Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Til Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20/21467
14. april 2021
Fremsættelse af forslag til lov om bedre ressourceforløb m.v.
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg har i dag, onsdag den 14. april 2021, fremsat forslag til lov om bedre ressource-
forløb m.v., som udmønter vores aftale om bedre ressourceforløb fra december
2020.
Loven skal først og fremmest justere ressourceforløbsordningen for at skabe bedre
ressourceforløb til gavn for landets udsatte borgere, således at flere personer i res-
sourceforløb får den rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job
eller uddannelse fra den 1. januar 2022.
Dernæst skal lovforslaget indføre en justering af reglerne om social pension, hvor-
efter tidligere udsendte, der er diagnosticeret med PTSD m.v. undtages fra at kunne
få frakendt førtidspension.
Herudover indeholder lovforslaget en konsekvensrettelse vedrørende sanktionsbe-
stemmelsen i § 37, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, om sanktionering af kontant-
hjælpsmodtagere m.v. ved udeblivelse fra jobsamtale m.v., som personen selv har
booket digitalt.
Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensændring i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. Det skyldes at loven ikke blev konsekvensændret i
forbindelse med lovændringen fra 1. januar 2021, der samlede, styrkede og forenk-
lede indgangen til korte erhvervsrettede kurser. Ændringen skal sikre, at mulighe-
den for at yde støtte til personlig assistance til sygedagpengemodtagere, revaliden-
der og førtidspensionister under opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud bliver den samme som før 1. januar 2021.
Jeg vedlægger til jeres orientering lovforslaget, ligestillingsvurdering, høringsnotat
og høringssvar.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 209 - Bilag 1
Offentligt


H Ø RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende lovforslag om bedre ressourceforløb
m.v.
J.nr. 20/21467
APOC1
HEKA
Indledning
Lovforslag om bedre ressourceforløb m.v., der udmønter Aftale om bedre ressour-
ceforløb og Udspil om wildcard til veteraner har været i høring i perioden fra den 2.
februar 2021 til den 4. marts 2021.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadefor-
eningen AVS, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Dan-
mark, Danmarks Frie Fagforening, Cabi, Danmarks Veteraner, Dansk handicapfor-
bund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Pati-
enter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Soldater og Marineforeningers
Fællesråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, DIF Soldaterprojekt, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finans-
tilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folk og Sikkerhed, Fonden Danske
Veteranhjem, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, FSR – danske revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie
Funktionærer, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Frivilligrådet, Hovedorgani-
sationen af Officerer i Danmark, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i
Danmark, Hærens Konstabel- og korporalforening, Institut for Menneskerettigheder,
KFUMs Soldatermission, KL (Kommunernes Landsforening), KLAPjob, Koopera-
tionen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af førtidspensionister, LAP - Landsforeningen af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Mars og Merkur Danmark, Psykiatri-
fonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND -
De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Veteran Jumpstart, Veteranal-
liancen, Veterancentret, Veteranhaven, Ældre Sagen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Akademikernes, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), ATP (Udbetaling Danmark), Arbejdsskadefor-
eningen (AVS), Cabi, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danmarks Veteraner,
Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske Handicaporganisationer, Danske Pati-
enter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicap-
området (DUKH), Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FSD - Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 209 - Bilag 1
Offentligt
2
(HPRD), Institut for Menneskerettigheder, KL (Kommunernes Landsforening), Kri-
stelig Fagforening (Krifa), Landsforeningen Autisme, Ledernes Hovedorganisation,
Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Social Udsatte, SAND – De hjemløses
organisation, Ældre Sagen, Aalborg Kommune og Århus Kommune.
Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Rigsrevisionen, Institut for
Menneskerettigheder og Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
(DUKH).
De modtagne høringssvar vedlægges.
Afsnit 1 indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets be-
mærkninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet
af de konkrete bemærkninger til de enkelte dele, der udmønter aftalen om bedre res-
sourceforløb samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. Afsnit 3 indehol-
der en nærmere gennemgang af hovedindholdet i de konkrete bemærkninger til delen
om wildcard til veteraner. Afsnit 4 indeholder bemærkninger til øvrige emner, der
omfatter ikrafttrædelsestidspunkt, bemyndigelsesbestemmelserne og grundlaget for
behandlingen af helbredsoplysninger samt Beskæftigelsesministeriets bemærknin-
ger hertil.
1. Generelle bemærkninger
Generelt bakkes der op om intentionerne i den politiske aftale om bedre ressource-
forløb og lovforslaget, herunder intentionen om at sikre en tidligere og mere målret-
tet indsats og kortere varighed af ressourceforløb.
Flere parter, herunder DA og FH, mener, at lovforslaget er et skridt i den rigtige
retning, men påpeger samtidig, at der er behov for yderligere tiltag for at løfte om-
rådet for at sikre den nødvendige kvalitet og tidlige indsats i ressourceforløbene.
KL forholder sig positivt til, at der nu er taget hul på forbedringer af ressourcefor-
løbsordningen. KL mener dog, at lovforslaget trækker i en anden retning end den
nærhedsreform, som regeringen sidste år har bebudet, idet de vurderer, at lovforsla-
get medfører øget statslig styring og kontrol af kommunerne, herunder flere proces-
regler og tidsfrister samt flere fagpersoner tilknyttet udsatte borgeres sag.
Cabi påpeger, at lovændringen bør flankeres af indholdskrav til mere kvalitative le-
delsestilsyn både før og efter de seks måneder. Medarbejderen bør have en struktu-
reret ledelsesmæssig støtte og sparring i de sager, hvor progressionen har vanskelige
kår. De foreslår udvikling af kvalitative indholdskrav til ledelsestilsynet.
FSD er positive over ændringerne, herunder at der er sammenhæng med intentio-
nerne i tidligere reformer og bygger på positive erfaringer fra bl.a. projekter som
Flere Skal Med mv. FSD bemærker dog også, at lovforslaget risikerer at flytte den
borgernære beskæftigelsesindsats tilbage på rådhuset med fx flere møder i rehabili-
teringsteamet og anbefaler at rykke indsatsen ud på virksomheden og bringe de so-
ciale og sundhedsmæssige fagligheder i spil derude.
3
Rådet for Socialt Udsatte er generelt positive over for forslaget og opfordrer til, at
ressourceforløb i det hele taget ændres til at være et frivilligt tilbud.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at det i høringssvarene generelt anerkendes,
at lovforslaget bidrager til at indfri den politiske aftales intention om at sikre bedre
ressourceforløb.
Som det fremgår af den politiske aftale, skal de aftalte initiativer, som lovforslaget
udmønter, ses i lyset af en række evalueringer af ressourceforløbsordningen og en
fokusrevision fra 2020, som peger på, at ordningen ude i kommunerne på flere cen-
trale områder ikke lever op til intentionerne i reformen fra 2013. Der har således
blandt andet vist sig væsentlige udfordringer med at sikre tilstrækkeligt indhold i
ressourceforløb, herunder jobrettede indsatser, samt at flere borgere ikke har mod-
taget en indsats efter 6 måneder i ressourceforløbet. Forligskredsen bag den politi-
ske aftale ser således behov for at justere ordningen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, men opfor-
dringerne om yderligere tiltag tages til efterretning.
2. Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget, der udmønter
Aftale om bedre ressourceforløb m.v.
2.1. Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb
DA støtter ikke forslaget og anfører, at det sender et forkert signal om, at borgeren
er opgivet i forhold til arbejdsmarkedet, blot fordi borgeren har under 6 år til folke-
pensionsalderen.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om bedre ressourceforløb, at forslaget skal sikre, at ressour-
ceforløb målrettes borgere, som vil have mest gavn af en langsigtet tværfaglig ind-
sats for at udvikle arbejdsevnen. Aldersgrænsen svarer til aldersgrænsen ved ansøg-
ning om seniorpension.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at hvis en person med mindre end 6
år til folkepensionsalderen er i målgruppen for ressourceforløb, vil personen fortsat
kunne få et ressourceforløb, hvis personen ønsker det.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
FH, KL og Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at de bakker op om forslaget.
KL anfører dog, at det fremstår uklart, hvad der skal ske med de personer, som efter
gældende regler vil få bevilget et ressourceforløb, og som hverken lever op til kra-
vene for seniorpension, førtidspension eller fleksjob, og anfører videre, at hvis disse
personer benytter den foreslåede ret til at sige nej til et ressourceforløb, bliver kon-
sekvensen at de kommer på kontanthjælp. Således vil borgerne umiddelbart ikke
være bedre stillet med dette lovforslag.
4
Ældre Sagen efterlyser, at det kommer til at fremgå, hvad der skal ske med borgere
med seks år eller mindre til folkepensionsalderen, som ikke opfylder betingelserne
for bl.a. seniorpension eller tidlig pension.
Kommentar:
Det indgår ikke som en del af aftalen om bedre ressourceforløb at ændre tildelings-
kriterierne for førtidspension og fleksjob. Det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, at det forhold, at personen ikke ønsker at deltage i et ressourceforløb, fordi
personen har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen ikke vil medføre, at
personen vil have ret til fleksjob eller førtidspension, hvis personen ikke opfylder
betingelserne herfor. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for førtidspension
eller fleksjob, skal kommunen vurdere, hvilke beskæftigelsesrettede tilbud der kan
hjælpe personen i beskæftigelse.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at hvis en person med mindre end 6
år til folkepensionsalderen er i målgruppen for ressourceforløb, vil personen fortsat
kunne få et ressourceforløb, hvis personen ønsker det.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
DA, Dansk Handicaporganisationer, Danske Patienter, Psykiatrifonden, Ergotera-
peutforeningen, Rådet for Socialt Udsatte og Ældre Sagen er alle positive over for
forslaget.
KL bemærker, at indsatsgarantien vil betyde et pres på kommunerne for at iværk-
sætte indsatser ud fra en fastsat tidsramme, nærmere end ud fra en faglig vurdering
af, hvornår det giver mening for borgeren.
DA, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Hovedorganisationen for Personel af Re-
serven i Danmark (HPRD) giver alle udtryk for, at grænsen på 6 måneder er lang tid.
DA, Ledernes Hovedorganisation og Forsikring & Pension mener, at grænsen skal
sættes ved 3 måneder.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med indsatsgarantien
er at sikre, at personer i ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats, der hjæl-
per dem videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Det
fremgår endvidere af aftalen, at intentionen er, at personens indsats igangsættes
hurtigst muligt og inden for 6 måneder.
Det forventes, at kommunen vil igangsætte en relevant indsats efter en individuel og
konkret vurdering og så hurtigt som muligt.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
DA, Ledernes Hovedorganisation, FH og DS og Ældre Sagen mener, at der bør stil-
les større krav til kommunernes efterlevelse af indsatsgarantien, herunder at konse-
kvenser ved manglende efterlevelse skærpes
5
Psykiatrifonden foreslår, at rehabiliteringsteamets indstilling er forpligtende over for
kommunen, så personer ikke fastholdes i indholdsløse ressourceforløb.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at de gældende regler i § 11, stk. 2, i organiseringsloven
om, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets
indstilling, og at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, hvis indstil-
lingen ikke følges, inden der træffes afgørelse, vil finde anvendelse, når rehabilite-
ringsteamet behandler sager om borgere i ressourceforløb, som følge af at borgeren
ikke er kommet i gang med en indsats inden for 6 måneder.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at der som opfølgning på indsatsgarantien
indføres en særskilt opgørelse af kommunernes indsats for personer i ressourcefor-
løb, der fokuserer på indsatsen i de første 6 måneder af forløbet. Det er hverken en
del af aftalen, at der skal fastsættes en frist for, hvornår sagen skal forelægges for
teamet, eller at der skal være sanktioner for kommunerne for ikke at give en indsats
inden for de første 6 måneder. Det er med aftalen besluttet, at forligskredsen følger
op på implementeringen, herunder hvilken og hvor meget indsats der gives, og på
den måde har anledning til at drøfte, hvis reglerne om indsatsgarantien ikke efter-
leves efter intentionen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
KL og Aalborg Kommune mener, at mentorstøtte bør indgå i opgørelsen af indsatser
i et ressourceforløb, da den er væsentlig for de personer, som har komplekse barrierer
i forhold til deltagelse på arbejdsmarkedet. Dertil påpeger de, at det virker ulogisk,
at understøttende indsatser efter serviceloven tæller med i opgørelsen, men at under-
støttende indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven ikke gør.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om ressourceforløb, at sagen skal drøftes af rehabiliterings-
teamet, hvis der ikke er iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kom-
munal sundhedsindsats. Mentorstøtte efter beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er fra 1. januar 2020 ikke længere en del af tilbudsviften men
alene en understøttende indsats. Mentorstøtte vil derfor ikke indgå i opgørelsen. Det
vil dog fortsat muligt at give mentorstøtte som en understøttende indsats efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
KL bemærker, at det er afgørende for kommunernes administration, at ministeren
hurtigt fastsætter nærmere regler for, hvornår sager ikke skal forelægges rehabilite-
ringsteamet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det kan være situa-
tioner, hvor personen ikke har været i stand til at deltage i indsats pga. helbredet,
men det er uklart, hvordan dette skal tolkes. Det er desuden nødvendigt med en præ-
cisering af, hvilke tilbud efter social- og sundhedsloven der medregnes i opgørelsen.
6
KL bemærker desuden, at det bør være muligt at fritage borgere, som på grund af
behandling eller ventetid til behandling ikke vurderes at kunne profitere af en kom-
munal indsats.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at der vil blive fastsat nærmere regler om, bl.a. hvilke
tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der medregnes i opgørelsen af indsats-
garantien. De præcise rammer herfor vil således blive fastsat på bekendtgørelsesni-
veau. Bekendtgørelsen vil blive sendt i høring forud for lovens ikrafttrædelse.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
KL bemærker, at forslaget risikerer at skabe yderligere ventetider generelt for at få
sager forelagt rehabiliteringsteamet.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om bedre ressourceforløb, at intentionen er, at borgerens
indsats igangsættes hurtigst muligt og senest inden for 6 måneder. Beskæftigelses-
ministeriet bemærker, at det derfor må forventes, at der vil være tale om et begrænset
antal sager om ressourceforløb, der vil skulle forelægges for teamet med den be-
grundelse, at der ikke er igangsat en indsats inden for 6 måneder. Formålet er netop,
at der igangsættes en relevant indsats tidligt i forløbet.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
KL og Aarhus kommune imødeser en præcisering af kravene til sagsbehandlingen
og oplysningsgrundlaget for genforelæggelser.
Danske Regioner påpeger, at muligheden for forelæggelse for rehabiliteringsteamet
ikke bør medføre eventuelle forsinkelser i borgens indsats pga. yderligere indsam-
ling af dokumentation.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at de gældende regler i § 43 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats om, at rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for
sagens behandling i rehabiliteringsteamet, også vil skulle finde anvendelse, når tea-
met behandler sager om borgere i ressourceforløb som følge af, at borgeren ikke er
kommet i gang med en indsats inden for 6 måneder. Beskæftigelsesministeriet be-
mærker hertil, at det vil komme til at fremgå af lovbemærkningerne, at der alene vil
være behov for at supplere personens eksisterende forberedende del, såfremt der er
kommet nye, væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er begyndt i ressour-
ceforløbet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor
det fremgår, at hvis der er sket væsentlige ændringer i personens situation, skal sa-
gen på samme måde som i dag forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en
vurdering af, om personen fortsat er i målgruppen for ressourceforløb.
Bemærkningen har givet anledning til præciseringer i lovforslagets bemærkninger.
7
Ankestyrelsen bemærker, at det ikke fremgår, om borgeren kan klage, hvis kommu-
nen ikke forelægger sagen for teamet senest 6 måneder efter ressourceforløbet er
påbegyndt.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at kommunen skal forelægge sagen for teamet, når per-
sonen ikke er påbegyndt en indsats senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er
påbegyndt. Intentionen er, at personenes indsats igangsættes hurtigst muligt og in-
den for 6 måneder. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med forslaget om at
sagen skal forelægges teamet er tale om et sagsbehandlingsskridt og ikke en afgø-
relse i forvaltningsretlig forstand. Borgeren kan som i andre situationer klage til
borgmesteren over kommunens sagsbehandling, hvis kommunen undlader at fore-
lægge sagen for teamet.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.3. Opfølgning på indsats i ressourceforløb
KL finder det ærgerligt, at der lægges op til benchmarking af, hvilke kommuner der
har iværksat flest indsatser frem for et fokus på, hvem der lykkes med at hjælpe
borgere i ressourceforløb videre ud på arbejdsmarkedet.
Dansk Socialrådgiverforening (DS) bemærker, at kommunernes praksis alene styres
ved at fastsætte resultatmål med mulighed for at underlægge kommunerne skærpet
tilsyn, hvis de ikke lever op til målene. Det er en meget indirekte sikring af, at der
sker noget i de enkelte forløb, og det er en ordning, der vil medføre mere bureaukrati
i kommunerne. Det er stik mod tankerne i den nærhedsreform, der skulle sætte fag-
ligheden fri og gøre det muligt at møde borgerne på deres egne præmisser.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om bedre ressourceforløb, at der med indførelsen af indsats-
garantien indføres en særskilt opgørelse af kommunernes indsats for personer i res-
sourceforløb, der fokuserer på indsatsen i de første 6 måneder af forløbet.
Forslaget om en særskilt opgørelse tager afsæt i et ønske om at forebygge indholds-
løse ressourceforløb og har til hensigt at synliggøre, hvilken og hvor meget indsats,
de enkelte kommuner giver målgruppen i de første 6 måneder.
Opgørelsen vil bl.a. skulle danne grundlag for en afrapportering til forligskredsen.
Gennem afrapporteringen vil der blive fulgt op på, hvilken indsats de enkelte kom-
muner giver personer i ressourceforløb. Målingen offentliggøres, så offentligheden
kan følge udviklingen, og kommunerne kan benchmarke deres indsats.
Når resultater om kommunernes indsats foreligger, vil forligskredsen mødes og
drøfte, om resultaterne giver anledning til skærpede foranstaltninger over for de
kommuner, der ikke giver personer i ressourceforløb en tilstrækkelig indsats.
Der følges centralt op på kommunernes indsatser, og hvis kommunerne ikke giver
ressourceforløbsmodtagere en indsats, så kan det medføre at kommunen kommer
under skærpet tilsyn.
8
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.4. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning
DA, FH, Danske Regioner, Danske Patienter, Ergoterapeutforeningen, Forsikring og
Pension, Landsforeningen for Autisme, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND og Ældresagen er alle positive over for forslaget om personens ret til en sam-
tale med koordinerende sagsbehandler og sundhedskoordinator, hvis personen me-
ner, at et tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand.
DA tilføjer, at sundhedskoordinatoren bør bidrage med en objektiv og uvildig sund-
hedsfaglig vurdering i forhold til beskæftigelsesrettede tilbud og arbejdsmarkedet.
KL, Danske Regioner, Forsikring & Pension og Ældre Sagen bemærker, at retten til
sundhedsfaglig rådgivning ikke må give unødig ventetid ift. deltagelse i beskæfti-
gelsestilbud, samt foreslår at der kan angives en tidsfrist for rådgivningen.
KL peger herudover på risikoen for, at retten til en sundhedsfaglig samtale vil føre
til et øget pres på klinisk funktion og dermed længere ventetider i forbindelse med
møderne i rehabiliteringsteamet.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der vil blive fastsat nærmere reg-
ler om blandt andet indholdet af den sundhedsfaglige rådgivning og hvordan job-
centeret skal anvende rådgivningen fra sundhedskoordinator. Herudover forventes
det, at kommunen og regionen tilrettelægger samarbejdet om samtalerne på en
måde, så det ikke unødigt forsinker, at personen kan komme i gang med en indsats.
KL anfører, at det bør være op til kommunerne selv at tilrettelægge, hvem der skal
deltage i samtalerne mellem borger og sundhedskoordinator, jf. bemyndigelsesbe-
stemmelse om hvem, der skal deltage i disse samtaler.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der forventes at blive fastsat reg-
ler om, at når der er tale om et virksomhedsrettet tilbud, er det personens jobformid-
ler, der skal deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler, hvis
personen har en jobformidler. Det skyldes, at jobformidleren må forventes at have
det bedste kendskab til det konkrete virksomhedsrettede tilbud.
Lovbemærkningerne er blevet justeret, således at det nu fremgår, at der forventes at
blive fastsat regler om, at når der er tale om et virksomhedsrettet tilbud, kan perso-
nens jobformidler deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler,
hvis personen har en jobformidler.
Bemærkningen har således givet anledning til en justering i lovforslagets bemærk-
ninger herom.
FH anbefaler, at tiltaget styrkes ved at indføre en klagemulighed i den situation, hvor
der iværksættes et tilbud, selv om det er frarådet af en sundhedskoordinator.
9
Ankestyrelsen og KL bemærker, at det ikke fremgår, hvordan borger er stillet, hvis
vedkommende er uenig i sundhedskoordinators vurdering, samt hvilken betydning
det har i forhold til en eventuel klage over kommunens afgørelse om tilbud.
Kommentar:
Med lovforslaget ændres der ikke på, at en person kan klage over kommunens afgø-
relse om et beskæftigelsesrettet tilbud inden 4 uger efter, at personen har modtaget
afgørelsen. Når en person benytter sig af retten til en samtale med sundhedskoordi-
nator og koordinerende sagsbehandler, har personen således også mulighed for at
klage over kommunens afgørelse om tilbuddet inden 4 uger. Dette er blevet tilføjet i
bemærkningerne til forslaget.
Bemærkningerne har således givet anledning til en tilføjelse i lovforslagets bemærk-
ninger om klageadgang. Herudover har bemærkningerne ikke givet anledning til
ændringer.
2.5. Flere i virksomhedsrettede forløb - jobformidler
DA, FH, KL, Dansk Socialrådgiverforening, Psykiatrifonden, Krifa og Ældre Sagen
udtrykker alle, at de positive over for forslaget om ret til en personlig jobformidler.
DA tilføjer, at det – for at sikre implementering af forslaget i kommunerne – er vig-
tigt med tilgængelige målinger af, hvorvidt kommunerne stiller jobformidlere til rå-
dighed.
Kommentar:
Det ikke er en del af aftalen om bedre ressourceforløb, at der skal være målinger af,
hvorvidt kommunerne stiller jobformidlere til rådighed. Som det fremgår af aftalen,
får borgere i ressourceforløb ret til en jobformidler. Det betyder, at kommunen har
pligt til at tilbyde jobformidler til alle borgere i ressourceforløb.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
KL, Dansk Socialrådgiverforening, FSD og SAND bemærker, at det kan være uhen-
sigtsmæssigt at formulere regler om, at jobformidler og koordinerende sagsbehand-
ler ikke kan være samme person. Det kan medføre forvirring omkring rollefordeling,
samt at det er uhensigtsmæssigt at borgerne får flere kontaktpersoner. Der opfodres
til, at rollerne defineres meget klart.
Ældre Sagen bemærker, at det er vigtigt, at jobformidleren ikke afslutter sit arbejde,
når der er fundet et match, og at jobformidleren bør have løbende kontakt til borgeren
og arbejdspladsen.
Aarhus Kommune bemærker, at de er enig i, at aftaler og mål for samarbejdet med
personlig jobformidler skal fremgå af Min Plan ved opstart af indsats, men anfører,
at det vil være et unødvendigt tidskrævende proceskrav, at det kun er den koordine-
rende sagsbehandler – og ikke den personlige jobformidler – der kan opdatere Min
Plan.
10
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at der er tale om en ret for personen til en personlig
jobformidler. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det således er op til personen,
om personen vil gøre brug af retten. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
at forslaget betyder, at personer i ressourceforløb vil få ret til en personlig jobfor-
midler, som skal have konkret viden om det lokale arbejdsmarked, og som skal have
en tæt og inddragende dialog med personen. Retten til en personlig jobformidler skal
gives med henblik på at hjælpe personen med at skabe et godt match med en virk-
somhed. Jobformidleren vil også kunne understøtte, at personen fastholdes på en
virksomhed. Dette skal sikre fremdrift i ressourceforløbet og medvirke til, at perso-
nen kan komme i beskæftigelse. Det er i øvrigt op til kommunen at beslutte, hvilke
medarbejdere der kan udføre opgaven som jobformidler. Det skal hertil bemærkes,
at det fremgår af lovforslaget, at den koordinerende sagsbehandler ikke kan vare-
tage rollen som jobformidler.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at jobformidleren vil skulle supplere og ar-
bejde tæt sammen med personens koordinerende sagsbehandler.
Det fremgår også af lovforslaget, at den koordinerende sagsbehandler fortsat vil
have ansvaret for løbende at følge op på og koordinere indsatsen.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der således er tale om en ret for personer i
ressourceforløb, som skal bidrage til at sikre, at personen oplever at han eller hun
får den tilstrækkelige understøttelse til at etablere kontakten til relevante virksom-
heder. Tal fra Jobindsats viser, at der er stor variation mellem kommunerne i forhold
til, hvor mange der får en virksomhedsrettet indsats. Den personlige jobformidler
skal have nogle særlige kompetencer og kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet
ind over forløbet. Det må forventes, at kommunen sørger for, at den koordinerende
sagsbehandler og jobformidleren vil kunne indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde
om personens sag. Som led i dette samarbejde vil jobformidleren eksempelvis også
kunne opdatere personens Min Plan efter aftale med den koordinerende sagsbehand-
ler.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.6. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
DA, Lederne, FH, DH, DS (Dansk Socialrådgiverforening), Ergoterapeutforeningen,
Forsikring & Pension, KRIFA, Landsforeningen Autisme, Rådet for Socialt Udsatte
og Ældre Sagen er positive over for forslaget om, at varigheden af ressourceforløb
afkortes.
DA og Lederne påpeger, at der ikke bør sondres mellem forskellige aldersgrupper,
og at indsatsen bør tilpasses individuelt uafhængigt af alder.
FH skriver, at de langvarige forløb på 5 år for borgere mellem 40 og 50 år skal være
en undtagelse, da det i de fleste tilfælde bør være muligt at afklare borgere på kortere
tid. Derudover mener FH, at den samlede varighed af ressourceforløb også for per-
soner under 40 år ikke skal overstige 5 år, med mindre personen selv ønsker det.
11
DH er bekymrede over den forskelsbehandling der ligger i, at de nye regler imple-
menteres vidt forskelligt for forskellige aldersgrupper. DH påpeger, at alle alders-
grupper burde have de samme regler som borgere over 50, og at det er uhensigts-
mæssigt at komplicere lovgivningen med forskellige regler for forskellige alders-
grupper.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om forslaget om at korte ressourceforløbene
ned, men anfører, at det bør gøres frivilligt for alle at deltage i mere end ét ressour-
ceforløb.
Ældre Sagen og Landsforeningen Autisme bemærker, at den samlede varighed af
ressourceforløb burde være sammenlagt 3 år uanset alder.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen, at for borgere under 40 år skal arbejdsevnen fortsat søges
udviklet gennem ét eller flere ressourceforløb af en varighed på maksimalt tre år per
forløb. Det skal ses i lyset af intentionen med reformen om, at borgere under 40 år i
udgangspunktet ikke skal tilkendes førtidspension, men hjælpes videre, så de på sigt
kan komme i arbejde eller uddannelse.
Det fremgår endvidere af aftalen, at reglerne for borgere mellem 40 og 50 år i højere
grad bør afspejle, at personer i denne målgruppe kan have gavn af flere forløb med
henblik på at udvikle deres arbejdsevne.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at formålet med ressourceforløbet er at
udvikle snarere end at afklare personens arbejdsevne.
Det ligger uden for aftalen at afkorte varigheden af ressourceforløb yderligere for
personer under 40 år og personer mellem 40 og 50 år.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
DS påpeger, at afkortningen desværre også betyder, at borgeren efterfølgende kan
ende på kontanthjælp, hvis der ikke arbejdes aktivt for et fleksjob, eller reglerne om
førtidspension lempes, hvilket understreger behovet for, at korte forløb følges op af
en forstærket indsats.
Arbejdsskadeforeningen (AVS) og SAND spørger til, hvad der er alternativet, hvis
personer over 40 år, takker nej til ressourceforløb.
Arbejdsskadeforeningen (AVS) skriver, at kommunerne ofte vurderer, at personerne
ikke er tilstrækkelig udredt til at være i målgruppe for fleksjob eller pension, hvor-
med personen føler sig ”tvunget” til at sige ja til endnu et ressourceforløb.
Krifa bemærker, at der ikke er en reel mulighed for at sige nej til et ressourceforløb,
fordi der ikke er et alternativ, som følge af, at kriterierne for adgangen til fleksjob og
førtidspension ikke lempes.
12
Psykiatrifonden mener, at alle – uanset alder - der bevilges et ressourceforløb, mak-
simalt må have en samlet periode i ressourceforløb på fem år. Psykiatrifonden be-
mærker i denne forbindelse, at hvis kommunen ikke har kunnet afklare personen
inden for fem år, skal personen have et retskrav til at kunne vælge mellem revalide-
ring, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Psykiatriforeningen påpeger, at
med lovforslaget kan personer under 40 år stadig risikere at ende i årelange ressour-
ceforløb, hvor den manglende afklaring kan få store konsekvenser for deres mentale
helbred og livskvalitet.
Aarhus Kommune anerkender tankerne bag begrænsningen på antal forløb og antal
år i ressourceforløb, men bemærker, at det er et fåtal af borgere, som vælger ressour-
ceforløb fra, når de har muligheden, hvilket i overvejende grad skyldes, at et nej til
flere ressourceforløb ikke bringer borgeren tættere på førtidspension samt de økono-
miske konsekvenser ved et skift i ydelse til kontanthjælp.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet henviser til bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det frem-
går, at som efter de gældende regler vil det altid bero på en konkret vurdering, om
endnu et ressourceforløb er relevant for personen. Hvis det er helt åbenbart, at per-
sonens arbejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen
af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende
førtidspension er til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne i
ressourceforløb, så personen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle
indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for førtidspension.
Personen vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp efter at have del-
taget i ressourceforløb, når der er dokumentation i sagen for, at der er sket en så
positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i
målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Personen vil
dog også kunne overgå til kontanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen
ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen udtrykkeligt har
tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb.
Det er ikke en del af aftalen om bedre ressourceforløb at ændre på, hvilke betingel-
ser, der skal være opfyldt, for at en person kan bevilges fleksjob eller tilkendes før-
tidspension.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Danske patienter vurderer, at man med fordel kan forkorte varigheden af ressource-
forløb yderligere, så et ressourceforløb maksimalt må vare ét år.
Landsforeningen Autisme anfører, at 3 år er lang tid, da en udfordring foreningen
ofte ser, er, at unge autister på erhvervsuddannelserne, ikke kan blive afklaret til
fleksjob gennem deres praktik, og derfor må bruge 3 år i ressourceforløb. Landsfor-
eningen Autisme håber derfor, at man fremadrettet vil evaluere effekterne af de kor-
tere forløb, og overveje om ikke man kunne nedjustere forløbenes længde yderligere.
13
Kommentar:
Det bemærkes, at kommunerne har mulighed for ud fra en konkret vurdering af per-
sonens behov at give ressourceforløb på mellem 1 og 3 år. Et ressourceforløb skal
således ikke altid være af 3 års varighed. Desuden kan et forløb altid afsluttes før
planlagt, hvis borgerens situation har forandret sig. Det ligger uden for Aftalen om
bedre ressourceforløb at afkorte varigheden af ressourceforløb yderligere.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.7. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb
DA tilslutter sig forslaget om ændringen af fradragsreglerne, og finder, at det vil
styrke den enkeltes motivation til at øge sin arbejdstid og få en stærkere tilknytning
til arbejdsmarkedet.
FH, DS, Danske Patienter, Krifa, Rådet for social udsatte og Ældre Sagen bakker op
om, at der kommer lempeligere fradragsregler for lønindtægter, når en borger tager
et job sideløbende med et ressourceforløb.
FH anfører, at det bliver nemmere at administrere, lettere at forklare og det vil bedre
kunne betale sig at tage selv få timers lønnet arbejde om ugen.
Arbejdsskadeforeningen (AVS) bemærker, at hvis der med den samlede lønindtægt
menes, at lønindtægt fra samlever og/eller ægtefælle fortsat indgår, skal denne fjer-
nes.
Ældre Sagen bemærker, at det må formodes at have begrænset effekt på arbejdsud-
buddet. Ældre Sagen bemærker, at det efter deres vurdering vil være mere hensigts-
mæssigt at forhøje ressourceforløbsydelsen til sygedagpengeniveau.
Cabi er positive over for en lempelse af fradragsreglerne og forventer at ændringen
vil have en positiv effekt på brugen af lønnede timer på vejen mod mest mulig selv-
forsørgelse. Cabi mener dog, at der bør være et fokus på samspillet mellem arbejds-
givernes forskellige indberetninger af løn og ydelsescentrernes beregning af borge-
res udbetaling af ydelser.
FH, Akademikerne, Danske Patienter, Krifa og Ældre Sagen bemærker, at der ikke
bør være krone for kronefradrag i ressourceforløbsydelsen for andre indtægter end
løn, herunder pension vedr. nedsat erhvervsevne udbetalt af forsikringsselskab/pen-
sionskasse m.v. Akademikerne anfører, at ressourceforløbsydelsen bør sidestille
med sammenlignelige ydelser som sygedagpenge og ledighedsydelse, hvor der ikke
er modregning af pension vedr. nedsat erhvervsevne.
Aarhus Kommune bemærker, at de anerkender, at den foreslåede ændring i reglerne
om modregning vil øge borgernes incitament til at påtage sig ordinære løntimer. Aar-
hus Kommune vil dog gøre opmærksom på, at borgere i ressourceforløb ofte ender i
meget små fleksjob under 10 timer om ugen. For disse borgere kan der med dette
forslag, være en indtægtsnedgang ved overgangen fra ressourceforløb til fleksjob.
14
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om de lempeligere fradragsregler
alene omhandler fradrag for lønindtægter.
I forhold til forslagene om, at der også skal ske lempeligere fradrag for løbende
forsikringsydelser bemærker Beskæftigelsesministeriet, at dette ikke er en del af af-
talen.
Det bemærkes endvidere, at i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob
blev det aftalt, at reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb skulle
ligne kontanthjælpsreglerne mest muligt, dog således at egen formue samt en ægte-
fælles/samlevers indtægter og formue ikke indgår i beregningen af ressourceforløbs-
ydelsen.
Enkeltstående udbetalinger fra fx et forsikringsselskab betragtes som formue og vil
derfor ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Derimod vil løbende indtæg-
ter, herunder løbende udbetaling af en privattegnet invalideforsikring mv., medføre
fradrag krone for krone i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Det fremgår af aftalen om bedre ressourceforløb, at reglerne om fradrag for bl.a.
løbende udbetalinger af erstatninger og pensioner for tab af erhvervsevne vil indgå
i den kritiske gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob, idet der har
været politisk interesse for at drøfte reglerne nærmere.
I forhold til at nogle borgere kan opleve en indtægtsnedgang ved overgang til fleks-
job skal det bemærkes, at ressourceforløbsydelse er en midlertidig ordning, som skal
hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet i det omfang det er muligt og den lem-
peligere fradragsregel vil derfor skabe et større incitament til at komme tilbage på
arbejdsmarkedet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.8. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og ud-
gifter til mentorstøtte
DA bakker op om forslaget, der sikrer forenklede og ensartede regler på tværs af
målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
FH er bekymret for forslaget om at afskaffe statsrefusionen af kommunernes drifts-
udgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb.
KL støtter omlægningen af finansieringen af aktiveringsudgifter til borgere i ressour-
ceforløb, således kommunerne i stedet kompenseres under ét via budgetgarantien.
KL bemærker dog, at de ikke er enige i, at omlægningen i sig selv vil medføre en
besparelse og opfordrer til, at Regeringen i de kommende forhandlinger om kommu-
nernes økonomi vil være med til at sikre fuld kompensation for de kommunale mer-
udgifter.
15
DS finder det meget kritisabelt, at lovforslaget samtidig med at indføre vigtige for-
bedringer af ressourceforløbene afskaffer refusionen af kommunernes udgifter til be-
skæftigelsesindsatsen i forløbene, da de mener, at det betyder, at kommunerne skal
levere mere og tidligere, men får færre penge til det.
Aarhus Kommune bemærker endvidere, at den samlede nuværende økonomiske
ramme til indsats og sagsbehandling ikke udvides med lovforslaget, selvom der ind-
føres ret til en sundhedsfaglig indsats og jobformidler. Årsagen er en forventet be-
sparelse på vejledning og opkvalificering for målgruppen. Aarhus Kommune stiller
her spørgsmål til, om der i besparelsen er taget højde for, at udgiften til mentor for-
mentlig vil stige ved en øget virksomhedsaktivering.
Kommentar:
Det er en del af aftalen om bedre ressourceforløb, at der skal ske en forenkling af
den økonomiske styring. Den statslige refusion af kommunernes udgifter til beskæf-
tigelsesindsatsen i ressourceforløb afskaffes og dermed tilpasses den økonomiske
styring på de fleste øvrige ydelsesområder. En forenkling af den økonomiske styring
på området vil understøtte, at indsatsen i ressourceforløb tilrettelægges efter den
enkelte borgers behov frem for efter det nuværende økonomiske incitament til at
vælge vejledning og opkvalificering, samt mentor som understøttende indsats. Der-
med har kommunerne incitament til at give borgeren den indsats, der bedst hjælper
borgeren i job eller uddannelse. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at kommu-
nerne hele tiden været forpligtet til at give en relevant og tidlig indsats,
Det er derfor forudsat, at kommunerne vil reducere aktiveringsomfanget for tilbud
om vejledning og opkvalificering med 15 pct. i forhold til den hidtil forudsatte an-
vendelse af dette aktiveringsredskab for målgruppen. Forslaget forventes dermed at
medføre mindreudgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering.
Det kan oplyses, at kommunerne kompenseres for de administrative konsekvenser af
forslaget, da de nye refusionsregler medfører en administrativ merudgift for kom-
munerne i forbindelse med den øgede brug af virksomhedspraktik. Dette i henhold
til DUT-principperne. Dertil er der afsat midler til finansiering af jobformidleren.
Der indføres med lovforslaget ikke krav om øget brug af mentorstøtte for kommu-
nerne. Forslaget medfører derfor ikke kompensation til kommunerne for eventuelt
afledte ændringer i kommunernes brug af mentorstøtte. Det kan yderligere oplyses,
at udgifterne til mentorstøtte er omfattet af kommunernes budgetgaranti. Det følger
endvidere af sædvanlig praksis, at økonomien skal forhandles med de kommunale
parter (KL). Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der tale om indførelse af en
ret til sundhedsfaglig rådgivning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
DS bemærker desuden, at der er et hul i de modelberegninger, de økonomiske be-
regninger hviler på. Der er ikke indregnet, at en forstærket indsats fører til, at flere
afgår fra kontanthjælp til beskæftigelse. Dertil bemærker de, at de negative effekter
på arbejdsudbuddet fremstår spekulative.
16
Kommentar:
I forbindelse med beregningerne af konsekvenserne af, at færre er på ressourcefor-
løb, er der indregnet en negativ beskæftigelseseffekt af, at ressourceforløbene bort-
falder. Dette er helt parrallet til indførelsen af ressourceforløb, hvor der blev ind-
regnet en positiv beskæftigelseseffekt af at deltage i forløbene.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Danske Regioner mener, at i det omfang lovændringerne giver anledning til nye eller
udvidede opgaver for regionernes kliniske funktioner, forventer regionerne at blive
kompenseret for disse, herunder beder de om, at lovforslaget komme med på Lov-
og Cirkulæreprogrammet med henblik på DUT.
Kommentar:
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med
de kommunale og regionale parter.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Aarhus Kommune bemærker, at der med lovforslagets § 2, nr. 3, indføres en ret for
borgere i ressourceforløb til samtale med en sundhedskoordinator fra klinisk funk-
tion og borgerens koordinerende sagsbehandler, hvis ønsket. Aarhus Kommune stil-
ler sig i den forbindelse undrende over for kompensationen på 2,6 mio. kr. på lands-
plan, der ikke virker af meget set i relation til de priser der normalt er, når ydelser
købes i regionen.
Kommentar:
Det kan oplyses, at beregningerne af kompensation til kommunerne som følge af ret
til at få inddraget en sundhedskoordinator bl.a. bygger på erfaringerne fra forsøgs-
ordningen med styrket rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator i 2017-
2019, som led i initiativpakken om ”Bedre rammer for ressourceforløb”. Det følger
endvidere af sædvanlig praksis, at økonomien skal forhandles med de kommunale
parter (KL).
Bemærkningen har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
3. Bemærkninger til den del af lovforslaget, der udmønter Aftale
om wildcard til veteraner
Danmarks Veteraner noterer sig med tilfredshed undtagelsen fra reglerne om fraken-
delse af førtidspension særligt for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte
med PTSD eller PTSD-lignende lidelser.
DA støtter forslaget, da det kan forbedre de pågældendes motivation til at vende
tilbage til arbejdsmarkedet.
17
Cabi og HPRD Veteranudvalg støtter forslaget og mener det er positivt, at der i for-
slaget bliver taget højde for problematikken i forhold til periodisk at turde udnytte
en svingende arbejdsevne.
DH, KL og Psykiatrifonden ser positiv på forslaget og peger på muligheden for frem-
over at udvide ordningen til flere grupper end veteraner.
Akademikerne, Arbejdsskadeforeningen (AVS) og Rådet for Socialt Udsatte mener,
at alle med de beskrevne diagnoser skal omfattes af undtagelsen fra at kunne få fra-
kendt førtidspension.
Kommentar:
Afgrænsningen af målgruppen for lovforslaget bunder i et politisk ønske om specifikt
at tilgodese tidligere udsendte, og dermed anerkende, at de har gjort en særlig ind-
sats for Danmark.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Arbejdsmarkedets erhvervssikring gør opmærksom på, at veteraner skal være klar
over, at der med lovforslaget alene er tale om økonomisk sikkerhed i forhold til selve
førtidspensionen. Når en persons arbejder mere end den vurderede resterhvervsevne,
er Arbejdsmarkedets erhvervssikring forpligtet til at genoptage sagen og foretage en
ny vurdering. Hvilket kan få betydning for en eventuel tilkendt erstatning for tab af
erhvervsevne. Det betyder, at der i nogle tilfælde vil skulle ske nedsættelse eller
bortfald af ydelsen.
Kommentar:
Det er de samme regler der gælder i dag, hvis veteraner påtager sig arbejde i større
omfang. Det er dog rigtigt, at nogle kan misforstå de nye regler og tro, at de har en
større rækkevidde, end det er tilfældet. Det vil derfor blive understreget i vejlednin-
gen til kommunerne og meddelt veteranforeningerne, at de generelt bør orientere
veteranerne om dette og specifikt i de tilfælde, hvor de er bekendt med, at en veteran
arbejder eller påtænker at arbejde i større omfang.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Aarhus Kommune finder, at der er behov for en præcisering af, hvorvidt det er et
krav, at diagnosticeringen har direkte sammenhæng med udsendelsen.
Kommentar:
Det er ikke et krav, at diagnosticeringen har direkte sammenhæng med udsendelsen,
det har således ikke betydning, hvornår eller hvorfor diagnosen er stillet.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
18
Udbetaling Danmark opfordrer med henvisning til EF-forordning 883/04 art. 4 (ved-
rørende ligebehandling af statsborgere inden for EU) til, at det bliver præciseret i
lovforslaget, om bestemmelsen tillige gælder for udsendte fra de øvrige EU-lande,
som er diagnosticeret med fx posttraumatisk belastningsreaktion.
Kommentar:
Førtidspension er omfattet af forordning 883/2004 om koordination af social sikring
og gælder direkte i dansk ret. Det er af denne årsag ikke relevant at ændre lovforsla-
gets bestemmelser. Udbetaling Danmarks bemærkning er dog imødekommet således,
at der informeres herom i lovforslagets specielle bemærkninger.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
4. Øvrige emner
4.1. Ikrafttrædelsestidspunkt
KL og Århus Kommune bemærker, at det i lyset af situationen som følge covid-19
er problematisk, at lovforslaget skal træde i kraft henholdsvis den 1. juli og 1. august
2021.
Aarhus Kommune opfordrer derfor til, at implementeringstidspunktet justeres. Erfa-
ringerne fra foråret 2020 viser, at det først var i oktober, at den virksomhedsrettede
indsats for borgere i ressourceforløb var på vej mod normalisering. Dette skyldtes,
at borgere fra alle målgrupper søgte praktik og ordinære timer på samme tid og de
mest udsatte, der kan klare færrest timer, er det sværere at finde åbninger til. Taget i
betragtning af, at virksomhederne er mere pressede nu end for et år siden, opfordrer
Aarhus Kommune til at implementeringen udsættes til den 1. januar 2022. Dette vil
også være en fordel af regnskabsmæssige hensyn.
I forlængelse heraf bemærker KL, at det er problematisk, at ændringerne skal træde
i kraft allerede 1. juli henholdsvis 1. august i år. Dels falder ikrafttrædelsen sammen
med en forventet genåbning efter corona og dermed det omfattende arbejde, det med-
fører i kommunerne. Dels stiller lovforslagets ændringer store krav til intern organi-
sering i kommunerne samt rekruttering af nye medarbejdere. KL opfordrer Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering til, at bekendtgørelser og vejledning til lovæn-
dringerne er klar i god tid inden ikrafttrædelse, så kommunerne får reel tid til at
forberede sig på ændringerne.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der i forligskredsen bag aftale om bedre res-
sourceforløb skal tages politisk stilling til, om det i lyset af covid-19 er hensigtsmæs-
sigt at udskyde ikrafttrædelse til 1. januar 2022.
4.2. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse
af indsatsen i ressourceforløb og opfølgning på kommunernes ind-
sats
KL finder det uholdbart, at der så mange steder i lovforslaget gives bemyndigelses-
bestemmelser til beskæftigelsesministeren. De mange bemyndigelsesbestemmelser
19
gør det vanskeligt for kommunerne at forberede sig på den nye lovgivning, og KL
vil derfor opfordre til, at der hurtigst muligt kommer en afklaring på de dele af lov-
ændringerne, som nu er lagt ud som bemyndigelsesbestemmelser. Særligt set i lyset
af, at mange af bemyndigelsesbestemmelserne omhandler helt centrale elementer af
indsatsen og tilrettelæggelsen heraf.
Kommentar:
Med lovforslaget er der stillet forslag om to bemyndigelsesbestemmelse. Den første
vedrører fastsættelse af nærmere regler om personens ret til en samtale med en sund-
hedskoordinator og personens koordinerende sagsbehandler. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen skyldes, at der er behov for mere detaljerede regler om ordningen med
henblik på at sikre, at rammerne så vidt muligt bliver identiske med de rammer, der
var gældende for det 2-årige forsøg om ret til inddragelse af sundhedskoordinator.
Herudover er der stillet forslag om en bemyndigelsesbestemmelse, hvor det foreslås,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan indsatserne op-
gøres, hvilke indsatser der medregnes, og i hvilke helt særlige tilfælde kommunen
ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, uanset at personen ikke er på-
begyndt en indsats senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforlø-
bet, eksempelvis fordi personen er omfattet af standby-ordningen.
Bemærkningen tages til efterretning, men har ikke givet anledning til ændringer i
lovforslaget.
4.3. Grundlaget for behandlingen af helbredsoplysninger
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærkninger at ”Beskæf-
tigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af helbredsoplysninger i form af for ek-
sempelvis lægeattester eller journaloplysninger, der blandt andet kan indeholde op-
lysninger om diagnoser og behandlinger, i forbindelse med tilrettelæggelsen og mo-
nitoreringen af ressourceforløb vil kunne ske i medfør af forordningens artikel 9, stk.
2, litra a, f eller g. Efter artikel 9, stk. 2, litra a, kan der behandles oplysninger ved
den registreredes udtrykkelige samtykke.”
Datatilsynet bemærker, at det skal genovervejes, om databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra a, kan og bør udgøre behandlingsgrundlaget, når jobcentre har
behov for at inddrage helbredsoplysninger for at kunne tilrettelægge et ressourcefor-
løb, som tager højde for den enkelte borgers helbred.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet tager Datatilsynets bemærkninger om samtykke til efter-
retning. Bemærkningerne i afsnit 2.10 er på den baggrund ændret således, at sam-
tykke ikke fremgår som et behandlingsgrundlag jobcentrene bør anvende, når der er
behov for at inddrage helbredsoplysninger for at kunne tilrettelægge et ressource-
forløb, som tager højde for den enkelte borgers helbred.


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Henriette Kay, heka@star.dk, Joen Jelsted, jjd@star.dk
og STAR, star@star.dk.
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om lovforslag om bedre res-
sourceforløb m.v.
Dansk Arbejdsgiverforening har den 2. februar 2021 gennem Beskæftigel-
sesrådet modtaget høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social
pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
Lovforslaget følger af Aftalen om bedre ressourceforløb, som blev ind-
gået i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob den 11.
december 2020 og forventes at træde i kraft den 1. juli 2021. Efter skat og
tilbageløb skønnes aftalen at medføre offentlige mindreudgifter på 4,6
mio. kr. fuldt indfaset.
DA er enig i behovet for at gøre ressourceforløb langt mere virknings-
fulde end i dag. Ud af de knap 6.600 borgere, der afsluttede et ressource-
forløb i 2019, lykkedes det kun for 3 pct. at komme i ordinær beskæfti-
gelse. Næsten 6 ud af 10 fik tilkendt førtidspension efter afsluttet res-
sourceforløb. Forløbene lever således ikke op til intentionen om at
hjælpe de mest udsatte borgere med at få en tilknytning til arbejdsmar-
kedet.
DA mener, at der er behov for at give ressourceforløbene et markant
kvalitetsløft blandt andet ved at sætte klare jobmål, indføre en reel ud-
rednings- og indsatsgaranti, der forkorter borgernes ventetid samt gøre
ressourceforløbene langt mere virksomhedsrettede, hvilket forskningen
peger på er mest effektivt.
Visse elementer i lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, herunder
blandt andet justeringen af ressourceforløbenes varighed, målinger af
kommunernes indsats samt at borgere i ressourceforløb får ret til en per-
sonlig jobformidler, som kan hjælpe med at etablere virksomhedsrettede
forløb.
4. marts 2021
MBI
Dok ID: 176718
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 209 - Bilag 1
Offentligt
Side 2/5
DA er dog af den opfattelse, at der er behov for at gå mere markant til
værks, hvis det for alvor skal lykkes at skabe en større tilknytning til ar-
bejdsmarkedet for udsatte borgere gennem et ressourceforløb.
DA har følgende bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget:
Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb.
Det fremgår af lovforslaget, at borgere med under 6 år til pensionsalderen
ikke længere skal tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker
det.
DA støtter ikke dette forslag. Det sender et forkert signal om at blot fordi,
borgeren har under 6 år til folkepensionsalderen, er den pågældende op-
givet i forhold til arbejdsmarkedet.
Indsatsgaranti i ressourceforløb.
Det fremgår af lovforslaget, at der skal indføres en indsatsgaranti, der in-
debærer, at borgere, der ikke har modtaget en aktivitet i løbet af de første
6 måneder i ressourceforløbet, får krav på, at deres sag drøftes i kommu-
nens rehabiliteringsteam, hvor der skal lægges en konkret plan for borge-
rens videre forløb.
DA bakker op om en indsatsgaranti, men mener at sanktionerne over for
de kommuner, der ikke lever op til garantien, er for svage. Set med bor-
gerens øjne består indsatsgarantien blot af endnu et møde med rehabilite-
ringsteamet. Udfordringen er, at kommunen ikke giver personen det for-
udsatte tilbud. Borgeren bør have mulighed for at vælge en anden ind-
satsudbyder, hvis kommunen ikke løfter sit ansvar. DA mener desuden,
at grænsen på 6 måneder er lang tid. Der bør højst gå 3 måneder fra bor-
geren tilkendes et ressourceforløb, til der bliver igangsat en aktivitet.
Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning.
Det fremgår af lovforslaget, at borgere i ressourceforløb får ret til en sam-
tale med en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, der kan rådgive
borgen ift. beskæftigelsesrettede tilbud og borgerens helbred.
DA bakker op om forslaget og mener, at sundhedskoordinatoren bør bi-
drage med en objektiv og uvildig sundhedsfaglig vurdering i forhold til
beskæftigelsesrettede tilbud og arbejdsmarkedet.
Side 3/5
Flere i virksomhedsrettede forløb.
Det fremgår af lovforslaget, at borgere i ressourceforløb får ret til en per-
sonlig jobformidler med kendskab til det lokale arbejdsmarked, som kan
hjælpe med at skabe et godt match med en virksomhed.
DA er enig i, at langt flere borgere i ressourceforløb skal have fokuseret
hjælp til at skabe kontakt til arbejdsmarkedet. Det er uacceptabelt, at 80
pct. af borgere i ressourceforløb ikke får en virksomhedsrettet indsats i
løbet af det første år af deres ressourceforløb, på trods af at en virksom-
hedsrettet indsats suppleret med helbredsrettede indsatser m.v. ifølge
forskningen mest effektivt bringer borgere tættere på arbejdsmarkedet.
DA bakker derfor op om at give borgere i ressourceforløb ret til en per-
sonlig jobformidler. For at sikre implementering af forslaget i kommu-
nerne er det desuden vigtigt med tilgængelige målinger af, hvorvidt kom-
munerne stiller jobformidlere til rådighed.
Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser.
Det fremgår af lovforslaget, at den maksimale varighed af et ressourcefor-
løb afkortes fra 5 år til 3 år. Borgere under 40 år kan fortsat deltage i flere
forløb af hver maksimalt 3 års varighed. Borgere mellem 40 og 50 år kan
også deltage i flere ressourceforløb, dog sådan at den samlede varighed i
ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, med mindre borgeren ønsker det.
Borgere over 50 år kan maksimalt deltage i ét ressourceforløb af maksi-
malt 3 års varighed, med mindre borgen selv ønsker flere forløb.
DA tilslutter sig, at varigheden af et ressourceforløb afkortes til 3 år, hvil-
ket signalerer, at der hurtigere skal ske en afklaring og forbedring af den
enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af ressourceforløbet. DA
mener dog, at sondringen mellem forskellige aldersgrupper er arbitrær.
Det er væsentligt at lovgivningen ikke signalerer, at alder er en særlig fak-
tor. Den enkelte person må vurderes individuelt uafhængig af alder.
Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til
mentorstøtte.
Det fremgår af lovforslaget, at den statslige refusion af kommunernes
driftsudgifter ved aktivering af og mentorstøtte til personer i ressource-
forløb afskaffes.
DA bakker op om forslaget, der sikrer forenklede og ensartede regler på
tværs af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
Side 4/5
Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse un-
der ressourceforløb.
Det fremgår af lovforslaget, at fradraget på 30 pct. for indkomst under
15.264 kr. per måned (2021-pl) afskaffes. Lønindkomst over dette niveau
fradrages fortsat med 55 pct.
DA tilslutter sig forslaget, der vil styrke den enkeltes motivation til at øge
sin arbejdstid og få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Opfølgning på indsats i ressourceforløb.
Det fremgår af lovforslaget, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring vil etablere en systematisk opgørelse af kommunernes indsats for
personer i ressourceforløb. Opgørelsen skal synliggøre hvilken og hvor
meget indsats, de enkelte kommuner giver målgruppen i de første 6 må-
neder. Målingen vil særskilt vise, hvor stor en andel af personer, der hen-
holdsvis modtager en virksomhedsrettet indsats, vejledning og opkvalifi-
cering samt understøttende indsatser efter social- og sundhedslovgivnin-
gen. Opgørelsen vil første gang kunne præsenteres for forligskredsen i 1.
kvartal 2022, der skal drøfte, om resultaterne giver anledning til skærpede
foranstaltninger over for visse kommuner. Målingen vil desuden blive of-
fentliggjort, så offentligheden kan følge udviklingen, og kommunerne kan
benchmarke deres indsats.
DA bakker op om at etablere en særskilt opfølgning af indsatsen i ressour-
ceforløb, herunder af hvilken form for indsats de pågældende modtager,
samt at lægge målingerne offentligt frem. Det vil øge gennemsigtigheden
og kan inspirere kommunerne til en styrket indsats. DA mener desuden,
at første afrapportering skal offentliggøres hurtigst muligt af hensyn til de
mange borgere, der sidder fast i systemet i dag, og ikke får en effektiv
indsats. Det er afgørende, at de kommuner, der ikke tilbyder en effektiv
jobrettet indsats til borgere i ressourceforløb, bliver sanktioneret, for ek-
sempel ved at give borgeren mulighed for at vælge en anden godkendt
aktør på kommunens regning.
Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsan-
satte.
Det fremgår af lovforslaget, at tidligere udsendte soldater m.v. med diag-
nosticeret PTSD eller andre psykiske lidelser m.v. ikke skal kunne få fra-
kendt førtidspension i tilfælde af, at de varigt forbedrer arbejdsevnen.
DA støtter forslaget, der kan forbedre de pågældendes motivation til at
vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Side 5/5
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Maria Bille Høeg
1/2
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, star@star.dk,
Henriette Kay, heka@star.dk og Joen Jelsted, jjd@star.dk
Høringssvar om lovforslag om bedre ressourceforløb mv.
Ledernes Hovedorganisation har den 2. februar modtaget høring vedr.
forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb
mv.)
Lovforslaget følger af Aftalen om bedre ressourceforløb, som blev indgået
i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob den 11. de-
cember 2020.
Flere undersøgelser og evalueringer har vist, at ressourceforløbsordnin-
gen på flere områder ikke lever op til intentionen med reformen, og at ikke
alle personer i ressourceforløb i dag får den nødvendige, herunder virk-
somhedsrettede og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job
eller uddannelse.
Derfor bakker Lederne grundlæggende op om lovforslaget, der bl.a. sikrer
et større jobindhold i ressourceforløbene og justerer forløbene, så der
sættes en stopper for de meget lange og indholdsløse forløb.
Vi finder dog, at lovforslaget indeholder en række punkter, som bør for-
bedres:
 Indsatsgaranti i ressourceforløb: Med lovforslaget indføres en ind-
satsgaranti, som betyder, at en borgere får krav på, at deres sag
forelægges kommunens rehabiliteringsteam, hvis ikke borgeren er
påbegyndt en aktivitet inden for de første seks måneder i ressour-
ceforløb. Rehabiliteringsteamet skal herefter afgive en indstilling
om, hvilke indsatser, der skal igangsættes.
Lederne støtter indsatsgarantien, men ser gerne at grænsen ned-
sættes fra seks til højest tre måneder. Samtidig bør incitamentet til
at efterleve indsatsgarantien være større, og der bør som mini-
mum være krav til, hvor hurtigt en sag skal tages op i rehabilite-
ringsteamet ved brud på indsatsgarantien.
København
den 26. februar 2021
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
2/2
 Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser: Med lovforslaget
reduceres den maksimale varighed af et ressourceforløb til tre år
mod de gældende fem år.
Samtidig foreslås det, at personer mellem 40 og 50 år fremover
kan bevilges ét eller flere ressourceforløb af en varighed på mak-
simalt tre år pr. forløb, men at den samlede varighed i ressource-
forløb ikke kan overstige fem år, med mindre personen selv ønsker
det.
Derimod kan personer under 40 år deltage i flere ressourceforløb,
mens personer over 50 år maksimalt må deltage i ét ressourcefor-
løb, med mindre borgeren selv ønsker det.
Lederne støtter, at den maksimale varighed af et ressourceforløb
reduceres til tre år, men finder det forkert, at der sondres mellem
alder ift. antallet af tilladte forløb. Indsatsen bør ikke afhænge af
alder, men bør i stedet tilpasses individuelt.
Med venlig hilsen
Niklas Praefke
Sagsnr. 19-3874
Vores ref. CHBO/kiak
24. februar 2021
Høringssvar til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov
om social pension (Bedre ressourceforløb)
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) afgiver hermed høringssvar til udkast til lovforslag
som følge af Aftale om bedre ressourceforløb, der blev indgået den 11. december 2020.
FH mener helt overordnet, at forslaget er et skridt i den rigtige retning. Der har længe været
et stort behov for at kvalificere ressourceforløbene. Der er dog fortsat en række områder, hvor
ordningen trænger til markante forbedringer, herunder at indsatserne igangsættes meget
tidligere og inden problemerne vokser sig større, og at borgerne i ressourceforløb får den
tværgående sammenhængende indsats, der reelt kan hjælpe dem videre.
FH bakker op om, at personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen kun skal i
ressourceforløb, hvis de selv ønsker det.
FH enig i at der indføres indsatsgaranti efter 6 måneder. Det, at en borgers sag bliver fremlagt
for rehabiliteringsteamet senest efter 6 måneder, er dog ikke ensbetydende med, at der
iværksættes en indsats hurtigt derefter. FH anbefaler derfor, at borgerens ret til at modtage
en tidlig indsats præciseres.
FH bakker op om, at personer i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud
ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsstilstand, skal have ret til en samtale
med en sundhedskoordinator. Det er rigtig godt, at borgerne får mulighed for at få en
vurdering af, om et tilbud tager tilstrækkelig hensyn til borgerens helbredsmæssige situation.
FH anbefaler, at dette tryghedsskabende tiltag styrkes ved at indføre en klagemulighed i den
situation, hvor der iværksættes et tilbud, selv om det er frarådet af en sundhedskoordinator.
FH mener, at det er positivt, at borgerne i ressourceforløb få ret til en personlig jobformidler,
der har konkret viden om det lokale arbejdsmarked, og som gennem en tæt og inddragende
dialog med personen kan skabe et godt match med en virksomhed. Det er dog vigtigt, at der
er fokus på at tilrettelægge tværfaglige sammenhængende indsatser, der tager afsæt i
individuelle helhedsorienterede vurderinger og reelt hjælper personer med sammensatte
komplekse problemer videre.
Det er positivt, at den maksimale varighed af ressourceforløb foreslås sat ned fra 5 til 3 år, og
at borgere over 50 år kun kan tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis de selv ønsker det.
Til gengæld kan borgere mellem 40 og 50 år som noget nyt bevilges flere ressourceforløb dog
med en maksimal samlet varighed på 5 år, mens borgere under 40 år fortsat kan bevilges et
ubegrænset antal ressourceforløb. FH mener, at de langvarige forløb på 5 år for borgere
mellem 40 og 50 år skal være en undtagelse. Det bør i de fleste tilfælde være muligt at
afklare borgere på kortere tid. Derudover mener FH, at ressourceforløb også for de grupper
under 40 år ikke skal overstige 5 år, med mindre personen selv ønsker det.
Side 2 af 2
FH bakker op om en mere lempelig og enkel modregning for lønnet arbejde for personer i
ressourceforløb. Det bliver nemmere at administrere, lettere at forklare og det vil bedre kunne
betale sig at tage selv få timers lønnet arbejde om ugen. FH havde dog gerne set, at
problemet med, at forsikrings- og pensionsydelser bliver modregnet krone for krone i
ressourceforløbet, også var blevet løst i denne omgang. Det har store konsekvenser for mange
lønmodtagere, der bliver ramt af sygdom eller en arbejdsskade og må forlade
arbejdsmarkedet i en periode.
FH er sidst men ikke mindst bekymret for forslaget om at afskaffe statsrefusionenaf
kommunernes driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb. Der er et stort behov
for at øge kvaliteten i indsatserne, men en afskaffelse af refusionen kan føre til en ringere
kvalitet fx ved at anvendelse af uddannelse og opkvalificering falder.
Hvis der bliver taget højde for ovenstående bemærkninger i det videre lovarbejde, vil der blive
taget et lidt længere skridt i den rigtige retning for ressourceforløbene.
Med venlig hilsen
Næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ejner K. Holst
Dato: 4. marts 2021
Sags ID: SAG-2017-02053
Dok. ID: 3040870
E-mail: MOKN@kl.dk
Direkte: 3370 3792
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
NOTAT
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt til heka@star.dk, jjd@star.dk og star@star.dk.
Høringssvar ang. Bedre ressourceforløb
KL har den 2. februar 2021 modtaget udkast til Lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social
pension (Bedre ressourceforløb m.v.) med høringsfrist torsdag den 4. marts
2021.
KL’s høringssvar er opdelt i generelle og specifikke bemærkninger til de nye
elementer i udkastet til lovforslaget.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
KL ser positivt på, at der nu er taget hul på forbedringer af
ressourceforløbsordningen, som længe har været genstand for kritik. KL
kvitterer også for, at den maksimale varighed af ressourceforløbene
nedsættes fra fem til tre år som foreslået i de forslag til forbedringer af
området, som vi sendte beskæftigelsesministeren og forligskredsen i februar
sidste år.
KL mener dog, at lovforslaget trækker i en anden retning end den
nærhedsreform, som regeringen sidste år har bebudet. Med lovforslaget
lægges op til øget statslig styring og kontrol af kommunernes kontakt og
indsats, flere procesregler og tidsfrister samt flere fagpersoner tilknyttet
udsatte borgeres sag. Som uddybet nedenfor vil de nye regler om
indsatsgaranti i ressourceforløbet bevirke pres på kommuner og borgere for
at iværksætte kommunale indsatser, uanset om det giver mening for
borgeren. Det, mener KL ikke, er den rigtige vej at gå.
KL finder det uholdbart, at der så mange steder i lovforslaget gives
bemyndigelsesbestemmelser til beskæftigelsesministeren. De mange
bemyndigelsesbestemmelser gør det vanskeligt for kommunerne at forberede
sig på den nye lovgivning, og KL vil derfor opfordre til, at der hurtigst muligt
kommer en afklaring på de dele af lovændringerne, som nu er lagt ud som
bemyndigelsesbestemmelser. Særligt set i lyset af, at mange af
bemyndigelsesbestemmelserne omhandler helt centrale elementer af
indsatsen og tilrettelæggelsen heraf.
KL finder det endvidere problematisk, at ændringerne skal træde i kraft
allerede 1. juli henholdsvis 1. august i år. Dels falder ikrafttrædelse sammen
med en forventet genåbning efter corona med det omfattende arbejde, det
medfører i kommunerne. Dels stiller lovforslagets ændringer store krav til
intern organisering i kommunerne samt rekruttering af nye medarbejdere. KL
opfordrer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til, at bekendtgørelser
og vejledning til lovændringerne er klar i god tid inden ikrafttrædelse, så
kommunerne får reel tid til at forberede sig på ændringerne.
Specifikke bemærkninger til lovforslagets delelementer
Seniorer skal ikke have ressourceforløb
KL er enig i intentionen om at målrette ressourceforløbene til de borgere, som
har bedst gavn af ordningen. Men det er med de foreslåede ændringer uklart,
Dato: 4. marts 2021
Sags ID: SAG-2017-02053
Dok. ID: 3040870
E-mail: MOKN@kl.dk
Direkte: 3370 3792
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
NOTAT
hvad der skal ske med de personer, som efter gældende regler vil få bevilget
et ressourceforløb, og som hverken lever op til kravene for seniorpension,
førtidspension eller fleksjob. Hvis disse personer benytter den foreslåede ret
til at sige nej til et ressourceforløb, bliver konsekvensen ofte at komme på
kontanthjælp. Derved er gruppen af seniorer samt personer over hhv. 40 og
50 år umiddelbart ikke bedre stillet med dette lovforslag end før, da
bevillingskriterierne for førtidspension og fleksjob ikke er ændret.
Indsatsgaranti i ressourceforløbene
KL er enig i, at ressourceforløb skal være målrettede og have et indhold, som
giver mening for borgeren. Men det er problematisk at opstille en fast
tidsgrænse for, hvornår kommunale indsatser specifikt skal være iværksat.
Mange borgere i målgruppen for ressourceforløb har netop alvorlige
helbredsmæssige udfordringer, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt for
kommunen at presse på for at iværksætte indsatser her og nu. En stor andel
vil følge behandling i regionalt regi, fx psykiatrisk behandling ved overgangen
til ressourceforløb. I de situationer vil det ofte ikke være muligt at iværksætte
virksomhedsrettede tilbud fra start samtidigt med, at sociale indsatser eller
kommunale sundhedstilbud ikke nødvendigvis er relevante. Indsatsgarantien
som beskrevet i lovforslaget vil betyde et pres på kommunerne for at
iværksætte indsatser ud fra en fastsat tidsramme, nærmere end ud fra en
faglig vurdering af, hvornår det giver mening for borger.
Efter KL’s opfattelse bør mentorindsatsen indgå i opgørelsen af indsatser i et
ressourceforløb. Mentorindsatsen er væsentlig for de personer, som har
komplekse barrierer i forhold til deltagelse på arbejdsmarkedet, og
rehabiliteringsteamet er netop forpligtet til at tage stilling til behovet for mentor
ved indstilling til ressourceforløb. Dertil virker det ulogisk, at understøttende
indsatser efter serviceloven tæller med i opgørelsen, men at understøttende
indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven ikke gør.
KL opfordrer til, at alle indsatser i ressourceforløbene tæller med i denne
opgørelse – også de indsatser og behandlinger, der foregår i regionalt regi.
Det vil skabe et mere retvisende billede af borgerens aktiviteter i
ressourceforløbet, som jo netop er tænkt som et koordineret og tværfagligt
forløb for personer med komplekse problemer. De regionale
sundhedsindsatser er ofte af afgørende karakter og endda forudsætning for
nogen for, at øvrige kommunale indsatser kan iværksættes. Det bør derfor
også være muligt i denne opgørelse at fritage borgere, som på grund af
behandling eller ventetid til behandling ikke vurderes at kunne profitere af en
kommunal indsats.
Af de specifikke bemærkninger til lovforslaget fremgår desuden, at der
forventes fastsat regler om, at en indsats skal påbegyndes efter, at personen
er overgået til ressourceforløb. Det virker ikke umiddelbart forståeligt, at en
relevant indsats, som er iværksat inden overgang til ressourceforløb og som
af rehabiliteringsteamet bliver peget på som fortsat indsats, ikke kan tælle
med.
Genforelæggelse for rehabiliteringsteamet
KL vurderer, at det ikke er i borgers interesse, at sagen skal genforelægges
for rehabiliteringsteamet i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at
iværksætte en kommunal indsats inden for tidsfristen. Ofte vil det gøre sig
gældende for borgere, som følger behandling i regionalt regi. For de fleste
Dato: 4. marts 2021
Sags ID: SAG-2017-02053
Dok. ID: 3040870
E-mail: MOKN@kl.dk
Direkte: 3370 3792
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
NOTAT
borgere er mødet med rehabiliteringsteamet en stressende oplevelse.
Udsigten til at skulle deltage i endnu et sådant møde efter blot seks måneder,
netop fordi man aktuelt er for sårbar eller syg til at deltage i indsatser fra
kommunal side, risikerer at skabe unødvendig usikkerhed om både indsats
og forsørgelsesgrundlag.
Dertil kommer, at forslaget risikerer at skabe yderligere ventetider generelt for
at få sager forelagt rehabiliteringsteamet. Det er administrativt tungt for
kommunerne at koordinere disse ekstra møder, og det vil føre til ekstra
ressourceforbrug hos alle de fagpersoner, der skal deltage i ekstra
rehabiliteringsmøder.
Jf. ovenstående generelle bemærkning til lovforslaget om
bemyndigelsesbestemmelserne, så er det afgørende for kommunernes
administration, at ministeren hurtigt fastsætter nærmere regler for hvornår,
sager ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at det kan være situationer, hvor personen
ikke har været i stand til at deltage i indsats pga. helbredet, men det er uklart
hvordan, dette skal tolkes. Det er desuden nødvendigt med en præcisering af,
hvilke tilbud efter social- og sundhedsloven der medregnes i opgørelsen.
KL imødeser herudover en præcisering af kravene til sagsbehandlingen og
oplysningsgrundlaget for disse genforelæggelser. Betyder det fx, at det
forberedende skema skal ajourføres, at der skal indhentes ny LÆ 265, eller
skal sagen forelægges med samme dokumenter som det oprindelige møde,
seks måneder forinden?
Ret til samtale med sundhedskoordinator fra Klinisk Funktion
Kommunerne har allerede nu mulighed for at konsultere borgers egen læge
ved tvivl eller uenighed om, hvorvidt et givent tilbud risikerer at forringe
borgers helbred. Ved at binde denne konsultation op på klinisk funktion
betyder det dels, at det er en læge uden forudgående kendskab til borger,
som skal vurdere sagen, dels øgede udgifter for kommunen samt risiko for
lang ventetid. Det fremgår desuden ikke, hvilken tidsfrist sundhedskoordinator
har for sin vurdering, eller hvordan borger er stillet, hvis vedkommende er
uenig i sundhedskoordinators vurdering.
Forslaget kan få den konsekvens, at ellers gode og relevante tilbud om
virksomhedsrettet indsats falder til jorden pga. lang ventetid på
sundhedskoordinators vurdering. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt for
sundhedskoordinator at vurdere et tilbud om virksomhedsrettet indsats, før
indsatsen er igangsat. En relevant vurdering forudsætter kendskab til
arbejdspladsen, de konkrete opgaver og skånehensyn. Derfor må der som
minimum være et konkret praktiksted og dialog med arbejdsgiver at vurdere
ud fra.
KL peger desuden på risikoen for, at denne ret til sundhedsfaglig samtale vil
føre til et øget pres på klinisk funktion og dermed længere ventetider i
forbindelse med møderne i rehabiliteringsteamet.
Det bør være op til kommunerne selv at tilrettelægge hvem, der skal deltage i
samtalerne mellem borger og sundhedskoordinator, jf.
bemyndigelsesbestemmelse om hvem, der skal deltage i disse samtaler.
Dato: 4. marts 2021
Sags ID: SAG-2017-02053
Dok. ID: 3040870
E-mail: MOKN@kl.dk
Direkte: 3370 3792
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
NOTAT
Ret til personlig jobformidler i ressourceforløb
KL er enig i intentionen om mere fokuserede ressourceforløb og et
virksomhedsrettet sigte så vidt, det er muligt. Men det bør være kommunen
selv, der beslutter, hvordan indsatsen organiseres, herunder hvem, der
fungerer som jobformidler. Der bør ikke fastsættes regler om, at den
personlige jobformidler og den koordinerende sagsbehandler ikke kan være
samme person, hvis vedkommende besidder de nødvendige kompetencer.
Desuden finder KL det uhensigtsmæssigt og omkostningstungt at stille krav
om, at begge disse personer skal deltage i alle samtaler med borger. Det bør
være op til en konkret vurdering i den enkelte situation, hvad der giver mening.
Omlægning af finansiering af aktiveringsudgifter i ressourceforløb
KL støtter, at finansieringen af aktiveringsudgifter til borgere i ressourceforløb
omlægges således, at kommunen ikke fremover vil modtage refusion fra
staten. Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien.
Af lovforslaget fremgår det, at omlægningen af refusionen i sig vil medføre en
besparelse. Det er KL ikke enig i. Tværtimod lægger lovforslaget op til at øge
indsatsen i ressourceforløb, hvilket naturligvis vil medføre stigende udgifter på
området. Herudover viser erfaringer med omlægning af refusionen på de
øvrige indsatsområder, at refusionsomlægningen ikke i sig selv medfører
betydelige mindreudgifter. KL håber at Regeringen i de kommende
forhandlinger om kommunernes økonomi vil være med til at sikre fuld
kompensation for de kommunale merudgifter.
Skærpet opfølgning på indsatser i ressourceforløb
Der findes i dag gode muligheder for overblik over indsatser og kontakt i
ressourceforløb. KL finder det også naturligt, at der følges op på de resultater,
kommunerne leverer i beskæftigelsesindsatsen. I KL hæfter vi os dog ved, at
der her lægges op til særskilt opgørelse af indsatsgarantien i ressourceforløb.
KL finder det ærgerligt, at der læggers op til benchmarking af, hvilke
kommuner der har iværksat flest indsatser frem for et fokus på, hvem der
lykkes med at hjælpe borgere i ressourceforløb videre ud på arbejdsmarkedet.
Hertil bemærker KL, at det bør fremgå klart, hvordan indsatserne opgøres og
hvilke indsatser, der medregnes. Med lovforslaget er dette lagt ud til
bemyndigelsesbestemmelse og dermed ikke tydeligt for kommunerne. Dertil
er det afgørende, at en sådan opgørelse også tager højde for de borgere, som
af helbredsmæssige ikke er i stand til at deltage i en kommunal indsats inden
for de første seks måneder af ressourceforløbet.
Afskaffelse af mulighed for frakendelse af førtidspension for veteraner
KL kvitterer for at give personer med PTSD og andre psykiske lidelser
muligheden for at afprøve deltagelse på arbejdsmarkedet uden risiko for at få
frakendt førtidspensionen. KL mener i lighed med intentionen i lovforslaget, at
det er vigtigt at få chancen for at blive en del af arbejdsfællesskabet uden at
frygte for forsørgelsesgrundlaget. Derfor er KL også positivt indstillet for
overvejelser om at gøre denne mulighed gældende for andre grupper end
veteraner og øvrige statsligt udsendte i forsvaret eller udenrigstjenesten.
Kristina Bendixen
Mona Kræmmer Nielsen
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
04. februar 20212-2021-
00128521432
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Henriette Kay
Joen Jelsted
Høringssvar ang. udmøntningen af Aftale om bedre res-
sourceforløb mv.
Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at levere høringssvar.
Generelle bemærkninger
Generelt om ressourceforløb
Siden indførslen af ressourceforløb har vi i handicaporganisationerne oplevet for
mange eksempler på borgere i ressourceforløb, hvor forløbene ikke er gode nok, og
hvor forløbene ikke har været den hjælp til borgeren, som det var hensigten.
Den oplevelse understøttes af den nylige fokusrevision af ressourceforløbene og det
faktum, at omtrent 6 ud af 10 afsluttede ressourceforløb munder ud i en førtidspen-
sion jf. Jobindsats-data for 2019. Derfor er det tvingende nødvendigt, at ressourcefor-
løbene bliver bedre.
Ang. visitationen til ressourceforløb
Såfremt vi også fremover bibeholder en meget høj afgang til førtidspension efter res-
sourceforløb må det være relevant at spøge, om vi ikke bør se på visitationen. Visite-
rer vi borgere til ressourceforløb, som reelt ikke har udsigt til gavn af indsatsen? Det
er desværre for ofte oplevelsen.
Det er DHs vurdering, at det ville være gavnligt med mere håndfaste kriterier for,
hvornår en borger bør tildeles hhv. førtidspension, fleksjob og ressourceforløb, og at
vi generelt bør gøre det lettere for borgere med meget begrænset arbejdsevne at
blive tildelt en førtidspension. Man kunne med fordel søge inspiration i reglerne for
seniorpensionen som har mere håndfast lovgivning omkring arbejdsevne.
Bemærkninger til høringen fsva. ressourceforløb
Vi har ingen specifikke bemærkninger til udmøntningen af den politiske aftale, som vi
umiddelbart vurderer implementerer aftalen. Vi har dog følgende bemærkninger til
aftalen.
Ang. kvalitet i ressourceforløb
Det er vores helt klare håb, at man med den politiske aftale om bedre ressourcefor-
løb også rent faktisk får skabt bedre ressourceforløb. Derfor ser vi også frem til at
Side 2 af 2
følge området. Det ærgrer os, at man ikke har taget initiativer til at modvirke det ”indsatstab” der er på tiltag
af social- og sundhedsmæssig karakter, som rehabiliteringsteamet har anbefalet. Det er en tværsektoriel
opgave at få ressourceforløbene til at fungere, og det ser vi ikke umiddelbart afspejlet i aftalen.
Ang. længden på ressourceforløb
Vi vil samtidig kommentere på den del af aftalen der handler om, at ressourceforløbene forkortes til 3 år. Vi
bifalder i høj grad, at man lægger op til, at ressourceforløbene som udgangspunkt skal være kortere. Men vi
er bekymrede over den forskelsbehandling der ligger i, at de nye regler implementeres vidt forskelligt for
forskellige aldersgrupper. Det er vores klare holdning, at alle aldersgrupper burde have de samme regler
som borgere over 50. I tillæg vurderer vi det uhensigtsmæssigt at komplicere lovgivningen med forskellige
regler for forskellige aldersgrupper.
Ang. indsatsgaranti
Vi bifalder, at man vil sørge for at få noget indhold i ressourceforløbene tidligt. Det er en vigtig intention.
Det skal selvfølgelig i praksis balanceres med, at der ses på lægelige anbefalinger og tages hensyn til den
konkrete borgers sundhed.
Bemærkninger fsva. Wild Card-ordningen til nogle veteraner
Vi noterer os, at man med høringen også indfører et wild card til nogle veteraner, som indebærer en ret til,
at førtidspension ikke kan frakendes, når man forsøger sig med arbejde.
Det er en ordning, vi finder meget interessant. Selvom data tydeligt viser, at førtidspensioner kun i enormt
få tilfælde frakendes, er problematikken der lægger til grund for indførslen af det her meget velkendt:
Nemlig, at folk er bekymrede for at forsøge sig med arbejdsmarkedet af frygt for at miste pensionen. Det er
vores vurdering, at frygten hos nogle er en hindring som holder dem fra at tage småjobs.
Derfor ser vi frem til at følge brugen af Wild Card-ordningen og mener man på baggrund af erfaringerne
med den bør udvide ordningen til flere grupper.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Side 1 af 3
Høringssvar til lovforslag om bedre ressourceforløb
Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget om bedre ressourceforløb.
Vi har fulgt ressourceforløbene lige fra de første streger til dem blev tegnet, og vi er
glade for, at den omfattende og relevante kritik af dem nu har båret frugt med den
første egentlige revision af ordningen. Lovforslaget rummer flere forbedringer, men
grundlæggende må vi konstatere, at det kun er en justering, der efterlader en del
problemer uløste. Lovforslaget bringer os på vej men ikke i mål, og vi er på flere
punkter skuffede over ambitionsniveauet.
DS finder det beklageligt, at lovforslaget ikke indtænker de erfaringer, som mange
kommuner har indhøstet i de senere år – senest bekræftet i frikommuneforsøget
om Én plan – erfaringer, som understreger, at der skal være en forpligtende dialog
med borgeren om, hvad der skal ske; at man i høj grad skal give borgeren medejer-
skab til den indsats, der vælges; at man skal arbejde helhedsorienteret; og at der
skal være handlerum til en fleksibel og løbende tilpasning af indsatsen i dialog med
borgeren.
Vi finder det også paradoksalt, at arbejdet med lovforslaget er gennemført helt uden
reference til arbejdet med Hovedloven, der netop er et initiativ, der skal sikre en
helhedsindsats til stort set de samme målgrupper, som vil kunne få ressourceforløb.
DS har længe kritiseret, at borgerne i alt for lang tid har kunnet være i reelt ind-
holdsløse ressourceforløb. Derfor er det godt, at der kommer en bestemmelse om
behandling i rehabiliteringsteamet efter 6 måneders passivitet. Men seks må-
neder er stadig lang tid i en passivitet, som skader borgerens motivation og tro på
forløbet. Ydermere giver kravet om, at det skal drøftes i rehabiliteringsteamet efter 6
måneder, ikke nogen garanti for et reelt indhold efterfølgende. Bevilling af en mentor
i få timer kan måske gøre det. Og borgeren får ingen rettigheder til selv at bede om
en indsats. Kommunernes praksis på dette område skal efter lovforslaget alene sty-
res ved at fastsætte resultatmål med mulighed for at underlægge kommunerne
skærpet tilsyn, hvis de ikke lever op til målene. Det er en meget indirekte sikring af,
at der sker noget i de enkelte forløb, og det er en ordning, der vil medføre mere bu-
reaukrati i kommunerne, fordi målstyring, benchmark og skærpet tilsyn erfarings-
Dato 4. marts 2021
HEN
Side 2 af 3
mæssigt skaber bureaukrati og et regelorienteret regime i den enkelte kommune.
Det er stik mod tankerne i den nærhedsreform, der skulle sætte fagligheden fri og
gøre det muligt at møde borgerne på deres egne præmisser.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at mange kontanthjælpsmodtagere venter alt for
længe, inden de får bevilget et ressourceforløb. Det er ellers tiltrængt, fordi mange
får forværret deres situation, mens de venter. Det er særlig skadeligt, at mange unge
må vente længe på at få bevilget et ressourceforløb.
Lovforslaget rummer heller ikke en afklaringsgaranti for kontanthjælpsmodtagere.
Det beklager vi meget, fordi selve det at få afklaret sin situation er et stort problem
for mange borgere, og det blokerer for, at de kan komme videre.
DS har også mange gange påpeget, at sagsbehandlerne bør have indstillingsret til
det rehabiliterende team. Det er der ikke i dag, og det åbner lovforslaget heller
ikke for, selvom det skaber besvær i hverdagen.
Tilsvarende er der heller ikke ændret på, at rehabiliteringsteamet kun har ind-
stillingsret over for de øvrige forvaltninger, så vi vil stadig se, at velbegrundede
indstillinger fra teamet efterfølgende kan støde på grund, fordi de enkelte sektorfor-
valtninger trods teamets beslutning ikke bagefter bevilger indsatser, der skulle indgå
i det samlede forløb.
Generelt savner DS initiativer for at styrke de koordinerende sagsbehandleres
rolle. De er ofte i en meget usikker position, hvor de skal koordinere med alt for
mange sager og uden kompetence over for de enkelte forvaltninger. Det er et selv-
stændigt problem i relation til ressourceforløbene, som gør det sværere at få dem til
at fungere i praksis.
DS bakker op om, at ressourceforløbene afkortes til 3 år, at der kommer en max-
grænse på 5 år for borgere mellem 40 og 50 år, og at de bliver et tilvalg for borgere
over 60 år. Mange borgere har oplevet at være parkeret i årevis i flere forløb, så af-
kortningen bør få kommunerne til at levere hurtigere og mere målrettede forløb –
kortere forløb bør jo ikke medføre, at borgerne får en mindre indsats. Afkortningen
betyder desværre også, at borgeren efterfølgende let kan ende på kontanthjælp igen,
hvis der ikke arbejdes aktivt for et flexjob, eller at reglerne om førtidspension lem-
pes. Det understreger behovet for, at korte forløb følges op af en forstærket indsats.
Lovforslaget fortsætter et stærkt fokus på virksomhedsrettet indsats, og DS bak-
ker op om, at der er et sådant fokus, og at borgeren får ret til at bede om en virk-
somhedsrettet indsats. Men man skal være opmærksom på, at netop borgere i res-
sourceforløb har brug for en helhedsindsats, der samlet gør noget for deres helbred,
sociale situation, ledighed og manglende uddannelse. DS frygter, at der ikke bliver
plads til helhedssynet, hvis man ensidigt prioriterer den virksomhedsrettede indsats.
Side 3 af 3
Borgerens ret til en jobformidler er et fremskridt. Det skal så i den konkrete ud-
møntning af ordningen sikres, at man ikke skubber den koordinerende sagsbehandler
væk eller forvirrer med flere fagfolk med uklar rollefordeling.
DS bakker helt op om, at borgerne får ret til en sundhedsfaglig rådgivning om,
hvorvidt et tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til deres helbredssituation. Men det bør
åbne for en vurdering og ikke kun en rådgivning.
Vi bakker også helt op om, at der kommer et mindre fradrag for lønindtægter, når
en borger tager et job sideløbende med et ressourceforløb.
Afslutningsvis skal det understreges, at DS finder det meget kritisabelt, at lovforsla-
get samtidig med at indføre vigtige forbedringer af ressourceforløbene afskaffer re-
fusionen af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i forløbene. Det er
stærkt kontraproduktivt ift. målet om en mere aktiv og helhedsorienteret indsats. De
gode elementer i aftalen bliver dermed undermineret af en besparelse, som gør, at
kommunerne skal levere mere og tidligere, men får færre penge til det. Ydermere er
der tilsyneladende et hul i de modelberegninger, det økonomiske regnestykke hviler
på. Der er ikke indregnet, at en forstærket indsats fører til, at flere kommer fri af
kontanthjælp og kommer i arbejde. De negative effekter på arbejdsudbuddet frem-
står også spekulative (et minus på 50 personer, når det er helt indfaset efter 35 år),
hvilket gør det samlede regnestykke meget usikkert.
Med venlig hilsen
Mads Bilstrup
Formand
Dansk Socialrådgiverforening
1
Henriette Skovgaard Kay
Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk>
Sendt: 4. februar 2021 12:53
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Henriette Skovgaard Kay; Joen Jelsted
Emne: Sv: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.). (Sagsnr.: 2021 -
3)
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
Til:
Cc: Henriette Skovgaard Kay (heka@star.dk), Joen Jelsted (JJD@star.dk)
Fra: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (star@star.dk)
Titel: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre
ressourceforløb m.v.).
Sendt: 02-02-2021 16:13
Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
STAR skal bede om evt. bemærkninger senest torsdag den 4. marts 2021, kl. 12.
Bemærkningerne sendes til Henriette Kay, heka@star.dk, Joen Jelsted, jjd@star.dk og STAR, star@star.dk.
Med venlig hilsen
Det
sammenkæded
e billede kan
ikke vises. F ilen
er muligvis
blevet flyttet,
omdøbt eller
slettet.
Kontrollér, at
linket peger på
den korrekte fil
og placering.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
2
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Den 3. marts 2021
Sagsnr. S-2021-235
Dok.nr. D-2021-20056
ks/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Akademikernes høringssvar vedr. forslag til lov om æn-
dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension
(Bedre ressourceforløb m.v.)
Akademikerne har modtaget forslag til lov om ændring af diverse love,
der udmønter Aftalen om bedre ressourceforløb, i høring. På baggrund
af en høring i medlemsorganisationerne har vi følgende bemærkninger:
Akademikerne finder det positivt, at der fremover kun skal være fradrag
i ressourceforløbsydelsen for lønindkomster på over 15.264 kr.
Vi synes dog, at man skal bruge anledningen med den nye lov til at tilfø-
je, at der ikke skal være fradrag i ressourceforløbsydelsen for pension
vedr. nedsat erhvervsevne udbetalt af forsikringsselskab/pensionskasse.
Man bør sidestille ressourceforløbsydelsen med sammenlignelige ydelser
som sygedagpenge og ledighedsydelse, hvor der ikke er modregning af
pension vedr. nedsat erhvervsevne.
I udkastet til den nye lov fastholdes det, at rehabiliteringsteamet kun
har ret til at indstille hvilke indsatser, der skal igangsættes. Akademi-
kerne foreslår, at rehabiliteringsteamet får kompetence til at beslutte
hvilke indsatser, der skal igangsættes. Det forekommer for bureaukra-
tisk og tidskrævende, at rehabiliteringsteamet kun kan indstille, og at
afgørelsen så træffes af andre i Jobcentret.
I lovudkastet foreslås det på side 20 ”at undtage tidligere udsendte med
diagnosticeret PTSD, belastnings- og stressrelaterede lidelser udover
PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnfor-
styrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser fra at kunne
få frakendt førtidspension. Det betyder, at der indføres en undtagelses-
bestemmelse for denne gruppe fra den generelle regel om frakendelse
af førtidspensionen i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne”.
STAR
Beskæftigelsesrådet
Sendt pr. e-mail til star@star.dk
heka@star.dk og jjd@star.dk
Side 2 af 2
Denne undtagelse begrundes på side 20 bl.a. med ”at der kan være
nogle førtidspensionister, som er bekymrede for at få frakendt førtids-
pensionen, og derfor afholder sig fra at arbejde.”
Den beskrevne bekymring gælder ikke kun for tidligere udsendte men er
en generel bekymring for alle personer på førtidspension. Hvis der skal
være undtagelser i lovgivningen, så foreslår Akademikerne, at de skal
gælde for alle personer med de beskrevne diagnoser og ikke kun for
tidligere udsendte.
Med venlig hilsen
Karen Skytte
D: 22495865
E: ks@ac.dk
J.nr. 21-5633
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring om udkast til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov
om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)
Social- og Ældreministeriet har bedt om Ankestyrelsens bemærkninger til
ovennævnte udkast til lovforslag.
Ankestyrelsen har følgende bemærkninger:
Til lovforslagets § 1, nr. 2, nyt § 113, stk. 1:
Det fremgår af lovbemærkningerne i LFS 53/2012, at der ikke kan klages
over kommunens beslutning om forelæggelse eller ikke forelæggelse for
rehabiliteringsteamet. Det fremgår ikke af lovbemærkningerne til dette
lovforslag, om dette fortsat gør sig gældende, hvis kommunen ikke
forelægger sagen for teamet senest 6 måneder efter ressourceforløbet er
påbegyndt.
Til lovforslagets § 1, nr. 2, nyt § 113, stk. 3:
Det fremgår af § 113, stk. 3, at personen ikke skal påbegynde tilbuddet,
før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses, i de
tilfælde, hvor personen gør brug af retten, inden tilbuddet er påbegyndt.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvilken betydning det har i forhold til en
eventuel klage over kommunens afgørelse om tilbud. Betyder borgerens
ønske om en samtale med sundhedskoordinator, at kommunen skal
genoptage sagen og herefter træffe en ny afgørelse, når samtalen med
sundhedskoordinatoren er afholdt? Eller skal kommunen fastholde sin
oprindelige afgørelse og indsende sagen til Ankestyrelsen, hvis borgeren
ønsker at klage over afgørelsen om tilbud? Det bør afklares fra hvilket
25. februar 2021
2
tidspunkt klagefristen løber. Mange borgere må forventes at tro, at de kan
vente med at klage over afgørelsen om tilbud til efter samtalen med
sundhedskoordinatoren er overstået.
Hvis kommunen ikke skal genoptagen sagen og træffe en ny afgørelse
efter samtalen med sundhedskoordinator, kan det betyde, at Ankestyrelsen
er nødsaget til at afvente samtalen med sundhedskoordinatoren. Det kan
føre til forsinkelse af sagsbehandlingen af sagen og øget
sagsbehandlingstid, da Ankestyrelsen som klageinstans er forpligtet til at
inddrage nye faktiske oplysninger – både om nye faktiske forhold før
underinstansens afgørelse og nye faktiske forhold, der er indtrådt efter
underinstansens afgørelse (princippet om nova).
Venlig hilsen
Cathrine Due Billing
CVR. NR: 30860004
v/Tina Huniche, Katrinevej 40, 4200 Slagelse. Mobil: 61 43 75 75 E-mail: tina@arbejdsskadeforeningen.dk
AVS yder hjælp til selvhjælp. Vi rådgiver arbejdsskadede og andre med nedsat erhvervsevne
Slagelse d. 09-02-2021
Høringssvar til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social
pension
Vi i Arbejdsskadeforeningen har følgende kommentarer til høringen:
§1
2. I § 113 indsættes efter stk. 1, som nye stykker: »Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons sag
om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14,
en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6
måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Stk. 3. En person i ressourceforløb, der mener, at
et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,
stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og
den koordinerende sagsbehandler. Personen skal ikke påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har
taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses i de tilfælde, hvor personen gør brug af retten, inden
tilbuddet er påbegyndt.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
Herunder kunne et krav inden opstart af praktik være en funktionsbeskrivelse, hvis der ikke allerede
foreligger en. Ofte ser vi at der er mangler i forhold til borgerens skånehensyn i en nyopstartet
praktik.
5. I § 114 efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. For personer mellem 40 og 50 år kan den
samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen
ønsker det. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er
afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5 år.«
Vi er enige i at personer over 40 år, skal have lov til at sige nej, men hvis der takkes nej, hvad er så
alternativet? Kontanthjælp, hvis man stadig ikke kan varetage et fuldtidsjob?
Her oplever vi ofte at selvom personerne ikke kan opfylde kriterierne, så vurderer kommunerne, at
pgl. ikke er tilstrækkelig udredt til at være i målgruppe for hverken fleksjob eller pension. Og
dermed føler personen sig ”tvunget” til at sige ja til endnu et ressourceforløb.
§ 2
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
som ændret ved bl.a. § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016, § 1 i lov
nr. 551 af 7. maj UDKAST
3 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 4. pkt., udgår »og«, og efter »lov om sygedagpenge« indsættes: », og i sager om
ressourceforløb, der forelægges for rehabiliterings-teamet som følge af, at borgeren ikke er påbegyndt
en indsats inden 6 måneder, jf. § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
2. I § 11, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Stk. 1, nr. 1, finder endvidere ikke anvendelse i sager om ressourceforløb, der forelægges for
rehabiliteringsteamet som følge af, at borgeren ikke er påbegyndt en indsats inden 6 måneder, jf. § 113,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig rådgivning til jobcenteret i sager om
ressourceforløb, når en person gør brug af retten til en samtale med en sundhedskoordinator og
personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
Kommunerne skal pålægges at vægte lægefaglige vurderinger væsentlig højere end det gøres i dag.
Det skal samtidig være de lægefaglige vurderinger der skal indeholde udtalelser om funktionsniveau
samt erhvervsevneniveau. Der er hele tiden konflikter mellem de lægefaglige vurderinger og de
kommunale vurderinger som er til skade og forvirring for den syge. De lægefaglige vurdering siger
et og kommunen siger noget helt andet. Almindelige mennesker er fuldstændig ligeglade med
hvilken lovgivning der er gældende og forstår ikke hvorfor der er forskellige udlægninger af de
samme undersøgelser.
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret senest ved
§ 2 i lov nr. 59 af 19. januar 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 68 a, stk. 2, ændres »30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør
13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover« til: »55 pct. af den samlede
lønindtægt inkl. pension, der overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned«.
Hvis der med den samlede lønindtægt medregnes lønindtægt fra samlever og eller ægtefælle skal
denne fjernes. I dagens Danmark hvor kvinder og mænd er ligeværdige må det anses for
diskriminerende og i konflikt med retten til selvbestemmelse samt selvforvaltning af egen
økonomiske situation, hvis samlever og eller ægtefælles lønindtægt fradrages i pensionistens
pension. Dette uanset hvilken pensionsform henvises til. Derimod kan det accepteres hvis det er
pensionistens egen lønindtægt ved fx skånejob o.lign. der fradrages i pensionistens egen pension.
§4
1. I § 44 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Der kan ikke ske frakendelse af pension for tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings-
og stressrelaterede tilstande, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug,
søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Ved tidligere udsendte soldater
og andre statsansatte, 4 jf. 1. pkt., forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har været
udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor
danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og
andre lignende opgaver. Personen skal dokumentere, at vedkommende er diagnosticeret med en af
de diagnoser, som fremgår af 1. pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt.
Hvorfor gælder dette kun for soldater og andre statsansatte? Hvad med alle andre der har fået
diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst,
depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og
komorbide lidelser? Vi oplever mange personer der får disse diagnoser efter deres arbejde med
mennesker på bosteder eller røveri i banker m.m.
Alle med en diagnosticeret PTSD skal behandles ens uanset ansættelsesforhold.
Med venlig hilsen
Tina Huniche
Formand
1
Cabi, Årboulevarden 70, 8000 Aarhus C
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
4. marts 2021
Høringssvar - Udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om soci-
al pension. (Bedre ressourceforløb m.v.)
Generelle bemærkninger:
Aftalen understreger, at der i langt højere grad skal ske en virksomhedsrettet indsats med et klart
jobmål, og at kommunerne bliver pålagt at sætte gang i indsatsen over for borgeren inden for et
halvt år. Det adresserer netop den kritik, der har været om, at ressourceforløbene mangler mål og
retning, hvilket Cabi ser positivt på.
Det, som Cabi dog bemærker til lovforslaget som hele er, at for at nå ambitionerne i forhold til
indsatserne og progressionen i forløbene, kræver det et fokus på, at medarbejderne skal have end-
nu stærkere faglige forudsætninger, end de har allerede har for at kunne levere resultater i over-
ensstemmelse med intentionerne i lovforslaget. Lovforslaget bør derfor understøttes af en tilsva-
rende ambition om at professionalisere beskæftigelses- og socialfagligheden i endnu højere grad,
end det er tilfældet i dag.
Tekstnære bemærkninger:
Paragraf/ tekst Bemærkning til nyt stk. 2 til § 113
I § 113 indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
»Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for
rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter
kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommu-
nal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet
er påbegyndt.
Kommentar: Lovændringen bør flankeres af indholdskrav til mere kvalitative ledelsestilsyn
både før og efter de seks måneder. Medarbejderen bør have en struktureret
ledelsesmæssig støtte og sparring i de sager, hvor progressionen har vanske-
lige kår.
Forslag til
ændring:
Udvikling af kvalitative indholdskrav til ledelsestilsynet.
2
Cabi, Årboulevarden 70, 8000 Aarhus C
Paragraf/ tekst: I § 68 a, stk. 2, ændres »30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønind-
tægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønind-
tægten derudover« til: »55 pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der
overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned«.
Kommentar: En lempelse af fradragsregler forventes også hos Cabi at have en positiv ef-
fekt på brugen af lønnede timer på vejen mod mest mulig selvforsørgelse.
Dog bør der her være et fokus på samspillet mellem arbejdsgivernes forskelli-
ge indberetning af løn og ydelsescentrernes beregning af borgeres udbetaling
af ydelser. Det bevirker ofte, at borger oplever en økonomisk turbulent opstart
på lønnede timer. En turbulens, som for mange borgere har store konsekven-
ser. Kommunens eget administrative arbejde med at administrere udbetaling
af ydelse samtidigt med ordinær løn bør ikke være til gene for borgeren.
Forslag til
ændring:
Der bør indhentes viden hos de kommuner, som har etableret et fleksibelt
samarbejde mellem ydelse, jobcenter, borger og arbejdsgiver. Samtidig bør
der sikres en overlevering af denne viden til Ydelseskommissionen.
Paragraf/ tekst: PKT: 2.9.2. I de generelle bemærkninger fremgår at:
Tidligere udsendte, der har fået tilkendt førtidspension, oplever ifølge For-
svarsministeriet barrierer for at udnytte de ressourcer, de i perioder har til at
arbejde ved siden af førtidspensionen. Konkret peger Forsvarsministeriet på
en frygt og bekymring hos nogle tidligere udsendte for at få frakendt førtids-
pensionen. Dette ses bl.a. hos tidligere udsendte med PTSD, der kan være
relativt friske i perioder og potentielt kunne arbejde fuld tid, mens de i andre
perioder slet ikke vil være i stand til at arbejde.
Frakendelse af førtidspension sker for et begrænset antal førtidspensionister
hvert år, og alene i tilfælde, hvor førtidspensionistens arbejdsevne mod for-
ventning er forbedret varigt, så de vedvarende kan forsørge sig selv ved ar-
bejde. Det udelukker dog ikke, at der kan være nogle førtidspensionister, som
er bekymrede for at få frakendt førtidspensionen, og derfor afholder sig fra at
arbejde.
Kommentar: Det er positivt, at der i lovforslaget tages højde for problematikken i forhold
til periodisk at turde udnytte en svingende arbejdsevne. Den mistro som bl.a.
veteranerne har i forhold til jobcentrene og frakendelse af førtidspension, hvis
de forsøger at bidrage med det de kan, er en velkendt problematik hos nogle
udsatte. Der kan være manglende tiltro til, at jobcentrene varetager deres
interesser, med baggrund i mange uhensigtsmæssige oplevelser i mødet med
jobcentrene. Der kan være en generel utryghed for at påtage sig arbejde som
3
Cabi, Årboulevarden 70, 8000 Aarhus C
førtidspensionist, som kan være en barriere for en mulig tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
Forslag til
ændring:
Paragraf/ tekst: I de generelle bemærkninger til forslaget fremgår at:
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en indsatsgaranti, som indebæ-
rer, at en sag skal drøftes i rehabiliteringsteamet, hvis der ikke er iværksat en
beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats inden
for de første 6 måneder i ressourceforløb.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil offentliggøre en systematisk
opgørelse, som vil synliggøre, hvilken og hvor meget indsats de enkelte
kommuner giver målgruppen de første 6 måneder. Opgørelsen vil være et
supplement til det skærpede tilsyn, der trådte i kraft den 1. januar 2020, som
følge af ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats”. Det vil dermed være
muligt for forligskredsen, Beskæftigelsesministeriet og landets kommuner at
følge med i den kommunale praksis.
Kommentar: I Cabi støtter vi op om, at der skal være fokus på tidlig indsats, men vi er også
bekymrede for kommunernes incitament til fremover at visitere borgere til
ressourceforløb idet:
- Kravet om, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet efter seks
mdr., hvis der ikke er indsats, idet det er omkostningstungt at afvikle
rehabiliteringsmøder
- Kommunerne vil blive fulgt tæt, og det vil være en del af skærpet til-
syn.
I Cabi er vi bekymrede for, at dette kan medføre, at kommunerne dels afhol-
der sig fra at visitere borgere til ressourceforløb, da der er skærpede krav til
indsats og måling. Refusionen forsvinder på området, og der vil således kunne
afgives samme tilbud på andre ydelser og samtidig sparrer kommunerne ud-
gifterne til rehabiliteringsteams.
Borgere vil blive visiteret senere til ressourceforløb, idet kommunerne vil
være opmærksomme på, at borgerne først visiteres, når det er muligt at
iværksætte og opstarte relevante tilbud. I praksis kan der være lange venteli-
ster på fx behandlingstilbud i regionen. Det kan betyde, at kommunerne ikke
vil visitere borgere til ressourceforløb, uagtet at borgeren er målgruppen her-
for.
Det kan endvidere få den betydning, at ressourceforløbet ikke bliver anvendt
til den målgruppe, som var intentionen. Dette i og med, at der er risiko for, at
4
Cabi, Årboulevarden 70, 8000 Aarhus C
kommunerne kun vil visitere de stærkeste borgere i målgruppen for at sikre,
at borgeren er i stand til at indgå aktivitet inden seks måneder. Intentionen
med at iværksætte ressourceforløb er netop, når borgeren er i risiko for at
ende på førtidspension.
Vi er i Cabi bekymrede for, at borgere vil blive igangsat med tilbud alene for
at undgå, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet - og ikke fordi, det
er det rette tilbud.
Forslag til
ændring:
Styrke incitamentet til at tilkende ressourceforløb, ved eksempelvis at bevare
hidtidige refusionsbestemmelser.
Paragraf/ tekst: I § 114, stk. 1, 1. pkt., ændres »5« til: »3«.
Kommentar: Cabi ser positivt på, at ressourceforløbene gøres mere målrettede og dermed
også, at man indfrier potentialet gennem kortere ressourceforløb, end der
bevilges aktuelt.
Der ses en tendens til, at ressourceforløb med fem års varighed dels kommer
sent i gang og dels opleves som ørkenvandring for de borgere, der efter hen-
sigten skulle udvikle deres arbejdsevne.
Det anerkendes, at der særligt i psykiatrien er lange ventelister og derudover
lange behandlingsforløb, men dette burde kunne indeholdes i forløb på tre år.
Forslag til
ændring:
Med venlig hilsen
Cabi
Souschef Ea Nielsen
Mobil: 4128 4126 I E-mail: eni@cabiweb.dk
Danmarks Veteraner
Landsforeningen
Protektor H.K.H. Prins Joachim
Landsformand: Niels Hartvig Andersen, Heksehøjen 19, 4700 Næstved.
Mobil: 61 31 10 98 · formand@danmarksveteraner.dk · www.danmarksveteraner.dk
Medlem af World Veterans Federation.
CVR.nr. 39913938
01 MAR 2021
bkh/bb/-
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Emne:
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og
lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)
Foreningen kvitterer hermed for Styrelsens skr. af 02 FEB 2021 vedr. høring om forslag til lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension, jf. j.nr.
20/21467
Danmarks Veteraner bifalder intentionen med lovforslaget med hensyn til at understøtte, at
flere personer i ressourceforløb dermed vil få mulighed for en personlig jobformidler, som kan
hjælpe dem videre mod job eller uddannelse i overensstemmelse med intentionen med refor-
men og indførelsen af ressourceforløb i 2013.
M.h.t. lovforslagets § 1 vedr. ny § 113 a. i lov om aktiv beskæftigelsesindsats peger forenin-
gen dog på det ønskelige i, at det præciseres/konkretiseres, hvem den i § 113.a nævnte ”per-
sonlig jobformidler” udgøres af m.v.
Adgangen til en sådan person er anført som en rettighed, men det er ikke oplyst, hvorvidt der
er tale om en person, som kommunen udpeger/aflønner - eller hvorvidt, der er tale om en
person, som borgeren selv kan antage, samt hvorledes finansiering i givet fald sker.
M.h.t. lovforslagets § 4 vedr. ny stk. 4 (og stk. 5) i § 44 i lov om social pension noterer
Danmarks Veteraner sig med tilfredshed den påtænkte undtagelse fra reglerne om fraken-
delse af førtidspension særligt for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med
PTSD eller PTSD-lignende lidelser.
Danmarks Veteraner finder, at en sådan forbedring af forholdene for PTSD-ramte, herunder
særligt veteraner, er et tidssvarende tiltag, som anerkender de svære vilkår, som lidelsen
uvægerlig og beviselig medfører.
Herudover tilslutter Foreningen sig, at det officielle Danmark samtidig synes at tilkendegive
ikke at lægge en indskrænkende forståelse til grund for, hvem der kan opfattes som ”Vete-
ran”.
2
Danmarks Veteraner peger samtidig på, at bestemmelsen formentlig vil kunne afstedkomme
en række afklarende spørgsmål af både retlig og praktisk karakter.
Foreningen tilbyder gerne at være behjælpelig med afklaringen heraf i lyset af foreningens nu
mangeårige virke på området sammen med Veterancentret, Forsvarsministeriet i øvrigt, kom-
munerne m.fl.
…
Afslutningsvis anmodes om, at Danmarks Veteraner – som opført i høringslisten af 02 FEB
2021, der fulgte med fremsendelsen af lovforslagene i høring – også nævnes i lovforslagets
almindelige bemærkninger, punkt 8. ”Hørte myndigheder og organisationer m.v.”
Med venlig hilsen
Niels Hartvig Andersen
Landsformand
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 21 medlemsforeninger, der repræsenterer 102
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-
Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen
mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen,
Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser og UlykkesPatientForeningen.
Høringssvar vedr. udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om
social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det
fremsendte lovforslag. Overordnet set er der tale om forbedringer i
forhold til ressourceforløb, da der lægges op til, at forløbene
igangsættes og afsluttes hurtigere fremover. Vi mener dog ikke, at der
er tale om tilstrækkelige forbedringer af vilkårene for de mennesker, der
befinder sig i et ressourceforløb.
Danske Patienter finder det positivt, at man med lovforslaget lægger op
til at lempe fradragsreglerne for lønindkomst for personer, der modtager
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det er en forbedring i
forhold til de nuværende regler, at der fremadrettet kun vil ske fradrag,
når lønindkomsten overstiger 15.264 kr. om måneden. Forslaget skal
være med til at øge motivationen for, at personer i ressourceforløb også
har ordinære løntimer. Vi mener dog, at der også bør lempes på
fradragsreglerne for øvrige indtægter end løn. I dag bliver andre
indtægter trukket fra ressourceforløbsydelsen krone for krone. Det
gælder for eksempel forsikrings- eller pensionsydelser, som borgere har
modtaget sideløbende med sygedagpenge, inden de startede i
ressourceforløb. Der er tale om en betydelig indtægtsnedgang, hvis en
borger overgår fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse, og den
økonomiske utryghed kan stille borgere i en svær og presset situation.
Der bliver med lovforslaget lagt op til, at den maksimale varighed af et
ressourceforløb fremover skal forkortes fra 5 til 3 år, med henblik på at
skabe mere fokuserede forløb og give personer i ressourceforløb en
mere overskuelig tidshorisont i forløbet. Danske Patienter vurderer, at
man med fordel kan forkorte varigheden yderligere, så et
ressourceforløb maksimalt må vare ét år. For nogle patientgrupper, for
eksempel kræftpatienter, gælder det, at mange patienter ofte har deres
sygedagpengeforløb og helbredssituation godt beskrevet i forvejen.
Derfor burde en hurtig afklaring gennem et velplanlagt forløb være
mulig, og en forkortet varighed kan derved hjælpe personer i
ressourceforløb hurtigt videre.
Afslutningsvis vil vi fremhæve en række ændringsforslag, som vi bakker
op om, da vi vurderer dem som relevante forbedringer af
ressourceforløbene: Det er positivt, at indsatsen i ressourceforløbet skal
igangsættes hurtigst muligt og senest inden for seks måneder; at
personer, hvor der er under seks år til pensionsalderen, ikke bliver
tilkendt ressourceforløb automatisk, men kun hvis de selv ønsker det; at
Dato:
4. marts 2021
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
sr@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/2
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
E-mail: star@star.dk, heka@star.dk og jjd@star.dk
Side 2/2
personer i ressourceforløb får ret til en samtale med en
sundhedskoordinator fra klinisk funktion, med det formål at der bliver
taget tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsmæssige situation; og
at personer i ressourceforløb får ret til en personlig jobformidler.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
03-03-2021
EMN-2021-00259
1426185
Jane Brodthagen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Att.: star@star.dk,
Henriette Kay, heka@star.dk og
Joen Jelsted, jjd@star.dk
Svar på høring om lov om ændring af lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.fl. (Bedre ressourceforløb m.v.).
Overordnet set finder Danske Regioner, at der er tale om lovændringer, der vil
styrke målsætning, fokus og tilrettelæggelse i ressourceforløbene, herunder
særligt ved:
 at nye tids- og aldersbegrænsninger for ressourceforløbene vil under-
støtte fokus på at lave målrettede indstillinger og indsatsplaner for re-
habiliteringen af borgeren
 at der med step-up indsatsen og forelæggelse af passive sager for re-
habiliteringsteamet, sikres aktive forløb for borgeren i ressourceforlø-
bet
 at der ved disse møder i rehabiliteringsteamet sikres relevant sund-
hedsfaglig rådgivning i sager, hvor der ikke er progression
 at det er positivt at den tidligere forsøgsordning, med ret til samtale
med sundhedskoordinator ifm. tilbud om indsatser i ressourceforløb,
gøres permanent
 at vejledningsforpligtelsen vedr. disse samtaler indskærpes
 at der kan forventes nye regler om rehabiliteringsteamets indstillinger,
så mål og tidsplan for indsatserne konkretiseres, og
 at der indføres ret til jobformidler, og at der på den måde sikres en
mere fokuseret beskæftigelsesrettet indsats for borgeren.
Andre tekstnære bemærkninger:
Angående forslaget om tryghed om forsørgelsesgrundlaget, for soldater og of-
fentligt ansatte der er tilkendt førtidspension efter udstationering og grundet
specifikke psykiske lidelser kan det foreslås, at a æ drer kategorie ”Per-
so lighedsforst rrelser F 60. ” til ” Perso lighedsæ dri ger F 62. ”. Person-
lighedsforst rrelser ” a ifesterer sig sædvanligvis i barndommen eller adole-
s e se ” ifølge diag osekriterier e. Me da a har taget alle ps kiatriske di-
ag oser ed ”a dre ps kiatriske lidelser og ko or ide”, så betyder det nok
ikke så meget. Man kunne formulere det samlet enklere, som: ”ps kiske lidel-
ser, hvor symptomdebut eller forværring i tilstanden kan relateres til udsen-
delsen”.
Der henvises til en forkert § i Bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 2.3.1., 2.
afsnit, hvor der henvises til LAB § 54 stk. 4. Der menes formentlig LAB § 53 stk.
4.
I en eventuel kommende bekendtgørelse eller vejledning kan det anbefales, at
i forhold til §113 stk.2, at der indgår anbefalinger om, at der på rehabilite-
ringsteammødet tages stilling til, hvorfor en indsats ikke er kommet i gang, og
beskrivelse af hvordan eventuelle barrierer fjernes hvis muligt.
Hertil bør der ligeledes tages stilling til, om der er sket væsentlige ændringer i
personens situation, så rehabiliteringsteamet tager fornyet stilling til, hvorvidt
personen fortsat er i målgruppen for ressourceforløb.
Det bør fremgå, at muligheden for forelæggelse for rehabiliteringsteamet ikke
bør medføre eventuelle forsinkelser i borgens indsats pga. yderligere indsam-
ling af dokumentation.
Tilsvarende gælder for §113 Stk. 3 hvor tilbuddet om samtale med sundheds-
koordinatorer ikke bør medføre medfører udskydelse af relevante beskæfti-
gelsesrettede tiltag.
DUT-forhandling
I det omfang lovændringerne giver anledning til nye/udvidede opgaver for re-
gionernes kliniske funktioner, forventes regionerne kompenseret for disse.
Lovforslaget bedes komme med på Lov-og Cirkulæreprogrammet med henblik
på DUT.
Venlig hilsen
Jane Brodthagen
seniorkonsulent, cand.jur.
J.nr. 2021-11-0567
Dok.nr. 316730
Sagsbehandler
Rasmus Martens
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til: heka@star.dk, jjd@star.dk og star@star.dk
Høring om udkast til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om
social pension
1. Ved brev af 2. februar 2021 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet Da-
tatilsynet om eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovændring.
2. Efter en gennemgang af det tilsendte materiale finder Datatilsynet anledning til at frem-
komme med en enkelt bemærkning til det fremsendte.
Følgende fremgår af udkastets afsnit 2.10, Forholdet til databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven:
”Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af helbredsoplysninger i form af for ek-
sempelvis lægeattester eller journaloplysninger, der blandt andet kan indeholde oplysninger
om diagnoser og behandlinger, i forbindelse med tilrettelæggelsen og monitoreringen af res-
sourceforløb vil kunne ske i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra a, f eller g. Efter arti-
kel 9, stk. 2, litra a, kan der behandles oplysninger ved den registreredes udtrykkelige
samtykke.”
Datatilsynet henviser i forbindelse hermed til tilsynets vejledning om samtykke af september
2019, afsnit 2.3.1, Ulige forhold mellem parterne, hvoraf følgende fremgår:
”Den dataansvarlige bør i relation til kravet om frivillighed også være opmærksom på, om der
foreligger et ulige forhold mellem den dataansvarlige og den registrerede. Et samtykke anses
normalt ikke for at være afgivet frivilligt, hvis der er en klar skævhed mellem den registrerede
og den dataansvarlige.
Offentlige myndigheder
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den dataansvarlige er en offentlig myndighed, og den regi-
strerede ansøger om en offentlig ydelse hos myndigheden. Den registrerede vil i dette til-
fælde oftest ikke have andre alternativer end at give samtykke til behandlingen, hvis borge-
ren vil have ydelsen. En offentlig myndighed vil derfor ofte ikke kunne behandle personoplys-
ninger på baggrund af et samtykke. Offentlige myndigheder bør af denne grund nøje over-
veje anvendelsen af samtykke som behandlingsgrundlag. Offentlige myndigheder er i flere
tilfælde underlagt bestemmelser, som stiller krav om ”samtykke” fra borgeren. I disse tilfælde
25. februar 2021
Side 2 af 2
skal myndigheden imidlertid være opmærksom på, at selvom det kan følge af lovgivningen,
at der kræves ”samtykke”, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er tale om et
samtykke i databeskyttelsesforordningens forstand. Et sådant ”samtykke” vil ofte udgøre en
garantiforskrift for borgerne, men ikke grundlaget for selve behandlingen af personoplysnin-
ger. Behandlingsgrundlaget vil i disse tilfælde ofte være myndighedsudøvelse efter forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e. Hvis den offentlige myndighed har brug for oplysningen, dvs. at
myndigheden som følge af indretningen af lovgivningen ikke kan indhente de relevante op-
lysninger på anden måde, kan myndigheden dog anvende samtykke som behandlingsgrund-
lag. I visse situationer, hvor den registreredes afvisning af at give samtykke er uden betyd-
ning for myndighedens sagsbehandling af en ydelse eller tilladelse til den registrerede, vil be-
handling imidlertid kunne ske på grundlag af samtykke. Det kan eksempelvis gælde, hvis en
borger ønsker at acceptere kommunens tilbud om at modtage oplysninger på e-mail eller
SMS om afhentning af storskrald eller oplysning om forsinkede anlægsarbejder i lokalområ-
det.”
Datatilsynet bemærker på baggrund heraf, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
skal genoverveje, om databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, kan og bør ud-
gøre behandlingsgrundlaget, når jobcentre har behov for at inddrage helbredsoplysninger for
at kunne tilrettelægge et ressourceforløb, som tager højde for den enkelte borgers helbred.
3. Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rek-
ruttering velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 29 49 32 85 eller e-mail ram@da-
tatilsynet.dk. Alternativt kan Datatilsynet kontaktes på telefon 33 19 32 00 eller e-mail dt@data-
tilsynet.dk.
Med venlig hilsen
Rasmus Martens
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: mail@dukh.dk | sikker e-mail: sikkermail@dukh.dk | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Att.
Henriette Kay
Joen Jelsted
J.nr. 20/21467
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv social politik
og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:
Udkastet har ikke givet anledning til bemærkninger fra DUKH i forhold til retssikkerheden på
handicapområdet.
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent/Jurist
Journalnr.
Jurist Merethe Laursen
Telefon 22 68 23 05
E-mail merethe.laursen@dukh.dk
Dato: 04. marts 2021
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 2. marts 2021
Ref.: mf
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social
pension (Bedre ressourceforløb mv.)
Ergoterapeutforeningen takker for muligheden for at kommentere lovforslaget.
Lovforslaget følger af Aftalen om bedre ressourceforløb, som blev indgået i for-
ligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob den 11. december 2020.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere personer i ressourceforløb vil få den
rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse, så-
ledes som det var intentionen med reformen og indførelsen af ressourceforløb i
2013. Den intention støtter vi i Ergoterapeutforeningen op om. Der er behov for
bedre ressourceforløb.
Vi havde imidlertid gerne set, at lovforslaget i højere grad for alvor tog fat i proble-
met med at få det tværfaglige samarbejde til at fungere bedre i ressourceforlø-
bene. Der er stadig store uforløste potentialer i, at kommunerne i ressourceforlø-
bene - og indenfor andre beskæftigelsesrettede indsatser - for alvor får knækket
koden til, hvordan det tværfaglige samarbejde mellem social-, sundheds- og be-
skæftigelsesområdet skal fungere.
Udviklingen i kommunerne har betydet, at der i dag er flere ergoterapeuter der
bruger deres kompetencer til at hjælpe ledige, med problemer udover ledighed,
tættere på beskæftigelse. Dette høringssvar tager afsæt i ergoterapeuternes
møde med denne gruppe af borgere, og vil berøre udvalgte dele af lovforslaget,
hvor ergoterapeuterne har særlig faglig indsigt i, hvad der skal til at hjælpe denne
gruppe af borgere.
Positivt at forløb afkortes fra maksimalt 5 år til 3 år, og at indsatsgaranti
indføres
Vi ved med vores faglige indsigt, at det ikke giver mening, at borgerne er i lang-
strakte forløb, hvor deres fremtid er usikker. Derfor er det glædeligt, at man nu ta-
ger konsekvensen, og afkorter ressourceforløbene fra maksimalt 5 til 3 år. Samti-
dig er det positivt, at der indføres en indsatsgaranti efter 6 måneder, så borgerne
ikke kommer til at gå at vente på, at der bliver igangsat initiativer, der skal afklare
deres situation og hjælpe dem tættere på uddannelse eller beskæftigelse.
2/2
Brug for sundhedsfaglige matchmakere
Med aftalen får borgerne nu også ret til at få en jobformidler, der skal finde eg-
nede jobs til deltagerne i ressourceforløb. Men det er vigtigt, at der også er sund-
hedsfaglige matchmakere, der har øje for, hvilke skånehensyn, der fx er behov
for i et job – både de synlige fysiske handicaps og de mere usynlige som fx kog-
nitive udfordringer og udtrætning – og kan tilpasse omgivelserne herefter. Her vil
ergoterapeuter være oplagte.
Der er med lovforslaget også lagt op til, at der skal være en ret for personer i res-
sourceforløb til en samtale med en sundhedskoordinator. Det er rigtigt positivt,
men vi ser ofte, at der kan være et behov for, at det er en lokalt tilknyttet sund-
hedsperson, der kan yde direkte sparring i det enkelte forløb, og sikre sammen-
hæng imellem sundhedsindsatser og jobafklaring.
Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-
svar.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, star@star.dk
Henriette Kay, heka@star.dk
Joen Jelsted, jjd@star.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourcefor-
løb m.v.)
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringen. FA har følgende bemærk-
ninger til høringen.
FA mener helt overordnet, at det er vigtigt, at der løbende er fokus at evaluere effekten af
den aktive beskæftigelsesindsat, således det sikres, at indsatserne er målrettet og skaber mest
mulig værdi for samfundet.
Det danske velfærdssamfund forudsætter en høj beskæftigelse og det er derfor vigtigt, at den
aktive beskæftigelsesindsat understøtter dette på en ordentlig og effektiv måde, idet arbejds-
fællesskabet også har stor værdi for danskernes sociale relationer.
FA er derfor positive overfor, at med lovforslaget, vil flere personer i ressourceforløb få den
rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse, således som
det var intentionen med reformen og indførelsen af ressourceforløb i 2013.
Ressourceforløbet var et centralt element i reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012,
der ifølge Finansministeriet forventes at øge beskæftigelsen med samlet set 7.000 personer i
2025. FA mener derfor, at det er vigtigt, at lovgivningen understøtter dette på den bedst mu-
lige måde, således bidraget fra reformen til de offentlige finanser og velstanden fortsat er i
tråd med intentionen.
Med venlig hilsen
Mads Borregaard
Cheføkonom
3. marts 2021
1
Henriette Skovgaard Kay
Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening <ministerbetjening@ftnet.dk>
Sendt: 5. februar 2021 10:14
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Cc: Henriette Skovgaard Kay; Joen Jelsted
Emne: SV: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
Kære Henriette og Joen
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
Andrea Damsboe Petersen
Bachelor fuldmægtig
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 29 64 83 25 / Fax: +45 33 55 82 00
vic@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Fra: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>
Sendt: 2. februar 2021 16:13
Cc: Henriette Skovgaard Kay <heka@star.dk>; Joen Jelsted <JJD@star.dk>
Emne: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre
ressourceforløb m.v.).
Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre
ressourceforløb m.v.).
STAR skal bede om evt. bemærkninger senest torsdag den 4. marts 2021, kl. 12.
Bemærkningerne sendes til Henriette Kay, heka@star.dk, Joen Jelsted, jjd@star.dk og STAR, star@star.dk.
Med venlig hilsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
2
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
04.03.2021
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Johnni Bendt Nielsen
Chefkonsulent
Dir. 41919088
joh@forsikringogpension.dk
Sagsnr. GES-2019-00344
DokID 420560
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: star@star.dk, Henriette Kay heka@star.dk og Joen Jelsted jjd@star.dk
Høringssvar - bedre ressourceforløb
Forsikring & Pension takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov
om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
De danske forsikrings- og pensionsselskaber gør en stor indsats for at få syg-
domsramte medlemmer og kunder tilbage i arbejde, som ellers risikerer at havne
i permanent offentlig forsørgelse ofte suppleret af løbende udbetalinger fra en
invalidepension eller tab-af-erhvervsevneforsikring (TAE-forsikringer) fra forsik-
rings- eller pensionsselskabet. Derfor oplever de den kommunale beskæftigelses-
indsats på nært hold. I forhold til den kommunale indsats rettet mod personer i
ressourceforløb, er den generelle oplevelse, at indsatsen ofte kommer for sent og
har for ringe kvalitet. Det har stor betydning for den enkeltes livskvalitet, og for
deres chance for igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det har også stor øko-
nomisk betydning for prisen på TAE-forsikringer og dermed i sidste ende for pen-
sionsopsparingen, som forsikringen er en del af, når en fejlslagen indsats betyder,
at flere end nødvendigt, helt eller delvist skal forsørges via invalidepensioner og
forsikringer mod tab af erhvervsevne.
Forsikring & Pension hilser derfor Aftale om bedre ressourceforløb velkommen.
Med aftalen tages der et stort skridt i retning af en tidligere, mere målrettet og
virksomhedsrettet indsats. Kvaliteten i ressourceforløb skal være høj og ressour-
ceforløb må aldrig blive en parkeringsplads for personer med nedsat arbejdsevne.
Forsikring & Pension er også glade for, at der med Aftale om bedre ressourceforløb
er blevet iværksat en analyse af problemet med 100 pct. modregning af invalide-
pension i ressourceforløbsydelsen. Reglen har alvorlige økonomiske konsekvenser
for personer med væsentligt nedsat arbejdsevne. I praksis får mange konfiskeret
deres supplerende invalidepension og tvinges til at leve af indkomst på kontant-
hjælpsniveau, fordi de er for svækkede til at supplere indkomsten via deltidsar-
bejde. Det haster at få løst dette problem.
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2019-00344
DokID 420560
Side 2
Overordnede bemærkninger til lovforslagets tiltag
Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb
Ingen bemærkninger.
Indsatsgaranti i ressourceforløb
Forsikring & Pension bakker op om, at sager, hvor der endnu ikke er iværksat en
indsats efter 6 måneder, automatisk kommer til behandling i rehabiliteringstea-
met. Selvom det er ambitionen, at indsatsen skal komme så tidligt som muligt,
opfordrer vi til, at grænsen nedsættes yderligere til fx 3 måneder.
Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning
Forsikring & Pension bakker op om retten til sundhedsfaglig rådgivning. Det er
vigtigt, at der på sundhedsfagligt grundlag kan nedlægges en form for veto. Det
er desværre vores oplevelse, at visse sygdomsramte borgere bliver mere syge af
de forløb, de kommer igennem. Det er dog også vigtigt, at retten til sundhedsfag-
lig rådgivning ikke forlænger planen unødigt, og det kan derfor overvejes at sætte
en tidsfrist, så borgeren har ret til at tale med en sundhedsfaglig rådgiver inden
for f.eks. 1 måned.
Flere i virksomhedsrettede forløb
Forsikring & Pension bakker op om retten til en personlig jobformidler, der kan
hjælpe flere i virksomhedsrettede forløb. Evidensen peger klart på, at en tidlig
virksomhedsrettet indsats er noget af det, der fungerer bedst i forhold til at få
sygdomsramte tilbage i beskæftigelse.
Forsikring & Pension hilser generelt alle tiltag velkomne, hvor der igangsættes
tværgående og koordinerende roller i de offentlige sygdomsforløb, som ofte kan
virke uoverskuelige og komplicerede for den enkelte. Vi anbefaler således også,
at ordningen med både den sundhedsfaglige rådgivning og den personlige jobfor-
midler evalueres og justeres, hvis nødvendigt.
Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
Forsikring & Pension bakker op om forslagene til afkortning af ressourceforløbenes
længde, hvorefter personer over 40 år nu maksimalt kan kræve at være i res-
sourceforløb i 5 år, mens personer over 50 år nu maksimalt kan kræves at være
i ressourceforløb i 3 år
Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er to vidt forskellige grupper med for-
skellige problemer og behov, der i dag kommer i ressourceforløb. På den ene side
er der gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere, og på den anden side
gruppen af lønmodtagere, som er blevet ramt af sygdom, ulykke eller nedslidning.
Vores opgørelser viser, at ca. 30 pct. af de borgere, der kom i ressourceforløb i
2018, kom fra sygedagpengesystemet, mens knap 60 pct. kom fra kontanthjælps-
systemet.
I den mest udbredte model for tilkendelse af invalidepension foretager pensions-
eller forsikringsselskabet sin egen selvstændige vurdering af den sygdomsramtes
erhvervsevnetab. Her er det den generelle oplevelse, at erhvervsevnetabet typisk
har stabiliseret sig et par år efter sygdoms- eller ulykkestidspunktet. Samtidig
viser vores opgørelser, at de personer, der tidligere har været lønmodtagere, og
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2019-00344
DokID 420560
Side 3
har en arbejdsmarkedspension, som kommer i ressourceforløb på grund af syg-
dom, ulykke eller nedslidning, typisk først kommer i ressourceforløb efter en år-
række på forskellige offentlige ydelser. Dermed vil erhvervsevnetabet for de fle-
stes vedkommende være stabiliseret, inden de påbegynder ressourceforløbet,
som har til formål at udvikle erhvervsevnen. Det kan tale for en yderligere afkort-
ning af ressourceforløbenes længde end der med Aftale om bedre ressourceforløb
foreslås. I hvert fald for gruppen af borgere, der kommer med lang arbejdsmar-
kedshistorik. Gruppen af tidligere lønmodtagere, og gruppen af langvarige kon-
tanthjælpsmodtagere har forskellige problemer og derfor behov for forskellige løs-
ninger.
Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
Ingen bemærkninger.
Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressour-
ceforløb
Ingen bemærkninger.
Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indsatsen i res-
sourceforløb og opfølgning på kommunernes indsats
Ingen bemærkninger.
Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsansatte
Ingen bemærkninger.
Forsikring & Pension har ikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmel-
ser.
Med venlig hilsen
Johnni Bendt Nielsen
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk
sendt til: heka@star.dk; jjd@star.dk
Høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social
pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 2. februar 2021 sendt udkast til Lov om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.) til i høring til blandt andet
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD).
Foreningen har med interesse læst lovforslaget og udgangspunktet for vores høringssvar er en
grundlæggende tilfredshed med at perspektiverne og intentionerne i Forenklingsreformen kan genfindes i
Lovforslagets kommentarer, samt at der bygges på de positive erfaringer fra Frikommuneforsøg med
målgruppen for ressourceforløb.
Der er ligeledes tilfredshed med at erfaringer med projekter som Flere Skal Med og PUFII er indtænkt.
Begge sigter på at sikre større tilknytning til arbejdsmarkedet gennem indsatsmodellen fra JobFirst med
parallelle indsatser og Jobformidler-rollen som en grundsten i forløbet.
Endelig bygger høringssvaret også på en anerkendelse af, at strukturelle forandringer, som afkortelse af
frister for sagsvarigheder, også har vist sig at slå positivt og målbart igennem i borgeres forløbsvarighed.
Der er dog grund til at pege på følgende udfordringer i lovforslaget:
- Relationsskift og rollefordelinger i borgeres forløb: Er kasketter vigtigere end hjælpen mod
arbejdsmarkedet?
- Hvad er den bedste vej til effektive forløb?
- Forholdet mellem problem og løsning: Ønsker vi bedre kvalitet i forløbene, den nuværende kvalitet
hurtigere eller bedre dokumenterede forløb?
Disse udfordringer og spørgsmål udfoldes herunder.
Relationsskift og rollefordelinger i borgeres forløb: Er kasketter vigtigere end hjælpen mod
arbejdsmarkedet?
I beskæftigelsesindsatsen har der i forhold til samarbejdet med borgere, der har andre problemer end
ledighed, gennem de senere været fokus på at borger skal opleve færrest muligt relationsskift og et fokus
på jobformidler-rollen.
Lovforslaget kan læses som et ryk væk fra relations-fokus og jobformidler-rollen. Det er problematisk, da
begge dele har vist solide resultater, både målt på borgerens oplevelse af en værdig behandling og målt på
jobeffekter.
Mest konkret ses det i kravet om at borger både har en koordinerende sagsbehandler og en personlig
jobformidler. Opdelingen af kontakten til borgeren mellem en koordinerende og
virksomhedsvendt/formidlende roller er i sig selv at tilføje en relation på forhånd, som ikke altid er
nødvendig, set ud fra borgerens samlede situation.
Samtidig kunne man ønske sig, at rollerne er langt tydeligere beskrevet, med udgangspunkt i den forskel,
som rollen skal gøre i et jobrettet borgerforløb. Eksempler er disse bud på skærpede roller, til inspiration:
- Rehabiliteringsteamet og alle dets medlemmer skal give input til den kortest mulige vej til
beskæftigelse. Det inkluderer altså at tænke i parallelle forløb i en kombination af udviklende
indsatser og meningsfulde, virksomhedsrettede aktiviteter
- Sundhedskoordinator skal sætte fokus på at indarbejde borgerens aktuelle skånebehov i den
kortest mulige plan for at borgeren kommer i lønnede timer, støttet beskæftigelse eller
virksomhedsrettede tilbud
- Egen læge, primær behandler m.v. sætter fokus på at mindske eller helt afhjælpe de aktuelle
skånebehov på sigt i et parallelt forløb der supplerer beskæftigelsessigte med passende udviklings-
og behandlingsindsatser
- Mentor skal være virksomhedsmentor, frem for bare mentor
Hvad er den bedste vej til effektive forløb?
Det har i en årrække været et mantra, at virkeligheden virker. Derfor skal borgere hjælpes ud i
virkeligheden, i form af virksomhedsrettede tilbud eller lønnede timer.
Der ser ud til at lovforslaget risikerer at flytte den borgernære beskæftigelsesindsats tilbage på rådhuset, i
og med der lægges op til flere møder i rehabiliteringsteamet med henblik på mere og bedre koordination.
Kommunerne vil i stedet anbefale at rykke indsatsen ud på virksomheden og bringe de sociale og
sundhedsmæssige fagligheder i spil derude. Dér kan vi arbejde ud fra en situeret sygdomsforståelse og
parallelt hjælpe borger med relevant støtte og virksomheden med sparring.
I dette arbejde ville det ofte give mening også at involvere borgerens egen læge, primære behandler og
sundhedskoordinator i arbejdet, sammen med borgeren ude på arbejdsmarkedet.
På den måde kan den helt obligatoriske back-stage koordinering reduceres, og give mulighed for at vurdere
den enkelte sag ud fra den logik at jobformidleren skal være koordinerende myndighed, indsats,
virksomhedskonsulent og mentor i en og samme person ude på virksomheden.
Det kan rumme mulighederne for en ændring, justeringer i indsatserne, i forsøget på at for forløbet til at
understøtte borgeren bedre i sin udvikling og ikke mindst afklaring af hvordan borgers fremtid ser ud.
Forholdet mellem problem og løsning: Ønsker vi bedre kvalitet i forløb, den nuværende kvalitet hurtigere
eller bedre forløbsdokumentation?
Spændet i kommuners tilgang til ressourceforløb er stort, måske også for stort. Det slår igennem i både
borgeres vidt varierende oplevelse af deres forløb og i de resultater, som vi kan se i og af ressourceforløb.
Men dette spænd bør ikke lede til en reaktion, hvor nybruddet fra Forenklingsreformen pakkes væk igen,
alt for hurtigt.
Lovforslaget kan læses som et forsøg på at løse indholdsmæssige udfordringer med struktur- eller
procesændringer. Den type ændringer kan meget vel skabe kortere og hurtigere forløb, men de skaber
hverken mere værdige forløb eller øget selvforsørgelse for de deltagende borgere.
De manglende resultater for borgere, der har unikke kombinationer af komplekse problemer, løses ikke
gennem stædig insisteren på lineære forløb, hvor borgere stemples som en fiasko, hvis han/hun ikke kan
deltage i en indsats.
Resultaterne kommer, som tidligere påpeget heller ikke ved at pålægge borgeren at deltage i flere
rehabiliteringsmøder, og dermed også i pålægge kommuner at prioritere væsentlige ressourcer på at
forberede mødematerialer og sagsdokumentation hver 6. måned.
Bedre resultater kan skabes ved at holde fast i et fokus på borgerens behov og fremdrift i et forløb som
giver mening for borgeren, og som der sikres løbende opfølgning, ændring og justering af i et tværfagligt
samarbejde sammen med borger.
Med venlig hilsen
Jacob Bigum Lundberg
Formand for FSD
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik
og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
Som en generel betragtning på tværs af hele lovgivningen, kunne man ønske sig, at dette
var gældende for alle veteraner og ikke kun dem der er skadet. Alle har på en unik måde
været med til at kæmpe, arbejde eller gjort en indsats for Danmark i udenrigs – eller
sikkerhedspolitisk henseende.
I forhold til pkt. 3, §113a samt §115a er det ønskværdigt, i de kommuner hvor der er en
designeret veterankoordinator eller rådgiver med veteranområdet som speciale, at disse
bliver anvendt i samarbejde med jobformidleren.
Side 3-4. I forhold til §44 den nye indsættelse som pkt. 4 og jf. pkt. 1 – der skal lyde en
stor tak for at betragte veteranområdet som dækkende alle der for Danmark har været
udsendt i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre
lignende opgaver.
Man kunne ønske at denne inklusion og definition var dækkende for alle love samt
bekendtgørelser vedrørende veteranområderne.
Side 9, 2.2.2 - I forhold til indsatsen – så er det for alle skadede veteraners vedkommende
ekstremt vigtigt, at der følges op fra dag 1 imellem de forskellige indsatser. Der er tydelige
fakta, at disse forløb er vanskelige at genstarte samt at veteranerne typisk må starte helt
forfra når der er svigt i forløbende. Derfor anser vi ikke en intention om, at indsatsen i
ressource-forløbet igangsættes hurtigst muligt og senest inden for 6 måneder er god nok.
I disse specifikke tilfælde skal myndigheder og institutioner være langt tættere på
hinanden og i kontinuerlig dialog for at sikre, der ikke opstår gab eller svigt i denne nogen-
gange længere proces.
I forhold til de to første afsnit, side 11, er det fint der skal tages særligt hensyn til den
fysiske formåen og tilstand, men det må inddrages at forløb også skal tage hensyn til
kompetencer, kvalifikation og mentale evner – således at den målrettede indsats både
giver indhold, mening og er tilpasset en almindelig progression og ”tilpas” mental
udfordring.
Side 12, 2.4.1 ”Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en
understøttende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre
personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende
kan deltage i tilbud efter denne lov.”
Det har over mange forløb og igennem viden ved vores frivillige veteranorganisationer
vist sig, at mentorordninger har absolut størst effekt, når mentorerne selv er tidligere
veteraner – og gerne veteraner der er komme styrket hjem. Derfor opfordres der til i denne
sammenhæng at etablere samarbejde med de frivillige veteranorganisationer at anvende
deres trænede og uddannede mentorer. Når der alligevel er afsat midler til disse
mentorordninger, kunne man måske endda skabe en pulje af specifikt udpegede mentorer
der kunne beskæftige sig med dette på tværs af landet, således, at alle kommuner kunne
trække på dette.
03. marts 2021
HPRD
Generalstok
Kastellet 82
2100 København Ø
hprd@hprd.dk
Tlf: +45 3314 1601
Side 21, 2.9 Punktet støttes mere end 100 %. Det har været en stor kilde til frygt, at man
i perioder kan være velfungerende og så få tilbagefald, men der allerede har fået frataget
en tidligere tilkendt pension. Igen skal lyde en tak for at definitionen omhandler alle der
har været udsendt for Danmark.
Konkret foreslås det, at der i § 44 i lov om social pension indsættes et nyt stykke, hvoraf
det vil fremgå, at der ikke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,
belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD, angst, depression,
personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvn-forstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og
komrobide lidelser.
Det foreslås videre, at bestemmelsen vil omfatte tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst en
gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske
statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende,
humanitære og andre lignende opgaver.
Med venlig hilsen
Lars H. Madsen
kaptajn af reserven
Bestyrelsesmedlem / Formand for HPRD Veteranudvalg
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
E-mail: star@star.dk i kopi: heka@star.dk og jjd@star.dk
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL +4 5 91 32 57 01
EMTH@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/00424 -2
3. MARTS 202 1
H Ø R I N G S S V A R V E D R . U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G
A F L O V O M E N A K T I V B E S K Æ F T I G E L S E S I N D S A T S
M . V .
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 7.
februar 2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelses-indsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Justering af
ressourceforløb mv.).
Instituttet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Der henvises til styrelsens journalnummer 20/21467.
Med venlig hilsen
Emilie Thage
JURIDISK R ÅDGIV ER
1
Henriette Skovgaard Kay
Fra: Per Dyrholm <ped@krifa.dk>
Sendt: 4. marts 2021 13:53
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Henriette Skovgaard Kay; Joen Jelsted
Emne: SV: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
Kristelig fagforening skal hermed fremsætte vore bemærkninger til lovforslaget:
Forslag til ændringer og forbedringer til høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)
Lovforslaget har til hensigt at forbedre ressourceforløb, således at personer ikke kommer i unødigt lange
forløb samt at skærpe indsatsen for den enkelte, så de får den nødvendige og tidlige indsats som kan hjælpe
dem videre mod job og uddannelse.
Overordnet er vi enige i mange af de tiltag og ændringer der foreslås.
Men vi ser også at nogle tiltag er unødigt kompliceret uden reelt indhold eller alternativ.
Frivillighedsprincippet
Vi ser ikke, at personer har en reel mulighed for at sige nej til et ressourceforløb, fordi der ikke er et
alternativ. Det frivillighedsprincip der ligges ind i lovforslaget mener vi dermed ikke repræsenterer et reelt
indhold.
Som det er i dag ligger afslag på fleksjob og afslag på førtidspension implicit i bevilling af ressourceforløb.
I praksis betyder det, at hvis personen ønsker at klage over et implicit afslag på fleksjob eller førtidspension,
tages der alene stilling til retten til ressourceforløb og frivillighedsprincippet.
Dette ses rent retssikkerhedsmæssigt yderst problematisk, da det indskrænker personens klageadgang.
Man bør derved samtidig kigge på adgangen til fleksjob og førtidspension, da adgangen er den samme som
hidtil. Derfor er fleksjob og førtidspension ikke en reel mulighed for dem, der ikke kan deltage i
ressourceforløb, hvis de fortsat ikke opfylder de strikse krav.
Længden af ressourceforløb
Det er positivt, at ressourceforløbets længde nedsættes fra 5 til 3 år, for at sikre, at personer ikke ender i
indholdsløse ressourceforløb igennem en meget lang årrække.
Der er stort fokus på indsatser og øget opfølgning i rehabiliteringsteam, såfremt der ikke er igangsat indsats.
Det er positivt at indsatser bliver en retssikkerhedsgaranti.
Til dette er det også relevant, at målgruppen indirekte præciseres en smule til personer der rent faktisk er
klar til indsatser.
Vi kan være bekymrede for, at de jobrettede indsatser i ressourceforløbet dominerer mere end de
socialfaglige og helbredsmæssige indsatser, som de også har brug for – de har brug for et tværfaglig forløb.
Vi oplever at fokus på de socialfaglige og helbredsmæssige indsatser nedprioriteres.
Vi kunne ønske mere fokus på hvordan den koordinerende rolle udøves, så vurderingen af den relevante
indsats samt samarbejdet med borgeren optimeres. Vi ønsker et større fokus på at personen får et større
ejerskab af de indsatser der iværksættes.
Vi mangler at der tages stilling til konkrete ressourcer i indsatsdelen med øget fokus på muligheden for en
individuel og relevant indsats for den enkelte person. Det betyder også at vi er bekymrede for de indsatser
der skulle forberede personen til at blive klar til de mere beskæftigelsesrettede indsatser.
Det er godt at den tidligere forsøgsordning med ret til samtale med sundhedskoordinator bliver en ret igen.
Personlig jobformidler
Vi mener, at det er positivt at personen får ret til en personlig jobformidler, der ikke er den koordinerede
sagsbehandler og en som har kendskab til arbejdsmarkedet.
Det økonomiske incitament til at arbejde kan have positive økonomiske virkninger for nogle, hvilket er
godt.
2
Dog er vi ikke enige i den tankegang, at bare der er økonomisk incitament, så vil flere tage arbejde. Der er
mange der ikke er i stand til at arbejde ordinære timer af helbredsmæssige årsager. Disse personer presses
yderligere af dårlig økonomi og at de faktisk ikke har råd til at betale for relevante behandlinger. Denne
problemstilling bør medtages i overvejelserne om indsatser og økonomi for personer i ressourceforløb.
Fradrag for indtægt
Det fremgår af lovforslaget at der fremover kun skal ske fradrag for lønindtægt på over 15.264 kr. Dette
tilslutter vi os, men mener det også bør omfatte andre indtægter som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, løbende
udbetalinger fra private forsikringer, pensionsordninger for tab af erhvervsevne, invalidepension m.m.
Venlig hilsen
Per Dyrholm
arbejdsmarkedskonsulent
ped@krifa.dk
Kommunikation - Samfund
Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N
krifa.dk - facebook - persondatapolitik
Få værktøjer til at højne arbejdslysten på din arbejdsplads. Læs mere her.
Fra: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>
Sendt: 2. februar 2021 16:15
Cc: Henriette Skovgaard Kay <heka@star.dk>; Joen Jelsted <JJD@star.dk>
Emne: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre
ressourceforløb m.v.).
Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre
ressourceforløb m.v.).
STAR skal bede om evt. bemærkninger senest torsdag den 4. marts 2021, kl. 12.
Bemærkningerne sendes til Henriette Kay, heka@star.dk, Joen Jelsted, jjd@star.dk og STAR, star@star.dk.
Med venlig hilsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
3
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Høringssvar ang. aftale om
bedre ressourceforløb mv.
Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at
levere høringssvar.
Siden indførslen af ressourceforløb har vi i Landsforeningen Autisme oplevet for mange eksempler på
ressourceforløb, der ikke har været tilpasset den autistiske borgers handicap.
Vi har set autister med uddannelser indenfor håndværksfag, salg og akademisk formidling blive sendt i
ressourceforløb som pædagogmedhjælpere. En stressende og larmende hverdag med forventning om
social kontakt på et professionelt niveau giver sjældent et retvisende billede af arbejdsevnen hos et
autistisk menneske, der grundet sit handicap har sensoriske udfordringer (reagerer voldsomt på lyd og
berøring) og/eller sociale og kommunikative udfordringer.
Jeg ser således positivt på både delene om sundhedskoordinator og jobformidler.
Det er mit klare håb, at disse indsatser I sin implementering kan bidrage til færre fejlvurderinger ift
ressourceforløb.
Her ønsker jeg mig dog, at man I disse funktioner indtænker handicap-specifik viden, for sidder en
sundhedskoordinator uden viden om autisme som handicap, kommer vi lige vidt.
Endvidere vil jeg blot gentage Landsforeningen Autismes ønske om at give VISO mulighed for at tilbyde
deres fagviden om autisme I beskæftigelsesindsatsen.
Bemærkninger til høringen fsva. ressourceforløb
Jeg har ingen specifikke bemærkninger til udmøntningen af den politiske aftale, som jeg umiddelbart
vurderer implementerer aftalen.
Men det er vores helt klare håb, at man med den politiske aftale om bedre ressourceforløb også får skabt
bedre ressourceforløb. Derfor ser jeg også frem til at følge området.
Jeg vil samtidig kommentere på den del af aftalen der handler om, at ressourceforløbene forkortes til 3 år.
Det er et skridt i den rigtige retning som vi som forening kun kan bifalde.
Det ændrer ikke på, at 3 år er lang tid - særligt for den yngre del af målgruppen.
En udfordring vi ofte ser er, at unge autister på erhvervsuddannelserne, der kæmper sig til svendestykket
under almene forhold (selvom de burde få hjælp og støtte) ikke kan blive afklaret til flexjob gennem deres
praktik, selvom de er på nedsat tid. En ung autist med svendebrevet i hånden, må herefter bruge 3 år i
ressourceforløb før murerskeen faktisk kan komme i hånden.
Det giver både kompetencetab og gør vejen til arbejdsmarkedet unødvendig lang.
Det er vores håb som forening, at man fremadrettet vil evaluere effekterne af de kortere forløb, og
overveje om ikke man kunne nedjustere forløbenes længde yderligere. Her er en væsentlig betragtning at
sundhedskoordinator-funktionen fx vil kunne nedbringe antallet af ressourceforløb, der ikke er kompatible
med det autistiske handicap.
Vi er bekymrede over den forskelsbehandling der ligger i, at de nye regler implementeres vidt forskelligt for
forskellige aldersgrupper. Det er vores klare holdning, at alle aldersgrupper burde have de samme regler
som borgere over 50. I tillæg vurderer vi det uhensigtsmæssigt at komplicere lovgivningen med forskellige
regler for forskellige aldersgrupper.
Med Venlig Hilsen Kathe Johansen, formand Landsforeningen Autisme
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV
3929 3909
pf@psykiatrifonden.dk
CVR. 1917 4883
Bank. 3001
7950741613
4. marts 2021
Vedr. Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og
lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 2. februar 2021 sendt
udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.) i
ekstern høring.
Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive høringssvar og har
følgende bemærkninger til udkastet:
Vi støtter op om den foreslåede indsatsgaranti, da vi ved, at hurtig afklaring
kan være afgørende for personers psykiske helbred og livskvalitet. Vi noterer
dog, at rehabiliteringsteamet med lovforslaget ikke tilkendes nogen
beslutningskompetence ift. forløbet – det er kommunen, der træffer afgørelse i
sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. For at sikre at
personer bevilget et ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats, foreslår
vi, at rehabiliteringsteamets indstilling er forpligtende overfor kommunen, så
personer ikke fastholdes i indholdsløse ressourceforløb.
Vi støtter op om retten til sundhedsfaglig rådgivning - trivsel og psykisk og
fysisk helbred skal altid prioriteres og indgå som et aktivt mål for indsatsen. Vi
mener derfor også, at den sundhedsfaglige koordinator skal have
beslutningskompetence. Der skal være sikkerhed for, at lægeudtalelser og
andre specialistvurderinger af personens situation, der indhentes i forbindelse
med sagsbehandlingen, bliver respekteret og er forpligtende for kommunen.
Vi mener, at det er væsentligt, at ressourceløb tilrettelægges ud fra et
helhedssyn, hvilket forudsætter en individualiseret indsats. Vi støtter derfor op
om, at personer i ressourceforløb får ret til en personlig jobformidler. Vi
bemærker dog, at der helt overordnet er et øget fokus på den
virksomhedsrettede indsats, og at der forudsættes en reduktion i
aktiveringsomfanget med 15 pct. for tilbud om vejledning og opkvalificering i
kommunerne. Vi mener, at personer i ressourceforløb skal sikres krav på, at
indholdet i de aktiviteter, der sættes i gang, er væsentlige for den videre
afklaring af deres situation. Der skal derfor ikke kun tages højde for deres
ledighed, men også for deres helbred - både psykisk og fysisk, deres sociale
situation og deres manglende uddannelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
2
psykiatrifonden.dk
Vi noterer os, at det kun er personer mellem 40 og 50 år, hvis samlede
varighed i ressourceforløb ikke kan overstige fem år. Vi mener, at alle – uanset
alder - der bevilges et ressourceforløb, maksimalt må have en samlet periode
på fem år. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare personen inden for fem år,
skal personen have et retskrav til at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob,
ressourceforløb eller førtidspension. Med lovforslaget kan personer under 40
år stadig risikere at ende i årelange ressourceforløb, hvor den manglende
afklaring kan få store konsekvenser for deres mentale helbred og livskvalitet.
Det er helt afgørende, at alle personer bevilget et ressourceforløb får den
rigtige og nødvendige støtte og aktivering under forløbet. Vi er derfor
bekymret for refusionsomlægningens incitamentsstruktur, da erfaringer, fra
tidligere refusionsomlægninger på beskæftigelsesområdet, viser, at
omlægningen kan have en negativ effekt for de mindst ressourcestærke med
komplekse problemer, der har behov for en langvarig indsats.
Endelig foreslås det, at der ikke vil kunne ske frakendelse af pension for
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion mv. Vi støtter op om denne
forslagsændring og så den desuden gerne udvidet, særligt for personer med
psykisk sygdom. Vi ved, at afklaring og vished i forhold til privatøkonomi kan
have en væsentlig betydning for det mentale helbred og personers recovery-
proces. Manglende klarhed eller bekymring kan udgøre en psykosocial
belastning, som kan forværre psykisk sygdom og føre til ringere livskvalitet.
I er velkomne til at kontakte os for uddybning af høringssvar.
Med venlig hilsen,
Psykiatrifonden
1
Henriette Skovgaard Kay
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk
Sendt: 11. februar 2021 15:09
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Henriette Skovgaard Kay; Joen Jelsted
Emne: SV: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 2. februar 2021 sendt udkast til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik og lov om social pension i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Fra: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>
Sendt: 2. februar 2021 16:13
Cc: Henriette Skovgaard Kay <heka@star.dk>; Joen Jelsted <JJD@star.dk>
Emne: Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre
ressourceforløb m.v.).
Høring om udkast til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre
ressourceforløb m.v.).
STAR skal bede om evt. bemærkninger senest torsdag den 4. marts 2021, kl. 12.
Bemærkningerne sendes til Henriette Kay, heka@star.dk, Joen Jelsted, jjd@star.dk og STAR, star@star.dk.
2
Med venlig hilsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Høringssvar om bedre ressourceforløb
Rådet takker for høringen. Rådet er generelt positiv over for lovforslaget, der på flere områder
betyder forbedringer af ressourceforløbsordningen og borgernes rettigheder. Generelt er
Rådet optaget, af at de mange socialt udsatte, der er i beskæftigelsessystemet får den
nødvendige hjælp til at klare deres problemer, og at beskæftigelsessystemet ikke bidrager med
yderligere pres på en i forvejen udsat og presset gruppe. Langt de fleste vil gerne arbejde, hvis
de kan. Derfor mener Rådet generelt, at den bedste beskæftigelsesindsats baserer sig på
borgernes egne ønsker for deres liv – det gælder ikke mindst ift. ressourceforløb.
Rådet har følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
2. 1 Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb
Det er positivt, at ressourceforløb bliver gjort frivillige for seniorer. Frivillighed er generelt en
god ting, hvis man vil opnå fremskridt, og Rådet vil derfor opfordre til at ressourceforløb i det
hele taget ændres, så det er et frivilligt tilbud og en ret, frem for noget man er tvunget til at
deltage i.
2.2 Indsatsgaranti i ressourceforløb
Rådet bakker op om en indsatsgaranti. Det er vigtigt, at personer med sociale problemer ikke
bare overlades til sig selv, men faktisk får den hjælp, det er vurderet, de har brug for. Selvom
hovedformål med ressourceforløb er job, og jobrettede tilbud derfor er i fokus, vil Rådet gerne
understrege, at for mange mennesker kan den rette sociale eller sundhedsmæssige hjælp være
en helt nødvendig forudsætning for at komme i arbejde, og at for dem, der er gået ud af skolen
uden elementærer færdigheder, kan det også være en afgørende forudsætning at sikre en
uddannelsesmæssig indsats.
2.3 Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning
Rådet støtter ændringen, hvor det især også er vigtigt, at aktivering bliver sat i bero, mens det
afklares om det kan skade borgerens helbred.
2.4 Flere i virksomhedsrettede forløb
Rådet har ingen bemærkninger.
2.5 Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
Alt for mange har haft en fornemmelse af at blive kastet rundt i uendelige ressourceforløb.
Derfor bakker Rådet op om at korte ressourceforløbene ned, så de bliver mere overskuelige og
forhåbentligt også målrettede.
STAR
star@star.dk
9. marts 2021
2
Der er dog en risiko for, at pointen med at forkorte ressourceforløbene går tabt, når det stadig
er muligt at tvinge modtagere i flere på hinanden følgende ressourceforløb. Derfor kan Rådet
ikke anbefale, at man sætter aldersgrænsen for, hvornår man kan sige nej til flere
ressourceforløb op. Tværtimod bør det gøres frivilligt at deltage i mere end et ressourceforløb
for alle.
2.6 Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
Rådet har ingen bemærkninger.
2.7 Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
Rådet mener, det er fornuftigt, at personer på ressourceforløb får mulighed for at arbejde flere
ordinære timer uden modregning i ressourceforløbsydelsen. Det er målet, at modtagerne af
ressourceforløbsydelse skal i job, derfor er det uheldigt, hvis modregningen er så stor, at det
fratager modtagerne incitamentet til ordinære timer, hvor få det end måtte være. Der bør
naturligvis også være opmærksomhed på, at det fortsat skal være attraktivt for en
ressourceforløbsmodtager at få et fleksjob også med få timer.
2.8 Opfølgning på indsats i ressourceforløb
Rådet har ingen bemærkninger.
2.9. Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsansatte.
Rådet bakker op om forslaget. Det lyder logisk og fornuftigt at frygt for frakendelse af
førtidspension kan afholde tidligere soldater med PTSD fra at arbejde i de perioder, hvor de
har det godt, og at det ville være godt for både beskæftigelsen og gruppens generelle trivsel,
hvis de i højere grad udnyttede gode perioder til at arbejde. Det er meget nærliggende at tro
at samme gør sig gældende for andre førtidspensionister med PTSD eller andre sygdomme, der
gør at deres helbred og muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet er svingende. Derfor vil
Rådet opfordre til at man giver samme tryghed til andre førtidspensionister. Jf. ministeriets
egne opgørelser er der ikke noget, der tyder på, at det vil betyde et tab. Til- og frakendelse af
førtidspension bør principielt basere sig på helbredssituation og forudsætninger ift.
arbejdsmarkedet – uanset årsagerne til disse.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
1
Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Henriette Kay
Joen Jelsted
København 4. marts 2021
Høringssvar fra SAND – De Hjemløses Landsorganisation, vedr.
forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelse, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre
ressourceforløb).
Indledningsvist skal vi bemærke at det er SANDs helt grundlæggende
holdning, at ingen skal leve på gaden i Danmark. For at kunne komme et skridt
nærmere den målsætning må man konkludere, at hele beskæftigelsesområdet
er en vigtig brik, for at kunne lykkedes.
Hjemløse/udsatte føler ofte, at de ikke bliver hørt og at det er kommunernes
forestilling om et ”godt” liv der kommer til udtryk i jobplaner mv.
De er af den overbevisning at ressourceforløb bare er endnu en måde
kommunen forhaler sagen på og i mange tilfælde kan vi desværre konkludere,
at vi ser tilfælde, hvor sagerne gang på gang forlænges, fordi der ikke kan
konkluderes noget ud fra den indsats der har været bevilget/ikke bevilget.
Når man spørger en hjemløs/udsat hvad de tænker om ressourceforløb, er det
for det meste håbløshed og afmagt man mødes med. Mange oplever at de ikke
kan leve op til de indsatser der igangsættes, når de ikke har en bolig eller en
eller form for stabilitet i hverdagen. Dette lovforslag hjælper ikke på den
følelse.
Kommentarer til I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1051 af 30. juni 2020,
§ 1 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, § 1 i
lov nr. 2201 af 29. december 2020 og senest ved § 6 i lov nr. 2202 af 29.
december 2020:
§ 112 (nyt stk. 3.) om at borgere der har mindre end 6 år til folkepension, ikke
skal påbegynde et ressourceforløb medmindre vedkommende selv ønsker det.
2
Som udgangspunkt lyder det positivt at den ældre generation ikke presses ud i
disse forløb som kan synes formålsløse.
§ 113 (nyt stk. 2.) om forelæggelse af en persons sag om ressourceforløb for
rehabiliteringsteamet.
Det er altid positivt når der tages initiativ til at sagerne skal behandles lidt
hurtigere, men det kan være svært at se hvad det skal gavne, til forskel for nu?
Jo, borgerens sag kommer hurtigere til vurdering hos andre end
sagsbehandleren, men hvilke tiltag er det reelt muligt for rehabiliteringsteamet
at pege på, som er anderledes end nu? Vil det her betyde at borgerens sag
hurtigere afsluttes?
Det er stadig den samme borgergruppe der rammes, nemlig de
hjemløse/udsatte, som får forlænget forløbene igen og igen fordi de ikke
formår at indgå i samarbejde om de indsatser der iværksættes.
Reelt er der intet forandret for gruppen fra 18-40 år, da deres forløb stadig kan
foregå over mange mange år uden udsigt til forbedring.
§ 113 (nyt stk. 3.) om retten til en samtale med en sundhedskoordinator og den
koordinerende sagsbehandler hvis man mener at det beskæftigelsesrettede
tilbud ikke tager hensyn til helbredet.
Det er altid godt med en uvildig vurdering af sundheds- og arbejdsforholdene
på en eventuel arbejdsplads, men for en borger som er hjemløs/udsat er det
endnu en person, at skulle forholde sig til. Hvis ordningen koordineres
ordentligt, kan det dog være et tiltag som kan gavne den enkelte borger, som
vil have mulighed for at få tilgodeset skånebehov eller
hjælpemiddelproblematikker hurtigt.
§ 113 (ny paragraf a) om retten til en jobformidler, når man er i
ressourceforløb.
Endnu en gang er reaktionen fra borgerne, at det virker som noget der er
prøvet før fx i jobafklaringsforløbene og at det blot er endnu en person i
forløbet at skulle forholde sig til, frem for en person, der reelt kan gøre en
positiv forskel. Der er ikke stor tiltro til at denne model virker.
§ 114 (nyt stk. 3.) om at et ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, når man er
mellem 40 og 50 år.
Det er en god i de at tidsbegrænse noget, hvis det giver mening. Her giver det
delvis mening da det er gruppe borgere som er nærmere
folkepensionsalderen, men selve udmøntningen af bestemmelsen i praksis kan
være svær at se. Hvad skal der ske med borgeren efter de 5 år er gået, hvis
vedkommende står samme sted som for 5 år siden?
§ 115 (ny paragraf a stk. 1 og 2.) om at Beskæftigelsesministeren fastlægger
nærmere regler om hvornår kommunen skal forelægge en sag for
rehabiliteringsteamet samt om at Beskæftigelsesministeren fastlægger
3
nærmere regler om personens ret til en samtale med en sundhedskoordinator
og personens koordinerende sagsbehandler:
Som udgangspunkt kan det være en god ide med konkrete retningslinjer for
kommunerne som de kan følge. Det kan give kommunen retningslinjer for hvor
langt sagen kan strækkes og det giver åbenhed omkring vurderingsgrundlaget
for afgørelsen.
Det giver også borgeren mulighed for bedre at agere ift. reglerne, når der er
nogen konkrete rammer.
Ressourceforløbenes varighed:
Om et ressourceforløb varer 3 år eller 5 år er ikke skelsættende, da personen
ved at de bare kan få bevilget et nyt forløb, som de skal følge. Som det ses i
lovforslaget, er der forudsat en besparelse på disse forløb ved at nedsætte
antallet af forløb, hvilket kan være farligt, da problematikkerne omkring dem
der er i ressourceforløb og gang på gang forlænges, kan være fortsat uafklaret
ved slutningen af forløbet.
SAND er skeptisk overfor de virkemidler kommunerne har som værktøj til at
kunne forbedre effekten af disse ressourceforløb. Kommunen er nødt til at
tænke mere helhedsorienteret og anerkende at et vellykket forløb i
beskæftigelsesregi understøttes af en solid socialindsats.
Med venlig hilsen
Sara Thormar,
juridisk specialkonsulent i
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk, heka@star.dk, jjd@star.dk
4. marts 2021 • ASD
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
mv. (bedre ressourceforløb mv.)
Ældre Sagen kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende bedre
ressourceforløb, som udmønter Aftalen om bedre ressourceforløb, der blev indgået 11.
december 2020.
Der var gode intentioner bag reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft i
2013. Flest muligt med nedsat arbejdsevne skulle have mulighed for at få tilknytning til
arbejdsmarkedet i stedet for at parkeres på varig og passiv offentlig forsørgelse. Til stor
værdi for både det enkelte menneske og samfundet. Det har imidlertid vist sig, at alt for
mange borgere med komplekse udfordringer oplever opslidende og uværdige forløb i
beskæftigelsessystemet i forgæves forsøg på at udvikle deres arbejdsevne. Der er et stort
behov for væsentlige ændringer af reformen, for at mennesker på den yderste kant af
arbejdsmarkedet kan få værdige forløb og afslutninger på arbejdslivet.
Ældre Sagen finder det derfor positivt, at der er politisk ønske om at gøre
ressourceforløbene bedre. For at det skal lykkes, er det nødvendigt, at ændringerne ikke
bare bliver til ord, men også skaber en reel forandring for det enkelte menneske i
ressourceforløb. Der bør derfor fortsat evalueres og følges op på ressourceforløbene og
reformen som helhed.
Seniorer med seks år til folkepensionsalderen skal ikke i ressourceforløb
Det fremgår af den politiske aftale og lovforslaget, at personer med seks år eller mindre til
folkepensionsalderen ikke skal tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.
Det svarer til aldersgrænsen ved ansøgning om seniorpension.
Mange af personerne, der nu bliver undtaget ressourceforløb, vil formentlig kunne få fx
seniorpension eller kunne komme på tidlig pension. Men der vil også være nogle, som ikke
kan opfylde betingelserne herfor. Ældre Sagen savner, at det bliver fremlagt, hvad der skal
ske med borgere med seks år eller mindre til folkepensionsalderen, som ikke opfylder
betingelserne for bl.a. seniorpension eller tidlig pension. Skal de være på kontanthjælp eller
selvforsørgende, hvis de ikke kan få kontanthjælp, i op til seks år, før de kan gå på
folkepension? Det vil efter Ældre Sagens vurdering ikke være en værdig afslutning på
arbejdslivet.
Side 2 af 4
Varighed af ressourceforløb forkortes og ændrede aldersgrænser
Lovforslaget indebærer, at det enkelte ressourceforløb forkortes fra en varighed på op til
fem år til tre år. Derudover indføres det, at man maksimalt kan være i ressourceforløb i fem
år sammenlagt, fra man er fyldt 40 år til 50 år. Hvis man er over 50 år, kan man maksimalt
tilkendes ét ressourceforløb. Der er ingen øvre grænse for, hvor længe man kan være i
ressourceforløb, hvis man er under 40 år.
Ældre Sagen ser det som en klar forbedring, at den maksimale varighed af et enkelt
ressourceforløb sættes ned fra fem år til tre år. Ældre Sagen så imidlertid helst, at man
uanset alder maksimalt kan være i ressourceforløb i sammenlagt tre år. En sammenlagt
periode på tre år bør være mere end rigelig tid til at afklare en borgers situation. Det
skyldes, at borgerne i målgruppe for ressourceforløb ofte har befundet sig mangeårigt i det
offentlige system. Når de først når til ressourceforløbet, har de oftest allerede været gennem
jobafklaringsforløb og diverse aktiveringsforløb uden succes. Dertil kommer, at det er hårdt
for den enkelte ikke at vide, hvor længe man skal være i usikre forløb og ikke mindst ikke at
kende sit fremtidige forsørgelsesgrundlag.
Indsatsgaranti
Ressourceforløb skal ikke være en parkeringsplads for mennesker med svære og komplekse
problemer i livet. Hvis de skal have en reel chance for at få foden indenfor på
arbejdsmarkedet, skal de have en indsats langt tidligere, end det hidtil har været tilfældet.
Ældre Sagen finder det derfor positivt, at der kommer en indsatsgaranti, så indsatsen skal
være sat i gang senest inden for seks måneder. Ældre Sagen savner imidlertid en uddybning
af, hvordan denne garanti skal håndhæves. At forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og
rehabiliteringsteamets indstilling er ikke garanti for, at en borger får en hurtigere indsats.
Jobformidler og fokus på virksomhedsrettede indsatser
Borgere i ressourceforløb får med lovforslaget ret til en personlig jobformidler. Det sker på
grund af ønsket om, at flere skal have en virksomhedsrettet indsats. Ældre Sagen finder det
positivt, at borgere i ressourceforløb får denne ret – også borgere der ikke er indstillet til en
virksomhedsrettet indsats. For Ældre Sagen er det vigtigt, at jobformidleren ikke afslutter
sit arbejde, når der er fundet et match. Jobformidleren bør have løbende kontakt til
borgeren og arbejdspladsen, så eventuelle vanskeligheder kan håndteres, inden et forløb
evt. går galt. Det er samtidig vigtigt, at jobformidleren og den koordinerende sagsbehandler
er i tæt dialog og går i samme retning, så der ikke opstår ”kompetencekonflikter”, der
risikerer at gå ud over borgeren.
Ældre Sagen finder det overordnet positivt, at der er fokus på virksomhedsrettede
indsatser. For borgere med komplekse problemstillinger, som fx psykiske og sociale
udfordringer, er det dog ikke altid den rette indsats. Her kan der være behov for anden
hjælp. Det må derfor ikke nå dertil, at der kommer et enøjet fokus på de virksomheds-
rettede indsatser. Det enkelte menneske skal have den indsats, som er bedst for den
enkelte.
Retten til samtale med sundhedskoordinator
Ældre Sagen ser retten til samtale med en sundhedskoordinator som en forbedring af
borgerens rettigheder, eftersom retten bindes op på borgerens egen opfattelse af tilbuddet.
Det er vigtigt for Ældre Sagen, at borgeren får let og hurtig adgang til sundheds-
koordinatoren, så der hurtigt kan tages hånd om og handles på en borgers bekymringer.
Side 3 af 4
Derudover opfordrer Ældre Sagen til, at ligesom sundhedskoordinatoren skal yde
sundhedsfaglig rådgivning til jobcenteret, skal der følge rådgivning med til den
arbejdsplads hhv. det tilbud, borgeren er i. Og det skal sikres, at rådgivningen bliver
implementeret begge steder. Dette er der ingen garanti for i dag, eftersom det er
sagsbehandleren i den enkelte sag, der træffer den endelige afgørelse – også når fx
sundhedskoordinator og sagsbehandler ikke er enige om, hvad der skal ske i en borgers
forløb. For Ældre Sagen er det afgørende, at der bliver truffet de bedste beslutninger for
den enkelte borger.
Lempet modregning i ressourceforløbsydelsen
Det fremgår af lovforslaget, at modregningen i ressourceforløbsydelsen for indtægter fra
ordinær beskæftigelse lempes, så modregningen først begynder, når indtægten inkl.
pensionsbidrag overstiger 15.264 kr. (2021-niveau). Dette er en lempelse, som Ældre Sagen
bakker op om, omend den må formodes at have begrænset effekt på arbejdsudbuddet. Tal
fra Jobindsats viser, at 3,9 pct. af personerne i ressourceforløb i 2019 havde ordinære
løntimer. Det er Ældre Sagens vurdering, at den forholdsvis lave andel skyldes, at det er
borgere med flere forskelligartede udfordringer og ikke manglende lyst til at arbejde.
Det ville efter Ældre Sagens vurdering være mere hensigtsmæssigt at forhøje
ressourceforløbsydelsen til sygedagpengeniveau samt lempe modregningen for indtægter
fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensioner, som fx har til formål at erstatte et
erhvervsevnetab. Det skyldes, at en indkomstnedgang fra først almindelig lønindkomst til
sygedagpenge og herefter ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau lægger et stort
økonomisk og dermed også psykisk pres i de hjem, hvor et familiemedlem ender med at
skulle i et ressourceforløb. Det er ikke foreneligt med den centrale målsætning om at sikre
syge, ulykkesramte og nedslidte en rimelig økonomisk tryghed, mens de forsøger at finde
vejen tilbage til arbejdsmarkedet.
Det videre reformarbejde
I forbindelse med det videre arbejde med at gennemgå og forbedre reformen af
førtidspension og fleksjob vil Ældre Sagen blandt andet opfordre til, at ledighedsydelsens
størrelse gøres uafhængig af borgerens alder.
Når man i dag har nået fleksydelsesalderen, bliver ledighedsydelsen reduceret til 60 pct. af
højeste dagpengesats, når man har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt seks måneder.
Det vil den være frem til folkepensionsalderen, eller til man går på fleksydelse. Det er
uafhængigt af, om man overhovedet er med i fleksydelsesordningen – hvilket færre må
formodes at være bl.a. som følge af de muligheder for skattefri udbetaling af efterløns- og
fleksydelsesbidrag, der har været. Det hænger heller ikke sammen med det forhold, at
betingelserne for at være berettiget til ledighedsydelse er uafhængig af alder.
Ældre Sagen opfordrer derudover til, at der skal ske en opfølgning på minifleksjob senest
inden for et år for påbegyndelsen af fleksjobbet. Hvis der ikke er sket en længerevarende
forøgelse af antallet af arbejdstimer i minifleksjobbet, bør borgerens sag forelægges for
rehabiliteringsteamet igen med henblik på indstilling til førtidspension, fortsat fleksjob
eller ressourceforløb – afhængigt af borgerens eget ønske til det videre forløb. Hvis det
tidligere end inden for et år viser sig, at progression er umuligt, bør sagen ligeledes komme
for rehabiliteringsteamet.
Side 4 af 4
Det skal være med til at sikre, at mennesker med stærkt nedsat arbejdsevne kun kommer i
minifleksjob, hvis der er en reel chance for at udvikle arbejdsevnen inden for en rimelig og
afgrænset periode – eller borgeren har et ønske herom. Det vil samtidig medvirke til, at
mennesker med stærkt reduceret arbejdsevne får vished om, hvor længe det er rimeligt at
forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et minifleksjob.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
#BREVFLET#
Click here to enter text.
Dokument: Neutral titel
Aalborg Kommune,
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Sønderbro 12, 9000 Aalborg
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Att. Maria Schack Vindum
01-03-2021
Spørgsmål til lovudkast ifm. den politiske aftale om ”Bedre ressourceforløb”
Kære Maria
Vi har med interesse læst lovforslaget om bedre ressourceforløb m.v. Vi er i den forbindelse forundret
over, at mentorindsatsen ikke medregnes som en beskæftigelsesrettet indsats i forbindelse medden
indsatsgaranti, som skal indføres i ressourceforløbets første 6 måneder.
Vi anerkender, at der er behov for at få set på indholdet i ressourceforløbene, men ser samtidig med
bekymring på at lovforslaget indeholder en udtømmende bestemmelse over hvilke beskæftigelsesret-
tede indsatser, der kan medtælles i indsatsgarantien.
I lovforslaget fremgår det, at mentorindsatsen ikke tælles med i opgørelse af indsatsen i de første 6 må-
neder af ressourceforløbet. Hvis mentorindsatsen efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 26 ikke
tilføjes i lovforslagets § 113 stk. 2, vil der efter vores vurdering være tale en unødig skærpelse af den
politiske aftaletekst. I aftalen fremgår det, at borgeren skal have sin sag drøftet på et rehabiliterings-
møde efter 6 måneder, ”hvis der ikke er iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommu-
nal sundhedsindsats”.
Det fremsatte lovforslag indskrænker beskæftigelsesindsatsen til alene at omhandle tilbud efter kapitel
11,12 eller 14 (praktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering). Mentorstøtte, er i lovforslaget der-
med ikke omfattet, hvilket vi finder problematisk og også ulogisk.
Den politiske aftale indeholder en intention om en hurtig jobrettet indsats. Her er mentorstøtten, efter
vores vurdering, afgørende for at understøtte den enkelte borgers indsatsmål. Mentor vurderes at være
en væsentlig indsats for de mennesker, som ellers er i risiko for at ende på førtidspension. Vores erfa-
ring er, at mentorindsatsen virker uanset at det kan tage lang tid, og ofte er en forudsætning for en vel-
lykket virksomhedsrettet indsats. Her anvendes ofte en kombination af en virksomhedskonsulent og
mentor i en og samme funktion. Derudover bemærkes det, at rehabiliteringsteamet i dag også er for-
pligtet til særskilt at tage stilling til behovet for mentor ved indstilling til ressourceforløb.
Vi undrer os endvidere over, at understøttende indsatser efter beskæftigelsesloven ikke kan medtages
som en aktiv indsats ifm indsatsgarantien, men til gengæld kan understøttende indsatser efter Service-
loven (f.eks. bostøtte) godt medtages.
Vi anmoder jer om at genoverveje lovforslagets tekst således, at mentorstøtte kan indgå i indsatsgaran-
tien, og således at der bliver overensstemmelse mellem aftaletekste og lovforslaget.
Venlig hilsen
Arne Lund Kristensen
Direktør
Direktøren
Familie- og Beskæftigelsesfor-
valtningen
Sønderbro 12
9000 Aalborg
9931 3131
Sagsnr.:
2020-086964
2/2
18. februar 2021
Side 1 af 3
NOTAT
Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov
om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.)
Aarhus Kommune sender hermed deres uopfordrede bemærkninger til det
fremsatte udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourcefor-
løb m.v.), som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har sendt i høring
d. 02. februar 2021.
Aarhus Kommune finder overordnet forslaget om Bedre ressourceforløb posi-
tivt, men vurderer at de foreslåede regler omkring, at sagen skal forelægges
for rehabiliteringsteamet efter 6 måneder, hvis der ikke er påbegyndt indsats
skal præciseres yderligere i lovforslaget, så det ikke bliver tids, administrativt-
og ressourcekrævende for kommunerne og dermed ikke forhaler borgerens
sag. Desuden opfordrer Aarhus Kommune til, at implementeringens tidspunk-
tet justeres set i lyset af covid-19 krisen.
Indsatsgaranti i ressourceforløb
Det fremgår af lovforslaget §1, at en sag skal forelægges rehabiliteringstea-
met, hvis borgeren efter de første 6 måneder i ressourceforløb ikke er påbe-
gyndt et tilbud efter kapitlerne 11, 12 eller kapitel 14 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, en indsats efter lov om social service eller kommunal indsats
efter sundhedsloven.
Aarhus Kommune foreslår, at en planlagt indsats også indgår i, hvorvidt en
sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Her kan der med fordel
tages højde for en indsats, der er planlagt indenfor de 9 måneder. Baggrunden
herfor er, at der i rehabiliteringsteamets indstilling anbefales indsatser, hvor
Jobcenteret ikke har bevillingskompetence. Tidsperspektivet vil dermed af-
hænge af hvilke indsatser, der bevilges og ventetiden på opstart og effekt af
disse. Et eksempel kan være bostøtte eller kommunal indsats efter sundheds-
loven.
Aarhus Kommune opfordrer til, at det nøje bør overvejes hvilket dokumentati-
onsgrundlag, der skal forelægges for rehabiliteringsteamet, hvis sagen skal
forelægges rehabiliteringsteamet i henhold til lovforslagets §1. Det kan blive
tids, administrativt- og ressourcekrævende, hvis rehabiliteringsplanen skal ud-
arbejdes på ny.
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Fagligt sekretariat
Aarhus Kommune
Faglig Service og Implemente-
ring
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 61 92 34 82
Direkte e-mail:
domh@aarhus.dk
Sagsbehandler:
Dorthe Margrethe Hansen
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Til Orientering
18. februar 2021
Side 2 af 3
Endeligt fremgår det af bemærkninger til lovforslagets §1, nr. 7, at der vil være
tilfælde, hvor sagen ikke skal forlægges rehabiliteringsteamet igen selvom
borgeren ikke er påbegyndt en indsats inden for 6 måneder. I et eksempel
nævnes tilfælde hvor borgerens helbredsmæssige tilstand forhindrer dette.
Aarhus Kommune bifalder dette og vil gerne opfordre til at sundhedskoordi-
nator i rehabiliteringsteamet får mulighed for at notere i indstillingen at det ikke
forventes, at borgeren kan deltage i indsats inden for 6 måneder.
Flere i virksomhedsrettede forløb
I forhold til de anførte bemærkninger til lovforslaget §1, nr. 3 er Aarhus Kom-
mune enige i, at aftaler og mål for samarbejdet med personlig jobformidler
skal fremgå af Min Plan ved opstart af indsats. Det er dog væsentligt, at den
personlige jobformidler og borger har mulighed for at opdatere Min Plan med
de løbende aftaler og det er især afgørende, at den personlige jobformidler
har mulighed for at opdatere Min Plan med aftaler om indsats. Min Plan skal
være opdateret inden en indsats påbegyndes og det vil være et unødvendigt
tidskrævende proceskrav, at det kun er den koordinerende sagsbehandler,
der kan opdatere Min Plan.
Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
Aarhus Kommune anerkender tankerne bag begrænsningen på antal forløb
og antal år i ressourceforløb, der fremgår af lovforslagets §1, nr. 4, 5 og 6.
Aarhus Kommune vil dog gøre opmærksom på, at det er et fåtal af borgere,
som vælger ressourceforløb fra, når de har muligheden. Dette skyldes i over-
vejende grad, at et nej til flere ressourceforløb ikke bringer borgeren tættere
på førtidspension samt de økonomiske konsekvenser ved et skift i ydelse til
kontanthjælp. Derfor opfordrer Aarhus Kommune til, at dokumentationskra-
vene for at vælge at deltage i flere forløb ikke udvides.
Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse un-
der ressourceforløb
Det fremgår af lovforslagets §3, nr. 1, at der først skal ske modregning i res-
sourceforløbsydelse for lønindtægt, der overstiger 15.264 kr. pr. måned. Aar-
hus Kommune anerkender, at den foreslåede ændring i reglerne om modreg-
ning vil øge borgernes incitament til at påtage sig ordinære løntimer. Aarhus
Kommune vil dog gøre opmærksom på, at borgere i ressourceforløb ofte en-
der i meget små fleksjob under 10 timer om ugen. For disse borgere kan der
med dette forslag, være en indtægtsnedgang ved overgangen fra ressource-
forløb til fleksjob.
Opgørelse af indsatsen i ressourceforløb og opfølgning på kommuner-
nes indsats
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 7, at der indføres en
særskilt opgørelse af kommunernes indsats for borgere i ressourceforløb.
Aarhus Kommune vil gerne opfordre til, at sundhedsindsatser i regionalt regi
tælles med i denne opgørelse. Eksempelvis en i forvejen iværksat langvarig
18. februar 2021
Side 3 af 3
behandling. Sundhedskoordinator ser ofte, i forbindelse med møde i rehabili-
teringsteamet, nye behandlingsmuligheder og det er derfor ofte første skridt i
et ressourceforløb at afsøge disse.
Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsan-
satte
Aarhus Kommune har noteret, at det af lovforslaget § 4 fremgår, at der ikke
kan ske frakendelse af pension for tidligere udsendte soldater og andre stats-
ansatte med PTSD eller PTSD-lignende lidelser. Aarhus Kommune finder i
den sammenhæng, at der er behov for en præcisering af, hvorvidt det er et
krav, at diagnosticeringen har direkte sammenhæng med udsendelsen. Aar-
hus Kommune er usikre på, om tidligere udsendte, som eventuelt får stillet
diagnosen på baggrund af andre forhold end selve udsendelsen, også er om-
fattet af undtagelsesbestemmelsen.
Økonomiske konsekvenser
Aarhus Kommune bemærker, at der med lovforslagets §2, nr. 3, indføres en
ret for borgere i ressourceforløb til samtale med sundhedskoordinator fra kli-
nisk funktion og borgerens koordinerende sagsbehandler, hvis ønsket. Aar-
hus Kommune stiller sig i den forbindelse undrende overfor kompensationen
på 2,6 mio. kr. på landsplan, der ikke virker af meget set i relation til de priser
der normalt er, når ydelser købes i regionen.
Aarhus Kommune bemærker, at den samlede nuværende økonomiske
ramme til indsats og sagsbehandling ikke udvides med lovforslaget, selvom
der indføres ret til sundhedsfaglig indsats og jobformidler. Årsagen er en for-
ventet stor besparelse på vejledning og opkvalificering for målgruppen. Aar-
hus Kommune stiller her spørgsmål til, om der i besparelsen er taget højde
for, at udgiften til mentor formentlig vil stige ved en øget virksomhedsaktive-
ring.
Implementeringstidspunkt
På grund af covid-19 har den virksomhedsrettede indsats været lukket ned af
flere omgange. Erfaringerne fra foråret 2020 viser, at det først var i oktober,
at den virksomhedsrettede indsats for borgere i ressourceforløb var på vej
mod normalisering. Dette skyldtes at borgere fra alle målgrupper søgte praktik
og ordinære timer på samme tid og de mest udsatte, der kan klare færrest
timer, er sværere at finde åbninger til. Taget i betragtning af, at virksomhe-
derne er mere pressede nu end for 1 år siden, vil Aarhus Kommune gerne
opfordre til at implementeringen udsættes til 01. januar 2022. Dette vil også
være en fordel af regnskabsmæssige hensyn.


LI GESTI LLINGSV U R DE RI NG
A F LO V FO R SLAG
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social
pension og lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. (Bedre ressourcefor-
løb m.v.)
Marts 2021
J.nr. 20/21467
APOC1/YPOC/VOA
ABLI
Baggrund
Lovforslaget udmønter Aftale om bedre ressourceforløb, der blev indgået af for-
ligskredsen (S, V, RV, SF, K og LA) den 11. december 2020 samt udspil om wild-
card til veteraner.
Formål
Lovforslaget justerer ressourceforløbsordningen for at skabe bedre ressourceforløb
til gavn for landets udsatte borgere, således at flere personer i ressourceforløb får
den rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse.
Lovforslaget indeholder desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, dels
hvornår en sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet, såfremt borgeren ikke har
modtaget en indsats inden for de første 6 måneder og opgørelsen af indsatser, dels
om retten til samtale med en sundhedskoordinator, vejledningen herom m.v.
Lovforslaget indeholder desuden en justering af reglerne om social pension, hvor-
efter tidligere udsendte, der er diagnosticeret med PTSD, belastnings- og stressrela-
terede lidelser udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, mis-
brug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser undtages
fra at kunne få frakendt førtidspension. Det betyder, at der indføres en undtagelses-
bestemmelse for denne gruppe fra den generelle regel om frakendelse af førtids-
pensionen i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der omhandler ressourcefor-
løbsordningen er modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf.§
80 b i lov om aktiv socialpolitik.
Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der omhandler en justering af
reglerne om social pension (wildcard til veteraner), er tidligere udsendte, der er di-
agnosticeret med PTSD, belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD,
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 209 - Bilag 1
Offentligt
2
angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre
psykiatriske lidelser og komorbide lidelser.
De sekundære målgrupper
-
Samlet vurdering
Lovforslaget vedrørende justeringer i ressourceforløbsordningen vurderes ikke, at
have elementer, som tilsigtet eller utilsigtet berører mænd og kvinder forskelligt.
Det vurderes således, at justeringerne af ressourceforløbsordningen ikke har lige-
stillingsmæssige konsekvenser.
Det kan oplyses, at personer, som har været i et ressourceforløb i løbet af 2019 for-
deler sig således, at der er en lille overvægt af kvinder (ca. 60 procent), både når
man ser på gruppen uden andre indkomster og gruppen med fx arbejdsindkomst.
Da der er nogenlunde samme fordeling vurderes det ikke, at lovforslaget i sig selv
kan siges at indeholde en skævhed, som stiller det ene køn ringere eller bedre end
det andet køn.
Tilsvarende vurderes det, at justeringerne i reglerne om social pension som følge af
udspillet om wildcard til veteraner ikke påvirker mænd og kvinder forskelligt. Der
er imidlertid tale om en væsentlig anden fordeling på kønnene i denne gruppe (over
90 procent mænd).
Det skønnes derfor, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vur-
dering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.


Fremsat den 14. april 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik,
lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
(Bedre ressourceforløb m.v.)
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som senest ændret ved § 4 i lov nr.
467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 112 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For personer, der har mindre end 6 år til folkepen‐
sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke
iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv
ønsker det. En person, der i løbet af et ressourceforløb når
det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensions‐
alderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.«
2. I § 113 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons sag om
ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat‐
sen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter
kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social servi‐
ce eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6
måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Det gælder
dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.
Stk. 3. En person i ressourceforløb, der mener, at et be‐
skæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til
personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en
samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske
funktion og den koordinerende sagsbehandler. Gør personen
brug af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbe‐
gyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcen‐
teret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Har
personen en jobformidler, jf. § 113 a, kan denne deltage i
samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. Efter § 113 indsættes før overskriften før § 114:
»§ 113 a. Personer i ressourceforløb har ret til en person‐
lig jobformidler. Jobformidleren skal i samarbejde og tæt
dialog med personen understøtte, at der bliver skabt det rig‐
tige match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen
kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få
ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud
efter kapitel 11 eller 12. Jobformidleren skal indgå i et sam‐
arbejde med personens koordinerende sagsbehandler, jf. §
36, stk. 3.«
4. I § 114, stk. 1, 1. pkt., ændres »5« til: »3«.
5. I § 114 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede
periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige
5 år, medmindre personen ønsker det. Personer, der fylder
40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til
det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at
overstige 5 år.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6. I § 114, stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1. pkt., ændres
»40« til: »50«.
7. Efter § 115 indsættes i kapitel 19:
»Bemyndigelsesbestemmelse om ressourceforløb
§ 115 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om, hvornår kommunen skal forelægge en sag for
rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2, herunder om opgø‐
relsen af indsatserne, omfattede indsatser og tilfælde, hvor
kommunen ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringstea‐
Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/21467
BE008868
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 209 - Bilag 1
Offentligt
met, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats senest 6
måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforløbet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om personens ret til en samtale med en sundhedskoordi‐
nator og personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 113,
stk. 3, herunder om kommunens vejledning af personen om
retten, personer, der skal deltage i samtalen og kommunens
anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordinator.«
8. I § 195 udgår »8,«.
9. I § 197, nr. 1, udgår »og 8«.
§ 2
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov
nr. 456 af 25. maj 2016, § 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og
senest ved § 2 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 4. pkt., udgår »og«, og efter »lov om syge‐
dagpenge« indsættes: », og i sager om ressourceforløb, der
forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
2. I § 11, stk. 3, udgår »eller«, og efter »§ 9, stk. 1, 4. pkt.«
indsættes: », og i sager om ressourceforløb, der forelægges
for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig
rådgivning til kommunen i sager om ressourceforløb, når en
person gør brug af retten til en samtale efter § 113, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241
af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr. 466 af 20. marts
2021 og lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Når en åbenlyst uddannel‐
sesparat modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet
af integrationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobpa‐
rat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse eller kontanthjælp« til: »Når en person, som
ikke er omfattet af integrationsloven,«.
2. I § 68 a, stk. 2, ændres »30 pct. af lønindtægten, indtil den
samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-ni‐
veau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover« til: »55
pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der overstiger
15.264 kr. (2021-niveau) per måned«.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af
12. februar 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 44 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Der kan ikke ske frakendelse af pension for tid‐
ligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsan‐
satte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,
belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst, depression,
personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre
psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Ved tidligere
udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte,
forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har
været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt
medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske
statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Per‐
sonen skal efter anmodning dokumentere, at vedkommende
er diagnosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af 1.
pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2.
pkt.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation efter stk. 4, 3. pkt.«
§ 5
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 14, nr. 3, ændres: »efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.« til: »personer, der er
omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, når arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til
korte erhvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme lov.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-2 træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 7
Stk. 1. Er en person i ressourceforløb påbegyndt forløbet
forud for den 1. januar 2022, skal jobcenteret hurtigst muligt
og senest den 1. maj 2022 vejlede personen om retten til en
jobformidler efter § 113 a i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Stk. 2. Er en person, der er påbegyndt et ressourceforløb
før 1. januar 2022, ikke påbegyndt et tilbud efter kapitel
11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller
en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommunen
forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis per‐
sonen ikke påbegynder en indsats senest den 1. juli 2022.
Stk. 3. For personer, der er påbegyndt et ressourceforløb
af mere end 3 års varighed før den 1. januar 2022, fortsætter
forløbet, til det er afsluttet.
2
Stk. 4. § 112, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
1, finder anvendelse for personer, der har fået bevilget et
ressourceforløb før lovens ikrafttræden til påbegyndelse den
1. januar 2022 eller senere, hvis personen den 1. januar 2022
har mindre end 6 år til folkepensionsalderen.
Stk. 5. § 114, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved denne lovs §
1, nr. 4, finder anvendelse for personer, der har fået bevilget
et ressourceforløb før den 1. januar 2022 til påbegyndelse
den 1. januar 2022 eller senere.
Stk. 6. For personer omfattet af § 6, nr. 8, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, der den 31. december 2021 eller
tidligere har deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte,
hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de gældende
refusionsregler i § 195 og § 197, nr. 1, og der ikke er
hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage
refusion i 2022 eller senere.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Opfølgning på indsats i ressourceforløb
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Flere i virksomhedsrettede forløb
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Sanktionering ved udeblivelse fra selvbookede jobsamtaler mv.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Afskaffelse af mulighed for frakendelse af førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre
tidligere udsendte statsansatte med PTSD m.v.
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets og Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
4.1.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
4.1.3. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning
4.1.4 Ret til personlig jobformidler
4.1.5. Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering
4.1.6 Administrative udgifter som følge af flere i virksomhedsrettet aktivering
4.1.7 Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
4.1.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
4.1.9 Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Forligskredsen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkepar‐
ti, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance) bag reformen af førtidspension og
fleksjob fra 2013 har den 11. december 2020 indgået ”Af‐
tale om bedre ressourceforløb”. Aftalen skal skabe bedre
ressourceforløb til gavn for landets udsatte borgere.
Ressourceforløb blev indført i 2013 med henblik på i
højere grad at sætte fokus på den enkelte og dennes res‐
sourcer. Udviklingen af personens arbejdsevne skal være i
centrum i ressourceforløbet. Det skal ske via investeringen
i den enkelte via en tværfaglig indsats, der er tilpasset og
målrettet den enkeltes behov.
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen, som hand‐
ler om at justere ressourceforløbsordningen som følge af, at
flere undersøgelser og evalueringer har vist, at ressourcefor‐
løbsordningen på flere områder ikke lever op til intentionen
med reformen, og at ikke alle personer i ressourceforløb
i dag får den nødvendige, herunder virksomhedsrettede og
tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre mod job eller
uddannelse.
Aftalen har også til formål at øge motivationen blandt per‐
soner i ressourceforløb ved at sikre større fokus på, at den
enkelte opnår fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og
opnår lønnede timer samt, at der fremover etableres forløb,
hvor der ikke er unødig lang ventetid på at få igangsat en
indsats, der kan hjælpe dem videre.
Endelig ønsker forligskredsen med ”Aftale om bedre res‐
sourceforløb”, at ressourceforløbsordningen i højere grad
målrettes de personer, som vil have mest gavn af en langsig‐
tet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en indsatsga‐
ranti, som indebærer, at en sag skal drøftes i rehabiliterings‐
teamet, hvis der ikke er iværksat en beskæftigelsesindsats,
social indsats eller kommunal sundhedsindsats inden for de
første 6 måneder i ressourceforløb.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil offentlig‐
gøre en systematisk opgørelse, som vil synliggøre, hvilken
og hvor meget indsats de enkelte kommuner giver målgrup‐
pen de første 6 måneder. Opgørelsen vil være et supplement
til det skærpede tilsyn, der trådte i kraft den 1. januar
2020, som følge af ”Aftale om en forenklet beskæftigelses‐
indsats”. Det vil dermed være muligt for forligskredsen, Be‐
skæftigelsesministeriet og landets kommuner at følge med i
den kommunale praksis.
Dertil styrkes den virksomhedsrettede indsats ved, at det
med lovforslaget foreslås, at der indføres en ret til en per‐
sonlig jobformidler, som blandt andet skal hjælpe med at
etablere virksomhedsrettede forløb samt en lempelse af fra‐
draget for lønindkomst i ressourceforløbsydelse under res‐
sourceforløb, således at der fremover kun er fradrag for
lønindkomst på over 15.264 kr. (2021-niveau) om måne‐
den. Det vil således fremover være muligt for borgere, som
har arbejde i begrænset omfang at beholde en større andel
af ressourceforløbsydelsen og dermed få en større samlet
indtægt. Forslagene skal desuden være med til at øge mo‐
tivationen for personer i ressourceforløb til at have ordinære
løntimer.
Det skal samtidig altid være trygt for den enkelte at delta‐
ge i ressourceforløbet. Derfor foreslås det også, at der med
lovforslaget indføres en ret for personer i ressourceforløb
til en samtale med en sundhedskoordinator, som kan rådgi‐
ve kommunen i forhold til, hvorvidt et beskæftigelsesrettet
tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til den enkeltes helbreds‐
mæssige situation.
Med forslaget vil personer med mindre end 6 år til fol‐
kepensionsalderen ikke skulle deltage i et ressourceforløb,
medmindre de selv ønsker det. Dette med henblik på at mål‐
rette ordningen mod de personer, som vil have mest gavn
af en langsigtet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsev‐
nen. I forlængelse heraf foreslås det, at personer mellem 40
og 50 år fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb
dog i maksimalt 5 år sammenlagt. Det afspejler, at personer
i denne aldersgruppe kan have gavn af flere forløb med
henblik på at udvikle deres arbejdsevne.
Den foreslåede målretning af ressourceforløb indebærer
ligeledes, at den maksimale varighed af et ressourceforløb
reduceres til 3 år mod 5 år i dag for alle aldersgrupper. For‐
målet er at fokusere forløbene og bidrage til at fremme en
tidlig indsats.
Endeligt foreslås det at afskaffe den statslige refusion af
kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i ressour‐
ceforløb. Dermed tilpasses den økonomiske styring med de
fleste øvrige ydelsesområder på beskæftigelsesområdet. For‐
målet er at forenkle den økonomiske styring og dermed un‐
derstøtte, at indsatsen i ressourceforløb tilrettelægges efter,
hvad der bedst hjælper den enkelte i job eller uddannelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
2.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, er ressourceforløb med tilhørende res‐
sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpo‐
litik en ordning for personer, der har komplekse problemer
ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en ind‐
sats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og
som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination
af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige
indsatser.
Efter § 112, stk. 2, er et ressourceforløb relevant, når der
er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejds‐
evne. Kun når det er dokumenteret, eller det på grund af
særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan
5
forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressour‐
ceforløb ikke iværksættes.
Det er således en forudsætning for at iværksætte et res‐
sourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en
realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af
indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til
at deltage på arbejdsmarkedet, f.eks. i et fleksjob.
Det betyder, at kommunen skal vurdere, om det kan
forventes, at den enkelte person vil kunne udvikle sin ar‐
bejdsevne i et ressourceforløb, inden der visiteres til forlø‐
bet. Dermed skal der visiteres til ressourceforløb, hvis der
på sigt er en mulighed for, at den enkeltes arbejdsevne kan
udvikles i en sådan grad, at vedkommende vil kunne blive i
stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære
timer eller i et fleksjob − eventuelt efter gennemførelse af en
uddannelse.
Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik‐
les, skal kommunen endvidere vurdere, om nedsættelsen af
arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingel‐
serne for at tilkende førtidspension er til stede.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Ressourceforløb skal bl.a. ses i sammenhæng med regler‐
ne om førtidspension og blev indført for at udvikle den en‐
keltes arbejdsevne og dermed, hvis det er muligt, forebygge
førtidspension. Det er således intentionen med reglerne, at
der kun skal iværksættes ressourceforløb, når der kan peges
på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at
vedkommende kan drage nytte af indsatsen og udvikle sin
arbejdsevne.
Gennem en langsigtet og tværfaglig sammenhængende
indsats er målet med ressourceforløb at hjælpe personen i
ressourceforløb til at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller
komme i uddannelse. Forligspartierne er enige om, at per‐
soner med under 6 år til pensionsalderen ikke skal tilkendes
ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.
Det foreslås derfor, at personer med under 6 år til pensi‐
onsalderen ikke skal bevilliges ressourceforløb, medmindre
de selv ønsker det. Det gælder, uanset om personen tidligere
har deltaget i et eller flere ressourceforløb.
Uanset at en person, der har mindre end 6 år til folkepen‐
sionsalderen, selv ønsker et ressourceforløb, vil det altid
bero på en konkret vurdering, om et ressourceforløb vil være
relevant for vedkommende.
Med den foreslåede ordning vil ressourceforløb blive mål‐
rettet de personer, som vil have mest gavn af en langsigtet
tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen.
For nærmere om ændringen af målgruppen for ressource‐
forløb henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkninger‐
ne hertil.
2.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan ressourceforløbet bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐
sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐
lificering) og en indsats efter anden lovgivning, herunder
efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourcefor‐
løbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en understøt‐
tende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan
stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og socia‐
le tilstand, med henblik på, at personen efterfølgende kan
deltage i tilbud efter denne lov.
Efter den gældende § 9 i lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal kommunen op‐
rette et rehabiliteringsteam, som bl.a. skal afgive indstilling
i sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes res‐
sourceforløb. Det fremgår af lovens § 11, at rehabiliterings‐
teamet bl.a. skal drøfte og afgive indstilling om, hvilke be‐
skæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser,
der er nødvendige for, at den enkelte opnår tilknytning til
arbejdsmarkedet, og hvordan indsatserne koordineres. Det
fremgår videre af bestemmelsen, at kommunen træffer afgø‐
relse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstil‐
ling.
Det fremgår desuden af lovens § 10, at borgeren og borge‐
rens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder,
når borgerens sag behandles.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Evalueringer af ressourceforløb og en fokusrevision på
området fra 2020 viser, at en betydelig andel personer i
ressourceforløb ikke har modtaget en indsats inden for de
første 6 måneder. Det fremgår af aftalen om bedre ressour‐
ceforløb, at der indføres en indsatsgaranti for at bidrage
til at sikre personer i ressourceforløb en tidlig og målrettet
indsats, der hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt
i rehabiliteringsteamets indstilling. Intentionen er, at indsat‐
sen i ressourceforløbet igangsættes hurtigst muligt og senest
inden for 6 måneder. Udgangspunktet er, at personen i res‐
sourceforløb skal have en jobrettet indsats, evt. suppleret
med øvrige relevante indsatser.
I overensstemmelse med aftalen foreslås det derfor, at en
sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, hvis personen ef‐
ter de første 6 måneder i ressourceforløb ikke er påbegyndt
et tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12
(ansættelse med løntilskud) eller kapitel 14 (vejledning og
opkvalificering) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
indsats efter lov om social service eller kommunal indsats
efter sundhedsloven. Det gælder dog ikke, når særlige grun‐
de taler herfor. Det foreslås endvidere, at rehabiliteringstea‐
met alene skal drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsat‐
ser der skal igangsættes.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om
indholdet af rehabiliteringsteamets indstilling, herunder reg‐
ler om, at rehabiliteringsteamets indstilling skal indeholde
6
en plan for borgerens forløb med angivelse af tidspunkter
for, hvornår indsatserne skal iværksættes. Reglerne vil blive
fastsat med hjemmel i den gældende § 12 i lov om orga‐
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets
indstilling i sager om ressourceforløb.
Både personen i ressourceforløb og personens koordine‐
rende sagsbehandler skal deltage i mødet i rehabiliterings‐
teamet som efter de gældende regler. Hvis der er sket
væsentlige ændringer i personens situation, skal sagen på
samme måde som i dag forelægges rehabiliteringsteamet
med henblik på en vurdering af, om personen fortsat er i
målgruppen for ressourceforløb.
Indsatsgarantien vil i forbindelse med indfasningen og‐
så omfatte igangværende ressourceforløb, hvor der ikke er
igangsat en indsats.
For nærmere om indsatsgarantien henvises i øvrigt til af‐
snit 2.3. om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
opgørelse af indsatsen i ressourceforløb og opfølgning på
kommunernes indsats og til lovforslagets § 1, nr. 2 og 7, og
§ 2, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.
2.3. Opfølgning på indsats i ressourceforløb
2.3.1. Gældende ret
Efter det gældende kapitel 3 a i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen fastsætter be‐
skæftigelsesministeren resultatmål og mål for kommunernes
beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med
kommunerne. Kommuner, der ikke lever op til de fastsatte
resultatmål og mål for beskæftigelsesindsatsen (fokusmål),
underlægges et skærpet tilsyn og kan i sidste ende sættes
under administration med faste krav til indsatsen. Dette gæl‐
der også kommunens indsats for personer i ressourceforløb.
Efter den gældende § 45, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats skal rehabiliteringsplanens indsatsdel indgå i
personens ”Min Plan”, således at både indsatser efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og indsatser efter social-
og sundhedslovgivningen bliver vist for personen i ”Min
Plan”. Kommunerne skal derfor indberette indsatserne til det
fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), jf. § 39, stk. 3, i
bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og
det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Indsatsen i ressourceforløb skal have et klart mål i forhold
til arbejdsmarkedet, og formålet med ressourceforløbet er at
udvikle personens arbejdsevne. Viden fra en række beskæf‐
tigelsesprojekter peger på, at en virksomhedsrettet indsats
suppleret med relevante indsatser inden for social- og sund‐
hedsområdet er afgørende for, at personer kommer tættere
på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af den politiske aftale, at forligskredsen er
enige om, at opfølgningen på kommunernes indsats for
personer i ressourceforløb fortsat tager udgangspunkt i det
skærpede tilsyn efter gældende regler i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det bety‐
der, at kommunernes indsats på ressourceforløbsområdet
fortsat monitoreres på lige fod med den øvrige del af be‐
skæftigelsesindsatsen.
Det fremgår videre af aftalen, at der med indførelsen af
indsatsgarantien, jf. punkt 2.2., indføres en særskilt opgørel‐
se af kommunernes indsats for personer i ressourceforløb,
der fokuserer på indsatsen i de første 6 måneder af forløbet.
Forslaget om en særskilt opgørelse tager afsæt i et ønske
om at forebygge indholdsløse ressourceforløb og har til hen‐
sigt at synliggøre, hvilken og hvor meget indsats de enkelte
kommuner giver målgruppen i de første 6 måneder.
Til brug for opfølgningen på indsatsen vil Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering etablere en systematisk op‐
gørelse af indsatsen, som skal synliggøre, hvilken og hvor
meget indsats de enkelte kommuner giver personer i res‐
sourceforløb i de første 6 måneder.
Den systematiske opgørelse af indsatsen vil særskilt vise
hvor stor en andel af personer, der modtager hhv. en virk‐
somhedsrettet indsats efter kapitel 11 og 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, vejledning og opkvalificering
efter samme lovs kapitel 14 og understøttende indsatser efter
social- og sundhedslovgivningen.
Opgørelsen forventes at basere sig på de eksisterende ind‐
beretninger af indsatser, som jobcenteret i dag indberetter
til det fælles it-baserede datagrundlag, og som vises i den
enkeltes ”Min Plan”.
Opgørelsen vil endvidere skulle danne grundlag for en
afrapportering til forligskredsen. Gennem afrapporteringen
til forligskredsen vil der blive fulgt op på, hvilken indsats de
enkelte kommuner giver personer i ressourceforløb. Målin‐
gen offentliggøres, så offentligheden kan følge udviklingen,
og kommunerne kan benchmarke deres indsats.
Når resultater om kommunernes indsats foreligger, vil
forligskredsen mødes og drøfte, om resultaterne giver anled‐
ning til skærpede foranstaltninger over for de kommuner,
der ikke giver personer i ressourceforløb en tilstrækkelig
indsats. Det forventes, at den første afrapportering kan præ‐
senteres for forligskredsen i andet halvår 2022.
Det foreslås derfor, at der med lovforslaget fastsættes
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesmi‐
nisteren bl.a. fastsætter nærmere regler om, hvordan indsat‐
serne opgøres og hvilke indsatser, der medregnes i opgørel‐
sen. Der forventes bl.a. at blive fastsat nærmere regler om,
hvilke særlige grunde der kan tale for, at sagen ikke skal
forelægges for teamet, selvom personen ikke er påbegyndt
en indsats inden for 6 måneder.
For nærmere om bemyndigelsesbestemmelsen om res‐
sourceforløb henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærk‐
ningerne hertil.
7
2.4. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig råd‐
givning
2.4.1. Gældende ret
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, kan et ressourceforløb bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐
sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐
lificering), og en indsats efter anden lovgivning, herunder
lov om social service og sundhedsloven.
Efter § 54, stk. 4, i loven, skal et beskæftigelsesrettet
tilbud altid være tilpasset personens helbredstilstand.
Efter den gældende § 15 i lov om organisering og un‐
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan kommunen
alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra
den kliniske funktion og den praktiserende læge i sagsbe‐
handlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringstea‐
met, og i sager om ressourceforløb m.v.
Ved sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion forstås
den rådgivning om den enkeltes muligheder for arbejde
eller uddannelse, som en sundhedskoordinator fra klinisk
funktion yder på baggrund af sagens oplysninger i sager,
der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i sager, hvor
borgeren er i ressourceforløb m.v., jf. § 2 i bekendtgørelse
om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om res‐
sourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.
Det er kommunen, der efter behov inddrager sundheds‐
koordinatoren i sager om ressourceforløb. Efter de gælden‐
de regler har personer i ressourceforløb ikke ret til at få
inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, i de
tilfælde, hvor personen mener, at et konkret beskæftigelses‐
rettet tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens
helbredstilstand.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Et ressourceforløb må ikke forværre personens helbred, og
de konkrete beskæftigelsesrettede tilbud i et ressourceforløb
skal altid være tilpasset den enkeltes helbredstilstand. Den
enkelte kan dog blive bekymret for, om det vil forværre
personens helbred, hvis vedkommende deltager f.eks. i en
virksomhedspraktik.
Som led i initiativpakken om ”Bedre rammer for ressour‐
ceforløb” blev der i 2017-2019 gennemført et forsøg med
styrket rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator. I
forsøgsordningen fik personer i ressourceforløb ret til at
få inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funktion
i tilrettelæggelsen af den konkrete indsats i ressourceforlø‐
bet. Hvis en person i ressourceforløb mente, at et konkret
beskæftigelsesrettet tilbud ikke tog tilstrækkelig hensyn til
personens helbredsmæssige situation, fik personen ret til en
samtale med en sundhedskoordinator og personens sagsbe‐
handler. Var der tale om virksomhedsrettede tilbud, skulle en
virksomhedskonsulent også deltage i samtalen.
Evalueringen af forsøget viste, at ordningen kun har væ‐
ret anvendt i begrænset omfang. De personer, der anvendte
ordningen, har i forbindelse med evalueringen fortalt, at de
oplevede, at samtalen hjalp dem videre i deres sag. Der er
således tale om en ordning, som kan være nyttig i forhold
til de få, men vanskelige sager, hvor en person i ressource‐
forløb føler sig presset til at skulle deltage i et beskæftigel‐
sesrettet tilbud, som efter personens opfattelse ikke tager
tilstrækkeligt hensyn til vedkommendes helbredsmæssige si‐
tuation.
Det foreslås derfor, at personer i ressourceforløb får ret til
en samtale med en sundhedskoordinator fra klinisk funktion
og personens koordinerende sagsbehandler, hvis personen
mener, at et konkret beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager
tilstrækkeligt hensyn til vedkommendes helbredsmæssige si‐
tuation. Retten gælder både inden personen i ressourceforløb
begynder i tilbuddet og undervejs i tilbuddet. Det foreslås
endvidere, at personen ikke skal påbegynde tilbuddet, før
jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses i
de tilfælde, hvor personen gør brug af retten inden tilbuddet
er påbegyndt.
Forslaget vil styrke retssikkerheden for personer i ressour‐
ceforløb og understøtte, at jobcentrene har særligt fokus
på, at personer i ressourceforløb er trygge ved at deltage i
beskæftigelsesrettede tilbud.
Det foreslås endeligt, at der med lovforslaget fastsættes
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesmi‐
nisteren bl.a. fastsætter nærmere regler om retten til en sam‐
tale med en sundhedskoordinator og personens koordineren‐
de sagsbehandler, herunder nærmere regler om, hvornår job‐
centeret skal vejlede personen om denne ret, personer, der
skal deltage i samtalen, og hvordan kommunen skal anvende
rådgivningen fra sundhedskoordinatoren.
For nærmere om retten til en samtale med en sundheds‐
koordinator henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1,
nr. 2 og 7, og § 2, nr. 3.
2.5. Flere i virksomhedsrettede forløb
2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan ressourceforløbet bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (an‐
sættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkva‐
lificering) og en indsats efter anden lovgivning, herunder
efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourcefor‐
løbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en understøt‐
tende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan
stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og soci‐
ale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan
deltage i tilbud efter denne lov.
Efter § 36, stk. 3, skal jobcenteret udpege en gennemgåen‐
de og koordinerende sagsbehandler til en person, der delta‐
ger i et ressourceforløb.
Efter § 45, stk. 3, udarbejder den gennemgående og koor‐
dinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, rehabiliteringspla‐
8
nens indsatsdel i samarbejde med personen, der deltager i
ressourceforløb.
Efter § 45, stk. 4, varetager den gennemgående og koordi‐
nerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, den løbende opfølg‐
ning og koordinering i samarbejde med den enkelte person,
sørger for opdatering af indsatsdelen efter personens aktuel‐
le situation og behov, og bistår personen med at gennemføre
rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og ud‐
dannelsesmål.
Jobcenteret skal efter reglerne i kapitel 12 i bekendtgørel‐
se om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus på beskæftigelsesområdet indberette oplysnin‐
ger om personlige jobformidlere til dagpengemodtagere. For
andre målgrupper skal jobcentret indberette oplysninger
om personens gennemgående og koordinerende sagsbehand‐
ler. De indberettede oplysninger vises for personen på Job‐
net, således at det er tydeligt for personen, hvem der er
dennes eventuelle gennemgående og koordinerende sagsbe‐
handler eller personlige jobformidler.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Viden fra en række beskæftigelsesprojekter, herunder det
kontrollerede forsøg JobFirst og projekt Bedre Ressource‐
forløb, peger på, at en virksomhedsrettet indsats suppleret
med sociale og/eller sundhedsmæssige indsatser er afgøren‐
de for, at udsatte personer kommer tættere på arbejdsmar‐
kedet. Udgangspunktet for, at den enkelte lykkes med at
gennemføre et virksomhedsforløb og dermed komme tættere
på arbejdsmarkedet, er, at der skabes et godt match mellem
den enkelte person og virksomheden.
Det fremgår af den politiske aftale, at der er behov for et
større fokus på at hjælpe personer ud på arbejdsmarkedet i
et ressourceforløb, og at de skal have ret til at få hjælp til at
deltage i virksomhedsrettede forløb.
Det foreslås, at der fastsættes en ny bestemmelse, hvor‐
efter personer i ressourceforløb får ret til en personlig job‐
formidler. Jobformidleren skal have konkret viden om det
lokale arbejdsmarked og skal have en tæt og inddragende
dialog med personen, sådan at jobformidleren kan hjælpe
den enkelte person med at skabe et godt match med en
virksomhed.
Det foreslås også, at jobformidleren skal indgå i et samar‐
bejde med personens koordinerende sagsbehandler. Forsla‐
get ændrer ikke på, at det er den koordinerende sagsbehand‐
ler, der har ansvaret for at koordinere sagen på tværs af
sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder, og for at sik‐
re, at alle væsentlige aftaler mellem personen og jobformid‐
leren kommer til at fremgå af personens ”Min Plan”. Jobfor‐
midlerrollen vil ikke kunne varetages af personens koordi‐
nerende sagsbehandler.
Det forventes, at de gældende administrativt fastsatte reg‐
ler om indberetning af oplysninger om jobformidler til dag‐
pengemodtagere udvides til også at omfatte oplysninger om
jobformidlere til personer i ressourceforløb, således at disse
også vil blive vist for personen på Jobnet.
For nærmere om retten til jobformidler henvises til lovfor‐
slagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.6. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende § 114, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats skal et ressourceforløb være af mindst
1 og højst 5 års varighed. Den nedre grænse på 1 år skal
sikre, at der kun visiteres til et ressourceforløb, når det
er nødvendigt med en længerevarende indsats. Hvis den
påkrævede indsats er af kortere varighed end 1 år, vil den
kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil
hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.
Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til
5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen
til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb
skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at
kommunen vil skulle tage konkret stilling til varigheden af
ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse
om bevilling af ressourceforløbet.
Efter § 114, stk. 2, kan personer tilbydes flere på hinanden
følgende ressourceforløb.
Efter § 114, stk. 3, kan personer over 40 år tilbydes mere
end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at den maksimale va‐
righed af et ressourceforløb skal reduceres til 3 år mod de
gældende 5 år.
Det foreslås derfor, at et ressourceforløb højst kan vare 3
år. Dette har til hensigt at skabe mere fokuserede forløb og
give personen i ressourceforløb en mere overskuelig tidsho‐
risont i ressourceforløbet.
Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1
år. Med forslaget er det derfor fortsat sikret, at der kun
visiteres til ressourceforløb, når det er nødvendigt med en
længerevarende indsats. Det er fortsat hensigten, at forskel‐
len i varighed af ressourceforløb – med forslaget fra 1 år
og op til 3 år – skal give fleksibilitet og mulighed for at
målrette indsatsen efter den enkeltes behov. Det betyder, at
kommunen fortsat vil skulle tage konkret stilling til varig‐
heden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens
afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.
Det fremgår af aftalen, at reglerne for personer i ressour‐
ceforløb i alderen mellem 40 og 50 år i højere grad skal
afspejle, at personer i denne målgruppe kan have gavn af
flere forløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen.
Det foreslås derfor, at personer mellem 40 og 50 år,
fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb af en
varighed på maksimalt 3 år per forløb, men at den samlede
varighed i ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, medmin‐
dre personen selv ønsker det.
9
Som efter de gældende regler, vil det altid bero på en
konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant
for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejds‐
evne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om
nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant om‐
fang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til
stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne
i ressourceforløb i en periode på sammenlagt 5 år, så perso‐
nen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle
indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for
førtidspension.
Det foreslås endvidere, at personer, der fylder 40 år under
et ressourceforløb fortsætter i forløbet, til det er afsluttet,
uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5
år. Det betyder, at en person, som er påbegyndt et forløb før
det fyldte 40. år, ikke skal afbryde sit igangværende forløb,
som følge af at personen fylder 40 år, uanset at personen
på dette tidspunkt har været i ressourceforløb i en samlet
periode på 5 år eller mere. Forslaget afspejler, at personer
mellem 40 og 50 år kan have gavn af flere forløb med hen‐
blik på at udvikle deres arbejdsevne. Når personen afslutter
ressourceforløbet, vil der ikke kunne iværksættes yderligere
forløb, såfremt den samlede varighed efter det fyldte 40. år
er 5 år eller mere, medmindre personen selv ønsker det.
Endelig foreslås det, at grænsen for at kunne blive bevil‐
get mere end ét ressourceforløb bliver rykket fra 40 år til
50 år, således at personer, der er fyldt 50 år, og som har
gennemført et ressourceforløb, efterfølgende alene vil kunne
tilbydes flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det
gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før
eller efter, at personen er fyldt 50 år. Det vil altid bero på en
konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant
for personen.
For nærmere om varighed af ressourceforløb henvises til
lovforslagets § 1, nr. 4-6, og bemærkningerne hertil.
2.7. Sanktionering ved udeblivelse fra selvbookede jobsam‐
taler m.v.
2.7.1. Gældende ret
Af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv so‐
cialpolitik fremgår det, at når en åbenlyst uddannelsesparat
modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet af inte‐
grationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobparat mod‐
tager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse eller kontanthjælp booker en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles
personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til
en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i bestemmelsens
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse
samtaler.
Af den gældende regel i § 37, stk. 1, fremgår det, at hvis
en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale,
herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde
i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcen‐
teret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag,
hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fun‐
det sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme
dag.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen i § 37, stk. 3, 1. pkt.,
ændres, således at når en person, som ikke er omfattet af
integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens
booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsam‐
tale fra jobcenteret.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at
den omfattede personkreds i bestemmelsen udvides til også
at omfatte aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannel‐
seshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsespa‐
rate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod‐
tagere uden for introduktionsprogrammet.
Det betyder, at både uddannelsesparate, herunder åbenlyst
uddannelsesparate, modtagere af overgangsydelse (som ik‐
ke er omfattet af integrationsloven) eller uddannelseshjælp,
jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse eller kontanthjælp og aktivitetsparate
modtagere af overgangsydelse (som ikke er omfattet af in‐
tegrationsloven), uddannelseshjælp eller kontanthjælp frem‐
over vil være omfattet af pligten til at selvbooke samtaler
digitalt således, at en digital selvbooking af en jobsamtale
har samme virkning som en indkaldelse til samtale.
Det indebærer, at disse personer, som uden rimelig grund
udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som
led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller
en rådighedsvurdering i jobcenteret, som personen selv har
booket digitalt, også vil få en sanktion i form af fradrag i
hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt
til den selvbookede jobsamtale, rådighedsvurdering m.v., og
indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil også
blive foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen,
rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Bestemmelsen er en konsekvens af den politiske ”Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats” fra august 2018, som
blev udmøntet med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som bl.a. indebærer, at modtagere
af hjælp i kontanthjælpssystemet – med forskudt ikrafttræ‐
delse for de forskellige målgrupper – fik pligt til selv at
booke jobsamtaler digitalt, og at denne pligt blev fulgt op
af en sanktion for udeblivelser uden rimelig grund. I aftalen
var det forudsat, at pligten til selvbooking for aktivitetspa‐
rate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtage‐
re uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate ud‐
dannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddan‐
10
nelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet kom til at gælde fra 1. januar
2021, og at pligten ville blive fulgt op af en sanktion for
udeblivelser fra selvbookede jobsamtaler m.v. uden rimelig
grund.
Pligten for disse målgrupper blev vedtaget med lov nr. 548
af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats og blev sat
i kraft fra 1. januar 2021 ved bekendtgørelse nr. 1921 af 11.
december 2020 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ændring af lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat‐
sen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser
af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.). Ved
en fejl blev sanktionsbestemmelsen i § 37, stk. 3, hvorefter
målgrupperne vil få foretaget fradrag i hjælpen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet, hvis personen uden rimelig grund udebliver,
ikke konsekvensrettet til at omfatte de nye målgrupper.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen bringer således
lovbestemmelsen i overensstemmelse med den politiske af‐
tale bag det vedtagne lovforslag, jf. ovenfor, og sikrer, at
de nævnte målgrupper kan sanktioneres for udeblivelse fra
selvbookede jobsamtaler m.v. på lige fod med åbenlyst ud‐
dannelsesparate modtagere af overgangsydelse, som ikke er
omfattet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp og job‐
parate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp.
2.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourcefor‐
løbsydelse under ressourceforløb
2.8.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har
personer, der deltager i et ressourceforløb, mulighed for at
beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på
det ordinære arbejdsmarked end efter de regler, der gælder
for kontanthjælp.
Efter § 68 a, stk. 1, i loven, nedsættes ressourceforløbsy‐
delsen, hvis modtageren af ressourceforløbsydelsen har løn‐
indtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager
fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond, ved
ophør af ansættelsen.
Efter § 68 a, stk. 2, i loven, nedsættes ressourceforløbsy‐
delsen med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede løn‐
indtægt inkl. pension udgør 15.264 kr. (2021-niveau), og
med 55 pct. af lønindtægten derudover.
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Med ”Aftale om bedre ressourceforløb” ønsker forligs‐
kredsen, at øge motivationen for, at personer i ressourcefor‐
løb kommer ud på arbejdsmarkedet og får ordinære lønti‐
mer.
Det foreslås derfor, at personer, der modtager ressource‐
forløbsydelse under ressourceforløb, og som har indtægter
fra ordinær beskæftigelse, skal kunne beholde en større del
af sin arbejdsindtægt, end hvad der gælder i dag.
Det foreslås således, at grænsen for nedsættelse af res‐
sourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter til og med
15.264 kr. fjernes helt.
Det betyder, at der fremover ikke vil ske nedsættelse af
ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb af lønindtæg‐
ter inkl. pensionsbidrag op til 15.264 kr. (2021-niveau) per
måned.
Der vil med ændringen af § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, således først ske fradrag i ressourceforløbsy‐
delsen under ressourceforløb, når indtægten inkl. pensions‐
bidrag overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned.
En modtager af ressourceforløbsydelse under ressource‐
forløb, som f.eks. tjener 8.000 kr. i en måned, vil således
kunne beholde dette beløb samt den fulde ressourceforløbs‐
ydelse under ressourceforløb.
2.9. Afskaffelse af mulighed for frakendelse af førtidspen‐
sion for tidligere udsendte soldater og andre tidligere ud‐
sendte statsansatte med PTSD m.v.
2.9.1. Gældende ret
Efter kapitel 3 i lov om social pension er det en betingelse
for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er
varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang,
at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter
den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse
i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende
ved indtægtsgivende arbejde. Førtidspension tilkendes, når
det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold
er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan
forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, res‐
sourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlings‐
mæssige eller andre foranstaltninger.
Når en førtidspension er tilkendt, skal kommunen løbende
påse, om betingelserne for den tilkendte førtidspension fort‐
sat er opfyldt. Hvis der mod forventning er sket en væsentlig
forbedring af arbejdsevnen, således at førtidspensionisten
vedvarende kan forsørge sig selv ved beskæftigelse, skal
kommunen frakende førtidspensionen, jf. § 44, stk. 1, i lov
om social pension. Pensionisten kan også selv rejse sag om
frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 2, i lov om social
pension. Når pensionisten er fyldt 60 år, kan pensionen ikke
frakendes uden pensionistens samtykke, jf. § 44, stk. 3, i
lov om social pension. Det sker sjældent, at førtidspension
frakendes. Ud af knap 100.000 førtidspensionister under 60
år på ny ordning, var der i 2020 således 17 personer, der fik
frakendt førtidspensionen.
Hvis f.eks. førtidspensionisten i en periode arbejder i et om‐
fang, så vedkommende kan forsørge sig selv, kan pensionen
gøres hvilende, jf. § 43 a, i lov om social pension. At pensi‐
11
onen gøres hvilende betyder, at udbetalingen af pensionen
stoppes, mens vedkommende f.eks. prøver kræfter med ar‐
bejdsmarkedet på almindelige vilkår eller i et fleksjob. I den
periode får førtidspensionisten løn fra sin arbejdsgiver, men
pensionisten kan til enhver tid vælge at få sin pensionsudbe‐
taling genoptaget, hvis vedkommende ikke længere arbejder.
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets og Forsvarsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
For nogle tidligere udsendte har udsendelse i internatio‐
nal mission for Danmark ledt til alvorlige psykiske mén,
herunder posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og
stressrelaterede tilstande, angst, depression, personligheds‐
forstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske
lidelser eller komorbide lidelser. I Danmark anvendes for‐
kortelsen PTSD i daglig tale for ICD-10-diagnosen post‐
traumatisk belastningsreaktion. I det efterfølgende anvendes
denne forkortelse, og der refereres alene til de danske diag‐
nosekriterier. Øvrige lidelser, som indgår i det danske diag‐
noseregister og er omfattet af dette forslag, er belastnings-
og stressrelaterede tilstande udover PTSD, angst, depres‐
sion, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser,
andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser.
Sygdommen kan være så alvorlig, at de tidligere udsendte
må forlade arbejdsmarkedet og får tilkendt førtidspension.
Til trods for deres mén ønsker mange tidligere udsendte at
fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og de oplever at
have perioder, hvor de kan arbejde i et vist omfang.
Tidligere udsendte, der har fået tilkendt førtidspension,
oplever ifølge Forsvarsministeriet barrierer for at udnytte de
ressourcer, de i perioder har til at arbejde ved siden af før‐
tidspensionen. Konkret peger Forsvarsministeriet på en frygt
og bekymring hos nogle tidligere udsendte for at få frakendt
førtidspensionen. Dette ses bl.a. hos tidligere udsendte med
PTSD, der kan være relativt friske i perioder og potentielt
kunne arbejde fuld tid, mens de i andre perioder slet ikke vil
være i stand til at arbejde.
Frakendelse af førtidspension sker for et begrænset antal
førtidspensionister hvert år, og alene i tilfælde, hvor førtids‐
pensionistens arbejdsevne mod forventning er forbedret va‐
rigt, så de vedvarende kan forsørge sig selv ved arbejde. Det
udelukker dog ikke, at der kan være nogle førtidspensioni‐
ster, som er bekymrede for at få frakendt førtidspensionen,
og derfor afholder sig fra at arbejde.
Ved at øge incitamentet til at arbejde i de perioder, hvor
det er muligt, er det Beskæftigelsesministeriets og Forsvars‐
ministeriets vurdering, at tidligere udsendte i højere grad vil
kunne fastholde en positiv udvikling blandt andet som følge
af, at de indgår i et arbejdsfællesskab og oplever, at de bi‐
drager positivt til samfundet. Forsvarsministeriet vurderer, at
der i 2020 er ca. 500 tidligere udsendte, som modtager før‐
tidspension. Beskæftigelsesministeriet og Forsvarsministeri‐
et vurderer, at en undtagelse for tidligere udsendte vil sikre
størst mulig ro omkring de tidligere udsendte, som modtager
førtidspension, og som har været i international tjeneste for
Danmark.
Det foreslås derfor at undtage tidligere udsendte med
diagnosticeret PTSD, belastnings- og stressrelaterede lidel‐
ser udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyr‐
relser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser
og komorbide lidelser fra at kunne få frakendt førtidspen‐
sion. Det betyder, at der indføres en undtagelsesbestemmel‐
se for denne gruppe fra den generelle regel om frakendelse
af førtidspensionen i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne.
Det skønnes, at en undtagelse for tidligere udsendte vil
være udgiftsneutralt, da der sker et begrænset antal fraken‐
delser af førtidspension årligt.
Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555
af 2. november 2020, at myndigheden har ansvaret for,
at sager er oplyst i et tilstrækkeligt omfang til, at myn‐
digheden kan træffe afgørelse. Det foreslås, at ordningen
administreres således, at førtidspensionister, som er omfat‐
tet af personkredsen, som er i fare for at få frakendt før‐
tidspensionen, efter anmodning selv skal dokumentere, at
vedkommende er tidligere udsendt soldat eller statsansat
med diagnosticeret PTSD, belastnings- eller stressrelateret
lidelse udover PTSD, angst, depression, personlighedsfor‐
styrrelse, misbrug, søvnforstyrrelser, anden psykiatrisk li‐
delse eller komorbide lidelser, hvorefter kommunen skal
undlade at gå videre med frakendelsen. Det forventes, at
kommunerne allerede er i besiddelse af dokumentation for
såvel udsendelse og diagnose, f.eks. i forbindelse med, at
der er truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension, og
at der derfor ikke vil være behov for, at førtidspensionisten
indleverer dokumentation. Det betyder, at der ikke forventes
at ville være udgifter til administration.
Konkret foreslås det, at der i § 44 i lov om social pen‐
sion indsættes et nyt stykke, hvoraf det vil fremgå, at der
ikke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere
udsendte soldater og andre statsansatte med diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressre‐
laterede lidelser udover PTSD, angst, depression, personlig‐
hedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykia‐
triske lidelser og komorbide lidelser. Det foreslås videre,
at bestemmelsen vil omfatte tidligere udsendte soldater og
andre statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten
har været udsendt mindst en gang, eller i øvrigt i tjenstligt
medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske
statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.
Forslaget betyder, at der ikke vil kunne ske frakendelse af
førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre stats‐
ansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreakti‐
on m.v., hvis de er omfattet af ovenstående definition.
2.10. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering
og udgifter til mentorstøtte
2.10.1. Gældende ret
Efter den gældende § 195 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes
12
driftsudgifter ved aktivering m.v. af personer i ressourcefor‐
løb. Refusionsberettigende driftsudgifter til aktivering m.v.
omfatter udgifter til følgende aktiviteter, tilbud og tillægs‐
ydelser efter lovens § 195:
– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 14, der kan bestå af uddannelser, der har hjemmel
i lov, som udbydes generelt og som umiddelbart er rettet
mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 90,
samt øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under
uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejled‐
nings- og afklaringsforløb, jf. lovens § 91.
– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 15 mellem en virksomhed og et jobcenter om
rekrutteringsforløb for ledige i virksomhedspraktik, hvor
virksomheden inden for rammerne af aftalen kan få til‐
skud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og op‐
kvalificeringsforløb, mentor og administration.
– Undervisningsmaterialer efter lovens § 172 med henblik
på at understøtte, at personen kan få og deltage i et
tilbud.
– Merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176 ved deltagelse
i tilbud efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik),
kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) og kapitel 14 (vej‐
ledning og opkvalificering), hvor der efter jobcentrets
vurdering kan udbetales op til 1.000 kr. om måneden i
hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at
deltage i tilbud.
Ved tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens
kapitel 14 er der ikke refusion efter lovens § 195, men efter
§§ 196 og 196 a, hvis der er tale om tilbud efter §§ 96, 97 og
97 a.
Efter § 197, nr. 1, i loven, refunderes en kommunes ud‐
gifter til mentorstøtte til personer i ressourceforløb også
med 50 pct. Udgifter til mentorstøtte, der kan afholdes efter
lovens kapitel 26, omfatter løn til frikøb af mentorer på en
arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, honorar til en eks‐
tern konsulent og tilskud til køb af uddannelse for mento‐
ren. Det omfatter dermed ikke udgifter forbundet med at
levere mentorydelsen, som f.eks. transportudgifter for kom‐
munalt ansatte, der er mentorer, eller løn under mentorers
sygdom.
Driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
til personer i ressourceforløb er omfattet af budgetgarantien
i henhold til lov om kommunal udligning og generelle til‐
skud til kommuner. I lov om kommunal udligning og gene‐
relle tilskud til kommuner, er der fastsat regler om den kom‐
munale budgetgaranti, der indebærer, at kommunerne under
ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter
på visse områder, herunder en række forsørgelsesydelser og
aktiveringsudgifter. Kompensationen sker via en regulering
af bloktilskuddet.
Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommu‐
nal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter
den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes
reale udgifter til bl.a. ressourceforløbsydelse, driftsudgifter
ved aktivering af personer i ressourceforløb samt mentor‐
støtte, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. til per‐
soner i ressourceforløb.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås at afskaffe statsrefusion af kommunernes
driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourcefor‐
løb. Det sker ved, at denne målgruppe udgår af §§ 195
og 197, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
betyder, at det fra den 1. januar 2022 kun er personer i
jobafklaringsforløb, førtidspensionister og unge under 18 år
med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmen‐
de indsats, der er omfattet af lovens § 195 om refusion af
driftsudgifter ved aktivering, og det vil kun være personer i
jobafklaringsforløb, der vil være omfattet af lovens § 197,
nr. 1, om refusion af udgifter til mentorstøtte.
Selv om refusionen bortfalder for personer i ressourcefor‐
løb, er driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentor‐
støtte omfattet af budgetgarantien i henhold til lov om kom‐
munal udligning og generelle tilskud til kommuner. Som en
konsekvens af ændringerne af reglerne om refusion i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, vil budgetgarantien fremover
fuldt ud omfatte kommunernes mer- eller mindreudgifter til
driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Budgetgarantien
vil ligeledes fremover fuldt ud omfatte kommunernes mer-
eller mindreudgifter til mentorstøtte til personer i ressour‐
ceforløb. Der er ingen ændring med hensyn til, at kommu‐
nernes reale udgifter til bl.a. ressourceforløbsydelse samt
hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. til personer i
ressourceforløb er omfattet.
Forslaget om at afskaffe refusion af kommunernes drifts‐
udgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte påvirker
ikke reglerne om aktivering og mentorstøtte for personer i
ressourceforløb, men er et spørgsmål om finansiering mel‐
lem stat og kommune. Der er således ingen ændringer i,
hvilke tilbud m.v. personer i ressourceforløb kan modtage
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For nærmere om afskaffelsen af refusion af driftsudgifter
ved aktivering og udgifter til mentorstøtte henvises til lov‐
forslagets § 1, nr. 8 og 9, og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt‐
telsesloven
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for‐
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di‐
rektiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for‐
ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning
den 25. maj 2018.
13
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt el‐
ler delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,
og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register.
De grundlæggende principper for behandling af person‐
oplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og
gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet
af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at person‐
oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen‐
nemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og
ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personop‐
lysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles (»dataminimering«). Derudover er det fastsat, at
personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer til‐
strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand‐
ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«), og at oplys‐
ningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte,
og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at per‐
sonoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil
de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«).
I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes be‐
handlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger. Der
kan bl.a. ske behandling af almindelige personoplysninger,
hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter
forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opret‐
holde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be‐
handling med henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk.
1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand‐
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling, herunder for andre specifikke databehandlings‐
situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti‐
kel 85-91).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel
6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til bl.a. stk.
1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes
nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet
med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag,
eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i
stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndig‐
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Derudover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at med‐
lemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte de generelle be‐
tingelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse
kan indføre formålsbegrænsninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i
forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en
uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter
artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde
eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt
at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for
at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1,
litra e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for‐
pligtelse eller i samfundets interesse.
Oplysninger om indsatser i ressourceforløb vil i vid ud‐
strækning kunne ske i medfør af behandlingsreglerne i for‐
ordningens artikel 6, hvor jobcentrenes og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger
konkret vil skulle ske i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e.
Behandling af følsomme personoplysninger er som ud‐
gangspunkt forbudt, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Der
gælder imidlertid en række undtagelser til dette forbud, jf.
stk. 2 og 3. Følsomme personoplysninger er udtømmende
opregnet i forordningens artikel 9 og omfatter oplysninger
om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filoso‐
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
samt behandling af genetiske data, biometriske data med det
formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsop‐
lysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle
forhold eller seksuelle orientering.
Efter databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, gælder forbuddet
mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke i tilfæl‐
de, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger
i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c,
d, e eller f, er opfyldt. Efter § 7, stk. 4, i samme lov kan be‐
handling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 9, stk. 1, ske, hvis behandling af oplysninger
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatser for person‐
er i ressourceforløb kan det forudsætningsvis være nødven‐
digt, at jobcentrene behandler oplysninger om personers hel‐
bredsmæssige forhold for at kunne tilrettelægge et ressour‐
ceforløb, som tager højde for den enkeltes helbred. Formålet
med behandlingen er, at det skal være muligt at tilrettelægge
en hensigtsmæssig indsats under hensyntagen til den enkel‐
tes helbred.
En sådan behandling af oplysninger om helbredsforhold
vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9
om behandling af særlige kategorier af personoplysninger
(følsomme personoplysninger).
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af
helbredsoplysninger i form af for eksempelvis lægeattester
eller journaloplysninger, der blandt andet kan indeholde op‐
lysninger om diagnoser og behandlinger, i forbindelse med
tilrettelæggelsen og monitoreringen af ressourceforløb vil
kunne ske i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra
14
f eller g. Efter artikel 9, stk. 2, litra f kan der bl.a. ske
behandling af oplysninger, for at retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares. Efter litra g kan behandlin‐
gen af oplysninger ske, hvis den er nødvendig af hensyn til
væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten el‐
ler medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold
til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste ind‐
hold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og spe‐
cifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser. Beskæftigelsesmi‐
nisteriet vurderer endvidere, at behandlingen efter de anførte
bestemmelser vil kunne ske i overensstemmelse med data‐
beskyttelseslovens § 7, stk. 1 og 4.
Jobcentrene vil fortsat skulle registrere indsatser i ressour‐
ceforløbet i egne fagsystemer og via disse indberette ind‐
satserne til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering således, at den
enkelte kan se indsatserne i ”Min Plan” på Jobnet, og såle‐
des, at indsatserne kan indgå i den forudsatte monitorering
af kommunerenes indsats på ressourceforløb.
Behandlingen af personoplysninger vil skulle ske under
iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det gælder bl.a. i
forhold til oplysningspligten efter databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 13 og 14, retten til indsigt, jf. artikel 15, retten
til berigtigelse, jf. artikel 16, retten til sletning, jf. artikel 17,
retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger,
jf. artikel 18, og retten til indsigelse, jf. artikel 21. Der hen‐
vises til Datatilsynets "Vejledning om de registreredes rettig‐
heder", hvori disse rettigheder er nærmere beskrevet. Vejled‐
ningen fremgår på tilsynets hjemmeside.
Den digitale kommunikationen mellem myndighedernes
it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal fort‐
sat overholde sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til
kryptering, anvendelse af certifikater og logning, og at der
alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysnin‐
ger. Endvidere skal personer, der logger på selvbetjenings‐
løsninger og får adgang til læsning og registrering af oplys‐
ninger, være sikkert identificerede.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Tabel 4.1. De samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr., 2021 pl 2022 2023 2024 2025 Fuldt indfaset
Stat -336,7 -333,9 -334,8 -334,8 -334,5
Kommune 347,3 342,2 347,2 351,9 360,2
- heraf administrative merudgifter 66,2 55,0 55,6 55,9 55,9
I alt (før skat og tilbageløb) 10,6 8,3 12,4 17,1 25,7
I alt efter skat og tilbageløb -5,1 -14,2 -12,1 -9,8 -4,6
Samlet set skønnes aftalen kun at have en begrænset be‐
tydning for de offentlige udgifter. Aftalen skønnes før skat
og tilbageløb at medføre merudgifter på 10,6 mio. kr. i 2022,
og fuldt indfaset medfører aftalen merudgifter på 25,7 mio.
kr. Efter skat og tilbageløb skønnes aftalen at medføre min‐
dreudgifter på 5,1 mio. kr. i 2022 og mindreudgifter på 4,6
mio. kr. fuldt indfaset. Aftalen skønnes at medføre øgede
administrative merudgifter i kommunerne på ca. 56 mio. kr.
Forslaget medfører imidlertid en betydelig forskydning af
udgifter mel-lem stat og kommuner samt forøgelse af kom‐
munale udgifter, som omfattes af budgetgarantien. De øko‐
nomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal
forhandles med KL (Kommunernes Landsforening). Forsla‐
get medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget indeholder en fortsat forenkling af reglerne
om statsrefusion, der efterfølger afskaffelse af refusion af
driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
til modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp,
overgangsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt re‐
validender pr. 1. januar 2019 og 1. juli 2019, jf. lov nr. 1527
af 18. december 2018 om ændring af lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om kom‐
munal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelses-indsat‐
sen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæf‐
tigelses-indsatsen og bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler som supplerer EURES-forordningen).
Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede administra‐
tive merudgifter til etablering af flere virksomhedsrettede
tilbud, der delvis skal erstatte et forventet fald i aktivering
i form af vejledning og opkvalificering, jf. afsnit 4.1.5.,
administrative merudgifter i forbindelse med indsatsgaranti,
jf. afsnit 4.1.2. samt administrative merudgifter i forbindelse
med flere virksomhedsrettede forløb i ressourceforløb jf.
afsnit 4.1.6.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administra‐
tion i regioner og staten.
15
4.1.1. Afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
Det foreslås, at personer med under 6 år til pensionsalde‐
ren ikke skal bevilges ressourceforløb, medmindre de selv
ønsker det. Forslaget betyder, at en person, der har mindre
end 6 år til folkepensionsalderen, kun vil kunne tilbydes et
ressourceforløb, hvis vedkommende selv ønsker det.
Forslaget ventes at betyde en reduktion af udgifterne til
ressourceforløbsydelse samt merudgifter til andre ydelser,
primært førtidspension.
Samlet skønnes forslaget at medføre merudgifter på 8,4
mio. kr. i 2022, 13,6 mio. kr. i 2023, 16,8 mio. kr. 2024, 20,9
mio. kr. i 2025 og 24,1 mio. kr. fuldt indfaset i 2027.
Tabel 4.1.1. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af tvungent ressourceforløb for seniorer
2022 2023 2024 2025
Stat 2,1 3,1 3,0 3,0
Kommune 6,3 10,5 13,8 17,9
DUT (administrativ) -0,3 -0,4 -0,5 -0,5
I alt 8,4 13,6 16,8 20,9
4.1.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb
Forslaget medfører kommunale merudgifter til flere re‐
habiliteringsteammøder, da der forudsættes at ville blive
behandlet flere sager i rehabiliteringsteamet som følge af
forslaget. Der er ved skønnet over merudgiften i 2022 taget
udgangspunkt i, at der ud over den løbende tilgang også vil
være igangværende sager, der er omfattet af forslaget, og
som vil blive behandlet i rehabiliteringsteamet. Efterfølgen‐
de vil det kun være den løbende tilgang.
Der afsættes desuden midler til it- og dataunderstøttelse
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i 2021 og
2022 i forbindelse med etableringen af opgørelsen af kom‐
munernes indsats for personer i ressourceforløb i de første 6
måneder af forløbet.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter på 5,8 mio. kr.
årligt fuldt indfaset. Af de 0,7 mio. kr. til it- og dataunder‐
støttelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
2022 forventes 0,3 mio. kr. anvendt i 2021. Der overføres
derfor 0,3 mio. kr. fra § 35.11.19. Regeringsreserve til §
17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesind‐
satsen i 2021 til lovforberedende aktiviteter. Rammen for
2022 nedsættes tilsvarende til 0,4 mio. kr.
Tabel 4.1.2. Økonomiske konsekvenser af indsatsgaranti i ressourceforløb
2022 2023 2024 2025
Stat 0,7 0,0 0,0 0,0
Kommune 17,9 5,8 5,8 5,8
DUT (administrativ) 17,9 5,8 5,8 5,8
I alt 18,6 5,8 5,8 5,8
4.1.3. Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig råd‐
givning
Forslaget giver personer i ressourceforløb ret til en sam‐
tale med en sundhedskoordinator fra klinisk funktion og
personens koordinerende sagsbehandler, hvis de ønsker. Det
vurderes, at forslaget fuldt indfaset vil medføre administrati‐
ve merudgifter på 2,9 mio.kr. årligt fuldt indfaset.
Tabel 4.1.3. Økonomiske konsekvenser af tryghed i ressourceforløb
2022 2023 2024 2025
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 0,7 1,9 2,6 2,9
DUT (administrativ) 0,8 1,9 2,6 2,9
I alt 0,7 1,9 2,6 2,9
4.1.4. Ret til personlig jobformidler Det foreslås, at der fastsættes en ny bestemmelse, hvor‐
efter personer i ressourceforløb får ret til en personlig job‐
16
formidler. Jobformidleren skal have konkret viden om det
lokale arbejdsmarked og skal have en tæt og inddragende
dialog med personen, sådan at jobformidleren kan hjælpe
den enkelte person med at skabe et godt match med en
virksomhed. Det foreslås også, at jobformidleren skal indgå
i et samarbejde med personens koordinerende sagsbehand‐
ler. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil
medføre merudgifter på ca. 39 mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Tabel 4.1.4. Økonomiske konsekvenser af ret til personlig jobformidler
2022 2023 2024 2025
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 38,7 38,7 38,7 38,7
DUT (administrativ) 38,7 38,7 38,7 38,7
I alt 38,7 38,7 38,7 38,7
4.1.5. Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning
og opkvalificering
Det er forudsat, at kommunerne vil reducere aktiverings‐
omfanget for tilbud om vejledning og opkvalificering med
15 pct. i forhold til den hidtil forudsatte anvendelse af dette
aktiveringsredskab for målgruppen. Forslaget forventes der‐
med at medføre mindreudgifter på 75 mio. kr. årligt fuldt
indfaset til tilbud om vejledning og opkvalificering.
Tabel 4.1.5. Økonomiske konsekvenser af reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering
2022 2023 2024 2025
Stat 0 0 0 0
Kommune -75,0 -74,8 -75,0 -75,0
Budgetgaranti -75,0 -74,8 -75,0 -75,0
I alt -75,0 -74,8 -75,0 -75,0
4.1.6. Administrative udgifter som følge af flere i virksom‐
hedsrettet aktivering
Det er forudsat, at kommunerne vil øge antallet af tilbud
om virksom-hedspraktik. Den forventede forøgelse af akti‐
vering i virksomhedspraktik formodes i et omfang at erstatte
aktivering i vejledning og opkvalificering.
Det vurderes, at kommunerne vil få øgede administrative
udgifter til at øge aktiveringsomfanget i tilbud om virksom‐
hedspraktik. Det forventes, at forslaget vil medføre en kom‐
munal administrativ merudgift på 5,4 mio. kr. årligt.
Tabel 4.1.6. Økonomiske konsekvenser af flere i virksomhedsrettet aktivering
2022 2023 2024 2025
Stat 0 0,0 0,0 0,0
Kommune 5,4 5,4 5,4 5,4
DUT (administrativ) 5,4 5,4 5,4 5,4
I alt 5,4 5,4 5,4 5,4
4.1.7. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
Det foreslås, at et ressourceforløb højst kan vare 3 år. Det‐
te har til hensigt at skabe mere fokuserede forløb og give
personer i ressourceforløb en mere overskuelig tidshorisont
for ressourceforløbet.
Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1 år.
Det foreslås derfor, at personer mellem 40 og 50 år
fremover kan bevilges ét eller flere ressourceforløb af en
varighed på maksimalt 3 år per forløb, men at den samlede
varighed i ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, som i
dag, medmindre personen selv ønsker det. Forslaget skønnes
at betyde en reduktion i varigheden af ressourceforløb. Va‐
righeden forventes at blive reduceret mest for personer i
17
ressourceforløb, der er 50 år eller ældre, da de kun kan få
ét ressourceforløb, og varigheden af dette forløb reduceres
fra 5 år til 3 år. Afkortningen af varigheden af ressourcefor‐
løb ventes at betyde, at personer under 50 år, der samlet
får ressource-forløb i mere end 3 år, vil skulle have flere
møder med rehabiliterings-teamet for at igangsætte gentagne
ressourceforløb.
Forslaget ventes således at betyde en reduktion af udgif‐
terne til ressourceforløbsydelse samt merudgifter til andre
ydelser, primært førtidspension. De flere møder i rehabilite‐
ringsteamet ventes at medføre merudgifter til administration
i kommunerne. Samlet skønnes forslaget at medføre merud‐
gifter på 10,7 mio. kr. i 2022, 13,5 mio. kr. i 2023, 13,9 mio.
kr. 2024, 14,2 mio. kr. i 2025 og 19,6 mio. kr. fuldt indfaset i
2041.
Tabel 4.1.7. Økonomiske konsekvenser af maksimal varighed af ressourceforløb på 3 år
2022 2023 2024 2025
Stat 2,4 3,9 4,0 4,0
Kommune 7,5 9,6 9,9 10,2
DUT (administrativ) 3,8 3,6 3,6 3,6
I alt 9,8 13,5 13,9 14,2
Anm. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i
tabellerne afvige fra totalen
4.1.8. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressource‐
forløbsydelse under ressourceforløb
Det foreslås, at grænsen for nedsættelse af ressourcefor‐
løbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter til og med 15.264
kr. fjernes helt.
Når fradraget på de 30 pct. af lønindtægter i ressourcefor‐
løbsydelse afskaffes for personer i ressourceforløb, skønnes
det samlet at medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse
på ca. 4,2 mio. kr. årligt.
Tabel 4.1.8. Økonomiske konsekvenser af ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourcefor‐
løb
2022 2023 2024 2025
Stat 0,8 0,8 0,8 0,8
Kommune 3,4 3,4 3,4 3,4
DUT (administrativ) 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 4,2 4,2 4,2 4,2
4.1.9. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering
og udgifter til mentorstøtte
Det foreslås, at afskaffe statsrefusion af kommunernes
driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb
og udgifter til mentorstøtte til personer i ressourceforløb pr.
1. januar 2022. Samtidigt med afskaffelse af refusion bliver
alle driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
fuldt ud omfattet af budgetgarantien. Med forslaget er der
således beregnet en direkte virkning med en tilsvarende for‐
øgelse af budgetgaranterede udgifter. De offentlige udgifter
påvirkes ikke samlet set. De økonomiske konsekvenser tager
udgangspunkt i statens budgetterede udgifter til refusion for
2021 på forslag til finanslov for 2020.
Tabel 4.1.9. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
Mio. kr., 2021 pl 2022 2023 2024 2025
Stat -342,4 -341,7 -342,6 -342,6
Driftsudgifter ved aktivering -250 -249,5 -250,1 -250,1
Mentorstøtte -92,4 -92,2 -92,5 -92,5
Kommune 342,4 341,7 342,6 342,6
Budgetgaranti 342,4 341,7 342,6 342,6
I alt 0,0 0,0 0,0 0,0
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
18
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så
den er let at forstå for borgere og virksomheder. Beskæfti‐
gelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstem‐
melse med dette princip, da forslaget vurderes at give enkle‐
re regler.
Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan
kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Be‐
skæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overens‐
stemmelse med dette princip, da der i de gældende regler er
hjemmel til at kommunikere digitalt med personer i ressour‐
ceforløb. Der er herunder bemyndigelse til at fastsætte regler
om obligatorisk digital kommunikation og om fritagelse for
obligatorisk digital kommunikation. Forslaget ændrer ikke
på disse eksisterende bemyndigelser.
Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at admini‐
strationen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt
(automatisk sagsbehandling) og under hensyntagen til bor‐
gernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det er Beskæfti‐
gelsesministeriets vurdering, at princip 3 ikke er relevant i
forhold til lovforslaget, da indsatsen efter gældende regler
tilrettelægges blandt andet på grundlag af en tværfaglig vur‐
dering og indstilling på møde i rehabiliteringsteam.
Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet
for at indføre nye indberetningskrav kan trækkes på data
fra eksisterende offentlige registre som grundlag for admi‐
nistrationen af lovgivningen. Efter princippet bør begreber
og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndighe‐
der. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i
overensstemmelse med dette princip, da opsamling af data
brug for visning af indsatser i borgerens ”Min plan” på Job‐
net og til monitorering af indsatsgarantien forventes at ske
via etablerede indberetninger fra kommunerne til det fælles
it-baserede datagrundlag (DFDG) om de enkelte borgeres
indsatser i hhv. beskæftigelses-, social- og den kommunale
sundhedsforvaltning.
Jobformidlere er en ny indsats i forhold til personer i res‐
sourceforløb, så der er ikke tale om oplysninger, der findes
hos andre myndigheder. De eksisterende regler om indberet‐
ning oplysninger om jobformidlere til dagpengemodtagere
udvides til også at omfatte oplysninger om jobformidlere til
personer i ressourceforløb. Indberetningspligten vil komme
til at fremgå af bekendtgørelse om det fælles it-baserede
datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigel‐
sesområdet.
Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering,
at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne. Beskæf‐
tigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstem‐
melse med dette princip, da det bl.a. gælder, at kommunika‐
tionen mellem jobcentrenes fagsystemer og DFDG fortsat
vil skulle ske sikkert via bl.a. krypterede forbindelse og ved
brug af certifikater. Der foretages logning, når oplysninger‐
ne i DFDG læses eller opdateres.
Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang,
det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende of‐
fentlig infrastruktur, så der sikres størst muligt genbrug og
sammenhæng på tværs. Beskæftigelsesministeriet vurderer,
at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da
opsamling af data til monitorering af indsatsgarantien for‐
ventes at ske via etablerede indberetninger fra kommunerne
til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Ved borger‐
nes login til Jobnet kan endvidere anvendes NemLog-in. Og
kommunerne anvender Digital Post ved afsendelse af afgø‐
relser m.v. til borgerne.
Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen
tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt
forebyggelse af snyd og fejl. Lovforslaget vedrører ikke
udbetalingen af ydelser til borgere eller tilskud til virksom‐
heder m.v. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at princippet
ikke er relevant i forhold til lovforslaget, da der med forsla‐
get bl.a. foreslås ændrede regler om ressourceforløbs varig‐
hed og om for hvilke aldersgrupper, det er obligatorisk at
deltage i ressourceforløb. Beskæftigelsesministeriet vil dog
fortsat via statistisk opfølgning på oplysninger indberettet til
DFDG, der indgår i Det Statistiske Datavarehus i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk
opfølgning på indsatsen og til brug for udstilling af målinger
på Jobindsats.dk, kunne følge, om kommunerne efterlever
de foreslåede regler.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administra‐
tive konsekvenser for erhvervslivet. Det er Beskæftigelses‐
ministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil erhvervs‐
rettet regulering på denne baggrund ikke er relevante for
ændringerne i lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven‐
ser for borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klima- og miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. For så
vidt angår forholdet til databeskyttelsesforordningen henvi‐
ses til afsnit 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. januar
2020 til den 18. februar 2020 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Danmark,
Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,
Danmarks Frie Fagforening, Cabi, Danmarks Veteraner,
19
Dansk handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Soldater og Marine‐
foreningers Fællesråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsu‐
lentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handica‐
pråd, DIF Soldaterprojekt, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet,
Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folk
og Sikkerhed, Fonden Danske Veteranhjem, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
FSR – danske revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsik‐
ring & Pension, Frie Funktionærer, Forsvarsministeriets Per‐
sonalestyrelse, Frivilligrådet, Hovedorganisationen af Offi‐
cerer i Danmark, Hovedorganisationen for Personel af Re‐
serven i Danmark, Hærens Konstabel- og korporalforening,
Institut for Menneskerettigheder, KFUMs Soldatermission,
KL (Kommunernes Landsforening), KLAPjob, Kooperatio‐
nen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af
fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af førtidspensioni‐
ster, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psy‐
kiatribrugere, Lægeforeningen, Mars og Merkur Danmark,
Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå‐
det for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation,
SIND, Sundhedskartellet, Veteran Jumpstart, Veteranallian‐
cen, Veterancentret, Veteranhaven og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif‐
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat: Stat:
Lovforslaget skønnes at med-føre
mindreudgifter for:
Lovforslaget skønnes at medføre
merudgifter for:
2022: 357,7 mio. kr. 2022: 21,0 mio. kr.
2023: 364,8 mio. kr. 2023: 30,9 mio. kr.
2024: 367,6 mio. kr. 2024: 32,8 mio. kr.
2025: 368,4 mio. kr. 2025: 33,6 mio. kr.
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at med-føre
mindreudgifter for:
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at medføre
merudgifter for:
2022: 70,0 mio. kr. 2022: 417,3 mio. kr.
2023: 106,1 mio. kr. 2023: 448,3 mio. kr.
2024: 114,6 mio. kr. 2024: 461,8 mio. kr.
2025: 118,3 mio. kr. 2025: 470,2 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
20
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, er ressourceforløb med tilhørende res‐
sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpo‐
litik en ordning for personer, der har komplekse problemer
ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en ind‐
sats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og
som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination
af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige
indsatser.
Efter § 114, stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats kan der alene gives ressourceforløb frem til det
tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.
Det foreslås i § 112, stk. 3, 1. pkt., som noget nyt, at for
personer, der har mindre end 6 år tilbage til folkepensions‐
alderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke
iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv
ønsker det.
Årsagen til ændringen er, at personer, der har mindre
end 6 år til folkepensionsalderen, har et relativt kort arbejds‐
markedsperspektiv. Disse personer vil derfor ikke skulle i
ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Det skal
sikre, at ressourceforløb målrettes personer, som vil have
mest gavn af en langsigtet, tværfaglig indsats for at udvikle
arbejdsevnen.
Forslaget betyder, at en person, der har mindre end 6 år
til folkepensionsalderen, ikke vil skulle deltage i et ressour‐
ceforløb, medmindre personen selv ønsker det. Det gælder,
uanset om personen tidligere har deltaget i et eller flere res‐
sourceforløb. Uanset at en person, der har mindre end 6 år
til folkepensionsalderen selv ønsker et ressourceforløb, vil
det altid bero på en konkret vurdering, om et ressourceforløb
vil være relevant for personen.
Forslaget betyder endvidere, at jobcenteret ikke kan træffe
afgørelse om, at personen skal påbegynde et ressourceforløb
på et tidspunkt, hvor personen har mindre end 6 år til folke‐
pensionsalderen, medmindre personen selv ønsker det.
Det forhold, at personen ikke ønsker at deltage i et res‐
sourceforløb, fordi personen har mindre end 6 år tilbage til
folkepensionsalderen, vil ikke medføre, at personen vil have
ret til fleksjob eller førtidspension, hvis personen ikke opfyl‐
der betingelserne herfor. Hvis personen ikke opfylder betin‐
gelserne for fleksjob eller førtidspension, skal kommunen
vurdere hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe
den pågældende i beskæftigelse. Der henvises til § 1 a i lov
om social pension, hvor folkepensionsalderen er fastlagt.
Det foreslås i § 112, stk. 3, 2. pkt., at en person, der i løbet
af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre
end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til
det er afsluttet.
Forslaget betyder, at en person, som deltager i et ressour‐
ceforløb, ikke vil skulle afbryde forløbet som følge af, at
personen undervejs i forløbet når det tidspunkt, hvor perso‐
nen har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf. § 1
a i lov om social pension. Ressourceforløbet kan afbrydes
af andre grunde, f.eks. hvis personen får arbejde og bliver
selvforsørgende undervejs i ressourceforløbet.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats kan et ressourceforløb bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden
lovgivning, herunder lov om social service og sundhedslo‐
ven.
Efter § 54, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
skal et tilbud altid være tilpasset personens helbredstilstand.
Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., træffer
kommunen afgørelse om indsatserne i ressourceforløbet på
baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.
Det foreslås i § 113, stk. 2, at kommunen skal forelægge
en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet,
jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt
et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov
om social service eller en kommunal indsats efter sundheds‐
loven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbe‐
gyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.
Forslaget har til hensigt at sikre, at personer i ressource‐
forløb får en tidlig og målrettet indsats, der hjælper dem
videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets
indstilling. Intentionen er, at personens indsats igangsættes
hurtigst muligt og inden for 6 måneder.
Forslaget betyder, at kommunen vil skulle sørge for, at
personens sag bliver forelagt for rehabiliteringsteamet, hvis
personen ikke er kommet i gang med et tilbud om virksom‐
hedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats efter
lov om social service eller en kommunal sundhedsindsats
efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er
påbegyndt et ressourceforløb. Forslaget betyder endvidere,
at personens sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet,
uanset at personen påbegynder en indsats kort tid efter, at de
6 måneder er gået.
De gældende regler i § 43 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats om, at rehabiliteringsplanens forberedende del
danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringstea‐
met, vil også skulle finde anvendelse, når rehabiliteringstea‐
met behandler sager om borgere i ressourceforløb som følge
af, at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden
for 6 måneder. Der vil alene være behov for at opdatere
den forberedende del i det omfang, der er kommet nye,
væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er overgået
til ressourceforløb.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om be‐
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens
21
forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet på grund
af manglende påbegyndelse af indsats m.v., hvorefter der
forventes at blive fastsat nærmere regler om, hvilke særlige
grunde der kan tale for, at sagen ikke skal forelægges for
teamet, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats inden
for 6 måneder.
Der henvises endvidere til afsnit 2.2. i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2.
Det foreslås endvidere i § 113, stk. 3, 1. pkt., at en per‐
son i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet
tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbreds‐
tilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en
sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den
koordinerende sagsbehandler.
Det foreslås endvidere i 2. pkt., at gør personen brug af
retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbegyndt, skal
personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har taget
stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Forslaget betyder, at
personen først vil skulle påbegynde tilbuddet, når jobcente‐
ret har tilpasset tilbuddet, eller når jobcenteret på baggrund
af sundhedskoordinators rådgivning har vurderet, at det ikke
er nødvendigt at tilpasse tilbuddet.
Det foreslås herudover i 3. pkt., at har personen en job‐
formidler, kan denne deltage i samtalen i stedet for den
koordinerende sagsbehandler.
Forslaget har til hensigt at understøtte, at personer i res‐
sourceforløb er trygge ved at deltage i beskæftigelsesrettede
tilbud.
Forslaget betyder, at når en person får et virksomhedsret‐
tet tilbud efter kapitel 11 eller 12 eller et tilbud om vejled‐
ning og opkvalificering efter kapitel 14, som personen ikke
er tryg ved at deltage i, fordi personen mener, at tilbuddet
ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsmæs‐
sige situation, vil jobcenteret skulle tilbyde personen en
samtale med en sundhedskoordinator og personens koordi‐
nerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3. Retten vil alene
basere sig på borgerens opfattelse af tilbuddet, og er såle‐
des uafhængig af, om tilbuddet efter jobcenterets vurdering
tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige
situation.
Retten til at få en samtale med en sundhedskoordinator og
koordinerende sagsbehandler vil gælde både, inden perso‐
nen påbegynder tilbuddet, og efter, at personen er påbegyndt
tilbuddet. Benytter personen retten i forhold til et tilbud,
som personen allerede er påbegyndt, skal personen fortsætte
i tilbuddet. Personen skal således kun ophøre i tilbuddet før
tid, hvis jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators
rådgivning beslutter, at personen skal have et andet tilbud.
Forslaget ændrer ikke på, at personen kan klage over
kommunens afgørelse om et tilbud inden 4 uger efter, at
personen har modtaget afgørelsen, jf. § 204 og lov om rets‐
sikkerhed og administration på det sociale område.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om be‐
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens
vejledning om retten til at få en samtale med sundhedskoor‐
dinator og koordinerende sagsbehandler, personer, der skal
deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af rådgivnin‐
gen fra sundhedskoordinator.
Der henvises endvidere til afsnit 2.4. i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 3
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan ressourceforløbet bestå af tilbud
efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12
(løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering)
samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov
om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan
tillige indeholde mentorstøtte som en understøttende indsats
efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og
forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med
henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud
efter denne lov.
Ressourceforløbet skal hjælpe personer med komplekse
problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængen‐
de indsats, så de på sigt kan komme i job eller i gang med en
uddannelse. Indsatsen skal målrettes og tilpasses personens
forudsætninger og behov og have et klart mål i forhold til
arbejdsmarkedet.
Formålet med ressourceforløbet er at udvikle personens
arbejdsevne. Arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret
aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til job og uddan‐
nelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i
gang. Ressourceforløbet handler om at udvikle arbejdsevnen
med henblik på at finde det rette job med opgaver, der
passer til den enkelte. Derfor vil der altid så vidt muligt
skulle opstilles konkrete og realiserbare jobmål i samarbejde
med personen – også selvom job eller uddannelse ligger
langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen,
så både personen, personens netværk og kommunen har et
pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.
Efter § 36, stk. 3, skal jobcenteret udpege en gennemgåen‐
de og koordinerende sagsbehandler til en person, der delta‐
ger i et ressourceforløb. Den koordinerende sagsbehandler
er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde
med personen, herunder løbende følge op på indsatsen og
løbende koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå
personen med at realisere sit uddannelses- eller jobmål. Det
skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng
i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår perso‐
nen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Efter § 45, stk. 1, skal rehabiliteringsplanens indsatsdel
indgå i borgerens ”Min Plan”. Den gennemgående og koor‐
dinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabili‐
teringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Den
koordinerende sagsbehandler varetager den løbende opfølg‐
ning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for,
at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation
og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabilite‐
ringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelses‐
mål.
Endelig fremgår det af § 47, at beskæftigelsesministeren
22
fastsætter regler om indhold og udformning af ”Min Plan”
og rehabiliteringsplanen og om, hvordan rehabiliteringspla‐
nens indsatsdel indgår i personens ”Min Plan”. Bemyndigel‐
sen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om rehabiliterings‐
plan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourcefor‐
løb, fleksjob, førtidspension m.v., hvor der er fastsat nærme‐
re regler om, hvad der skal indgå i rehabiliteringsplanens
indsatsdel.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 113 a om ret til en
personlig jobformidler for personer i ressourceforløb.
Det foreslås i § 113 a, 1. pkt., at personer i ressourceforløb
har ret til en personlig jobformidler. Det foreslås i § 113 a,
2. pkt., at jobformidleren i samarbejde og tæt dialog med
personen vil skulle understøtte, at der bliver skabt det rigtige
match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen vil
kunne ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få
ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud
efter lovens kapitel 11 eller 12.
Forslaget betyder, at personer i ressourceforløb vil få ret
til en personlig jobformidler, som skal have konkret viden
om det lokale arbejdsmarked, og som skal have en tæt og
inddragende dialog med personen blandt andet om hvilke
arbejdsområder, der er relevante for at understøtte, at per‐
sonen kan nå sit jobmål. Retten til en personlig jobformid‐
ler skal gives med henblik på at hjælpe personen med at
skabe et godt match med en virksomhed. Jobformidleren
vil også kunne understøtte, at personen fastholdes på en
virksomhed. Dette skal sikre fremdrift i ressourceforløbet og
medvirke til, at personen på sigt kan komme i beskæftigelse.
Der er tale om et tilbud til personen. Det vil sige, at perso‐
nen kun får en jobformidler, hvis vedkommende ønsker det.
Jobformidleren vil skulle have en særlig rolle i relation til
den virksomhedsrettede indsats, men retten til en personlig
jobformidler vil ikke være forbeholdt personer i ressource‐
forløb, der er indstillet til en virksomhedsrettet indsats. Per‐
soner i ressourceforløb, der ikke er indstillet til en virksom‐
hedsrettet indsats, vil således også skulle tilbydes hjælp fra
en personlig jobformidler. Det kan f.eks. være, at personen
gerne vil have hjælp til at forberede sig på muligheden for at
komme i en virksomhedsrettet indsats på længere sigt.
Forslaget betyder endvidere, at den personlige jobformid‐
ler – ud over at have konkret viden om det lokale arbejds‐
marked – skal kunne varetage dialogen med virksomheder.
Det foreslås i § 113 a, 3. pkt., at jobformidleren skal indgå
i et samarbejde med personens gennemgående og koordine‐
rende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.
Forslaget betyder, at jobformidleren vil skulle supplere og
arbejde tæt sammen med personens koordinerende sagsbe‐
handler. Jobformidleren vil derfor også skulle deltage i den
løbende opfølgning med personen og dennes koordinerende
sagsbehandler. Jobformidleren ville eksempelvis også kunne
deltage i arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel, der
skal indgå i personens ”Min Plan”.
Personens koordinerende sagsbehandler vil fortsat have
ansvaret for løbende at følge op på indsatsen og løbende
koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen
med at realisere sit uddannelses- eller jobmål.
Som konsekvens af, at det foreslås indført, at personer i
ressourceforløb har ret til en jobformidler, vil den koordine‐
rende sagsbehandler således skulle sikre, at alle væsentlige
aftaler mellem personen og dennes jobformidler fremgår af
”Min Plan”. Sigtet er, at såvel borger som alle fagprofessio‐
nelle har fuld indsigt i retning og prioriteringer i borgerens
forløb, samt at der kan følges systematisk op på borgerens
forløb. For at sikre dette forventes det, at der med hjemmel
i bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 47 vil blive
fastsat nærmere regler om, at konkrete aftaler med jobfor‐
midler også vil skulle fremgå af ”Min Plan”.
Jobformidlerrollen vil ikke kunne varetages af personens
koordinerende sagsbehandler. Har personen en mentor, vil
en mentor med de rette kvalifikationer kunne varetage rol‐
len som personlig jobformidler. Rollen som jobformidler,
mentor og virksomhedskonsulent vil også kunne varetages
af den samme person i det omfang, personen har de rette
kvalifikationer til at varetage de forskellige roller.
Det forventes, at de gældende administrativt fastsatte reg‐
ler om indberetning af oplysninger om jobformidler til dag‐
pengemodtagere og indberetningen af koordinerende sags‐
behandlere for andre målgrupper udvides til også at omfatte
oplysningerne om jobformidlere til personer i ressourcefor‐
løb, således at oplysningerne vil blive vist for personen på
Jobnet.
For så vidt angår personer, der er påbegyndt et ressource‐
forløb forud for lovens ikrafttræden, henvises til lovforsla‐
gets § 6 om overgangsbestemmelser og bemærkningerne
hertil.
Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst
1 og højst 5 års varighed.
Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til
5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen
til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb
skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at
kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af res‐
sourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om
bevilling af ressourceforløbet.
Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med ud‐
gangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐
hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐
bet ikke trækker i langdrag.
Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen
kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor
er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.
Det foreslås i § 114, stk. 1, 1. pkt., at varigheden af et
ressourceforløb ændres fra mindst 1 og højst 5 år til mindst
1 og højst 3 år.
Forslaget betyder, at et ressourceforløb kan være af mindst
23
1 og højst 3 års varighed. Den maksimale varighed af et
ressourceforløb vil således blive reduceret til 3 år mod 5 år i
dag.
Formålet med ændringen fra 5 til 3 år er at gøre ressource‐
forløbene mere fokuserede og give personen en mere over‐
skuelig tidshorisont i ressourceforløbet. Endvidere skal æn‐
dringen medvirke til at fremme en tidlig indsats i forløbene.
Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1
år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal
visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med
en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at
hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den
kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil
hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.
Muligheden for at lade ressourceforløbet vare fra 1 år og
op til 3 år vil fortsat give fleksibilitet og mulighed for at
målrette indsatsen til den enkeltes behov. Kommunen vil
således fortsat skulle tage konkret stilling til varigheden af
ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse
om bevilling af ressourceforløbet.
Længden på et ressourceforløb vil skulle fastlægges med
udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐
hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐
bet ikke trækker i langdrag, således at personen ikke er i
ressourceforløb i unødig lang tid.
Forslaget ændrer ikke på, at et ressourceforløb ikke kan
forlænges, men kommunen vil som efter de gældende regler
i § 114, stk. 2, kunne tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst
1 og højst 5 års varighed.
Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til
5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen
til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb
skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at
kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af res‐
sourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om
bevilling af ressourceforløbet.
Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med ud‐
gangspunkt i personens konkrete forudsætninger og be‐
hov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forlø‐
bet ikke trækker i langdrag.
Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen
kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor
er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.
Efter § 114, stk. 2, i loven kan personen tilbydes flere på
hinanden følgende ressourceforløb.
En person vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis
det er relevant for personen. Der er ikke en øvre grænse for,
hvor mange ressourceforløb en person kan tilbydes. Det vil
således bero på en konkret vurdering, om endnu et ressour‐
ceforløb er relevant for personen.
Efter § 114, stk. 3, 1. pkt., i loven kan en person over
40 år tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis personen
ønsker det.
Personer over 40 år, der har gennemført et ressourcefor‐
løb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb,
hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første
ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er
fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om
endnu et ressourceforløb er relevant for personen.
Det foreslås i § 114, stk. 3, 1. pkt., at for personer mellem
40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i
ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen
ønsker det.
Forslaget betyder, at personer mellem 40 og 50 år, som
har været i ressourceforløb i sammenlagt 5 år eller mere,
kun vil kunne tilbydes et nyt ressourceforløb, hvis de selv
ønsker det.
Forslaget betyder endvidere, at en person mellem 40 og
50 år, der har gennemført et ressourceforløb på 3 år, kan
få et nyt ressourceforløb af op til 2 års varighed. Personen
kan således kun få et nyt ressourceforløb af mere end 2 års
varighed, hvis personen selv ønsker det.
Forslaget om, at personer mellem 40 og 50 år højst kan
være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, skal ses i sammen‐
hæng med forslaget til § 114, stk. 1, 1. pkt., om, at den
maksimale varighed af et ressourceforløb vil blive reduceret
til 3 år mod 5 år i dag. Det svarer til den gældende § 114,
stk. 3, 1. pkt., hvorefter personer over 40 år kan være i et
ressourceforløb af højst 5 års varighed.
Som efter de gældende regler vil det altid bero på en
konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant
for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejds‐
evne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om
nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant om‐
fang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til
stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne
i ressourceforløb i en periode på sammenlagt 5 år, så perso‐
nen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle
indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for
førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne
overgå til kontanthjælp efter at have deltaget i ressourcefor‐
løb i sammenlagt 5 år eller mere, når der er dokumentation
i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold
til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i
målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller før‐
tidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kontant‐
hjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i
målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen
udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et
nyt ressourceforløb.
Det foreslås i § 114, stk. 3, 2. pkt., at personer, der fylder
40 år under et ressourceforløb, dog fortsætter i forløbet, til
det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at
overstige 5 år.
24
Det betyder, at en person, som er påbegyndt et forløb før
det fyldte 40. år, ikke skal afbryde sit igangværende forløb
som følge af, at personen fylder 40 år, uanset at personen på
dette tidspunkt har været i ressourceforløb i en samlet perio‐
de på 5 år eller mere. Forslaget afspejler, at der med aftalen
er fokus på, at personer mellem 40 og 50 år har et potentiale
for at udvikle deres arbejdsevne. Jobcenteret vil som i dag
skulle være løbende opmærksom på, at forløbet ikke trækker
i langdrag, således at personen ikke er i ressourceforløb i
unødig lang tid.
Når personen afslutter ressourceforløbet, vil der ikke kun‐
ne iværksættes yderligere forløb, medmindre personen øn‐
sker det, når personen efter det fyldte 40. år har været i
ressourceforløb i 5 år eller mere.
Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1
år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal
visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med
en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at
hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den
kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil
hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende § 114, stk. 3, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats kan kommunen, når personen er over 40
år, tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker
det.
Personer over 40 år, der har gennemført et ressourcefor‐
løb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb,
hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første
ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er
fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om
endnu et ressourceforløb er relevant for personen.
Det foreslås i § 114, stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1.
pkt., at »40« ændres til »50«. Det betyder, at personer over
50 år, der har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende
vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis personen øn‐
sker det.
Forslaget indebærer, at grænsen for at kunne blive bevil‐
get mere end ét ressourceforløb vil blive rykket fra 40 år til
50 år. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 5, hvor det foreslås, at personer mellem 40 og 50 år
højst kan være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, medmin‐
dre de ønsker yderligere ressourceforløb.
Forslaget betyder, at personer, der er fyldt 50 år, og som
har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne
tilbydes flere ressourceforløb, hvis de ønsker det, og de er i
målgruppen for ressourceforløb. Det gælder, uanset om det
første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen
er fyldt 50 år.
Som efter de gældende regler vil det altid bero på en
konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant
for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens ar‐
bejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere,
om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant
omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er
til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejds‐
evne i ressourceforløb, så personen kan komme i arbejde,
herunder i fleksjob, vil det skulle indgå i vurderingen af,
om personen er i målgruppen for førtidspension. Personen
vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp
efter at have deltaget i ressourceforløb, når der er dokumen‐
tation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i
forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere
er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller
førtidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kon‐
tanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er
i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen
udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et
nyt ressourceforløb.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
I de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats findes der ikke en bemyndigelsesbestemmelse vedrø‐
rende indsatsen i ressourceforløb.
Det foreslås i § 115 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om, hvornår kommunen skal fo‐
relægge en sag for rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2,
herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede indsatser
og tilfælde, hvor kommunen ikke skal forelægge sagen for
rehabiliteringsteamet, uanset at personen ikke er påbegyndt
en indsats senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte
ressourceforløbet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens
§ 113, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter kommu‐
nen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, når en
person ikke er påbegyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12
eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om social service
eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 må‐
neder efter, at personen er påbegyndt ressourceforløbet.
Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere
regler om, at en indsats vil skulle være påbegyndt efter,
at personen er overgået til ressourceforløbet, og at der vil
være særlige situationer, hvor sagen ikke skal forelægges
rehabiliteringsteamet, selvom personen ikke er påbegyndt
en indsats inden for 6 måneder. Det kan eksempelvis være
i de tilfælde, hvor personen i en længere periode ikke har
været i stand til at deltage i en indsats på grund af personens
helbredsmæssige tilstand.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere
regler om, hvilke tilbud efter social- og sundhedslovgivnin‐
gen, der medregnes i opgørelsen af indsatsen i ressourcefor‐
løbet.
Det foreslås herudover i § 115 a, stk. 2, at beskæftigel‐
sesministeren fastsætter nærmere regler om personens ret
til en samtale med en sundhedskoordinator og personens
koordinerende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om
kommunens vejledning af personen om retten, personer der
25
skal deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af råd‐
givningen fra sundhedskoordinator.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens
§ 113, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter en per‐
son i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet
tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbreds‐
tilstand, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordi‐
nator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende
sagsbehandler.
Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere
regler om, at når der tale om et virksomhedsrettet tilbud
efter lovens kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, kan personens jobformidler, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, deltage i samtalen i stedet for den koordinerende
sagsbehandler.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere
regler om, at jobcenteret på baggrund af sundhedskoordina‐
tors rådgivning skal tage stilling til, om tilbuddet skal tilpas‐
ses, eller om jobcenteret skal iværksætte et andet tilbud. En‐
delig vil der blive fastsat nærmere regler om, at jobcenteret
skal vejlede personen om retten til at få en samtale med
koordinerende sagsbehandler og en sundhedskoordinator se‐
nest, når jobcenteret afgiver et konkret tilbud til personen.
Der henvises til afsnit 2.3. og 2.4. i de almindelige be‐
mærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 8
Det fremgår af gældende § 195 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11, 13,
når udgiften angår følgende:
1) Tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling, jf. §§
196 og 196 a
2) Partnerskabsaftaler efter § 15
3) Undervisningsmaterialer efter § 172
4) Merudgiftsgodtgørelse efter § 176.
Den gældende bestemmelse omfatter således personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, førtidspensionister og
unge under 18 år med behov for uddannelses- og beskæfti‐
gelsesfremmende indsats, når udgiften angår: - Tilbud om
vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14, herun‐
der deltagerbetaling, bortset fra udgifter til uddannelse under
puljerne til uddannelsesløft og den regionale uddannelses‐
pulje samt den midlertidige ordning med ret til erhvervsud‐
dannelse efter lovens § 96, 97 og 97 a, hvor kommunerne
under puljerne og den midlertidige ordning får 80 pct. af
deres udgifter dækket, jf. lovens §§ 196 og 196 a,
– udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 15,
– undervisningsmaterialer efter lovens § 172 og
– merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176.
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 14 omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov, som
udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæf‐
tigelse på arbejdsmarkedet. Det omfatter bl.a. AMU-kurser,
erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Derudo‐
ver omfatter tilbud om vejledning og opkvalificering efter
lovens kapitel 14 øvrige uddannelser og kurser samt sær‐
ligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og
korte vejlednings- og afklaringsforløb. Det omfatter kurser,
uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfattes af be‐
skrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt af pri‐
vate udbydere. Undervisningsmaterialer efter lovens § 172
omfatter udgifter til tilskud til undervisningsmaterialer med
henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i til‐
buddet. Ligesom hidtil indgår der ikke øvrige hjælpemidler
i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretnin‐
ger. Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter
udgifter, når jobcenteret indgår en partnerskabsaftale med
en virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af
virksomhedspraktik, hvor virksomheden kan få tilskud til af‐
holdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsfor‐
løb og mentor. Udgifter til merudgiftsgodtgørelse efter §
176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed
for at give et beløb på op til 1.000 kr. om måneden til
hel eller delvis dækning af en persons anslåede udgifter
ved at deltage i et tilbud om vejledning og opkvalificering
eller virksomhedspraktik. Godtgørelsen kan ikke anvendes
til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24
km.
Det foreslås i lovens § 195, at målgruppe 8 udgår, dvs.
at personer i ressourceforløb udgår af bestemmelsen. Det
medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke vil få refu‐
sion af driftsudgifter ved aktivering af personer i ressource‐
forløb. Der er ingen ændring i refusionsreglen for personer
i jobafklaringsforløb, førtidspensionister og unge under 18
år med behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
indsats.
Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 9
Det fremgår af gældende § 197, nr. 1, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en
kommunes udgifter til mentorstøtte efter lovens kapitel 26
til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. Den gældende be‐
stemmelse omfatter derfor personer i jobafklaringsforløb og
ressourceforløb. Mentorstøtte efter lovens kapitel 26 gives
med henblik på, at personen kan opnå eller fastholde aktivi‐
teter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller
ordinær ansættelse.
Det foreslås i lovens § 197, nr. 1, at målgruppe 8 ud‐
går, dvs. at personer i ressourceforløb udgår af bestemmel‐
sen. Det medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke
vil kunne få refusion efter bestemmelsen for udgifter til
mentorstøtte for personer i ressourceforløb. Der er ingen
ændring i refusionsreglen for personer i jobafklaringsforløb.
Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 2
26
Til nr. 1
Efter den gældende § 9, stk. 1, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. afgiver re‐
habiliteringsteamet en indstilling i alle sager, inden kommu‐
nen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstil‐
lingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i
forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse
eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet
indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i sygedagpengesa‐
ger, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov
om sygedagpenge.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 4. pkt., at rehabiliteringsteamet
også skal afgive indstilling i sager om ressourceforløb, der
forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet som noget nyt
vil skulle behandle sager vedrørende personer, der er i res‐
sourceforløb i de tilfælde, hvor personen ikke er kommet i
gang med et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud eller
vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, en indsats eller lov om social service eller
en kommunal sundhedsindsats efter sundhedsloven senest 6
måneder efter, at personen er påbegyndt et ressourceforløb.
De gældende regler i § 10, stk. 2, hvorefter borgeren
og borgerens sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringstea‐
mets møde, når borgerens sag behandles, vil også skulle
finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet behandler sager
om borgere i ressourceforløb som følge af, at borgeren ikke
er kommet i gang med en indsats senest 6 måneder efter, at
personen er påbegyndt et ressourceforløb.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kommunen skal forelæg‐
ge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringstea‐
met, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbe‐
gyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14, en indsats
efter lov om social service eller en kommunal indsats efter
sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet
er påbegyndt.
Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Efter den gældende § 11, stk. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal rehabili‐
teringsteamet drøfte og afgive indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, res‐
sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt er‐
hvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller
førtidspension, jf. dog stk. 3,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds‐
mæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte
borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor‐
dan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafkla‐
ringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fast‐
holde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder
hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentor‐
støtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Efter § 11, stk. 3, finder stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse i
sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklarings‐
forløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
eller i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at stk. 1, nr. 1, endvidere ikke
finder anvendelse i sager om ressourceforløb, der forelæg‐
ges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet alene vil skulle
drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsatser, der skal
iværksættes for borgeren fremadrettet, og hvordan opfølg‐
ningen på indsatsen skal tilrettelægges. Teamet vil skulle
afgive indstillingen på baggrund af en drøftelse af, hvorfor
der ikke er iværksat en indsats for borgeren inden for 6
måneder.
De gældende regler i § 11, stk. 2, om, at kommunen træf‐
fer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets
indstilling, og at sagen skal forelægges for rehabiliterings‐
teamet på ny, hvis indstillingen ikke følges, inden der træf‐
fes afgørelse, vil finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet
behandler sager om borgere i ressourceforløb, som følge af
at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden for
6 måneder.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om
indholdet af rehabiliteringsteamets indstilling, herunder reg‐
ler om, at rehabiliteringsteamets indstilling skal indeholde
en plan for borgerens forløb med angivelse af tidspunkter
for, hvornår indsatserne skal iværksættes. Reglerne vil blive
fastsat med hjemmel i den gældende § 12, hvorefter beskæf‐
tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold
af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager
om ressourceforløb.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kommunen skal forelæg‐
ge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringstea‐
met, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbe‐
gyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14, en indsats
efter lov om social service eller en kommunal indsats efter
sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet
er påbegyndt.
Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 3
Efter den gældende § 14 i lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal sundhedskoor‐
27
dinatoren deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr.
4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse
af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage
til vurdering af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens
vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den
enkelte sag.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at sundhedskoordinatoren skal
yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i sager om res‐
sourceforløb, når en person gør brug af retten til en samtale
efter § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at sundhedskoordinator vil skulle yde
sundhedsfaglig rådgivning til kommunen om borgerens mu‐
ligheder for at deltage i tilbuddet under hensyn til borgerens
helbredsmæssige situation, herunder borgerens behov for
eventuelle skånehensyn. Kommunen betaler for sundheds‐
koordinators rådgivning, jf. den gældende § 16.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at en person i ressourcefor‐
løb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager
tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,
stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordi‐
nator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende
sagsbehandler.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om
indholdet i sundhedskoordinators rådgivning efter den gæl‐
dende § 17, stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren efter
forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om blandt andet indholdet i den sundheds‐
faglige rådgivning, som kommunerne indhenter til brug for
sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb m.v.
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises endvidere
til § 1, nr. 7, om bemyndigelsen til at fastsætte nærmere reg‐
ler om personens ret til en samtale med sundhedskoordinator
og koordinerende sagsbehandler, og til bemærkningerne her‐
til.
Til § 3
Til nr. 1
Af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv so‐
cialpolitik, fremgår det, at når en åbenlyst uddannelsesparat
modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet af inte‐
grationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobparat mod‐
tager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse eller kontanthjælp booker en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles
personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til
en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i bestemmelsens
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse
samtaler.
Af § 37, stk. 1, i loven fremgår det, at hvis en person uden
rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en job‐
samtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliterings‐
teamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager
kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra perso‐
nen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen
m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der
foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om
personen kontakter jobcenteret samme dag.
Det foreslås, at § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at
når en person, som ikke er omfattet af integrationsloven,
booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en
jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcen‐
teret.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at
den omfattede personkreds af bestemmelsen udvides til også
at omfatte aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannel‐
seshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsespa‐
rate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod‐
tagere uden for introduktionsprogrammet.
Det betyder, at bestemmelsen fremadrettet både vil omfat‐
te uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate,
modtagere af overgangsydelse (som ikke er omfattet af inte‐
grationsloven) eller uddannelseshjælp, jobparate modtagere
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse el‐
ler kontanthjælp og aktivitetsparate modtagere af overgangs‐
ydelse (som ikke er omfattet af integrationsloven), uddan‐
nelseshjælp eller kontanthjælp således, at en digital selvboo‐
king af en jobsamtale for disse målgrupper vil have samme
virkning som en indkaldelse til samtale.
For disse personer, som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, vil kommunen således foretage fradrag i
hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt
til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kon‐
takten til jobcenteret er genoprettet. Der vil blive foretage
fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvur‐
deringen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen
kontakter jobcenteret samme dag.
Pligten til digital selvbooking for aktivitetsparate over‐
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælps‐
modtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod‐
tagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti‐
onsprogrammet blev vedtaget med lov nr. 548 af 7. maj
2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og blev sat i kraft
fra 1. januar 2021 ved bekendtgørelse nr. 1921 af 11. decem‐
ber 2020 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ændring af lov om or‐
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati‐
onsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.). Ved en fejl blev
sanktionsbestemmelsen i § 37, stk. 3, i loven, hvorefter mål‐
grupperne vil få foretaget fradrag i hjælpen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret
28
er genoprettet, hvis personen uden rimelig grund udebliver,
ikke konsekvensrettet for så vidt angår disse målgrupper.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37, stk. 3,
i loven bringer således bestemmelsen i overensstemmelse
med den politiske aftale bag den vedtagne lov, jf. ovenfor,
og sikrer, at målgrupperne kan sanktioneres for udeblivelse
fra digitalt selvbookede jobsamtaler mv. på lige fod med
åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangsydelse,
som ikke er omfattet af integrationsloven, eller uddannelses‐
hjælp og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjem‐
rejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpo‐
litik, skal ressourceforløbsydelsen til personer, der deltager
i ressourceforløb, nedsættes med 30 pct. af lønindtægten,
indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 15.264 kr.
(2021-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
En person, der er i ressourceforløb med ressourceforløbs‐
ydelse får således nedsat ressourceforløbsydelsen med en
andel af hele lønindtægten, dvs. med 30 pct. af lønindtægten
inkl. pension, indtil lønindtægten udgør 15.264 kr. (2021-
niveau). Derefter nedsættes ressourceforløbsydelsen under
ressourceforløb med 55 pct. af lønindtægten inkl. pension,
som overstiger 15.264 kr. (2021-niveau).
Det foreslås, at § 68 a, stk. 2, ændres, således at nedsættel‐
sen af ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægten,
indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 15.264
kr. (2021-niveau) udgår af bestemmelsen. Herefter vil det
alene være lønindtægter inkl. pension, der overstiger 15.264
kr. (2021-niveau) per måned, der medfører nedsættelse af
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Ressourcefor‐
løbsydelsen under ressourceforløb nedsættes således med 55
pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der overstiger
15.264 kr. (2021-niveau) per måned.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i lovforslagets
§ 3 indebærer, at grænsen for nedsættelse af ressourcefor‐
løbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension til og
med 15.264 kr. per måned fjernes helt.
Den foreslåede ændring indebærer, at det alene er lønind‐
tægter på 15.264 kr. (2021-niveau) og derover per måned,
som vil medføre en nedsættelse af ressourceforløbsydelsen.
Der henvises til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om frakendelse af
førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af
arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan
være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Kom‐
munalbestyrelsen træffer samtidig afgørelse om, hvorvidt
pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt,
fra hvilket frakendelse kan ske, jf. § 44, stk. 1, 2. pkt.
Som undtagelse hertil gælder, at efter det fyldte 60. år kan
pension ikke frakendes uden pensionistens samtykke, jf. §
44, stk. 3, i lov om social pension.
For alle andre gælder således, at der skal træffes afgørelse
om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsent‐
lig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensioni‐
sten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgi‐
vende arbejde.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 og stk. 5, i § 44,
i lov om social pension, hvor det af 1. pkt. fremgår, at der ik‐
ke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere udsend‐
te soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diag‐
nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings-
og stressrelaterede lidelser udover PTSD, angst, depression,
personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre
psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Disse diagnoser
omfatter følgende underkategorier:
– belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD,
herunder reaktioner på svær belastning og tilpasningsre‐
aktioner,
– angst, herunder fobiske og andre angsttilstande,
– depression, herunder enkeltepisoder og periodiske de‐
pressioner,
– personlighedsforstyrrelser, herunder forstyrrelser og æn‐
dringer i personlighed samt andre og uspecificerede for‐
styrrelser
– misbrug, herunder problemer relateret til misbrug
– søvnforstyrrelser, der er ikke-organiske og
– andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser, her‐
under organiske mentale lidelser, skizofreni, psykoser
mm. maniske og bipolare lidelser, affektive tilstande,
obsessiv-kompulsiv tilstand, dissociative, somatoforme,
andre nervøse tilstande, spiseforstyrrelser, seksuelle, bar‐
selsrelaterede forstyrrelser, øvrige misbrug, adfærdsæn‐
dringer mm, patologiske vane og impulshandlinger, sek‐
suelle afvigelser, mental retardering, udviklingsforstyr‐
relser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået
i barndom og opvækst og ikke nærmere specificerede
psykiske lidelser.
Disse lidelser er de sygdomme, der fremgår af F2 i hen‐
hold til WHO’s diagnosesystem ICD-10. Lovforslaget retter
sig således mod en specifik og lægefagligt afgrænset grup‐
pe, jf. figur 1.
Figur 1. Diagnoseliste
Tilstand / reaktion Diagnoseregisterkode
Bemærkninger / udbydende forkla‐
ring
29
PTSD F43. 1 (PTSD)
Belastnings- og stressrelatere‐
de tilstande (Udover PTSD)
F43. 0 og F43. 2-F43. 9 (Reaktioner på svær
belastning og tilpasningsreaktioner)
Herunder er F43. 1 (PTSD) ikke in‐
kluderet.
Angst F40-F41 (Fobiske og Andre Angsttilstande)
Depression
F32-F33 (Enkeltepisoder og Periodiske de‐
pressioner)
Personlighedsforstyrrelser
F60-F62 (Forstyrrelser og ændringer i per‐
sonlighed)
F68-F69 (Andre og uspecificerede forstyr‐
relser)
Misbrug F10-F19 (Problemer relateret til misbrug).
Søvnforstyrrelser F51 (Ikke-organiske søvnforstyrrelser)
Andre psykiatriske lidelser /
komorbide lidelser
F00-F09 (Organiske mentale lidelser.)
Øvrige ICD-10 diagnoser er inklude‐
ret.
F20-F29 (Skizofreni, psykoser mm.)
F30-F31 (Maniske og Bipolare lidelser)
F34- F39 (Affektive tilstande)
F42 (Obsessiv-kompulsiv tilstand)
F44-F48 (Dissociative, Somatoforme og An‐
dre nervøse tilstande)
F50 Spiseforstyrrelser
F52-F59 (Seksuelle, barselsrelaterede for‐
styrrelser, øvrige misbrug, adfærdsændringer
mm)
F63-F66 (Patologiske vane og impulshand‐
linger, Seksuelle afvigelser)
F70-F98 (Mental retardering, Udviklingsfor‐
styrrelser, Adfærds- og følelsesmæssige for‐
styrrelser opstået i barndom og opvækst).
F99 (Ikke nærmere specificerede psykiske
lidelser)
Det foreslås i § 44, stk. 4, 2. pkt., at der ved tidligere
udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte
skal forstås personer, der som led i ansættelsen i staten
har været udsendt mindst én gang eller i øvrigt i tjenstligt
medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske
statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.
Der vil i praksis hovedsageligt være tale om personer, der
har været udsendt til eller opholdt sig i de nævnte områder
som led i ansættelse på Forsvarsministeriets, Justitsministe‐
riets og Udenrigsministeriets opgaveområder. Inden for For‐
svarsministeriets ressort omfatter personkredsen soldater, og
andre ansatte, herunder civile, der på lignende vis som sol‐
dater udsendes til eller opholder sig i de i forslagets nærme‐
re angivne opgaveområder i tjenstligt øjemed. Ansættelsen
kan være i en myndighed på Forsvarsministeriets område
eller ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret. Ansatte
på Forsvarsministeriets område, der som led i deres tjeneste
udstationeres i udlandet, hvor konfliktforebyggende, freds‐
bevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede op‐
gaver foregår, er ligeledes omfattet. Ansatte på Justitsmini‐
steriets og Udenrigsministeriets område, der som led i deres
tjeneste udsendes til eller opholder sig i udlandet i områder,
hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignen‐
de opgaver, er ligeledes omfattet. På Justitsministeriets om‐
råde vil der typisk være tale om polititjenestemænd, der er
udsendt af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af
regeringen, Folketinget (Det Udenrigspolitiske Nævn) eller
en minister. Men der kan også være tale om øvrige ansatte i
politiet, der varetager f.eks. grænsebevogtningsopgaver eller
yder bistand til sporsikring eller fastlæggelse af uidentifice‐
rede afdødes identitet, eller ansatte, der udsendes til at ud‐
gøre bindeleddet mellem Rigspolitiet og de lokale myndig‐
heder i forbindelse med blandt andet udlændingesager. På
Udenrigsministeriets område vil det omfatte personer ansat
og udsendt af Udenrigsministeriet, f.eks. Danida-rådgivere,
udsendte under Freds- og Stabiliseringsberedskabet samt
Naboskabsprogrammet. Persongrupper, der ikke vil være
omfattet, er f.eks. journalister, der ikke er ansat af staten,
og personer, der er ansat til arbejde for fremmede militære
magter eller private sikkerhedsorganisationer, uden at dette
er et led i ansættelse i staten.
Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af
30
2. november 2020, at myndigheden har ansvaret for, at sager
er oplyst i et tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan
træffe afgørelse.
Det foreslås i § 44, stk. 4, 3. pkt., at det almindelige prin‐
cip fraviges således, at førtidspensionisten efter anmodning
selv skal dokumentere at vedkommende er diagnosticeret
med en af de diagnoser, som er nævnt i 1. pkt., og at
vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt. De
diagnoser, som er nævnt i 1. pkt., er PTSD, belastnings-
eller stressrelateret lidelse udover PTSD, angst, depression,
personlighedsforstyrrelse, misbrug, søvnforstyrrelser, anden
psykiatrisk lidelse eller komorbide lidelser. Førtidspensioni‐
sten skal derudover tillige efter anmodning dokumentere, at
vedkommende er omfattet af personkredsen, som er nævnt
i 2. pkt. Det forventes, at kommunen i de fleste tilfælde alle‐
rede har oplysninger i form af dokumentation for såvel diag‐
nose som udsendelse, f.eks. i forbindelse med, at kommunen
har truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. I disse
situationer skal kommunen ikke anmode førtidspensionisten
om dokumentation, men skal anvende allerede foreliggende
oplysninger. Der kan dog være tilfælde, hvor kommunen
ikke har oplysninger, og i disse situationer skal førtidspensi‐
onisten efter anmodning dokumentere, at vedkommende er
diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion m.v.
efter diagnosesystemet ICD-10 og at vedkommende er om‐
fattet af personkredsen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5, i § 44, således
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om dokumentation efter den foreslåede stk. 4, 3. pkt. Det
forventes, at der fastsættes regler om, at dokumentation
for diagnosen f.eks. vil kunne bestå af journaloplysninger
fra speciallæge i psykiatri, eller andre lægelige oplysninger,
hvoraf det fremgår, at diagnosen er stillet af en psykiatrisk
speciallæge efter diagnosesystemet ICD-10. Dokumentation
for udsendelse kan f.eks. være veterankort eller anden doku‐
mentation.
Forslaget betyder, at der ikke vil kunne ske frakendelse af
førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre tidli‐
gere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede lidelser
udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser,
misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og ko‐
morbide lidelser, som er omfattet af persongruppen i § 44,
stk. 4, 2. pkt.
Førtidspension er omfattet af forordning 883/2004 om
koordination af social sikring og gælder direkte i dansk
ret. Efter forordningen gælder et ligebehandlingsprincip, og
herunder gælder mere specifikt, jf. art 5, at:
”…hvis indtrædelse af visse begivenheder eller forhold
tillægges retsvirkning efter den kompetente stats lovgivning,
tager denne hensyn til tilsvarende forhold eller begivenhe‐
der, der er indtrådt på en anden medlemsstats område, som
om de var indtrådt på dens eget område. ”
Det indebærer, at hvis en EU-borger, der modtager dansk
førtidspension, af sit hjemland har været udsendt til en mis‐
sion, der kan sidestilles med en mission omfattet af forslaget
til § 44, stk. 4, så vil de foreslåede regler om manglende mu‐
lighed for frakendelse af pension skulle anvendes tilsvaren‐
de på vedkommende, hvis vedkommende har en diagnose
omfattet af forslaget.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den gældende § 14 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v., kan jobcenteret yde støtte til person‐
lig assistance i de tilfælde, som fremgår af bestemmelsens
nr. 1-3, medmindre den pågældende er berettiget til special‐
pædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold
til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om
specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende ud‐
dannelse.
Efter den gældende § 14, nr. 3, kan der ydes støtte til
personer, hvor der i forbindelse med personens ansættelse
uden løntilskud gives tilskud til opkvalificering efter § 15 d
og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Ved ændringslov nr. 2201 af 29. december 2020 blev §
161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophævet pr.
1. januar 2021. Efter bestemmelsen kunne jobcenteret give
tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med an‐
sættelse af en person uden løntilskud, hvis personen var
omfattet af en af målgrupperne i bestemmelsens stk. 2, nr.
1-4. Det fremgik af § 161, stk. 2, nr. 4, at der kunne gives
tilskud til udgifter ved opkvalificering af personer omfattet
af § 6, nr. 6, 10 og 11, dvs. personer, der modtager sygedag‐
penge efter lov om sygedagpenge, personer i revaliderings‐
forløb efter kapitel 21 og personer, der modtager førtidspen‐
sion efter lov om social pension eller efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Efter ændringsloven kan jobcenteret inden for den regio‐
nale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, give tilskud til en arbejdsgivers udgifter til
korte erhvervsrettede kurser til beskæftigede i forbindelse
med, men efter ansættelse af en person, som inden ansættel‐
sen var omfattet af målgruppen, der kan få korte erhvervs‐
rettede kurser inden puljen efter § 97, stk. 1. Dermed blev
ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse,
jf. § 161 i loven, indarbejdet under den regionale uddannel‐
sespulje i § 97 i loven. Der henvises til bemærkningerne
til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Styrket
og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvi‐
delse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendel‐
sesområde samt fritagelse for indsats og rådighed for unge,
der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
m.v.), jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 79, som fremsat,
s. 6 ff.
I forbindelse med ændringsloven blev henvisningen til §
161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 14, nr. 3, i
31
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke
konsekvensrettet.
Det foreslås i § 14, nr. 3, i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. at ændre henvisningen til § 161, stk.
2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så der i
stedet henvises til personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10
og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når arbejdsgi‐
veren får tilskud til udgifter til korte erhvervsrettede kurser
efter § 97, stk. 3, i samme lov.
Forslaget betyder, at jobcenteret kan yde støtte til person‐
lig assistance til personer, der modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge, personer i revalideringsforløb og per‐
soner, der modtager førtidspension, når personen deltager
i korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med men efter
påbegyndelsen af ansættelse uden løntilskud, når jobcenteret
yder tilskud til arbejdsgiverens udgifter til kurset. Det vil
sige, at jobcenteret kan yde støtte til personlig assistance til
samme personkreds som før 1. januar 2021.
Forslaget er en konsekvens af, at § 161 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats er ophævet, og at ordningen om
opkvalificering i forbindelse med ansættelse er indarbejdet
under den regionale uddannelsespulje i § 97 i samme lov
pr. 1 januar 2021, jf. § 1, nr. 6 og 12, i lov nr. 2201 af 29.
december 2020.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2021.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-2, træder i kraft den 1. januar
2022.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om ak‐
tiv socialpolitik, lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og lov om social pension ikke gælder for disse
landsdele og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i
kraft for disse landsdele.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at for en person, som er i et ressour‐
ceforløb, der er påbegyndt forud for den 1. januar 2022,
skal jobcenteret hurtigst muligt og senest den 1. maj 2022
vejlede personen om retten til en jobformidler, jf. forslaget
i denne lovs § 1, nr. 3, om § 113 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at jobcenteret vil få en frist på 4 må‐
neder fra reglens ikrafttræden til at tilbyde personer i res‐
sourceforløb, der er påbegyndt forløbet forud for reglens
ikrafttræden, en jobformidler.
Det foreslås i stk. 2, at hvis en person, der er påbegyndt
et ressourceforløb før 1. januar 2022, ikke er påbegyndt
et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov
om social service eller en kommunal indsats efter sundheds‐
loven, skal kommunen forelægge personens sag for rehabi‐
literingsteamet, hvis personen ikke påbegynder en indsats
senest den 1. juli 2022.
Forslaget betyder, at kommunen vil få en frist på 6 måne‐
der fra reglens ikrafttræden til at sætte en indsats i gang for
personen, hvis personen, der er påbegyndt et ressourceforløb
før 1. januar 2022, ikke tidligere er påbegyndt et tilbud efter
kapitel 11, 12 eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om
social service eller en kommunal indsats efter sundhedslo‐
ven.
Det foreslås i stk. 3, at for personer, der er påbegyndt
et ressourceforløb af mere end 3 års varighed før den 1.
januar2022, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.
Forslaget betyder, at en person, uanset den foreslåede
ændring til § 114, stk. 1, 1. pkt., vil kunne færdiggøre res‐
sourceforløbet som planlagt uden at skulle afbryde forløbet,
fordi perioden kommer til at overstige 3 år. En person, der
f.eks. er påbegyndt et 5-årigt ressourceforløb den 1. oktober
2021, fortsætter dermed som udgangspunkt i forløbet, indtil
det afsluttes den 30. september 2026. Jobcenteret skal som i
dag være opmærksom på, at forløbet ikke trækker unødigt i
langdrag.
Forslaget betyder også, at for personer, der forud for den
1. januar 2022 har fået bevilget et ressourceforløb af mere
end 3 års varighed, men som først skal påbegynde forløbet
efter lovens ikrafttræden, vil kommunen skulle træffe en ny
afgørelse om varigheden, som ikke må overstige 3 år, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, om den foreslåede ændring til § 114,
stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at § 112, stk. 3, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for personer, der har
fået bevilget et ressourceforløb før lovens ikrafttræden til
påbegyndelse den 1. januar 2022 eller senere, hvis personen
den 1. januar 2022 har mindre end 6 år til folkepensionsal‐
deren.
Forslaget betyder, at personer, der har fået bevilget et
ressourceforløb forud for lovens ikrafttrædelse, men som
først skal påbegynde et ressourceforløb med ressourcefor‐
løbsydelse efter lovens ikrafttrædelse, vil blive omfattet af
bestemmelsen, hvis de på tidspunktet for ikrafttrædelsen
har mindre end 6 år til folkepensionsalderen. Det betyder
således, at personen i disse tilfælde kun skal påbegynde
ressourceforløbet, hvis personen ønsker det. Det vurderes
derfor, at der med forslaget ikke er tale om en ændring, der
vil kunne opleves som bebyrdende. Omvendt vil personer,
som er påbegyndt et ressourceforløb forud for lovens ikraft‐
trædelse, skulle fortsætte forløbet, til det er afsluttet, uanset
at de har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, om den foreslåede § 112, stk. 3, 2.
pkt.
Det foreslås i stk. 5, at § 114, stk. 1, 1. pkt., som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 4, finder anvendelse for personer, der
har fået bevilget et ressourceforløb før den 1. januar 2022 til
påbegyndelse den 1. januar 2022 eller senere.
Forslaget betyder, at personer, der har fået bevilget et
32
ressourceforløb af mere end 3 års varighed forud for lovens
ikrafttrædelse, men som først skal påbegynde et ressource‐
forløb med ressourceforløbsydelse efter lovens ikrafttrædel‐
se, vil blive omfattet af bestemmelsen. Det betyder således,
at kommunen i disse tilfælde må ændre afgørelsen om res‐
sourceforløbets varighed. Personen vil dog altid have mulig‐
hed for et nyt ressourceforløb, hvis personen efter et endt
ressourceforløb fortsat er i målgruppen. Det vurderes derfor,
at der med forslaget ikke er tale om en ændring, der vil
kunne opleves som bebyrdende.
Det foreslås i stk. 6, at der etableres en overgangsordning
som følge af afskaffelsen af refusion. Efter sædvanlig prak‐
sis skal en kommune anmode om refusion af driftsudgifter
ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte. Det foreslås,
at eventuelle driftsudgifter ved aktivering og udgifter til
mentorstøtte, der vedrører aktivitet for personer i ressource‐
forløb før 1. januar 2022, der ikke når at blive hjemtaget re‐
fusion for før den 1. januar 2022, kan indgå i berigtigelse af
refusion efter 2021. Overgangsreglen vedrører driftsudgifter
til aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte til og med den
31. december 2021. Det betyder, at selv om udgifterne måtte
komme efterfølgende, kan kommunerne hjemtage refusion
efter de refusionsregler, der er gældende pr. 31. december
2021. Ved aktivitet, der forløber hen over den 31. december
2021, skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter, der vedrører
aktiviteten før den 1. januar 2022, og udgifter der vedrører
efterfølgende aktivitet. Det betyder, at der alene kan berigti‐
ges refusion af den del af udgifterne, som vedrører aktivite‐
ten til og med den 31. december 2021.
33
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, som senest ændret ved § 4 i lov nr.
467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændrin‐
ger:
1. I § 112 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For personer, der har mindre end 6 år til
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen‐
sion, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb,
medmindre personen selv ønsker det. En person,
der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt,
hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalde‐
ren, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.«
§ 113. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter
kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lov‐
givning, herunder efter lov om social service og
sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige inde‐
holde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser,
der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,
psykiske og sociale tilstand, med henblik på at
personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter
denne lov.
2. I § 113 indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
»Stk. 2. Kommunen skal forelægge en persons
sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet,
jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttel‐
se af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen
ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12
eller 14, en indsats efter lov om social service
eller en kommunal indsats efter sundhedsloven se‐
nest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbe‐
gyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde
taler herfor.
Stk. 2. Kommunen skal inden ressourceforløbets
afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser
der skal iværksættes fremadrettet. Stk. 3. En person i ressourceforløb, der mener, at
et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrække‐
ligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,
stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundheds‐
koordinator fra regionens kliniske funktion og den
koordinerende sagsbehandler. Gør personen brug
af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er på‐
begyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet,
før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet
skal tilpasses. Har personen en jobformidler, kan
denne i visse situationer deltage i samtalen i stedet
for den koordinerende sagsbehandler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. Efter § 113 indsættes før overskriften før § 114:
»§ 113 a. Personer i ressourceforløb har ret til
en personlig jobformidler. Jobformidleren skal i
34
samarbejde og tæt dialog med personen understøt‐
te, at der bliver skabt det rigtige match mellem
personen og en arbejdsgiver, så personen kan an‐
sættes ordinært som lønmodtager, herunder med få
ugentlige timer, eller påbegynde et virksomheds‐
rettet tilbud efter kapitel 11 eller 12. Jobformid‐
leren skal indgå i et samarbejde med personens
koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.«
§ 114. Et ressourceforløb skal være af mindst 1
og højst 5 års varighed. Perioder med barsel med‐
regnes ikke i ressourceforløbets varighed, i det
omfang der under fravær er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption efter bestemmelser‐
ne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
4. I § 114, stk. 1, 1. pkt., ændres »5« til: »3«.
Stk. 2-3. … 5. I § 114 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer mellem 40 og 50 år kan
den samlede periode, hvor personen er i ressource‐
forløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen
ønsker det. Personer, der fylder 40 år under et
ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er
afsluttet, uanset at den samlede periode kommer
til at overstige 5 år.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 114. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Er personen over 40 år, kan kommunen
tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen
ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb
frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepen‐
sionsalderen.
6. I § 114, stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1.
pkt., ændres »40« til: »50«.
7. Efter § 115 indsættes i kapitel 19:
»Bemyndigelsesbestemmelse om ressourceforløb
§ 115 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐
mere regler om, hvornår kommunen skal forelæg‐
ge en sag for rehabiliteringsteamet jf. § 113, stk. 2,
herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede
indsatser og tilfælde, hvor kommunen ikke skal
forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, selvom
at personen ikke er påbegyndt en indsats senest 6
måneder efter, at personen påbegyndte ressource‐
forløbet.
35
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme‐
re regler om personens ret til en samtale med en
sundhedskoordinator og personens koordinerende
sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om kom‐
munens vejledning af personen om retten, person‐
er, der skal deltage i samtalen og kommunens
anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordina‐
tor.«
§ 195. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8,
11 og 13, når udgiften angår følgende: 8. I § 195 udgår »8,«.
1-5) …
§ 197. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til følgende:
1) Mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfat‐
tet af § 6, nr. 7 og 8. 9. I § 197, nr. 1, udgår »og 8«.
2-5) …
§ 2
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29.
december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016,
§ 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 2
i lov nr. 2201 af 29. december, foretages følgende
ændringer:
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabi‐
literingsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog-
og koordineringsforum, som afgiver en indstilling
i alle sager, inden der træffes beslutning om og
tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv‐
stændigt erhvervsdrivende og førtidspension, jf.
dog § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om so‐
cial pension. Indstillingen skal indeholde rehabili‐
teringsteamets vurderinger i forhold til borgerens
muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddan‐
ne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet
indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter ka‐
pitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
dog stk. 2, og i sygedagpengesager, hvor personen
er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om syge‐
dagpenge.
1. I § 9, stk. 1, 4. pkt., udgår »og«, og efter
»lov om sygedagpenge« indsættes: », og i sager
om ressourceforløb, der forelægges for rehabilite‐
ringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 2-3. …
§ 11. …
36
Stk. 2. …
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager,
hvor en borger får ret til at overgå til et jobafkla‐
ringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9,
stk. 1, 4. pkt.
2. I § 11, stk. 3, udgår »eller«, og efter »§ 9, stk. 1,
4. pkt.« indsættes: », og i sager om ressourcefor‐
løb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter
§ 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.«
§ 14.... 3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundhedskoordinatoren skal yde sund‐
hedsfaglig rådgivning til kommunen i sager om
ressourceforløb, når en person gør brug af retten
til en samtale efter § 113, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr.
466 af 20. marts 2021 og lov nr. 467 af 20. marts
2021, foretages følgende ændringer:
§ 37 …
1. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Når en åbenlyst
uddannelsesparat modtager af overgangsydelse,
som ikke er omfattet af integrationsloven, eller ud‐
dannelseshjælp eller en jobparat modtager af selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse
eller kontanthjælp« til: »Når en person, som ikke
er omfattet af integrationsloven,«.
Stk. 3. Når en åbenlyst uddannelsesparat modta‐
ger af overgangsydelse, som ikke er omfattet af
integrationsloven, eller uddannelseshjælp eller en
jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp boo‐
ker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens
booking af en jobsamtale med en indkaldelse til
en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra
disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendel‐
se ved jobsamtaler efter integrationsloven for job‐
parate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmod‐
tagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere,
som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogram eller introduktionsprogram efter in‐
tegrationsloven.
§ 68 a. …
Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen
lønindtægter, herunder beløb, som den pågælden‐
de modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodta‐
gernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, ned‐
sættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30
2. I § 68 a, stk. 2, ændres »30 pct. af lønindtægten,
indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør
13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af løn‐
indtægten derudover« til: »55 pct. af den samlede
37
pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt
inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og
med 55 pct. af lønindtægten derudover.
lønindtægt inkl. pension, der overstiger 15.264 kr.
(2021-niveau) per måned«.
Stk. 3-5. …
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
234 af 12. februar 2021, foretages følgende æn‐
dring:
§ 44.... 1. I § 44 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Der kan ikke ske frakendelse af pen‐
sion for tidligere udsendte soldater og andre tid‐
ligere udsendte statsansatte med diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings-
og stressrelaterede tilstande, angst, depression,
personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyr‐
relser, andre psykiatriske lidelser og komorbide
lidelser. Ved tidligere udsendte soldater og andre
tidligere udsendte statsansatte, forstås personer,
der som led i ansættelsen i staten har været ud‐
sendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt
medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor
danske statsansatte deltager i konfliktforebyggen‐
de, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og
andre lignende opgaver. Personen skal efter an‐
modning dokumentere, at vedkommende er diag‐
nosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af
1. pkt., og at vedkommende er omfattet af person‐
kredsen i 2. pkt.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om dokumentation efter stk. 4, 3.
pkt.«
§ 5
I lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar
2020, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af
29. december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 14. Til de i § 4 nævnte personer kan jobcenteret
yde støtte til personlig assistance, medmindre den
pågældende er berettiget til specialpædagogisk
støtte i form af personlig assistance i henhold til
lovgivningen om den pågældende uddannelse eller
om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den
pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til
1) …
38
2) …
3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 15
d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
1. I § 14, nr. 3, ændres: »efter § 161, stk. 2, nr.
4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.« til:
»personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og
11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til korte er‐
hvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme
lov.«
39