L 157 - svar på spm. 7 om, hvordan ministeren vil garantere, at de forslåede ændringer af lov om Den Sociale Investeringsform ikke åbner for muligheden for såkaldt creaming, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Pernille Skipper
SOU L 157 - svar på spm. 7.docm
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l157/spm/7/svar/1769462/2371719.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til L 157 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL). Spørgsmål nr. 7: ”Hvordan vil ministeren garantere, at de forslåede ændringer af lov om Den Sociale Investeringsform ikke åbner for muligheden for såkaldt creaming, hvor det kun er de mest rentable projekter, der investeres i?” Svar: Det er ministeriets opfattelse, at private investorer allerede i dag har mulighed for at investere både i fondens samlede portefølje og i enkelte af fondens udviklings- og investeringsprojekter, og at der dermed ikke er tale om en ændring af gældende ret. Men jeg er i spørgsmålet om ”creaming” helt enig i, at det er vigtigt, at private investeringer i fondens portefølje ikke fører til skævvridning af porteføljen i forhold til, hvilke projekter der investeres i. Her skal det til hver en tid være de politisk besluttede temaer for fondens arbejde, der er styrende for sammensætningen af fondens portefølje og de investerings- og udviklingsprojekter, der løbende sættes i gang. Derfor ser jeg også meget positivt på de målgrupper og sociale problemstillinger, som fondens bestyrelse har besluttet at arbejde med som led i fondens første investeringer. Her er der blandt andet tale om komplekse sociale problemer i forhold til unge i hjemløshed, hvor sociale investeringer bruges som redskab til at aktivere private investeringsmidler med henblik på, at der kan udbredes virksomme indsatser til målgruppen. På samme vis anvendes sociale investeringer i fondens øvrige investeringer til at inddrage nye aktører, herunder private investorer, i løsninger på velkendte, men uløste problemstillinger, blandt andet i forhold til mere forebyggende indsatser. Jeg ser således ingen tegn på ”creaming” i fondens hidtidige arbejde. Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 157. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2020 - 9109 Doknr. 406336 Dato 13-04-2021 Social- og Ældreudvalget 2020-21 L 157 - endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt