Kopi af SOU alm. del - svar på spm. 410-419 vedr. hvidvaskningsregler og databehandling i forhold til foreninger, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 411 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén
Knuth (V).
Spørgsmål nr. 411:
”Vil ministeren oplyse, om man kan lave en løsning med »en indgang« for
foreninger, der modtager §18-midler, således at foreningen hjælpes bedst
gennem processen og ikke skal henvende sig flere steder, jf. besvarelsen af
samrådsspm. N, O og P den 5. marts 2021?”
Svar:
Det fremgår af § 18, stk. 3, i lov om social service, at rammerne for
samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og sociale organisationer og
foreninger fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
I lighed hermed fremgår det af vejledning nr. 10266 af 19. december 2017 om
det frivillige område efter serviceloven, at det således er en lokalpolitisk
afgørelse at beslutte, hvilke formål og rammer der gør sig gældende for
ansøgningerne til kommunens § 18-støttemidler.
Det er således kommunernes egen afgørelse, om de ønsker at indføre en
løsning med ”en indgang”.
Af Frivilligrådets undersøgelse af § 18-området Forvaltning og oplevelser af §
18-midler fremgår det imidlertid, at der er mange gode erfaringer med de
kommunalt fastsatte rammer for uddelingen af §-18 midlerne og for
samarbejdet mellem foreningerne og kommunerne i forbindelse med
uddelingen af §18-midler. Fx kan det nævnes, at rapporten også peger på, at
foreninger oplever det som en af de gode erfaringer, at kommuner har én
kontaktperson og én indgang til spørgsmål om §18-midler. Flere kommuner har
desuden gode erfaringer med at være i løbende kontakt med de frivillige
organisationer.
Jeg skal derudover gøre opmærksom på, at både KL og FriSe (Frivilligcentre &
Selvhjælp Danmark) er repræsenteret i Frivilligrådet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2021 - 2499
Doknr.
405469
Dato
06-04-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 411
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt
2
Bilag:
Forvaltning og oplevelser af § 18-midler, Frivilligrådet (2021)


Forvaltning og oplevelser
af § 18-midler
– en interviewundersøgelse blandt udvalgte kommuner og
frivillige sociale organisationer
Udarbejdet af Frivilligrådet
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 411
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt
Publikationen er udgivet af:
Frivilligrådet
Stationsvej 10
9460 Brovst
Tlf.: 33 93 52 93
E-mail: info@frivilligraadet.dk
www.frivilligraadet.dk
Forvaltning og oplevelser af § 18-midler
December 2020
1. udgave, 1. oplag
Layout: 4PLUS4
ISBN: 978-87-996708-7-1
Indhold
1. Introduktion .......................................................................................... 4
2. Gode erfaringer fra kommuner og frivillige organisationer ............ 5
3. Udviklingen i kommunernes støtte til frivilligt socialt arbejde ........ 8
4. Kommunernes uddeling af § 18-midler.............................................. 9
5. Politisk prioritering af det frivillige sociale område ........................... 11
6. De frivillige organisationers perspektiver .......................................... 12
7. § 18-midlernes betydning for organisationerne................................ 16
8. Metode og data .................................................................................... 17
4
1. Introduktion
Landets kommuner skal ifølge servicelovens § 18
samarbejde med frivillige sociale organisationer
eller foreninger. Kommunerne afsætter årligt et
beløb til at støtte det frivilligt sociale arbejde,
hvilket ofte er omtalt som § 18-midler. Kom-
munerne modtager kompensation herfor via
statens bloktilskud. Rammerne for samarbejdet
fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse,
hvilket har medført store forskelle mellem kom-
munerne.
Frivilligrådet har i foråret 2020 gennemført en
interviewundersøgelse blandt ti udvalgte kom-
muner og 23 frivillige sociale organisationer.
Formålet hermed er at få et større indblik i kom-
munernes forvaltning af § 18-midlerne samt at
få kendskab til de frivillige sociale organisati-
oners oplevelse, hvordan tildelingen af midler
fungerer, samt hvilken betydning støtten har for
dem.
I denne rapport sammenfattes resultaterne af
undersøgelsen, hvor bl.a. gode erfaringer fra
både kommunerne og de frivillige organisatio-
ner er samlet til inspiration for andre.
5
2. Gode erfaringer fra kommuner og
frivillige organisationer
Alle interviewede er spurgt om, hvad de synes
fungerer særligt godt i forhold til kommunens
uddeling af § 18-midler, samt om de har nogle
gode erfaringer, som de gerne vil give videre til
andre kommuner eller frivillige organisationer.
Nedenfor er de mange gode erfaringer samlet
under en række kategorier.
Informationer og viden om
kommunens støtte til frivilligt socialt
arbejde
ƒ De frivillige organisationer benytter gerne
kommunens hjemmeside til at søge infor-
mationer og viden, hvorfor det er vigtigt,
at der er én side, hvor alle informationer
såsom tildelingskriterier og ansøgningsfri-
ster er samlet. Det er vigtigt, at alle oplys-
ninger er opdaterede.
ƒ De frivillige organisationer sætter stor pris
på at få informationer om § 18-midlerne
fra kommunen. Organisationer er fx glade
for at få en påmindelse om ansøgningsfrist
på mail samt få tilsendt invitationer til
informationsmøder forud for en ansøg-
ningsrunde.
ƒ Kommunerne benytter gerne lokale
nyhedsmedier fx lokalaviser til at oplyse
om muligheden for at søge § 18-midler for
at nå ud til så mange som muligt. Flere
kommuner er også begyndt at bruge kom-
munens sociale medier.
Kommunikation og hjælp til ansøgning
ƒ For at de frivillige organisationer altid ved,
hvor de kan få hjælp eller stille spørgsmål,
er det vigtigt, at der på kommunens hjem-
meside under § 18-midler er opgivet en
kontaktperson, som organisationerne kan
skrive eller ringe til.
ƒ Det er vigtigt med en tilgængelig med-
arbejder, som organisationerne kan stille
spørgsmål og få hjælp fra. Det kan fx være
en frivilligkonsulent. Flere kommuner har
gode erfaringer med at være i løbende
kontakt med de frivillige organisationer.
ƒ I de kommuner, hvor der er et frivilligcen-
ter, har flere af de frivillige organisationer
været glade for, at der i frivilligcentret har
været mulighed for at få hjælp til at lave
sin ansøgning.
6
Tildelingskriterier
ƒ Både kommuner og frivillige organisatio-
ner påpeger, at det er vigtigt, at tildelings-
kriterierne matcher organisationernes
behov for støtte, hvad end det drejer sig
om støtte til konkrete aktiviteter, opstart
af nye initiativer eller støtte til drift. Kom-
munerne kan med fordel invitere organi-
sationerne ind til en dialog om dette eller
inddrage det lokale frivilligråd og/eller
frivilligcenter.
ƒ Nogle kommuner har gode erfaringer
med at have meget brede målgrupper
og kriterier, hvor andre har valgt særlige
fokusområder. Der er fordele og ulemper
ved begge dele.
ƒ Flere frivillige organisationer påpeger, at
det er vigtigt, at kriterierne er klare og
simple, men samtidig heller ikke så over-
ordnede, at det ikke er muligt at se, hvad
de frivillige organisationer kan få støtte til.
Ansøgningsprocedure
ƒ Både kommuner og frivillige organisatio-
ner ønsker, at det er så nemt som muligt at
søge om § 18-midler. Flere kommuner har
indført elektroniske ansøgningsløsninger,
hvilket har krævet lidt tilvænning i orga-
nisationerne, men oftest har det fungeret
rigtig godt, når organisationerne har fået
lidt erfaring med det.
ƒ I overgangen til elektronisk ansøgning har
der været gode erfaringer med, at kom-
munen har haft særligt fokus på at tilbyde
hjælp og indgå i dialog med organisatio-
nerne om, hvorvidt der er noget i ansøg-
ningsproceduren, som med fordel kunne
forbedres til næste gang.
ƒ For de frivillige organisationer er det vig-
tigt, at de får en bekræftelse på, at deres
ansøgning er modtaget.
Tidspunkt for ansøgning
ƒ De fleste af de frivillige organisationer er
godt tilfreds med én ansøgningsrunde om
året.
ƒ Flere kommuner har gode erfaringer med
ansøgningsfrist i start oktober, hvor orga-
nisationer dermed søger om midler til det
kommende år.
ƒ For mange af de frivillige organisationer
er det vigtigt, at de inden årets udgang
ved, hvor meget de får i støtte det kom-
mende år, så de kan planlægge deres akti-
viteter ud fra dette.
7
Indstillinger og bevillinger
ƒ Nogle kommuner har gode erfaringer
med, at det lokale frivilligråd laver ind-
stillinger til et politisk udvalg, hvor andre
kommuner har gode erfaringer med, at
det er kommunale medarbejdere, der
behandler ansøgningerne inden de vurde-
res i et politisk udvalg.
ƒ Når det er nødvendigt at reducere i de
ansøgte beløb, er det forskelligt fra kom-
mune til kommune, hvilken metode der
fungerer bedst. Nogle foretrækker at tage
stilling til hver enkel ansøgning, hvor
andre reducerer alle ansøgte beløb med
samme procentsats.
ƒ Flere frivillige organisationer efterspør-
ger en begrundelse for, hvorfor de ikke er
blevet bevilliget hele det ansøgte beløb.
Dette vil kunne hjælpe dem til at forbedre
fremtidige ansøgninger samt give en større
forståelse for bevillingsproceduren, som
for nogle organisationer er uklar.
Inspiration og nye ideer
ƒ En af kommunerne har gode erfaringer
med at bruge opslag på kommunens Face-
book, hvor frivillige organisationer fortæl-
ler om, hvad de har fået § 18-midler til, så
det kan give inspiration til andre.
ƒ Et par af de frivillige organisationer
foreslår, at der kan laves en opfølgning
på, hvad pengene bliver brugt til, som
både kan tilgå politikerne, men også være
til gavn for organisationerne, så de kan
blive inspireret af hinanden. Et lokalt
frivilligråd og/eller frivilligcenter kunne
eksempelvis hjælpe med dette.
8
3. Udviklingen i kommunernes støtte til
frivilligt socialt arbejde
Som baggrund for Frivilligrådets interviewun-
dersøgelse er det ved hjælp af regnskabstal fra
Danmarks Statistik undersøgt, hvordan kom-
munernes støtte til frivilligt socialt arbejde har
udviklet sig i perioden 2008-2018.
Figur 1: Udviklingen i hele landets brug af § 18-midler i mio. kr. (faste priser 2018-niveau).
195
Mio.
kr.
Årstal
190
185
180
175
170
165
160
155
150
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
På landsplan har der fra 2008-2018 været en
stigning i kommunernes udgifter til frivilligt
socialt arbejde på godt 40 mio. kr. Hvor der i
2008 var udgifter for ca. 153, er det steget til ca.
194 mio. kr. i 2018. Det svarer til en stigning
på 26,1 procent (i faste priser 2018-niveau). På
landsplan bliver der således brugt flere kommu-
nale penge på frivilligt socialt arbejde i dag end
tidligere, hvilket anses som værende en positiv
udvikling.
Der er relativt store forskelle på, hvor meget de
enkelte kommuner udbetaler i tilskud til det fri-
villige sociale arbejde pr. indbygger. I 2018 vari-
erede § 18-støtten fra knap 96 kr. pr. indbygger i
den kommune, der udbetalte mest, til knap 7,5
kr. pr. indbygger i den kommune, der udbetalte
mindst. Kommunerne kan dog også støtte det
frivillige sociale arbejde på anden vis end gen-
nem § 18-midler.
9
4. Kommunernes uddeling af
§ 18-midler
I de ti udvalgte kommuner er den medarbejder,
som har ansvar for kommunens uddeling af §
18-midler, blevet interviewet. Der er blevet stillet
spørgsmål om alt fra tildelingskriterier, målgrup-
per, ansøgningsprocedurer, bevillingsprocedu-
rer til kommunens samarbejde med de frivillige
sociale organisationer og begrundelser for, hvor-
for kommunens ansøgningspulje har den størrel-
se, som den har. Hovedresultaterne opsummeres
i de følgende afsnit.
Stor variation i kommunernes praksis
Der er stor variation i, hvordan kommunerne
forvalter § 18-midlerne både i forhold til anven-
delse, tildelingskriterier og behandling af ansøg-
ninger. Kommunerne vurderer egen praksis
som hensigtsmæssig, men der udtrykkes også et
ønske om inspiration fra andre kommuner.
Forskellige politiske udvalg bevilliger
midler
I kommunerne er det ofte det politiske udvalg,
som varetager socialområdet og frivilligt socialt
arbejde, der bevilliger § 18-midler til de frivil-
lige sociale organisationer. I nogle kommuner
er det dog valgt, at flere forskellige politiske
udvalg behandler ansøgninger og har en pulje
hver alt afhængig af, hvad midlerne søges til. Fx
behandles ansøgninger fra organisationer, som
laver aktiviteter for flygtninge, i integrationsud-
valget. I nogle kommuner er det også valgt at
lave et indstillingsudvalg, som er sammensat af
repræsentanter fra flere af de politiske udvalg i
kommunen.
Sagsbehandling i forvaltningen eller i det
lokale frivilligråd
I mange kommuner behandles § 18-ansøgnin-
ger administrativt inden de forelægges for det
politiske udvalg. Ofte vil en frivilligkonsulent
eller lignende gennemgå ansøgninger i forhold
til, om de lever op til tildelingskriterierne og på
baggrund heraf lave indstillinger til det politiske
udvalg.
Hvis kommunen har et lokalt frivilligråd kan de
sagsbehandle ansøgninger og lave indstillinger
til det politiske udvalg. I en af kommunerne
med et lokalt frivilligråd har de valgt denne løs-
ning med begrundelsen, at det lokale frivilligråd
har et stort kendskab til de frivillige organisa-
tioner og ved, hvad der rører sig, samt hvilke
behov, der er. I en anden kommune, som også
har et lokalt frivilligråd, har de valgt, at frivil-
ligrådet ikke er inddraget i selve uddelingen af
midler, fordi de ser en risiko for, at frivilligrådets
medlemmer vil have interessekonflikter eller
være direkte inhabile i flere sager.
Midlerne går både til ansøgningspuljer og
faste bevillinger
Kommunerne har frihed til selv at vælge, hvor-
dan de forvalter § 18-midlerne. Alle ti kom-
muner har en pulje, som de frivillige sociale
organisationer kan søge. Derudover har nogle
kommuner valgt at afsætte midler til driftsaf-
taler, samarbejdsaftaler, faste bevillingshavere
eller lignende. Det kan eksempelvis være midler
til frivilligcentre, væresteder drevet af frivillige
organisationer og andre større samarbejdspro-
jekter. Dette er mest udbredt i de kommuner,
der giver en høj støtte pr. borger.
10
Størst støtte til aktiviteter, men også
midler til drift i nogle kommuner
Det er forskelligt fra kommune til kommune,
hvad § 18-midlerne gives til i de frivillige sociale
organisationer. Overordnet foretrækker kommu-
nerne, at støtten går til at gennemføre aktivite-
ter, hvor der ofte både gives midler til eksisteren-
de og nye aktiviteter.
I forhold til at give støtte til drift, så er det mest
udbredt i kommuner, som har en høj støtte pr.
borger. De fleste kommuner giver dog ikke støtte
til husleje og lønninger.
I en af de interviewede kommuner har man dog
valgt, at man gerne vil støtte drift og lønninger,
da det er svært at få midler til det andre steder.
Organisationerne kan dog maksimalt søge om
støtte på 200.000 kr. I en anden kommune har
de valgt, at driftsstøtte kræver en samarbejdsaf-
tale.
I de kommuner, som ikke giver støtte til drift,
begrundes det bl.a. med, at ansøgningspuljen
ikke er så stor, hvorfor det prioriteres at støtte
aktiviteter, som kommer borgere mere direkte til
gavn.
Forskellige metoder til at reducere i
ansøgte beløb
Nogle af kommunerne modtager ansøgninger
for et beløb, som er langt højere end puljens
størrelse. Det har medført, at kommunerne har
fundet forskellige metoder til at reducere disse
beløb.
I en af kommunerne vurderes det først, om
ansøgningerne lever op til kriterierne. Såfremt
de gør det, så vil alle organisationer få en ligelig
procentvis fordeling af det ansøgte beløb.
I en anden kommune blev tilskuddet i 2020 til-
delt ud fra en fordelingsnøgle afhængigt af, om
det er kontinuerlige eller enkeltstående aktivite-
ter, samt hvor mange deltagere, der er i aktivi-
teten. Fx kunne en kontinuerlig social aktivitet
med 30 deltagere eller flere få en støtte på mel-
lem 6.000 og 11.000 kr., hvor et enkeltstående
arrangement kunne støttes med op til 3.000 kr.
Kommunen oplevede, at fordelingsnøglen skab-
te gennemsigtighed og en større retfærdigheds-
fornemmelse blandt organisationerne.
De resterende kommuner reducerer beløb og
prioriterer organisationer individuelt ud fra den
pågældende kommunes tildelingskriterier.
Flest gengangere og få nye ansøgere
I alle ti kommuner oplyser de, at langt størstede-
len af organisationerne, der søger § 18-midler,
går igen år efter år. Der kommer ofte kun få nye
organisationer til. Mulige forklaringer på dette
kan være følgende:
ƒ Organisationen ved ikke, at muligheden er
der
ƒ Organisationen har ikke brug for pengene
ƒ Organisation synes, det er for besværligt at
søge
ƒ Organisationen har tabt modet, fordi de tidli-
gere har fået afslag
ƒ Organisationen tror ikke, at de er berettiget til
støtte, selvom de er det
ƒ Organisationen kan ikke få støtte pga. mang-
lende vedtægter, cvr. nr. eller bankkonto
Flere af de ovenstående punkter kan håndteres
ved hjælp af mere information til organisatio-
nerne og et større opsøgende arbejde.
11
5. Politisk prioritering af det frivillige
sociale område
Blandt de interviewede kommunale repræsen-
tanter (primært frivilligkonsulenter) oplyser stør-
stedelen, at de har et indtryk af, at frivilligheden
prioriteres højt af politikerne uagtet niveauet
for § 18-støtte. Der er en væsentlig pointe i, at
§ 18-midlerne ikke alene kan give et fuldstæn-
digt billede af, hvordan frivilligheden trives i den
enkelte kommune.
Kommunerne kan understøtte frivilligheden på
andre måder, fx ved at have et frivilligcenter, yde
konsulentbistand, stille lokaler til rådighed, ind-
gå samarbejder med driftstilskud med frivillige
organisationer og uddele midler gennem en §
79-pulje til tilbud med aktiverende og forebyg-
gende sigte.
Puljens størrelse kan ændre sig
Interviewundersøgelsen har vist, at opgørelser-
ne fra Danmarks Statistik fra 2008-2018 ikke
stemmer fuldstændig overens med kommuner-
nes situation i 2020. I en af kommunerne med
tradition for en stor § 18-pulje har der været en
større nedgang pga. besparelser i kommunen.
I andre kommuner, der tidligere har ligget lavt,
er puljerne fordoblet. I de kommuner, der har
oplevet en stigning i midlerne, angives pres fra
råd og foreninger samt et politisk ønske om at
styrke foreningsliv og at arbejde målrettet med
at nedbringe ensomhed som argumenter for de
store stigninger i § 18-puljerne.
12
6. De frivillige organisationers
perspektiver
I hver af de ti kommuner er der udvalgt to til
tre frivillige organisationer, som har modtaget §
18-midler til 2020. Disse er interviewet om, hvor-
dan de oplever kommunens uddeling af midler,
samt hvilken betydning støtten fra kommunen
har for deres frivillige organisation og de aktivi-
teter eller indsatser, de laver. Den interviewede i
organisationen er den person, som har stået for
at søge § 18-midler. Hovedresultaterne opsum-
meres i de følgende afsnit.
Organisationerne er generelt tilfredse
med kommunernes uddelinger af §
18-midler
Blandt de 23 interviewede frivillige organisati-
oner er der overordnet en stor tilfredshed med
kommunernes uddeling af § 18-midler.
Organisationerne er blevet spurgt om, hvor godt
de på en skala fra 1-10 synes, at kommunen
samlet set håndterer uddelingen af § 18-midler,
hvor 10 svarer til meget godt.
Figur 2: Overordnet tilfredshed med kommunernes § 18-uddeling.
1 2 3 4 6 7 8 10
9
5
Meget dårligt Meget godt
Note: På en skala fra 1-10, hvor godt synes du, at kommunen samlet set håndterer uddelingen af § 18-midler?
(1 = meget dårligt, 10 = meget godt). Grå mænd symboliserer antallet af organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålet.
Af de 21 organisationer, som har svaret på
spørgsmålet, svarer seks af de frivillige orga-
nisationer 10, hvilket svarer til, at de er meget
tilfredse med kommunens samlede håndtering
af § 18-midler. Tre organisationer svarer 9,
seks organisationer svarer 8, fem svarer 7 og
en enkel svarer 5. Overordnet er de frivillige
organisationer altså overvejende godt tilfredse
med kommunens håndtering af uddelingen af §
18-midler.
I udgangspunktet ser det ikke ud til, at der er
en sammenhæng mellem tilfredsheden, og om
kommunerne uddeler mange eller få midler pr.
borger. I stedet kan organisationernes tilfreds-
hed være påvirket af, om organisationen har
fået bevilliget det fulde beløb, som de har ansøgt
om, eller om de er blevet reduceret. Mange af
organisationerne er glade for det beløb, som de
har fået tildelt og har en forståelse for, at der er
mange om buddet. Flere organisationer påpeger
dog, at puljen godt måtte være større.
13
Mange forskellige kilder til at få kendskab
til muligheden for at søge § 18-midler
Blandt de interviewede organisationer har man-
ge kendt til muligheden for at søge § 18-midler
i mange år. Nogle nævner, at de har overtaget
opgaven fra en anden i organisationen. Flere
siger dog også, at deres kendskab opstod gen-
nem deres netværk eller via deres arbejde i
andre frivillige organisationer. Derudover har
nogle fået kendskab til det gennem information
fra kommunen eller frivilligcentret.
Tilfredshed med informationerne om §
18-midlerne
De frivillig organisationer har overordnet været
meget tilfredse med kommunernes informati-
oner om § 18-midlerne. Særligt er organisatio-
nerne glade for at få en reminder på mail om,
at det er tid til at søge. Derudover deltager flere
i informationsmøder og sætter pris på, at de har
mulighed for at kontakte en frivilligkonsulent
eller lignende, hvis de har spørgsmål.
Organisationerne har svaret på, hvor nemt de
på en skala fra 1-10 synes det er at finde infor-
mationer om kommunens uddeling af § 18-mid-
ler.
Figur 3: Tilfredshed med at finde informationer om § 18-midlerne.
1 2 3 4 6 7 8 10
9
5
Meget svært Meget nemt
Note: På en skala fra 1-10, hvor nemt synes du, at det er at finde informationer om kommunens uddeling af § 18-midler?
(1 = meget svært, 10 = meget nemt).
Af de 23 organisationer, som har besvaret
spørgsmålet, har otte organisationer svaret 10,
hvormed det altså er meget nemt for dem at fin-
de informationer om kommunens uddeling af
§18-midler. 13 organisationer har svaret mellem
7 og 9 og kun to organisationer har svaret under
7. Det er altså forholdsvist nemt for organisatio-
nerne at finde de nødvendige informationer.
14
Blandet kendskab til tildelingskriterierne
Der er blandt de frivillige organisationer et
meget varieret kendskab til den respektive kom-
munens tildelingskriterier. Nogle organisationer
er rigtig godt inde i tildelingskriterierne, hvor
andre slet ikke kender til dem.
Organisationerne er blevet spurgt ind til, hvor
nemt de synes det er at forstå tildelingskriterier-
ne på en skala fra 1-10, hvor 10 svarer til meget
nemt.
Figur 4: Forståelse af tildelingskriterier.
1 2 3 4 6 7 8 10
9
5
Meget svært Meget nemt
Note: På en skala fra 1-10, hvor nemt synes du, at det er at forstå tildelingskriterierne? (1 = meget svært, 10 = meget nemt).
Grå mænd symboliserer antallet af organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålet.
13 organisationer har svaret på spørgsmålet,
hvoraf tre organisationer har svaret 5, tre organi-
sationer har svaret 7, fire organisationer har sva-
ret 8 og tre organisationer har svaret 9. Svarene
tyder således på, at organisationerne overordnet
synes, at det er forholdsvist nemt at forstå tilde-
lingskriterierne. Der er dog også en del organi-
sationer, som ikke har svaret på spørgsmålet, da
de ikke havde et tilstrækkeligt kendskab til tilde-
lingskriterierne til at kunne svare på spørgsmålet.
Nogle af organisationer giver udtryk for, at de
ville ønske, at de kunne få midler til ting, som de
ikke kan i dag fx husleje og kørsel.
15
Det bliver lettere at søge gang for gang
De frivillige organisationer, der modtager §
18-midler, er ofte gengangere, hvorfor ansøg-
ningsproceduren er kendt. De fleste synes dog,
at det var vanskeligt første gang, og der sættes
pris på den hjælp, som gives i kommuner og
frivilligcentre. Flere kommuner har indført elek-
troniske ansøgningssystemer, hvilket har krævet
lidt tilvænning, men som nu fungerer godt og er
mere effektivt.
Organisationer har på en skala fra 1-10 sva-
ret på, hvor nemt de synes det er at søge om §
18-midler, hvor 10 svarer til meget nemt.
Figur 5: Tilfredshed med ansøgningsproceduren.
1 3 4 6 7 8 10
9
2 5
Meget svært Meget nemt
Note: På en skala fra 1-10, hvor nemt synes du, at det er at søge om § 18-midler? (1 = meget svært, 10 = meget nemt).
Grå mænd symboliserer antallet af organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålet.
Ud af 22 organisationer, der har svaret på
spørgsmålet, har ni organisationer svaret 10 og
synes således, at det er meget nemt at søge om §
18-midler. 11 organisationer har svaret mellem
7 og 9, hvormed der kun er to organisationer,
som har svaret under 7. Overordnet synes orga-
nisationerne således, at det er forholdsvist nemt
at søge om § 18-midler.
Nogle organisationer nævner, at de kan have
lidt udfordringer i forhold til at opstille budget-
ter og regnskaber. Flere fremhæver dog, at det
er væsentligt nemmere og mindre krævende at
søge om § 18-midler end andre puljer og fonde.
Usikkerhed om bevillingsprocedure
En del af de frivillige organisationerne siger, at
de ikke helt ved, hvordan bevillingsproceduren
fungerer, og at de ikke får nogen begrundelse
for, hvorfor de er blevet reduceret i beløb i for-
hold til det ansøgte. De ved altså ikke, om det fx
skyldes, at dele af deres ansøgning ikke levede
op til kriterierne, eller om alle organisationer er
blevet reduceret, fordi der ikke var midler nok i
puljen. Derfor efterspørger nogle organisationer
en større gennemsigtighed i bevillingsprocedu-
ren.
Få organisationer undrer sig desuden over, hvad
andre organisationer har fået i tilskud. Det kan
både skyldes, at den pågældende organisation
efter deres mening ikke er berettiget til tilskud,
eller at de mener, at organisationen har fået for
meget i tilskud i forhold til deres indsatser eller
aktiviteter. Dette kan både være et udtryk for,
at tildelingskriterier ifølge nogle af de adspurg-
te organisationer ikke er de rette, og at der er
uklarhed om bevillingsproceduren.
16
7. § 18-midlernes betydning for
organisationerne
Alle de frivillige organisationer har beskrevet,
hvilken betydning midlerne har for organisati-
onen, deres aktiviteter og indsatser og i sidste
ende de borgere, som de er til for.
§ 18-midlerne har meget stor betydning
for de frivillige organisationers virke
De frivillige organisationer har svaret på, hvor
stor en betydning § 18-støtten har for deres
organisation på en skala fra 1-10, hvor 10 svarer
til meget stor betydning.
Figur 6: § 18-støttens betydning.
1 3 4 5 7 8
6 10
9
2
Meget lille betydning Meget stor betydning
Note: På en skala fra 1-10, hvor stor en betydning har § 18-støtten for jeres organisation? (1 = meget lille betydning, 10 = meget stor
betydning). Grå mænd symboliserer antallet af organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålet.
Af de 22 organisationer, som har besvaret
spørgsmålet, har halvdelen svaret 10 og vur-
derer således, at § 18-støtten har en meget stor
betydning for organisationen. Ni organisationer
svarer 7-9, hvilket vil sige, at kun to organisatio-
ner har svaret under 7. § 18-midlerne har altså
en meget stor betydning for organisationerne.
For nogle af de frivillige sociale organisationer
er § 18-midlerne livsnødvendige og en forudsæt-
ning for, at organisationen kan overleve og gen-
nemføre sine aktiviteter. For flere af de lokale
frivillige organisationer er § 18-midlerne deres
hovedindtægt. Nogle organisationer supplerer
med medlemskontingenter, brugerbetaling,
donationer eller midler fra en hovedorganisati-
on, men ikke alle har denne mulighed. Særligt
er § 18-midlerne afgørende for de organisatio-
ner, som arbejder med meget udsatte borgere,
som ikke selv kan bidrage økonomisk.
Uden kommunal støtte ville nogle
organisationer lukke, mens andre ville
kunne klare sig på anden vis
Hvis ikke de frivillige organisationer modtog
støtte fra kommunen gennem § 18-midlerne,
ville en konsekvens være, at flere af organisati-
onerne enten måtte lukke, nedjustere mængden
af aktiviteter væsentligt eller begrænse antallet
af deltagere.
Andre organisationer ville modsat godt kunne
klare sig uden § 18-midlerne, da midlerne pri-
mært anvendes til at gøre noget ekstra. Nogle
organisationer ville desuden kunne få midler
andre steder fra fx gennem en hovedorganisati-
on eller ved at hæve medlemskontingentet.
17
8. Metode og data
Undersøgelsen bygger på interviews med ti
kommuner og 23 frivillige organisationer. Inter-
viewene er gennemført af Frivilligrådet i april
2020. Der er blevet anvendt en spørgeramme
til kommunerne og en anden til de frivillige
organisationer, hvor spørgsmålene har taget
udgangspunkt i kommunernes praksis eller
organisationernes støtte.
De kommuner, som er blevet interviewet, er
blandt dem, som i perioden 2013-2018 har lig-
get stabilt i forhold til at give en relativ høj eller
lav § 18-støtte pr. borger. Samtidig er to til tre
organisationer, som har modtaget § 18-midler,
fra hver af disse kommuner blevet interviewet
for at høre deres oplevelser med kommunens
støtte til frivilligt socialt arbejde. Organisatio-
nerne er udvalgt, så de bredt repræsenter den
frivillige sociale sektor.
I undersøgelsen indgår der ikke organisationer,
som ikke har søgt § 18-midler. Det skyldes, at
formålet har været, at undersøgelsen skulle dan-
ne grundlag for en positiv erfaringsudveksling
med fokus på praksis og midlernes betydning for
organisationerne. Dette har medført, at det ikke
vides præcist, hvilke årsager der er til, at nogle
frivillige sociale organisationer ikke søger om §
18-midler.
Interviewundersøgelsen har vist, at regnskab-
stallene fra Danmarks Statistik, som de ti kom-
muner er udvalgt på baggrund af, rummer en
del forskellighed fra kommune til kommune i
forhold til, hvad der konteres på denne konto.
Regnskabstallene kan give et overordnet billede
af udviklingen i hele Danmark samt vise udvik-
lingen i den enkelte kommunes § 18-forvaltning.
Regnskabstallene giver dog ikke det fulde bille-
de, hvis der ønskes et sammenligningsgrundlag
på tværs af kommuner. Derudover er kommu-
nernes forbrug til § 18-midler kun en blandt
flere måder, hvorpå kommunerne kan støtte det
frivillige sociale arbejde.
Frivilligrådet
Frivilligrådet er sat i verden for at bidrage til, at alle
de mange frivillige, der gør en forskel for sårbare og
udsatte mennesker har de bedst mulige betingelser
og vilkår.
Frivilligrådet er et uafhængigt råd, som rådgiver
socialministeren, Folketinget og andre aktører. Rådet
består af 12 medlemmer, der alle enten er en del
af eller har tætte snitflader til den frivillige sociale
sektor. Det gør rådet i stand til at finde velfunderede
løsninger til, hvordan den frivillige sociale sektor kan
vokse sig større og stærkere. Rådet kæmper bl.a. for,
at det ikke er for besværligt og bureaukratisk tungt at
være en frivillig organisation, og at der er ordentlig
finansiering til sektoren.
Se mere på vores hjemmeside og kontakt os, hvis du
har spørgsmål.
frivilligraadet.dk
info@frivilligraadet.dk
Frivilligrådet ƒ Stationsvej 10 ƒ 9460 Brovst ƒ frivilligraadet.dk


ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Besvarelse af spørgsmål 414 alm. del stillet af udvalget den 9. marts
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V).
Spørgsmål:
Ministeren oplyste under besvarelsen af samrådsspm. N, O og P den 5.
marts 2021, at bankerne har mulighed for at differentiere risikovurderingen
på de mindre foreninger. Vil ministeren indhente en udtalelse fra Finanstil-
synet, om man blandt bankerne har den samme opfattelse af, at der findes
et råderum i forhold til risikovurderinger, og hvordan man i givet fald in-
formere om og udnytter dette råderum?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Hvidvaskloven bygger på en risikobaseret tilgang. Bankerne er således
forpligtede til at foretage en risikovurdering af den enkelte kunde og fore-
tage kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse hermed.
Det er imidlertid op til bankerne selv at vurdere, hvordan de tilrettelægger
deres kundekendskabsprocedurer, også i forhold til foreninger.
Der foregår løbende en omfattende vejledningsindsats fra Finanstilsynets
side i forhold til hvidvasklovens regler, herunder den risikobaserede til-
gang, både i forhold til konkrete banker og generelt. Det er ikke Finanstil-
synets opfattelse, at der generelt i sektoren skulle være tvivl om, at ban-
kerne skal risikovurdere sine kunder individuelt.
Finanstilsynet er i øvrigt bekendt med, at der er banker, som på nuværende
tidspunkt inddrager faktorer i deres risikoklassifikation af foreninger, der
specifikt tager hensyn til foreningernes særlige karakteristika og derved fo-
retager en mere nuanceret risikovurdering af foreningerne.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 414
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 410 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthisen (V) og Stén
Knuth (V).
Spørgsmål nr. 410:
”Vil ministeren, som opfølgning på besvarelsen af samrådsspm. N, O og P den
5. marts 2021, oversende en oversigt over, hvor stort problemet er med
misbrug af § 18-midlerne til f.eks. terrorfinansiering?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der
har indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”Det fremgår af PET’s Center for Terroranalyses (CTA) vurdering af
terrortruslen mod Danmark fra marts 2020, at terrorfinansiering er med til at
opretholde terrorgrupper og fremme deres virke. Tilførsel af finansielle
ressourcer forbedrer terrorgruppers mulighed for at forberede og udføre
konkrete operationer samt rekruttere og fastholde medlemmer. CTA vurderer,
at omfanget af terrorfinansiering i Danmark til militant islamistiske grupper i
Syrien og Irak i de senere år er faldet. Det skyldes bl.a. indskrænkede
muligheder for at overføre midler som følge af IS’ tab af territorium i Syrien og
et lavt antal tilbageværende danske fremmedkrigere i konfliktzonen. CTA
vurderer dog, at intentionen blandt personer i Danmark om at finansiere
militant islamistiske grupper i udlandet ikke er aftaget. Samtidig er viden om
metoder til at anskaffe penge ved økonomisk kriminalitet og måder at overføre
penge eller andre formuegoder til terrorgrupper blevet mere udbredt i
specifikke sunni-islamistiske netværk i Danmark i de senere år. Blandt militant
islamistiske grupper er det først og fremmest grupper i Syrien og Irak, der
nyder godt af terrorfinansiering fra personer i Danmark.
Det fremgår af National strategi til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering 2018-2021, at PET har det overordnede ansvar for
udarbejdelse af den nationale risikovurdering for terrorfinansiering i Danmark.
Den seneste risikovurdering udkom i januar 2020 og kan findes på
PET’s hjemmeside.
Risikovurderingen er udarbejdet på baggrund af dataanalyse, inddragelse af
relevante fora som HvidvaskForum og HvidvaskForum+, workshops, bilaterale
møder, interviews og øvrig videnindsamling fra ind- og udland.
Sagsnr.
2021 - 2499
Doknr.
405469
Dato
06-04-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 410
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt
2
Formålet med den nationale risikovurdering er at vurdere risikoen for
terrorfinansiering i Danmark og identificere, analysere og vurdere de risici, der
påvirker denne risiko.
Af den seneste nationale risikovurdering fremgår det, at PET peger på i alt 30
risikoområder. Områderne spænder bredt fra konkrete risici for
terrorfinansiering efter straffeloven til strukturelle risici af samfundsmæssig
karakter.
I PET’s løbende efterretningsarbejde er der fokus på mulighederne i de
finansielle spor i forbindelse med den operative indsats, herunder eventuelle
overtrædelser af den danske terrorlovgivning. I relation til indsatsen mod
terrorfinansiering er PET i tæt samarbejde med danske kontrol-
og tilsynsmyndigheder og deres løbende indsats mod privatpersoner og
virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Desuden er den finansielle
sektors lovmæssige forpligtelser på området ligeledes af afgørende betydning
for den samlede danske indsats på området.
På denne baggrund er PET i løbende kontakt med en bred vifte af relevante
myndigheder med henblik på udveksling af erfaringer og oplysninger.
Endvidere er PET i tæt dialog med den finansielle sektor og relevante
brancheorganisationer om fremgangsmåder, trends og indikatorer på
ter-rorfinansiering. Samtidig er PET tilgængelig for rådgivning i forbindelse med
konkrete forespørgsler.
PET’s efterforskningsmuligheder er reguleret af PETloven samt retsplejeloven.
Det fremgår af PET-lovens § 6, at PET’s efterforskning og tvangsindgreb (som
for eksempel telefonaflytning, ransagning, beslaglæggelse med videre)
reguleres af de almindelige regler i retsplejeloven, som også gælder for det
øvrige politi. Retsplejeloven indeholder dog på enkelte områder nogle særlige
regler for efterforskning af de forbrydelser, der er omfattet af straffelovens
kapitel 12 og 13.
PET varetager koordinationen af indsatsen mod terror – herunder terror-
finansiering ‒ i Danmark. PET kan i den forbindelse anmode det øvrige politi
om bistand til løsning af opgaven. Det understreges, at den samlede
politistyrke i forbindelse med udførelsen af det daglige politiarbejde skal være
opmærksom på indikationer på terrorisme og andre forbrydelser omfattet af
straffelovens kapitel 12 og 13. PET har et awarenes-program, ”Politi mod
terror”, som afholdes for ansatte i politiet. Endvidere har de enkelte
politiansatte mulighed for at underrette direkte til PET om mistænkelige forhold
i relation til PET’s kerneområder.
For så vidt angår henvisningen til konkrete sager kan PET ikke inden for
rammerne af folketingsspørgsmål give konkrete oplysninger om
efterretningstjenestens arbejde, herunder om tilrettelæggelse af konkrete
efterretnings- og efterforskningsindsatser samt spørgsmål om konkrete
oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af, herunder konkrete
oplysninger om efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner og
enkeltsager.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 412 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén
Knuth (V).
Spørgsmål nr. 412:
”Vil ministeren, eventuelt med bidrag fra erhvervsministeren, redegøre for,
hvordan »Holstebro-modellen« eller »moderforenings-modellen«, hvor en
større organisation fungerer som »vært« for mindre organisationer, fungerer,
og om der er basis for at udvide denne model til andre dele af landet, jf.
besvarelsen af samrådsspm. N, O og P den 5. marts 2021? Har ministeren
forslag til lignende løsninger, der kan lette administrationsbyrden for mindre
foreninger?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra
erhvervsministeren, der oplyser:
”Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Finanstilsynet,
som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet er alene bekendt med den pågældende model ud fra de to
artikler fra henholdsvis den 9. juni 2020 og 30. januar 2021.
”Holstebro-modellen” eller ”moderforenings-modellen” ses umiddelbart at
fungere på den måde, at en større forening eller en organisation stiller en konto
til rådighed for små foreninger, således at de små foreninger undgår
bankgebyrer, som ellers ville blive pålagt dem, hvis de havde deres egen konto
i banken.
En sådan samling af flere foreningers midler på én konto vil kunne udløse en
række forpligtelser, både for den bank, hvor kontoen er oprettet, og for den
”moderforening”, som har stillet kontoen til rådighed for andre foreninger.
Banken vil således kunne være forpligtet til, i henhold til hvidvaskloven, at
foretage kundekendskabsprocedurer på de små foreninger, da disse vil kunne
betragtes som reelle ejere af midlerne på kontoen.
Alternativt kan den ”moderforening”, der stiller kontoen til rådighed for de små
foreninger, være at betragte som en udbyder af betalingstjenester. Det kræver
tilladelse i henhold til lov om betalinger. Offentlige myndigheder kan dog
Sagsnr.
2021 - 2499
Doknr.
405469
Dato
06-04-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 412
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt
2
udbyde betalingstjenester uden tilladelse fra Finanstilsynet. En
betalingstjeneste er en tjeneste, hvor udbyderen af tjenesten modtager midler
fra en betaler alene med det formål at overføre et tilsvarende beløb til en
betalingsmodtager eller en anden udbyder af betalingstjenester på
betalingsmodtagerens vegne, uden at der oprettes en betalingskonto i
betalerens eller betalingsmodtagerens navn. I denne sammenhæng kan det
være, at moderforeningen er at betragte som en udbyder af en
betalingstjeneste.
Hvis en udbyder af betalingstjenester skal have tilladelse efter lov om
betalinger, er udbyderen også omfattet af hvidvaskloven. Udbyderen vil derfor
skulle gennemføre kundekendskabsprocedurer i forhold til foreningerne.
Afhængigt af, hvordan modellen konkret fungerer, vil der derfor kunne være
knyttet en række forpligtelser for henholdsvis banken og moderforeningen. Det
er altså ikke sikkert, at løsningen i praksis vil lette de administrative byrder for
foreningerne.”
Arbejdsgruppen om foreninger under Finans Danmark er i gang med at se på,
hvordan man kan finde effektive løsninger til bankernes gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer over for foreninger. Arbejdsgruppen har deltagelse
af repræsentanter for foreningslivet, bankerne og myndighederne. Jeg vil
opfordre arbejdsgruppen til at se nærmere på, om denne model kunne have
interesse, eller om man vil kunne etablere andre praktiske modeller, som vil
kunne lette de administrative byrder for foreningerne.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag


ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Besvarelse af spørgsmål 413 alm. del stillet af udvalget den 9. marts
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren undersøge, hvilken praksis man anvender i andre europæi-
ske lande i forhold til risikovurdering af mindre foreninger på det kulturelle
og sociale områder i forhold til bestemmelserne om hvidvask, jf. besvarel-
sen af samrådsspm. N, O og P den 5. marts 2021?
Svar:
Jeg har anmodet Finanstilsynet om at iværksætte et nabotjek for at under-
søge, hvilken praksis man anvender i andre europæiske lande i forhold til
risikovurdering af mindre foreninger på det kulturelle og sociale område
efter hvidvasklovgivningen.
Når resultatet af dette nabotjek foreligger, vil jeg oversende det til Social-
og Ældreudvalget.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 413
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Besvarelse af spørgsmål 415 alm. del stillet af udvalget den 9. marts
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren undersøge muligheden for, at knytte risikovurderingen ift.
hvidvaskreglerne til cpr-numre, så bestyrelsesmedlemmer og lign. ikke
skal igennem gentagne godkendelsesprocesser, hvis de optræder i bestyrel-
sen for forskellige foreninger, jf. besvarelsen af samrådsspm. N, O og P
den 5. marts 2021?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Hvidvaskloven bygger på en risikobaseret tilgang. Det betyder, at kend-
skabet til kunderne skal baseres på en risikovurdering af den enkelte kunde
og dennes reelle ejere.
En risikovurdering af en kunde, herunder en forening, kan være forskellig
fra bank til bank, idet vurderingen bl.a. kan afhænge af, hvilke produkter
foreningen skal have, og hvad foreningens formål med og omfang af kun-
deforholdet er. Det betyder også, at én forening kan klassificeres som væ-
rende højrisiko, mens en anden forening kan klassificeres som lavrisiko,
selvom de to foreninger har den samme person siddende i deres bestyrelser.
Bankernes risikovurdering af en kunde, fx en forening, har derfor ikke en
direkte sammenhæng med et bestyrelsesmedlems CPR-nummer. CPR-
nummeret på et bestyrelsesmedlem er typisk bare én ud af flere oplysnin-
ger, som banken indhenter i forbindelse med kundekendskabsprocedurer af
en forening og dennes reelle ejere.
Er en person bestyrelsesmedlem i to foreninger, som er kunder i den samme
bank, kan det ikke udelukkes, at banken vil kunne anvende personens iden-
titetsoplysninger, som er indsendt én gang, til identifikation og kontrol af
personen som reel ejer i begge foreninger. Det vil dog bero på bankens
systemer og kunderegistrering, snarere end på regler i hvidvaskloven.
Det bemærkes i øvrigt, at Finanstilsynet er bekendt med, at der er en række
virksomheder, som tilbyder en service, der muliggør, at man som kunde
har samlet sine kundeoplysninger ét sted, og at man kan dele dette med sine
forskellige bankforbindelser.”
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 415
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Besvarelse af spørgsmål 418 alm. del stillet af udvalget den 9. marts
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at det er muligt at lave mere smidige, evt. digitale, løs-
ninger, så processen med risikovurdering og indhentning af information
bliver lettere og dermed mindre omkostningstung for banker og foreninger,
jf. besvarelsen af samrådsspm. N, O og P den 5. marts 2021?
Svar:
Finans Danmark har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for for-
eningslivet, bankerne og myndighederne, som i fællesskab skal udarbejde
forslag til mulige løsninger på hvidvaskområdet, der kan mindske byrderne
for foreningerne uden at gå på kompromis med indsatsen mod hvidvask og
terrorfinansiering.
Arbejdsgruppen ser blandt andet på, hvordan man inden for de gældende
hvidvaskregler kan finde effektive løsninger, herunder digitale løsninger,
som kan gøre bankernes kundekendskabsprocedurer mere smidige og min-
dre manuelle, og dermed lette de administrative byrder for foreningerne
såvel som for bankerne.
Jeg ser frem til at følge drøftelserne og arbejdsgruppens input til, hvordan
processen med indhentelse af kundekendskabsoplysninger kan blive min-
dre byrdefuld for foreningerne og bankerne, samtidig med at vi fortsat va-
retager den vigtige samfundsmæssige opgave at forebygge hvidvask og ter-
rorfinansiering.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 418
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Besvarelse af spørgsmål 419 alm. del stillet af udvalget den 9. marts
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V).
Spørgsmål:
Finder ministeren, at det bør påvirke bankernes risikovurdering, hvis en
kommune har vurderet en lokal organisation som egnet til at modtage of-
fentlige midler, f.eks. fra § 18- midlerne, idet man må formode, at kommu-
nen har et rimeligt kendskab til de organisationer, som støtten udbetales til,
jf. besvarelsen af samrådsspm. N, O og P den 5. marts 2021?
Svar:
Arbejdsgruppen om foreninger under Finans Danmark er i gang med at se
på, hvordan man kan finde effektive løsninger til bankernes gennemførelse
af kundekendskabsprocedurer over for foreninger. Arbejdsgruppen har del-
tagelse af repræsentanter for foreningslivet, bankerne og myndighederne.
Jeg vil opfordre arbejdsgruppen til at se nærmere på, om det kan indgå i
bankernes risikovurdering, at en forening er blevet vurderet egnet af en
kommune til at modtage offentlige midler, f.eks. § 18-midler.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 419
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Besvarelse af spørgsmål 417 alm. del stillet af udvalget den 9. marts
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren, evt. med bidrag fra justitsministeren, redegøre for milepæle
og tidsplan i ministerens handlingsplan for opfølgning på arbejdsgrupperne
om hhv. hvidvask og databehandling?
Svar:
Arbejdsgruppen om foreninger og hvidvaskreglerne forventes at afrappor-
tere i 2. kvartal 2021. Derefter vil kulturministeren og jeg indkalde kultur,
idræts- og folkeoplysningsordførerne samt erhvervsordførerne til en drøf-
telse af arbejdsgruppens forslag. Den nærmere planlægning af opfølgnin-
gen vil ske, når vi modtager arbejdsgruppens rapport.
Jeg kan desuden oplyse, at der i regi af Justitsministeriet i øjeblikket pågår
en national evaluering af databeskyttelsesreglerne. Som led i denne evalu-
ering undersøger Justitsministeriet bl.a. de generelle muligheder for at be-
grænse databeskyttelsesforordningens anvendelse på mindre aktører, her-
under frivillige foreninger. Justitsministeriet forventer at afrapportere på
den nævnte undersøgelse i 1. halvår 2021.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 417
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Besvarelse af spørgsmål 416 alm. del stillet af udvalget den 9. marts
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om de oplysninger, som bankerne indhenter i for-
bindelse med hvidvaskreglerne, videregives til tredje part, og i givet fald
hvem oplysningerne videregives til, og hvad de bruges til, jf. besvarelsen
af samrådsspm. N, O og P den 5. marts 2021?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Bankerne er generelt underlagt regler om tavshedspligt. Det betyder, at
bankerne som udgangspunkt ikke kan videregive de oplysninger, de ind-
henter i forbindelse med deres kundekendskabsprocedurer.
En bank har dog i henhold til hvidvaskloven pligt til at foretage underret-
ning til Hvidvasksekretariatet, hvis banken bliver bekendt med, har mis-
tanke om eller har en formodning for, at en kundes transaktion, midler eller
aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.
En underretning skal indeholde alle relevante oplysninger om kunden og
det forhold, som mistænkes eller formodes at have tilknytning til hvidvask
eller terrorfinansiering.
Hvidvasksekretariatet modtager og analyserer underretningerne og beslut-
ter her ud fra, om sagen skal overgå til yderligere efterforskning ved poli-
tiet.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 416
Offentligt
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 6
Offentligt