L 184 - svar på spm. 27 om kommentar til præsentation fra Mærkevareleverandørerne, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. (Spørgsmål 27)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. (Spørgsmål 27)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
ERU L 184 - svar på spm. 27.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l184/spm/27/svar/1769019/2370940.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 27 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 8. april 2021. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere præsentationen fra Mærkevareleverandørernes foretræde for udvalget den 8. april 2021, jf. L 184 - bilag 13? Svar: Det er min forståelse, at Mærkevareleverandørerne overordnet har tilsluttet sig den valgte implementeringsmodel, som bl.a. har til formål at mindske reglernes kompleksitet og skabe ensartethed i forhandlingsvilkårene gen- nem hele kæden. Mærkevareleverandørerne anfører, at en række lande vælger at overimple- mentere, ved at lade reglerne gælde ens for alle. Jeg bemærker hertil, at også de danske regler vil gælde ens for alle med undtagelse af reglerne om betalingsfrister, hvor der gælder visse modifikationer ift. de små købere og de helt store leverandører. Mærkevareleverandørerne anfører, at lovens forbud bør gælde for alle landbrugs-, føde- og drikkevarer. Lovforslaget anvender den samme definition af landbrugs- og fødevarer, som der anvendes i UTP-direktivet. Jeg er klar over, at definitionen af de omfattede produkter i nogle tilfælde kan virke uhensigtsmæssig, idet nogle virksomheder vil opleve, at visse af deres produkter er omfattet af lov- forslaget, mens andre ikke er. Jeg finder imidlertid, at selv hvis lovforslaget udvides til at omfatte alle landbrugs-, føde-, og drikkevarer, så vil der sta- dig være virksomheder, som i forbindelse med salg til samme køber både afsætter produkter, der er omfattet af lovforslaget, og produkter der ikke er. Derudover bemærker jeg, at en virksomhed, der både sælger regulerede og ikke-regulerede produkter, altid kan vælge at lade samtlige produkter være omfattet af ét sæt vilkår, som overholder lovforslagets regler. Alternativt kan virksomheden frit dele det op på to aftaler, hvoraf kun den ene omfatter de produkter, der er omfattet af lovforslagets regler. Det er op til parterne at vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation. ERHVERVSMINISTEREN 12. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 184 - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt 2 Afslutningsvist anfører Mærkevareleverandørerne, at forholdet mellem an- delshaver og andelsselskab ikke er relevant for UTP-direktivets formål. Jeg bemærker, at andelshaver og andelsselskab er omfattet af UTP-direk- tivets definition af leverandør og køber, hvorfor dette ikke kan fraviges i dansk ret. Mærkevareleverandørerne henviser til forbuddet mod ensidige ændringer af leveringsaftalen i lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2, og anfører, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til andelsselskaber. Forbuddet i lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2, er en direkte implementering af UTP-direktivet. Vurderingen af, om en given adfærd udgør en ensidig æn- dring vil altid bero på en konkret vurdering af de specifikke omstændighe- der i sagen. Dette fremgår også af de specielle bemærkninger til bestem- melsen. Jeg bemærker i den forbindelse, at f.eks. vedtægtsændringer, der er stemt igennem på andelsselskabers generalforsamling med det fornødne flertal, ikke umiddelbart kan anses for at være en ensidig ændring i leve- ringsaftalen. Det samme vil formentlig gøre sig gældende for de fleste reg- ler og afgørelser truffet i henhold til andelsselskabets vedtægter. Med venlig hilsen Simon Kollerup