Fremsat den 14. marts 2014 af forsvarsministeren (Nicolai Wammen)

Fremsat den 14. marts 2014 af forsvarsministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om ændring af beredskabsloven
(Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse om at fastsætte regler om uddannelse for
medlemmer af ungdomsbrandkorps samt om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet m.v.)
§ 1
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10.
juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 udgår »i fredstid«.
2. I § 8 udgår »i tilfælde af ulykker eller katastrofer«.
3. I § 12, stk. 3, indsættes efter »en eller flere kommunalbe-
styrelser«: », Beredskabsstyrelsen«.
4. I § 23 a, 1. pkt., ændres »lovpligtige automatiske brand-
sikringsanlæg« til: »brandtekniske installationer, der i hen-
hold til lovgivningen er etableret med automatisk alarm-
overførsel til redningsberedskabet«.
5. I § 23 a, 2. pkt., ændres »lovpligtige automatiske brand-
sikringsanlæg« til: »sådanne anlæg«.
6. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Beredskabsplanlægning m.v.«
7. § 24 affattes således:
Ȥ 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres om-
råde planlægge for opretholdelse og videreførelse af sam-
fundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer,
herunder udarbejde beredskabsplaner.
Stk. 2. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen
gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.
Stk. 3. Planerne og revisioner heraf sendes til Beredskabs-
styrelsen.«
8. I § 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., udgår »samlet«.
9. § 26 affattes således:
Ȥ 26. Forsvarsministeren koordinerer beredskabsplan-
lægningen, jf. § 24, og rådgiver myndighederne.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter vejledende retnings-
linjer for udarbejdelse af de planer, der er nævnt i §§ 24 og
25.«
10. I § 28, stk. 1 og 2, og i § 38, stk. 2, ændres »inden for
den civile sektors beredskab« til: »inden for beredskabet«.
11. § 28 a ophæves.
12. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kom-
munalbestyrelsens udarbejdelse af beredskabsplaner for
virksomheder omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om offent-
liggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for
virksomheder, som er omfattet af stk. 1, herunder oplysning-
er, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne
virksomheder. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om,
at sådan offentliggørelse udelukkende skal ske digitalt.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om pligt
for virksomheder, som er omfattet af stk. 1, til at planlægge
for at imødegå forsætlige skadegørende handlinger.
Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om indgi-
velse af politianmeldelse ved mistanke om tyveri af de i stk.
1 nævnte stoffer, dog ikke for så vidt angår eksplosivstoffer
eller udgangsstoffer til eksplosivstoffer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
13. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 1 og 2,« til: »§ 33, stk.
1–6,«.
Lovforslag nr. L 157 Folketinget 2013-14
Forsvarsmin.
AG000559
14. I § 33 a, stk. 2, ændres »§ 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4
og 5,« til: »§ 33, stk. 1, 4 og 6, § 70, stk. 4 og 5, og § 79,
stk. 5,«.
15. I § 33 a, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 1 og 2,« til: »§ 33, stk.
1, 4 og 6,«.
16. I § 35, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 2, nr. 2« til: »§ 33, stk.
6, nr. 2«.
17. I § 45 ændres »den civile sektors beredskab« til: »bered-
skabet«.
18. Efter § 51 indsættes før overskriften før § 52:
»Medlemmer af ungdomsbrandkorps
§ 51 a. Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannel-
se af medlemmer af ungdomsbrandkorps og om statens til-
skud til kommuner, der har etableret et ungdomsbrandkorps
eller har indgået en samarbejdsaftale med et ungdomsbrand-
korps.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der
kan løses af medlemmer af ungdomsbrandkorps.«
19. I § 57 ændres »redningsberedskabet og den civile sek-
tors beredskab« til: »beredskabet«.
20. § 82 affattes således:
»§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Stk. 2. De enkelte ministre fremsender første gang bered-
skabsplanen som omtalt i lovforslagets § 1, nr. 7, til Bered-
skabsstyrelsen senest 18 måneder efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets nærmere indhold
2.1 Præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder
2.2 Ungdomsbrandkorps
2.3 Udrykning til blinde alarmer
2.4 Indsættelse af redningsberedskabet i udlandet
2.5 Præcisering af grundlaget for aftaler mellem Beredskabsstyrelsen og beredskabsansvarlige myndigheder m.fl. om
assistance fra styrelsen
2.6 Tilføjelse af bestemmelse om, at også Beredskabsstyrelsen kan etablere et stående beredskab til bekæmpelse af
brand i skibe til søs
2.7 Ophævelse af bestemmelsen om et evalueringsinstitut
2.8 Forskellige ændringer i beredskabslovens kapitel 7 om forebyggende foranstaltninger m.v.
2.8.1 Udarbejdelse af beredskabsplaner for visse farlige virksomheder
2.8.2 Offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for risikovirksomheder
2.8.3 Opfølgning på handlingsplan for terrorbekæmpelse
2.8.4 Afskæring af klageadgang
2.9 Ikrafttrædelse af beredskabsloven i Grønland
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Hovedformålet med lovforslaget er at præcisere den plan-
lægningsforpligtelse, der efter beredskabsloven gælder for
de statslige myndigheder og at tilvejebringe en hjemmel til
at fastsætte regler for uddannelse af medlemmer af ung-
domsbrandkorps samt tilskud hertil. Begge forslag er led i
udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedska-
bet i 2013–2014, der blev indgået den 12. november 2012
mellem den daværende regering og Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Herudover foreslås, at bestemmelsen om redningsbered-
skabets indsættelse i udlandet i forbindelse med afhjælpning
af katastrofer og andre hændelser formaliseres i overens-
stemmelse med udviklingen i praksis siden starten af
1990’erne.
Endvidere foreslås en præcisering af bestemmelsen om, at
Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med myndigheder
m.fl. med beredskabsansvar om assistance fra det statslige
redningsberedskab.
Desuden foreslås, at forsvarsministeren – ud over mulig-
heden for at kunne indgå aftale med en eller flere kommu-
nalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen – får mulig-
hed for at kunne indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om
etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i
skibe til søs.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om et evalue-
ringsinstitut ophæves.
I øvrigt foreslås der i lovens kapitel 7 en præcisering af
hjemlen vedrørende beredskabsplaner for virksomheder om-
fattet af beredskabslovgivningens brandforebyggende regler,
regler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsfor-
anstaltninger for risikovirksomheder, regler for risikovirk-
somheders sikringsarbejde i forbindelse med terrorbekæm-
pelse samt en afskæring af klageadgang for afgørelser truffet
af Beredskabsstyrelsen i medfør af den tidligere brandlov-
givning.
Endelig foreslås, at beredskabsloven kan sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland.
2. Lovforslagets nærmere indhold
2.1 Præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige
myndigheder
Ifølge den politiske aftale om redningsberedskabet i
2013–2014 er aftaleparterne enige om, at samfundets krise-
styringskapacitet skal udvikles og prioriteres. Dette indebæ-
rer, at myndigheder og andre relevante aktører skal være
3
bedre rustede til at foretage den overordnede styring og ko-
ordination af beredskabsindsatser.
Beredskabslovens kapitel 5 indeholder reglerne om bered-
skabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor. Den nu-
værende udformning af kapitel 5 er resultatet af en række
lovændringer m.v. siden begyndelsen af 1990´erne. Formå-
let med forslaget er at præcisere den planlægningsforpligtel-
se, der efter beredskabslovens § 24 gælder for statslige myn-
digheder.
Der er i beredskabslovens kapitel 5 en forskel mellem den
planlægningsforpligtelse, der gælder for henholdsvis mini-
stre, jf. § 24, og for kommunalbestyrelser og regionsråd, jf.
§ 25. Beredskabslovens § 24, stk. 1, som fastlægger mini-
strenes planlægningsforpligtelser, fastsætter således, at mi-
nistrene skal ”planlægge for opretholdelse og videreførelse
af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer,
herunder krigshandlinger”. Der er ikke for ministerområder-
ne den samme udtrykkelige forpligtelse til at udarbejde ge-
nerelle beredskabsplaner, som gælder for kommuner og re-
gioner, ligesom der heller ikke er et fastsat krav til indholdet
i statslige myndigheders beredskabsplanlægning.
En effektiv krisestyring forudsætter, at alle aktører har
forberedt sig på og er fortrolige med deres rolle og ansvar,
og at de har handlingsorienterede beredskabsplaner, som i
fornødent omfang er koordineret med de tilsvarende planer
hos samarbejdsparter. Statslige myndigheder skal således
være forberedt på at kunne håndtere alle typer kriser inden
for eget område, indgå i tværgående krisestyringsfora og
yde bistand til andre myndigheder under kriser, der involve-
rer flere sektorer.
Planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder fore-
slås på denne baggrund præciseret, således at den svarer til
den forpligtelse, der gælder for det kommunale og regionale
område.
Beredskabsplanen bør være overskuelig og handlingsori-
enteret, således at den beskriver, hvorledes myndigheden vil
håndtere de overordnede opgaver i forbindelse med krisesty-
ring, såsom aktivering og drift af egen krisestab, informati-
onshåndtering, koordination af handlinger og ressourcer
samt krisekommunikation. Det forudsættes, at ministerom-
rådernes beredskabsplaner er udarbejdet og sendt til Bered-
skabsstyrelsen senest 18 måneder efter lovens ikrafttræden.
Målet er at skabe en høj grad af sammenhæng i planlæg-
ningen på tværs af myndighederne og mellem de forskellige
niveauer. Sammenhængen vil bl.a. blive fremmet ved et lø-
bende samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og de bered-
skabsrelevante aktører.
Det foreslås endvidere, at begrebet »den civile sektors be-
redskab« udgår i lovteksten og erstattes af begrebet »bered-
skabet«, hvorved der – i lighed med begrebet »den civile
sektors beredskab« – forstås de foranstaltninger og den plan-
lægning, der, bortset fra de områder, der hører under forsva-
ret og politiet, skal foretages for at leve op til formålsbeskri-
velsen i § 24. Der er tale om en sproglig præcisering, idet
det hidtidige begreb ofte er blevet forvekslet med noget or-
ganisatorisk, uagtet at det alene er et udtryk for de planlæg-
ningsaktiviteter, som myndighederne skal gennemføre for at
forberede sig på større ulykker og katastrofer.
Kapitel 5 benævnes derfor ifølge forslaget fremover »Be-
redskabsplanlægning m.v.« i stedet for »Beredskabsplan-
lægning inden for den civile sektor«. Der gennemføres i til-
knytning hertil en række konsekvensændringer i lovteksten.
Der vil som opfølgning på lovændringen blive udsendt en
ny vejledning om indholdet i statslige myndigheders bered-
skabsplanlægning, der skal medvirke til at sikre, at de stats-
lige myndigheder behandler de væsentligste aktiviteter i be-
redskabsplanlægningen og derved bidrager til et højere ni-
veau for beredskabs- og krisestyringsarbejdet. Disse områ-
der er i dag generelt beskrevet i Beredskabsstyrelsens vej-
ledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning.
2.2 Ungdomsbrandkorps
Ifølge den politiske aftale om redningsberedskabet i
2013–2014 er aftaleparterne enige om, at statens tilskud til
uddannelse af frivillige i kommunerne – enhedstimebeta-
lingsordningen – omlægges til også at omfatte ungdoms-
brandkorps. Sigtet hermed er at styrke interessen hos børn
og unge i aldersgruppen 10-18 år for at deltage i samfunds-
relevante beredskabsfaglige uddannelsesaktiviteter samtidig
med, at ungdomsbrandkorps vil kunne bruges som et grund-
lag for senere at rekruttere og hverve hel- og deltidsansatte
brandfolk samt frivillige.
Ifølge forslaget (ny § 51 a) fastsætter forsvarsministeren
regler om uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps
og om statens tilskud til kommunerne. Beføjelsen til at fast-
sætte disse regler forudsættes delegeret til Beredskabsstyrel-
sen. Den kommune, der har etableret et ungdomsbrandkorps
eller har indgået en samarbejdsaftale med et ungdomsbrand-
korps, kan i det omfang der gennemføres en uddannelse i
overensstemmelse med de af Beredskabsstyrelsen fastsatte
regler, oppebære et tilskud fra staten. Kommunalbestyrelsen
fastsætter de opgaver, der kan løses af medlemmer af ung-
domsbrandkorps, f.eks. som figuranter i forbindelse med
øvelsesaktiviteter eller til at assistere i forbindelse med for-
plejningsopgaver. Medlemmerne kan ikke deltage i bered-
skabsmæssige indsatser, f.eks. i tilfælde af brand, redning
eller akutte uheld med farlige stoffer.
2.3 Udrykning til blinde alarmer
Bestemmelsen i § 23 a om redningsberedskabets udryk-
ning til blinde alarmer foreslås omformuleret, således at ter-
minologien »lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg«
erstattes af »brandtekniske installationer, der i henhold til
lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til
redningsberedskabet«. Forslaget har baggrund i, at såvel be-
redskabslovgivningen som byggelovgivningen (bygnings-
reglementet) anvender begrebet brandtekniske installationer
som overbegreb for f.eks. automatiske brandalarmanlæg og
automatiske sprinkleranlæg.
Der kan være andre brandtekniske installationer, hvor det
er nødvendigt, at anlægget udføres med automatisk alarm-
overførsel til redningsberedskabet for at kunne dokumente-
4
re, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og oprethol-
des i hele bygningens levetid, f.eks. i forbindelse med pro-
jektering og opførelse af bygninger i henhold til funktions-
baserede brandkrav. Kravene til brandtekniske installationer
fremgår i disse tilfælde ikke af bindende forskrifter, men
hviler på en brandteknisk dimensionering med tilhørende
dokumentation.
§ 23 a omfatter således alle de nævnte anlæg.
2.4 Indsættelse af redningsberedskabet i udlandet
Ifølge beredskabslovens § 3 kan forsvarsministeren be-
stemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i
fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade
på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom
eller miljøet. Bestemmelsen giver således mulighed for at
indsætte redningsberedskabet i udlandet for at bistå andre
lande og deres befolkninger i fredstid i tilfælde af ulykker
og katastrofer, herunder til løsning af et bredt spektrum af
opgaver afhængigt af behovet i det berørte område samt ka-
paciteter og kompetencer i det nationale redningsberedskab.
Redningsberedskabets deltagelse i og bidrag til håndtering
af ulykker og katastrofer – før, under og efter ulykkers samt
katastrofers indtræden – sigter mod at forebygge, begrænse
og afhjælpe følgevirkningerne af såvel menneskeskabte som
naturskabte ulykker og katastrofer, som jordskælv, over-
svømmelser, tsunamier m.fl.
Med forslaget om at lade »i fredstid« udgå formaliseres
den praksis, der siden starten af 1990’erne har udviklet sig i
forbindelse med udsendelse af redningsberedskabet, herun-
der også til konfliktramte områder. Udviklingen i praksis
skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i det danske udenrigspo-
litiske engagement og den generelle sikkerhedspolitiske si-
tuation. Med forslaget formaliseres muligheden for at ind-
sætte redningsberedskabet i udlandet i konfliktramte områ-
der, hvor der måtte være et behov for hjælp, herunder bl.a. i
forbindelse med deltagelse i internationale operationer sam-
men med forsvaret eller som led i en FN-aktion.
Redningsberedskabet har siden starten af 1990’erne været
indsat til opgaveløsning af forskellig karakter, heraf længe-
revarende såvel som korterevarende indsatser, enkeltmands-
udsendelser, kontingentudsendelser, til konfliktramte områ-
der i forbindelse med afhjælpning af følgevirkningerne efter
såvel menneskeskabte som naturskabte katastrofer, i sam-
tænkte operationer med forsvaret eller andre myndigheder,
som del af et stående beredskab m.v.
Med forslaget vil anmodninger om assistance fra andre
lande, internationale organisationer, såsom FN og EU m.v.,
som hidtil blive behandlet på baggrund af en konkret vurde-
ring, hvori bl.a. indgår overvejelser om sikkerhedssituatio-
nen i det berørte område.
Udsendes redningsberedskabet til en international væbnet
konflikt sammen med forsvaret til løsning af opgaver i for-
bindelse med en international operation eller som led i en
FN-aktion, vil redningsberedskabet være folkeretligt beskyt-
tet efter reglerne i Tillægsprotokol I til Genève-konventio-
nerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i
internationale væbnede konflikter, forudsat at udsendelsen
sker under iagttagelse af tillægsprotokollens kapitel 6 vedrø-
rende civilforsvaret. Sker udsendelsen i forbindelse med en
ikke-international væbnet konflikt (borgerkrig), vil red-
ningsberedskabet være beskyttet som civilt personel efter
del 4 om civilbefolkningen i Tillægsprotokol II vedrørende
beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflik-
ter.
Der vil, hvis særlige situationer tilsiger dette, kunne ind-
sættes personel i medfør af lovens § 49. Dette gælder, f.eks.
hvis der opstår behov for at kunne indsætte ledende personel
eller personel med viden inden for specialområder.
Indsættelse af værnepligtige i udlandet vil kun ske i be-
grænset omfang og alene, hvis de værnepligtige melder sig
til at deltage på frivillig basis. Værnepligtige, der ikke øn-
sker at deltage i en sådan opgave, vil kunne forblive i Dan-
mark og fortsætte deres uddannelse i redningsberedskabet.
2.5 Præcisering af grundlaget for aftaler mellem
Beredskabsstyrelsen og beredskabsansvarlige myndigheder
m.fl. om assistance fra styrelsen
Ifølge beredskabslovens § 8 kan Beredskabsstyrelsen ind-
gå aftale med offentlige myndigheder, virksomheder og an-
dre, der har ansvar for beredskab og indsats eller oprethol-
delse af vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af ulykker og
katastrofer, om, at styrelsen kan yde bistand til disse. Denne
formulering indeholder efter Forsvarsministeriets opfattelse
ikke fornøden klarhed over, hvorvidt sådanne aftaler gælder
assistancer generelt eller alene omfatter ulykker og katastro-
fer.
Det foreslås derfor, at der sker en præcisering af hjem-
melsgrundlaget for aftaler om bistand fra Beredskabsstyrel-
sen til myndigheder m.fl. med beredskabsansvar, således at
det tydeliggøres, at aftalerne ikke er begrænsede til assistan-
ce i tilfælde af ulykker og katastrofer. Sigtet hermed er at
fastholde og så vidt muligt øge udnyttelsen af styrelsens res-
sourcer og kompetencer ved assistance til f.eks. Rigspolitiet,
Fødevarestyrelsen og Banedanmark. Det er i den forbindelse
en forudsætning for bistandsaftalerne, at assistancerne er ef-
terspurgte pga. behovet for styrelsens særlige kapaciteter og
er i naturlig forlængelse af Beredskabsstyrelsens ordinære
virksomhed.
2.6 Tilføjelse af bestemmelse om, at også
Beredskabsstyrelsen kan etablere et stående beredskab til
bekæmpelse af brand i skibe til søs
Ved lov nr. 1335 af 19. december 2008 om ændring af be-
redskabsloven blev der i § 12, som et nyt stk. 3, indsat en
bestemmelse om, at forsvarsministeren kan indgå aftale med
en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat red-
ningsvæsen om etablering af et stående beredskab til be-
kæmpelse af brand i skibe til søs. På den baggrund har Be-
redskabsstyrelsen efter Forsvarsministeriets bemyndigelse
indgået aftale med Århus Brandvæsen og Falck A/S om
etablering af to stående beredskaber til bekæmpelse af bran-
de i skibe til søs henholdsvis vest og øst for Storebælt.
5
Det foreslås, at det tydeliggøres, at Beredskabsstyrelsen
på vegne af forsvarsministeren – ud over muligheden for at
kunne indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser
eller med et privat redningsvæsen – vil kunne etablere et stå-
ende beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.
Med forslaget tydeliggøres muligheden for, at Bered-
skabsstyrelsen i forbindelse med konkurrenceudsættelse af
området kan afgive kontrolbud med henblik på at opnå de
økonomisk mest fordelagtige betingelser.
2.7 Ophævelse af bestemmelsen om et evalueringsinstitut
Bestemmelsen i § 28 a i beredskabsloven om et evalue-
ringsinstitut blev indsat i loven ved lovændringen i 2008,
der trådte i kraft den 1. januar 2009. Bestemmelsen var led i
udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedska-
bet efter 2006. Med bestemmelsen blev de formelle rammer
for gennemførelse af beredskabsfaglige evalueringer fast-
lagt, og der blev efterfølgende i Beredskabsstyrelsens regi
etableret et uafhængigt evalueringsinstitut, som skulle foku-
sere på evaluering af store indsatser og indsatser med et
usædvanligt forløb.
Instituttets organisering og procedurer blev fastlagt for at
tilgodese hensynet til den formelle uafhængighed. Både or-
ganiseringen og procedurerne har imidlertid været medvir-
kende til at gøre evalueringerne unødigt bureaukratiske og
langvarige. De har endvidere skabt en uhensigtsmæssig dis-
tance til beredskabets aktører, som indebærer, at aktørerne
ikke fuldt ud har opnået den ønskede læring af evalueringer-
ne. Evalueringsgruppen har på eget initiativ fungeret som en
styregruppe, mens ansatte i Beredskabsstyrelsen har tilrette-
lagt og gennemført de evalueringer, der er foretaget i regi af
instituttet. Der er ikke siden 1. januar 2013 foretaget genud-
nævnelser eller udnævnelser af nye medlemmer af evalue-
ringsgruppen. Evalueringsgruppen eksisterer dermed i prak-
sis ikke i dag.
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at de opgaver, som
instituttets evalueringsgruppe har været ansvarlig for, mere
hensigtsmæssigt vil kunne varetages af Beredskabsstyrelsen.
Dette vil sikre en fleksibel iværksættelse, tilrettelæggelse og
gennemførelse af tværgående beredskabsfaglige evaluerin-
ger. Evalueringsarbejdet vil således fortsætte med det oprin-
delige sigte.
Bestemmelsen i § 28 a foreslås derfor ophævet.
2.8 Forskellige ændringer i beredskabslovens kapitel 7 om
forebyggende foranstaltninger m.v.
2.8.1 Udarbejdelse af beredskabsplaner for visse farlige
virksomheder
Ifølge bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om
kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (ri-
sikobekendtgørelsen) skal kommunalbestyrelsen udarbejde
eksterne beredskabsplaner for kolonne 3-virksomheder, der
er omfattet af bekendtgørelsen.
De eksterne beredskabsplaner skal som minimum indehol-
de en beskrivelse af indsatslederens opgaver, ansvarsforde-
lingen i forbindelse med iværksættelse af de eksterne bered-
skabsplaner samt de uheldsbegrænsende foranstaltninger.
Kolonne 3-virksomheder er virksomheder med store
mængder farlige stoffer og derfor omfattet af de mest vidt-
gående krav i risikobekendtgørelsen. Kolonne 2-virksomhe-
der har mindre mængder farlige stoffer og er derfor omfattet
af mindre restriktive bestemmelser i risikobekendtgørelsen.
Risikobekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv
96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet). Kra-
vet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde eksterne be-
redskabsplaner for ovennævnte virksomheder, følger således
af direktivets artikel 11, stk. 1, litra c.
De virksomheder, som er omfattet af risikobekendtgørel-
sen, henhører under flere ministerområder. For så vidt angår
de brand- og eksplosionsfarlige virksomheder, som er om-
fattet af beredskabslovgivningen, henter risikobekendtgørel-
sen hjemmel i beredskabslovens § 33, stk. 1, § 33, stk. 2, §
36, stk. 2, og § 70, stk. 4 og 5.
Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse
i beredskabslovens § 33, stk. 2, hvorefter forsvarsministeren
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse
af beredskabsplaner for de brand- og eksplosionsfarlige
virksomheder m.fl., der er omfattet af regler fastsat i medfør
af beredskabslovens § 33, stk. 1.
2.8.2 Offentliggørelse af oplysninger om
sikkerhedsforanstaltninger for risikovirksomheder
Ifølge bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om
kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (ri-
sikobekendtgørelsen) skal visse risikovirksomheder (kolon-
ne 3-virksomheder) udarbejde en sikkerhedsrapport, og mil-
jømyndigheden skal ved offentlig annoncering gøre denne
tilgængelig for offentligheden. Adgangen til aktindsigt i sik-
kerhedsrapporterne er dog begrænset af de almindelige of-
fentlighedsregler, herunder lov om aktindsigt i miljøoplys-
ninger.
Risikobekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv
96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet). Kra-
vet om, at risikovirksomheders sikkerhedsrapporter skal gø-
res tilgængelige for offentligheden, følger således af artikel
13, stk. 4, i direktivet.
I miljøbeskyttelsesloven er der ligeledes indsat en hjem-
mel for miljøministeren til at fastsætte regler om offentlig-
gørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for
virksomheder, der er omfattet af loven. Baggrunden herfor
var et ønske om at tilvejebringe den fornødne hjemmel til, at
ministeren kan fastsætte regler om, at offentliggørelse eller
anden præsentation for offentligheden af miljøoplysninger,
der indgår i visse godkendelsespligtige virksomheders sik-
kerhedsdokumentation, alene kan ske digitalt på myndighe-
dens hjemmeside.
I høringsfasen gjorde Miljøstyrelsen de øvrige risikomyn-
digheder opmærksomme på, at tilsvarende hjemmel skal
forefindes i myndighedernes respektive love, der danner
6
grundlag for implementeringen af Seveso II-direktivet, idet
en hjemmel i miljøbeskyttelsesloven alene kan angå miljø-
forhold og ikke oplysninger om f.eks. brandforhold.
Det foreslås på den baggrund, at der tilvejebringes en ud-
trykkelig bemyndigelse for forsvarsministeren til at fastsætte
regler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsfor-
anstaltninger for virksomheder, som er omfattet af bered-
skabslovens § 33, stk. 1. Med denne hjemmel fastsættes be-
stemmelser i risikobekendtgørelsen om offentliggørelse af
oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomhe-
der.
Oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger skal forstås i
bred forstand, således at det kan omfatte alle de oplysninger
om virksomhederne, som offentligheden bør have adgang til
af hensyn til dens sikkerhed.
2.8.3 Opfølgning på handlingsplan for terrorbekæmpelse
På baggrund af regeringens handlingsplan for terrorbe-
kæmpelse fra 2005 nedsatte Forsvarsministeriet en arbejds-
gruppe til at analysere handlingsplanens anbefaling 42 ve-
drørende kontrollen med farlige stoffer. Arbejdsgruppen ud-
sendte i 2006 en rapport med 16 delanbefalinger til tiltag,
der skulle medvirke til at forebygge terror ved brug af farli-
ge stoffer.
Delanbefalingerne blev under koordination af Forsvarsmi-
nisteriet vurderet og konkretiseret af fire arbejdsgrupper un-
der formandskab af henholdsvis Miljøministeriet, Justitsmi-
nisteriet, Transport- og Energiministeriet samt Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
En særlig arbejdsgruppe under Miljøministeriets formand-
skab med deltagelse af de myndigheder, der regulerer risiko-
virksomheder, fik til opgave at følge op på anbefaling 42o
og vurdere behovet for, om der skal indføres supplerende
krav vedrørende terrorforebyggelse for så vidt angår udpeg-
ning af sikkerheds- og uddannelsesansvarlige, opbevaring,
herunder sikring og bevogtning af stoffer og lagerfaciliteter,
procedurer omkring håndtering og uddannelse af personale.
Anbefaling 42o lyder således:
»42o. Der fastsættes regler, der påbyder virksomheder,
der er omfattet af kolonne 3 (de såkaldt »tunge« virk-
somheder) i Miljøministeriets bekendtgørelse om kon-
trol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, at
indføre foranstaltninger, der sikrer, at de farlige stoffer
er svært tilgængelige for uvedkommende. Foranstaltnin-
gerne kan eksempelvis omfatte adgangskontrol, fysiske
barrierer eller opsyn. Det bør endvidere fastsættes i reg-
lerne, at virksomhederne skal udnævne en sikringsan-
svarlig person. Det kan overvejes at stille som krav, at
denne og evt. andre nøglemedarbejdere skal sikkerheds-
godkendes.«
Arbejdsgruppen har i et notat fra 2011, som har været
fremsendt til Statsministeriet til behandling i Regeringens
Kriseberedskabsgruppe, bl.a. fremsat følgende anbefaling:
»For at sikre store risikovirksomheder mod forsætlige
skadevoldende handlinger, anbefaler underarbejdsgrup-
pen, at disse virksomheder skal supplere sikkerhedsrap-
porten med en beskrivelse, der:
– kortlægger risikovirksomhedens sårbarhed i forhold
til terror,
– beskriver organiseringen af virksomhedens sikrings-
arbejde,
– opstiller en sikringsplan,
– udpeger en sikringsansvarlig person, der i fornødent
omfang skal være sikkerhedsvurderet,
– uddanner relevant personale og afholder sikringsøvel-
ser,
– fremsender og opbevarer sikringsoplysninger som
fortroligt materiale.«
De nævnte store risikovirksomheder er identiske med de
tidligere omtalte virksomheder, der er omfattet af reglerne
for kolonne 3-virksomheder (de såkaldt ”tunge” virksomhe-
der) i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. de-
cember 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer (risikobekendtgørelsen).
Med lovforslaget tilvejebringes den fornødne hjemmel til
gennemførelse af arbejdsgruppens anbefalinger i en kom-
mende revision af risikobekendtgørelsen. Tilsvarende hjem-
ler er indarbejdet i § 7, stk. 3, nr. 3, og § 35, stk. 2, 2. pkt., i
miljøbeskyttelsesloven.
Med lovforslaget implementeres desuden delanbefaling
42p, så der tilvejebringes den fornødne hjemmel til at kunne
kræve indberetning til politiet ved mistanke om tyveri af de
stoffer, der er omfattet af beredskabslovens § 33, stk. 1. En
tilsvarende hjemmel findes i § 42 a i kemikalieloven.
Anbefaling 42p lyder:
»42p. Virksomheder og institutioner pålægges at indbe-
rette til myndighederne, hvis et farligt stof i deres vare-
tægt bortkommer. Det anbefales endvidere som forud-
sætning herfor, at ressortmyndighederne for kemikalier,
biologiske stoffer og eksplosivstoffer identificerer kon-
taktpunkter for meldinger om bortkomne farlige stoffer,
og at disse myndigheder fastlægger, hvilke procedurer
der skal følges, hvis et bortkommet stof vurderes at kun-
ne anvendes til terrorformål.«
Hjemlen forventes eksempelvis at blive relevant i forbin-
delse med en revision af reglerne om visse ammoniumnitrat-
holdige produkter.
Det foreslås, at der tilvejebringes hjemmel til, at forsvars-
ministeren med henblik på forebyggelse af terror kan fast-
sætte regler, der forpligter virksomheder, hvor der opbeva-
res, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer, til at
planlægge for at imødegå forsætlige skadegørende handling-
er, herunder kortlægge virksomhedens sårbarhed i forhold til
terror, udarbejde en sikringsplan, beskrive organiseringen af
virksomhedens sikringsarbejde, udpege en sikringsansvarlig
person, der i fornødent omfang skal være sikkerhedsvurde-
ret, uddanne relevant personale og afholde sikringsøvelser,
fremsende og opbevare sikringsoplysninger som fortroligt
materiale samt indgive anmeldelse til politiet ved mistanke
om tyveri af stoffer, der er omfattet af beredskabslovens §
33, stk. 1.
7
For så vidt angår administrationen af reglerne er det på
baggrund af arbejdsgruppens tillægsrapport vedrørende ter-
rorhandlingsplanens anbefaling 42o forudsat, at politiet ud-
fører de praktiske opgaver i samarbejde med de relevante
myndigheder, idet ekspertisen til sikkerhedsvurderinger, til
vurdering af sikringsuddannelser og krav til opbevaring af
fortrolige dokumenter samt til generel rådgivning om sik-
ringsmæssige forhold ligger hos politiet.
Med hensyn til politianmeldelsen ved mistanke om tyveri
af de stoffer, der er omfattet af § 33, stk. 1, er det ikke enh-
ver bortkomst af de pågældende stoffer, der vil skulle indbe-
rettes til politiet. Der skal være tale om en begrundet mistan-
ke om tyveri. F.eks. skal der være tegn på indbrud, eller at
en mængde af det pågældende stof er forsvundet på en må-
de, som giver anledning til at frygte, at uvedkommende har
tilegnet sig stoffet.
Eksplosivstoffer og udgangsstoffer til eksplosivstoffer er
undtaget i den foreslåede § 33, stk. 5, idet der allerede består
en pligt til anmeldelse af bortkomst, herunder ved tyveri, for
så vidt angår disse stoffer. Det følger således af artikel 9 i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013
af 15. januar 2013 om markedsføring og brug af udgangs-
stoffer til eksplosivstoffer, som træder i kraft den 2. septem-
ber 2014, at mistænkelige transaktioner med samt væsentlig
bortkomst og tyveri af de stoffer, der er opført i bilag I og II
til forordningen, uden unødig forsinkelse skal indberettes til
et eller flere nationale kontaktpunkter udpeget af den pågæld-
ende medlemsstat. Justitsministeren er endvidere efter vå-
benlovens § 4 d, stk. 2, som ligeledes træder i kraft den 2.
september 2014, bemyndiget til at fastsætte regler om, at ud-
gangsstoffer til eksplosivstoffer, der ikke er omfattet af bilag
I og II til forordningen, er omfattet af bestemmelserne om
indberetning af mistænkelige transaktioner, bortkomst og ty-
veri i forordningens artikel 9.
Det følger endvidere af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
1247 af 30. oktober 2013 om eksplosivstoffer, at bortkomst
af eksplosivstoffer omgående skal anmeldes til politiet.
2.8.4 Afskæring af klageadgang
Beredskabslovens § 33 a, stk. 2, om forsvarsministerens
adgang til at fastsætte regler om adgangen til at påklage vis-
se afgørelser blev indsat i loven ved lovændringen i 2008.
Bestemmelsen gælder alene afgørelser truffet af Bered-
skabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af beredskabslo-
vens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5. Regler fastsat i
medfør af brandloven og tidligere brandlovgivning, jf. over-
gangsbestemmelsen i beredskabslovens § 79, stk. 5, er efter
ordlyden af § 33 a ikke omfattet af bemyndigelsen i dag.
Der findes stadig enkelte administrative bestemmelser
fastsat i medfør af tidligere brandlovgivning. Beredskabssty-
relsen er i medfør heraf tillagt kompetence til at træffe afgø-
relse i visse typer af sager.
De afgørelser, som Beredskabsstyrelsen træffer efter be-
stemmelser fastsat i medfør af tidligere brandlovgivning,
kan som følge af den ulovbestemte rekursadgang fortsat på-
klages til forsvarsministeren. Det foreslås, at der tilvejebring-
es en hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at
afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter bestemmelser
fastsat i medfør af den tidligere brandlovgivning ikke kan
påklages til ministeren.
Begrundelsen for at fravige den ulovbestemte rekursad-
gang er, at de afgørelser, som Beredskabsstyrelsen træffer
efter bestemmelser fastsat i medfør af tidligere brandlovgiv-
ning, er afgørelser af meget teknisk karakter, som forudsæt-
ter specialiseret viden og tekniske kompetencer, som ude-
lukkende ligger i Beredskabsstyrelsen.
2.9 Ikrafttrædelse af beredskabsloven i Grønland
I 2010 tiltrådte forsvarsministeren en redegørelse om be-
redskabslovgivningen i Grønland afgivet af en arbejdsgrup-
pe, som bestod af Forsvarsministeriet (formand), Statsmini-
steriet, Grønlands Hjemmestyre/Selvstyre, Justitsministeriet,
Finansministeriet og Beredskabsstyrelsen. Herudover har re-
levante sektormyndigheder været inddraget ad hoc i arbej-
det, ligesom Politimesteren i Grønland har været inddraget
som fast medlem af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens kom-
missorium har været at undersøge, hvorledes beredskabslov-
givningen kan ajourføres i overensstemmelse med de prin-
cipper om opgivelse af sondringen mellem krigs- og fredstid
og indførelse af sektoransvarsprincippet, som er indeholdt i
den danske beredskabslovgivning.
Arbejdsgruppen har således haft til opgave at undersøge
mulighederne for at gennemføre det sektoransvarsprincip for
Grønland, som den danske beredskabslov indeholder, under
hensyn til det særlige forhold, at såvel rigsmyndighederne
som selvstyremyndighederne, herunder de grønlandske
kommuner, løser beredskabsopgaver i Grønland.
Arbejdsgruppen fandt, at beredskabsplanlægning må anses
som en del af ressortansvaret i henhold til den lovgivning,
som rigsmyndighederne administrerer i Grønland. Uanset at
beredskabsloven, herunder § 24, ikke gælder for Grønland,
må rigsmyndighederne derfor anses for forpligtet til at plan-
lægge for fredstid på de sagsområder, der hører under rigs-
myndighederne.
Tilsvarende fandt arbejdsgruppen, at beredskabsopgaver-
ne som udgangspunkt må anses for at være en accessorisk
del af den kompetence, som Grønlands Selvstyre har overta-
get i forbindelse med overtagelse af de enkelte sagsområder,
der nu henhører under selvstyret. Selvstyret vurderes derfor
at have kompetence til at planlægge for fredstidsulykker på
disse områder.
For så vidt angår planlægning for krig og krise/truende
udsigt til krig følger det af lov nr. 342 af 23. december 1959
om det civile beredskab (herefter benævnt ”1959-loven”),
der blev sat i kraft for Grønlands vedkommende ved konge-
lig anordning nr. 405 af 20. december 1962 om civilbered-
skabslovens ikrafttræden i Grønland (herefter benævnt
”1962-anordningen”), at rigsmyndighederne er forpligtet til
at planlægge for krig og krise/truende udsigt til krig på alle
sektorområder inden for beredskabet – bortset fra sundheds-
området – i Grønland. Loven er fortsat i kraft i Grønland.
8
Arbejdsgruppen vurderede, at Grønlands Selvstyre ikke i
forbindelse med overtagelsen af diverse sektorområder sam-
tidig har overtaget forpligtelsen til at planlægge for krig og
krise/truende udsigt til krig på disse områder, bortset fra
sundhedsområdet. På den baggrund har de enkelte danske
ministre fortsat en forpligtelse til at planlægge for krig og
krise/truende udsigt til krig for Grønland også på de områ-
der, der i øvrigt er overtaget af selvstyret. Det bemærkes, at
1959-loven blev ophævet i Danmark ved beredskabslovens
ikrafttrædelse den 1. januar 1993.
Arbejdsgruppen anbefalede i sin redegørelse en lovfæstet
gennemførelse af sektoransvarsprincippet i Grønland i lig-
hed med det sektoransvarsprincip, som blev formaliseret i
Danmark ved ændringen af beredskabsloven i 2003.
En gennemførelse af sektoransvarsprincippet fuldt ud på
de områder, som selvstyret har overtaget, forudsætter, at
kompetencen til at planlægge for krig og krise/truende ud-
sigt til krig overtages af selvstyret på de nævnte sektorområ-
der. Selvstyrets overtagelse af en sådan kompetence vil kun-
ne ske efter en aftale, som indgås mellem regeringen og
Naalakkersuisut efter § 4 i lov om Grønlands Selvstyre.
Ud over selvstyrets overtagelse af kompetencen fra rigs-
myndighederne til at planlægge for krig og krise/truende ud-
sigt til krig på de sektorområder, selvstyret har overtaget, in-
debærer en fuldstændig og lovfæstet gennemførelse af sek-
toransvarsprincippet i Grønland, at rigsmyndighederne fort-
sat har pligt til at planlægge for krig og krise/truende udsigt
til krig på de sektorområder, der henhører under rigsmyn-
dighederne, f.eks. på det nukleare område.
Arbejdsgruppen fandt det derfor hensigtsmæssigt, at den
gældende beredskabslovs § 24, der formaliserede sektoran-
svarsprincippet i Danmark i 2003, udstrækkes til at omfatte
de rigsmyndigheder, der varetager opgaver i Grønland.
Lovforslagets § 1, nr. 7 (se afsnit 2.1 ovenfor) der med
den ændrede affattelse af beredskabslovens § 24 medfører
en skærpelse af kravene til de enkelte ministres beredskabs-
planlægning, ændrer ikke i arbejdsgruppens konklusioner.
Det fremgår af beredskabslovens § 82, at loven ikke gæl-
der for Grønland, men at den kan sættes i kraft ved kongelig
anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger. Det følger efter arbejdsgruppens opfattelse
heraf, at det som udgangspunkt ikke er muligt at sætte be-
redskabslovens § 24 i kraft i Grønland ved kongelig anord-
ning, men at hele beredskabsloven – med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger – således vil skulle sættes i
kraft.
En ikrafttrædelse af alene beredskabslovens § 24 for
Grønlands vedkommende forudsætter derfor ifølge arbejds-
gruppen en ændring af beredskabslovens § 82, som mulig-
gør en delvis ikrafttrædelse af loven ved, at der i bestemmel-
sen tilføjes ”helt eller delvis”.
Det forudsættes i den forbindelse, at en ophævelse af kon-
gelig anordning nr. 405 af 20. december 1962 om civilbe-
redskabslovens ikrafttræden i Grønland sker samtidig med
udstedelsen af en kongelig anordning, der udstrækker bered-
skabslovens § 24 og de bestemmelser, der knytter sig hertil
til ligeledes at forpligte rigsmyndighederne i Grønland.
Med lovforslaget åbnes der mulighed for at sætte bered-
skabsloven delvis i kraft i Grønland i overensstemmelse
med forsvarsministerens tiltrædelse af indstillingen fra ar-
bejdsgruppen om beredskabslovgivningen i Grønland. Her-
ved tilvejebringes der hjemmel til at kunne fastholde rigs-
myndighedernes forpligtelse til at planlægge for krig og kri-
se/truende udsigt til krig på de sektorområder, der henhører
under rigsmyndighederne.
For Færøernes vedkommende blev sagsområdet det civile
beredskab i 2007 hjemtaget af Færøernes Landsstyre i med-
før af den færøske beredskabslov og lov nr. 578 af 24. juni
2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og
sagsområder (overtagelsesloven).
I modsætning til i Grønland er sektoransvaret for Færøer-
nes vedkommende fuldt ud gennemført, og civilberedskabs-
loven fra 1959 gælder således ikke for Færøerne.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at de statslige myndigheder får en
lovfæstet pligt til at udarbejde en egentlig beredskabsplan.
Selve pligten til at varetage beredskabsmæssige opgaver på
en forsvarlig måde følger allerede af ministrenes ressortan-
svar. I det omfang et departement eller en styrelse som del
af deres planlægning ikke har udarbejdet en beredskabsplan,
er det Forsvarsministeriets erfaring, at det er muligt at udar-
bejde en plan på 1 til 2 uger, som lever op til styrelsens an-
befalinger, hvis myndigheden vælger at anvende Bered-
skabsstyrelsens skabelon samt trækker på styrelsens veder-
lagsfrie rådgivning. Det er endvidere Forsvarsministeriets
vurdering, at omkring halvdelen af i alt 19 ministerier allere-
de i dag har udarbejdet en beredskabsplan.
Ordningen vedrørende enhedstimebetalingen udvides til
også at omfatte medlemmer af ungdomsbrandkorps.
Desuden indebærer lovforslaget, at det præciseres, at for-
svarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrel-
sens udarbejdelse af beredskabsplaner for virksomheder om-
fattet af beredskabslovens § 33, stk. 1.
Forslaget om at afskære klageadgangen vedrørende visse
afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter den tidligere
brandlovgivning medvirker til at forenkle administrationen.
Tilvejebringelse af hjemlen til at forebygge terror kan have
administrative konsekvenser ved udmøntningen, idet det
dog lægges til grund, at politimyndighederne allerede i et
vist omfang er engageret i de sikringsmæssige forhold på ri-
sikovirksomheder.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om, at forsvarsministeren som led i forebyggel-
sen af terror kan fastsætte regler, der indeholder krav til vis-
se virksomheder om at planlægge for at imødegå forsætlige
skadegørende handlinger, herunder udarbejde en sikrings-
plan, udpege en sikringsansvarlig person samt uddanne rele-
9
vant personale og afholde sikringsøvelser, kan ved udstedel-
se af sådanne regler have en økonomisk og administrativ
konsekvens for erhvervslivet. Da de virksomheder, som skal
omfattes af de nye regelsæt, endnu ikke er nærmere define-
rede, er det dog ikke muligt at vurdere, hvilke eller hvor
mange virksomheder der eventuelt vil blive omfattet. Det
forventes dog, at der alene vil være tale om regulering af et
beskedent antal virksomheder, og at de eventuelle merudgif-
ter til forebyggelse af terror forventes at være begrænsede,
fordi de sikringsmæssige foranstaltninger i vidt omfang vil
være identiske med foranstaltninger, der allerede er truffet
af andre hensyn end hensynet til terrorforebyggelse, f.eks.
opsætning af hegn. Denne del af lovforslaget er dog et led i
et fælles initiativ på flere ministerområder.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Ud over en samtykkeerklæring i forbindelse med et even-
tuelt krav om sikkerhedsvurdering (lovforslagets § 1, nr. 12)
vurderes hverken lovforslaget i sig selv eller udmøntningen
heraf at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.fl.
Et udkast til lovforslag har været til høring fra den 17. de-
cember 2013 til den 24. januar 2014 i Beredskabsforbundet,
Danmarks Fiskeriforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv,
Danske Havne, Danske Regioner, Energi- og Olieforum,
Falck Danmark A/S, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA),
Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen af Kommunale Be-
redskabschefer (FKB), Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettighe-
der, KL, Kommunaldirektørforeningen, Landbrug & Føde-
varer, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Landsfor-
eningen af Ungdomsbrandkorps, Rigspolitiet, Sønderjyske
Frivillige Brandværn, Naalakkersuisut (Grønlands Selvsty-
re).
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Positive konsekvenser/
mindreudgifter.
Negative konsekvenser/
merudgifter.
Økonomiske konsekvenser for det stat,
regioner og kommuner.
Ingen. Lovforslaget skønnes ikke direkte at have
økonomiske konsekvenser for det offent-
lige af betydning.
Administrative konsekvenser for stat, re-
gioner og kommuner.
Styrket krisestyringskapacitet. Forpligtelse for ministrene til at udarbej-
de handlingsorienterede beredskabspla-
ner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Ingen. Ingen umiddelbart, men en udmøntning af
hjemlerne vedr. terrorforebyggelse vil
kunne medføre en begrænset merudgift.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Ingen. Ingen umiddelbart, men en udmøntning af
hjemlerne vedr. terrorforebyggelse vil
kunne have en begrænset administrativ
konsekvens for visse virksomheder.
Administrative konsekvenser for borger-
ne.
Ingen. Ingen, bortset fra samtykke til evt. sikker-
hedsvurdering.
Miljømæssige konsekvenser. Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter beredskabslovens § 3 kan redningsberedskabet ind-
sættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der med-
fører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for
personer, ejendom eller miljøet.
Sigtet med forslaget om at lade »i fredstid« udgå er at for-
malisere den praksis, der siden starten af 1990’erne har ud-
viklet sig i forbindelse med udsendelse af redningsberedska-
bet, herunder også til konfliktramte områder. Udviklingen i
praksis skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i det danske
udenrigspolitiske engagement og den generelle sikkerheds-
politiske situation. Med forslaget formaliseres muligheden
for at indsætte redningsberedskabet i udlandet i konfliktram-
te områder, hvor der måtte være et behov for hjælp, herun-
10
der bl.a. i forbindelse med deltagelse i internationale opera-
tioner sammen med forsvaret eller som led i en FN-aktion.
Udsendes redningsberedskabet til en international væbnet
konflikt til løsning af humanitære opgaver, vil redningsbe-
redskabet være folkeretligt beskyttet, forudsat at udsendel-
sen sker under iagttagelse af Tillægsprotokol I til Genève-
konventionerne af 1949. Sker udsendelsen til en ikke-inter-
national væbnet konflikt (borgerkrig), vil redningsberedska-
bet være beskyttet som civilt personel. Udgangspunktet for
en indsættelse af redningsberedskabet i udlandet er som hid-
til, at dette sker på frivillig basis. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
Til nr. 2
Med bestemmelsen foreslås, at der sker en præcisering af
hjemmelsgrundlaget for aftaler om bistand fra Beredskabs-
styrelsen til myndigheder m.fl. med beredskabsansvar, så
det tydeliggøres, at sådanne aftaler ikke er begrænset til as-
sistance i tilfælde af ulykker og katastrofer. Der henvises til
de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til nr. 3
Efter beredskabslovens § 12, stk. 3, kan forsvarsministe-
ren indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser el-
ler med et privat redningsvæsen om etablering af et stående
beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.
Sigtet med forslaget er at tydeliggøre muligheden for, at
Beredskabsstyrelsen vil kunne løse opgaven, herunder afgi-
ve kontrolbud med henblik på at opnå de økonomisk mest
fordelagtige betingelser for opgaveløsningen. Der henvises
til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Til nr. 4
Terminologien »lovpligtige automatiske brandsikringsan-
læg« foreslås erstattet af »brandtekniske installationer, der i
henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarm-
overførsel til redningsberedskabet« med baggrund i, at såvel
beredskabslovgivningen som byggelovgivningen (bygnings-
reglementet) anvender begrebet brandtekniske installationer
som overbegreb for f.eks. automatiske brandalarmanlæg og
automatiske sprinkleranlæg. Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.3.
Til nr. 5
Der henvises til bemærkningerne under nr. 4.
Til nr. 6
Overskriften til kapitel 5 blev i 2003 ændret fra »Planlæg-
ning m.v.« til »Beredskabsplanlægning m.v. inden for den
civile sektor«. Forslaget om at ændre overskriften er alene af
terminologisk karakter og sker for at undgå den uklarhed,
som hersker omkring forståelsen af begrebet »den civile
sektors beredskab«. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 7
I den gældende lovs § 24 understreges det ansvar, som al-
le ministre har for at sikre opretholdelse og videreførelse af
ministerområdets samfundsvigtige funktioner i tilfælde af
ulykker og katastrofer. Forslaget til den nye § 24 rummer en
præcisering af forpligtelsen for statslige myndigheder til at
udarbejde en handlingsorienteret beredskabsplan. Forpligtel-
sen vedrørende udarbejdelse af beredskabsplaner svarer her-
efter til den forpligtelse, der gælder for det kommunale og
det regionale niveau, jf. § 25.
Ansvaret for at gennemføre en forsvarlig beredskabsplan-
lægning inden for de enkelte områder påhviler efter forsla-
get vedkommende minister. Det forudsættes, at departemen-
tet selv varetager arbejdet med at udarbejde egen bered-
skabsplan.
Det forudsættes endvidere, at den enkelte minister udpe-
ger relevante underliggende myndigheder m.fl., der skal
foretage en selvstændig beredskabsplanlægning i overens-
stemmelse med § 24. Beredskabsstyrelsen kan yde rådgiv-
ning i forbindelse med denne udpegning. Efter beredskabs-
lovens § 28, stk. 1, kan de enkelte ministre hver inden for
deres område pålægge offentlige myndigheder og offentlige
og private virksomheder og institutioner at yde bistand i for-
bindelse med beredskabsplanlægning.
Beredskabsplanlægningen integreres i ministeriets og un-
derliggende myndigheders daglige opgavevaretagelse. Den-
ne integration betyder, at der i videst muligt omfang i den
daglige administration skal tages beredskabsmæssige hen-
syn med henblik på at øge samfundets robusthed over for
konsekvenserne af større ulykker og katastrofer.
De enkelte ministre skal endvidere i henhold til bered-
skabslovens § 27 fastsætte vejledende retningslinjer inden
for eget område for udarbejdelse af de kommunale bered-
skabsplaner og regionernes beredskabsplaner, jf. bered-
skabslovens § 25, stk. 1 og 2.
Der foreslås indsat en egentlig revisionsforpligtelse, som
foreskriver, at planerne revideres mindst hvert fjerde år. Pla-
nerne bør endvidere revideres, når erfaringer, f.eks. fra hæn-
delser eller øvelser, tilsiger det, eller hvis organisationens
struktur eller ansvarsområde ændres væsentligt, eksempelvis
ved ressortændringer.
Det foreslås endvidere at indføre en pligtmæssig indsen-
delse af planerne til Beredskabsstyrelsen svarende til de til-
svarende bestemmelser for det kommunale og det regionale
område. Formålet hermed er at forbedre grundlaget for for-
svarsministerens overblik over beredskabsplanlægningen
samt at danne udgangspunkt for Beredskabsstyrelsens mål-
rettede rådgivning og vejledning af de statslige myndighe-
der. Det ligger i naturlig forlængelse af § 24, stk. 3, at Be-
redskabsstyrelsen orienterer sig i de tilsendte planer. I det
omfang styrelsen vurderer, at planerne er præget af større
mangler m.v., vil styrelsen rette henvendelse til de pågæl-
dende myndigheder med tilbud om vejledning og rådgiv-
ning.
I den gældende lovs § 24, stk. 1, foreslås, at »herunder
krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret«
11
udgår. Der er tale om en ændring af redaktionel karakter, og
der tilsigtes ikke realitetsændringer, idet § 24 indeholder en
forpligtelse for samtlige ministre til – inden for eget område
– at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfun-
dets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer.
Heri indgår efter praksis også at koordinere planlægningen
med andre myndigheder, herunder at planlægge sammen
med forsvaret og yde støtte til forsvaret, når dette findes re-
levant, f.eks. i forhold til luftfartskontrol.
Ligeledes foreslås, at »Forsvarsministeren gennemfører
den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndig-
heder« (§ 24, stk. 2, 2. pkt.) udgår. Bestemmelsen, der er vi-
dereført fra loven om det civile beredskab, har haft sigte på
opgaver, der ikke i forvejen henhørte under noget enkelt mi-
nisterium eller var af meget generel karakter. I bemærknin-
gerne til loven om det civile beredskab nævnes bl.a. plan-
lægningsopgaver vedrørende regeringens fortsatte funktion
og informationstjenestens forhold i krigstilfælde. Bestem-
melsen stammer således fra den periode, hvor den civile be-
redskabsplanlægning var under etablering. Planlægningen
for disse opgaver varetages i dag enten af andre myndighe-
der eller indgår som en integreret del af krisestyringen i den
fast etablerede tværgående krisestyringsorganisation i tilfæl-
de af ekstraordinære hændelser.
Forsvarsministerens koordinationsopgave efter bered-
skabslovens § 24, stk. 2, er af systematiske årsager flyttet til
§ 26, jf. forslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 8
Den nuværende formulering af beredskabslovens § 25,
stk. 1 og 2, blev indsat i loven i 1992 for at understrege det
enstrengede beredskab og sammenhængen mellem planerne
for redningsberedskabet og det civile beredskab, som tidli-
gere var selvstændige planer. Formuleringen skaber imidler-
tid en vis usikkerhed om, hvad den samlede plan skal inde-
holde.
Den kommunale og den regionale plan bør være en over-
skuelig og handlingsorienteret beredskabsplan, som beskri-
ver, hvorledes kommunen/regionen vil håndtere de overord-
nede opgaver i forbindelse med krisestyring, dvs. aktivering
og drift af egen krisestab, informationshåndtering, koordina-
tion af handlinger og ressourcer samt krisekommunikation.
Planen bør suppleres af operativt orienterede delplaner, ind-
satsplaner, instrukser m.v. for de konkrete fagområder. Der
udarbejdes bl.a. sådanne beredskabsplaner i medfør af en
række sektorlove, der præciserer planlægningsforpligtelsen.
Som eksempler herpå kan nævnes havmiljøloven og sund-
hedsloven.
Den revision af beredskabsplanerne, der efter beredskabs-
lovens § 25, stk. 3, skal ske mindst én gang i hver valgperio-
de, skal således være en indholdsmæssig gennemgang og re-
vision af den generelle, overordnede plan for kommunens
beredskab, herunder delplanerne m.v. for relevante fagområ-
der. På de områder, hvor der gælder en særlig revisionsfor-
pligtelse, f.eks. på sundhedsområdet, er det tilstrækkeligt at
henvise til disse planer.
Til nr. 9
Forsvarsministerens koordinationsopgave efter bered-
skabslovens § 26 omfatter et overblik over beredskabsplan-
lægningens status, rådgivnings- og uddannelsestilbud m.v.
samt udarbejdelse og revision af den nationale beredskabs-
plan. Ansvaret for den nationale beredskabsplan påhviler så-
ledes forsvarsministeren. Koordinationsopgaven, herunder
udarbejdelsen af den nationale beredskabsplan, er delegeret
til Beredskabsstyrelsen. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.1.
Det forudsættes, at forpligtelsen for statslige myndigheder
efterfølgende præciseres i form af en overordnet vejledning,
som udarbejdes af Beredskabsstyrelsen. I denne vejledning
vil der blive henvist til principperne for helhedsorienteret
beredskabsplanlægning, der er udarbejdet af Beredskabssty-
relsen. Der beskrives endvidere minimumskrav til planlæg-
ningsprocessen samt til planerne.
Der henvises til bemærkningerne under nr. 7.
Til nr. 10
Ændringen er en konsekvens af ændringen af overskriften
til kapitel 5.
Til nr. 11
En ophævelse af beredskabslovens § 28 a indebærer, at
evalueringsinstituttet nedlægges, og at Beredskabsstyrelsens
sekretariatsbetjening af instituttet ophører, mens opgaverne
med evaluering af store indsatser og indsatser med et usæd-
vanligt forløb videreføres i Beredskabsstyrelsens regi. Eva-
lueringsgruppens rolle samt udpegning af eksperter i forbin-
delse med konkrete evalueringer erstattes af et udvidet sam-
arbejde mellem Beredskabsstyrelsen og relevante myndig-
heder, herunder særligt Rigspolitiet, på baggrund af bestem-
melserne i beredskabslovens §§ 17 og 24. Der henvises til
de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.
Til nr. 12
Med forslaget til § 33, stk. 2, præciseres, at forsvarsmini-
steren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens udar-
bejdelse af beredskabsplaner for de virksomheder, der er
omfattet af beredskabslovens § 33, stk. 1. Der henvises i øv-
rigt til pkt. 2.8.1 i de almindelige bemærkninger.
Med forslaget til § 33, stk. 3, tilvejebringes der hjemmel
til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om offentliggø-
relse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virk-
somheder, der er omfattet af regler, der er fastsat i medfør af
beredskabslovens § 33, stk. 1. Der henvises i øvrigt til pkt.
2.8.2 i de almindelige bemærkninger.
Med forslaget til § 33, stk. 4, tilvejebringes der hjemmel
til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler, der forpligter
virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstil-
les visse farlige stoffer, til at planlægge for at imødegå for-
sætlige skadegørende handlinger. Der tænkes her på afdæk-
ning af virksomhedens sårbarhed i forhold til terror, udar-
bejdelse af en sikringsplan, udpegning af en sikringsansvar-
lig person, uddannelse af relevant personale og afholdelse af
12
sikringsøvelser, fremsendelse og opbevaring af sikringsop-
lysninger som fortroligt materiale. Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.8.3 i de almindelige bemærkninger.
Med forslaget til § 33, stk. 5, tilvejebringes der hjemmel
til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om indgivelse
af politianmeldelse ved mistanke om tyveri af de stoffer, der
er omfattet af beredskabslovens § 33, stk. 1. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.8.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12.
Med forslaget vil forsvarsministeren kunne bemyndige Be-
redskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af bered-
skabslovens § 33, stk. 1-6. Hjemlen er i dag udnyttet i for-
hold til bl.a. beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2.
Til nr. 14
Med forslaget udvides anvendelsesområdet for bered-
skabslovens § 33 a, stk. 2, således at der hermed tilvejebrin-
ges en hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at
også afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler
fastsat i medfør af den tidligere brandlovgivning ikke kan
påklages til ministeren. Der henvises til pkt. 2.8.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12.
Med forslaget kan der fastsættes regler om, at tekniske spe-
cifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af
beredskabslovens § 33, stk. 1, 4 og 6, ikke indføres i Lovti-
dende.
Til nr. 16
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 17
Ændringerne er en konsekvens af ændringen af overskrif-
ten til kapitel 5, jf. § 1, nr. 6.
Til nr. 18
Det foreslås at indsætte overskriften »Medlemmer af ung-
domsbrandkorps« til den nye bestemmelse om ungdoms-
brandkorps i § 51 a.
Forslaget om, at der fastsættes regler om beredskabsfaglig
uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps og om til-
skud til gennemførelse af uddannelsen, er affødt af den poli-
tiske aftale om redningsberedskabet i 2013-2014. Statens til-
skud til uddannelse af frivillige i kommunerne – kaldet en-
hedstimebetalingsordningen – omlægges til også at omfatte
medlemmer af ungdomsbrandkorps, der er tilknyttet det
kommunale redningsberedskab ved enten at være oprettet af
kommunen eller ved, at ungdomsbrandkorpset har indgået
en samarbejdsaftale med kommunen. Igennem de senere år
er der etableret en række af sådanne kommunale eller priva-
te ungdomsbrandkorps for børn og unge i aldersgruppen
10-18 år.
Beredskabsstyrelsen fastsætter regler for uddannelse af
medlemmer af ungdomsbrandkorps. En kommune, der har
etableret et ungdomsbrandkorps eller har indgået en samar-
bejdsaftale med et ungdomsbrandkorps, kan i det omfang,
der gennemføres en uddannelse i overensstemmelse med
Beredskabsstyrelsens regler, oppebære et tilskud fra staten.
Tilskuddet ydes af den afsatte pulje til enhedstimebetaling.
Uddannelserne kan f.eks. omfatte elementer inden for før-
stehjælp, kommunal forebyggelsesuddannelse, forplejning
og elementær brandbekæmpelse.
Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses
af medlemmer af ungdomsbrandkorps. Medlemmer af ung-
domsbrandkorps kan ikke deltage i beredskabsmæssige ind-
satser.
Kommuner, der har etableret et ungdomsbrandkorps, er
selv ansvarlige for de gennemførte aktiviteter, herunder er-
statningsansvarlige for skader, der måtte opstå som følge af
aktiviteterne. Ungdomsbrandkorps, der har indgået samar-
bejdsaftaler med kommunerne, er tilsvarende selv ansvarli-
ge. Medlemmer af ungdomsbrandkorps er ikke omfattet af
lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 19
Ændringen er en konsekvens af ændringen af overskriften
til kapitel 5, jf. § 1, nr. 6.
Til nr. 20
Forslaget om, at loven kan sættes helt eller delvis i kraft
for Grønlands vedkommende er en konsekvens af en rede-
gørelse, som en arbejdsgruppe afgav i 2010 om beredskabs-
lovgivningen i Grønland. Der henvises til pkt. 2.9 i de al-
mindelige bemærkninger.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Til stk. 2
Det foreslås, at de enkelte ministre første gang fremsender
beredskabsplanen som omtalt i lovforslagets § 1, nr. 7, til
Beredskabsstyrelsen senest 18 måneder efter lovens ikraft-
træden. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører forholdet til Grønland. Der henvi-
ses i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 20, samt til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.9.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660
af 10. juni 2009, foretages følgende ændringer:
§ 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at red-
ningsberedskabet skal indsættes i udlandet i freds-
tid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig
skade på eller udgør en overhængende fare for per-
soner, ejendom eller miljøet.
1. I § 3 udgår »i fredstid«.
§ 8. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med of-
fentlige myndigheder, virksomheder eller andre,
der har ansvar for beredskab og indsats eller opret-
holdelse af vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af
ulykker eller katastrofer, om, at det statslige regio-
nale redningsberedskab varetager opgaver for eller
yder bistand til disse.
2. I § 8 udgår »i tilfælde af ulykker eller katastro-
fer«.
§ 12.
Stk. 2. …
Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med
en eller flere kommunalbestyrelser eller med et pri-
vat redningsvæsen om etablering af et stående be-
redskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.
Stk. 4. …
3. I § 12, stk. 3, indsættes efter »en eller flere kom-
munalbestyrelser« », Beredskabsstyrelsen«.
§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
der ved redningsberedskabets udrykning til blinde
alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikrings-
anlæg skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til
dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen.
Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse, der
fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i for-
bindelse med udrykninger til blinde alarmer fra
lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. For-
svarsministeren fastsætter nærmere regler om geby-
rets opkrævning m.v.
4. I § 23 a, 1. pkt., ændres »lovpligtige automatiske
brandsikringsanlæg« til: »brandtekniske installatio-
ner, der i henhold til lovgivningen er etableret med
automatisk alarmoverførsel til redningsberedska-
bet«.
5. I § 23 a, 2. pkt., ændres »lovpligtige automatiske
brandsikringsanlæg« til: »sådanne anlæg«
6. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
14
Kapitel 5
Beredskabsplanlægning inden for den civile sektor
»Kapitel 5
Beredskabsplanlægning m.v.«
7. § 24 affattes således:
§ 24. De enkelte ministre skal hver inden for de-
res område planlægge for opretholdelse og videre-
førelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulyk-
ker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt
for at kunne yde støtte til forsvaret.
Stk. 2. Forsvarsministeren koordinerer planlæg-
ningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf.
stk. 1, og rådgiver myndighederne. Forsvarsmini-
steren gennemfører den del af planlægningen, der
ikke påhviler andre myndigheder.
Ȥ 24. De enkelte ministre skal hver inden for de-
res område planlægge for opretholdelse og videre-
førelse af samfundets funktioner i tilfælde af større
ulykker og katastrofer, herunder udarbejde bered-
skabsplaner.
Stk. 2. Planerne skal revideres i det omfang, ud-
viklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang
hvert fjerde år.
Stk. 3. Planerne og revisioner heraf sendes til Be-
redskabsstyrelsen.«
§ 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal
vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.
Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet
plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages
af regionsrådet i et møde.
Stk. 3. …
Stk. 4. …
8. I § 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., udgår
»samlet«.
9. § 26 affattes således:
§ 26. Forsvarsministeren fastsætter vejledende
retningslinier for udarbejdelse af de planer, der er
nævnt i § 25.
Ȥ 26. Forsvarsministeren koordinerer beredskabs-
planlægningen, jf. § 24, og rådgiver myndigheder-
ne.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter vejledende
retningslinjer for udarbejdelse af de planer, der er
nævnt i §§ 24 og 25.«
§ 28. Vedkommende minister kan pålægge of-
fentlige myndigheder og offentlige og private virk-
somheder og institutioner at yde bistand ved plan-
lægningen eller udførelsen af opgaver inden for den
civile sektors beredskab.
Stk. 2. Vedkommende minister kan pålægge of-
fentlige og private virksomheder og institutioner at
træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår va-
rer, tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden
for deres normale virksomhed, hvis dette er påkræ-
vet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for
den civile sektors beredskab.
10. I § 28, stk. 1 og 2, og i § 38, stk. 2, ændres »in-
den for den civile sektors beredskab« til: »inden for
beredskabet«.
15
Stk. 3…
Stk. 4…
§ 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalue-
ringsinstitut, som har til formål at gennemføre eva-
lueringer af større beredskabsindsatser og indsatser
med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan
fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet.
Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til
at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af
evalueringsgruppen udpeges for en 3-årig periode.
De pågældende vil kunne genudpeges. Evalue-
ringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge,
iværksætte og gennemføre de konkrete evaluerin-
ger og har det faglige ansvar for evalueringernes
resultat. Evalueringsgruppen er i sin faglige virk-
somhed uafhængig af forsvarsministeren samt af
beredskabets øvrige aktører.
Stk. 3. Ved evalueringer af indsatser, jf. stk. 1,
udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksper-
ter, der indgår i instituttets evaluering af den kon-
krete indsats.
Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle op-
lysninger, der skønnes af betydning for en konkret
evaluering tilvejebragt og udleveret af de involve-
rede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor
der foreligger særlige politimæssige forhold, herun-
der sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige
forhold. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsen-
des i elektronisk form.
Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsat-
ser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltnin-
gen, når den endelige evalueringsrapport er færdig-
udarbejdet.
Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gen-
nemførelse af en evaluering modtager arbejdsdoku-
menter, herunder oplysninger og data, der i henhold
til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven er interne, mister dokumenterne ikke
som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen
deres interne karakter.
11. § 28 a ophæves.
§ 33. Forsvarsministeren fastsætter regler om
1) placering, indretning og brug af virksomheder,
hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fa-
ste, flydende eller luftformige brandfarlige eller
12. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af bered-
skabsplaner for virksomheder omfattet af stk. 1.
16
eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse
med brand eller anden skade kan medføre en risiko
for personer, ejendom eller miljøet, herunder stof-
fer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og der-
med udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed,
og
2) opbevaring og brug af faste, flydende eller luft-
formige brandfarlige eller eksplosive stoffer.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om
1) brug af ild og lys og
2) foranstaltninger, der er nødvendige til at fore-
bygge eller formindske brandfare og til at sikre for-
svarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfæl-
de af brand.
Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om de
foranstaltninger, der skal iværksættes for at imøde-
gå virkningerne af uheld i nukleare anlæg.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsfor-
anstaltninger for virksomheder, som er omfattet af
stk. 1, herunder oplysninger, der indgår i sikker-
hedsdokumentationen for sådanne virksomheder.
Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at så-
dan offentliggørelse udelukkende skal ske digitalt.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om
pligt for virksomheder, som er omfattet af stk. 1, til
at planlægge for at imødegå forsætlige skadegøren-
de handlinger.
Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om
indgivelse af politianmeldelse ved mistanke om ty-
veri af de i stk. 1 nævnte stoffer, dog ikke for så
vidt angår eksplosivstoffer eller udgangsstoffer til
eksplosivstoffer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Bered-
skabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af §
33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5.
Stk. 2…
Stk. 3…
Stk. 4…
Stk. 5…
13. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 1 og 2« til:
»§ 33, stk. 1-6.«
§ 33 a.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser truffet af Bered-
skabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af § 33,
stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, herunder at afgø-
relserne ikke kan indbringes for ministeren.
Stk. 3…
Stk. 4…
Stk. 5…
14. I § 33 a, stk. 2, ændres »§ 33, stk. 1 og 2, og §
70, stk. 4 og 5,« til: »§ 33, stk. 1, 4 og 6, § 70, stk.
4 og 5, og § 79, stk. 5,«.
§ 33 a.
Stk. 2…
Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler
om, at tekniske specifikationer, som der henvises til
i regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og §
70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 4…
Stk. 5…
15. I § 33 a, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 1 og 2« til:
»§ 33, stk. 1, 4 og 6«.
17
§ 35. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de
skal træffes foranstaltninger i det omfang, der fast-
sættes regler herom i medfør af § 33, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2…
Stk. 3…
Stk. …
16. I § 35, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 2, nr. 2« til: »§
33, stk. 6, nr. 2«.
§ 38. …
Stk. 2. Vedkommende minister kan iværksætte el-
ler for så vidt angår ikkestatslige foranstaltninger
tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast
ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden
for den civile sektors beredskab.
Stk. 3…
Stk. 4…
Stk. 5…
Stk. 6…
Stk. 7…
Der henvises til nr. 10.
§ 45. Vedkommende minister kan pålægge enh-
ver pligt til at meddele oplysninger, der er nødven-
dige for planlægningen af den civile sektors bered-
skab.
17. I § 45 ændres »den civile sektors beredskab«
til: »beredskabet«.
18. Efter § 51 indsættes før overskriften før § 52:
»Medlemmer af ungdomsbrandkorps
§ 51 a. Forsvarsministeren fastsætter regler for
uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps
og om statens tilskud til kommuner, der har etable-
ret et ungdomsbrandkorps eller har indgået en sam-
arbejdsaftale med et ungdomsbrandkorps.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opga-
ver, der kan løses af medlemmer af ungdomsbrand-
korps. »
§ 57. Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og
private virksomheder og institutioner skal udføre
de opgaver inden for redningsberedskabet og den
civile sektors beredskab, der pålægges dem.
19. I § 57 ændres »redningsberedskabet og den ci-
vile sektors beredskab« til: »beredskabet«.
20. § 82 affattes således:
§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft
»§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, men kan ved kongelig anordning helt eller
18
for disse landsdele med de afvigelser, som de særli-
ge færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændrin-
ger, som de grønlandske forhold tilsiger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Stk. 2. De enkelte ministre fremsender første gang
beredskabsplanen som omtalt i lovforslagets § 1,
nr. 7, til Beredskabsstyrelsen senest 18 måneder ef-
ter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønland-
ske forhold tilsiger.
19