Skriftlig fremsættelse (14. marts 2014)
Tilhører sager:
Aktører:
AG561
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L157/20131_L157_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (14. marts 2014) Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse om at fastsætte regler om uddannelse for medlemmer af ungdomsbrandkorps samt om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet m.v.) (Lovforslag nr. L 157) Hovedformålet med lovforslaget er at præcisere den plan- lægningsforpligtelse, der efter beredskabsloven gælder for de statslige myndigheder samt at tilvejebringe en hjemmel til at fastsætte regler for uddannelse af medlemmer af ung- domsbrandkorps og tilskud hertil. Lovforslaget fremsættes som opfølgning på den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013-2014, der blev indgået den 12. november 2012 mellem den daværende regering og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser- vative Folkeparti. De nævnte forslag om planlægningsfor- pligtelsen og ungdomsbrandkorps er led i udmøntningen af denne aftale. Med en præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder foreslås indført en udtrykkelig for- pligtelse for ministerområderne til at udarbejde generelle be- redskabsplaner og revidere disse mindst hvert fjerde år. Det foreslås, at planerne og revisioner heraf skal sendes til Be- redskabsstyrelsen. Dermed indføres der for statslige myn- digheder en planlægningsforpligtelse svarende til den, der i dag er gældende for kommunalbestyrelser og regionsråd. Med den foreslåede bestemmelse om ungdomsbrand- korps indsættes en bemyndigelse for forsvarsministeren til at fastsætte regler om uddannelse af medlemmer af ung- domsbrandkorps samt til at fastsætte regler om statsligt til- skud til kommuner, der har etableret et ungdomsbrandkorps eller har indgået en samarbejdsaftale med et ungdomsbrand- korps. Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrel- sen fastsætter de opgaver, der kan løses af medlemmer af ungdomsbrandkorps. Derudover foreslås en præcisering af bestemmelsen om Beredskabsstyrelsens adgang til at indgå aftale med myndig- heder m.fl. med beredskabsansvar om assistance fra det statslige redningsberedskab ved behov for bistand fra styrel- sens særlige kapaciteter. Det foreslås desuden, at Bered- skabsstyrelsens mulighed for selv at kunne etablere et ståen- de beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs tydelig- gøres. Med lovforslaget foreslås endvidere, at forsvarsministe- ren, for så vidt angår virksomheder omfattet af beredskabs- lovgivningens brandforebyggende regler, kan fastsætte reg- ler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af beredskabs- planer samt regler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger, regler om pligt til at planlægge for at imødegå forsætlige skadelige handlinger og regler om politianmeldelse ved mistanke om tyveri af nærmere angiv- ne stoffer. Det foreslås også, at den nugældende bestemmelse om et evalueringsinstitut ophæves. De opgaver, som instituttets evalueringsgruppe har været ansvarlig for, vil fremadrettet blive varetaget af Beredskabsstyrelsen. Lovforslaget har endvidere til formål at formalisere den praksis, der siden starten af 1990’erne har udviklet sig i for- bindelse med redningsberedskabets indsættelse i udlandet ved afhjælpning af katastrofer og andre hændelser. Endelig foreslås det, at der skabes mulighed for at sætte beredskabsloven helt eller delvis i kraft for Grønland. Dette forslag er en opfølgning på en redegørelse fra 2010 om be- redskabslovgivningen i Grønland afgivet af en arbejdsgrup- pe bestående af Forsvarsministeriet, Statsministeriet, Grøn- lands Selvstyre, Justitsministeriet, Finansministeriet og Be- redskabsstyrelsen. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juni 2014. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 157 Folketinget 2013-14 AG000561