L 181 - svar på spm. 6 om, hvordan man sikrer, at danske kvoter er forbeholdt danske fiskere, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Torsten Schack Pedersen
svar på spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l181/spm/6/svar/1769447/2371681.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk J.nr. 2021-317 Den 13. april 2021 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 6 til L 181, forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.) stillet den 17. marts af Torsten Schack Pedersen (V). Spørgsmål nr. 6 til L 181 Det ændrede tilknytningskrav i lovforslaget handler om, at de danske kvoter som udgangspunkt er forbeholdt danske fiskere. Vil ministeren redegøre for, hvorfor og hvordan man er endt på de foreslåede beskyttelsesforanstaltninger om, hvad der skal til, for at man har adgang til de danske kvoter, herunder om fiskere fra andre lande kan få adgang til en endnu større mængde fisk, end danske fiskere gives mulighed for? Svar Det foreslåede tilknytningskrav bygger på det eksisterede krav om tilknytning til dansk fiskeri, som i dag kun angår borgere fra EU- og EØS-lande. Med lovforslaget omfattes også danske statsborgere af tilknytningskravet. Med lovforslaget sikres ligebehandlingen af danske statsborgere og EU- og EØS-borgere ved, at begge grupper skal opfylde samme krav om tilknytning til dansk fiskeri i forbindelse med registrering som erhvervsfisker med A-status. Opfyldelse af tilknytningskravet er en forudsætning for adgang til fiskeri på danske kvoter. Det er i bemærkninger til lovforslaget beskrevet, at tilknytningskravet kan opfyldes ved, at: - fiskeriet organiseres fra et fast forretningssted i Danmark, eller - 50 pct. af fangsten landes i dansk havn, eller - 50 pct. af fangstrejserne udgår fra dansk havn. Lovforslagets krav om tilknytning til dansk fiskeri forudsættes nærmere udmøntet ved bekendtgørelse. Lovforslaget giver ikke udenlandske fiskere adgang til større mængder fisk på dansk kvote. Jeg kan endvidere henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 181, forslag til lov om ændring af fiskeriloven. Rasmus Prehn / Jes Brogaard Nielsen ./. Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 181 - endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l181/spm/6/svar/1769447/2371682.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk J.nr. 2021-317 Den 13. april 2021 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 4 til L 181, forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.) stillet den 15. marts af Susan Kronborg (RV). Spørgsmål nr. 4 til L 181 ”Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at indsatsen mod kvotekoncentration i dansk fiskeri fastholdes i forbindelse med, at lovforslaget implementerer EU-reglerne i forhold til forslagets element om retten til at blive registreret som erhvervsfisker?” Svar Reglerne om kvotekoncentration ændres ikke i nærværende lovforslag. Sammenhængen imellem det fremsatte lovforslag og den politiske aftale af 16. november 2017 om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri følger af aftalens punkt 9, hvor det fremgår, at der er enighed om, ”at afsøge muligheden for at stramme tilknytningskravet for udenlandske kvoteejere under iagttagelse af EU-reglerne på området”. Med lovforslaget foreslås det at stille krav om, at mindst 60 pct. af den personlige indkomst i de foregående 24 måneder stammer fra en personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. I forhold til de gældende regler indebærer lovforslaget således en forlængelse af perioden, som indkomstkravet knytter sig til, fra 12 til 24 måneder. Hensigten hermed er at styrke kravet om tilknytningen til dansk fiskeri. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at særligt kravet om personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj med tilknytning til dansk fiskerihavn bidrager til at understøtte lokalt ejerskab i dansk fiskeri. Rasmus Prehn / Jes Brogaard Nielsen Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 181 - endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt