indebærer, at kommunerne under
ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter
på visse områder, herunder en række forsørgelsesydelser og
aktiveringsudgifter. Kompensationen sker via en regulering
af bloktilskuddet.
Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommu‐
nal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter
den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes
reale udgifter til bl.a. ressourceforløbsydelse, driftsudgifter
ved aktivering af personer i ressourceforløb samt mentor‐
støtte, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. til per‐
soner i ressourceforløb.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås at afskaffe statsrefusion af kommunernes
driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourcefor‐
løb. Det sker ved, at denne målgruppe udgår af §§ 195
og 197, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
betyder, at det fra den 1. januar 2022 kun er personer i
jobafklaringsforløb, førtidspensionister og unge under 18 år
med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmen‐
de indsats, der er omfattet af lovens § 195 om refusion af
driftsudgifter ved aktivering, og det vil kun være personer i
jobafklaringsforløb, der vil være omfattet af lovens § 197,
nr. 1, om refusion af udgifter til mentorstøtte.
Selv om refusionen bortfalder for personer i ressourcefor‐
løb, er driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentor‐
støtte omfattet af budgetgarantien i henhold til lov om kom‐
munal udligning og generelle tilskud til kommuner. Som en
konsekvens af ændringerne af reglerne om refusion i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, vil budgetgarantien fremover
fuldt ud omfatte kommunernes mer- eller mindreudgifter til
driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Budgetgarantien
vil ligeledes fremover fuldt ud omfatte kommunernes mer-
eller mindreudgifter til mentorstøtte til personer i ressour‐
ceforløb. Der er ingen ændring med hensyn til, at kommu‐
nernes reale udgifter til bl.a. ressourceforløbsydelse samt
hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. til personer i
ressourceforløb er omfattet.
Forslaget om at afskaffe refusion af kommunernes drifts‐
udgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte påvirker
ikke reglerne om aktivering og mentorstøtte for personer i
ressourceforløb, men er et spørgsmål om finansiering mel‐
lem stat og kommune. Der er således ingen ændringer i,
hvilke tilbud m.v. personer i ressourceforløb kan modtage
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For nærmere om afskaffelsen af refusion af driftsudgifter
ved aktivering og udgifter til mentorstøtte henvises til lov‐
forslagets § 1, nr. 8 og 9, og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt‐
telsesloven
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for‐
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di‐
rektiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for‐
ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning
den 25. maj 2018.
13
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt el‐
ler delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,
og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register.
De grundlæggende principper for behandling af person‐
oplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og
gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet
af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at person‐
oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen‐
nemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og
ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personop‐
lysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles (»dataminimering«). Derudover er det fastsat, at
personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer til‐
strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand‐
ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«), og at oplys‐
ningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte,
og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at per‐
sonoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil
de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«).
I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes be‐
handlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger. Der
kan bl.a. ske behandling af almindelige personoplysninger,
hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter
forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opret‐
holde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be‐
handling med henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk.
1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand‐
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling, herunder for andre specifikke databehandlings‐
situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti‐
kel 85-91).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel
6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til bl.a. stk.
1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes
nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet
med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag,
eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i
stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndig‐
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Derudover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at med‐
lemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte de generelle be‐
tingelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse
kan indføre formålsbegrænsninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i
forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en
uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter
artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde
eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt
at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for
at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1,
litra e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for‐
pligtelse eller i samfundets interesse.
Oplysninger om indsatser i ressourceforløb vil i vid ud‐
strækning kunne ske i medfør af behandlingsreglerne i for‐
ordningens artikel 6, hvor jobcentrenes og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger
konkret vil skulle ske i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e.
Behandling af følsomme personoplysninger er som ud‐
gangspunkt forbudt, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Der
gælder imidlertid en række undtagelser til dette forbud, jf.
stk. 2 og 3. Følsomme personoplysninger er udtømmende
opregnet i forordningens artikel 9 og omfatter oplysninger
om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filoso‐
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
samt behandling af genetiske data, biometriske data med det
formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsop‐
lysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle
forhold eller seksuelle orientering.
Efter databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, gælder forbuddet
mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke i tilfæl‐
de, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger
i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c,
d, e eller f, er opfyldt. Efter § 7, stk. 4, i samme lov kan be‐
handling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 9, stk. 1, ske, hvis behandling af oplysninger
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatser for person‐
er i ressourceforløb kan det forudsætningsvis være nødven‐
digt, at jobcentrene behandler oplysninger om personers hel‐
bredsmæssige forhold for at kunne tilrettelægge et ressour‐
ceforløb, som tager højde for den enkeltes helbred. Formålet
med behandlingen er, at det skal være muligt at tilrettelægge
en hensigtsmæssig indsats under hensyntagen til den enkel‐
tes helbred.
En sådan behandling af oplysninger om helbredsforhold
vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9
om behandling af særlige kategorier af personoplysninger
(følsomme personoplysninger).
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af
helbredsoplysninger i form af for eksempelvis lægeattester
eller journaloplysninger, der blandt andet kan indeholde op‐
lysninger om diagnoser og behandlinger, i forbindelse med
tilrettelæggelsen og monitoreringen af ressourceforløb vil
kunne ske i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra
14
f eller g. Efter artikel 9, stk. 2, litra f kan der bl.a. ske
behandling af oplysninger, for at retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares. Efter litra g kan behandlin‐
gen af oplysninger ske, hvis den er nødvendig af hensyn til
væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten el‐
ler medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold
til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste ind‐
hold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og spe‐
cifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser. Beskæftigelsesmi‐
nisteriet vurderer endvidere, at behandlingen efter de anførte
bestemmelser vil kunne ske i overensstemmelse med data‐
beskyttelseslovens § 7, stk. 1 og 4.
Jobcentrene vil fortsat skulle registrere indsatser i ressour‐
ceforløbet i egne fagsystemer og via disse indberette ind‐
satserne til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering således, at den
enkelte kan se indsatserne i ”Min Plan” på Jobnet, og såle‐
des, at indsatserne kan indgå i den forudsatte monitorering
af kommunerenes indsats på ressourceforløb.
Behandlingen af personoplysninger vil skulle ske under
iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det gælder bl.a. i
forhold til oplysningspligten efter databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 13 og 14, retten til indsigt, jf. artikel 15, retten
til berigtigelse, jf. artikel 16, retten til sletning, jf. artikel 17,
retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger,
jf. artikel 18, og retten til indsigelse, jf. artikel 21. Der hen‐
vises til Datatilsynets "Vejledning om de registreredes rettig‐
heder", hvori disse rettigheder er nærmere beskrevet. Vejled‐
ningen fremgår på tilsynets hjemmeside.
Den digitale kommunikationen mellem myndighedernes
it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal fort‐
sat overholde sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til
kryptering, anvendelse af certifikater og logning, og at der
alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysnin‐
ger. Endvidere skal personer, der logger på selvbetjenings‐
løsninger og får adgang til læsning og registrering af oplys‐
ninger, være sikkert identificerede.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Tabel 4.1. De samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr., 2021 pl 2022 2023 2024 2025 Fuldt indfaset
Stat -336,7 -333,9 -334,8 -334,8 -334,5
Kommune 347,3 342,2 347,2 351,9 360,2
- heraf administrative merudgifter 66,2 55,0 55,6 55,9 55,9
I alt (før skat og tilbageløb) 10,6 8,3 12,4 17,1 25,7
I alt efter skat og tilbageløb -5,1 -14,2 -12,1 -9,8 -4,6
Samlet set skønnes aftalen kun at have en begrænset be‐
tydning for de offentlige udgifter. Aftalen skønnes før skat
og tilbageløb at medføre merudgifter på 10,6 mio. kr. i 2022,
og fuldt indfaset medfører aftalen merudgifter på 25,7 mio.
kr. Efter skat og tilbageløb skønnes aftalen at medføre min‐
dreudgifter på 5,1 mio. kr. i 2022 og mindreudgifter på 4,6
mio. kr. fuldt indfaset. Aftalen skønnes at medføre øgede
administrative merudgifter i kommunerne på ca. 56 mio. kr.
Forslaget medfører imidlertid en betydelig forskydning af
udgifter mel-lem stat og kommuner samt forøgelse af kom‐
munale udgifter, som omfattes af budgetgarantien. De øko‐
nomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal
forhandles med KL (Kommunernes Landsforening). Forsla‐
get medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget indeholder en fortsat forenkling af reglerne
om statsrefusion, der efterfølger afskaffelse af refusion af
driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
til modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp,
overgangsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt re‐
validender pr. 1. januar 2019 og 1. juli 2019, jf. lov nr. 1527
af 18. december 2018 om ændring af lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om kom‐
munal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelses-indsat‐
sen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæf‐
tigelses-indsatsen og bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler som supplerer EURES-forordningen).
Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede administra‐
tive merudgifter til etablering af flere virksomhedsrettede
tilbud, der delvis skal erstatte et forventet fald i aktivering
i form af vejledning og opkvalificering, jf. afsnit 4.1.5.,
administrative merudgifter i forbindelse med indsatsgaranti,
jf. afsnit 4.1.2. samt administrative merudgifter i forbindelse
med flere virksomhedsrettede forløb i ressourceforløb jf.
afsnit 4.1.6.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administra‐
tion i regioner og staten.
15
4.1.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
Det foreslås, at personer med under 6 år til pensionsalde‐
ren ikke skal bevilges ressourceforløb, medmindre de selv
ønsker det. Forslaget betyder, at en person, der har mindre
end 6 år til folkepensionsalderen, kun vil kunne tilbydes et
ressourceforløb, hvis vedkommende selv ønsker det.
Forslaget ventes at betyde en reduktion af udgifterne til
ressourceforløbsydelse samt merudgifter til andre ydelser,
primært førtidspension.
Samlet skønnes forslaget at medføre merudgifter på 8,4
mio. kr. i 2022, 13,6 mio. kr. i 2023, 16,8 mio. kr. 2024, 20,9
mio. kr. i 2025 og 24,1 mio. kr. fuldt indfaset i 2027.
Tabel 4.1.1. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
2022 2023 2024 2025
Stat 2,1 3,1 3,0 3,0
Kommune 6,3 10,5 13,8 17,9
DUT (administrativ) -0,3 -0,4 -0,5 -0,5
I alt 8,4 13,6 16,8 20,9
4.1.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
Forslaget medfører kommunale merudgifter til flere re‐
habiliteringsteammøder, da der forudsættes at ville blive
behandlet flere sager i rehabiliteringsteamet som følge af
forslaget. Der er ved skønnet over merudgiften i 2022 taget
udgangspunkt i, at der ud over den løbende tilgang også vil
være igangværende sager, der er omfattet af forslaget, og
som vil blive behandlet i rehabiliteringsteamet. Efterfølgen‐
de vil det kun være den løbende tilgang.
Der afsættes desuden midler til it- og dataunderstøttelse
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i 2021 og
2022 i forbindelse med etableringen af opgørelsen af kom‐
munernes indsats for personer i ressourceforløb i de første 6
måneder af forløbet.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter på 5,8 mio. kr.
årligt fuldt indfaset. Af de 0,7 mio. kr. til it- og dataunder‐
støttelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
2022 forventes 0,3 mio. kr. anvendt i 2021. Der overføres
derfor 0,3 mio. kr. fra § 35.11.19. Regeringsreserve til §
17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesind‐
satsen i 2021 til lovforberedende aktiviteter. Rammen for
2022 nedsættes tilsvarende til 0,4 mio. kr.
Tabel 4.1.2. Økonomiske konsekvenser af indsatsgaranti i ressourceforløb
2022 2023 2024 2025
Stat 0,7 0,0 0,0 0,0
Kommune 17,9 5,8 5,8 5,8
DUT (administrativ) 17,9 5,8 5,8 5,8
I alt 18,6 5,8 5,8 5,8
4.1.3. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig råd‐
givning
Forslaget giver personer i ressourceforløb ret til en sam‐
tale med en sundhedskoordinator fra klinisk funktion og
personens koordinerende sagsbehandler, hvis de ønsker. Det
vurderes, at forslaget fuldt indfaset vil medføre administrati‐
ve merudgifter på 2,9 mio.kr. årligt fuldt indfaset.
Tabel 4.1.3. Økonomiske konsekvenser af tryghed i ressourceforløb
2022 2023 2024 2025
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 0,7 1,9 2,6 2,9
DUT (administrativ) 0,8 1,9 2,6 2,9
I alt 0,7 1,9 2,6 2,9
4.1.4. Ret til personlig jobformidler Det foreslås, at der fastsættes en ny bestemmelse, hvor‐
efter personer i ressourceforløb får ret til en personlig job‐
16
formidler. Jobformidleren skal have konkret viden om det
lokale arbejdsmarked og skal have en tæt og inddragende
dialog med personen, sådan at jobformidleren kan hjælpe
den enkelte person med at skabe et godt match med en
virksomhed. Det foreslås også, at jobformidleren skal indgå
i et samarbejde med personens koordinerende sagsbehand‐
ler. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil
medføre merudgifter på ca. 39 mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Tabel 4.1.4. Økonomiske konsekvenser af ret til personlig jobformidler
2022 2023 2024 2025
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 38,7 38,7 38,7 38,7
DUT (administrativ) 38,7 38,7 38,7 38,7
I alt 38,7 38,7 38,7 38,7
4.1.5. Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning
og opkvalificering
Det er forudsat, at kommunerne vil reducere aktiverings‐
omfanget for tilbud om vejledning og opkvalificering med
15 pct. i forhold til den hidtil forudsatte anvendelse af dette
aktiveringsredskab for målgruppen. Forslaget forventes der‐
med at medføre mindreudgifter på 75 mio. kr. årligt fuldt
indfaset til tilbud om vejledning og opkvalificering.
Tabel 4.1.5. Økonomiske konsekvenser af reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering
2022 2023 2024 2025
Stat 0 0 0 0
Kommune -75,0 -74,8 -75,0 -75,0
Budgetgaranti -75,0 -74,8 -75,0 -75,0
I alt -75,0 -74,8 -75,0 -75,0
4.1.6. Administrative udgifter som følge af flere i virksom‐
hedsrettet aktivering
Det er forudsat, at kommunerne vil øge antallet af tilbud
om virksom-hedspraktik. Den forventede forøgelse af akti‐
vering i virksomhedspraktik formodes i et omfang at erstatte
aktivering i vejledning og opkvalificering.
Det vurderes, at kommunerne vil få øgede administrative
udgifter til at øge aktiveringsomfanget i tilbud om virksom‐
hedspraktik. Det forventes, at forslaget vil medføre en kom‐
munal administrativ merudgift på 5,4 mio. kr. årligt.
Tabel 4.1.6. Økonomiske konsekvenser af flere i virksomhedsrettet aktivering
2022 2023 2024 2025
Stat 0 0,0 0,0 0,0
Kommune 5,4 5,4 5,4 5,4
DUT (administrativ) 5,4 5,4 5,4 5,4
I alt 5,4 5,4 5,4 5,4
4.1.7. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
Det foreslås, at et ressourceforløb højst kan vare 3 år. Det‐
te har til hensigt at skabe mere fokuserede forløb og give
personer i ressourceforløb en mere overskuelig tidshorisont
for ressourceforløbet.
Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1 år.
Det foreslås derfor, at personer mellem 40 og 50 år
fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb af en
varighed på maksimalt 3 år per forløb, men at den samlede
varighed i ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, som i
dag, medmindre personen selv ønsker det. Forslaget skønnes
at betyde en reduktion i varigheden af ressourceforløb. Va‐
righeden forventes at blive reduceret mest for personer i
17
ressourceforløb, der er 50 år eller ældre, da de kun kan få
ét ressourceforløb, og varigheden af dette forløb reduceres
fra 5 år til 3 år. Afkortningen af varigheden af ressourcefor‐
løb ventes at betyde, at personer under 50 år, der samlet
får ressource-forløb i mere end 3 år, vil skulle have flere
møder med rehabiliterings-teamet for at igangsætte gentagne
ressourceforløb.
Forslaget ventes således at betyde en reduktion af udgif‐
terne til ressourceforløbsydelse samt merudgifter til andre
ydelser, primært førtidspension. De flere møder i rehabilite‐
ringsteamet ventes at medføre merudgifter til administration
i kommunerne. Samlet skønnes forslaget at medføre merud‐
gifter på 10,7 mio. kr. i 2022, 13,5 mio. kr. i 2023, 13,9 mio.
kr. 2024, 14,2 mio. kr. i 2025 og 19,6 mio. kr. fuldt indfaset i
2041.
Tabel 4.1.7. Økonomiske konsekvenser af maksimal varighed af ressourceforløb på 3 år
2022 2023 2024 2025
Stat 2,4 3,9 4,0 4,0
Kommune 7,5 9,6 9,9 10,2
DUT (administrativ) 3,8 3,6 3,6 3,6
I alt 9,8 13,5 13,9 14,2
Anm. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i
tabellerne afvige fra totalen
4.1.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressource‐
forløbsydelse under ressourceforløb
Det foreslås, at grænsen for nedsættelse af ressourcefor‐
løbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter til og med 15.264
kr. fjernes helt.
Når fradraget på de 30 pct. af lønindtægter i ressourcefor‐
løbsydelse afskaffes for personer i ressourceforløb, skønnes
det samlet at medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse
på ca. 4,2 mio. kr. årligt.
Tabel 4.1.8. Økonomiske konsekvenser af ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourcefor‐
løb
2022 2023 2024 2025
Stat 0,8 0,8 0,8 0,8
Kommune 3,4 3,4 3,4 3,4
DUT (administrativ) 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 4,2 4,2 4,2 4,2
4.1.9. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering
og udgifter til mentorstøtte
Det foreslås, at afskaffe statsrefusion af kommunernes
driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb
og udgifter til mentorstøtte til personer i ressourceforløb pr.
1. januar 2022. Samtidigt med afskaffelse af refusion bliver
alle driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
fuldt ud omfattet af budgetgarantien. Med forslaget er der
således beregnet en direkte virkning med en tilsvarende for‐
øgelse af budgetgaranterede udgifter. De offentlige udgifter
påvirkes ikke samlet set. De økonomiske konsekvenser tager
udgangspunkt i statens budgetterede udgifter til refusion for
2021 på forslag til finanslov for 2020.
Tabel 4.1.9. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
Mio. kr., 2021 pl 2022 2023 2024 2025
Stat -342,4 -341,7 -342,6 -342,6
Driftsudgifter ved aktivering -250 -249,5 -250,1 -250,1
Mentorstøtte -92,4 -92,2 -92,5 -92,5
Kommune 342,4 341,7 342,6 342,6
Budgetgaranti 342,4 341,7 342,6 342,6
I alt 0,0 0,0 0,0 0,0
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
18
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så
den er let at forstå for borgere og virksomheder. Beskæfti‐
gelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstem‐
melse med dette princip, da forslaget vurderes at give enkle‐
re regler.
Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan
kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Be‐
skæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overens‐
stemmelse med dette princip, da der i de gældende regler er
hjemmel til at kommunikere digitalt med personer i ressour‐
ceforløb. Der er herunder bemyndigelse til at fastsætte regler
om obligatorisk digital kommunikation og om fritagelse for
obligatorisk digital kommunikation. Forslaget ændrer ikke
på disse eksisterende bemyndigelser.
Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at admini‐
strationen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt
(automatisk sagsbehandling) og under hensyntagen til bor‐
gernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det er Beskæfti‐
gelsesministeriets vurdering, at princip 3 ikke er relevant i
forhold til lovforslaget, da indsatsen efter gældende regler
tilrettelægges blandt andet på grundlag af en tværfaglig vur‐
dering og indstilling på møde i rehabiliteringsteam.
Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet
for at indføre nye indberetningskrav kan trækkes på data
fra eksisterende offentlige registre som grundlag for admi‐
nistrationen af lovgivningen. Efter princippet bør begreber
og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndighe‐
der. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i
overensstemmelse med dette princip, da opsamling af data
brug for visning af indsatser i borgerens ”Min plan” på Job‐
net og til monitorering af indsatsgarantien forventes at ske
via etablerede indberetninger fra kommunerne til det fælles
it-baserede datagrundlag (DFDG) om de enkelte borgeres
indsatser i hhv. beskæftigelses-, social- og den kommunale
sundhedsforvaltning.
Jobformidlere er en ny indsats i forhold til personer i res‐
sourceforløb, så der er ikke tale om oplysninger, der findes
hos andre myndigheder. De eksisterende regler om indberet‐
ning oplysninger om jobformidlere til dagpengemodtagere
udvides til også at omfatte oplysninger om jobformidlere til
personer i ressourceforløb. Indberetningspligten vil komme
til at fremgå af bekendtgørelse om det fælles it-baserede
datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigel‐
sesområdet.
Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering,
at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne. Beskæf‐
tigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstem‐
melse med dette princip, da det bl.a. gælder, at kommunika‐
tionen mellem jobcentrenes fagsystemer og DFDG fortsat
vil skulle ske sikkert via bl.a. krypterede forbindelse og ved
brug af certifikater. Der foretages logning, når oplysninger‐
ne i DFDG læses eller opdateres.
Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang,
det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende of‐
fentlig infrastruktur, så der sikres størst muligt genbrug og
sammenhæng på tværs. Beskæftigelsesministeriet vurderer,
at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da
opsamling af data til monitorering af indsatsgarantien for‐
ventes at ske via etablerede indberetninger fra kommunerne
til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Ved borger‐
nes login til Jobnet kan endvidere anvendes NemLog-in. Og
kommunerne anvender Digital Post ved afsendelse af afgø‐
relser m.v. til borgerne.
Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen
tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt
forebyggelse af snyd og fejl. Lovforslaget vedrører ikke
udbetalingen af ydelser til borgere eller tilskud til virksom‐
heder m.v. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at princippet
ikke er relevant i forhold til lovforslaget, da der med forsla‐
get bl.a. foreslås ændrede regler om ressourceforløbs varig‐
hed og om for hvilke aldersgrupper, det er obligatorisk at
deltage i ressourceforløb. Beskæftigelsesministeriet vil dog
fortsat via statistisk opfølgning på oplysninger indberettet til
DFDG, der indgår i Det Statistiske Datavarehus i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk
opfølgning på indsatsen og til brug for udstilling af målinger
på Jobindsats.dk, kunne følge, om kommunerne efterlever
de foreslåede regler.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administra‐
tive konsekvenser for erhvervslivet. Det er Beskæftigelses‐
ministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil erhvervs‐
rettet regulering på denne baggrund ikke er relevante for
ændringerne i lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven‐
ser for borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klima- og miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. For så
vidt angår forholdet til databeskyttelsesforordningen henvi‐
ses til afsnit 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. januar
2020 til den 18. februar 2020 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Danmark,
Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,
Danmarks Frie Fagforening, Cabi, Danmarks Veteraner,
19
Dansk handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Soldater og Marine‐
foreningers Fællesråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsu‐
lentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handica‐
pråd, DIF Soldaterprojekt, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet,
Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folk
og Sikkerhed, Fonden Danske Veteranhjem, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
FSR – danske revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsik‐
ring & Pension, Frie Funktionærer, Forsvarsministeriets Per‐
sonalestyrelse, Frivilligrådet, Hovedorganisationen af Offi‐
cerer i Danmark, Hovedorganisationen for Personel af Re‐
serven i Danmark, Hærens Konstabel- og korporalforening,
Institut for Menneskerettigheder, KFUMs Soldatermission,
KL (Kommunernes Landsforening), KLAPjob, Kooperatio‐
nen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af
fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af førtidspensioni‐
ster, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psy‐
kiatribrugere, Lægeforeningen, Mars og Merkur Danmark,
Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå‐
det for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation,
SIND, Sundhedskartellet, Veteran Jumpstart, Veteranallian‐
cen, Veterancentret, Veteranhaven og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif‐
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat: Stat:
Lovforslaget skønnes at med-føre
mindreudgifter for:
Lovforslaget skønnes at medføre
merudgifter for:
2022: 357,7 mio. kr. 2022: 21,0 mio. kr.
2023: 364,8 mio. kr. 2023: 30,9 mio. kr.
2024: 367,6 mio. kr. 2024: 32,8 mio. kr.
2025: 368,4 mio. kr. 2025: 33,6 mio. kr.
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at med-føre
mindreudgifter for:
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at medføre
merudgifter for:
2022: 70,0 mio. kr. 2022: 417,3 mio. kr.
2023: 106,1 mio. kr. 2023: 448,3 mio. kr.
2024: 114,6 mio. kr. 2024: 461,8 mio. kr.
2025: 118,3 mio. kr. 2025: 470,2 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
20
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, er ressourceforløb med tilhørende res‐
sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpo‐
litik en ordning for personer, der har komplekse problemer
ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en ind‐
sats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og
som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination
af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige
indsatser.
Efter § 114, stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats kan der alene gives ressourceforløb frem til det
tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.
Det foreslås i § 112, stk. 3, 1. pkt., som noget nyt, at for
personer, der har mindre end 6 år tilbage til folkepensions‐
alderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke
iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv
ønsker det.
Årsagen til ændringen er, at personer, der har mindre
end 6 år til folkepensionsalderen, har et relativt kort arbejds‐
markedsperspektiv. Disse personer vil derfor ikke skulle i
ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Det skal
sikre, at ressourceforløb målrettes personer, som vil have
mest gavn af en langsigtet, tværfaglig indsats for at udvikle
arbejdsevnen.
Forslaget betyder, at en person, der har mindre end 6 år
til folkepensionsalderen, ikke vil skulle deltage i et ressour‐
ceforløb, medmindre personen selv ønsker det. Det gælder,
uanset om personen tidligere har deltaget i et eller flere res‐
sourceforløb. Uanset at en person, der har mindre end 6 år
til folkepensionsalderen selv ønsker et ressourceforløb, vil
det altid bero på en konkret vurdering, om et ressourceforløb
vil være relevant for personen.
Forslaget betyder endvidere, at jobcenteret ikke kan træffe
afgørelse om, at personen skal påbegynde et ressourceforløb
på et tidspunkt, hvor personen har mindre end 6 år til folke‐
pensionsalderen, medmindre personen selv ønsker det.
Det forhold, at personen ikke ønsker at deltage i et res‐
sourceforløb, fordi personen har mindre end 6 år tilbage til
folkepensionsalderen, vil ikke medføre, at personen vil have
ret til fleksjob eller førtidspension, hvis personen ikke opfyl‐
der betingelserne herfor. Hvis personen ikke opfylder betin‐
gelserne for fleksjob eller førtidspension, skal kommunen
vurdere hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe
den pågældende i beskæftigelse. Der henvises til § 1 a i lov
om social pension, hvor folkepensionsalderen er fastlagt.
Det foreslås i § 112, stk. 3, 2. pkt., at en person, der i løbet
af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre
end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til
det er afsluttet.
Forslaget betyder, at en person, som deltager i et ressour‐
ceforløb, ikke vil skulle afbryde forløbet som følge af, at
personen undervejs i forløbet når det tidspunkt, hvor perso‐
nen har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf. § 1
a i lov om social pension. Ressourceforløbet kan afbrydes
af andre grunde, f.eks. hvis personen får arbejde og bliver
selvforsørgende undervejs i ressourceforløbet.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats kan et ressourceforløb bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden
lovgivning, herunder lov om social service og sundhedslo‐
ven.
Efter § 54, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
skal et tilbud altid være tilpasset personens helbredstilstand.
Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., træffer
kommunen afgørelse om indsatserne i ressourceforløbet på
baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.
Det foreslås i § 113, stk. 2, at kommunen skal forelægge
en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet,
jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt
et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov
om social service eller en kommunal indsats efter sundheds‐
loven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbe‐
gyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.
Forslaget har til hensigt at sikre, at personer i ressource‐
forløb får en tidlig og målrettet indsats, der hjælper dem
videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets
indstilling. Intentionen er, at personens indsats igangsættes
hurtigst muligt og inden for 6 måneder.
Forslaget betyder, at kommunen vil skulle sørge for, at
personens sag bliver forelagt for rehabiliteringsteamet, hvis
personen ikke er kommet i gang med et tilbud om virksom‐
hedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats efter
lov om social service eller en kommunal sundhedsindsats
efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er
påbegyndt et ressourceforløb. Forslaget betyder endvidere,
at personens sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet,
uanset at personen påbegynder en indsats kort tid efter, at de
6 måneder er gået.
De gældende regler i § 43 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats om, at rehabiliteringsplanens forberedende del
danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringstea‐
met, vil også skulle finde anvendelse, når rehabiliteringstea‐
met behandler sager om borgere i ressourceforløb som følge
af, at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden
for 6 måneder. Der vil alene være behov for at opdatere
den forberedende del i det omfang, der er kommet nye,
væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er overgået
til ressourceforløb.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om be‐
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens
21
forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet på grund
af manglende påbegyndelse af indsats m.v., hvorefter der
forventes at blive fastsat nærmere regler om, hvilke særlige
grunde der kan tale for, at sagen ikke skal forelægges for
teamet, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats inden
for 6 måneder.
Der henvises endvidere til afsnit 2.2. i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2.
Det foreslås endvidere i § 113, stk. 3, 1. pkt., at en per‐
son i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet
tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbreds‐
tilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en
sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den
koordinerende sagsbehandler.
Det foreslås endvidere i 2. pkt., at gør personen brug af
retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbegyndt, skal
personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har taget
stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Forslaget betyder, at
personen først vil skulle påbegynde tilbuddet, når jobcente‐
ret har tilpasset tilbuddet, eller når jobcenteret på baggrund
af sundhedskoordinators rådgivning har vurderet, at det ikke
er nødvendigt at tilpasse tilbuddet.
Det foreslås herudover i 3. pkt., at har personen en job‐
formidler, kan denne deltage i samtalen i stedet for den
koordinerende sagsbehandler.
Forslaget har til hensigt at understøtte, at personer i res‐
sourceforløb er trygge ved at deltage i beskæftigelsesrettede
tilbud.
Forslaget betyder, at når en person får et virksomhedsret‐
tet tilbud efter kapitel 11 eller 12 eller et tilbud om vejled‐
ning og opkvalificering efter kapitel 14, som personen ikke
er tryg ved at deltage i, fordi personen mener, at tilbuddet
ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsmæs‐
sige situation, vil jobcenteret skulle tilbyde personen en
samtale med en sundhedskoordinator og personens koordi‐
nerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3. Retten vil alene
basere sig på borgerens opfattelse af tilbuddet, og er såle‐
des uafhængig af, om tilbuddet efter jobcenterets vurdering
tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige
situation.
Retten til at få en samtale med en sundhedskoordinator og
koordinerende sagsbehandler vil gælde både, inden perso‐
nen påbegynder tilbuddet, og efter, at personen er påbegyndt
tilbuddet. Benytter personen retten i forhold til et tilbud,
som personen allerede er påbegyndt, skal personen fortsætte
i tilbuddet. Personen skal således kun ophøre i tilbuddet før
tid, hvis jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators
rådgivning beslutter, at personen skal have et andet tilbud.
Forslaget ændrer ikke på, at personen kan klage over
kommunens afgørelse om et tilbud inden 4 uger efter, at
personen har modtaget afgørelsen, jf. § 204 og lov om rets‐
sikkerhed og administration på det sociale område.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om be‐
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens
vejledning om retten til at få en samtale med sundhedskoor‐
dinator og koordinerende sagsbehandler, personer, der skal
deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af rådgivnin‐
gen fra sundhedskoordinator.
Der henvises endvidere til afsnit 2.4. i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 3
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan ressourceforløbet bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12
(løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering)
samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov
om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan
tillige indeholde mentorstøtte som en understøttende indsats
efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og
forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med
henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud
efter denne lov.
Ressourceforløbet skal hjælpe personer med komplekse
problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængen‐
de indsats, så de på sigt kan komme i job eller i gang med en
uddannelse. Indsatsen skal målrettes og tilpasses personens
forudsætninger og behov og have et klart mål i forhold til
arbejdsmarkedet.
Formålet med ressourceforløbet er at udvikle personens
arbejdsevne. Arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret
aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til job og uddan‐
nelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i
gang. Ressourceforløbet handler om at udvikle arbejdsevnen
med henblik på at finde det rette job med opgaver, der
passer til den enkelte. Derfor vil der altid så vidt muligt
skulle opstilles konkrete og realiserbare jobmål i samarbejde
med personen – også selvom job eller uddannelse ligger
langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen,
så både personen, personens netværk og kommunen har et
pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.
Efter § 36, stk. 3, skal jobcenteret udpege en gennemgåen‐
de og koordinerende sagsbehandler til en person, der delta‐
ger i et ressourceforløb. Den koordinerende sagsbehandler
er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde
med personen, herunder løbende følge op på indsatsen og
løbende koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå
personen med at realisere sit uddannelses- eller jobmål. Det
skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng
i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår perso‐
nen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Efter § 45, stk. 1, skal rehabiliteringsplanens indsatsdel
indgå i borgerens ”Min Plan”. Den gennemgående og koor‐
dinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabili‐
teringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Den
koordinerende sagsbehandler varetager den løbende opfølg‐
ning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for,
at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation
og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabilite‐
ringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelses‐
mål.
Endelig fremgår det af § 47, at beskæftigelsesministeren
22
fastsætter regler om indhold og udformning af ”Min Plan”
og rehabiliteringsplanen og om, hvordan rehabiliteringspla‐
nens indsatsdel indgår i personens ”Min Plan”. Bemyndigel‐
sen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om rehabiliterings‐
plan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourcefor‐
løb, fleksjob, førtidspension m.v., hvor der er fastsat nærme‐
re regler om, hvad der skal indgå i rehabiliteringsplanens
indsatsdel.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 113 a om ret til en
personlig jobformidler for personer i ressourceforløb.
Det foreslås i § 113 a, 1. pkt., at personer i ressourceforløb
har ret til en personlig jobformidler. Det foreslås i § 113 a,
2. pkt., at jobformidleren i samarbejde og tæt dialog med
personen vil skulle understøtte, at der bliver skabt det rigtige
match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen vil
kunne ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få
ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud
efter lovens kapitel 11 eller 12.
Forslaget betyder, at personer i ressourceforløb vil få ret
til en personlig jobformidler, som skal have konkret viden
om det lokale arbejdsmarked, og som skal have en tæt og
inddragende dialog med personen blandt andet om hvilke
arbejdsområder, der er relevante for at understøtte, at per‐
sonen kan nå sit jobmål. Retten til en personlig jobformid‐
ler skal gives med henblik på at hjælpe personen med at
skabe et godt match med en virksomhed. Jobformidleren
vil også kunne understøtte, at personen fastholdes på en
virksomhed. Dette skal sikre fremdrift i ressourceforløbet og
medvirke til, at personen på sigt kan komme i beskæftigelse.
Der er tale om et tilbud til personen. Det vil sige, at perso‐
nen kun får en jobformidler, hvis vedkommende ønsker det.
Jobformidleren vil skulle have en særlig rolle i relation til
den virksomhedsrettede indsats, men retten til en personlig
jobformidler vil ikke være forbeholdt personer i ressource‐
forløb, der er indstillet til en virksomhedsrettet indsats. Per‐
soner i ressourceforløb, der ikke er indstillet til en virksom‐
hedsrettet indsats, vil således også skulle tilbydes hjælp fra
en personlig jobformidler. Det kan f.eks. være, at personen
gerne vil have hjælp til at forberede sig på muligheden for at
komme i en virksomhedsrettet indsats på længere sigt.
Forslaget betyder endvidere, at den personlige jobformid‐
ler – ud over at have konkret viden om det lokale arbejds‐
marked – skal kunne varetage dialogen med virksomheder.
Det foreslås i § 113 a, 3. pkt., at jobformidleren skal indgå
i et samarbejde med personens gennemgående og koordine‐
rende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.
Forslaget betyder, at jobformidleren vil skulle supplere og
arbejde tæt sammen med personens koordinerende sagsbe‐
handler. Jobformidleren vil derfor også skulle deltage i den
løbende opfølgning med personen og dennes koordinerende
sagsbehandler. Jobformidleren ville eksempelvis også kunne
deltage i arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel, der
skal indgå i personens ”Min Plan”.
Personens koordinerende sagsbehandler vil fortsat have
ansvaret for løbende at følge op på indsatsen og løbende
koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen
med at realisere sit uddannelses- eller jobmål.
Som konsekvens af, at det foreslås indført, at personer i
ressourceforløb har ret til en jobformidler, vil den koordine‐
rende sagsbehandler således skulle sikre, at alle væsentlige
aftaler mellem personen og dennes jobformidler fremgår af
”Min Plan”. Sigtet er, at såvel borger som alle fagprofessio‐
nelle har fuld indsigt i retning og prioriteringer i borgerens
forløb, samt at der kan følges systematisk op på borgerens
forløb. For at sikre dette forventes det, at der med hjemmel
i bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 47 vil blive
fastsat nærmere regler om, at konkrete aftaler med jobfor‐
midler også vil skulle fremgå af ”Min Plan”.
Jobformidlerrollen vil ikke kunne varetages af personens
koordinerende sagsbehandler. Har personen en mentor, vil
en mentor med de rette kvalifikationer kunne varetage rol‐
len som personlig jobformidler. Rollen som jobformidler,
mentor og virksomhedskonsulent vil også kunne varetages
af den samme person i det omfang, personen har de rette
kvalifikationer til at varetage de forskellige roller.
Det forventes, at de gældende administrativt fastsatte reg‐
ler om indberetning af oplysninger om jobformidler til dag‐
pengemodtagere og indberetningen af koordinerende sags‐
behandlere for andre målgrupper udvides til også at omfatte
oplysningerne om jobformidlere til personer i ressourcefor‐
løb, således at oplysningerne vil blive vist for personen på
Jobnet.
For så vidt angår personer, der er påbegyndt et ressource‐
forløb forud for lovens ikrafttræden, henvises til lovforsla‐
gets § 6 om overgangsbestemmelser og bemærkningerne
hertil.
Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst
1 og højst 5 års varighed.
Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til
5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen
til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb
skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at
kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af res‐
sourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om
bevilling af ressourceforløbet.
Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med ud‐
gangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐
hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐
bet ikke trækker i langdrag.
Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen
kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor
er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.
Det foreslås i § 114, stk. 1, 1. pkt., at varigheden af et
ressourceforløb ændres fra mindst 1 og højst 5 år til mindst
1 og højst 3 år.
Forslaget betyder, at et ressourceforløb kan være af mindst
23
1 og højst 3 års varighed. Den maksimale varighed af et
ressourceforløb vil således blive reduceret til 3 år mod 5 år i
dag.
Formålet med ændringen fra 5 til 3 år er at gøre ressource‐
forløbene mere fokuserede og give personen en mere over‐
skuelig tidshorisont i ressourceforløbet. Endvidere skal æn‐
dringen medvirke til at fremme en tidlig indsats i forløbene.
Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1
år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal
visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med
en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at
hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den
kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil
hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.
Muligheden for at lade ressourceforløbet vare fra 1 år og
op til 3 år vil fortsat give fleksibilitet og mulighed for at
målrette indsatsen til den enkeltes behov. Kommunen vil
således fortsat skulle tage konkret stilling til varigheden af
ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse
om bevilling af ressourceforløbet.
Længden på et ressourceforløb vil skulle fastlægges med
udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐
hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐
bet ikke trækker i langdrag, således at personen ikke er i
ressourceforløb i unødig lang tid.
Forslaget ændrer ikke på, at et ressourceforløb ikke kan
forlænges, men kommunen vil som efter de gældende regler
i § 114, stk. 2, kunne tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst
1 og højst 5 års varighed.
Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til
5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen
til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb
skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at
kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af res‐
sourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om
bevilling af ressourceforløbet.
Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med ud‐
gangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐
hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐
bet ikke trækker i langdrag.
Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen
kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor
er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.
Efter § 114, stk. 2, i loven kan personen tilbydes flere på
hinanden følgende ressourceforløb.
En person vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis
det er relevant for personen. Der er ikke en øvre grænse for,
hvor mange ressourceforløb en person kan tilbydes. Det vil
således bero på en konkret vurdering, om endnu et ressour‐
ceforløb er relevant for personen.
Efter § 114, stk. 3, 1. pkt., i loven kan en person over
40 år tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis personen
ønsker det.
Personer over 40 år, der har gennemført et ressourcefor‐
løb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb,
hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første
ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er
fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om
endnu et ressourceforløb er relevant for personen.
Det foreslås i § 114, stk. 3, 1. pkt., at for personer mellem
40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i
ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen
ønsker det.
Forslaget betyder, at personer mellem 40 og 50 år, som
har været i ressourceforløb i sammenlagt 5 år eller mere,
kun vil kunne tilbydes et nyt ressourceforløb, hvis de selv
ønsker det.
Forslaget betyder endvidere, at en person mellem 40 og
50 år, der har gennemført et ressourceforløb på 3 år, kan
få et nyt ressourceforløb af op til 2 års varighed. Personen
kan således kun få et nyt ressourceforløb af mere end 2 års
varighed, hvis personen selv ønsker det.
Forslaget om, at personer mellem 40 og 50 år højst kan
være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, skal ses i sammen‐
hæng med forslaget til § 114, stk. 1, 1. pkt., om, at den
maksimale varighed af et ressourceforløb vil blive reduceret
til 3 år mod 5 år i dag. Det svarer til den gældende § 114,
stk. 3, 1. pkt., hvorefter personer over 40 år kan være i et
ressourceforløb af højst 5 års varighed.
Som efter de gældende regler vil det altid bero på en
konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant
for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejds‐
evne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om
nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant om‐
fang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til
stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne
i ressourceforløb i en periode på sammenlagt 5 år, så perso‐
nen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle
indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for
førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne
overgå til kontanthjælp efter at have deltaget i ressourcefor‐
løb i sammenlagt 5 år eller mere, når der er dokumentation
i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold
til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i
målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller før‐
tidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kontant‐
hjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i
målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen
udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et
nyt ressourceforløb.
Det foreslås i § 114, stk. 3, 2. pkt., at personer, der fylder
40 år under et ressourceforløb, dog fortsætter i forløbet, til
det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at
overstige 5 år.
24
Det betyder, at en person, som er påbegyndt et forløb før
det fyldte 40. år, ikke skal afbryde sit igangværende forløb
som følge af, at personen fylder 40 år, uanset at personen på
dette tidspunkt har været i ressourceforløb i en samlet perio‐
de på 5 år eller mere. Forslaget afspejler, at der med aftalen
er fokus på, at personer mellem 40 og 50 år har et potentiale
for at udvikle deres arbejdsevne. Jobcenteret vil som i dag
skulle være løbende opmærksom på, at forløbet ikke trækker
i langdrag, således at personen ikke er i ressourceforløb i
unødig lang tid.
Når personen afslutter ressourceforløbet, vil der ikke kun‐
ne iværksættes yderligere forløb, medmindre personen øn‐
sker det, når personen efter det fyldte 40. år har været i
ressourceforløb i 5 år eller mere.
Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1
år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal
visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med
en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at
hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den
kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil
hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende § 114, stk. 3, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats kan kommunen, når personen er over 40
år, tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker
det.
Personer over 40 år, der har gennemført et ressourcefor‐
løb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb,
hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første
ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er
fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om
endnu et ressourceforløb er relevant for personen.
Det foreslås i § 114, stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1.
pkt., at »40« ændres til »50«. Det betyder, at personer over
50 år, der har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende
vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis personen øn‐
sker det.
Forslaget indebærer, at grænsen for at kunne blive bevil‐
get mere end ét ressourceforløb vil blive rykket fra 40 år til
50 år. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 5, hvor det foreslås, at personer mellem 40 og 50 år
højst kan være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, medmin‐
dre de ønsker yderligere ressourceforløb.
Forslaget betyder, at personer, der er fyldt 50 år, og som
har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne
tilbydes flere ressourceforløb, hvis de ønsker det, og de er i
målgruppen for ressourceforløb. Det gælder, uanset om det
første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen
er fyldt 50 år.
Som efter de gældende regler vil det altid bero på en
konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant
for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens ar‐
bejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere,
om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant
omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er
til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejds‐
evne i ressourceforløb, så personen kan komme i arbejde,
herunder i fleksjob, vil det skulle indgå i vurderingen af,
om personen er i målgruppen for førtidspension. Personen
vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp
efter at have deltaget i ressourceforløb, når der er dokumen‐
tation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i
forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere
er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller
førtidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kon‐
tanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er
i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen
udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et
nyt ressourceforløb.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
I de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats findes der ikke en bemyndigelsesbestemmelse vedrø‐
rende indsatsen i ressourceforløb.
Det foreslås i § 115 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om, hvornår kommunen skal fo‐
relægge en sag for rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2,
herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede indsatser
og tilfælde, hvor kommunen ikke skal forelægge sagen for
rehabiliteringsteamet, uanset at personen ikke er påbegyndt
en indsats senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte
ressourceforløbet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens
§ 113, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter kommu‐
nen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, når en
person ikke er påbegyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12
eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om social service
eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 må‐
neder efter, at personen er påbegyndt ressourceforløbet.
Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere
regler om, at en indsats vil skulle være påbegyndt efter,
at personen er overgået til ressourceforløbet, og at der vil
være særlige situationer, hvor sagen ikke skal forelægges
rehabiliteringsteamet, selvom personen ikke er påbegyndt
en indsats inden for 6 måneder. Det kan eksempelvis være
i de tilfælde, hvor personen i en længere periode ikke har
været i stand til at deltage i en indsats på grund af personens
helbredsmæssige tilstand.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere
regler om, hvilke tilbud efter social- og sundhedslovgivnin‐
gen, der medregnes i opgørelsen af indsatsen i ressourcefor‐
løbet.
Det foreslås herudover i § 115 a, stk. 2, at beskæftigel‐
sesministeren fastsætter nærmere regler om personens ret
til en samtale med en sundhedskoordinator og personens
koordinerende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om
kommunens vejledning af personen om retten, personer der
25
skal deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af råd‐
givningen fra sundhedskoordinator.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens
§ 113, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter en per‐
son i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet
tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbreds‐
tilstand, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordi‐
nator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende
sagsbehandler.
Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere
regler om, at når der tale om et virksomhedsrettet tilbud
efter lovens kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, kan personens jobformidler, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, deltage i samtalen i stedet for den koordinerende
sagsbehandler.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere
regler om, at jobcenteret på baggrund af sundhedskoordina‐
tors rådgivning skal tage stilling til, om tilbuddet skal tilpas‐
ses, eller om jobcenteret skal iværksætte et andet tilbud. En‐
delig vil der blive fastsat nærmere regler om, at jobcenteret
skal vejlede personen om retten til at få en samtale med
koordinerende sagsbehandler og en sundhedskoordinator se‐
nest, når jobcenteret afgiver et konkret tilbud til personen.
Der henvises til afsnit 2.3. og 2.4. i de almindelige be‐
mærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 8
Det fremgår af gældende § 195 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11, 13,
når udgiften angår følgende:
1) Tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling, jf. §§
196 og 196 a
2) Partnerskabsaftaler efter § 15
3) Undervisningsmaterialer efter § 172
4) Merudgiftsgodtgørelse efter § 176.
Den gældende bestemmelse omfatter således personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, førtidspensionister og
unge under 18 år med behov for uddannelses- og beskæfti‐
gelsesfremmende indsats, når udgiften angår: - Tilbud om
vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14, herun‐
der deltagerbetaling, bortset fra udgifter til uddannelse under
puljerne til uddannelsesløft og den regionale uddannelses‐
pulje samt den midlertidige ordning med ret til erhvervsud‐
dannelse efter lovens § 96, 97 og 97 a, hvor kommunerne
under puljerne og den midlertidige ordning får 80 pct. af
deres udgifter dækket, jf. lovens §§ 196 og 196 a,
– udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 15,
– undervisningsmaterialer efter lovens § 172 og
– merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176.
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 14 omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov, som
udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæf‐
tigelse på arbejdsmarkedet. Det omfatter bl.a. AMU-kurser,
erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Derudo‐
ver omfatter tilbud om vejledning og opkvalificering efter
lovens kapitel 14 øvrige uddannelser og kurser samt sær‐
ligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og
korte vejlednings- og afklaringsforløb. Det omfatter kurser,
uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfattes af be‐
skrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt af pri‐
vate udbydere. Undervisningsmaterialer efter lovens § 172
omfatter udgifter til tilskud til undervisningsmaterialer med
henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i til‐
buddet. Ligesom hidtil indgår der ikke øvrige hjælpemidler
i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretnin‐
ger. Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter
udgifter, når jobcenteret indgår en partnerskabsaftale med
en virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af
virksomhedspraktik, hvor virksomheden kan få tilskud til af‐
holdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsfor‐
løb og mentor. Udgifter til merudgiftsgodtgørelse efter §
176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed
for at give et beløb på op til 1.000 kr. om måneden til
hel eller delvis dækning af en persons anslåede udgifter
ved at deltage i et tilbud om vejledning og opkvalificering
eller virksomhedspraktik. Godtgørelsen kan ikke anvendes
til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24
km.
Det foreslås i lovens § 195, at målgruppe 8 udgår, dvs.
at personer i ressourceforløb udgår af bestemmelsen. Det
medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke vil få refu‐
sion af driftsudgifter ved aktivering af personer i ressource‐
forløb. Der er ingen ændring i refusionsreglen for personer
i jobafklaringsforløb, førtidspensionister og unge under 18
år med behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
indsats.
Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 9
Det fremgår af gældende § 197, nr. 1, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en
kommunes udgifter til mentorstøtte efter lovens kapitel 26
til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. Den gældende be‐
stemmelse omfatter derfor personer i jobafklaringsforløb og
ressourceforløb. Mentorstøtte efter lovens kapitel 26 gives
med henblik på, at personen kan opnå eller fastholde aktivi‐
teter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller
ordinær ansættelse.
Det foreslås i lovens § 197, nr. 1, at målgruppe 8 ud‐
går, dvs. at personer i ressourceforløb udgår af bestemmel‐
sen. Det medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke
vil kunne få refusion efter bestemmelsen for udgifter til
mentorstøtte for personer i ressourceforløb. Der er ingen
ændring i refusionsreglen for personer i jobafklaringsforløb.
Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 2
26
Til nr. 1
Efter den gældende § 9, stk. 1, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. afgiver re‐
habiliteringsteamet en indstilling i alle sager, inden kommu‐
nen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstil‐
lingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i
forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse
eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet
indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i sygedagpengesa‐
ger, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov
om sygedagpenge.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 4. pkt., at rehabiliteringsteamet
også skal afgive indstilling i sager om ressourceforløb, der
forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet som noget nyt
vil skulle behandle sager vedrørende personer, der er i res‐
sourceforløb i de tilfælde, hvor personen ikke er kommet i
gang med et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud eller
vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, en indsats eller lov om social service eller
en kommunal sundhedsindsats efter sundhedsloven senest 6
måneder efter, at personen er påbegyndt et ressourceforløb.
De gældende regler i § 10, stk. 2, hvorefter borgeren
og borgerens sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringstea‐
mets møde, når borgerens sag behandles, vil også skulle
finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet behandler sager
om borgere i ressourceforløb som følge af, at borgeren ikke
er kommet i gang med en indsats senest 6 måneder efter, at
personen er påbegyndt et ressourceforløb.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kommunen skal forelæg‐
ge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringstea‐
met, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbe‐
gyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14, en indsats
efter lov om social service eller en kommunal indsats efter
sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet
er påbegyndt.
Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Efter den gældende § 11, stk. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal rehabili‐
teringsteamet drøfte og afgive indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, res‐
sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt er‐
hvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller
førtidspension, jf. dog stk. 3,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds‐
mæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte
borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor‐
dan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafkla‐
ringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fast‐
holde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder
hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentor‐
støtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Efter § 11, stk. 3, finder stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse i
sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklarings‐
forløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
eller i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at stk. 1, nr. 1, endvidere ikke
finder anvendelse i sager om ressourceforløb, der forelæg‐
ges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet alene vil skulle
drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsatser, der skal
iværksættes for borgeren fremadrettet, og hvordan opfølg‐
ningen på indsatsen skal tilrettelægges. Teamet vil skulle
afgive indstillingen på baggrund af en drøftelse af, hvorfor
der ikke er iværksat en indsats for borgeren inden for 6
måneder.
De gældende regler i § 11, stk. 2, om, at kommunen træf‐
fer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets
indstilling, og at sagen skal forelægges for rehabiliterings‐
teamet på ny, hvis indstillingen ikke følges, inden der træf‐
fes afgørelse, vil finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet
behandler sager om borgere i ressourceforløb, som følge af
at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden for
6 måneder.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om
indholdet af rehabiliteringsteamets indstilling, herunder reg‐
ler om, at rehabiliteringsteamets indstilling skal indeholde
en plan for borgerens forløb med angivelse af tidspunkter
for, hvornår indsatserne skal iværksættes. Reglerne vil blive
fastsat med hjemmel i den gældende § 12, hvorefter beskæf‐
tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold
af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager
om ressourceforløb.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kommunen skal forelæg‐
ge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringstea‐
met, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbe‐
gyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14, en indsats
efter lov om social service eller en kommunal indsats efter
sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet
er påbegyndt.
Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 3
Efter den gældende § 14 i lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal sundhedskoor‐
27
dinatoren deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr.
4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse
af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage
til vurdering af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens
vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den
enkelte sag.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at sundhedskoordinatoren skal
yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i sager om res‐
sourceforløb, når en person gør brug af retten til en samtale
efter § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at sundhedskoordinator vil skulle yde
sundhedsfaglig rådgivning til kommunen om borgerens mu‐
ligheder for at deltage i tilbuddet under hensyn til borgerens
helbredsmæssige situation, herunder borgerens behov for
eventuelle skånehensyn. Kommunen betaler for sundheds‐
koordinators rådgivning, jf. den gældende § 16.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at en person i ressourcefor‐
løb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager
tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,
stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordi‐
nator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende
sagsbehandler.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om
indholdet i sundhedskoordinators rådgivning efter den gæl‐
dende § 17, stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren efter
forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om blandt andet indholdet i den sundheds‐
faglige rådgivning, som kommunerne indhenter til brug for
sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb m.v.
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises endvidere
til § 1, nr. 7, om bemyndigelsen til at fastsætte nærmere reg‐
ler om personens ret til en samtale med sundhedskoordinator
og koordinerende sagsbehandler, og til bemærkningerne her‐
til.
Til § 3
Til nr. 1
Af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv so‐
cialpolitik, fremgår det, at når en åbenlyst uddannelsesparat
modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet af inte‐
grationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobparat mod‐
tager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse eller kontanthjælp booker en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles
personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til
en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i bestemmelsens
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse
samtaler.
Af § 37, stk. 1, i loven fremgår det, at hvis en person uden
rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en job‐
samtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliterings‐
teamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager
kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra perso‐
nen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen
m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der
foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om
personen kontakter jobcenteret samme dag.
Det foreslås, at § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at
når en person, som ikke er omfattet af integrationsloven,
booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en
jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcen‐
teret.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at
den omfattede personkreds af bestemmelsen udvides til også
at omfatte aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannel‐
seshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsespa‐
rate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod‐
tagere uden for introduktionsprogrammet.
Det betyder, at bestemmelsen fremadrettet både vil omfat‐
te uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate,
modtagere af overgangsydelse (som ikke er omfattet af inte‐
grationsloven) eller uddannelseshjælp, jobparate modtagere
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse el‐
ler kontanthjælp og aktivitetsparate modtagere af overgangs‐
ydelse (som ikke er omfattet af integrationsloven), uddan‐
nelseshjælp eller kontanthjælp således, at en digital selvboo‐
king af en jobsamtale for disse målgrupper vil have samme
virkning som en indkaldelse til samtale.
For disse personer, som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, vil kommunen således foretage fradrag i
hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt
til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kon‐
takten til jobcenteret er genoprettet. Der vil blive foretage
fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvur‐
deringen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen
kontakter jobcenteret samme dag.
Pligten til digital selvbooking for aktivitetsparate over‐
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælps‐
modtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod‐
tagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti‐
onsprogrammet blev vedtaget med lov nr. 548 af 7. maj
2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og blev sat i kraft
fra 1. januar 2021 ved bekendtgørelse nr. 1921 af 11. decem‐
ber 2020 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ændring af lov om or‐
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati‐
onsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.). Ved en fejl blev
sanktionsbestemmelsen i § 37, stk. 3, i loven, hvorefter mål‐
grupperne vil få foretaget fradrag i hjælpen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret
28
er genoprettet, hvis personen uden rimelig grund udebliver,
ikke konsekvensrettet for så vidt angår disse målgrupper.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37, stk. 3,
i loven bringer således bestemmelsen i overensstemmelse
med den politiske aftale bag den vedtagne lov, jf. ovenfor,
og sikrer, at målgrupperne kan sanktioneres for udeblivelse
fra digitalt selvbookede jobsamtaler mv. på lige fod med
åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangsydelse,
som ikke er omfattet af integrationsloven, eller uddannelses‐
hjælp og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjem‐
rejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpo‐
litik, skal ressourceforløbsydelsen til personer, der deltager
i ressourceforløb, nedsættes med 30 pct. af lønindtægten,
indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 15.264 kr.
(2021-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
En person, der er i ressourceforløb med ressourceforløbs‐
ydelse får således nedsat ressourceforløbsydelsen med en
andel af hele lønindtægten, dvs. med 30 pct. af lønindtægten
inkl. pension, indtil lønindtægten udgør 15.264 kr. (2021-
niveau). Derefter nedsættes ressourceforløbsydelsen under
ressourceforløb med 55 pct. af lønindtægten inkl. pension,
som overstiger 15.264 kr. (2021-niveau).
Det foreslås, at § 68 a, stk. 2, ændres, således at nedsættel‐
sen af ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægten,
indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 15.264
kr. (2021-niveau) udgår af bestemmelsen. Herefter vil det
alene være lønindtægter inkl. pension, der overstiger 15.264
kr. (2021-niveau) per måned, der medfører nedsættelse af
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Ressourcefor‐
løbsydelsen under ressourceforløb nedsættes således med 55
pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der overstiger
15.264 kr. (2021-niveau) per måned.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i lovforslagets
§ 3 indebærer, at grænsen for nedsættelse af ressourcefor‐
løbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension til og
med 15.264 kr. per måned fjernes helt.
Den foreslåede ændring indebærer, at det alene er lønind‐
tægter på 15.264 kr. (2021-niveau) og derover per måned,
som vil medføre en nedsættelse af ressourceforløbsydelsen.
Der henvises til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om frakendelse af
førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af
arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan
være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Kom‐
munalbestyrelsen træffer samtidig afgørelse om, hvorvidt
pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt,
fra hvilket frakendelse kan ske, jf. § 44, stk. 1, 2. pkt.
Som undtagelse hertil gælder, at efter det fyldte 60. år kan
pension ikke frakendes uden pensionistens samtykke, jf. §
44, stk. 3, i lov om social pension.
For alle andre gælder således, at der skal træffes afgørelse
om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsent‐
lig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensioni‐
sten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgi‐
vende arbejde.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 og stk. 5, i § 44,
i lov om social pension, hvor det af 1. pkt. fremgår, at der ik‐
ke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere udsend‐
te soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diag‐
nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings-
og stressrelaterede lidelser udover PTSD, angst, depression,
personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre
psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Disse diagnoser
omfatter følgende underkategorier:
– belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD,
herunder reaktioner på svær belastning og tilpasningsre‐
aktioner,
– angst, herunder fobiske og andre angsttilstande,
– depression, herunder enkeltepisoder og periodiske de‐
pressioner,
– personlighedsforstyrrelser, herunder forstyrrelser og æn‐
dringer i personlighed samt andre og uspecificerede for‐
styrrelser
– misbrug, herunder problemer relateret til misbrug
– søvnforstyrrelser, der er ikke-organiske og
– andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser, her‐
under organiske mentale lidelser, skizofreni, psykoser
mm. maniske og bipolare lidelser, affektive tilstande,
obsessiv-kompulsiv tilstand, dissociative, somatoforme,
andre nervøse tilstande, spiseforstyrrelser, seksuelle, bar‐
selsrelaterede forstyrrelser, øvrige misbrug, adfærdsæn‐
dringer mm, patologiske vane og impulshandlinger, sek‐
suelle afvigelser, mental retardering, udviklingsforstyr‐
relser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået
i barndom og opvækst og ikke nærmere specificerede
psykiske lidelser.
Disse lidelser er de sygdomme, der fremgår af F2 i hen‐
hold til WHO’s diagnosesystem ICD-10. Lovforslaget retter
sig således mod en specifik og lægefagligt afgrænset grup‐
pe, jf. figur 1.
Figur 1. Diagnoseliste
Tilstand / reaktion Diagnoseregisterkode
Bemærkninger / udbydende forkla‐
ring
29
PTSD F43. 1 (PTSD)
Belastnings- og stressrelatere‐
de tilstande (Udover PTSD)
F43. 0 og F43. 2-F43. 9 (Reaktioner på svær
belastning og tilpasningsreaktioner)
Herunder er F43. 1 (PTSD) ikke in‐
kluderet.
Angst F40-F41 (Fobiske og Andre Angsttilstande)
Depression
F32-F33 (Enkeltepisoder og Periodiske de‐
pressioner)
Personlighedsforstyrrelser
F60-F62 (Forstyrrelser og ændringer i per‐
sonlighed)
F68-F69 (Andre og uspecificerede forstyr‐
relser)
Misbrug F10-F19 (Problemer relateret til misbrug).
Søvnforstyrrelser F51 (Ikke-organiske søvnforstyrrelser)
Andre psykiatriske lidelser /
komorbide lidelser
F00-F09 (Organiske mentale lidelser.)
Øvrige ICD-10 diagnoser er inklude‐
ret.
F20-F29 (Skizofreni, psykoser mm.)
F30-F31 (Maniske og Bipolare lidelser)
F34- F39 (Affektive tilstande)
F42 (Obsessiv-kompulsiv tilstand)
F44-F48 (Dissociative, Somatoforme og An‐
dre nervøse tilstande)
F50 Spiseforstyrrelser
F52-F59 (Seksuelle, barselsrelaterede for‐
styrrelser, øvrige misbrug, adfærdsændringer
mm)
F63-F66 (Patologiske vane og impulshand‐
linger, Seksuelle afvigelser)
F70-F98 (Mental retardering, Udviklingsfor‐
styrrelser, Adfærds- og følelsesmæssige for‐
styrrelser opstået i barndom og opvækst).
F99 (Ikke nærmere specificerede psykiske
lidelser)
Det foreslås i § 44, stk. 4, 2. pkt., at der ved tidligere
udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte
skal forstås personer, der som led i ansættelsen i staten
har været udsendt mindst én gang eller i øvrigt i tjenstligt
medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske
statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.
Der vil i praksis hovedsageligt være tale om personer, der
har været udsendt til eller opholdt sig i de nævnte områder
som led i ansættelse på Forsvarsministeriets, Justitsministe‐
riets og Udenrigsministeriets opgaveområder. Inden for For‐
svarsministeriets ressort omfatter personkredsen soldater, og
andre ansatte, herunder civile, der på lignende vis som sol‐
dater udsendes til eller opholder sig i de i forslagets nærme‐
re angivne opgaveområder i tjenstligt øjemed. Ansættelsen
kan være i en myndighed på Forsvarsministeriets område
eller ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret. Ansatte
på Forsvarsministeriets område, der som led i deres tjeneste
udstationeres i udlandet, hvor konfliktforebyggende, freds‐
bevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede op‐
gaver foregår, er ligeledes omfattet. Ansatte på Justitsmini‐
steriets og Udenrigsministeriets område, der som led i deres
tjeneste udsendes til eller opholder sig i udlandet i områder,
hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignen‐
de opgaver, er ligeledes omfattet. På Justitsministeriets om‐
råde vil der typisk være tale om polititjenestemænd, der er
udsendt af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af
regeringen, Folketinget (Det Udenrigspolitiske Nævn) eller
en minister. Men der kan også være tale om øvrige ansatte i
politiet, der varetager f.eks. grænsebevogtningsopgaver eller
yder bistand til sporsikring eller fastlæggelse af uidentifice‐
rede afdødes identitet, eller ansatte, der udsendes til at ud‐
gøre bindeleddet mellem Rigspolitiet og de lokale myndig‐
heder i forbindelse med blandt andet udlændingesager. På
Udenrigsministeriets område vil det omfatte personer ansat
og udsendt af Udenrigsministeriet, f.eks. Danida-rådgivere,
udsendte under Freds- og Stabiliseringsberedskabet samt
Naboskabsprogrammet. Persongrupper, der ikke vil være
omfattet, er f.eks. journalister, der ikke er ansat af staten,
og personer, der er ansat til arbejde for fremmede militære
magter eller private sikkerhedsorganisationer, uden at dette
er et led i ansættelse i staten.
Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af
30
2. november 2020, at myndigheden har ansvaret for, at sager
er oplyst i et tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan
træffe afgørelse.
Det foreslås i § 44, stk. 4, 3. pkt., at det almindelige prin‐
cip fraviges således, at førtidspensionisten efter anmodning
selv skal dokumentere at vedkommende er diagnosticeret
med en af de diagnoser, som er nævnt i 1. pkt., og at
vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt. De
diagnoser, som er nævnt i 1. pkt., er PTSD, belastnings-
eller stressrelateret lidelse udover PTSD, angst, depression,
personlighedsforstyrrelse, misbrug, søvnforstyrrelser, anden
psykiatrisk lidelse eller komorbide lidelser. Førtidspensioni‐
sten skal derudover tillige efter anmodning dokumentere, at
vedkommende er omfattet af personkredsen, som er nævnt
i 2. pkt. Det forventes, at kommunen i de fleste tilfælde alle‐
rede har oplysninger i form af dokumentation for såvel diag‐
nose som udsendelse, f.eks. i forbindelse med, at kommunen
har truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. I disse
situationer skal kommunen ikke anmode førtidspensionisten
om dokumentation, men skal anvende allerede foreliggende
oplysninger. Der kan dog være tilfælde, hvor kommunen
ikke har oplysninger, og i disse situationer skal førtidspensi‐
onisten efter anmodning dokumentere, at vedkommende er
diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion m.v.
efter diagnosesystemet ICD-10 og at vedkommende er om‐
fattet af personkredsen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5, i § 44, således
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om dokumentation efter den foreslåede stk. 4, 3. pkt. Det
forventes, at der fastsættes regler om, at dokumentation
for diagnosen f.eks. vil kunne bestå af journaloplysninger
fra speciallæge i psykiatri, eller andre lægelige oplysninger,
hvoraf det fremgår, at diagnosen er stillet af en psykiatrisk
speciallæge efter diagnosesystemet ICD-10. Dokumentation
for udsendelse kan f.eks. være veterankort eller anden doku‐
mentation.
Forslaget betyder, at der ikke vil kunne ske frakendelse af
førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre tidli‐
gere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede lidelser
udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser,
misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og ko‐
morbide lidelser, som er omfattet af persongruppen i § 44,
stk. 4, 2. pkt.
Førtidspension er omfattet af forordning 883/2004 om
koordination af social sikring og gælder direkte i dansk
ret. Efter forordningen gælder et ligebehandlingsprincip, og
herunder gælder mere specifikt, jf. art 5, at:
”…hvis indtrædelse af visse begivenheder eller forhold
tillægges retsvirkning efter den kompetente stats lovgivning,
tager denne hensyn til tilsvarende forhold eller begivenhe‐
der, der er indtrådt på en anden medlemsstats område, som
om de var indtrådt på dens eget område. ”
Det indebærer, at hvis en EU-borger, der modtager dansk
førtidspension, af sit hjemland har været udsendt til en mis‐
sion, der kan sidestilles med en mission omfattet af forslaget
til § 44, stk. 4, så vil de foreslåede regler om manglende mu‐
lighed for frakendelse af pension skulle anvendes tilsvaren‐
de på vedkommende, hvis vedkommende har en diagnose
omfattet af forslaget.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den gældende § 14 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v., kan jobcenteret yde støtte til person‐
lig assistance i de tilfælde, som fremgår af bestemmelsens
nr. 1-3, medmindre den pågældende er berettiget til special‐
pædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold
til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om
specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende ud‐
dannelse.
Efter den gældende § 14, nr. 3, kan der ydes støtte til
personer, hvor der i forbindelse med personens ansættelse
uden løntilskud gives tilskud til opkvalificering efter § 15 d
og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Ved ændringslov nr. 2201 af 29. december 2020 blev §
161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophævet pr.
1. januar 2021. Efter bestemmelsen kunne jobcenteret give
tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med an‐
sættelse af en person uden løntilskud, hvis personen var
omfattet af en af målgrupperne i bestemmelsens stk. 2, nr.
1-4. Det fremgik af § 161, stk. 2, nr. 4, at der kunne gives
tilskud til udgifter ved opkvalificering af personer omfattet
af § 6, nr. 6, 10 og 11, dvs. personer, der modtager sygedag‐
penge efter lov om sygedagpenge, personer i revaliderings‐
forløb efter kapitel 21 og personer, der modtager førtidspen‐
sion efter lov om social pension eller efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Efter ændringsloven kan jobcenteret inden for den regio‐
nale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, give tilskud til en arbejdsgivers udgifter til
korte erhvervsrettede kurser til beskæftigede i forbindelse
med, men efter ansættelse af en person, som inden ansættel‐
sen var omfattet af målgruppen, der kan få korte erhvervs‐
rettede kurser inden puljen efter § 97, stk. 1. Dermed blev
ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse,
jf. § 161 i loven, indarbejdet under den regionale uddannel‐
sespulje i § 97 i loven. Der henvises til bemærkningerne
til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Styrket
og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvi‐
delse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendel‐
sesområde samt fritagelse for indsats og rådighed for unge,
der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
m.v.), jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 79, som fremsat,
s. 6 ff.
I forbindelse med ændringsloven blev henvisningen til §
161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 14, nr. 3, i
31
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke
konsekvensrettet.
Det foreslås i § 14, nr. 3, i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. at ændre henvisningen til § 161, stk.
2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så der i
stedet henvises til personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10
og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når arbejdsgi‐
veren får tilskud til udgifter til korte erhvervsrettede kurser
efter § 97, stk. 3, i samme lov.
Forslaget betyder, at jobcenteret kan yde støtte til person‐
lig assistance til personer, der modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge, personer i revalideringsforløb og per‐
soner, der modtager førtidspension, når personen deltager
i korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med men efter
påbegyndelsen af ansættelse uden løntilskud, når jobcenteret
yder tilskud til arbejdsgiverens udgifter til kurset. Det vil
sige, at jobcenteret kan yde støtte til personlig assistance til
samme personkreds som før 1. januar 2021.
Forslaget er en konsekvens af, at § 161 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats er ophævet, og at ordningen om
opkvalificering i forbindelse med ansættelse er indarbejdet
under den regionale uddannelsespulje i § 97 i samme lov
pr. 1 januar 2021, jf. § 1, nr. 6 og 12, i lov nr. 2201 af 29.
december 2020.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2021.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-2, træder i kraft den 1. januar
2022.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om ak‐
tiv socialpolitik, lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og lov om social pension ikke gælder for disse
landsdele og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i
kraft for disse landsdele.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at for en person, som er i et ressour‐
ceforløb, der er påbegyndt forud for den 1. januar 2022,
skal jobcenteret hurtigst muligt og senest den 1. maj 2022
vejlede personen om retten til en jobformidler, jf. forslaget
i denne lovs § 1, nr. 3, om § 113 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at jobcenteret vil få en frist på 4 må‐
neder fra reglens ikrafttræden til at tilbyde personer i res‐
sourceforløb, der er påbegyndt forløbet forud for reglens
ikrafttræden, en jobformidler.
Det foreslås i stk. 2, at hvis en person, der er påbegyndt
et ressourceforløb før 1. januar 2022, ikke er påbegyndt
et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov
om social service eller en kommunal indsats efter sundheds‐
loven, skal kommunen forelægge personens sag for rehabi‐
literingsteamet, hvis personen ikke påbegynder en indsats
senest den 1. juli 2022.
Forslaget betyder, at kommunen vil få en frist på 6 måne‐
der fra reglens ikrafttræden til at sætte en indsats i gang for
personen, hvis personen, der er påbegyndt et ressourceforløb
før 1. januar 2022, ikke tidligere er påbegyndt et tilbud efter
kapitel 11, 12 eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om
social service eller en kommunal indsats efter sundhedslo‐
ven.
Det foreslås i stk. 3, at for personer, der er påbegyndt
et ressourceforløb af mere end 3 års varighed før den 1.
januar2022, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.
Forslaget betyder, at en person, uanset den foreslåede
ændring til § 114, stk. 1, 1. pkt., vil kunne færdiggøre res‐
sourceforløbet som planlagt uden at skulle afbryde forløbet,
fordi perioden kommer til at overstige 3 år. En person, der
f.eks. er påbegyndt et 5-årigt ressourceforløb den 1. oktober
2021, fortsætter dermed som udgangspunkt i forløbet, indtil
det afsluttes den 30. september 2026. Jobcenteret skal som i
dag være opmærksom på, at forløbet ikke trækker unødigt i
langdrag.
Forslaget betyder også, at for personer, der forud for den
1. januar 2022 har fået bevilget et ressourceforløb af mere
end 3 års varighed, men som først skal påbegynde forløbet
efter lovens ikrafttræden, vil kommunen skulle træffe en ny
afgørelse om varigheden, som ikke må overstige 3 år, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, om den foreslåede ændring til § 114,
stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at § 112, stk. 3, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for personer, der har
fået bevilget et ressourceforløb før lovens ikrafttræden til
påbegyndelse den 1. januar 2022 eller senere, hvis personen
den 1. januar 2022 har mindre end 6 år til folkepensionsal‐
deren.
Forslaget betyder, at personer, der har fået bevilget et
ressourceforløb forud for lovens ikrafttrædelse, men som
først skal påbegynde et ressourceforløb med ressourcefor‐
løbsydelse efter lovens ikrafttrædelse, vil blive omfattet af
bestemmelsen, hvis de på tidspunktet for ikrafttrædelsen
har mindre end 6 år til folkepensionsalderen. Det betyder
således, at personen i disse tilfælde kun skal påbegynde
ressourceforløbet, hvis personen ønsker det. Det vurderes
derfor, at der med forslaget ikke er tale om en ændring, der
vil kunne opleves som bebyrdende. Omvendt vil personer,
som er påbegyndt et ressourceforløb forud for lovens ikraft‐
trædelse, skulle fortsætte forløbet, til det er afsluttet, uanset
at de har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, om den foreslåede § 112, stk. 3, 2.
pkt.
Det foreslås i stk. 5, at § 114, stk. 1, 1. pkt., som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 4, finder anvendelse for personer, der
har fået bevilget et ressourceforløb før den 1. januar 2022 til
påbegyndelse den 1. januar 2022 eller senere.
Forslaget betyder, at personer, der har fået bevilget et
32
ressourceforløb af mere end 3 års varighed forud for lovens
ikrafttrædelse, men som først skal påbegynde et ressource‐
forløb med ressourceforløbsydelse efter lovens ikrafttrædel‐
se, vil blive omfattet af bestemmelsen. Det betyder således,
at kommunen i disse tilfælde må ændre afgørelsen om res‐
sourceforløbets varighed. Personen vil dog altid have mulig‐
hed for et nyt ressourceforløb, hvis personen efter et endt
ressourceforløb fortsat er i målgruppen. Det vurderes derfor,
at der med forslaget ikke er tale om en ændring, der vil
kunne opleves som bebyrdende.
Det foreslås i stk. 6, at der etableres en overgangsordning
som følge af afskaffelsen af refusion. Efter sædvanlig prak‐
sis skal en kommune anmode om refusion af driftsudgifter
ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte. Det foreslås,
at eventuelle driftsudgifter ved aktivering og udgifter til
mentorstøtte, der vedrører aktivitet for personer i ressource‐
forløb før 1. januar 2022, der ikke når at blive hjemtaget re‐
fusion for før den 1. januar 2022, kan indgå i berigtigelse af
refusion efter 2021. Overgangsreglen vedrører driftsudgifter
til aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte til og med den
31. december 2021. Det betyder, at selv om udgifterne måtte
komme efterfølgende, kan kommunerne hjemtage refusion
efter de refusionsregler, der er gældende pr. 31. december
2021. Ved aktivitet, der forløber hen over den 31. december
2021, skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter, der vedrører
aktiviteten før den 1. januar 2022, og udgifter der vedrører
efterfølgende aktivitet. Det betyder, at der alene kan berigti‐
ges refusion af den del af udgifterne, som vedrører aktivite‐
ten til og med den 31. december 2021.
33
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, som senest ændret ved § 4 i lov nr.
467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændrin‐
ger:
1. I § 112 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For personer, der har mindre end 6 år til
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen‐
sion, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb,
medmindre personen selv ønsker det. En person,
der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt,
hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalde‐
ren, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.«
§ 113. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter
kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lov‐
givning, herunder efter lov om social service og
sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige inde‐
holde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser,
der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,
psykiske og sociale tilstand, med henblik på at
personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter
denne lov.
2. I § 113 indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
»Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons
sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet,
jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttel‐
se af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen
ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12
eller 14, en indsats efter lov om social service
eller en kommunal indsats efter sundhedsloven se‐
nest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbe‐
gyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde
taler herfor.
Stk. 2. Kommunen skal inden ressourceforløbets
afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser
der skal iværksættes fremadrettet. Stk. 3. En person i ressourceforløb, der mener, at
et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrække‐
ligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,
stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundheds‐
koordinator fra regionens kliniske funktion og den
koordinerende sagsbehandler. Gør personen brug
af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er på‐
begyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet,
før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet
skal tilpasses. Har personen en jobformidler, kan
denne i visse situationer deltage i samtalen i stedet
for den koordinerende sagsbehandler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. Efter § 113 indsættes før overskriften før § 114:
»§ 113 a. Personer i ressourceforløb har ret til
en personlig jobformidler. Jobformidleren skal i
34
samarbejde og tæt dialog med personen understøt‐
te, at der bliver skabt det rigtige match mellem
personen og en arbejdsgiver, så personen kan an‐
sættes ordinært som lønmodtager, herunder med få
ugentlige timer, eller påbegynde et virksomheds‐
rettet tilbud efter kapitel 11 eller 12. Jobformid‐
leren skal indgå i et samarbejde med personens
koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.«
§ 114. Et ressourceforløb skal være af mindst 1
og højst 5 års varighed. Perioder med barsel med‐
regnes ikke i ressourceforløbets varighed, i det
omfang der under fravær er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption efter bestemmelser‐
ne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
4. I § 114, stk. 1, 1. pkt., ændres »5« til: »3«.
Stk. 2-3. … 5. I § 114 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer mellem 40 og 50 år kan
den samlede periode, hvor personen er i ressource‐
forløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen
ønsker det. Personer, der fylder 40 år under et
ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er
afsluttet, uanset at den samlede periode kommer
til at overstige 5 år.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 114. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Er personen over 40 år, kan kommunen
tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen
ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb
frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepen‐
sionsalderen.
6. I § 114, stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1.
pkt., ændres »40« til: »50«.
7. Efter § 115 indsættes i kapitel 19:
»Bemyndigelsesbestemmelse om ressourceforløb
§ 115 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐
mere regler om, hvornår kommunen skal forelæg‐
ge en sag for rehabiliteringsteamet jf. § 113, stk. 2,
herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede
indsatser og tilfælde, hvor kommunen ikke skal
forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, selvom
at personen ikke er påbegyndt en indsats senest 6
måneder efter, at personen påbegyndte ressource‐
forløbet.
35
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme‐
re regler om personens ret til en samtale med en
sundhedskoordinator og personens koordinerende
sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om kom‐
munens vejledning af personen om retten, person‐
er, der skal deltage i samtalen og kommunens
anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordina‐
tor.«
§ 195. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8,
11 og 13, når udgiften angår følgende: 8. I § 195 udgår »8,«.
1-5) …
§ 197. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til følgende:
1) Mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfat‐
tet af § 6, nr. 7 og 8. 9. I § 197, nr. 1, udgår »og 8«.
2-5) …
§ 2
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29.
december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016,
§ 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 2
i lov nr. 2201 af 29. december, foretages følgende
ændringer:
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabi‐
literingsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog-
og koordineringsforum, som afgiver en indstilling
i alle sager, inden der træffes beslutning om og
tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv‐
stændigt erhvervsdrivende og førtidspension, jf.
dog § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om so‐
cial pension. Indstillingen skal indeholde rehabili‐
teringsteamets vurderinger i forhold til borgerens
muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddan‐
ne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet
indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter ka‐
pitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
dog stk. 2, og i sygedagpengesager, hvor personen
er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om syge‐
dagpenge.
1. I § 9, stk. 1, 4. pkt., udgår »og«, og efter
»lov om sygedagpenge« indsættes: », og i sager
om ressourceforløb, der forelægges for rehabilite‐
ringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 2-3. …
§ 11. …
36
Stk. 2. …
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager,
hvor en borger får ret til at overgå til et jobafkla‐
ringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9,
stk. 1, 4. pkt.
2. I § 11, stk. 3, udgår »eller«, og efter »§ 9, stk. 1,
4. pkt.« indsættes: », og i sager om ressourcefor‐
løb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter
§ 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.«
§ 14.... 3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundhedskoordinatoren skal yde sund‐
hedsfaglig rådgivning til kommunen i sager om
ressourceforløb, når en person gør brug af retten
til en samtale efter § 113, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr.
466 af 20. marts 2021 og lov nr. 467 af 20. marts
2021, foretages følgende ændringer:
§ 37 …
1. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Når en åbenlyst
uddannelsesparat modtager af overgangsydelse,
som ikke er omfattet af integrationsloven, eller ud‐
dannelseshjælp eller en jobparat modtager af selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse
eller kontanthjælp« til: »Når en person, som ikke
er omfattet af integrationsloven,«.
Stk. 3. Når en åbenlyst uddannelsesparat modta‐
ger af overgangsydelse, som ikke er omfattet af
integrationsloven, eller uddannelseshjælp eller en
jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp boo‐
ker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens
booking af en jobsamtale med en indkaldelse til
en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra
disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendel‐
se ved jobsamtaler efter integrationsloven for job‐
parate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmod‐
tagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere,
som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogram eller introduktionsprogram efter in‐
tegrationsloven.
§ 68 a. …
Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen
lønindtægter, herunder beløb, som den pågælden‐
de modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodta‐
gernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, ned‐
sættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30
2. I § 68 a, stk. 2, ændres »30 pct. af lønindtægten,
indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør
13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af løn‐
indtægten derudover« til: »55 pct. af den samlede
37
pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt
inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og
med 55 pct. af lønindtægten derudover.
lønindtægt inkl. pension, der overstiger 15.264 kr.
(2021-niveau) per måned«.
Stk. 3-5. …
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
234 af 12. februar 2021, foretages følgende æn‐
dring:
§ 44.... 1. I § 44 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Der kan ikke ske frakendelse af pen‐
sion for tidligere udsendte soldater og andre tid‐
ligere udsendte statsansatte med diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings-
og stressrelaterede tilstande, angst, depression,
personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyr‐
relser, andre psykiatriske lidelser og komorbide
lidelser. Ved tidligere udsendte soldater og andre
tidligere udsendte statsansatte, forstås personer,
der som led i ansættelsen i staten har været ud‐
sendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt
medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor
danske statsansatte deltager i konfliktforebyggen‐
de, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og
andre lignende opgaver. Personen skal efter an‐
modning dokumentere, at vedkommende er diag‐
nosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af
1. pkt., og at vedkommende er omfattet af person‐
kredsen i 2. pkt.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om dokumentation efter stk. 4, 3.
pkt.«
§ 5
I lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar
2020, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af
29. december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 14. Til de i § 4 nævnte personer kan jobcenteret
yde støtte til personlig assistance, medmindre den
pågældende er berettiget til specialpædagogisk
støtte i form af personlig assistance i henhold til
lovgivningen om den pågældende uddannelse eller
om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den
pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til
1) …
38
2) …
3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 15
d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
1. I § 14, nr. 3, ændres: »efter § 161, stk. 2, nr.
4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.« til:
»personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og
11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til korte er‐
hvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme
lov.«
39